L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 27. april 2023

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64 Bilag 9
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 64

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. april 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, lov om forpligtende kommunale

samarbejder, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

(Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.)

[af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Social-

og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-5 og 10,

og Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændrings-

forslag nr. 6-9.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, M, DD, LA, KF og RV) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 1-5 og

10 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de

under nr. 6-9 stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 1-8 og 10 stillede ændringsfor-

slag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 9 stillede

ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse.

Mindretallet vil ved 2. behandling af lovfor-

slaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (NB) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til

de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-

ker, at SF var en del af aftalen »Fonden for blandede byer

– flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed« fra no-

vember 2021, og mener, at det er afgørende, at indsatsen

på hjemløseområdet styrkes, og at housing first-metoden,

som handler om at sørge for både bolig og de nødvendige

sociale indsatser, implementeres. SF mener endvidere, at det

er vigtigt, at udsatte mennesker har indflydelse på deres

egen sag og indsats. I den forbindelse konstaterer SF, at flere

organisationer i deres høringssvar til lovforslaget efterlyser,

at der indføres en selvbestemmelsesordning, så mennesker i

hjemløshed selv kan vælge, hvem der skal levere bostøtten,

når de flytter fra herberg over i egen bolig. SF har derfor

anmodet ministeren om teknisk bistand til et ændringsfor-

slag, der medfører en sådan selvbestemmelsesordning. Det

fremgår imidlertid af ministerens besvarelse af spørgsmål 9

til lovforslaget, at en sådan ordning vil medføre betydelige

merudgifter, og at ministeren ikke kan støtte ændringsforsla-

get, hvorfor det må antages, at der ikke vil være flertal

herfor. SF noterer samtidig, at ministeren i besvarelsen af

spørgsmål 9 skriver, at hun ikke vil være afvisende over for

at se på behov og muligheder herfor i fremtiden. SF opfor-

drer derfor kraftigt ministeren til i nær fremtid at indkalde til

drøftelser om yderligere forbedringer på hjemløseområdet,

herunder i forhold til en selvbestemmelsesordning, men og-

så i forhold til problemstillingen med gade- og sofasovere

m.v.

AX028638

L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 27. april 2023

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,

at det er vigtigt, at alle parter arbejder for at sikre menne-

sker i hjemløshed et hjem og en socialfaglig indsats med

henblik på at sikre den enkelte et værdigt liv. Derfor er DD

positive over for, at indsatsen mod hjemløshed omlægges

med lovforslaget, så kommunernes indsats mod hjemløshed

fremover skal være baseret på housing first-tilgangen. DD

bemærker, at man i flere kommuner allerede har succes med

brugen af metoden med henblik på at nedbringe antallet af

borgere, der lever i hjemløshed.

Der er dog nogle usikkerheder i relation til lovforslaget,

som bør følges nøje i forbindelse med implementeringen

af loven og opnåelsen af målsætningen om at nedbringe

antallet af borgere, der lever i hjemløshed, markant.

For det første bemærker DD, at KL m.fl. i høringssvarene

stiller sig tvivlende over for, om det er muligt at tilvejebrin-

ge passende og betalelige boliger i et omfang og med en

hastighed, som modsvarer behovet. DD bemærker ligeledes,

at det er social- og boligministerens hensigt i anden halvdel

af 2025 at indkalde Folketingets partier til en politisk drøf-

telse af, om der er behov for at forlænge indfasningen af

refusionsomlægningen, jf. svar på spørgsmål 24.

For det andet bemærker DD, at særlig kommuner med

forebyggelsesområder kan have udfordringer med at finde

passende og betalelige boliger. Derfor vil DD gerne fremhæ-

ve social- og boligministerens svar på spørgsmål 1, hvoraf

det fremgår, at loven muliggør kommunal anvisning af de

mest socialt udsatte borgere til en bolig, hvis de har et på-

trængende boligsocialt behov og der ikke er ledige boliger

uden for et forebyggelsesområde.

Social- og boligministeren fremhæver i flere svar, at der

er udfordringer på området, som ikke løses med nærværende

lovforslag. Derfor bemærker DD’s medlemmer af udvalget,

at der efter lovforslagets vedtagelse og implementering er

behov for en fortsat opmærksomhed på barrierer for menne-

sker i hjemløshed.

