Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til finanslov for finansåret 2023.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 23.03.2023).

Jeg skal sige, at finansministeren har fået tilladelse til at tale fra sin plads, idet finansministeren har et dårligt ben.

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Vi behandler i dag den nye regerings første finanslovsforslag, og jeg har noteret mig, at vi hos regeringspartierne allerede er lykkedes med at skabe bred enighed i Folketinget. Jeg kan forstå, at man fra det yderste højre til det yderste venstre i en ellers splittet opposition er blevet enige om, at regeringens forslag til finanslov er kedeligt.

Jeg kan nemlig forstå, at f.eks. hr. Ole Birk Olesen har suppleret med at karakterisere regeringens forslag som værende – og jeg citerer – teknokratisk og apolitisk. Samtidig kunne jeg læse på det sociale medie Twitter, at det ikke bare var forslaget, den var gal med, næh, det var sådan set hele regeringens præsentation, den var gal med. Hele tre af regeringens ministre i Finansministeriets ellers så smukke lokaler var simpelt hen ikke nok til at imponere Konservatives fru Mona Juul, som vurderede og opsummerede deres samlede præsentation ved at kalde den for – og jeg citerer – tør som en skambagt grahamsbolle. Selv om jeg personligt intet har imod fiberrigt bagværk, har jeg alligevel anstrengt mig rigtig meget for i dag at levere en tale med lidt flere krummer i.

Personligt må jeg nemlig indrømme, at jeg intet apolitisk, teknokratisk eller kedeligt ser i, at man i usikre tider holder fast i en sikker drift af vores velfærdssamfund. Jeg finder det heller ikke spor apolitisk at styrke sygehusvæsenet med en akutpakke. Jeg ser intet kedeligt i at støtte ukrainernes frihedskamp mod Putin med en Ukrainefond. For regeringen er det ikke teknokratisk at bekæmpe inflationen – det er ansvarlig økonomisk politik i en tid, hvor enhver, der tager en liter mælk ud af supermarkedets køleboks, godt kan mærke prisernes himmelflugt gnave i tegnebogen. Hvis man ønsker at lukke mere op for de gyldne haner, går man imod anbefalingerne fra både Nationalbanken og Finansministeriet, og man risikerer at puste mere til inflationen. Det ville være en uansvarlig vej at gå.

Der eksisterer i øjeblikket to fortællinger om dansk økonomi. Den første fortælling er en succesfortælling. Danmark har klaret sig fremragende gennem coronakrisen. Den tidligere regering valgte dengang klogelig at holde hånden under danske virksomheder og lønmodtagere med bred opbakning fra Folketinget. For aktiviteten i økonomien var i frit fald, og derfor var det helt rigtigt på det tidspunkt at træde på den finanspolitiske speeder. Og i dag ser vi resultatet: De offentlige finanser er gode, ØMU-gælden er lavere nu, end den var før coronaepidemien, den danske beskæftigelse er høj – ja, faktisk har vi den højeste beskæftigelse nogen sinde, og det gælder både i antal, men også som andel af den samlede arbejdsstyrke. Dansk økonomi har det i den forstand godt.

Så er der den anden fortælling om dansk økonomi, og den er ikke bange for at pege på udfordringerne – de udfordringer, som dansk økonomi står over for både på kort sigt og på lang sigt. Det er en fortælling om en økonomi med høje renter og høj inflation. Jovist, inflationen er aftagende, og heldigvis for det, men inflationen udgør stadig den største udfordring for dansk økonomi nu og her i 2023. Den presser mange danskere, som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er en fortælling, hvor usikkerhed spiller en større rolle, både den politisk-økonomiske usikkerhed på verdensplan, ikke mindst med krig i Europa, uro på de finansielle markeder og lav forbrugertillid, men også den mere nære og personlige usikkerhed – frygten for at miste sit job stiger. Den her anden fortælling lader sig ikke blænde af øjeblikket, og den er ikke bange for at se mod fremtiden og tage fat på de udfordringer, som Danmark står over for: klimakrisen, forsvar og sikkerhed, vores fælles velfærd.

Der er flere, der forsøger at gøre det til et enten-eller. Enten gælder den første fortælling, eller også gælder den anden. Argumentet her er, at de to fortællinger ikke begge kan være sande på samme tid, men det er jo forkert – begge fortællinger er sande på samme tid. Den første fortælling om dansk økonomi er en succesfortælling, men det er også et øjebliksbillede. Den anden fortælling formår at se ud over dette finanslovsår og tage ansvaret på sig for at langtidssikre dansk økonomi og det danske samfund.

Jeg vil gætte på, at flere her i salen vil fremføre et argument om, at dansk økonomi er holdbar på lang sigt. Og det er ikke, fordi jeg vil underkende det faktum; jeg vil bare gerne fremføre to pointer i den sammenhæng.

For det første er det, at dansk økonomi er holdbar på lang sigt, ikke et argument for at føre en lempelig finanspolitik i 2023. Inflationen, som er den største udfordring for dansk økonomi lige nu, skal bekæmpes. Det kræver, at vi træder blidt på bremsen, og derfor har vi fremsat et stramt og ansvarligt finanslovsforslag for at tage lidt af tempoet ud af dansk økonomi til gavn for danskerne.

For det andet er penge alene desværre ikke nok til at løse de udfordringer, som vi står over for. Som mange ved, har det længe været et mantra i Finansministeriet at spørge uanset finansministerens partifarve: Hvor skal pengene komme fra? Det er et afgørende spørgsmål, og det skal naturligvis altid besvares. Det er bare ikke længere tilstrækkeligt. I dag bør man supplere med spørgsmålet: Hvor skal medarbejderne komme fra? Hvor skal de faglige hænder til hjemmeplejen og daginstitutionerne komme fra? Hvor skal de faglige hænder, som er så afgørende for udrulningen af den grønne omstilling, komme fra? Det er et spørgsmål, som både offentlige og private arbejdsgivere stiller sig selv i øjeblikket.

På den ene side er det jo glædeligt, for det betyder, at vi har høj beskæftigelse, og at folk er i arbejde. Men mangel på arbejdskraft er en tosidet mønt. For på den anden side udgør manglen på arbejdskraft en betydelig udfordring, både for virksomhederne her og nu, for vores velfærdssamfund både på den korte og den lange bane og ikke mindst for den grønne omstilling. Hvis vi ikke sikrer den nødvendige arbejdskraft til den grønne omstilling, er det faktisk lige meget, om vi så skriver klima hundrede gange ind i forordet til pjecen til finanslovsforslaget. Man skal i øvrigt kun bladre om på pjecens side 5 for at finde ord om klima og grøn omstilling, men det er en helt anden side af sagen.

Men det er altså hverken forordet eller side 5, der får os i mål med den nødvendige CO2-reduktion; det er arbejdskraften. Det er elektrikerne, det er smedene, det er vvs'erne og alle deres kolleger. Det er dem, der er afgørende for, at den grønne omstilling skal blive til noget. Det er gode faglærte hænder, som der i øjeblikket er mangel på. Næsten halvdelen af alle vvs-virksomheder mangler arbejdskraft. For elvirksomheder er det hver tredje. Der er ikke flere at tage af. For selv om vi slår rekord i beskæftigelse, mangler der stadig væk hænder. Det er en kæmpe udfordring, og det er derfor ikke nok at spørge, hvor pengene skal komme fra, men man må også have tanke for medarbejdere. Samtidig skal vi kigge på at gentænke opgaveløsningen – ellers risikerer vi at skubbe problemerne foran os.

For når alt kommer til alt og opgaverne skal løses, er hænder og hoveder lige så afgørende som kroner og øre. Derfor er det nødvendigt med reformer. Når vi siger, at vi ønsker et øget arbejdsudbud, handler det om at sikre hænder og hoveder. Derfor er jeg også glad for, at forslaget til finanslov indeholder flere andre vigtige initiativer, som hjælper med netop det. Vi skal styrke arbejdsmiljøindsatsen. Vi viderefører uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge, så vi uddanner flere på de områder, hvor der mangler kolleger. Samtidig styrker vi den danske model ved at øge dagpengesatsen for nyledige de første 3 måneder ved at øge fradraget for faglige kontingenter. Det er socialdemokratiske kerneprioriteter at styrke det sociale sikkerhedsnet og sikre en høj organiseringsgrad til gavn for både lønmodtagere og arbejdsgivere.

Dansk økonomi står på mange måder i en usædvanlig situation med gode offentlige finanser og en voksende usikkerhed. Der er en inflation, som fortsætter med at være for høj, og som udgør den største udfordring for dansk økonomi nu og her. Regeringen har derfor leveret et forslag til en stram og ansvarlig finanslov, som tager noget af tempoet ud af økonomien. Med finanslovsforslaget har regeringen anvist en ansvarlig vej frem. Socialdemokratiet kan selvsagt stemme for forslaget.

Tak for det. Der er en lang række korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for talen. Problemet med forslaget til finanslov er jo ikke, at den er kedelig, for det kan vi nok leve med. Men regeringen, ikke mindst Socialdemokratiet, er jo rejsende i en fortælling om nødvendighedens politik, altså om, at det her arbejdsfællesskab er opstået, fordi man vil træffe de svære, men nødvendige beslutninger. Fra vores stol er det bare lidt svært at se, hvor det så sker henne.

Træffer man de svære, men meget nødvendige beslutninger, når det kommer til klima? Nej, man skærer Klimarådet ned til sokkeholderne efter deres kritik. Træffer man de svære, men nødvendige beslutninger på sundhedsområdet? Nej, man nedsætter en kommission for tredje gang på sundhedsområdet. Træffer man de svære, men nødvendige beslutninger i forhold til vores trivsel, specielt de unges? Nej. Træffer man de svære, men nødvendige beslutninger i forhold til vores velfærdssamfund og de institutioner, som er så afhængige af rekruttering, fastholdelse osv.? Nej, det gør man ikke. Hvor er det, man træffer de svære, men nødvendige beslutninger?

Ordføreren.

En af de svære, nødvendige beslutninger er jo at træde en lille smule på bremsen i en tid, hvor der er inflation i det danske samfund, og derfor er det her en driftsfinanslov. Det er også det, som blev lovet i regeringsgrundlaget; så det her er en driftsfinanslov, som skal tage hånd om lige præcis det.

Så skal man jo altså bare lige huske på, at der er ret mange klimaelementer i finanslovsforslaget. Hvis man borer sig ned i § 29 om Klima-, Energi og Forsyningsministeriets område, kan man jo finde mange nye initiativer, som er en implementering af de aftaler, som vi har lavet bredt i Folketinget. En af de aftaler, der ikke er taget stilling til endnu, og som der først bliver taget stilling til med finansloven for 2024, er, hvilke opgaver Klimarådet skal lave i fremtiden, og dermed også, hvilken finansiering de skal have. Der er ikke taget stilling til Klimarådets økonomi fremover, men der er jo ikke nogen, der går med en tanke om, at de skal skæres ned. Det, der fremgår om finanslovens overslagsår, er ikke et spørgsmål om regeringens beslutninger; der er tale om en rent teknisk fremskrivning.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Nu gør ordføreren det igen: Man prøver at skabe en fortælling om nødvendighedens politik, altså om, at man kun kan føre ansvarlig finanspolitik ved i bedste fald at gøre ingenting, altså ved ikke at investere i kriser, vi har. Men det er jo ikke rigtigt. Det er helt rigtigt, at vi ikke må puste til inflationen, og derfor skal vi jo heller ikke poste en masse penge ud i samfundet, hvis ikke vi trækker noget aktivitet ud et andet sted. Men det modsatte af at føre en stram og ansvarlig finanspolitik er jo at annullere en Blackstoneskat på 1 mia. kr.

Ordføreren.

Det er velkendt, hvad der står i regeringsgrundlaget, og hvilke kompromiser der er indgået fra alle tre partiers side. Det ændrer jo altså ikke ved, at der på en lang række områder kommer til at blive brugt mere på klimaområdet i 2023, end der blev gjort i 2022, hvilket også fremgår af den tekniske gennemgang, vi fik fra Klima-, Energi og Forsyningsministeriet af deres konti.

Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Først vil jeg sige tak for talen. Jeg er sådan set enig i, at vi skal passe på med ikke at puste til inflationen, og jeg er også enig i den del af talen om, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Altså, er det ikke op mod 100.000, vi kommer til at mangle frem mod 2030?

Med det in mente, at vi selvfølgelig skal prioritere pengene for ikke at puste til inflationen, og at vi mangler faglært arbejdskraft, så undrer jeg mig bare over, hvorfor Socialdemokratiet og regeringen vælger at sætte 305 mio. kr. af til universiteterne. Hvor er erhvervsskolerne henne i det her forslag til finanslov? Jeg er jo enig med ordføreren i, at der mangler rigtig meget faglært arbejdskraft, også bare for at nå klimamålsætningen, så hvorfor er det, at man giver pengene til universiteterne i stedet for til erhvervsskolerne? Altså, jeg synes, det virker en smule ulogisk.

Ordføreren.

Vi kommer til at skulle lave en stor reform om de videregående uddannelser, som skal forhandles senere på året, og som bl.a. skal være med til også at sikre et råderum til vores erhvervsuddannelser i fremtiden. Lige præcis på universitetsområdet har der jo været en velkendt finansieringsskrænt, som indtrådte i år. Ligesom der til næste år, som fru Lisbeth Bech-Nielsen nævnte, er en finansieringsskrænt for Klimarådet, der skal tages stilling til på det tidspunkt, så har vi skullet tage stilling til universitetsområdet nu – ligesom vi har taget stilling til spørgsmål om skatteområdet for indeværende år.

Hr. Dennis Flydtkjær.

[Lydudfald] ... men det kan være, at der skal nedsættes en ny kommission eller et udvalg. Det ved man ikke; dem er der i hvert fald rigeligt af. Men når man nu ved, at der er akutte problemer med at skaffe faglært arbejdskraft, og at mange af de undervisningsmaterialer, de bruger derude, er nedslidte, at de bruger gamle drejebænke osv., så undrer det mig bare. Altså, jeg har ikke hørt nogen, der går og siger, at det er universiteterne, der har brug for penge for at komme igennem klimakrisen.

Så hvorfor er det, at Socialdemokraterne ikke har sat de 300 mio. kr. af til erhvervsskolerne i stedet for? Altså, i valgkampen turnerede man jo også rundt med, at der var brug for de her grønne erhvervsskoler, som jeg tror man kaldte dem, og nu kommer så det første forslag til finanslov, og så er det punkt væk. Det er det, jeg undrer mig over: Hvorfor har man prioriteret, som man har gjort?

Ordføreren.

Der er meget få nye initiativer i det her forslag til finanslov. Jeg gætter også på, at ordføreren er bekendt med, at der foregår forhandlinger omkring universitetsområdet, hvor der ikke skal spares på universiteterne – pengene skal bruges klogere – men hvor der sikres et råderum, bl.a. på grund af øget arbejdsudbud, som skal kunne bruges på andre dele af uddannelsessektoren, altså f.eks. de faglærte uddannelser.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Hvor skal medarbejderne komme fra? Det er et superrelevant spørgsmål, og jeg har tænkt mig, når jeg går på talerstolen, at levere adskillige svar på, hvor medarbejderne kan komme fra. Man har også den vane, at når man præsenterer et forslag til en finanslov, så giver man svar – ikke, at man stiller spørgsmål. Og regeringens finanslovsforslag giver ikke et svar på, hvor medarbejderne skal komme fra. Det er derfor, at jeg har kaldt det et teknokratisk finanslovsforslag, altså fordi vi jo tilsyneladende er enige om, hvilket spørgsmål i tiden der skal besvares, men ikke er enige om, at et forslag til finanslov skal give svar på det spørgsmål.

Forslaget til finanslov gør intet. Jeg tror, at hvis man regner på arbejdsudbudseffekten af finanslovsforslaget, må det være rundt regnet et nul eller i hvert fald et meget lille tal. Så hvorfor er der ikke svar i forslaget til finanslov?

Ordføreren.

Det er velkendt, at finansloven, regeringen lægger op til, er en driftsfinanslov, men man kan næppe beskylde denne regering for ikke at være villig til også at tage kontroversielle forslag i brug og dermed skabe et øget arbejdsudbud – i øvrigt nok også mere end det arbejdsudbud, der blev skabt i den regering, hr. Ole Birk Olesen selv var en del af.

Så det, at der allerede er leveret på den konto, betyder så til gengæld ikke, at der ikke skal leveres mere. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen har meget store ambitioner for at øge arbejdsudbuddet. Det bliver ikke ved det her forslag til finanslov alene, at det skal sikres; det skal sikres med politiske aftaler og reformer, hvilket jeg også var inde på i min tale.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen en finanslov og en finanslovsaftale er jo en politisk aftale, så hvorfor ikke benytte anledningen nu, hvor vi har gang i statens store husholdningsbudget, til at gennemføre de økonomiske reformer, som kan føre til, at vi besvarer det spørgsmål, som ifølge hr. Benny Engelbrecht er det centrale i tiden at få besvaret? Hvorfor skal vi lade os nøje med en regering, som fremsætter finanslovsforslag, som ikke svarer på tidens presserende spørgsmål?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det ville være en del mere hensigtsmæssigt, hvis man stillede det spørgsmål og samtidig også havde været med til at levere stemmer til at kunne øge det arbejdsudbud, som allerede er øget meget, meget betragteligt af den nuværende regering. Det er jo ikke sådan, at denne regering ikke også har lavet andet end at fremsætte et finanslovsforslag. Jeg tror også, at hr. Ole Birk Olesen er klar over, at vi faktisk har truffet ret drakoniske beslutninger, som netop sikrer et øget arbejdsudbud.

Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg synes sådan set godt, at forslaget til finanslov kunne have været endnu mere tør – det kunne jeg godt komme med et par bud på. Men stilkarakteren ændrer jeg desværre ikke – jeg skal nok prøve at se, om jeg kan afholde mig fra at komme med flere stilkarakterer på det.

Men jeg kan se, at regeringen nu har valgt at droppe lagerbeskatningen på ejendomme – det er et forslag, I havde i den tidligere regering – og det er jo rigtig glædeligt, men det er også et udtryk for, at den her regering faktisk ser helt anderledes på lige præcis lagerbeskatning, som jo er en ret vild beskatning, når man er konservativ, fordi man jo tænker: Hey, skulle vi ikke prøve at få pengene ind, når tid er – når man rent faktisk har pengene – i stedet for at beskatte på forhånd, når man ikke ved, om man egentlig har en gevinst?

Ordføreren.

Skal det tages som et udtryk for, at Konservative er så begejstrede for regeringens forslag til finanslov, at man bare stemmer for ubeset? For det lyder da utrolig positivt.

Fru Mona Juul.

Hvis det var ordførerens svar på mit spørgsmål, tror jeg lige, at ordføreren får en chance mere. Det er faktisk rigtig vigtigt for rigtig mange industrier, brancher, arbejdspladser og for hele vores investeringskultur, at regeringen forholder sig til lagerbeskatning – det kunne også være på børsnoteringer.

Ordføreren.

Jamen hvis det er sådan, at Konservative har et ønske om at forhandle den slags ting, skal man jo bare komme ind i forhandlingslokalet – det er man meget velkommen til – og så kan vi tage stilling til det der. Det har jeg lidt en fornemmelse af at man måske ikke er helt så villig til fra konservativ side.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for talen. Det blev antydet i talen, at der er nogen, der mener, at der bare skal åbnes for nogle gyldne haner. Det synes jeg er sådan lidt ufint. Jeg tror, alle er enige om, at der er behov for at føre en stram finanspolitik.

Sagen er jo bare, at regeringen ikke fører en stram finanspolitik for alle. Man vælger f.eks. at bruge 1 mia. kr. på at annullere den her skat på ejendomsspekulanter som Blackstone og andre – altså 1.000 mio. kr., som man sender ud, om man så må sige, i aktivitet til de her selskaber og deres ejerkredse, samtidig med at der ude i kommunerne, hvor man ikke har kompenseret for deres udgifter i forbindelse med inflationen, bliver skåret ned på mennesker med handicap, ældre og børn. Samtidig med at rigtig mange almindelige mennesker er hårdt presset, vælger man altså at bruge 1.000 mio. kr. på at sænke skatten for nogle af de allermest velhavende i det her samfund – der er der ingen smalle steder; der åbner man for de gyldne haner. Er det en fornuftig og ansvarlig prioritering?

Ordføreren.

Det er jo vel at mærke en skat, som ikke har været der, og som dermed heller ikke afskaffes. Og som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det en del af det kompromis, som er der for at indgå i en regering med tre partier, og det står vi også gerne på mål for.

Hr. Pelle Dragsted.

Ja, det er jo en del af forslaget til finanslov. Det fremgår som et af initiativerne på forslaget til finanslov i finanslovshæftet.

Jeg vil gerne læse op fra det lovforslag, som ville afskaffe det her, og som den tidligere socialdemokratiske regering fremsatte. Formålet med det her var, at man havde dette problem, og jeg citerer:

»Danske og udenlandske selskaber kan dermed undgå beskatningen af ejendomsavancer ved at placere ejendommen i et datterselskab og sælge datterselskabet i stedet for ejendommen, idet gevinster på datterselskabsaktier er skattefrie.«

Det var et forsøg på at lukke et skattehul, som blev udnyttet af udenlandske kapitalfonde som Blackstone. Kan ordføreren bekræfte, at det skattehul stadig står gabende åbent?

Ordføreren.

Jeg kan godt bekræfte, at vi har indgået et kompromis, som betyder, at den skat ikke bliver gennemført.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak, og tak for talen. Jeg vil også kvittere for et kedeligt forslag til finanslov. Det er det, der er behov for. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det F&U-fradrag, som knytter sig til virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling. Det udløb ved årsskiftet. Vi havde ellers med den tidligere regering en aftale om en permanent forhøjelse, og man har også skrevet det ind i det nuværende regeringsgrundlag, så jeg vil egentlig godt høre ordføreren sætte et par ord på, hvad man så har tænkt sig med det her F&U-fradrag, og om det er hensigtsmæssigt, at der er en usikkerhed for virksomhederne med hensyn til det.

Ordføreren.

Jeg har personligt altid været meget begejstret for forsknings- og udviklingsfradraget og den måde, man har gået til det på, fordi det netop er med til at sikre, at der investeres fornuftigt i virksomheder. Men det er klart, at der jo er en række initiativer på skatteområdet i regeringsgrundlaget, som ikke gennemføres med dette forslag til finanslov, men som der først vil blive taget stilling til på et senere tidspunkt og i samlede forhandlinger. Vi forventer selvfølgelig også at invitere bredt i Folketinget til drøftelser om det, når vi når dertil. Men taget i betragtning, at vi altså har brug for at holde lidt igen, så er det her også et af de områder, hvor vi ikke tager initiativer i denne driftsfinanslov. Jeg tror heller ikke, nogen havde forventet efter at have læst regeringsgrundlaget, at vi ville gøre det med det finanslovsforslag, der ligger her.

Fru Samira Nawa.

