Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2652
Doknr.
689764
Dato
19-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 24. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
13 (L 64) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 13:
Hvordan mener ministeren, at vi skal hjælpe de hjemløse borgere, som ikke
opholder sig på eller har tilknytning til et herberg, idet lovforslaget forudsætter
ophold på et herberg efter servicelovens § 110?
Svar:
Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at sørge for, at der er de nødvendige
tilbud efter serviceloven, således at den enkelte borger får en indsats, der
modsvarer den enkeltes behov. Kommunerne kan allerede i dag tilbyde
Housing First-indsatser over for målgruppen. Den mulighed tydeliggøres med
lovforslaget, da det kommer en særskilt bostøttebestemmelse herom, som
gælder for alle i målgruppen
–
uanset om de har været på herberg eller ej. Den
foreslåede tilknyttet refusion på de specialiserede støttemetoder gælder alene
såfremt borgeren har været på et herberg. Det skyldes, at lovforslaget omfatter
en omlægning af den nuværende refusionsordning. Med
refusionsomlægningen følger refusionen så at sige borgeren og skal give
kommunen økonomisk incitament til at hjælpe borgere videre fra herberget til
egen bolig eller botilbud.
Med lovforslaget udvider vi målgruppen for udslusningsboliger, således at den
også omfatter borgere, der er i risiko for at ende i hjemløshed eller borgere, der
er i hjemløshed, men som ikke opholder sig i midlertidige boformer efter
serviceloven
–
fx gadesovere eller sofasurfere.
Dertil er der, som det fremgik i min besvarelse af spørgsmål nr. 12 (L 64),
allerede igangsat en række initiativer fra SSA-aftalen 2022-2025 målrettet
borgere i hjemløshed, som ikke har ophold på herberger.
Det er vigtigt for mig at understrege, at dette lovforslag ikke løser samtlige
problemer på området. Med lovforslaget foreslås der gennemført en
omlægning af den eksisterende indsats på hjemløseområdet med henblik på,
at flere borgere, der i dag opholder sig i alt for lang tid på herbergerne, i højere
grad kommer over i egen bolig, hvor de samtidig vil modtage den nødvendige
støtte, for at de kan fastholde boligen.
1