En barriere kan for eksempel være, hvis man ikke har

en bankkonto, hvilket er nødvendigt for at kunne betale sin

husleje. Derfor vil vi i DD gerne fremhæve SOU alm. del

– svar på spørgsmål 61, folketingsåret 2022-23, 2. samling,

fra erhvervsministeren, hvor det fremgår, at der arbejdes på

at sikre, at de mest udsatte borgere ikke oplever hindringer

med henblik på at fastholde eller oprette en bankkonto.

Liberal Alliance

Liberal Alliances medlemmer af udvalget mener, at ud-

satte mennesker bør have indflydelse på deres egen sag og

indsats, og i den forbindelse bør der kigges på at få indført

en selvbestemmelsesordning, så mennesker i hjemløshed

selv kan vælge, hvem der skal levere bostøtten, når de flytter

fra herberg over i egen bolig.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at

ministeren i svaret på spørgsmål 29 til lovforslaget afviser at

yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, som

indeholder, at de af kommunen anviste lejeboliger fortrins-

vis skal tildeles danske statsborgere, under henvisning til at

det fra ministeriets side umiddelbart vurderes, at det næppe

vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtel-

ser at lave en sådan fordeling. DF ønsker, at det afdækkes,

om det reelt med sikkerhed vil stride imod nogen internatio-

nale forpligtelser samt i bekræftende fald hvilke.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af DF og NB):

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om almene

boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige

andre love

(Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse

af ordning om udslusningsboliger og indretning af

bofællesskaber m.v.)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Til § 1

I den under

nr. 8

foreslåede ændring af

§ 163 a, stk. 1,

1. pkt,

indsættes efter »»kommunalbestyrelse«,«: »efter »lov

om almene boliger m.v.« indsættes: »eller § 57 a i lov om

boligforhold««.

[Indsættelse af henvisning til lov om boligforhold som følge

af ændringsforslag nr. 5]

I det under

nr. 9

foreslåede

§ 163 a, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »§ 63 i lov om almene boliger m.v.«: »eller

§ 57 a i lov om boligforhold«, og »lejerens betaling for

ophold« ændres til: »det beløb«.

[Indsættelse af henvisning til lov om boligforhold som følge

af ændringsforslag nr. 5 og sproglig rettelse]

Til § 3

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 98 f, stk. 6, nr. 1,

ændres »4.500-5.000« til:

»4.500-6.500«.«

[Forhøjelse af beløbsgrænsen for husleje i boliger, der kan

modtage tilskud til huslejenedsættelse]

Nye paragraffer

Efter § 4 indsættes:

L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 27. april 2023

»§ 01

I lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold, som

ændret ved § 2 i lov nr. 889 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr.

1311 af 27. september 2022, foretages følgende ændring:

Efter § 57 indsættes før overskriften før § 58:

»Udslusningsboliger

§ 57 a.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en

privat udlejer om, at udlejeren stiller ledige boliger til rådig-

hed for kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som

udslusningsboliger, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Aftaler om udslusningsboliger efter stk. 1 kan kun

omfatte ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen og udleje-

ren har indgået en aftale om kommunal anvisning efter § 49.

Stk. 3.

En udslusningsbolig, jf. stk. 1, kan anvises til

personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå

og fastholde en bolig, herunder personer, der opholder sig i

midlertidige boformer efter §§ 107, 109 eller 110 i lov om

social service, og udlejes på de vilkår, der fremgår af stk. 4

og 5.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tids-

punkt, hvor den ledige bolig er til rådighed for kommunal-

bestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen

garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kon-

traktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsæt-

te boligen ved fraflytning. Opsiger udlejeren lejekontrakten

efter kommunalbestyrelsens anmodning, jf. stk. 5, 2. pkt.,

betaler kommunalbestyrelsen huslejen i perioden fra lejerens

fraflytning, til genudlejning sker, dog ikke ud over det tids-

punkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning efter de

almindelige regler i lov om leje. Ændrer kommunalbestyrel-

sen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er

udlejet, skal lejen ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra

en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 5.

Ved udlejning af udslusningsboliger efter stk. 1

kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at § 145,

§ 150, stk. 2, kapitel 19 og §§ 170-172 og 175 i lov om

leje kan fraviges. Det kan herunder aftales, at udlejeren ef-

ter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan opsige lejeren

med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet en

bolig til rådighed i en boform omfattet af lov om social

service. Det skal fremgå af lejeaftalen, hvor længe de aftalte

fravigelser er gældende inden for en periode på højst 2 år

fra lejeforholdets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan i

forbindelse med lejeaftalens indgåelse eller i løbet af lejepe-

rioden beslutte at forlænge den periode, der er nævnt i 3.

pkt., med op til 3 år.«

§ 02

I lov nr. 341 af 22. marts af 2022 om leje, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 148

indsættes efter »til skade for lejeren«: », jf. dog §

57 a, stk. 5, i lov om boligforhold«.