Tak for svaret. Vi vil så fra radikal side glæde os til forhåbentlig at indgå i dem. Noget andet, som ordføreren også var inde på, var jo manglen på arbejdskraft, hvilket er et højst relevant spørgsmål. Vi ser de her 45.000 unge mennesker, der står uden uddannelse og arbejde. Kunne man forestille sig, at det også var nogle af dem, der gik ind og udfyldte de her roller, vi har brug for at få udfyldt i forbindelse med den grønne omstilling? Og hvad tænker ordføreren om, at det ikke er en del af finanslovsforslaget, og hvornår ser vi så noget om dem?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i ambitionen, og det er regeringen også, i forhold til de relativt mange unge, som ikke kommer i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Det må være nu, vi skal løse det problem, ikke med dette forslag til finanslov, men med kommende initiativer og forhandlinger, og her er det ikke mindst væsentligt at få sikret, at der er den nødvendige økonomi, der skal være til det. Derfor bliver vi også nødt til at reformere på uddannelsesområdet, hvilket der også er aktuelle forhandlinger i gang om.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu er Alternativet, så vidt jeg kan se, det første parti, som har forladt de her finanslovsforhandlinger. Vi kommer ikke i nærheden af at stemme ja til det her forslag til finanslov, og det er jo, fordi der ikke rigtig er nogen grønne ambitioner. Så mit spørgsmål til Socialdemokraternes finansordfører er: Hvor er det, at ordføreren ser så positive tegn i klimasituationen i Danmark og rundtomkring i verden, altså så god en udvikling, at det er aktuelt at lave et forslag til finanslov stort set uden nye klimainvesteringer? Og jeg efterlyser ikke et svar om, at vi er ved at implementere nogle gamle idéer, og heller ikke et fokus på de bittebittesmå ting, der er. Jeg spørger: Hvor er de tegn, altså de positive, positive tegn, fra de internationale klimarapporter, der godtgør, er situationen med klimaet går så godt, at regeringen ser, at det slet ikke – stort set – er nødvendigt at bruge nogen nye penge og nye investeringer på det grønne?

Ordføreren.

Der er ingen tegn internationalt på, at det går bedre, tværtimod, og derfor er det også afgørende, at Danmark ikke blot fastholder de ambitioner, vi har haft hidtil, men også går længere. Derfor har regeringen f.eks. også en ambition om at gøre Danmark klimaneutralt på et tidligere tidspunkt og om, at vi i 2050 skal opnå en CO2-negativ klimapåvirkning. Ud over det er det rigtigt, at der er aftaler fra tidligere, også aftaler, som Alternativet er med i, som implementeres med det her forslag til finanslov, altså eksempelvis en markant forøgelse af tilskuddet til udrulning af fjernvarme og tilskuddet til afkobling fra gasnettet og meget andet, og det er jo et udtryk for, at denne driftsfinanslov også indeholder en implementering af de opgaver, som vi er enige om på tværs her i Folketinget. Og når det er sagt, er der selvfølgelig også udmøntningen af de aftaler, som allerede er lavet på forhånd, inden forslaget til finanslov blev fremsat. Det er f.eks. spørgsmålet omkring forskningsreserven, hvor der ikke mindst på grund af Alternativets deltagelse også er et meget stort fokus på det grønne område.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jamen vi implementerer jo altid ting i finansloven; der er ikke noget nyt i det. Det var også det svar, jeg ikke efterlyste. Vi har lige haft earth overshoot day i går, hvor det viser sig, at Danmark er bag 180 lande i verden, når det handler om at forbruge og sætte klimaaftryk, altså at der er 180 lande i verden, der gør det bedre end os. Hvordan kan det være med alle de rapporter og alle de dystre, dystre forudsigelser omkring, hvor slemt det går med klimaet, at forslaget til finanslov stort set er blottet for klimaambitioner?

Ordføreren.

Man kan i hvert fald ikke finde 180 lande i verden, som er mere ambitiøse på klimaområdet, altså på omstilling, end Danmark. Det tror jeg ville være en forkert udlægning af tingene. Derimod må man jo også sige, at når vi står med en finanslov, som kommer til at gælde for de sidste måneder af 2023, altså det indeværende år, så er der grænser for, hvor meget vi kan nå at sætte i gang af nye initiativer. Men havde Alternativet haft lyst til at være med ved forhandlingsbordet, havde det stået Alternativet frit for at være med til at fordele den forhandlingsreserve, der er, herunder til grønne initiativer. Det er ikke sådan, at regeringen og Socialdemokratiet har lukket døren for, at man kan være med til at fordele det, også på det grønne område.

Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak. I efteråret 2014 var ordføreren skatteminister, eller ordføreren blev skatteminister, og noget af det, ordføreren sagde dengang i Berlingske – og nu skal jeg passe på, at jeg ikke får citeret forkert – var: »At rette op på Skats ejendomsvurderinger er min første prioritet. Det er min anden prioritet. Og det er min tredje prioritet.«

Der blev indført et nyt system for ejendomsvurderinger. Det er så komplekst, at vi stadig ikke har fået det foldet ud. Vi kan sende mennesker til Månen, vi kan sende robotter til Mars, men vi kan ikke lave et it-system, som kan håndtere det ejendomsskattesystem, som er politisk vedtaget.

Var det ikke en idé at se på, 1) om det er rimeligt at bruge så mange penge på et system, som åbenlyst er så komplekst, at vi ikke engang kan lave it-systemer, der kan regne det ud, og 2) om der var bedre måder at bruge pengene på? For når jeg spørger, er det jo, fordi et af de områder, som man i oplægget til finansloven har prioriteret, jo er at styrke skattevæsenet, og vi ved jo alle sammen, hvor meget it-problemer fylder i skattevæsenet. Så var det ikke en idé at kigge på det her ejendomsskattesystem og sige, at hvis det er så komplekst, at man ikke kan lave it-systemer til det efter nu snart 10 år, så skulle man gøre det på en anden måde?

Ordføreren.

Det er jo meget interessant at fremhæve netop det. For på det tidspunkt, hvor jeg var skatteminister, var der desværre ikke et flertal for at lave en politisk aftale omkring det. Så det blev først indført efter det valg, som var, og der valgte man så at gå videre med det og i øvrigt også at styrke skattevæsenet meget markant. For det, der var behov for, var ikke bare it-systemer, men i høj grad hænder, og jeg er glad for, at vi med denne finanslov også får sikret, at den finansieringsskrænt, der er, er udfyldt, sådan at skattemyndighederne ikke har skullet i gang med at fyre medarbejdere. Det ville have været den helt forkerte vej at gå.

Det er rigtigt, at et sådant it-system er kompliceret, men der var jo ikke noget alternativt it-system, der kunne køre i stedet for, for det it-system, der var, var endnu mere fejlbehæftet, og det er jo ikke sådan, at der slet ikke er udstedt ejendomsvurderinger på baggrund af det. Jeg ved, at der i hvert fald er en landsby i Sønderjylland, hvor jeg selv bor, som har fået helt retvisende ejendomsvurderinger. Så noget fungerer da i hvert fald.

Fru Pernille Vermund.

Det mærker man jo, når man bliver beskattet af sin ejendom hvert eneste år, og sådan er det. Mit spørgsmål går egentlig på kompleksiteten, og nu kan man jo tage ejendomsskattesystemet som ét område, men når man tilfører flere penge til skattevæsenet, og når der konstant er behov for det, er det jo, fordi vi har et meget komplekst skattesystem – og det er ikke kun vores ejendomsvurderinger og det system, der er kompliceret – og fordi man, hver gang vi skal finde på noget nyt herinde, som skal finansieres, laver nye fradrag, nye skatter og nye tilskudsordninger. Var det ikke på tide at få ryddet op?

Ordføreren.

Fra tid til anden har jeg haft den store fornøjelse at holde oplæg for amerikanske studerende, og når jeg fortæller dem om, hvordan det danske skattesystem fungerer med selvangivelse og med forskudsregistrering osv., og at man går ind på skat.dk og får svar med det samme på, om man skylder penge eller skal have penge tilbage, som mange mennesker jo gør i marts måned, så er de nærmest ved at falde ned af stolene, fordi det er så enkelt i forhold til det amerikanske skattesystem. Det er altid meget underholdende, når man nu ser det i en dansk kontekst.

Når det er sagt, må man vel bare sige, at ja, et skattesystem som det, vi har, kræver også, at der er en kontrol. Det kræver også, at der er medarbejdere, og det er også derfor, at regeringen prioriterer det.

Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for talen. Dansk økonomi har det godt, siger ordføreren. Og det er jo altid godt at have lidt på kistebunden, hvis det er sådan, at et eller andet skulle gå i stykker. Men nu tænker jeg på sundhedsvæsenet lige nu, hvor ambulancer ovre i Gødstrup holder i kø, fordi der ikke er plads til patienterne inde på akutafdelingerne; jeg tænker på, at kræftbehandling ikke bliver varetaget i tide og patienterne ikke får den behandling, som de skulle have, med risiko for at de rent faktisk ikke overlever. Hvad er regeringens svar på den her helt akutte situation, hvor regionerne tilsyneladende har svært ved at rekruttere personale nok til at tage sig af de allerallermest syge patienter? Og ville det ikke give mening at bruge en situation, hvor økonomien har det godt, til netop at løse helt akutte problemer, når noget er gået så meget i stykker, som tilfældet er her?

Ordføreren.

Når forhandlingsreserven på årets finanslov er på 200 mio. kr. – der er allerede gået et par måneder af året, og derfor er det ikke et fuldt år, vi forhandler om – så skyldes det jo bl.a., at der allerede er taget nogle initiativer, og nogle af de ting, der er prioriteret, er akutpakken til sundhed som det ene. Et af de andre elementer er den indsats, der blev lavet omkring psykiatrien, og som blev aftalt i september måned, og hvor der allerede dengang blev sagt, at når et bredt flertal i Folketinget prioriterer det her område, herunder også med penge i 2023, betyder det også, at forhandlingsreserven er mindre for det år.

Så der er allerede taget meget betragtelige initiativer i forbindelse med det her forslag til finanslov, og jeg er glad for, at så bred en del af Folketinget også står bag det. Men det er også klart, at skulle der være nogle partier, som ønskede at prioritere i den forhandlingsreserve, der så er, så er regeringen og Socialdemokratiet selvfølgelig åbne for den slags.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Respekt for, at der er lavet aftaler om at nedbringe ventelister – det synes jeg også man skal. Men vi har en akut situation, som akutpakkerne ikke løser – og det er paradoksalt, at det netop hedder en akutpakke. Men det hjælper altså ikke noget at vente med at købe kompresforbindingen til i næste måned, når det er nu, der er en styrtblødning; så bliver man nødt til at handle her og nu. Og akutpakken har ikke genereret mere personale til akutafdelingerne eller til de allermest syge patienter, faktisk tværtimod. Og når nu situationen er så akut, burde det så ikke også adresseres i et forslag til finanslov?

Ordføreren.

Altså, jeg mener, at man med rette kan sige, at både psykiatrien og det somatiske område er blevet prioriteret. Som en af de få ting, som ligger som nye initiativer, er der selvfølgelig også Ukrainepakken, men det er trods alt noget, som ligger uden for det, som kan påvirke dansk inflationspres, at vi tager de initiativer. Men akutpakken på sundhedsområdet og den aftale, der blev lavet omkring psykiatrien tilbage i september, er altså to meget væsentlige initiativer i det samlede finanslovskompleks, som ligger her. Og jeg er glad for, at SF også har været med til at kunne stå på mål for de to initiativer.

Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak. En af de ting, jeg bemærkede, da jeg sad og læste regeringens udspil til finanslov, var, at udlændinge nærmest ingenting fylder. Faktisk er det her et udspil til finanslov, der er fuldstændig støvsuget for udlændingestramninger. Vi har masser af gode bud på, hvor man kunne finde nogle penge – det kunne man bl.a. ved at sænke ydelserne til arbejdsløse indvandrere og også ved hjælp af en generel opstramning i forhold til de her mærkelige integrationsprojekter, der foregår rundtomkring.

Det her kommer så i en tid, hvor vi har set, at udenrigsministeren nok har ret meget indflydelse på, hvad der foregår på udlændingeområdet – han vil gerne have IS-kvinderne hjem, modtagecenteret i Rwanda er skudt til hjørne med forslaget om en europæisk løsning, og kommissionen for den glemte kvindekamp er blevet lagt i skuffen og ikke genoptaget efter valget.

Så mit spørgsmål er egentlig: Har I i Socialdemokratiet glemt, at I gerne ville have en stram udlændingepolitik? For jeg synes ikke rigtig, man kan se nogen tegn på, at det er det, I gerne vil føre.

Ordføreren.

En stram udlændingepolitik er det, man fører i Udlændingeministeriet – finanspolitik er det, man fører i Finansministeriet. Det er en meget god måde at fordele de ting på.

Fru Susie Jessen.

Det ved jeg ikke om jeg er helt enig i. Jeg kan godt huske finanslovene fra dengang, da min formand var udlændingeminister, og der var masser af gode forslag i de finanslove, og de blev også implementeret. Der var alle mulige tiltag – man ville sænke ydelser, og man ville lave udrejsecentre. Udrejsecentrene er endnu et eksempel på, at der ingenting sker. Man vil give nogle penge til dem, der bor omkring Kærshovedgård, men man vil ikke gøre andre ting. Altså, finansloven kan også godt være en rigtig god mulighed for at få gennemført nogle udlændingestramninger og få nogle flere penge i statskassen.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en rigtig udmærket ting at sikre, at der er midler til naboerne til Kærshovedgård. Når det er sagt, er den finanslov, vi har lagt op til, jo en driftsfinanslov, hvor vi ikke arbejder med symbolpolitik.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen. En af de ting, der fyldte rigtig meget i valgkampen, var jo netop kapacitetsudfordringer i sundhedsvæsenet. Vi ved, at vi har et sundhedsvæsen, der er presset på kapacitet, og det er i høj grad på grund af dårlige løn- og arbejdsvilkår for det sundhedsfaglige personale. Vi har en nødlidende psykiatri, der venter på implementeringen af de næste midler. Vi har kapacitetsudfordringer i det nære sundhedsvæsen. Vi har tarmkræftpatienter, der ligger og venter på behandling på grund af mangel på personale.

Derfor var det utrolig skuffende at læse finanslovsforslaget, hvor der ikke var afsat midler ud over dem, der allerede er aftalt i psykiatriaftalen, og en akutpakke, som i meget begrænset omfang øger kapaciteten, men tværtimod flytter rundt på kapacitet fra det offentlige over til det private. Men så kom regeringens udspil til en strukturkommission, og deri står der, at noget af det, man skal kigge på, er koordination af kvalitetsudvikling på sundhedsområdet med henblik på at indfri potentialer i en øget nyttiggørelse af data om kvalitet samt øget udbredelse af god praksis, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved en styrket statslig rolle heri.

Nu sagde ordføreren, at finanslovsforslaget ikke var tørt og teknokratisk. Så skal jeg bare høre ordføreren: Er det svaret på sundhedsvæsenets udfordringer, at det skal være tørt og teknokratisk?

Ordføreren.

Finanslovsforslaget indeholder faktisk – nu nævner ordføreren ting, som allerede er initiativer – en akutpakke, som jo er en del af finansloven, og den har været drøftet sammen med andre initiativer op til finanslovsforslagets præsentation. Man kan sige, at det er sådan lidt tv-køkkenagtigt, at der er nogle ting, vi har gjort på forhånd, herunder Ukrainefonden og andet som inflationshjælpen; men det skyldes jo det simple faktum, at vi står i en særlig situation. Der har været valg i slutningen af 2022, der blev lavet en midlertidig bevillingslov, og så er vi i gang med at lave en driftsfinanslov nu, hvor ret væsentlige ting af det, som bliver hovedelementerne i den finanslov, allerede er aftalt – inflationspakken, Ukrainefonden, akutpakken på sundhedsområdet og så ikke mindst også den psykiatriindsats, som blev besluttet af et bredt flertal i Folketinget i september sidste år, og som altså har taget penge ud af det, der kunne have været en forhandlingsreserve på den her finanslov.

Hr. Peder Hvelplund.

Der er også nogle initiativer, som vi har besluttet, men som regeringen nu udskyder med baggrund i en sundhedsstrukturkommission, altså bl.a. udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Hvis det er sådan, vi skal løse den her sundhedskrise, handler det jo om investeringer både i personale og i kapacitet. Nu kan jeg så konstatere, at der i oplægget til kommissionen står, at kommissionens forslag til ændret organisering forudsætter et bidrag til en bedre brug af kapacitet og ressourcer og skal muliggøre kvalitetsforbedringer og samlet set være udgiftsneutralt og ikke medføre øget træk på personalekapacitet – altså at der ikke må trækkes på personale og heller ikke må komme til at koste mere. Kan ordføreren ikke se, at det her efterlader et gigantisk svigt af hele sundhedsområdet, hvis man ikke sender nogle klare signaler om, at man er villig til at investere i både løn- og arbejdsvilkår og i kapacitet?

Ordføreren.

På lønområdet er der jo en kommission i gang i øjeblikket, og med hensyn til det med nye midler er der jo faktisk nye midler i det her finanslovsforslag. Og hvis man gerne vil tage en drøftelse omkring sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, kan man altid tage en drøftelse med sundhedsministeren om det.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg synes, at det var en udmærket tale med nogle gode betragtninger om dansk økonomi, som jeg faktisk deler. Jeg er ikke helt enig i udlægningen af, at regeringen præsenterer et stramt forslag til finanslov. Grunden til, at udgifterne ikke stiger ret meget i forslaget til finanslov, er jo, at der er en hel masse coronabevillinger, som udløber. Hvis man kigger på de aktiviteter i forslaget til finanslov, som ikke er coronarelaterede, så stiger udgifterne med 1,5 pct., hvilket er en ret stor stigning i en finanslov. Og det undrer mig, at Socialdemokratiet ikke ønsker at gøre mere ved den meget store stigning, der har været i antallet af offentligt ansatte, specifikt i forhold til bureaukratiet. Der bliver talt rigtig meget om, at der er for meget bureaukrati i den offentlige sektor, men hvorfor gør Socialdemokratiet ikke noget ved det? Kunne man ikke gå ind og sætte sig fast på, hvor meget bureaukrati man vil afskaffe, og så se at komme i gang, i stedet for at det altid bliver noget, man bare siger til et valg, og så sker der aldrig noget?

Ordføreren.

Blandt de ting, som dette finanslovsforslag implementerer, er jo bl.a. den stramning, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om tilbage i sommeren 2022, som betyder, at omprioriteringsbidraget bliver øget med 1 pct. i centraladministrationen på Slotsholmen, og det er jeg selvfølgelig glad for at vi implementerer, og jeg er også glad for, at Konservative var med i det. Alene dér kan man sige at der er et godt eksempel på, at der faktisk også sker nogle ting. Og det er jo også sådan, at uanset hvad er den offentlige forbrugsvækst også negativ, både i forhold til den 1-årige effekt og den flerårige effekt. Så er det jo rigtigt, at hvis man kigger tilbage på coronatiden, var der jo rigtig mange omkostninger, og det har jeg også redegjort for i min ordførertale.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er rigtigt, at vi blev enige om en meget lille reduktion af medarbejderstaben eller af udgifterne til personale i centraladministrationen her for et års tid eller halvandet år siden, eller hvornår det nu var, vi lavede den aftale. Og det var udmærket, men det hjælper jo ikke meget ude i f.eks. sundhedsvæsenet eller på plejehjemmene eller andre steder i den offentlige sektor, hvor man føler, at man er ved at sande til i bureaukrati. Så når nu Socialdemokratiet ikke rigtig ønsker at lave andre arbejdsmarkedsreformer, som giver et øget arbejdsudbud, ud over at afskaffe store bededag, kunne man så ikke gøre noget mere ved administrationen derude, hvor det rigtig betyder noget?

Ordføreren.

Nu lægges der jo fra regeringens side op til rigtig mange reformer, også en reform, som jeg kan forstå at Konservative er interesseret i at sætte sit præg på, nemlig uddannelses- og universitetsreformen, som jo også vil indeholde et øget arbejdsudbud. Og det er jo ikke en helt korrekt udlægning, at det med store bededag skulle være det eneste forslag. Når det er sagt, er det klart, at en del af den frisættelsesopgave, der ligger i forhold til den offentlige sektor, i allerhøjeste grad også handler om at fjerne regler og krav og dermed også offentlige stillinger i centraladministrationen.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det har været nogle vilde uger. Først fik regeringen kritik af Klimarådet, som sagde, at de ikke viste vejen til at nå 2030-målet, og som også sagde, at der var usikkerhed om, om man kunne leve op til 2025-målet. Så havde vi IPCC-rapporten – verdens vigtigste dokument – som klart viste, at verden er på katastrofekurs i forhold til klimaforandringerne. Og i går var der earth overshoot day, hvor Danmark har brugt flere ressourcer, end Jorden naturligt kan nå at gendanne på det her år.

Ordføreren vælger så i sin tale at tale om, at finansloven er blevet kritiseret for at være kedelig. Jeg synes slet ikke, at det vigtigste er, om den er kedelig. Det vigtige er, at den ikke lever op til at håndtere de voldsomme kriser, vi står over for, i særdeleshed klimakrisen. Hvordan kan regeringen tro, at det, man skal i den her tid, er at drifte vores samfund? Ordføreren bliver ved med at sige: Drift, drift, drift. Hvorfor skal vi drifte vores samfund i en tid, hvor der er brug for radikal forandring og omstilling af vores samfund?

Ordføreren.

Lidt tidligere i debatten sagde hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten, at der næppe ville være nogen, der havde det synspunkt, at der skulle bruges flere midler. Og det er faktisk lidt svært at tolke hr. Carl Valentins udsagn her som andet, end at der skal skrues op for de gyldne haner og dermed bruges flere penge og pustes til inflationen. Hele pointen er jo sådan set, at når vi står med en akut inflationskrise, skal vi gøre de ting, der er vigtige, altså implementere de aftaler, der er på det grønne område, sørge for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling – og hr. Carl Valentin ryster tilsyneladende på hovedet uden at lytte til, hvad jeg siger. Vi skal i mål med alle de ting, vi har aftalt, men vi er også nødt til at sande, at vi ikke kan lave en masse nye initiativer i en tid, hvor inflationen virkelig er et alvorligt problem. Jeg oplever det som et alvorligt problem, men jeg ved så ikke, om hr. Carl Valentin er ligeglad med det.

Hr. Carl Valentin.

Det er så useriøst at angribe SF for at ville åbne de gyldne haner, fordi vi vil komme med løsninger på klimakrisen. Man kunne starte med at lukke de gyldne haner, som man hælder ud over overklassen.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge om noget i forlængelse af svaret til hr. Pelle Dragsted før. Der fremhævede hr. Benny Engelbrecht jo, at den højredrejede skattepolitik, som regeringen fører, er en konsekvens af et kompromis. Altså, man har bøjet sig mod Moderaterne og Venstre. Er regeringens klimapolitik også et resultat af, at man har bøjet sig mod Moderaterne og Venstre, eller har regeringspartierne været enige om, at man ikke skulle bruge flere penge på klima og miljø i den her finanslov?

Ordføreren.

Nu bliver der jo brugt penge på klima og miljø i det her finanslovsforslag, bl.a. fordi det implementerer de initiativer, som vi er blevet enige om i Folketinget.

Så må jeg sige, at hvis hr. Carl Valentin mener, at det er at åbne de gyldne haner over for de mest velstillede i det her samfund at indføre en beskatning på dem, der tjener over 2,5 mio. kr. om året – altså det, man kunne kalde en millionærskat, som var noget, som SF ikke kunne komme i mål med, dengang man sad i regering – så er man velkommen til at kalde det det.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg har noteret mig, at regeringen i regeringsgrundlaget har vedstået 2025- og 2030-mål på CO2-reduktioner. Så har vi fået Klimarådets kritik, hvor man konstaterer, at det ikke er sandsynligt, at man når i mål med hverken 2025- eller 2030-målet, og så har vi FN's alarmerende rapport, som siger, at klimaforandringerne er mere alvorlige, end vi tidligere har troet. Og så har vi en finanslov, og det er jo normalt i en finanslovsaftale, at man skruer op for ting.

Hvis man kigger tilbage på den finanslov, vi lavede fra Enhedslistens side med den tidligere regering, var man jo inde at skrue op for de grønne ambitioner. Og hvad er det så, man gør her i regeringens udkast? Jamen man gør sådan set det, at man ikke kommer med nogen nye initiativer. Det eneste nye initiativ er at skære ned på Klimarådets bevilling. Så man efterlader dem i en situation, hvor de ikke ved, om der er lønninger til de folk, der skal arbejde efter den 1. januar. Kan ordføreren ikke se, at det af nye ting sådan set mere er nedskæringer på det grønne end det, som ordføreren forsøger at italesætte som en grøn finanslov?

