Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2652
Doknr.
688873
Dato
19-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 29. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
26 (L 64) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 26:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren er enig med KL i, at der vil være en
udbredt mangel på boliger i kommunerne til hjemløse, der er omfattet af
omlægningen i hjemløseindsatsen? Der henvises til, at KL estimerer, at der vil
være en mangel på omkring 2.000 ledige boliger, der kan anvises til, på
landsplan i forhold til antallet af hjemløse, da det forventes, at de nye regler, jf.
lovforslag L 64 om omlægning af indsatsen mod hjemløshed, vil betyde, at flere
hjemløse søger mod herbergerne med henblik på en boliggaranti.
Svar:
Jeg er enig med KL i, at antallet af boliger, der er passende til boligsocial
anvisning er vigtigt for at komme i mål med hjemløseindsatsen. I den
forbindelse er der en løbende dialog med såvel KL som den almene boligsektor
om behovet for at sikre tilstrækkeligt mange billige almene boliger og et
samarbejde om at få dem i spil til anvisning.
Der er et potentiale for boligsocial anvisning i den eksisterende boligmasse,
hvilket er kortlagt i analysen
Boligsocial kommunal anvisning
–
potentialet for
afskaffelse af langvarig hjemløshed,
udarbejdet af det daværende Indenrigs-
og Boligministerium i august 2022. Dette fremgår af bilag 1, hvor potentialet og
tidsperspektivet for anvisning af personer i hjemløshed er illustreret, hvis der
indgås udlejnings- og anvisningsaftaler mellem kommuner og
boligorganisationer om anvisning til hhv. hver fjerde og hver anden bolig med
en husleje op til 4.000 kr./md.
Derudover er der i Fonden for Blandede Byer afsat over 1 mia. kr. til
frembringelse af meget billige almene boliger til brug for kommunal anvisning,
ligesom der er indgået aftale med KL om, at kommunalbestyrelserne skal
anvise flere personer i hjemløshed til ledige billige almene boliger.
Kommunerne har endnu kun i begrænset omfang benyttet sig af mulighederne
for at give støtte til midlertidig huslejenedsættelse eller for at ansøge om tilskud
til etablering af permanent billige boliger.
Det bemærkes, at kommunerne allerede i dag er forpligtet til at sørge for, at der
er de nødvendige tilbud efter serviceloven, således at den enkelte borger får en
indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Social-, Bolig- og Ældreministeriet
har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget drøftet de økonomiske
1