§ 151

indsættes efter »til skade for lejeren«: », jf. dog §

57 a, stk. 5, i lov om boligforhold«.

§ 168, 1. pkt.,

indsættes efter »163-167«: », jf. dog § 57

a, stk. 5, i lov om boligforhold«.

§ 181, stk. 1,

indsættes efter »opsagt lejeren«: », jf. dog

§ 57 a, stk. 5, i lov om boligforhold«.«

[Etablering af udslusningsboliger i private udlejningsejen-

domme]

Til § 6

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(SF og ALT):

stk. 2

ændres: »10-13« til: »10«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

§ 1, nr. 11-13, træder i kraft den 1. januar 2024.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt]

stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »den 1. oktober 2023

til den 31. marts« til: »den 1. januar 2024 til den 30. juni«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT):

stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »2026« til: »2029«.

[Forlænget indfasningsperiode]

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af DF og NB):

10)

Som

stk. 5

indsættes:

»Stk. 5.

§ 3, nr. 01, finder også anvendelse på en tilsagns-

ramme, som social- og boligministeren har meddelt kommu-

nalbestyrelsen efter § 98 f, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v. før den 1. juli 2023.«

[Overgangsbestemmelse vedrørende forhøjelse af beløbs-

grænsen for husleje i boliger, der kan modtage tilskud til

huslejenedsættelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det, at der med lovfor-

slaget også skal foretages ændringer af lov om boligforhold

og lov om leje. Dette nødvendiggør en tilføjelse af disse

love i lovforslagets titel.

Til nr. 2

Det følger af § 163 a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at

en kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig,

jf. § 63 i almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen

mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydel-

ser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og

det beløb, jf. § 163, stk. 2, i serviceloven, som lejeren skul-

L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 27. april 2023

le have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107 eller 110 i

serviceloven.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at der i § 163

a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven tilføjes en henvisning til

boformer omfattet af § 109 i serviceloven i sammenhæng

med den gældende henvisning til botilbud omfattet af §§

107 og 110 i serviceloven.

Med ændringsforslaget foreslås det, at kommunalbesty-

relsens refusionsforpligtelse også vil skulle gælde i forhold

til en lejer, der har fået anvist en udslusningsbolig i en privat

udlejningsejendom, jf. den i ændringsforslag nr. 5 foreslåede

nye § 57 a i lov om boligforhold, hvorved det foreslås, at der

etableres en udslusningsboligordning til private lejemål sva-

rende til den ordning, der i dag gælder for almene boliger, jf.

§ 63 i almenboligloven.

Med forslaget vil en lejer, der får anvist en udslusnings-

bolig, være berettiget til at modtage tilskud efter § 163 a

i serviceloven, uafhængigt af om udslusningsboligen er be-

liggende i en almen ejendom eller en privat udlejningsejen-

dom.

Til nr. 3

Det følger af § 163 a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at

en kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig,

jf. § 63 i almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen

mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydel-

ser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og

det beløb, jf. § 163, stk. 2, i serviceloven, som lejeren skul-

le have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107 eller 110 i

serviceloven.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at der i § 163 a,

stk. 1, i serviceloven efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum

om, at den kommunalbestyrelse, der har anvist en lejer fra

en anden boligsituation end et botilbud efter §§ 107, 109

eller 110 i serviceloven til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov

om almene boliger m.v., skal refundere lejeren forskellen

mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydel-

ser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og

lejerens betaling for ophold, jf. § 163, stk. 2, i serviceloven,

som lejeren skulle have betalt for ophold på en boform efter

§ 110 i serviceloven.

Med ændringsforslaget foreslås det bl.a., at der indsættes

en henvisning til den foreslåede nye § 57 a i lov om bo-

ligforhold, jf. ændringsforslag nr. 5. Den foreslåede bestem-

melse vil medføre, at refusionen fra kommunen til lejeren,

når lejeren ikke har haft ophold i et §§ 107-, 109- eller

110-tilbud, også vil være reguleret.

Denne del af ændringsforslaget vil medføre, at en lejer,

der efter den foreslåede nye § 57 a i lov om bolighold, jf.