Ordføreren.

Jeg tilgiver hr. Søren Egge Rasmussen for ikke at være finanspolitiker og dermed heller ikke kende de almindelige praksisser for, hvordan overslagsår i et finanslovsforslag udarbejdes. Men det er sådan, at et overslagsår ikke er et udtryk for et politisk initiativ fra regeringen, medmindre det udtrykkeligt og eksplicit fremgår. Og derfor har regeringen ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med Klimarådet efter indeværende år. Den aftale, der var lavet om Klimarådet, gjaldt for 2020-2023, og flerårsaftalen blev indgået bl.a. med Enhedslisten.

Hvis det var sådan, at man sådan generelt havde den her bekymring omkring skrænter – altså at de først skal opfyldes og først tages stilling til med den finanslov, som så gælder for det år, det handler om, i det her tilfælde finansloven for 2024, som bliver fremsat i august i år – kan man jo ikke forstå, at Enhedslisten ikke allerede har været på banen i forhold til skattevæsenet, som stod med en skrænt på over 1 mia. kr., som bliver håndteret i det her års finanslov. Altså, hvor var man henne i forhold til bekymringerne for en eventuel usikkerhed om medarbejderne i skattevæsenet omkring det? Det er altså bare for at følge den her logik. Det er ikke sådan, at regeringen har taget initiativ og stilling til, hvad der skal ske med Klimarådet med finansloven for 2024 og frem. Faktisk er vi ret glade for det, som Klimarådet laver.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for belæringen. Hvis man forholder sig til virkeligheden, og det er ved at kigge frem til, at den næste finanslov først bliver vedtaget engang i december, så efterlader man et Klimaråd, som skal forholde sig til, hvad det er for nogle projekter, de kan planlægge året efter, og om de kan tillade sig at ansætte folk f.eks. i slutningen af dette år. Man laver en skade på Klimarådet, hvis ikke man fylder bevillingen op, så de kan køre videre på ca. 25 mio. kr. Det vil være uansvarligt, hvis det er sådan, at man bare i Klimarådet lader, som om man nok får en større bevilling. Kan ordføreren ikke se, at det efterlader Klimarådet med et kæmpe problem, hvis ikke man fylder op til det niveau, som de har kørt på indtil nu?

Ordføreren.

Det er almindelig praksis, at man først tager stilling til de ting, når man når dertil. Og som sagt er det i august måned i år. Altså, der er jo ikke mange år til det. Om få måneder frem i tiden fremsætter regeringen forslag til finansloven for 2024, og så kommer vi selvfølgelig også til at tage stilling til det her. Men der er ikke nogen planer om at skære Klimarådet ned til sokkeholderne. Der er et spørgsmål om at finde ud af, hvad de skal lave, og så sørge for, at de bliver finansieret i henhold til det.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi siger tak til hr. Benny Engelbrecht, og jeg giver nu ordet til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Det er ved at være begyndende forår i Danmark, og det er noget ganske uvant for en finanslovsbehandling, for der plejer vi at kunne se hen imod et farvel til grønne blade og goddag til mørket, men det er vendt på hovedet i år – som så meget andet, fristes man til at sige, for det er historiske tider. Der er atter krig i Europa, og det er det blodige farvand og dets følger, dansk politik skal navigere i. Og der er nok af udfordringer, som skal klares. Inflationen er fortsat høj, vores sundhedsvæsen er under pres, og der er brug for handling på både klima og vores fælles sikkerhed. Det er akutte problemer, som kræver ansvarlige og holdbare løsninger. Og forudsætningen for at løse dem er samarbejde og en stærk dansk økonomi.

Alt det er finansloven her en lille brik i løsningen af, for med høj inflation er der fortsat brug for en stram og ansvarlig finanspolitik. Så mens jeg noterer mig, at nogle kalder regeringens finanslovsforslag for kedeligt eller sågar fedtet, vil jeg bare sige, at inflationens udfordring for danske familier består. Og selv om inflationen er på vej ned, er den stadig høj, og det kan mærkes – 7,7 pct. sidste år og forventeligt yderligere 3,9 pct. i år. Det er mange årtier siden, vi har ligget så højt, og det kalder på handling.

Som Ekstra Bladet oven på regeringens finanslovsforslag udtrykte det i meget direkte vendinger i deres leder:

»Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi. Den betyder, at fagbevægelsen begynder på minus, når den går til overenskomstforhandlinger. Den betyder, at almindelige lønmodtagere får formalet deres pensionsopsparing til støv. Den betyder, at man ikke aner, om den løn, man kan leve af i dag, vil slå til om et år.«

Det var en meget direkte beskrivelse. For lige meget hvad, er der ingen tvivl om, at danske familier lige nu betaler rekordhøje priser for dagligvarer; de oplever, at huslejen og renteudgifterne stiger. Og det har givet panderynker rundtom i mange danske hjem. Og derfor er og har det været regeringens primære hensyn at tøjle inflationen, for regeringen kerer sig om danskernes økonomiske situation. Det er også politisk handling at holde sig tilbage for at begrænse prisstigningerne; ja, det er måske kedeligt, men det er ansvarligt.

Lige så vel som at danske familier i skyggen af høje priser og kriser har måttet rykke sammen i bussen, har man, om man så må sige, gjort det samme her på Christiansborg. Ud fra Marienborg er kommet en ny og utraditionel familie, der blander de politiske farver med et frisk syn – en form for sammenbragt regnbuefamilie, om man vil. Vi er ikke enige om alt, men måske mere, end vi troede. Og viljen til ansvarlighed har vist sig ikke at fejle noget. For historisk store udfordringer for danskerne kalder på et historisk samarbejde, der kan garantere den nødvendige ansvarlighed og målrettede handlinger.

Vi greb en mulighed, som vi ikke havde troet på førhen – en mulighed for ikke at skulle skændes om de små ting og puste sig op, men en mulighed for at sikre ansvarlige løsninger for at udvikle Danmark. Regeringen har sammen prioriteret en række initiativer, som vi mener skaber de nødvendige og ansvarlige rammer for vores økonomi. Det her finanslovsforslag løser på ingen måde alle problemer, men der er ikke længe til august, hvor der allerede fremsættes det næste finanslovsforslag.

For Venstre har det været vigtigt først og fremmest at sikre de store tandhjul. Derfor leverer vi også finansiering til aftalerne om inflationshjælp og akutpakken til sundhedsvæsenet. Dernæst skal vi sikre gode konkurrencevilkår for vores erhvervsliv og holde fokus på, at alle dele af landet skal med. Derfor har det været vigtigt for Venstre at sikre videreførelsen af bredbåndspuljen, så vi fortsat kan understøtte udbredelsen af hurtigt bredbånd i hele Danmark. Med en annullering af den planlagte lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer holder vi også fingrene fra erhvervslivets vilkår. Det er kun et udpluk af, hvad vi vil. Håndteringen af inflationen er hovedpunktet, men vær forvisset om, at for Venstre og regeringen er ambitionerne langt ud over, hvad vi kan med denne finanslov.

Jeg er heller ikke tonedøv; jeg er klar over, at mange partier synes, at midlerne i forhandlingsreserven, altså de frie penge til forhandlingen i de allerede igangværende forhandlinger, er små. Men lad mig understrege, at vi i fællesskab allerede har udmøntet en lang række aftaler, som har betydning for finansloven for i år. Der er akutpakken på sundhedsområdet, inflationshjælp, forskningsreserven, SSA-reserven og Ukrainefonden, en flerårsaftale om skattevæsenet er på trapperne, og der forhandles også om en forstærket indsats på arbejdsmiljøområdet, og der blev allerede sidste år lavet en aftale på psykiatriområdet. Samlet dækker disse aftaler over store milliardbeløb. Så rækkefølgen er lidt anderledes i år, ja, men brede aftaler har altså allerede udmøntet store beløb, og det er også en del af fortællingen om finansloven for 2023.

Om 7 år skriver vores kalender 2030 – om 7 år. Der er 7 år til at nå de mange ambitiøse mål, som vi sammen har sat for Danmark. Med et af verdens mest ambitiøse klimamål skal vi i 2030 have reduceret Danmarks CO2-udledning med 70 pct. I 2030 skal det danske forsvarsbudget udgøre 2 pct. af vores bruttonationalprodukt. Og i 2030 skal vi have øget den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner. Det er ambitiøse mål, men også mål, som kræver handling, indsatser og prioriteringer, hvis de skal nås. Det er mål, som ikke kan indfries og løses, uden at danskerne kan mærke det. Men vi gør det netop, for at danskerne ikke skal mærke, hvad der sker, hvis vi ikke gør det.

Derfor er der behov for reformer, flerårige brede aftaler og initiativer, som er gennemtænkte og strækker sig længere ud i fremtiden end denne finanslov. Det er ansvarligt og nødvendigt, og det er mit håb, at vi vil se mange af Folketingets partier læne sig ind i et ansvarligt samarbejde om udvikling, både med denne finanslov, men endnu vigtigere i forhold til de store reformspor, som der er lagt op til i de kommende år. Det tror vi i Venstre er den rigtige vej frem. Tak for ordet.

Vi siger tak. Der er en lang række korte bemærkninger, og jeg giver nu ordet til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for talen. Igen er det jo en masse ord om, at man skal tage de store beslutninger, og tilbage står igen, at man undrer sig lidt fra vores side over, hvilke beslutninger der så bliver taget. Altså, den her finanslov gør jo i bedste fald bare ingenting. Men det, jeg egentlig ville, var at stille et superkonkret spørgsmål, for uenighederne mellem Venstre og SF er jo klare for enhver; det behøver vi ikke at botanisere i.

Ordføreren var selv inde på, at den strukturelle beskæftigelse skal op med 45.000 personer. Men er det ikke rigtigt, at med Økonomisk Redegørelse, som lige er kommet sammen med finanslovsforslaget, viser det sig, at den strukturelle beskæftigelse er højere, meget højere, end først antaget, og at man derfor – selv om man har det her fokus, som vi ved regeringen og specielt Venstre har – i hvert fald må trække 17.000 ud af de 45.000?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at Økonomisk Redegørelse viser et bedre billede af dansk økonomi end tidligere, og det er jo sådan set positivt. En del af forklaringen er nu i øvrigt også beslutninger, som regeringen har truffet, bl.a. afskaffelsen af store bededag; det bidrager til den øgede strukturelle beskæftigelse.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi gennemfører de reformer, der fremtidssikrer Danmark. Vi har både brug for at gøre Danmark rigere, vi har brug for at sikre, at der er økonomisk råderum til en lang række initiativer, der står i kø, og så er vi altså også i en situation, hvor vi har brug for at sikre flere hænder på arbejdsmarkedet. For både i private virksomheder, men også i den offentlige sektor er der udfordringer med at skaffe de fornødne medarbejdere, og derfor er det også en del af forklaringen på, hvorfor det er vigtigt at øge den strukturelle beskæftigelse.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Men jeg anerkendte da også, at det er vigtigt, specielt for Venstre – i SF går vi op i reel beskæftigelse. Men hvis man har det her fokus, må man vel også anerkende, at man bliver nødt til at trække 17.000 fra de 45.000. Altså, ellers er man jo fuldstændig ligeglad med tal og fakta.

Ordføreren.

Altså, jeg må sige, at de 45.000 er meget ambitiøst. Det er otte gange så meget, som de to foregående regeringer har lavet. I de 18 år, jeg har været herinde, har jeg været med til at træffe beslutninger på flere 100.000 i arbejdsudbud, fordi det er det, der øger Danmarks velstand. Det er det, der øger mulighederne for at tage politiske initiativer – og bare fordi situationen er lidt bedre, betyder det jo ikke, at man så bare skal læne sig tilbage og sige: Nå, men så går det hele nok.

Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

I Danmarksdemokraterne går vi jo meget op i, at vi skal have et Danmark i balance, at det ikke knækker over, at det ikke kommer for langt i forhold til de levevilkår, man har rundtomkring i landet, og der savner jeg jo lidt initiativer i finanslovsforslaget. Altså, det er positivt, at man viderefører bredbåndspuljen, men jeg undrer mig også over, hvorfor man har skåret 100 mio. kr. på landsbypuljen. Så jeg vil egentlig spørge, hvordan det er lykkedes Venstre at få forhandlet det ind, at den er blevet mindre. Jeg savner også, at der er en udflytning af statslige arbejdspladser. Jeg bemærkede jo, at Venstre gik til valg på at udflytte 5.000 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet, og det er i det her finanslovsforslag afsat til nul.

Så jeg vil egentlig bare høre, hvor Venstres fingeraftryk på landdistriktsområdet er. For mig at se er det sådan set blevet til en tilbagegang, altså en beskæring, af landdistriktspuljen på 100 mio. kr.

Ordføreren.

Jeg tror, der er et meget håndfast eksempel. Der har jo været sådan en tilbagevendende kritik i forhold til tidligere, og det var jo, at der under den tidligere regering aldrig blev opereret med en bredbåndspulje, og at det var noget, der skulle kæmpes ind i finansloven hver eneste gang, og nu er der i regeringens udspil afsat 100 mio. kr. til en bredbåndspulje. Der er også 100 mio. kr. til en landsbypulje, men det glæder mig da, hvis Danmarksdemokraterne vil gå konstruktivt ind i forhandlingen med det her som et ønske. For det er vigtigt for os i Venstre, vi synes, det er afgørende, at Danmark er i bedre balance. Så jeg tager spørgsmålet konstruktivt ned, og jeg glæder mig også til, at det afspejler sig i de videre forhandlinger.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det kan jeg jo garantere at vi vil tage med til forhandlingerne, og det har vi i øvrigt allerede gjort. Vi har jo været til det første møde, og det er positivt, at bredbåndspuljen bliver fortsat. Den har jo været der i rigtig mange år, men i 2022 var landsbypuljen på 200 mio. kr., og nu er den så afsat til at være nede på 100 mio. kr., altså en besparelse på 100 mio. kr., og det synes vi da er ærgerligt. Og der er jo ikke skyggen af en udflytning af statslige arbejdspladser, og der er heller ikke noget med en udflytning af uddannelser. Tværtimod har man valgt at annullere en udflytning af de her fire velfærdsuddannelser. Så jeg håber da på, at vi kan komme lidt i en anden retning, når vi kommer i gang med forhandlingerne.

Ordføreren.

Som sagt er det her en finanslov, der udmønter en række at de aftaler, der er lavet, og som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det i høj grad en driftsfinanslov. Og det er jo ikke sådan, at den her finanslov afspejler alle de prioriteringer, der ligger i regeringsgrundlaget, og som de tre regeringspartier har. Arbejdet med næste års finanslov er jo nærmest allerede igangsat for at kunne være klar til en fremlæggelse i august.

Så det her er ét element i de ambitioner, vi har. Men der kommer heldigvis flere finanslove, hvor vi kan komme med yderligere initiativer.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Nu har vi så den anden finansordfører fra et regeringsparti på talerstolen, og også Venstres hr. Torsten Schack Pedersen taler om behovet for, at vi får flere i arbejde i Danmark, at vi får fyldt de tomme stillinger, som for øjeblikket er hos både offentlige og private arbejdsgivere.

Derfor vil jeg gerne spørge hr. Torsten Schack Pedersen, om det er korrekt forstået, at der i regeringens forslag til finanslov ikke er et positivt bidrag til at få flere hænder i arbejde, og at det nok tværtimod er modsat, fordi regeringens forslag om at videreføre 110 pct. dagpenge til folk, som ikke arbejder, men i stedet tager en uddannelse, nok vil bidrage negativt til, at der er hænder til rådighed for de ledige stillinger, der er derude.

Ordføreren.

Jeg tror, det er ganske rigtigt, som hr. Ole Birk Olesen siger, altså at finanslovsforslaget her isoleret set ikke bidrager til den ambition og de mål, vi har om at øge arbejdsudbuddet. Det er der jo så andre ting der gør. Det er en afskaffelse af store bededag, det er det uddannelsesudspil, der forhandles i øjeblikket, og så er det en lavere skat på arbejde, en reform af erhvervsfremmesystemet, en lavere generationsskifteskat, og der er et forsknings- og udviklingsfradrag.

Så jeg står absolut på mål for de ting, vi har kæmpet for, og jeg glæder mig til at gennemføre dem, og isoleret set er den her finanslov jo så ikke en del af de elementer. Men det har vi jo så gjort på anden vis eller gør på anden vis fremover.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu er det her jo ikke en debat om forsknings- og udviklingsfradraget, men det er en debat om regeringens forslag til finanslov, og der har vi nu haft to regeringsordførere på talerstolen, som har sagt, at et af de vigtigste problemer, som skal håndteres i det danske samfund, er manglen på arbejdskraft.

Er det ikke at føre befolkningen bag lyset, når vi har en debat om den kommende finanslov, hvor regeringen ikke bidrager i forhold til det problem, som man under finanslovsdebatten siger er det største problem? Altså, folk, der sidder derude og ser det her, tror jo, at regeringen giver et svar på det problem, som nævnes på talerstolen. Men det gør regeringen jo ikke.

Ordføreren.

Så er det måske rækkefølgen, det kan være udfordringen med. Jeg erindrer, at der var meget lange debatter her i Folketingssalen for få uger siden i forbindelse med vedtagelsen af forslaget om at afskaffe store bededag, og det er jo et helt konkret, håndfast eksempel på, at der er taget et initiativ, der øger arbejdsudbuddet. For det er der brug for, og derfor leverer regeringen også løbende på det.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Dansk økonomi er jo meget sund, og det går også rigtig godt for dansk erhvervsliv, men dansk økonomi kunne være endnu sundere, hvis vi havde det erhverv, som vi havde indtil for 3 år siden, nemlig minkerhvervet. Det blev jo nedlagt ved hjælp af ulovlige metoder. Der blev ulovligt udlovet en tempobonus, som var drivende i at få slagtet alle mink i Danmark, og minkavlerne i hele landet blev ulovligt beordret til at slå deres dyr ihjel.

Venstre har været den fremmeste kritiker i den sag, indtil Venstre kom i regering – så er Venstre lige pludselig blevet helt musestille. Hvad er det, der gør, at Venstre lige pludselig ikke længere kommer med kritik i minksagen?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at hele minksagen har været et forfærdeligt forløb og et meget, meget alvorligt forløb. Det, der for mig at se er hovedopgaven nu, er at få sat fart på udbetalingen af erstatningerne til minkavlerne, for den tidsplan, man har haft, har simpelt hen ikke været god nok. Det går for langsomt, og jeg mener, at de avlere, der fra den ene dag til den anden kunne se deres livsgrundlag blive taget fra dem, selvfølgelig ikke bare har krav på fuld erstatning, de har også krav på, at det går langt hurtigere end det, der har været lagt op til.

Det er også et af elementerne i regeringsgrundlaget, at der skal ekstra tempo på udbetalingen af erstatningerne, for det er da det mindste, minkavlerne kan forvente.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det glæder mig at høre, og vi Konservative er enige i det. Venstre havde et meget klart krav, som Venstre gik til valg på, nemlig at der skulle laves en advokatundersøgelse af regeringens ansvar. Det mener Venstre tilsyneladende ikke længere. Hvorfor? Kan hr. Torsten Schack Pedersen helt konkret give en begrundelse for, hvorfor Venstre ikke mener det længere?

Ordføreren.

Helt konkret og helt nøgternt måtte vi konstatere, at der ikke kunne samles flertal bag det, og så var den mulighed ikke til stede længere, og derfor har vi jo så brugt vores mandater til under regeringsforhandlingerne at sige, at det ikke er godt nok, hvis minkavlerne skal vente så mange år på den erstatning, som de selvfølgelig skal have.

Derfor fremgår det af regeringsgrundlaget, at der her i første halvdel af i år kommer nye initiativer for at sikre, at minkavlerne kan få deres erstatning langt hurtigere end det, der var lagt op til.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det. Ordføreren peger på, at grunden til, at man bl.a. gerne vil tvinge danskerne til at arbejde mere og vil tage friheden til fridage fra danskerne, og nogle af de andre initiativer, som regeringen tager, er, at der mangler hænder ude i den offentlige sektor. Kan ordføreren bekræfte, at med det her finanslovsforslag og den økonomiske politik, der ligger i det, forsvinder der 2.000 medarbejdere i den offentlige sektor i år?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der er tale om en stram finanslov, for der er brug for en stram finanslov for ikke at puste til inflationen, og derfor opererer den også med en, kan man sige, negativ aktivitetsvirkning på dansk økonomi. Og det er ganske rigtigt, at det betyder, at der kommer lidt færre offentligt ansatte i år. Det skal ses i lyset af, at der sådan set har været en relativt stor stigning de foregående år, og der opereres også med en forventet stigning i antallet af offentligt ansatte næste år.

Men jeg vil bare understrege, at det at øge arbejdsudbuddet, altså den strukturelle beskæftigelse, bidrager til rigtig meget, og jeg er sådan set meget stolt over det, jeg har været med til i de sidste 18 år, som vel samlet set har løftet den strukturelle beskæftigelse med 250.000. For det er det, der er den afgørende årsag til, at dansk økonomi er et bedre sted, at vi har handlemuligheder, og at virksomhederne kan få dygtige medarbejdere. Det sker på baggrund af beslutninger, som Enhedslisten stort set har været imod alle sammen.

Hr. Pelle Dragsted.

Langt den vigtigste årsag til, at vi er mere velstående i dag, er, at lønmodtagere bliver dygtigere, går på arbejde og uddanner sig – det er produktiviteten, der driver det frem – og det er de lønmodtagere, som skiftende regeringer hele tiden gør livet mere surt for. Men det var ikke det, vores diskussion handlede om. Det var det selvmodsigende i det, ordføreren giver udtryk for, nemlig at den her regering ønsker, at der skal komme flere kollegaer.

Nu kommer det så for en dag, at den politik, som regeringen fører, vil betyde, at sygeplejerskerne, pædagogerne og sosu'erne får færre kollegaer i det her år og i den situation, vi står i, med vores velfærd. Og så stop med at fortælle mig om inflation, for samtidig med at regeringen beder de offentligt ansatte og patienterne og alle mulige andre om at spænde livremmen ind, så skruer man jo op for de gyldne haner over for f.eks. ejendomsinvestorer som Blackstone og andre, hvilket også er inflationært.

Ordføreren.

Jeg synes, det er besynderligt, at Enhedslisten så konsekvent er imod det, når man vil give dygtige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked mulighed for at beholde lidt flere af deres egne penge ved at sætte skatten ned. For så er Enhedslisten jo straks bekymret og siger, at de kunne have været brugt på alt muligt andet. Det har været et mantra, at der i regeringsgrundlaget er skattelettelser, hvilket Enhedslisten har kritiseret nok primært Socialdemokratiet for. Skatten bliver sat ned, og det synes vi i Venstre er en god prioritering.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak, og tak for talen, som godt nok fik forvirret mig lidt i starten, da der blev talt om et begyndende forår. For det mærker jeg i hvert fald ikke meget til, når jeg kigger mig omkring. Men der er blevet talt lidt om arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse, og ordføreren siger rigtig mange gode ord omkring, hvad det gør, nemlig at det bl.a. øger Danmarks velstand. Det er jeg jo helt enig i, og noget af det, hvor vi i hvert fald tidligere fra radikal side har kunnet finde en alliancepartner i ordføreren fra Venstre, har jo været de her førtidige tilbagetrækningsordninger, som der er en del af.

