Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64
Offentligt
2693161_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2652
Doknr.
690998
Dato
19-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 23. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 6
(L 64) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren redegøre for, om ordningen om udslusningsboliger også kunne
omfatte private boliger, idet der er mangel på almene boliger?
Svar:
I forbindelse med frikommuneforsøgene kunne frikommunenetværket om billige
boliger og fleksible boligløsninger med Favrskov, Høje-Taastrup, Københavns,
Randers, Roskilde og Aarhus Kommuner etablere udslusningsboliger i private
udlejningsboliger.
Hjemlen er imidlertid ikke blevet anvendt.
Herudover har interessen blandt kommunalbestyrelser og private udlejere for i
det hele taget at indgå aftaler om at anvise boligsøgende med et påtrængende
boligsocialt behov, indtil nu, været næsten ikkeeksisterende.
Jeg håber naturligvis, at det vil ændre sig efter, at det i
Aftale om Blandede
boligområder
næste skridt i kampen mod parallelsamfund
mellem S, V, DF,
SF, KF og LA fra den 15. juni 2021 blev muligt for alle kommuner at indgå
tidsubegrænsede aftaler med private udlejere om anvisning af boligsøgende
med påtrængende boligsocialt behov til deres boliger.
Af aftalen fremgår det desuden, at det daværende Indenrigs- og
Boligministerium, nu Social-, Bolig- og Ældreministeriet, forestår en evaluering
af den udvidede kommunale anvisning til privat udlejning i 2025.
Her vil det blive afdækket, om der er behov for at ændre lovgivningen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1