ændringsforslag nr. 5, får anvist en udslusningsbolig i en

privat udlejningsejendom, vil blive ligestillet med en lejer,

der får anvist en udslusningsbolig i en almen ejendom.

Derudover foreslås det med ændringsforslaget, at ordene

»lejerens betaling for ophold« i det foreslåede nye punktum

i § 163 a, stk. 1, i serviceloven ændres til »det beløb«. Der

er alene tale om en sproglig/teknisk ændring, der ikke har

materiel betydning.

Til nr. 4

Det fremgår af almenboliglovens § 98 f, stk. 1, at social-

og boligministeren i årene 2022-2023 inden for en samlet

ramme på 150 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 6, kan meddele

en tilsagnsramme til kommunalbestyrelsen til midlertidig

nedsættelse af huslejen i almene familieboliger, der anvises

til boligsøgende med et akut boligbehov og en lav betalings-

evne, herunder borgere i hjemløshed.

Det fremgår af almenboliglovens § 98 f, stk. 5, at kom-

munalbestyrelsen inden for den meddelte tilsagnsramme ef-

ter stk. 1 i forbindelse med anvisning efter § 59, stk. 1 og 2,

på statens vegne kan give tilsagn til en almen boligorganisa-

tion om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættelse

af huslejen i almene familieboliger.

Det fremgår af almenboliglovens § 98 f, stk. 6, at tilskud

efter stk. 5 kan ydes, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Boliger, hvortil der ydes tilskud, har en husleje før til-

skuddet på mellem 4.500-5.000 kr. om måneden eksklusive

forbrug.

2) Boliger, hvortil der ydes tilskud, er ikke beliggende

i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller et forebyggel-

sesområde, jf. § 61 b.

Det foreslås, at i § 98 f, stk. 6, nr. 1, ændres 4.500-5.000

kr. til 4.500-6.500 kr.

Med forslaget vil den øvre huslejegrænse for boliger, der

kan tildeles tilskud, blive hævet, således at huslejeintervallet

ændres fra 4.500-5.000 kr. til 4.500-6.500 kr. om måneden

eksklusive forbrug. Forslaget vil således indebære, at det vil

blive lettere i kommuner med et højere huslejeniveau at an-

vende tilskuddet til midlertidig nedsættelse af huslejen. Til-

skuddet vil fortsat være på 15.000 kr. årligt pr. bolig i 4 år,

hvorefter det vil aftrappes over 5 år. Støtten pr. bolig vil

derfor være uændret.

Det bemærkes, at det stadig vil være hensigten med ord-

ningen at anvise så billige boliger som muligt og helst med

en husleje, der ligger tæt på 3.500 kr. Hvis dette i visse kom-

muner ikke er muligt, vil forslaget sikre, at de boligsøgende,

der er i målgruppen for ordningen, alligevel vil kunne få

anvist en bolig til en lidt højere husleje.

Forslaget forventes at bidrage til, at borgere, der har

brug for særlig billige boliger, i større omfang vil få anvist

boliger i de kommuner, hvor det er vanskeligt at anskaffe

almene boliger med en førhusleje på 4.500-5.000 kr.

Til nr. 5

Efter § 63 i almenboligloven kan en almen boligorgani-

sation indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille

ledige almene familieboliger til rådighed for kommunalbe-

styrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger.

En udslusningsbolig er en bolig, som udlejes til personer,

der opholder sig i midlertidige botilbud eller på forsorgs-

hjem efter §§ 107 eller 110 i serviceloven.

Kommunen betaler lejen, fra det tidspunkt den ledige

bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil ud-

lejning sker. Endvidere garanterer kommunen for boligtage-

rens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for bo-

ligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.

L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 27. april 2023

Ved opsigelse af lejeren betaler kommunen huslejen i

perioden fra lejerens fraflytning, til genudlejning sker, dog

ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have

haft virkning efter § 88 i almenlejeloven.