Så jeg vil egentlig bare høre, hvordan regeringen og Venstre stiller sig i forhold til f.eks. at få afskaffet efterlønnen, mod at den her seniorpension, som vi jo i fællesskab har sat os for er den bedste ordning til at sikre, at nedslidte kan trække sig tilbage, bliver videreført. For der er i hvert fald noget strukturel beskæftigelse der.

Ordføreren.

Et af elementerne i regeringsgrundlaget er jo netop at sammenkøre den såkaldte Arnepension og seniorpensionen, så der bliver to spor, altså både et optjeningsspor, i forhold til hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, og et – hvad skal vi kalde det – visitationsspor, som direkte afspejler sig i ens arbejdsevne.

Var det en til en det, vi helst havde set i Venstre? Nej, det kan man nok diskutere, men jeg mener sådan set, det er et skridt i den rigtige retning. For det er rigtigt, at der måske lige var en ordning eller to for meget, og derfor betyder den passus i regeringsgrundlaget jo netop, at seniorpensionen og Arnepensionen skal samles i det, som nogle har kaldt en Arnepluspension.

Fru Samira Nawa.

Ja, det her med de to spor, både en visitationsordning og den rettighedsbaserede ordning, synes jeg i hvert fald jeg tidligere har hørt mange socialdemokrater stå og tale om, og nu hører jeg også hr. Torsten Schack Pedersen tage det i sin mund. Men det er jo en forringelse af seniorpensionen, som der i så fald vil være tale om med den her – i daglig tale – Arnepluspension.

Kan ordføreren ikke godt se, at man, hvis man taler strukturel beskæftigelse, og hvis man gerne vil arbejdsudbuddet, altså så skal have ryddet mere op end at lægge det lidt sammen og få forringet seniorpensionen?

Ordføreren.

Jeg tror samlet set, at den nye Arnepluspension bidrager til en øget strukturel beskæftigelse, men det er selvfølgelig klart, at vi kommer det nærmere, når regeringsgrundlaget skal udmøntes. Men det er min klare forventning, at den øvelse samlet set vil være med til at øge den strukturelle beskæftigelse.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu nævner ordføreren selv vores klimalov og målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 70 pct. inden 2030. Nu ser det ud til, at det er for lavt sat med de 70 pct. – i hvert fald var den nuværende statsminister i valgkampagnen ude at sige, at det skulle hæves til måske 80 pct. Det forstummede så brat, da der blev dannet en centrum-højre-regering. Ud over det er der ikke særlig mange, der tror på, at man kan nå det længere, at regeringen er i stand til at nå det længere. Bl.a. Klimarådet siger, at det bliver rigtig, rigtig svært.

Men nu, når ordføreren selv betoner, hvor vigtigt det er, og det ser ud, som om det er for lavt, og der er store problemer med at nå det, hvorfor har regeringen så ikke sat nogle penge af i den her finanslov til at investere i, at vi kan komme tilbage på sporet og forsøge at nå vores klimamål?

Ordføreren.

Den aftale om inflationshjælp – og jeg beklager, men jeg kan simpelt hen ikke huske, om Alternativet var en del af den; det må hr. Torsten Gejl lige oplyse mig om – indeholder 200 mio. kr. ekstra til udrulning af fjernvarme, til afkobling af naturgas. I forskningsreserven – i forhandlingerne dér – er det 1,7 mia. kr., tror jeg, der udmøntes til grøn forskning. Der er i finanslovsforslaget det, der hedder NEKST, altså en national energikrisestab, som, indrømmet, jo ikke får store beløb, men som rent praktisk sørger for, at nogle af de problemer, som man løber ind i i forhold til den grønne omstilling, bliver løst, altså at myndigheder og regler ikke går i vejen for hinanden. Det kan være mindst lige så vigtigt som at sende store checks af sted. For det nytter ikke noget, at man sender store checks, hvis tingene går i stå, fordi man løber ind i bøvlede regler og bureaukrati.

Så jeg er grundlæggende uenig i, at der ikke er grønne initiativer i den her finanslov. Der er en bunke aftaler, som udmøntes og tilføres de penge, som vi har aftalt her i Folketinget.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg kan oplyse, at Alternativet er med i inflationspakken – og med glæde.

Det, jeg spurgte til, var ikke, hvad vi har gjort, eller hvad vi skal implementere, eller hvad der er lavet. De rapporter, der kommer, er nye; de fortæller om klimaproblemer, som vi ikke engang havde troet var mulige for få år siden. Det, jeg spørger til, er: Når ordføreren nu selv nævner 70-procentsmålsætningen, og at den formentlig er for lav, og at vi formentlig ikke når den, hvorfor er der så ikke nogen nye, store investeringer i finansloven, der viser, at regeringen tager de klimaproblemer, vi har, alvorligt?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, spørgeren skylder at tegne det korrekte billede. Der har ikke været en finanslov før, hvor der har været investeret så meget i den grønne omstilling, som tilfældet er med den her. Og derfor må jeg bare sige i forhold til spørgsmålet om, om pengene så er kommet fra den ene kasse eller den anden kasse, eller hvornår der er sat dato på: Altså, lad os nu forholde os til, hvad der ligger. Og der er ikke investeret mere i den grønne omstilling før end det, der kommer med den her finanslov. Og jo, det er ambitiøst med 70 pct. – jeg tror, at vi har initiativer, der forventeligt bringer os på de 65 pct., som det ligger nu. Vi skal i mål, og det bliver en bunden opgave de kommende år.

Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg stillede til den foregående ordfører, som også er ordfører for et af regeringspartierne, et spørgsmål, som handlede om vores skattesystem. Nogle af de penge, der er afsat i forslaget til finansloven, er penge til at styrke vores skattevæsen, og det er åbenlyst, at der er problemer, og derfor er det måske også på den korte bane berettiget.

Når det er sagt, vil jeg gerne høre ordføreren, om ordføreren er enig med Socialdemokratiets ordfører i, at vi har et skattesystem, som ikke er for komplekst, og at løsningen bare er at putte flere penge i det, for det var sådan, jeg hørte ordføreren fra Socialdemokratiet. Jeg håber og tror, at der stadig i ordføreren fra Venstre er en borgerlig-liberal stemme, der siger, at vi selvfølgelig kan forenkle systemet, og at det selvfølgelig bør være en opgave i sig selv at have et system, der gør, at både borgere og virksomheder lettere kan udregne deres skat, og at vi også sparer nogle af de penge, der går til det, når vi har et meget tungt system at håndtere. Men hvad siger ordføreren?

Ordføreren.

Siden jeg blev valgt til Folketinget i 2005, har jeg med stor glæde siddet i Folketingets Skatteudvalg og været skatteordfører ad flere omgange, så det er et område, som jeg følger meget, meget tæt.

Den politiske ambition om at forenkle skattesystemet deler jeg en til en. Jeg er glad for, at jeg igennem mange år har været med til at sikre, at danskerne har fået mulighed for at beholde nogle flere af deres egne penge. Skatten på arbejde er blevet sat markant ned de sidste 18 år, og det er jeg rigtig stolt over.

Er skattesystemet blevet mindre kompliceret? Der ville jeg nok tage munden for fuld, men nogle gange skal man så også nøjes med at forholde sig til virkeligheden. Jeg har tidligere haft fornøjelsen af både at sidde i Skatterådet og Landsskatteretten, og nogle gange er der også nogle, der er virkelig kreative i forsøget på at undgå at betale den skat, de skal, og det betyder, at vi nogle gange må værne os, og det bliver det ikke særlig simpelt af, det indrømmer jeg blankt. Men jeg er altid villig til at lytte til gode forslag, der gør vores skattesystem mindre komplekst.

Fru Pernille Vermund.

Jeg tror, at et af problemerne er, at når vi gerne vil sætte skatten ned eller fremme en vis adfærd i vores samfund, så indfører vi fradrag, tilskudsordninger, særordninger osv., og det betyder jo, at vi hele tiden laver nye håndtag for politikere at dreje på, men også nye regler, som virksomhederne og danskerne skal forholde sig til, og det er jo noget af det, der er med til at komplicere vores system.

Lige om lidt skal vi diskutere en CO2-afgift for landbruget. Vi diskuterer det allerede, men det kan jo være, at det bliver til virkelighed. Noget af det, jeg har spurgt Venstre til tidligere, er: Kunne man ikke i Venstre arbejde for, at vi, hvis sådan en afgift bliver til virkelighed, så tilsvarende fjerner afgifter andre steder i landbruget, både for at hjælpe landbruget, men også for at forenkle systemet?

Ordføreren.

Det fremgår tydeligt af regeringsgrundlaget, at det provenu, der kommer ind på en CO2-afgift for landbruget, skal føres tilbage til landbruget, for vi ser ikke ind i en situation, hvor ekstra beskatning af landbruget er nogen særlig god idé. Derfor fremgår det klart af regeringsgrundlaget.

Det er rigtigt, at vi nogle gange gerne vil fremme ting, og derfor laver vi nogle specielle tiltag i vores skattesystem, men jeg synes eksempelvis, at beskæftigelsesfradraget, som er noget, der først er indført, efter jeg er kommet i Folketinget, er en god idé, for det er retfærdigt, at der gives en ekstra skattelettelse til dem, der går på arbejde hver dag.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Venstre plejer jo at være ret optaget af lov og orden. Det er vi sådan set også i SF, og i den sammenhæng synes jeg det er bekymrende, at sagsbehandlingstiderne ved vores domstole efterhånden er så lange, at vi ikke kan få stillet folk til ansvar for alvorlige forbrydelser.

Derfor skal jeg bare høre, om Venstre er tilfreds med de 32 mio. kr., der er sat af til domstolene. Som jeg forstår det på dem, som ved noget om det her, så vil det føre til, at sagsbunkerne vil hobe sig yderligere op hen over det kommende år. De 32 mio. kr. er med andre ord ikke nok til at undgå, at sagerne fortsat hober sig op, og at vi får længere sagsbehandlingstid.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at SF anerkender, at der i en stram finanslov, hvor der også bliver fyldt bevillinger op, så netto tilføres 32 mio. kr. til et alt for presset domstolssystem, for det anerkender jeg at det er. Kunne beløbet være større? Ja, det tror jeg sagtens man kunne ønske sig. Og hvis ikke jeg tager helt fejl, tror jeg også, at Venstres retsordfører, hr. Preben Bang Henriksen, i dag i Berlingske kommer med en række forslag til, hvordan man yderligere kan sørge for, at sagsbehandlingstiderne bliver banket ned.

En ting er økonomi – det kommer vi med noget af svaret på – og den kunne man som sagt nok ønske sig var større, men det handler selvfølgelig også om, hvordan sagerne afvikles. Der synes jeg, at det er nogle meget konstruktive forslag, som hr. Preben Bang Henriksen er kommet med, ikke bare i dag, men over længere tid. For selvfølgelig er det da et problem for retssikkerheden, når folk skal vente så længe på at få en afgørelse.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes faktisk ikke, jeg fik et klart svar på, om Venstre også synes, at der skal tilføres flere penge. Det peger Advokatsamfundet og Dommerforeningen faktisk på også er nødvendigt. Det er rigtig fint med en masse effektiviseringsforslag, men jeg håber ikke, at Venstres ordfører i dag tror, at det er det, der gør hele udslaget.

Hvis ikke vi tilfører nogle penge til domstolene, vil sagsbehandlingstiden på civile sager – det er altså de små håndværksmestre, som kommer i klemme her pengemæssigt – være vokset til 4 år i 2030. Så hvad er en rimelig sagsbehandlingstid for Venstre, og hvor meget vil Venstre tilføre domstolene?

Ordføreren.

Jeg er jo meget enig i beskrivelsen af, at det ikke er tilfredsstillende, at man skal vente så længe, og derfor er der ekstra penge. Kunne checken have været større? Ja, jeg tror ikke, der er mange her i Folketinget, der sidder med den opfattelse, at vi simpelt hen brænder for mange penge af på vores retssystem. Tværtimod.

Det er en balance, og jeg er glad for, at der er kommet ekstra penge, men vi har jo også noget at forhandle om, og jeg tror godt, jeg kan afsløre, at det nok ikke bliver sådan en tackling bagfra med knopperne forrest i knæhøjde, som Venstre vil sætte ind på et forslag om at sætte yderligere penge af til domstolssystemet.

Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg er jo rigtig ked af, at Venstre ikke har sat et større aftryk på det her finanslovsforslag; det er der ikke nogen tvivl om. Jeg synes, man mangler at sætte mere fokus på, hvad det er, der skal gøre Danmark rigere, hvordan vi skaffer mere arbejdskraft, og hvordan vi egentlig styrker dansk økonomi. F.eks. har I droppet at hæve beskæftigelsesfradraget med, jeg tror, det var 700 mio. kr., og det kunne jo i hvert fald have øget arbejdsudbuddet. Jeg kan ikke lade være med at spørge om det, fordi I jo samtidig har sat penge af til at hæve fagforeningsfradraget. Det er lidt underligt at skulle spørge en finansordfører fra Venstre om det, men nu gør jeg det alligevel.

Ordføreren.

Jeg er sådan set optaget af den samlede pakke i regeringsgrundlaget, og der må jeg sige, at der bliver leveret håndfaste skattelettelser til danskerne i form af en markant forhøjelse af beskæftigelsesfradraget; der er en halvering af topskatten for 250.000 danskere; der kommer lavere generationsskiftebeskatning, et bedre værdiansættelsescirkulære og en permanentgørelse af forsknings- og udviklingsfradraget. Det synes jeg er rigtig gode ting.

Jeg har den samme utålmodighed her, som jeg har på mange andre områder. Ville jeg ønske, at vi kunne gennemføre det hele i dag? Ja, det ville da være skønt, men vi skal jo altså balancere tingene, så vi ikke puster til inflationen, og det er så den balance, som vi er nødt til at have. For vi skaber sådan set flere problemer, ikke bare for danskerne, men også for virksomhederne, hvis vi ikke er os vores ansvar bevidst i forhold til at føre en meget ansvarlig økonomisk politik.

Fru Mona Juul.

Således fik ordføreren jo behændigt ikke svaret på mit spørgsmål. Det fører mig så frem til at stille et nyt spørgsmål, og det handler om Klimarådets afrapportering. 3 år i træk har man dumpet regeringen. Hvorfor kunne ordføreren ikke i sidste uge – det kan være, at ordføreren kan nu – svare på, om den her regering er villig til at afsætte de nødvendige midler til, at Klimarådet stadig væk er den vagthund, som vi jo kan se at der er behov for?

Ordføreren.

Uden at skulle blive sådan superteknisk er det sådan set en diskussion, der gælder på en lang række områder på hvert eneste års finanslov. Der er midlertidige bevillinger, der udløber, og dem tager man så stilling til i august forud for udløbet. Den finanslov, vi står med nu, gælder for 2023, og der har Klimarådet den høje bevilling, som er aftalt tidligere for en 3- eller 4-årig periode, og den står, hvis vi ikke foretager os noget, til at udløbe til nytår. Men der kommer altså et finanslovsforslag til august, hvor det vil blive adresseret, og jeg har som Venstremand i hvert fald svært ved at forestille mig, at de ønsker, vi har til Klimarådets arbejde og deres opgaver, ikke vil afspejle sig i den økonomi, der bevilges. Tingene skal jo hænge sammen.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu bekræftede ordføreren over for min partifælle og kollega her i Folketinget, hr. Pelle Dragsted, at regeringens forslag til finanslov vil betyde et fald i antallet af offentligt ansatte. Man kan sammenholde det med det forslag til en Sundhedsstrukturkommission, som regeringen lige har fremlagt, hvoraf dette fremgår:

»Kommissionens forslag til ændret organisering forudsættes at bidrage til en bedre brug af kapacitet og ressourcer og muliggøre kvalitetsforbedringer, og være samlet set udgiftsneutrale og ikke medføre øget træk på personalekapacitet.«

Der er altså en forudsætning om, at det her ikke må medføre mere brug af personale. Vi har lige stået og set på en skandale i forhold til tarmkræftpatienter, som ikke bliver behandlet, fordi der mangler specialiseret sundhedsfagligt personale. Altså, hvad er Venstres og hvad er regeringens svar på, at vi skal finde det personale, uden at vi skal tilføre midler, uden at vi skal se på de løn- og arbejdsvilkår?

Altså, har regeringen sådan et sygeplejersketræ eller et sosu-træ, man bare kan gå ud at plukke ansatte fra, som man kan sætte ind, uden at det medfører øgede udgifter til løn- og arbejdsvilkår?

Ordføreren.

Det er jo en helt reel problemstilling, at der mangler dygtige medarbejdere i vores sundhedsvæsen. Derfor er det også et af de helt afgørende spørgsmål, som der bliver givet nogle svar på i akutpakken, hvor der jo er en række helt konkrete tiltag til at sikre, at der kommer flere sygeplejersker ud på operationsstuerne.

Det er forslag om, at der er flere, der skal deltage i vagtplanerne; det er initiativer om, at hvis man er på efterløn som sygeplejerske, kan man tage vagter uden at skulle modregnes; vi skal gøre det lettere at få sundhedspersonale med udenlandsk baggrund godkendt – der ligger mange ansøgninger – så vi kan få flere hænder.

Så, altså, regeringens og Venstres ambition er jo kun at sikre de hænder, der er brug for. Det er derfor, vi har lavet en akutplan. For det, vi ser, er ikke godt nok. Det er faktisk slet ikke godt nok, at kræftpatienter ikke får den behandling, de har brug for. Og derfor sidder vi jo ikke på hænderne – alt andet ville også være helt urimeligt.

Hr. Peder Hvelplund.

Skal jeg forstå det sådan, at det virkelig er svaret fra regeringen og det signal, man ønsker at sende, altså at de kapacitetsudfordringer, vi har i sundhedsvæsenet, ser man løst med en akutpakke, en akutpakke, som i meget, meget begrænset omfang – det siger sundhedsfaglige eksperter også – bidrager til at øge kapaciteten, men som i langt højere grad flytter på kapaciteten fra det offentlige over i det private?

Det bliver patienter jo ikke behandlet af. Patienter på Skejby Sygehus, tarmkræftpatienter, bliver jo ikke behandlet af, at man flytter rundt på kapaciteten. Der mangler jo personale. Og jeg ser simpelt hen ikke et svar, og når jeg så ser en Sundhedsstrukturkommission, som har som forudsætning, at der ikke må ske et øget personaletræk, så bliver jeg da virkelig bekymret for fremtidens sundhedsvæsen.

Ordføreren.

Akutpakken skal jo adressere de udfordringer, vi står med lige nu og her, hvor ventetiderne er alt for lange. Det er helt urimeligt, så lang tid danskerne skal vente, og det er akutpakken det korte svar på.

Så er der jo helt åbenlyst en række udfordringer i vores sundhedsvæsen, og derfor er der også brug for en løsning på den lange bane, og det er det, som Sundhedsstrukturkommissionen skal bidrage til. Og jeg er da ikke et sekund i tvivl om, at hvis vi indretter sundhedsvæsenet klogere, kan vi få vores medarbejderressourcer til at række længere. Udfordringen har jo bl.a. været det paradoks, at selv om der er blevet tilført penge og der har været fri trækningsret, er produktiviteten faldet i sundhedsvæsenet. Det er ikke godt nok.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu fremhævede ordføreren nogle 2030-mål i sin tale, bl.a. på CO2-området, men vi har jo også et 2025-mål, hvorom der i regeringsforståelsen står, at det vedkender man sig. Og så har jeg jo ledt efter, hvad det så er af nye initiativer, der kunne være i en finanslov, men det er jo gamle initiativer, der står i forslaget. Det eneste nye er, at man tilsyneladende ikke vil sikre Klimarådets fulde bevilling. Man har så samtidig oplevet, at åben dør-ordningen for kystnære møller er blevet lukket, at der stadig væk er en lang række projekter, der har uvished omkring, hvad de kan få lov til, og at der sådan set er en CO2-afgift på landbruget, hvor man vil undersøge noget mere, så det er jo så blevet forsinket et halvt år.

Så jeg kan ikke få øje på noget, der trækker i den rigtige retning i forhold til at nå sine 2025-mål. Og der er altså ikke nye initiativer, altså helt nye initiativer, i det her finanslovsforslag. Hvordan er det, ordføreren kan se man kan komme i mål med 2025-målet? For Klimarådet har jo klart sagt, at det ikke er sandsynliggjort, at man kommer i mål.

Ordføreren.

Jeg synes simpelt hen, det er trist, at vi skal blive ved med at have den her diskussion om, hvad der skal ske med Klimarådets bevilling i 2024, i forbindelse med et finanslovsforslag, der drejer sig om 2023. Altså, vi kunne bruge timer på at diskutere de steder, hvor der er udløb af midlertidige bevillinger. Dem er der hundredvis af, og det er der hvert eneste år, og så er det lidt besynderligt, at det er det, som Enhedslisten kaster sig over. Men ja, det er så en prioritering.

Jeg synes jo, at hr. Søren Egge Rasmussen rejser en hel reel problemstilling i forhold til åben dør-ordningen, for det nytter jo ikke noget, hvis vi har ambitioner og initiativer, at de så ikke kan realiseres. Det er jo derfor, finanslovsforslaget også indeholder det, der hedder NEKST, en national energikrisestab, som skal være med til at fjerne de barrierer, som ikke handler om økonomi, men som handler om, at der er juridiske og myndighedsmæssige problemer, alt muligt andet. Det er jo sådan set et konkret initiativ i den her finanslov, og det skal være med til at sørge for, at den grønne omstilling kan rulle hurtigere ud og der ikke laves benspænd forskellige steder fra.

Spørgeren.

Det er jo et kæmpe benspænd, når man har en klima- og energiminister, som lukker en åben dør-ordning, og det var jo det, der skete. Der er så en række projekter, der kun er blevet saneret 6 uger, og der er så nogle, der er ude i, at det er langt længere.

Jeg spurgte sådan set til, meget konkret, hvad det er, regeringen vil lave for at komme i mål med sine 2025-mål, og det har jeg så ikke fået svar på, og jeg kan heller ikke finde svaret i finansloven. Det er sådan set meget relevant at spørge ind til det. Hvornår er det, regeringen kommer med noget, som kan gøre, at man kan sandsynliggøre, også over for Klimarådet, at man kommer i mål med sine 2025-mål?

Ordføreren.

Det er jo en løbende proces at styrke Danmarks klimaindsats, også i forhold til finanslovsforslaget her. Jeg ved godt, at Enhedslisten synes, at fordi aftalen er indgået, inden vi har debatten i dag, er det ikke relevant for finansloven for 2023.

Jeg synes, det er relevant, at udmøntningen af forskningsreserven giver 1,7-1,9 mia. kr. ekstra til grøn forskning. Jeg synes, det er relevant, at aftalen om inflationshjælp giver 200 mio. kr. til øget fjernvarmeudrulning og til afkoblingsstøtte for folk, som skal væk fra naturgas, og det synes jeg bare man skal være ærlig at sige også er en del af den samlede pakke, vi står med i dag, i stedet for at få det til at lyde, som om der ingenting sker.

Tak for det. Fru Jette Gottlieb.

Tak. Jeg vil sige noget, der er en smule overordnet, hvis det ikke gør noget. Ordføreren sagde, at Danmark har nogle af de mest ambitiøse klimamål, og i en anden sætning sagde han: Men danskerne skal ikke mærke de ændringer, der sker.

Grunden til, at jeg spørger på den måde, er, at Danmark jo samtidig har det mest ambitiøse forbrug. Og derfor vil jeg spørge til ministerens opfattelse af, om det er muligt at gennemføre vores 2025-mål og vores 2030-mål, hvis ikke det fører til ændret adfærd hos de danskere, der er en del af det store forbrug.

Ordføreren.

Jeg takker for udnævnelsen til minister. Det er alligevel en stor ære, der tilfalder fru Jette Gottlieb, at besidde kompetence til det; gyldigheden af den udnævnelse er nok relativt beskeden.

