Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64
Offentligt
2693220_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2652
Doknr.
688873
Dato
19-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 29. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
25 (L 64) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 25:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt
ministeren er enig i KL’s
analyse i
forbindelse med L 64 og i negativt fald angive årsagerne til, at ministeren ikke
deler KL’s
analyse? Der henvises til, at KL vurderer, at den økonomiske
konsekvens af en indfasning af refusionsændringen pr. 1. oktober 2023, jf.
lovforslag L 64 om omlægning af indsatsen mod hjemløshed, vil blive et stort
trecifret millionbeløb, fordi der ikke er et tilstrækkeligt antal ledige boliger for
kommunerne at anvise til i forhold til det antal hjemløse, der forventes at være
omfattet af ændringerne i lovforslaget.
Svar:
Indledningsvis vil jeg bemærke, at jeg ikke er bekendt med, hvad der ligger bag
KL’s analyse. Jeg er dog bekendt med den overordnede kritik, som er fremsat
af KL op til første behandling af lovforslaget her, nemlig at der ikke er
tilstrækkelige boliger at anvise til.
Det skal indledningsvist bemærkes, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet i
forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har drøftet de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget med KL. Der er i den forbindelse enighed om de
økonomiske konsekvenser, som fremgår af afsnit 6 i lovforslaget og at
kommunernes bloktilskud tilpasses derefter.
Til
KL’s kritik
vil jeg bemærke, at det allerede i dag er et kommunalt ansvar at
sikre borgere i hjemløshed den hjælp og støtte, som de har brug for. Og her er
et af nøgleredskaberne muligheden for at anvise til almene boliger, når disse
bliver ledige. Det vil også i forbindelse med den foreslåede omlægning af
indsatsen over for borgere på herberger være et afgørende redskab til at
hjælpe borgerne over i egen bolig.
For at understøtte den omlægning, blev der med aftalen om Fonden for
blandede byer
–
flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed afsat over 1
mia. kr. til at tilvejebringe billige boligløsninger med fuld kommunal anvisning.
Hele formålet med omlægningen af refusionen er, at kommunerne skal
anspores til langt hurtigere at finde en boligløsning med dertilhørende social
støtte til borgere i hjemløshed. Det er både ved brug af den eksisterende
boligmasse og ved brug af de billige boliger, der tilvejebringes med aftalen om
1
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om KL's vurdering, at den økonomiske konsekvens af indfasning af refusionsændringen vil være et stort trecifret millionbeløb
2693220_0002.png
Fonden for blandede byer
–
flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed.
Dertil indgik den daværende regering og KL den 25. august 2022 Aftale mellem
regeringen og KL om udmøntning af den politiske aftale om Fonden for
blandede byer
–
flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed. Af aftalen
fremgår det, at målsætningen for aftalen er, at kommunal boliganvisning bliver
det primære redskab til at afskaffe langvarig hjemløshed, sådan at der i 2025
er anvist mindst 2.000 hjemløse borgere til eksisterende billige almene
familieboliger med en nuværende husleje under 3.500 kr./md.
Som det fremgår af lovforslaget, foreslås ændringerne i refusionsreglerne
indfaset, således at der i 2023, 2024, 2025 og frem til den 31. marts 2026 gives
statsrefusion for udgifterne til ophold på boformer efter § 110 i serviceloven i
120 dage pr. løbende år, mens der fra 1. april 2026 og derefter gives refusion i
90 dage pr. løbende år.
Den foreslåede refusionsperiode skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige
opholdstid har været stigende gennem de seneste år, hvor det gennemsnitlige
antal overnatninger pr. bruger af herberger er steget fra 113 dage i 2015 til 131
dage i 2021. Den udvikling skal vendes. Herbergsophold skal være akutte og
midlertidige. Social- og Boligstyrelsen kortlagde i 2020 udfordringer for en
styrket implementering af Housing First-tilgangen. Her pegede flere kommuner
på, at de økonomisk incitament for anvendelsen af Housing First-tilgangen var
en udfordring. Ved at ændre de økonomiske incitamenter, bliver der skubbet på
for, at kommunerne hurtigere finder en varig løsning for den enkelte borger.
Den nye refusionsperiode skal være lang nok til, at det er realistisk, at
kommunen i samarbejde med borgeren kan påbegynde handleplansarbejdet
og iværksættelsen af den fremadrettede støtte og boligløsning.
Som det også fremgår af lovforslaget, vil der skulle følges op på, om
forudsætningerne for ændringen i refusionsordningen er til stede og på
baggrund heraf vil der i anden halvdel af 2025 være en politisk drøftelse af, om
der er behov for at forlænge indfasningen af refusionsomlægningen. Det
Nationale Partnerskab mod Hjemløshed vil ligeledes skulle følge omlægningen
tæt og løbende drøfte udviklingen på området.
Jeg er som nævnt bekendt med KL’s kritik, men jeg er ikke enig i de
overordnede konklusioner. Jeg mener ikke, at løsningen vil være, at man
allerede nu indfører en langsommere indfasning med den konsekvens, at vi
som samfund fortsætter med at lade borgere i hjemløshed opholde sig på
herbergerne i længere tid, end de har behov for.
Jeg vil desuden også her henvise til svar på spørgsmål nr. 14 (L 64), hvor det
fremgår, hvordan jeg arbejder på at justere rammerne for puljen til midlertidig
huslejestøtte i Fonden for blandede byer, sådan at ordningen bliver mere
fleksibel og kommunerne hermed får bedre mulighed for at fremskaffe boliger
til borgere i hjemløshed.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2