Almenlejelovens regler er som udgangspunkt ufravigeli-

ge, jf. lovens § 4, stk. 1. Lejeaftaler om udslusningsboliger

adskiller sig dog fra andre lejeaftaler ved, at de har en tids-

begrænset udslusningsperiode, hvorefter lejeren går over til

at leje boligen på almindelige vilkår. Derfor er det i udslus-

ningsperioden hensigtsmæssigt, at der er mulighed for at

fravige de regler i almenlejeloven, som efter deres indhold

ikke egner sig til de tidsbegrænsede lejeforhold. Det gælder

derfor særligt for udslusningsboliger efter almenboliglovens

§ 63, at almenlejelovens §§ 39 og 40, kapitel 12, § 79,

stk. 2, og §§ 85 og 88 med kommunalbestyrelsens godken-

delse kan fraviges ved aftale mellem udlejer og lejer, jf.

almenlejelovens § 4, stk. 3. Det kan endvidere aftales, at

lejemålet ikke kan forbedres efter lejerens ønske, jf. § 37 b i

almenboligloven. Det skal fremgå af lejeaftalen, hvor længe

de aftalte fravigelser er gældende inden for en periode på

højst 2 år fra lejeforholdets begyndelse, jf. almenlejelovens

§ 4, stk. 3, 4. pkt.

Med henblik på at give lejeren en lempelig indgang til

det almindelige boligmarked via udslusningsboligen afhol-

der lejeren ikke selv den fulde leje m.v. Det følger af §

163 a, stk. 1, i serviceloven, at en kommune, der har anvist

en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i almenboligloven,

skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter

til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter

lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk. 2,

i serviceloven, som lejeren skulle have betalt i et botilbud

omfattet af §§ 107 eller 110 i lov om social service. Det

bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås, at der

i § 163 a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven tillige indsættes en

henvisning til § 109 i serviceloven, sådan at kvindekrisecen-

tre også vil være omfattet.

Lov om frikommunenetværk har givet netværkskommu-

nerne mulighed for at etablere udslusningsboliger i private

udlejningsboliger svarende til den ordning, der gælder efter

almenboliglovens § 63, jf. ovenfor. Forsøgsperioden udløb

den 31. december 2021.

Med ændringsforslaget foreslås det bl.a., at der etableres

en permanent udslusningsordning for private udlejningsboli-

ger svarende til den ordning, der gælder for almene boliger

med de ændringer, der fremgår af lovforslagets § 3.

Det foreslås i § 57 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan

indgå aftale med en privat udlejer om, at udlejeren stiller

ledige boliger til rådighed for kommunalbestyrelsen med

henblik på udlejning som udslusningsboliger, jf. det foreslå-

ede stk. 3.

Med forslaget vil kommunalbestyrelsen få adgang til at

udbrede ordningen om udslusningsboliger til private udlej-

ningsboliger og på den måde mulighed for at øge udbuddet

af udslusningsboliger til personer med behov for en sådan

bolig.

Det foreslås i § 57 a, stk. 2, at aftaler om udslusningsboli-

ger efter det foreslåede stk. 1 kun kan omfatte ejendomme,

hvor kommunalbestyrelsen og udlejeren har indgået en afta-

le om kommunal anvisning efter § 49.

En aftale herom vil kun indgås, hvis der mellem den

private udlejer og kommunalbestyrelsen er indgået en aftale

om kommunal anvisning efter § 49, og aftalen omfatter den

ejendom, hvori udslusningsboligerne er beliggende.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale om kommunal

anvisning med udlejere af privat udlejningsbyggeri på bag-

grund af en udmeldt ansøgningsrunde herom, hvor kom-

munalbestyrelsen opfordrer samtlige ejere af private udlej-

ningsejendomme om at indgå en aftale efter reglerne i § 49.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med ud-

meldingen af ansøgningsrunden vilkårene for udvælgelsen

af de private udlejere, som kommunen indgår en aftale med

efter reglerne i § 49. Kommunalbestyrelsen vil kunne indgå

aftale om udslusningsboliger i forhold til kommunens behov

for sådanne boliger.

Det foreslås i § 57 a, stk. 3, at en udslusningsbolig, jf.

det foreslåede stk. 1, kan anvises til personer med betydelig

nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-

mer, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig,

herunder personer der opholder sig i midlertidige boformer

efter §§ 107, 109 eller 110 i lov om social service, som

udlejes på de vilkår, der fremgår af det foreslåede stk. 5.

Målgruppen vil svare til den målgruppe, der er omfattet

af det foreslåede § 63, stk. 3, i almenboligloven, jf. lovfor-

slagets § 3, nr. 4.