Nej, jeg tror, det er ganske rigtigt, at vi selvfølgelig kommer til at tage initiativer – det har vi gjort, og det bliver vi ved med at gøre – som betyder, at vi alle sammen kommer til at ændre vores adfærd en smule. Jeg håber jo, vi kan gøre det, så det er ændret adfærd, hvor vi ikke skal leve i et fattigere samfund, hvor det er mere trist og der ikke er de samme muligheder for mine børn, som jeg har haft.

Men selvfølgelig kommer vi til at lave forandringer. Det er en helt essentiel del af den grønne omstilling. Jeg er nok mere tilhænger af sådan positive forandringer og ser muligheder, i stedet for at det skal være noget, der skal være trist og nødvendigvis svare til at piske os selv med skorpioner.

Spørgeren.

Jeg vil straks trække ordet minister tilbage og sige ordføreren i stedet for. Men så vil jeg bruge eksemplet med transport, og det er, fordi jeg ikke ser umiddelbare muligheder i finansloven for at ændre på de transportvaner, som jo bidrager med cirka en tredjedel af de udslip, som vi prøver at bringe ned.

Hvad er ordførerens holdning til at få sat meget mere fut i de ændringer inden for transportområdet? Og det gælder selvfølgelig både persontransport og godstransport.

Det er stadig væk ordføreren.

Der er lavet aftaler omkring grøn transport-politik eller grøn beskatning af transporten, som løbende indfases, for det er klart, at selvfølgelig skal transporten jo også levere en reduktion af klimabelastningen.

Et element i finansloven er faktisk, at staten skal være langt mere offensiv i forhold til at indkøbe grønne biler end tidligere, og det tror jeg faktisk var et kritikpunkt, der var før valget. Så også på det område er der initiativer, hvor finansloven understøtter den grønne omstilling.

Dermed er der ikke flere korte bemærkninger, og så må ordføreren gå ud at forsøge at blive minister. Nu er det næste ordfører i rækken, og det er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Det er på et bagtæppe af bekymringer, at vi i dag behandler finanslovsforslaget for 2023. Det kan nok ikke komme som den store overraskelse, at jeg bare lige fra start af vil sige, at jeg er forholdsvis enig med de to tidligere ordførere om, hvad der er blevet sagt her fra talerstolen.

Der er krig på det europæiske kontinent, vi har inflation, og vi har et behandlingsefterslæb efter coronapandemien. Det er mørke skyer, og det kaster skygger over vores økonomi. Samtidig med det hører vi tal om historisk høj beskæftigelse og lav ledighed, og der er overskud på de offentlige finanser. Det kan nemt tolkes, som om den vejrudsigt er ved at ændre sig til solskinsdage og de er lige om hjørnet. Det lyder jo dejligt, men det skal vi virkelig passe på med at tro på.

Krig, inflation og sundhed er bare ikke det eneste, vi bør adressere i den her regering. Vi har udsigt til massive udfordringer, som ikke alene løses med denne finanslov, men som vi også bliver nødt til at adressere i kommende finanslove. Jeg kan bare sige klima, forsvar og velfærd. Det kommer til at koste os rigtig mange penge. Det er regeringens opgave at være ansvarlige, og det er vi. Af den grund er denne finanslov heller ikke særlig sjov. Det er ikke en sjov en af slagsen. Faktisk er den ved flere lejligheder blevet kaldt kedelig. Det er den, fordi en restriktiv finanspolitik er den bedste ammunition, vi har, hvis vi skal bekæmpe inflationen. Samtidig skal vi være enormt bevidste om at skærme dem, der i forvejen er hårdest ramt af de stigende priser.

Så ja, det er et magert finanslovsforslag, hvis man vælger kun at kigge på enkeltdele og på den begrænsede forhandlingsreserve. Men hvis man i stedet vender blikket mod de tunge poster, som står øverst i regnearket, vil man se, at de vigtige tiltag og pakker, vi allerede har præsenteret, er i gang med at blive sat i værk. Her taler jeg selvfølgelig om aftalerne i akutpakken, inflationshjælp, SSA-reserven, forskningsreserven og ikke mindst Ukrainefonden. Det er alle aftaler, som et flertal af partier har valgt at indgå sammen med regeringen. Tak til de øvrige partier for at være konstruktive og positive her.

7 mia. kr. er der afsat til en Ukrainefond. Den har et delt formål. Vi skal støtte ukrainerne i deres kamp for frihed. Samtidig skal vi også hjælpe med og være klar til at genopbygge Ukraine. Fonden er målrettet til at investere i ukrainsk militær, men også til at støtte civilsamfundet og bygge bro imellem det ukrainske samfund og danske erhvervsvirksomheder. Det er altafgørende i genopbygningen af Ukraine.

Krigen i Ukraine har også været med til at puste til inflationen. Netop inflationen nåede sit højeste i oktober måned sidste år. Heldigvis har vi set, at den er stagnerende, men den er der stadig. Vi skal være meget påpasselige med at stå her og tegne et glansbillede af Danmarks økonomiske fremtid. Vi er nødt til at være restriktive, men samtidig have et socialt sigte. Derfor er der også afsat 2,4 mia. kr. til midlertidig og målrettet inflationshjælp, som er ved at blive udrullet og uddelt i de her måneder. Det er en nødvendig pakke for at give støtte til de danskere, der er særlig økonomisk presset som følge af stigende priser.

Covid-19-pandemien har også sat et markant aftryk på dansk økonomi og på vores velfærdssamfund. Det ser vi i sundhedsvæsenet, hvor vi ser personaleflugt og ubærlig lange ventelister til behandling. Det holder ganske enkelt ikke. Sundhedsvæsenet skal simpelt hen fungere bedre i et velfærdssamfund som vores. Problemerne har hobet sig op. Derfor er vi glade for, at der i går blev nedsat en Sundhedsstrukturkommission, fordi hvert tandhjul i sundhedsvæsenets store maskine skal ses efter og smøres, så det i fremtiden kommer til at være en velsmurt maskine, vi har med at gøre. Men nu og her er vi nødt til at aflaste det pressede personale og få banket noget af ventelisterne i bund fra start af.

Derfor indeholder finansloven en akutplan på 2 mia. kr. frem mod 2024. Pengene skal bidrage til at sikre, at vi får lettet presset på sygehusene og forkortet ventetiderne til operationer for de patienter, der i øjeblikket venter alt for længe på behandling. Jeg vil gerne sige, at pengene falder på et tørt sted. Landets akutmodtagelser er under massivt pres. Der er mangel på læger. Alarmklokkerne ringer i akutmodtagelserne. Praktiske udfordringer er der også mellem læge, sygehus, kommune og region. Det skal vi kunne gøre bedre. Vi skal gøre vagtplanerne mere fleksible, og der skal afsættes midler til merarbejde. Antallet af medarbejdere vil blive flere, da flere udenlandske sygeplejersker og efterlønnere vil kunne bidrage i fremtiden.

Vi har også sat penge af til vores forskningsreserve på 3,6 mia. kr. Det er penge, der bidrager til at løse en lang række af de udfordringer, vi som samfund står over for. Der er sat 1,7 mia. kr. af til grønne forskningsinitiativer og 0,7 mia. kr. til sundhedsforskning. Det er selvsagt vigtige områder, som det er afgørende at vi støtter, da det er forskningen, der finansierer vores samfund på lang sigt. Der er også afsat 100 mio. kr. til forskning på børne- og ungeområdet. Det er midler, der skal styrke og udvikle kvaliteten generelt og gøre en særlig indsats for erhvervsuddannelserne og forskningsmiljøerne omkring dem. Hvis vi tager dem og forskningsreserven, foreslår regeringen med finanslovsforslaget at prioritere 19,8 mia. kr. til forskning, hvormed det samlede offentlige forskningsbudget bliver på 27 mia. kr. i 2023. Det er rigtig mange penge, men de er også givet rigtig godt ud. Det afspejler, at vi fastholder målsætningen om, at offentlig forskning udgør mindst 1 pct. af bnp. Ligeledes har vi prioriteret reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet – ca. 950 mio. kr. til en række initiativer på de store velfærdsområder. Initiativerne er målrettet de grupper, som har størst udfordringer i samfundet.

Alle disse aftaler har vi vurderet var nødvendige for at tage hånd om de nuværende kriser, som jo er krigen i Ukraine, inflationen og akutte problemstillinger i sundhedsvæsenet. Men vi skal samtidig have den mere langsigtede økonomi i sigte. For at holde en sikker kurs har vi derfor også sammensat en strammere finanslov. Nogle kalder den kedelig, men jeg vil sige, at den er stram – med et håb om, at vi kan stabilisere dansk økonomi på den korte bane, men også få den stabiliseret på den lange bane. Derfor afsætter vi også en mindre og mere begrænset forhandlingsreserve på 200 mio. kr. i 2023. Det er mere begrænset, end vi ellers ville gøre det. Forhandlingsreserven er begrænset, fordi der kom et folketingsvalg ind fra højre – eller det kan også være, at det kom ind fra midten, det skal jeg ikke kunne sige. Det betyder også, at initiativer i 2023 kun i begrænset omfang kan nå at have en virkning.

Finanslovsforslaget indeholder dog ud over de store aftaler nogle prioriteringer, som vi i Moderaterne er særdeles glade for – særlig kulturområdet, hvor vi forlænger bevillingerne med 184 mio. kr. for en række institutioner og opretter en pulje på 43 mio. kr. til de mange trængte og lokale ugeaviser, som er presset af stigende omkostninger. Det er en indsats, jeg specielt er glad for, da jeg jo bor i et område, hvor de lokale ugeaviser har en stor indvirkning. Det gør mig også glad at se, at kulturen er prioriteret, ved at man fortsætter bevillingerne til en lang række kulturinstitutioner.

Så ja, det er ikke den mest kulørte finanslov, men til gengæld er det en fornuftig en af slagsen. Prioriteret er der blevet, men det er som bekendt nødvendigt. Og her er regeringens prioritering soleklar: Vi skal have styr på sundhedsvæsenet, vi ryster ikke på hånden i vores støtte til Ukraine, vi hjælper de danskere, der er mest trængende, og frem for alt fremtidssikrer vi den danske økonomi. Lige som en lille bemærkning her til slut, som nok ikke kommer bag på nogen, vil jeg sige, at Moderaterne kan stemme for finanslovsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en spørgerække, og den starter med hr. Benny Engelbrecht.

Jeg ved godt, at dette ikke er ordførerens jomfrutale, men det er første gang, at ordføreren er på talerstolen som finansordfører, og derfor vil jeg tillade mig at sige mojn og velkommen til, og velkommen i ordførerrækken – det sætter vi meget pris på – og måske også blot bemærke det lidt pudsige i, at vi jo er rigt repræsenteret her i Folketingssalen fra landsdele og fra partier, men at der dog i hvert fald er et større borgerligt parti, nemlig Konservative, som åbenbart glimrer ved deres fravær og ikke fik hørt ordførerens glimrende ordførertale, og det synes jeg måske er lidt ærgerligt. Men jeg har et håb om, at det ikke betyder, at der ikke kan blive en bred finanslovsproces i de videre forhandlinger.

Ordføreren.

Nu vil jeg betragte det her som en kommentar og som et kompliment – tak for det – og jeg vil da også godt tilslutte mig ønsket om, at vi kan få en bred finanslovsaftale. Og så plejer vi i Sønderjylland, når vi skilles, at sige mojn, så jeg siger også lige mojn her.

Det finder I bare ud af. Så går vi over til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Det er utroligt, så mange sønderjyder vi lige pludselig er. (Henrik Frandsen (M): Ja, er det ikke dejligt?). Noget af det, der er rigtig vigtigt for Moderaterne, og som I også har ført valgkamp på, er jo sundhedsvæsenet, og Moderaterne har også en partiformand, der ligesom har gjort det til sin altoverskyggende mærkesag. Derfor vil jeg spørge, om det på nogen måde kan være tilfredsstillende for Moderaterne, at det tiltag, man laver, er at nedsætte den tredje store sundhedskommission på en lang række år. Jeg synes faktisk, at ordføreren løfter en del af sløret for, at vi jo godt ved, hvad der skal til – jeg siger ikke, at det er nemt, men vi ved det godt. Så hvad skal den her kommission egentlig gøre godt for andet end bare at trække tiden?

Ordføreren.

Jamen Moderaterne er rigtig glade for og rigtig tilfredse med de initiativer, der er taget på sundhedsområdet indtil nu. Bl.a. er der besluttet en akutpakke på sundhedsområdet til 2 mia. kr., og så er det, at der er nedsat en Sundhedsstrukturkommission, jo lige præcis det, der skal til, for at vi kan få lavet en rigtig gennemgribende og langsigtet reform på hele sundhedsområdet. Moderaterne er også gået til valg på at tage speed ud af politik, og det her er jo et udtryk for, at der skal laves et grundigt stykke forarbejde, inden man gennemfører en reform med en kommission . Så det er lige i Moderaternes ånd, det vil jeg gerne sige.

Spørgeren.

Men med al respekt har vi jo diskuteret de her problemstillinger i mange år, og vi kender rigtig mange af grundene til problemerne med fastholdelse og rekruttering og ting, der falder mellem to stole, og problemerne med at samarbejde mellem kommuner og læger og andre dele af sundhedsvæsenet. Står vores sundhedsvæsen ikke i så akut en krise, vil jeg nærmest sige, at det næsten er uansvarligt at trække tiden, fordi man tilsyneladende ikke kan blive enige om i regeringen, hvad det er, man skal gøre på sundhedsområdet?

Ordføreren.

Jo, det er en akut krise. Det er en krise, der udvikler sig i den forkerte retning, synes jeg, og det er også derfor, man har valgt at adressere her og nu-indsatsen med en akutpakke, som dog alligevel er på 2 mia. kr., altså et ganske substantielt beløb. Men krisen er også så fundamental og så gennemgribende, at der jo ikke er nogen snuptagsløsninger her. Jeg ved godt, at der er lanceret forslag af både den ene og den anden art, og der er det jo lige præcis Sundhedsstrukturkommissionens opgave at finde en værktøjskasse, som man kan gennemføre noget med her.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Mit spørgsmål er lidt i forlængelse af den foregående spørgers spørgsmål. Det er jo velkendt, at Moderaterne gerne vil lave store strukturelle ændringer i vores sundhedsstruktur, regionerne osv., altså ændre på de store linjer. Og det kan jo være fornuftigt nok, at man får det belyst grundigt, hvis man vil det.

Men hvad med de der nære tiltag, vi godt kan tage nu? Dem mangler jeg jo lidt i finansloven. Jeg synes jo f.eks., det er ærgerligt, at man nu har droppet at aktivere de her nærhospitaler, som vil være en del af sundhedstilbuddet tæt på borgerne. Og hvorfor har man f.eks. ikke fået sat ind i finansloven, at der skal øget fokus på at få flere praktiserende læger ude i landdistrikterne? Det kan være via et fastholdelsestillæg eller andet. Der er jo flere forskellige tiltag, man kan gøre. Så hvorfor er det, man har skubbet det hele til hjørne i den her strukturkommission? Den kan jo være fornuftig nok, men der er masser af småting, man godt kunne gøre nu. Så hvorfor er det, man ikke tager fat i de her ting med nærhospitaler og de praktiserende læger? Det synes vi jo i Danmarksdemokraterne godt man kan gøre, inden man får den her strukturkommission.

Ordføreren.

Der er jo, og det ved jeg fra min tid som borgmester i Tønder Kommune, i hvert fald iværksat initiativer med hospitaler rundtomkring i landet. Igen er jeg bare nødt til at sige, som jeg også sagde lige før, at der jo er iværksat en akutpakke på sundhedsområdet, og hele sundhedsområdet og de udfordringer, vi står med, er så komplekse – det har med praktiserende læger at gøre, det har med nærhospitaler at gøre, det har med akuthospitaler at gøre, det har hele paletten – at for at få lavet en rigtig gennemgribende sundhedsreform, som peger langt ud i fremtiden, mener vi i Moderaterne, ligesom vi også mener i regeringen, at det er væsentligt, at vi får lavet et rigtig grundigt stykke forarbejde. Det er ikke en syltekrukke, det er simpelt hen et udtryk for, at vi tager speed ud af politik og gør det på en måde, så vi er sikre på, at det også, når vi gennemfører det, er noget, der er velfunderet.

Spørgeren.

Jeg synes nu modsat ordføreren, at man tager tempoet ud af det her, for mange af de her nærhospitaler var jo sådan set allerede blevet udpeget. Der skulle være et i Tarm i min hjemkommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, og man var klar til at oprette 25 sengepladser. Nu har regeringen sat det i bero. Så det er jo i hvert fald det nære sundhedstilbud ude tæt på borgerne i landdistrikterne, som så kommer til at bøde for, at Moderaterne nu ønsker den her kæmpe strukturelle reform. Så kunne man ikke godt fortsætte med de her lidt mere, kan man sige, lavthængende frugter, hvor man faktisk styrker det nære sundhedstilbud, så man undgår, at folk kommer ind på de store sygehuse? Var det ikke bedre at få det med nu, og så kunne vi godt tage den store diskussion om et år?

Tak! Ordføreren.

Der er jo ikke nogen nærhospitaler, lægehuse eller sundhedscentre, der bliver lukket på grund af den her finanslov. Og jeg må sige, at grundlæggende er jeg meget, meget stor tilhænger af, at man, når man skal lave beslutninger, skal forberede sig godt. Når man skal lave store beslutninger og gennemgribende reformer, skal man altså forberede sig endnu bedre. Det er det, som den her Sundhedsstrukturkommission er udtryk for. Og et år er ikke længe at vente på at få lavet de rigtige tiltag.

Hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Det var spændende at høre, hvad Moderaterne ville fremhæve ved årets finanslov, for Moderaterne er jo fødselshjælper for den her regering, som handler om, at man skal have en regering, der tør gøre de svære, men nødvendige ting, og hvad er det så, Moderaterne går op i ved den her finanslov? Ja, det er de steder, hvor der afsættes penge til nogle aftaler osv., som kan gøres op i mange milliarder, for alle i dansk politik ved desværre, at det jo handler om at bruge milliarder. Derfor opremser hr. Henrik Frandsen 7 mia. kr. til Ukrainefonden, 2,4 mia. kr. til inflationshjælp, 2 mia. kr. til en akutplan for sundhedsvæsenet, 3,6 mia. kr. til forskningsreserven, og hvis det regnes sammen med andre ting, kan det både blive til 19 mia. kr. og 27 mia. kr. til forskning og 950 mio. kr. til initiativer på store velfærdsområder. Det var det væsentlige for hr. Henrik Frandsen i den her finanslov: alle milliarderne, som skulle bruges. Tillykke.

Ordføreren.

Tak for lykønskningen.

Spørgeren.

Hvornår går Moderaterne så i gang med at gøre det, som var meningen med den her regering: at man skal gennemføre reformer, som er svære, men nødvendige? For jeg går ikke ud fra, at hr. Henrik Frandsen – trods sine få måneder i Folketinget – endnu ikke har opdaget, at det nemme i politik er at øse milliarder ud. Derfor er det lidt uforståeligt for mig, at netop Moderaterne, som gerne ville være kendetegnet ved at kunne gøre det svære, fremhæver alt det nemme, som den her finanslov står for.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at vi nogen sinde har sagt, at vi vil kendes på at gøre ting sværere. Det tror jeg ikke. Jeg kan f.eks. nævne uddannelsesområdet, hvor der er kommet et udspil til en universitetsreform her for nylig. Jeg tror heller ikke, at gennemførelsen af forslaget om store bededag ville blive betegnet som nem. Der er en hel række af områder: Hele uddannelsesområdet – ikke kun universitetsområdet – skal reformeres; vi har beskæftigelsesområdet, som er en del af det, der skal gennemføres; vi har en Sundhedsstrukturkommission, som også skal gå ind og lave et grundlag for at træffe nogle beslutninger.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Med den her finanslov kom jo også en økonomisk redegørelse, hvor vi ligesom får et opdateret indblik i statens finansielle situation, landets finansielle situation. Og der fremgår det, at man ret voldsomt har undervurderet det, man kalder den strukturelle saldo, som altså er det, vi styrer økonomien efter. Den er faktisk 13 mia. kr. større end antaget. 13 mia. kr. svarer jo til ca. fem store bededage. Nu får vi senere på foråret det, der hedder konvergensprogrammet, hvor vi ser på: Er det her også varigt? Er det sådan, at man faktisk har et betydelig større økonomisk råderum fra nu af og så langt øjet rækker, altså indtil solen brænder ud, som nogen har sagt?

Mit spørgsmål er: Hvis det viser sig, at økonomien er f.eks. fire gange storebededagsafskaffelsen bedre, vil regeringen så overveje at lade være med at snuppe en fridag fra danskerne alligevel? For årsagen var jo, at der i regeringens øjne manglede penge og hænder.

Ordføreren.

Jamen det er fuldstændig korrekt, at i sådan et øjebliksbillede – det tror jeg også jeg adresserede i min tale – ser det jo faktisk ganske fint ud; saldoen er væsentlig bedre, end man havde forventet. Det er der nogle baggrunde for, bl.a. nogle engangsindtægter omkring pensionsbeskatning osv.

Til gengæld er jeg også nødt til at sige, at vi kigger ind i en fremtid, hvor vi bliver udfordret på den demografiske udvikling. Der bliver flere ældre, der bliver flere børn. Hvis man regner frem, ved vi og kan man se, at der er udfordringer undervejs. Derfor vil jeg ikke stå og love noget nu ud fra, hvis det viser sig, at det er meget bedre, end det ser ud til. Det kan sagtens være, at det bliver bedre. Det håber jeg virkelig det gør. Men det er ikke det samme som, at vi ikke nu skal have en fast hånd på rattet, på styret, og sikre, at vi også er ansvarlige i vores økonomiske politik.

Spørgeren.

Det er selvfølgelig med al respekt for, at ordføreren også er ny finansordfører, men den strukturelle saldo er ikke et øjebliksbillede. Det er ligesom antagelsen af, hvordan økonomien ville se ud i en konjunkturneutral situation. Men det er klart, at det er den strukturelle saldo for 2023. Vi får først at vide med konvergensprogrammet lidt senere på året, hvordan det ser ud fremadrettet.

Så mit spørgsmål er egentlig bare: Lader regeringen sig påvirke af virkeligheden? Altså, er det sådan, at når man har gennemført nogle reformer, fordi man sagde, at råderummet var for lille, og hvis det så viser sig, at råderummet er betydelig større end antaget, så vil man overveje at trække de reformer tilbage eller i hvert fald opgive at lave nye angreb på lønmodtagernes rettigheder?

Tak. Ordføreren.

Altså, regeringen og Moderaterne, som jo er en del af regeringen, lader sig altid påvirke af virkeligheden, og virkeligheden er bare, at vi har rigtig mange velfærdsområder, som er udfordret, og hvis vi kigger ind i fremtiden og fremskriver, bliver de endnu mere udfordret. Det er derfor, det er så fantastisk, at vi har fået den regering, vi har, for den tør tage tyren ved hornene. Den tør træffe de beslutninger, som er vidtrækkende, og som sikrer vores fantastiske velfærdssamfund, også i fremtiden.

Tak for det. Jeg må bede alle om at overholde taletiderne. Vi har en lang dag forude, og hvis I alle sammen går 15 sekunder over, skrider det hele – I kan jo bare se, hvordan det nu vil ske for hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Før valget var Moderaterne jo meget klare i mælet om, at der skulle være en advokatundersøgelse af minksagen. Hr. Lars Løkke Rasmussen sagde, at der skulle være en værdig afslutning, og det var en advokatundersøgelse. Hr. Jakob Engel-Schmidt var ude at garantere det, og den fungerende formand, hr. Jeppe Søe, afholdt store demonstrationer, hvor man tordnede mod minksagen og var førende i kritikken, og det gjaldt også for mange andre af Moderaternes folk. Nu hører vi her tidligere i dag fra Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, at det alene er Moderaternes skyld, at der ikke kom den advokatundersøgelse. For Venstre måtte jo bare konstatere, at der ikke var noget flertal, og det var derfor, de ikke tog ansvar for deres egne mandater og stemte for det, som de sagde de ville gøre før valget. Så det er altså alene Moderaternes skyld, må vi forstå.

