Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64
Offentligt
2696358_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2652
Doknr.
689940
Dato
25-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 24. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 9
(L 64) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at der -
som flere organisationer efterlyser i høringssvarene - indføres en
selvbestemmelsesordning, så mennesker i hjemløshed selv kan vælge, hvem
de ønsker at modtage bostøtte fra?
Svar:
Der er på baggrund af udvalgets ønske udarbejdet et ændringsforslag om
indførelse af en selvbestemmelsesordning, så mennesker i hjemløshed selv
kan vælge, hvem de ønsker at modtage bostøtte fra. Af vedlagte bilag 1,
fremgår forslag til et ændringsforslag, hvorved borgeren får ret til at vælge, at
den tidsbegrænsede bostøtte efter § 85 a skal leveres af boformen efter § 110,
hvor borgeren har haft ophold. Denne model er foreslået ud fra det faglige
hensyn, at den tidsafgrænsede støttemetode, der for nuværende er metoden
Critical Time Intervention (CTI-metoden), er forankret i en case-manager
funktion, dvs. en-til-en relation mellem en socialfaglig/socialpædagogisk
medarbejder og den enkelte borger. Støtten efter CTI-metoden er
tidsafgrænset og faseinddelt med et overordnet mål for hver fase. Det betyder,
at det vil være lettere for kommunerne at indgå en leverandøraftale, da en
kontrakt kan afgrænses til en fast periode og med klare mål. Derudover har
flere herberger allerede erfaring med at levere støtte efter CTI-metoden.
Med det nuværende lovforslag er der foreslået selvbestemmelse i den forstand,
at kommunerne skal afdække, hvorvidt borgeren har et ønske om, at herberget
skal levere dele af eller hele bostøtten efter § 85 a i serviceloven, når borgeren
kommer i egen bolig. Kommunen skal som en del af afgørelsen om bostøtte
begrunde, hvis borgerens ønsker til leverandør af bostøtte ikke imødekommes.
Med det nuværende lovforslag vil der fortsat være mulighed for en lokal
tilrettelæggelse af omlægningen, herunder muligheder for at indgå samarbejder
med de lokale herberger, og dermed mulighed for selvbestemmelse, uden at
der vil være tale om en decideret ret.
Som jeg sagde i forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget, er en
forudsætning for en anden selvbestemmelsesordning, end den der lægges op
til i det nuværende lovforslag, at den ikke kræver tilførsel af nye, varige midler.
1
L 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at sikre, at mennesker, der er omfattet af lovforslaget, selv kan vælge, hvem der skal være deres bostøtte
2696358_0002.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har beregnet, om en ny model for
selvbestemmelse vil medføre merudgifter, og dertil taget stilling til, om det er
fagligt hensigtsmæssigt, at der indføres en ret til, at borgere selv kan
bestemme, hvem der skal levere bostøtten.
Vurderingen er, at uanset valg af model, vil en indførelse af en
selvbestemmelsesret ift. leverandør af de specialiserede støttemetoder
medføre betydelige merudgifter. Idet der ikke i regi af aftalen om
Fonden for
blandede byer
flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed
er afsat
finansiering hertil, kan jeg ikke bakke op om at indføre en udvidet
selvbestemmelsesret i regi af indeværende lovforslag. Jeg vil dog ikke være
afvisende for at se på behov og muligheder herfor i fremtiden.
Min indstilling er derfor, at jeg ikke kan støtte det vedlagte ændringsforslag,
men ønsker at fastholde modellen i det nuværende lovforslag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1 - Udkast til ændringsforslag
2