Hvad vil Moderaterne sige til de vælgere, som stemte på dem i forvisningen om, at Moderaterne ville stemme for en advokatundersøgelse, når man så har gjort det stik modsatte her ganske kort tid efter valget?

Ordføreren.

Der er tre elementer. Vi ville sikre en værdig afslutning på minksagen, og det ville vi gøre ved at fremrykke og udbetale erstatningerne hurtigst muligt, så minkavlerne kan komme videre. Det er den ene del.

Der er tre uvildige advokater, som hver især har været inde at vurdere minkforløbet, og som entydigt siger, at det ikke vil føre til noget at arbejde videre ad det spor.

Det sidste er, at vi også på det tidspunkt gav udtryk for, at vi skulle have set opbygningen af Justitsministeriet igennem og se på, om det måske skulle opdateres, så der blev mere fokus på lovkvalitet på det område, og det tænker jeg er noget af det i forhold til Dybvad osv., som vi arbejder videre med i det spor.

Så det var det, der var baggrunden for, at vi frafaldt på det tidspunkt.

Hr. Rasmus Jarlov.

Kan hr. Henrik Frandsen forstå, hvis der sidder nogle vælgere derude, der tænker, at det her bare er dårlige undskyldninger for ikke at gøre det, som man klokkeklart lovede man ville gøre før valget, uden at stille forudsætninger op om, at det krævede, at der ikke var nogen advokater, der sagde det ene eller det andet, eller at man kunne gøre det på andre måder, altså at man klokkeklart sagde, at der skal være en advokatundersøgelse, og man ikke gør det? Kan hr. Henrik Frandsen så forstå, at der er nogle vælgere derude, der føler sig snydt? Og hvordan skal man kunne stole på Moderaterne ved næste folketingsvalg, hvis Moderaterne går ud og lover at gøre en ting? Er det bare sådan flydende, at det ikke nødvendigvis er noget, man kan regne med? Eller var det bare en engangsforseelse her?

Ordføreren.

Det, jeg er optaget af i den sag, er, at minkavlerne kommer videre, og jeg ved, der er rigtig mange minkavlere, der gerne vil have sat et punktum. For hvis ikke vi gjorde noget, hvis tingene kørte videre, som de har gjort indtil da, så ville det være i 2028, de sidste sager ville være afsluttet, og det er simpelt hen ikke et værdigt punktum for minkavlerne.

Minkavlerne skal have lov at komme videre, og det gør de, ved at vi fremskynder udbetalingerne af erstatninger, og at de også kan få fjernet deres produktionsanlæg. Det kan de ikke, før sagerne er afsluttet, og det vil så sige, at de skal holde deres produktionsanlæg vedlige.

Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil godt sætte lidt fokus på klimaet, og grunden til, at jeg gør det med den her ordfører og ikke ved de to foregående ordførere, er jo, at Moderaterne sidder med ansvaret for netop klima og energi med en minister, og i den forbindelse har regeringen jo i dag lanceret rammerne for en national energikrisestab efter et radikalt forslag, hvilket vi er enormt begejstrede for.

Men når der i finansloven kun er sat 20 mio. kr. af til det, sikrer det jo ikke reel klimahandling. Så jeg vil høre, hvad Moderaternes ordfører egentlig har at sige i forhold til det grønne, der ligger i den nuværende finanslov – eller manglen på samme – særlig henset til at der jo i regeringsgrundlaget står, at klimakrisen er vor generations største udfordring.

Ordføreren.

Jeg deler begejstringen for, at der bliver nedsat, jeg tror, den hedder NEKST, som skal håndtere de udfordringer, der er omkring den grønne omstilling. Jeg kommer selv fra en del af landet, hvor vindmøller og solcelleanlæg jo er noget, der presser sig rigtig meget på, og som der er rigtig stor interesse for. Vi har hele Nordsøen og kan komme videre derude, og det er meget, meget kompliceret at lave et solcelleanlæg på Nordsøen osv.

Så jeg er meget begejstret for, at vi kommer videre der. Hvis vi lægger dertil, at der er sat 1,7 mia. kr. af til forskning i grønne løsninger, og at inflationspakken adresserer 200 mio. kr. til en udrulning af fjernvarme, så synes jeg faktisk også, vi er ambitiøse. Man kunne selvfølgelig altid være mere ambitiøs – det er en prioritering, man der skal lave – men der er rigtig mange ting, som også her peger fremad i forhold til det klimamæssige.

Spørgeren.

Min begejstring bliver bare lidt mindre af, at man gerne vil klimahandling i ord, men ikke når det så kommer til økonomien, som jo netop skal sætte rammerne her i finansloven.

Noget andet er jo også, at Klimarådets bevilling bliver skåret, hvilket set med radikale briller også er et enormt problem, og jeg troede egentlig, at man i Moderaterne, i hvert fald sådan som klimaministeren har udtalt det, var ret glade for, at vi havde et Klimaråd til at holde regeringen i ørerne.

Ordføreren.

Vi er rigtig glade for, at vi har et klimaråd, og det er fuldstændig korrekt, at bevillingen udløber i 2023, og at den ikke er sikret fremover. Men som jeg også har sagt til de to foregående ordførere, er det jo noget, vi skal behandle i forbindelse med den næste finanslov, altså den for 2024, og der skal vi også finde ud af at lægge rammerne for, hvad de skal arbejde med.

Så jeg tænker ikke, det er et udtryk for lave klimaambitioner, men det er jo bare et udtryk for, at det er normalt i den slags sager, at bevillingerne, når de udløber, skal genbevilges.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Jeg er faktisk enig i, at Moderaterne er med til at tage speed ud af dansk politik. Altså, man er jo med til at sætte den danske klimapolitik fuldstændig i stå. Og det, som jeg oplever fra talerstolen, er også usædvanligt – det er, at en finansordfører står og taler om alle de aftaler, vi har lavet. Alle de aftaler, der ikke er lavet i forbindelse med finansloven, altså forskningsreserven, inflationspakken, er jo ting, vi har lavet for lang tid siden. Finansloven er årets mulighed for at lave store, stærke investeringer. Vi har før brugt milliarder på klima. Det var her, vi brugte 1 mia. kr. på at lave de nye naturnationalparker. Ordføreren står og nævner forskningsreserven, men den laver vi hvert år – der sætter vi penge af hvert år til det grønne.

Er det så en eller anden famlen efter et eller andet, man kan holde op foran sig, i og med at der ikke er noget som helst i den nye finanslov, friske penge, der handler om klimaet?

Ordføreren.

Der er igangsat rigtig mange ting – og det er så det, spørgeren klandrer mig for, altså at nævne det, der er igangsat. Det, der er væsentligt nu, er, at vi får det implementeret. Målene er fastsat; vi skal nå i mål i 2030. Det forpligter vi os til. Vi skal også helst nå i mål i 2025. Det har vi også forpligtet hinanden på. Det er det, der er væsentligt. Og der vil jeg gerne sige, at man godt kan beskylde regeringen for ikke at være klimaambitiøs, men vi er i hvert fald i Danmark meget klimaambitiøse, og de mål, der er sat, er meget ambitiøse.

I regeringsgrundlaget står der, at vi i 2045, altså 5 år før 2050, skal være i nul, og at vi i 2050 skal være i minus 10, hvis man kan sige det på den måde. Så at beskylde regeringen for at være uambitiøs på klimaområdet, synes jeg måske ikke er helt dækkende.

Spørgeren.

Jamen det her er jo netop en finanslovsdebat, hvor regeringen skal redegøre for, hvad det er for nogle økonomiske muskler, regeringen sætter bag sine klimaambitioner. Det er jo det, vi skal i dag. Og så nævner man det her NEKST, et initiativ til 20 mio. kr. – altså, finansloven er på over 1.000 mia. kr., og NEKST er jo ikke engang investeringer i CO2-reduktioner, det er investeringer i embedsfolk.

Er det virkelig det eneste, som det parti, der har klimaministerposten, har at hænge de grønne ambitioner op på i årets finanslov?

Ordføreren.

Nej, men jeg synes ikke, jeg vil være med til at, hvad skal man sige, tale NEKST ned. Jeg synes faktisk, NEKST er et fantastisk initiativ, som jo kan være med til, at der lige præcis bliver investeret fra erhvervslivets side, udviklere, og hvem der ellers skal gøre det, i den grønne omstilling. Og det er jo det, der er væsentligt – at vi får skabt rammerne.

Så er det rigtigt, at det er embedsmænd, der skal arbejde med det. Ja, men det er også, fordi det her bare ikke er nemt. Man arbejder jo mange gange i naturbeskyttede områder, man arbejder i havområder, man arbejder steder, hvor tingene er svære – der er naboer, der er lovgivning; der er rigtig mange ting, der skal håndteres. Så jeg er faktisk meget begejstret for de 20 mio. kr., der er sat af til NEKST.

Tak for det. Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Jeg vil gerne følge op på den debat, der var mellem ordføreren og fru Samira Nawa, for hvor fru Samira Nawa jo kalder på handling og på økonomi til handling, er der nogle områder, når vi taler klima, og særlig i konflikten mellem klimaet og vores miljø og natur, hvor jeg og Nye Borgerlige frygter, at det går for stærkt.

Jeg er med på, at der er meget, der ikke er sket, som kunne være sket. Men jeg tror, ordføreren ved, hvad jeg vil frem til nu: Det handler om testvindmøller – 450 m høje kæmpevindmøller, som man overvejer at opsætte i Vadehavet. Og jeg ved, at ordføreren er ordfører for et parti, hvor man jo i den grad er gået til valg på, at nu skal det ikke bare være klimasnak, nu skal det være klimahandling. Derfor er jeg også dybt bekymret for, at ordføreren og ordførerens parti vil skride til handling på bekostning af vores natur og vores miljø.

Jeg ved, at ordføreren kender til sagen, og at det er i ordførerens, jeg skulle til at sige baghave. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens tanker om 450 m høje kæmpevindmøller i Vadehavet.

Ordføreren.

Vi har i Danmark et – hvad skal man sige – erhverv omkring vindmøller. Vi producerer rigtig mange vindmøller; vi udskiber rigtig mange vindmøller fra Danmark. Vindmøller er væsentlige for erhvervsudviklingen i Danmark; vi tjener rigtig mange penge på det. Derfor er det også vigtigt, at vi får lavet rammerne omkring f.eks. testvindmøllecentre.

Når det er så markante bygningsværker, er det jo ikke lige meget, hvor man placerer dem. Derfor er det også vigtigt, at den screening, der er i gang lige nu, som omfatter seks områder i landet – jeg ved, der er tre nede i Vadehavsområdet, og så er der tre oppe i Nordjylland ved bl.a. Jammerbugt Kommune – screener for alt.

Inden resultatet omkring det er klar, synes jeg det er svært at forholde sig til det ene eller det andet. For det kan sagtens være, at den screening frigiver, at det ikke bliver nede i Vadehavsområdet – som jo, korrekt, er min baghave – de kommer til at stå.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, man behøver mange undersøgelser for at finde ud af, at det er en rigtig dårlig idé at ødelægge et stykke UNESCO-verdensarv; et område med utallige fuglearter; et område, som er et helt unikt landskab i Danmark. Det vil man industrialisere, eller man overvejer at industrialisere det. Det er jo skrupskørt.

Jeg er fuldstændig med på den grønne omstilling. Og skal der være vindmøller? Fint – så længe de står steder, hvor de ikke skæmmer naturen og landskabet og generer mennesker i øvrigt. Men helt ærligt – det der er da en gennemdårlig idé. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man kan få den tanke overhovedet.

Ordføreren.

Nej, men det er også derfor, jeg har stor tiltro til den screening, der foregår lige nu. For jeg har meget stor respekt for embedsmænd, og de embedsmænd, der arbejder med det, er jeg sikker på inddrager alle relevante hensyn i den screening, og hvis det ender med, at det er et af de steder der, så må vi arbejde videre ud fra det. Men altså, der er ikke sat mærkat på endnu – det vil jeg meget gerne sige – og det er den screening, der afgør det.

Så er det fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

I forhold til Sundhedsstrukturkommissionen er der et eller andet helt besynderligt over, at mens vi mangler sygeplejersker i hobetal, så giver den her regering mere arbejde til djøf'erne. Og jeg siger det med en dyb alvor; jeg er selv uddannet sygeplejerske, og jeg tror sådan set ikke, at man behøver at have været i det danske sundhedsvæsen for at kunne se, hvor hårdt presset det er. Vi er jo der, hvor presset, vil jeg sige med mine ord, rammer hjertet af sundhedsvæsenet. Vi har akutafdelinger, bl.a. i Gødstrup, hvor ambulancer holder i kø. Der har i den seneste uge været, synes jeg, hjerteskærende beretninger om mennesker med tarmkræft, som ikke har fået rettidig behandling. Man må sige, at sundhedsvæsenet står, vil jeg mene, et kritisk sted, og noget af det, man ikke har prøvet, er jo at levere svar på det med bedre løn, så jeg vil høre, om ordføreren mener, at det er en del af løsningen.

Tak. Ordføreren.

Vi deler fuldstændig analysen af sundhedsvæsenet. Det er en akut situation, vi står i; vi står med nogle meget voldsomme udfordringer. Det er også derfor, man har valgt ikke at afvente Sundhedsstrukturkommissionen, men at igangsætte en akutplan med det samme for netop at håndtere nogle af de udfordringer, der er. Og jeg vil ikke foregribe resultatet af Sundhedsstrukturkommissionens arbejde og sige, at det ene redskab er vigtigere end det andet. Der tænker jeg, at vi skal have respekten for de meget, meget dygtige og kompetente folk, der arbejder der. Så hvorvidt der skal mere eller mindre løn til, kan jeg ikke svare på her, men hvis jeg sådan skal komme med min egen umiddelbare holdning til det, er det langt hen ad vejen et spørgsmål om, at den måde, arbejdet er tilrettelagt på, og den måde, man arbejder på, er en del af problemet, men om det er hele problemet, synes jeg at vi skal afvente Sundhedsstrukturkommissionens svar på.

Spørgeren.

Men vi er enige om, at problemerne er der nu, og før valget mente Moderaterne jo faktisk, at løn var en vigtig del af svaret. Man lovede vælgerne, at man ville afsætte 1,6 mia. kr. til at hæve lønnen. Det er jo ikke den virkelighed, vi ser nu. Den akutpakke, der er lagt frem, er milevidt fra det, Moderaterne lovede før valget. Så jeg skal bare høre, hvordan Moderaterne kan stille sig tilfreds med, at man leverer så lidt på lønspørgsmålet, når man jo mente før valget, at det var vigtigt.

Ordføreren.

Jamen jeg må minde om, at det er en akutpakke, der er sat i værk, som gælder i et år, frem til at Sundhedsstrukturkommissionen kommer med sine anbefalinger. Og der vil jeg i hvert fald meget gerne have – og det er jeg meget stor tilhænger af – at når man igangsætter et kommissionsarbejde, så afventer man også resultatet af det, og når det så ligger klar, har vi jo en hel værktøjskasse, vi kan gribe ned i.

Så er det fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Hr. Henrik Frandsen ved jo, at der på tidligere finanslove har været afsat penge til udflytning af statslige arbejdspladser, og jeg ved også, at ordføreren som borgmester var kraftig fortaler for udflytning af flere statslige arbejdspladser, fordi vi jo godt kan blive enige om, hvor vigtigt det er for lokalområder at få det her sat i gang.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, hvordan det kan være, at man i en tid, hvor vi ser, at statslige arbejdspladser primært bliver oprettet i storbyerne, og alt det her er blevet sat på standby, ikke har foretaget en prioritering i det her finanslovsforslag med hensyn til at få udflyttet nogle flere statslige arbejdspladser, f.eks. ned til i Sønderjylland, hvor ordføreren kommer fra.

Ordføreren.

Det er korrekt. Jeg vil gerne sige, at jeg deler den analyse om, at vi har et land, der er i ubalance, hvad statslige arbejdspladser angår. Og det er også rigtigt, at der har været udflyttet arbejdspladser. Jeg tror, det var den forrige regering, der med vores nuværende formand som statsminister satte sig i spidsen for at udflytte statslige arbejdspladser, hvilket jeg syntes var et rigtig godt initiativ.

Det er fuldstændig korrekt, at det ikke er en del af finanslovsforslaget for 2023, men jeg vil da anbefale, at man, hvis det er noget, man vil arbejde videre med, så bringer det med til forhandlingerne om finansloven for 2024. Hvorvidt Moderaterne eller regeringen til den tid synes, at det er på det tidspunkt, man skal gøre det, vil jeg ikke stå og love her.

Spørgeren.

Tak. Vi ved jo også, at Venstre før valget har arbejdet kraftigt på at få etableret deres landdistriktsudspil, og at de ville have oprettet 5.000 statslige arbejdspladser; det lovede de før valget. Så det er meget interessant, og vi i Danmarksdemokraterne er meget interesseret i mere udflytning af statslige arbejdspladser, så jeg vil høre, om Moderaterne i den her valgperiode vil være med til sammen med Danmarksdemokraterne og måske Venstre at gøre noget for at få udflyttet nogle flere statslige arbejdspladser.

Ordføreren.

Nej, det vil jeg ikke stå og svare på her på stående fod. Jeg tænker, at man lige skal dykke lidt mere ned i, om det er relevant lige på nuværende tidspunkt. Men derfor synes jeg stadig væk, at det er helt relevant, at Danmarksdemokraterne tager det med i de kommende finanslovsforhandlinger.

Så er det hr. Reza Javid fra Enhedslisten.

Mange tak. Vi har som bekendt både haft og har stadig væk inflation i Danmark. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren i forhold til de ekstra udgifter, som kommunerne har fået. Hvad er begrundelsen for og årsagen til, at man ikke kompenserer kommunerne for de ekstra udgifter, de har på grund af inflation? For mange kommuner står i store vanskeligheder og er nødt til at skære ned på forskellige områder. Det kunne man have undgået, hvis man havde kompenseret dem for udgifterne.

Ordføreren.

Jeg er meget, meget enig i, at inflationen – det er jo det, der også ligger i spørgsmålet – er meget skadelig for mange områder i vores samfund, også for den kommunale økonomi. Det er den også for borgerne i Danmark. Vi bliver alle sammen fattigere af det.

Det er sådan, at økonomien ude i kommunerne bliver aftalt en gang om året. Det gør den i forbindelse med økonomiforhandlingerne, som man er i gang med at rulle ud. Man plejer at komme med en aftale på det kommunale område lige inden sommerferien, så man kan gå på sommerferie på det ude i kommunerne. Det glædede vi os meget over, dengang jeg var borgmester; så havde man det at tygge på hen over sommerferien. Så det er dér, kommunerne skal bringe det her med ind til finansministeren.

Spørgeren.

Tak. Kommunerne står allerede med problemerne, kan man sige. Men skal jeg forstå på ordførerens udtalelser her, at Moderaterne stiller sig positivt, i forhold til at man i den kommende økonomiaftale ser positivt på, at kommunerne bliver kompenseret for inflationsudgifterne?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det tilkommer mig at stå og allerede nu begynde at dele penge ud til kommunerne i økonomiforhandlingerne. Det tror jeg nok vi lige skal lade de forhandlinger, der pågår, afgøre. Men det er klart, at kommunerne kommer med nogle ønsker. Finansministeren har nogle muligheder. Og så skal de ender jo nå sammen, når man på et eller andet tidspunkt kommer ud ad døren og præsenterer en aftale. Men jeg vil ikke stå og love, at Moderaterne har det ene eller det andet synspunkt her. Jeg tænker, at de forhandlinger skal have lov at pågå.

Så er det hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Da Socialdemokratiets ordfører var på talerstolen før, forklarede han, hvordan regeringens skæve skattepolitik skyldes, at Socialdemokratiet ligesom har bøjet sig mod de andre partier i regeringen og har været nødt til at gå lidt på kompromis og komme med nogle indrømmelser. Og jeg synes, det her med, hvordan forskellige partier i regeringen bøjer sig mod hinanden, er ret interessant. Nu er Moderaterne jo gået til valg på mere klimahandling og talte faktisk relativt meget om klimaet i valgkampen. Derfor vil jeg bare høre, om det, at der ikke er nogen nye penge til klimainitiativer i den her finanslov, er en konsekvens af, at Moderaterne har bøjet sig mod Socialdemokratiet og Venstre, som ikke har ønsket nye penge til det her område. Eller var det alle partierne i regeringen, som ikke havde et ønske om at tilføre flere midler til at stoppe klimakrisen og bekæmpe den miljøsituation, vi står i?

Ordføreren.

Altså, jeg vil stadig væk fastholde, at Moderaterne og regeringen er ambitiøse på klimaområdet med de mål, der ligger i regeringsgrundlaget. Det er klart, når man sidder på Marienborg og forhandler i halvanden måned, bl.a. om skat, med en hel række, en hel palet af ting, så skal man bøje sig ind imod hinanden. Det er også det, der er sket, og det er det, som regeringsgrundlaget er et udtryk for. Og derfor kan man jo ikke tage regeringsgrundlaget og så en til en sammenligne det med Moderaternes valgprogram. Der vil være steder, hvor der er ting, vi måske ikke havde tænkt skulle være med, ligesom der også for Socialdemokraterne vil være steder, hvor de tænker: Det her kunne godt have været anderledes. Men samlet set synes jeg faktisk, at vi er kommet ud med et rigtig godt resultat.

Spørgeren.

Det er godt, man synes, det samlet set er et godt resultat. Og jeg kender godt til, at man indgår kompromiser, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi er ærlige omkring de kompromiser, så det ikke skal fremstå, som om Venstre og Moderaterne og Socialdemokratiet lige pludselig mener det samme om alting. Så jeg synes egentlig, det er god politisk kultur at fortælle, hvor ens forskelle er. Men derfor synes jeg også bare, det er spændende at høre, om Moderaterne egentlig havde ønsket, at der var afsat flere midler til klima- og miljøområdet på den her finanslov. Var Moderaterne optaget af at skrue op for klimahandlingen i den her finanslov, men måtte bøje sig mod de andre, eller synes man selv, at niveauet nu var fint nok?

Ordføreren.

Jeg tror, der er en hel række områder, hvor Moderaterne gerne ville have brugt flere penge, ligesom der også ville være for Venstre og for Socialdemokratiet. Der ville være en hel række områder. Men en finanslov er i sidste ende en hel række prioriteringer, hvor man bliver nødt til at få kassen til at gå op, når man er færdig. Og derfor står vi med – synes jeg – ikke en kedelig finanslov, men en meget, meget ansvarlig finanslov, som håndterer rigtig mange af problemerne.

Så er det hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Hele sundhedsområdet fyldte jo rigtig meget i valgkampen og gjorde det især for Moderaterne. Ordførerens partiformand, hr. Lars Løkke Rasmussen, blev nogle gange nærmest betegnet som en velfærdsingeniør. Jeg vil sige, at efter min opfattelse er ordførerens partiformand måske mere at betragte som sådan en velfærdsbulldozer, som han nu har generhvervet det store kørekort til at køre videre som.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om noget: Nu fylder hele sundhedsområdet jo forsvindende lidt i regeringens finanslovsforslag. Hvad er det egentlig, der er Moderaternes bud på, hvordan den grundlæggende strukturelle krise i vores sundhedsvæsen skal løses – altså det, at vi oplever, at der er tarmkræftpatienter, som risikerer at dø eller i hvert fald opnå et terminalt forløb frem for at få den tilstrækkelige behandling? Hvad er Moderaternes svar på det?

Ordføreren.

Igen vil jeg lige vende tilbage til nogle svar, som jeg er kommet med før. Jeg har meget stor respekt for, at når man nedsætter en kommission, så skal man også afvente resultatet af dens arbejde. Men jeg er ikke i tvivl om – hvis vi så skal vende tilbage til den moderate kasket her – at der ligger en stor udfordring i selve organiseringen af vores sundhedsområde. Der ligger rigtig mange muligheder i det.

Vi har jo bl.a. i valgkampen foreslået, at man skulle nedlægge regionerne og lave et statsligt sundhedsvæsen og så samle den lokale indsats omkring akutsygehusene. Det er noget af det, der er vores tankegods. Det er ikke sikkert, at det er det, det ender med. Jeg er sikker på, at når kommissionen lægger sin værktøjskasse frem, så vil der være nogle ting, som vi kunne have puttet ned i den, og der vil være nogle ting, som andre kunne have puttet ned i den. Men jeg er også sikker på, at det, den kommer med, er noget, som, når man lægger det hele sammen, peger ud i fremtiden.

Spørgeren.

Men de svar kender vi jo allerede i forvejen. Der var sådan set allerede lavet en sundhedsreform, som man godt kan diskutere ambitionsniveauet i. Jeg var ikke selv imponeret, men de spor, der blev lagt, var jo sådan set de rigtige. Derfor vil jeg egentlig også godt bare høre ordføreren, om baggrunden for, at man har fået den her nye sundhedsstrukturkommission, i virkeligheden ikke bare er, at der var en uenighed på Marienborg, hvor Socialdemokraterne ville nedlægge to regioner, så Region Nordjylland og Region Midtjylland blev slået sammen og Region Sjælland og Region Hovedstaden blev slået sammen, og hvor Moderaterne ønskede helt at nedlægge regionerne, og hvor det lunkne kompromis så blev, at der skulle nedsættes en sundhedsstrukturkommission, som så skal nå frem til det resultat, at regionerne skal nedlægges.

Ordføreren.

Altså, nu sad jeg ikke med ved forhandlingerne på Marienborg – det kunne ellers have været spændende, tænker jeg – så jeg ved jo ikke, hvad der har været diskuteret. Hvis man begynder at gisne om det ene eller det andet, er det jo egentlig på rygtebasis, man arbejder, og hvorvidt det bliver den strukturændring, som hr. Peder Hvelplund peger på her, eller det bliver noget andet, vil jeg ikke forholde mig til.

Der er ikke flere spørgsmål, så tak til ordføreren. Næste i rækken er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

I går – lige knap 3 måneder inde i det her år – ramte vi den dag, hvor vi i Danmark har opbrugt vores del af Jordens ressourcer. Det vil sige, at vi resten af året kører på rent overtræk. Det må være selve essensen af uansvarlighed. Hvis alle verdens lande tog lige så grådigt for sig af Jordens ressourcer, som vi gør i Danmark, skulle vi bruge fire jordkloder til at dække vores forbrug. Året er stadig frisk og nyt, der lå sne i min have, da jeg vågnede i går, men alligevel har vi allerede opbrugt vores kvote. Det kaster lange skygger over dagens finanslovsdebat, hvor vi debatterer en finanslov, der behandler klimaet og miljøet i en parentes, og det endda, selv om FN's Klimapanel i sidste uge udgav en rapport, der advarer om irreversible konsekvenser, hvis ikke vi igangsætter øjeblikkelige radikale og vidtrækkende tiltag.

At en regering i 2023 i Danmark kan fremsætte et finanslovsforslag uden noget substantielt på klimaet, er dybt chokerende for mig og for SF. Det grønne kapitel burde efterhånden være selvskrevet i det mastodontiske firebindingsværk, som udgør finansloven. Derfor går det selvfølgelig heller ikke, at regeringen lægger op til at skære i Klimarådets bevilling lige efter en kritik af regeringen for ikke at vise vejen hen imod vores klimamål. Selvfølgelig skal Klimarådet have en varig bevilling, så der er ro omkring deres vigtige arbejde.

Finanslovsforslaget bærer titlen »En ansvarlig vej frem«, men der er intet ansvarligt i at nedprioritere vores klima og vores natur, og det kan under ingen omstændigheder forsvares med baggrund i inflationsbekæmpelse, som er regeringens primære drivkraft i det her finanslovsforslag. Man kunne have afsat et stort beløb til jordopkøb og skov, som ingen påvirkning har på inflationen, eller leve op til vores internationale forpligtelser og give klimabistand til verdens fattigste lande.

Det er klogt at holde igen i tider, hvor inflationen er høj, men der er mange måder at bekæmpe inflation på. Det vigtige er, at vi ikke samlet set puster til aktiviteten. En af de måder, man kunne have strammet tøjlerne og samtidig lukket et skattehul på, er med den såkaldte Blackstoneskat, altså lagerbeskatning. Det er en blåsort finanspolitisk prioritering, som regeringen har valgt at gøre med vidt åbne øjne, og det er netop pointen: Politik handler om vilje, om valg, om prioriteter. Nødvendighedens politik findes ikke. Man kunne have valgt at lave en finanslov, hvor man i den grad investerede i de mange klimatiltag, der ikke puster til inflationen, hvor man gennemførte lagerbeskatning og oven i det lukkede andre skattehuller såsom fremførte underskud, hvor man indførte progressive skatter på dem, der har tjent på inflationen, og som nu udbetaler millionbonusser.

I går var jeg til Mærsks generalforsamling, og der blev udbetalt 100 mia. kr. til deres aktionærer. For hvad? For historisk store fragtrater, der blev betalt af virksomhederne, der importerer varer til forbrugerne, der i sidste ende betalte regningen for fødevarepriser, der steg mod himlen. Mærsk tjente sidste år over 200 mia. kr. og betalte 0,7 pct. i skat. Samtidig har de en CO2-udledning større end hele Danmarks, og bestyrelsesformanden mente endda, at staten, altså alle os andre, skulle betale Mærsk for at sænke deres udledninger.

Krisen kradser kun for nogle. Sådan er det ofte, men det behøver ikke at være sådan. Man kan have en progressiv tilgang, hvor man fører en stram finanspolitik, men hvor de, der har tjent på krisen, betaler til dem, der lider under krisen. Med regeringens politik er det modsat.

Dansk økonomi klarer sig, bortset fra inflationen, historisk godt. Alle andre nøgletal end inflationstallet ser ud, som vi gerne vil have dem. Den strukturelle beskæftigelse er langt bedre, end vi troede, så der er penge at bruge; de skal bare bruges rigtigt. For naturen venter ikke på regeringen, klimaet venter ikke på regeringen, mistrivslen blandt specielt de unge venter ikke på regeringen.

Generelt må man jo spørge sig selv, hvad regeringen eller dette arbejdsfællesskab egentlig vil. Fortællingen er jo klar nok: Der skal træffes store og svære beslutninger på de store områder. Men hvad sker der egentlig? Regeringen har tromlet hen over Folketing, fagbevægelse, folkekirke og befolkningen, når det kommer til store bededag, hvor ingen økonomer tror på regnestykket bag ved. Hvad med trivslen, stressepidemien? Her er den socialdemokratisk ledede regering bannerfører for et Arne-minus-forslag og en slagtning af seniorpensionen. Her er ingen politik for de unge eller for familierne, men til gengæld er der masser af trivsel og milde gaver til de rigeste.

Sundhedsvæsenet bliver begravet i den tredje store kommission, fordi regeringen ikke kan blive enig med sig selv. Og hvad med klima? Det er vel det største politiske spørgsmål, menneskeheden har stået over for. Er det her, de store og svære beslutninger bliver taget? Nej. Her bliver hovedet stukket i busken på trods af kritik fra Klimarådet og på trods af den ekstremt alvorlige klimarapport, der landede samtidig med finanslovsforslaget.

En grøn og ansvarlig finanslov sætter ind der, hvor vi ikke har tid til at vente: I Grindsted, hvor en generationsforurening trækker dybe spor af ødelagt natur, sygdomme og i værste tilfælde død efter sig; i vores fødevareproduktion og drikkevand, hvor PFAS har væltet vores fortælling om det rene danske drikkevand; og i områder med forurenede lavbundsjorde, som staten bør opkøbe og sætte ud af drift, og det kan man gøre uden at skubbe inflationen i den forkerte retning. En social og ansvarlig finanslov tager det alvorligt, at den generelle trivsel i samfundet er under pres; at flere unge end nogen sinde mistrives og har brug for hjælp, så vi ikke taber dem på gulvet; at stress rammer bredt og hårdt; og at f.eks. tvillingefamilier selvfølgelig skal have samme ret til og mulighed for at give deres børn en god start på livet som alle andre familier.

I modsætning til den her regering skabte vi i det rød-grønne flertal reelle resultater i forrige periode. Klimaloven, 70-procentsmålsætning, minimumsnormeringer, en lang række rettigheder til børn, unge og familier, gratis psykologhjælp til de unge, udvidet gratis tandbehandling og Arne-plus – jeg kunne blive ved. Derfor vil vi i SF gerne række hånden ud til regeringen og sige klart, at hvis regeringen er klar til at rykke sig på klima, natur, trivsel og velfærd, vil vi i SF vil altid gerne forhandle, for alternativet er jo ubærligt og vil efterlade Danmark i et limbo i flere år, hvis regeringen bliver overladt til sig selv, sine kommissioner, sine udvalg og sine syltekrukker. Tak.

Tak til ordføreren for talen. Så går vi i gang med en spørgerække, og den første spørger er fru Fie Hækkerup fra Socialdemokratiet.

Tak. Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren for et godt samarbejde, vi har haft her i min første tid, og for at tage så godt imod mig som ny og, som et ældre borgerligt medlem sagde til mig forleden, stadig våd bag ørerne. Og så vil jeg godt kvittere for et godt samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF, som vi har haft igennem årene, bl.a. her i forhold til genopretningen af skattevæsenet.

I den forbindelse vil jeg høre, om ordføreren er enig med mig i, at et vigtigt næste skridt i genopretningen af skattevæsenet er at sikre en større ro og stabilitet omkring de økonomiske rammer. Tak.

Ordføreren.

Tusind tak for de pæne ord – og i lige måde. Jeg har tidligere været skatteordfører, og det er jo så ulykkelig en situation, vores skattevæsen befinder sig i. Det er fundamentet for den måde, vi finansierer vores velfærdssamfund på, og derfor havde og har det jo også katastrofale konsekvenser, hvis vi ikke får det op at stå. Det er jo derfor, vi bruger så mange milliarder på at få det op at stå igen.

Det er ikke for at være polemisk, men jeg kan undre mig over, at det ser ud til, at der i forhold til det tidligere finanslovsforslag her bliver sparet en halv milliard på genopretningen af skattevæsenet. Det er da i hvert fald noget, jeg gerne vil spørge regeringen ind til: Er det, fordi man har fundet en klogere måde at bruge pengene på, eller er det bare færre penge, man bruger på skattevæsenet? For målet er selvfølgelig ikke at bruge flest mulige penge, men det er helt rigtigt, at vi skal have genoprettet skattesystemet.

Ønsker spørgeren et opfølgende spørgsmål? Værsgo, fru Fie Hækkerup.

Tak. Og tak for den uddybning. Jeg vil høre, om SF på den baggrund vil gå positivt til forhandlingerne om at sikre skattevæsenet flerårige økonomiske rammer, som regeringen har afsat midler til her i finanslovsforslaget.

Ordføreren.

Vi går altid meget gerne ind i de forhandlinger om at få genoprettet vores skattevæsen. Man skal vedkende sig arv og gæld, når det kommer til det her område; det gør vi i SF. Det kommer til at kræve mange penge. Jeg er selv meget bekymret for vores ejendomsvurderinger, som jo er basis for den måde, vi beskatter ejendomme på, og som jo, når det ikke fungerer, er en kæmpe ulighedsmotor oveni.

Tak for det. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det, og tak for en passioneret tale. Det er jo nemt at være kritisk og påtale, hvad man synes er fejl og mangler. Vi er nogle, der er optagede af, at man så også ligesom viser en sammenhæng i sin politik. Derfor vil jeg egentlig bare spørge, om SF i den kommende tid vil fremlægge sit eget finanslovsforslag, så det er muligt at se en sammenhæng imellem, hvad der bliver sagt fra talerstolen, og hvad der bliver anvist af konkret finansiering, så det bliver lidt mere håndfast end bare overskrifter og skåltaler.

Ordføreren.

I modsætning til Venstre har SF altid fremlagt et finanslovsforslag, også når vi ikke har været i regering. Det gør vi, fordi vi synes, det er det ordentlige at gøre. Hvis man vil kritisere, skal man også anvise finansiering selv. Vi har ikke lavet et nyt finansieringsforslag siden det, vi præsenterede i august. Det syntes vi simpelt hen ikke der var nogen grund til. Det er jo ret beset ikke SF's skyld, at vi først forhandler finanslovsforslaget nu. Så det er det samme, selvfølgelig rettet op med de mindre ting, der har ændret sig siden august. Men jeg skal meget gerne sende det til hr. Torsten Schack Pedersen.

Spørgeren.

Det ville jo være rart at få en reaktion på det konkrete forslag, som vi nu forhandler om. Det må vi se om vi kan komme frem til.

Før valget gjorde SF sig meget til over for den socialdemokratisk ledede regering og ville rigtig gerne med i en ny rød regering. Jeg tror sågar, SF's formand havde en ambition om at blive finansminister. Jeg vil bare høre, om SF er af samme opfattelse, som vi er i Venstre, nemlig at den finanslov, vi står med, er nødt til at være ansvarlig – og jeg tror også, SF har kaldt den lidt småkedelig – simpelt hen for at sikre, at vi ikke puster til inflationen og gør de problemer, som inflationen skaber, værre for danskerne.

Ordføreren.

Tilsyneladende har SF ikke gjort sig lige så meget til, som Venstre har, for nu er det jo i hvert fald endt på den måde, som det er.

For SF er det politiske indhold det afgørende og ikke, om vi er i regering eller ej. Vi vil meget gerne i regering igen, hvis det politiske indhold gør, at vi kan få vores politik igennem. I forhold til – nej, undskyld, jeg glemte simpelt hen det opfølgende spørgsmål – inflationen, ja! (Tredje næstformand (Jeppe Søe): På 2 sekunder!)

Vi vender nok tilbage til inflationen. (Lisbeth Bech-Nielsen (SF): Jeg skal nok svare). Så er det hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Mange tak, og tak for en rigtig god ordførertale. Mit spørgsmål går på den kritik, der er, af regeringen for ikke at være ambitiøs på klimaområdet. Der vil jeg spørge ordføreren, om ikke det er et udtryk for at være ambitiøs på udbygningen af vedvarende energi, når man etablerer NEKST og sætter penge af til det – NEKST, som skal udrulle en motorvej, for at bruge det billede, for udbygning af vedvarende energi i Danmark – og når man så samtidig også er i fuld gang med at udbygge elnettet, så vi kan håndtere de store mængder af strøm, der kommer der. Er det ikke at være ambitiøs på lige præcis det område?

Ordføreren.

Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, for min klimaordfører sad og rystede på hovedet – den må I tage med hinanden. Men allerførst tak for de venlige bemærkninger, og sådan er det jo altid med hr. Henrik Frandsen, når man diskuterer, og det sætter jeg stor pris på. Det kunne jeg sikkert godt lære noget af selv, så det er taget vel imod.

Det er klart, at der sker nogle ting på klimaområdet, specielt dér, hvor det kan betale sig økonomisk, og det kan det jo heldigvis på rigtig mange områder. Men som FN's store klimarapport jo også godtgjorde, skal der ske nogle ting i en helt anden skala end det, vi får præsenteret nu – vidtrækkende, radikale, øjeblikkelige, kæmpestore samfundsforandringer, og det er simpelt hen ikke i det leje, vi ser det ske fra den danske regerings side.

Spørgeren.

Nu gik mit spørgsmål jo på, om ikke man vil anerkende, at det var ambitiøst, men jeg tror ikke, ordføreren tog ordet ambitiøst i sin mund. Men igen: Det, at man massivt vil udbygge den vedvarende energi, det, at man massivt vil udbygge hele elnettet og sådan noget, er da i min verden et udtryk for, at man er meget ambitiøs på lige præcis det område, som jo er et af de områder, hvor vi har et enormt potentiale i Danmark for at bidrage til ikke bare Danmarks grønne omstilling, men hele Europas grønne omstilling.

Spørgeren.

Jo, det er helt klart vigtigt, men når vi i går lige havde den her overshoot day, altså hvor vi kunne se, at Danmark forbruger det samme som fire jordkloder, er det jo, fordi vi, selv om VE er ekstremt vigtigt og udbygning af elnettet er utrolig vigtigt, simpelt hen forbruger for meget og forkert i forhold til at skabe en bæredygtig verden. Og det er jo, fordi vi også afleverer rigtig meget af vores CO2-udledning i lande som Kina og Bangladesh, og hvor vi ellers får produceret af vores varer henne.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Jeg vil også sige tak for talen og specielt for, at der var fokus på trivsel. Der er jo mange, der har fokus på trivslen blandt unge, og som far til tre kan jeg i hvert fald godt nikke genkendende til, at der er nogle udfordringer for tiden med det. Så ros for det.

Jeg vil egentlig spørge ind til noget andet, hvor der også kan være en trivselskrise, som vi tit glemmer, og det er blandt ældre. Rigtig mange ældre kæmper med ensomhed, og vi har jo politisk meget fokus på, at man skal kunne komme i bad, og at man skal have rengøring, og det er også vigtigt, men hvad hjælper det, at ens gulv er rent, hvis man er ved at dø af ensomhed? Så jeg vil egentlig bare høre SF, om man vil være med til i de her finanslovsforhandlinger – og nu må vi se, hvor bredt det bliver – at sætte fokus på ensomhed blandt ældre også. Jeg ser det i hvert fald som et kæmpe problem, som vi tit glemmer at snakke om, og jeg tror, der er rigtig mange, der slås med det derude.

Ordføreren.

Det tror jeg også – spørgeren har helt ret i, at det er et kæmpestort problem. Der er jo også mange ældre, hvis hjemmehjælper er den person, de ser i løbet af en dag, og måske ser de ikke andre. Så når tiden bliver sat ned, så man ikke engang kan få den nødvendige rengøring, er der i hvert fald slet ikke tid til at sidde og småsnakke lidt. Det er også derfor, at jeg i min tid som finansordfører har sat meget fokus på – undskyld, nu bliver det lidt teknisk, men jeg ved jo, at spørgeren er inde i det – at det ikke er nok bare at ville betale for det demografiske træk. Altså, den måde, vi har indrettet økonomien i forhold til kommunerne på, betyder jo en konstant løbende udhuling af kommunernes økonomi. Det hænger jo sammen, og derfor kommer vi ikke til at løse det problem bare tilnærmelsesvis, før vi også får løst det strukturelle problem med kommunernes økonomi.

Men for at svare lidt kortere på spørgsmålet vil jeg sige, at vi rigtig gerne vil samarbejde om forholdene for de ældre.

Spørgeren.

Tak for det positive svar. Og svaret var jo også et billede på, at det er en kompliceret problemstilling. Det er ikke nemt – det handler jo ikke kun om penge; der også brug for civilsamfundet, og jeg tror i øvrigt også, der er brug for mere forskning på området for at finde ud af, hvad der helt præcis virker. Det er også noget af det, Ældre Sagen er ude at sige – at man godt kunne bruge nogle flere midler til forskning på det område. Men lad os snakke videre om det.

Så vil jeg bare kvittere for det positive svar, nemlig at det er vigtigt, at vi også kigger på trivslen blandt ældre og ikke kun blandt unge. Det skulle trods alt gerne være både og.

Ordføreren.

Helt sikkert. Og det er klart, at alt ikke kan lykkes med penge, men noget af det kræver jo penge, altså f.eks. forskning eller forsøg med ændrede boformer eller andet, som kan sikre, at ældre får nogle livsmuligheder, som passer dem og den enkelte ældre.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg forsøger, når folk holder deres finanslovstale, at tage udgangspunkt i det, de selv synes er vigtigt. Jeg kunne tydeligt høre, at det for fru Lisbeth Bech-Nielsen er vigtigt med det grønne. Det ligger også mig på sinde, især det med, at vi skal have mere natur i Danmark.

Lad os lige gå 3 år tilbage. Da laver SF en aftale med andre finanslovspartier og med den daværende regering om, at der skal etableres 15 naturnationalparker i Danmark. Der sker ikke rigtig noget med det. Jeg har spurgt miljøministeren, og svaret lyder, at regeringen har nogle ting, den lige skal have gjort for at kunne gå i gang med naturnationalparkerne, og at den endnu ikke har taget stilling til, hvordan og hvornår det skal foregå; på et tidspunkt vil regeringen tage stilling. Det er jo min parafrase af, hvad der står i miljøministerens svar.

Er SF tilfreds med hastigheden, hvormed man etablerer naturnationalparker, som SF har pralet med at få igennem i finanslovsforhandlingen i 2020?

Ordføreren.

Nej, absolut ikke. Det er også noget, vi løbende har sat fokus på, ligesom vi jo også ønsker en naturens lov på samme måde, som vi har en klimalov. For biodiversitetskrisen er jo den – måske i offentligheden – lidt mindre kendte lillebror til klimakrisen, men jo ikke desto mindre meget, meget alvorlig.

Uanset om man sætter pris på naturen for dens egen skyld eller ej, har det jo også nogle gigantiske problemer eller konsekvenser, hvis vi ikke passer bedre på vores natur, og den danske natur har det exceptionelt dårligt. Vi er virkelig en bundskraber, og det er jo, fordi vi bl.a. er et af de lande i verden, hvor der er det største areal under plov, og hvor naturen ikke har plads og ikke har sammenhængende plads. Så det er noget, vi presser på for, og et af vores ønsker, hvis vi skal forhandle finanslov, er netop også i forhold til natur.

Hr. Ole Birk Olesen.

En ting er, hvad man vil gøre ud over det, som man allerede har aftalt, men noget andet er jo, at man sørger for at holde regeringen til ilden på det, som allerede er aftalt. Jeg ser ikke rigtig SF i en debat om, at regeringen skal opfylde, hvad man allerede aftalte med den daværende S-regering.

Er der møder i den aftalekreds, hvor SF skælder ud på regeringen over, at den aftale, man har lavet med den daværende S-regering, ikke bliver gennemført, og at vi nu nærmer os 2024, som er det sidste år, man har til at gennemføre det her?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at vores naturordfører virkelig har løftet pegefingeren over for regeringen, men det triste svar i den henseende er, at det jo ikke er det eneste, som vi har aftalt med regeringen, altså den nu tidligere socialdemokratiske regering, som ikke er blevet til noget. Listen er desværre lang. Der er en lang række ting, som vi troede vi havde håndfaste aftaler omkring, og som enten er blevet til det modsatte eller ikke er blevet til noget. Så det er absolut noget, vi vil på skubbe på for at få gjort til virkelighed.

Så er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Tak for en rigtig god tale, som jeg absolut er enig i indholdet i, og også tusind tak for et godt samarbejde, selvfølgelig, mellem Enhedslisten og SF. Det er jo blevet måske endnu vigtigere med den politiske konstellation, som vi har nu, at der er nogle partier, der holder fast i noget af det, som der også var nogle andre partier der mente indtil for nogle måneder siden, bl.a. at når vi fører en reformpolitik, behøver den ikke at ramme almindelige lønmodtagere.

Men ordføreren var inde på det her spørgsmål om den her skattelettelse til ejendomsinvestorer, som ligger i finanslovsudspillet, altså det med, at man vil lade det her gabende skattehul stå åbent for de her kapitalfonde, der investerer i ejendom. Så mit spørgsmål er egentlig: Vil SF efter et valg, når der forhåbentlig kommer et nyt flertal, være med til at tage det her op igen og få lukket det hul?

Ordføreren.

Så absolut, og man må jo formode, at der sidder en tidligere boligminister i det socialdemokratiske parti, der er rigtig ked af, at det her ikke bliver til noget. For hele kritikken af Blackstone og ejendomsspekulanter og meget af det, der gør de store byer, specielt København, næsten umulige at bo i for almindelige mennesker, handler jo bl.a. om, at det her er blevet spekulationsobjekter. At lukke det her skattehul ville ikke løse alle problemer, men det ville i den grad løse noget af problemet, og det ville også give et helt retfærdigt provenu, som vi kunne bruge til nogle ting. Det er også derfor – og det ved jeg at jeg er enig med hr. Pelle Dragsted om – at man kan føre ansvarlig inflationsbekæmpende politik på forskellige måder. Man kan føre den på den progressive måde, og man kan føre den på den blåsorte måde.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det lyder rigtig godt. Men sådan helt konkret ligger det her nu som en del af forslaget til finanslov. Så det er bare sådan et spørgsmål til SF om, om man, hvis man ender med at gå med i en finanslov, så vil sikre sig ikke at være bundet til ikke at kunne ændre ved det her efterfølgende. For så vil det selvfølgelig blive desto sværere.

Ordføreren.

SF kommer på ingen måde til at stå på mål for, at lagerbeskatning ikke bliver indført. Det var en håndfast aftale, vi havde med Arnepensionen, at det skulle indgå som finansiering. Jeg prøvede i min tale også at illustrere, at selv om vi i SF er meget kritiske over for nogle af de her ting, er vores tilgang som parti, at vi går ind og forhandler, når vi kan, hvis vi kan afhjælpe nogle ting, eller hvis vi kan få noget politik igennem. På den måde prøver vi at gå på to ben. Det er vores stil. Og hvis vi ender med at lave en finanslov – det er alt for tidligt at sige – kommer vi på ingen måde til at tage ansvar for den manglende lagerbeskatning.

Hr. Torsten Gejl.

Tak, og tak for en god tale. Ordføreren sluttede af med at nævne nogle store, markante ting, som SF har fået igennem – nogle af dem har vi også støttet i Alternativet – og det synes jeg faktisk godt ordføreren kan tillade sig. Man kunne også godt have nævnt, at SF har fået sat rigtig mange penge af til at bekæmpe generationsforureninger som en signaturpolitik.

Jeg synes, talen var glimrende, og jeg er faktisk enig i næsten det hele. Det, som jeg sidder og tænker på, er, om det så betyder, at SF går med til den her finanslov. Eller har man ikke taget stilling til det endnu?

Ordføreren.

Det har vi ikke taget stilling til endnu. Vi har jo kun været til et første sådan hilse på-møde. Vi har fremlagt nogle ting, der er vigtige for os i SF, og nu afventer vi nogle flere forhandlingsmøder. Vi har en, man kan nok kalde det pragmatisk tilgang til det her. Vi ved, at der er en flertalsregering; de kan gøre, hvad de vil, og det gør de jo også på nogle måder. Men vi synes simpelt hen – og det var også det, jeg prøvede at slutte min tale af med – at Danmark kommer til at stå i stampe i måske 4 år, og vi vil i hvert fald ikke have siddende på os, at vi ikke har gjort, hvad vi kunne.

SF og Alternativet er forskellige partier – al respekt for det, og også respekt for, at der er forskellige arbejdstilgange. Vi prøver at se, om vi kan få noget igennem, men selvfølgelig skal det være substantielt.

Hr. Torsten Gejl.

Tak. Det var også nogenlunde, hvad jeg syntes jeg hørte, og jeg hørte også til sidst i talen, at ordføreren nævnte en række ting, der skulle på plads, for at SF ville være med. Der er 200 mio. kr. at forhandle om, og der er lige nu ni partier til at forhandle om de penge. Er der en mulighed for, at de ting, som SF kan få igennem, kan finansieres af 200 mio. kr.? Altså, da jeg lyttede til ordførerens ambitioner, lød det f.eks. sådan lidt som milliardambitioner på klimaets vegne. Kan 200 mio. kr. være nok, om så SF kunne bruge dem alle sammen?

Tak. Ordføreren.

Meget af året er jo gået, og derfor havde vi nok kunnet regne ud, at forhandlingspuljen ikke ville være så stor, specielt når vi også er i en inflationstid. Men noget af det, som vi har sagt til regeringen, og som jeg gentog her i talen, er jo også, at der er mange klimatiltag, som overhovedet ikke puster til inflationen, og det er jo ikke, fordi kassen er tom. Men vi skal bare bruge pengene klogt, og hvis man planter skov, laver jordopkøb og andre klimatiltag og giver klimabistand ude i verden, så har det ingen effekt på inflationen herhjemme i Danmark. Og det synes vi man skulle gøre, altså ud over de penge, som regeringen synes vi skal forhandle om.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Noget af det, som Dansk Folkeparti og SF har haft tilfælles, hvis man sådan kigger tilbage, har været kampen mod social dumping, særlig i transportbranchen. Og jeg har sådan set fuld respekt for, at man ikke kan ridse hele partiprogrammet op i en ordførertale i sådan en debat som den her, så jeg vil bare høre SF, om man har tænkt sig at tage nogle nye initiativer på det her område, som vi i hvert fald synes er meget vigtigt.

Ordføreren.

Social dumping er et utrolig vigtigt område for os og ikke mindst for vores beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge – men også for vores partiformand, Pia Olsen Dyhr, som er tidligere transportminister og virkelig er optaget af det her, og for vores sønderjyske folketingsmedlem, Karina Lorentzen Dehnhardt, som jo nærmest er nabo til nogle af de her containerpladser, og hvad vi ellers ser på området. Så det er rigtig vigtigt for os. Det er ikke en af de relativt få ting, vi har taget med til de her forhandlinger.

Så er det hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for en meget passioneret tale – og måske i virkeligheden også tak for lige at få ridset op, hvad politik egentlig er, og hvad politik egentlig skal handle om. Som socialdemokrat kan man jo godt få lyst til at tilføje et enkelt ord, nemlig ordet mennesker; politik handler om mennesker, i særdeleshed børn.

Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg læste finanslovsforslaget, for, at der ligger en helt klar erkendelse af, at børn er forskellige. Børn modnes ikke ens, og derfor er det nødvendigt, at der er en mulighed i folkeskolen for det, vi kalder udsat skolestart. Det synes jeg som socialdemokrat er rigtig vigtigt, og jeg tror egentlig bare, mit spørgsmål skal være: Hvad synes SF om den mulighed?

Ordføreren.

Jamen det er vi jo rigtig glade for, altså at regeringen også ser sådan på det. Vores børneordfører, hr. Jacob Mark, har jo i den grad kæmpet for det her og også brugt sin egen historie som barn med udsat skolestart. Så der må jeg sige, at det virkelig er et sted, hvor jeg gerne vil rose regeringen for at gøre det, som vi også i SF i mange år har sagt er rigtig alvorligt og vigtigt for børnenes trivsel.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg skifter en lille smule emne nu, for ordføreren får på et tidspunkt sagt, at seniorpensionen bliver slagtet, og så bliver jeg naturligvis lidt nysgerrig på SF's holdning til seniorpensionen.

Det er jo sådan, at den 6. maj 2019 skriver jeres nuværende beskæftigelsesordfører, hr. Karsten Hønge, på sin twitterprofil for at beskrive seniorpensionen: »Højrefløjen trækker et bremsespor, der er til at høre og se.«

Skal jeg forstå det sådan, at SF har skiftet holdning til seniorpensionen, altså at man nu synes, det er en god ordning, eller hvor placerer I jer i den debat?

Ordføreren

Jamen som hr. Thomas Skriver Jensen så udmærket ved, har det her område jo rykket sig gennem årene med forskellige reformer, der gør, at folk skal trække sig tilbage senere og senere. Mange af de mennesker, som hr. Thomas Skriver Jensen sikkert kæmper for, er nogle af dem, der skal gå på pension rigtig, rigtig sent og langt oppe i årene, måske oppe i 70'erne, og derfor har vi jo prøvet at holde fast i, at der skal være nogle rettigheder til dem, der er allermest slidte. Så kom seniorpensionen som et borgerligt, hvad skal man sige, plaster på såret, fordi der var nogle yderligere forringelser. Det var vi kritiske over for. Men så må man jo tage bestik af den nye virkelighed: Den nye virkelighed er, at så har man så at sige det næstbedste, nemlig en seniorpension, som har virket rigtig godt.

Tak for det. Og den sidste inden frokost, i hvert fald som det ser ud på talerlisten lige nu, er fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for det. Jeg synes jo, at det var interessant tidligere at høre, hvordan SF var gode til at skyde på regeringens udspil, i forhold til at der ikke er nok fokus på klima, og det ved jeg godt at SF går meget op i. Men det er jo noget af det, jeg synes er sjovt ved politik, for jeg prøver at forstå, om vi ikke er enige om, at den klimaplan, der er lavet, primært er lavet på baggrund af SF's stemmer, og om man nu synes, at den meget ambitiøse klimaplan, man har indgået aftale om, på ingen måde er værdig længere, altså at fordi der er en ny regering, synes man faktisk, at det er noget makværk, der er lavet. Så jeg prøver bare at forstå, hvordan det hænger sammen.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nej, vi er jo rigtig glade for 70-procentsmålsætningen og klimaloven, hvis det er det, ordføreren hentyder til, og vi er faktisk også rigtig glade for, at den nye regering har opsat nogle endnu mere ambitiøse klimamål. Problemet er jo – det var også Klimarådets kritik – hvis man ikke kan anskueliggøre, hvordan man kommer derhen. Det er jo nogle rigtig flotte klimamål, vi har i Danmark, og de er blevet endnu flottere med den nye regering, men hvis man ikke tager de her vidtrækkende, radikale og øjeblikkelige skridt til at nå derhen, er det jo kun ord. Når vi ikke kan se, at der kommer skred i forhandlingerne omkring landbruget, og når vi ikke kan se, at der bliver taget skridt til at ændre vores forbrug, også ude i resten af verden, som jo ikke tæller med i det her, så bliver vi skuffede, og det er jo ikke kun noget, vi mener. Det er også derfor, vi har et uafhængigt Klimaråd til at sige: Går det den rigtige vej eller ej? Og deres kritik er jo, at det gør det ikke.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg ville også bare lige minde om, at SF selvfølgelig – heldigvis – stadig væk sidder med i forhandlingerne, og at der bliver lyttet til alle de gode input. Og jeg håber heller ikke, at ordføreren hermed mener, at regeringen ikke tager højde for det, der bliver sagt. Men jeg prøvede nemlig bare at forstå det med, at det er en plan, I selv har været med til at lægge. Så det er jo derfor, jeg gerne vil forstå, hvorfor I lige pludselig ikke synes, at den er ambitiøs nok.

Ordføreren.

Altså, vi synes jo, at målene er ambitiøse, helt sikkert. Og min fornemmelse er egentlig også, at Moderaterne som parti går op i klima, og det er der, hvor vi siger, at vi simpelt hen bliver nødt til at få noget mere fart på. Landbruget er jo en selvstændig faktor, der er fuldstændig afgørende i forhold til den grønne omstilling og i forhold til at nå målene – bare for at nævne ét eksempel. Så det er simpelt hen en kritik af, at det ikke går hurtigt nok og der ikke er taget initiativer, og en opfølgning på Klimarådets kritik.

Dermed tak til ordføreren, og så er der mad – eller i hvert fald mulighed for det.

Mødet genoptages kl. 13.00 med ordføreren for Danmarksdemokraterne, hr. Dennis Flydtkjær.

Mødet er udsat. (Kl. 12:03).

Mødet er genoptaget.

Jeg byder velkommen til den næste ordfører i ordførerrækken, og det er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Det er min første gang som ordfører på et finanslovsforslag, så det har jeg glædet mig rigtig meget til, også fordi man så er ordfører på det hele i stedet for på ét område. Jeg sad også onsdag aften og ventede spændt, da vi i Finansudvalget fik tilsendt finanslovsforslaget, men jeg må også sige, at jeg blev en lille smule skuffet, for der var jo ikke sådan voldsomt meget indhold i det. Det var ligesom, når vi sidder og glæder os til påskefrokosten her om et par dage og har glædet os til at få en sild, en snaps og noget god mad, men når man så kommer til dagen, er der knækbrød og ost på bordet.

Regeringens forslag er jo lidt en driftsfinanslov, som ikke indeholder nogen helt store og spændende forslag. Det siger de sådan set også selv, så jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen ved at sige, det er en driftsfinanslov. Det spøjse er jo, at regeringen igen og igen italesætter, at det er tid til svære beslutninger, og at det er afgørende, at man har en flertalsregering, for så kan man tage alle de store forslag nu. Så er der jo det lidt spøjse, at når man så kommer med sit første finanslovsforslag, er der ikke de store initiativer i det.

Da regeringen præsenterede sin finanslov, kunne de ellers fortælle om en lys fremtid for dansk økonomi, bl.a. høj beskæftigelse, som genererer en masse indtægter til statskassen, og det er jo udelukkende positivt, men på den anden side siger regeringen, at vi fortsat har en høj inflation, som vi skal tage meget alvorligt, at vi skal spænde livremmen ind, og at vi ikke skal komme med alle mulige forslag, som puster til økonomien. Og jeg vil godt slå fast, at den præmis er vi sådan set enige i. I Danmarksdemokraterne anerkender vi, at vi fortsat skal passe på med ikke at puste til inflationen, så priserne stiger mere, end de allerede gør nu.

Men jeg vil også sige, at regeringens krisefortælling altså ikke hænger sammen, for vi kan konstatere, at tallene for økonomien udstråler alt andet end krise, og derfor undrer det mig også, at regeringen, som jo er en reformregering med store ambitioner, ikke har sat penge af til noget eller er kommet med nogle forslag, som i den grad afspejler, at de mener, de skal tage de svære beslutninger. Men at tingene skal finansieres, så vi ikke puster til inflationen, er sund fornuft, og derfor kunne man altså godt tage nogle initiativer, hvis man trods alt havde finansieret dem i et finanslovsforslag. Så den præmis er vi enige i i Danmarksdemokraterne, så det skal vi selvfølgelig gøre.

I Danmarksdemokraterne vil vi en anden vej, og derfor præsenterer vi også snart vores eget fuldt finansierede finanslovsforslag, der særlig sætter fokus på Danmarksdemokraternes fire hovedprioriteter: Vi vil sikre udviklingen i vores landdistrikter; vi vil sikre bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder i Produktionsdanmark; vi vil løfte sundhedsvæsenet og afsætte flere penge til varme hænder i ældreplejen; vi vil stramme udlændinge- og retspolitikken. Vi kommer til at præsentere en række forslag i vores finanslovsudspil, som ligger inden for de fire prioriteter, altså bedre balance, styrke rammerne for små og mellemstore virksomheder, prioritere velfærden og passe på Danmark.

Vi vil nemlig kæmpe for at genskabe kontakten og sammenhængskraften i hele Danmark, og derfor kommer vi bl.a. med nogle forslag, der skal styrke livet i vores landdistrikter. Vi vil bl.a. holde fast i, at vi skal have udflyttet de her fire velfærdsuddannelser, som faktisk var aftalt, men som regeringen har valgt at aflyse. Jeg synes, det er fint, at der er sat penge af til en fortsættelse af bredbåndspuljerne, dog er puljen nok for lille i forhold til det, man kan se der har været af søgning på puljen igennem de sidste mange år, så den vil vi foreslå bliver sat op. Vi vil også styrke den offentlige transport i landdistrikterne med mere end det, som regeringen lægger op til, og det kommer vi også med nogle forslag til.

For Danmarksdemokraterne er det afgørende, at vi styrker rammerne for de små og mellemstore virksomheder i hele landet, og derfor at det også vigtigt, at vi har den forståelse herinde, nemlig at pengene altså skal tjenes, før de kan bruges. Derfor har vi bl.a. også foreslået, at man skulle hæve kørselsfradraget, som gør det mere attraktivt at bo i og drive virksomhed i vores landdistrikter.

Vi også tidligere foreslået, at vi skulle ophæve indkomstgrænsen for, hvad man må tjene ved siden af sin su, som kan være en del af løsningen på den manglende arbejdskraft – ikke hele løsningen, det er jeg med på, men det kan være en del af løsningen at lade de studerende arbejde noget mere.

Så vil jeg også sige, at jeg er en smule skuffet over, at regeringen ikke har mere med om erhvervsuddannelserne i det her finanslovsudspil. De har tværtimod hæve beløbet til vores universiteter, men der var i hvert fald en del af regeringspartierne, som også under valgkampen italesatte, at der altså var brug for et løft af vores erhvervsuddannelser, og vi har rigtig meget brug for faglærte fremadrettet. Så i vores finanslovsudspil, som kommer snart, vil vi også komme med nogle konkrete initiativer på det område.

Derudover har vi en regering, som har givet udtryk for, at de vil styrke velfærden. Men der er ikke rigtig noget med om det i finansloven. I Danmarksdemokraterne vil vi en anden vej, for vi mener, at der er behov for et stærkt og nært velfærdssystem, og det er helt afgørende for os. Derfor har vi også tænkt os at sætte 1 mia. kr. ekstra af til velfærd i 2023 og stigende til 2 mia. kr. i 2024. Det er også vigtigt for os, at vi styrker det nære sundhedsvæsen. Det kan sådan set være fint nok, at man sætter en kommission i gang for at kigge på de mere strukturelle problemer, der er dér, for de er der, men vi synes ikke, at det bør spænde ben for, at vi også kan tage nogle mindre initiativer, som vi kan gøre noget ved nu. Man kunne f.eks. godt gennemføre nærhospitalerne omkring de små byer. Det kunne f.eks. være i Tarm i Ringkøbing-Skjern Kommune, men det er også vigtigt, at vi sætter fokus på den mangel på praktiserende læger, som typisk kan være i landdistrikterne, for vi synes, det er vigtigt, at alle får ret til at få mulighed for at få en praktiserende læge. Sådan nogle tiltag kunne vi godt som Folketing sætte i gang nu, selv om vi venter på de store, strukturelle bud på, hvordan vi kan løse dem, for de er der, og det er jo sådan set fair nok.

Vi har også et andet vigtigt punkt, vi gerne vil sætte fokus på, og det er bekæmpelse af ensomhed blandt ældre. Vi snakker tit som politikere om, at det er vigtigt med servicen, altså at der bliver gjort ordentligt rent, hvor tit man kan komme i bad, og hvor tit man kan få støvsuget osv., og det er jo også væsentligt, og det skal selvfølgelig også være i orden. Men hvad hjælper det, at man har et rent gulv, hvis man er ved at dø af ensomhed og livet ikke er værd at leve? Så jeg synes også, det er vigtigt, at vi har fokus på den del af det.

Så er der selvfølgelig en mærkesag for os, og det er jo, at vi fører en stram og konsekvent udlændingepolitik og retspolitik, og derfor vil jeg også nævne, at jeg er lidt ærgerlig over, at regeringen ikke har taget initiativ til at få sat penge af til et tredje udrejsecenter. Men det kommer vi også til at forholde os til i vores finanslovsudspil, for vi synes i høj grad, der er brug for at få fundet en løsning for de mennesker, der bor omkring Kærshovedgård i Midtjylland. Vi synes ikke, det er nok, at man blot vælger, som man gør i regeringsgrundlaget, at sige, at det er kvinderne, der skal flyttes væk, altså dem, som ikke er et problem. Jeg kan godt forstå, at de også har en udfordring med det, men det er altså mere vigtigt at flytte de kriminelle væk, i stedet for at flytte de kvinder væk. Så jeg tror egentlig også godt, man i Midtjylland kunne leve med, at kvinderne blev ved med at være der, for det er måske problemerne med de dømte kriminelle voldtægtsforbrydere og mordere og andet, der skal løses.

Så vil jeg sige, at det er fornuftigt, at regeringen sætter ekstra penge af til vores domstole. Det er tiltrængt. Men vi er også nødt til at kigge på hele straffesagskæden, for det er jo ikke kun domstolene, der har udfordringer. Her tænker jeg specielt på vores fængsler. Vi synes jo, det er vigtigt, at man idømmer den straf, som står mål med forbrydelsen, også i forhold til retsfølelsen for ofrene, men det gør jo også, at hver gang man foreslår en retsskærpelse, kommer problemet med, hvad der så skal ske med vores fængselspladser, for der er kæmpe kapacitetsproblemer. Så det er også noget af det, vi vil præsentere et forslag om i vores finanslovsudspil.

Så med andre ord kan jeg sige, at vi i Danmarksdemokraterne stadig væk har en masse store missioner, som også rækker ud over det, som er repræsenteret i forslaget fra regeringens side. Og det er klart, at vi selvfølgelig også følger op med finansieringsforslag, for vi er som sagt enige i præmissen om, at vi ikke bare skal puste til inflationen. Men jeg synes dog, at der mangler initiativer i regeringens forslag, men det kan vi selvfølgelig rette op på, når vi kommer til forhandlingerne, så dem ser vi frem til i Danmarksdemokraterne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en lang række korte bemærkninger, og jeg giver først ordet til hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Tak, hr. Dennis Flydtkjær, for ordførertalen, og også tak for roserne for bl.a. prioriteringen, der sker, af domstolsområdet i finanslovsforslaget. Det kan være, at jeg ikke hørte ordentligt efter, men jeg synes ikke, der blev nævnt noget om skattevæsenets genopretningsplan i ordførertalen. Det nævner jeg, fordi i hvert fald jeg har haft den oplevelse, at mit partis, altså Socialdemokratiets, samarbejde med hr. Dennis Flydtkjær om lige præcis genopretning af skattevæsenet har været rigtig godt, og at hr. Dennis Flydtkjær har været en aktiv medspiller. Nu i en lidt anden rolle, naturligvis, kunne jeg derfor godt tænke mig at spørge ind til, hvordan hr. Dennis Flydtkjær og Danmarksdemokraterne ser på det med at kunne rette op på de udfordringer, der er i skattevæsenet, og dermed også sikre, at den flerårsaftale, der ligger, kan finansieres.

Ordføreren.

Det er jo rigtigt: Man kunne ikke nå at komme ind på at fortælle om alt lige nu. Det ved jeg også at spørgeren har forståelse for, men vi er sådan set enige i, at der er brug for en genopretning. Det er også noget, jeg selv har deltaget i igennem mange år. Det er jo sådan en grundstamme i vores samfund, at vi alle sammen betaler det, vi skal, og det er krænkende for nogle, hvis der er nogle, der ikke betaler, og det fungerer jo heller ikke, hvis vi ikke får de penge i kassen, vi skal.

Der er kæmpe udfordringer, bl.a. med it-systemer, der skal skiftes, og andre ting. Så den forhandling går vi meget gerne ind i med den hensigt, at vi gerne vil være med til det. Det tror jeg egentlig også de fleste andre partier i Folketinget gør, for der et helt åbenlyst behov for at få sikret, at vi får skattevæsenet til at fungere bedre.

Med det sagt tror jeg også, at vi – ud over at der er sat penge af; jeg tror, det er 5,3 mia. kr. i finanslovsforslaget – skal have kigget på noget regelforenkling. For en del af det, der spænder ben, er også, at vi har et så sindssygt kompliceret skattesystem, og at der jo ikke er nogen almindelige danskere, der kan finde ud af det. Men der er også det, at det næsten er umuligt at lave et it-system, der kan håndtere det. Så vi er nødt til at kigge bredere på det end bare i forhold til penge og it-systemer og også her i Folketinget prøve at lave noget regelforenkling, der kan gøre det lidt mere håndterbart.

Hr. Benny Engelbrecht.