Det foreslås i § 57 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen

betaler lejen, fra det tidspunkt fra hvilket den ledige bolig

er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning

sker. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for bolig-

tagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over

for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflyt-

ning. Opsiger udlejer lejekontrakten efter kommunalbesty-

relsens anmodning, jf. stk. 5, 2. pkt., betaler kommunalbe-

styrelsen huslejen i perioden fra lejerens fraflytning, til gen-

udlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en

opsigelse ville have haft virkning efter de almindelige regler

i lov om leje. Ændrer kommunalbestyrelsen beslutning om

at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen ikke

betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have

haft virkning.

Det foreslåede § 57 a, stk. 4, svarer til den gældende

almenboliglovs § 63, stk. 3, der i henhold til lovforslagets §

3, nr. 4, bliver stk. 4.

Det foreslås i § 57 a, stk. 5, 1. pkt., at ved udlejning

af udslusningsboliger efter det foreslåede stk. 1 kan kommu-

nalbestyrelsen træffe beslutning om, at § 145, § 150, stk. 2,

kapitel 19 og §§ 170-172 og 175 i lov om leje kan fraviges.

Det foreslås i § 57 a, stk. 5, 2. pkt., at det herunder kan

aftales, at udlejer efter anmodning fra kommunalbestyrelsen

kan opsige lejeren med virkning fra det tidspunkt, hvor le-

jeren får stillet en bolig til rådighed i en boform omfattet af

lov om social service.

Lejeaftaler om udslusningsboliger i private udlejnings-

ejendomme vil være omfattet af lov om leje. Med henblik

på at opnå større fleksibilitet i forhold til den særlige person-

kreds, som befinder sig i en udslusningsfase mellem en bo-

L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 27. april 2023

form omfattet af serviceloven og det almene lejeboligmar-

ked, foreslås det, at det ved udlejning af en udslusningsbolig

skal kunne aftales mellem udlejer og lejer, at bestemmelser-

ne i lejelovens § 145, § 150, stk. 2, kapitel 19 og §§ 170-172

og 175 fraviges.

De fravigelser af almenlejelovens almindelige regler, der

vil kunne foretages, omfatter lejerens råderet (§ 145), brug

af det lejede (§ 150, stk. 2), brugsrettens overgang til andre

(kapitel 19) og udlejerens opsigelse (§§ 170-172 og 175).

Aftaler, hvorved lejelovens bestemmelser fraviges, skal

være godkendt af den myndighed, der har anvist lejeren til

udslusningsboligen. Godkendelsen er en afgørelse, der skal

træffes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsret-

lige regler, herunder begrundelse. Det er en forudsætning

for at godkende fravigelser fra lejelovens bestemmelser, at

fravigelsen er saglig og individuelt begrundet af hensyn til

den pågældende lejer i udslusningsboligen, af hensyn til

udlejeren, af hensyn til de øvrige lejere eller af hensyn til

formålet med opholdet i udslusningsboligen.

Det foreslås i § 57 a, stk. 5, 3. pkt., at det skal fremgå

af lejeaftalen, hvor længe de aftalte fravigelser er gældende

inden for en periode på højst 2 år fra lejeforholdets begyn-

delse.

De særlige vilkår, der vil gælde for udslusningsboliger, er

tidsbestemte således, at de aftalte vilkår som udgangspunkt

kan gælde i 2 år fra lejeforholdets begyndelse. Herefter vil

der være tale om fortsættelse af lejemålet på almindelige

vilkår.

Det foreslås i § 57 a, stk. 5, 4. pkt., at kommunalbesty-

relsen i forbindelse med lejeaftalens indgåelse eller i løbet

af lejeperioden kan beslutte at forlænge den periode, der er

nævnt i 3. pkt., med op til 3 år.

Formålet med det foreslåede 4. pkt. er at give kommuner-

ne mulighed for at forlænge den periode, hvor de aftalte

fravigelser gælder, fra en periode på højst 2 år fra lejeforhol-

dets begyndelse til en periode på højst 5 år. Afgørende for,

hvor længe en bolig er en udslusningsbolig, er den periode,

som fastsættes i lejeaftalen.

Det følger af det foreslåede § 57 a, stk. 5, 1. pkt., i lov

om boligforhold, at kommunalbestyrelsen ved udlejning af

udslusningsboliger efter stk. 1 kan træffe beslutning om, at §

145, § 150, stk. 2, kapitel 19 og §§ 170-172 og 175 i lov om

leje kan fraviges.

Det følger endvidere af det foreslåede § 57 a, stk. 5, 2.

pkt., i lov om boligforhold, at det herunder kan aftales, at

udlejer efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan opsi-

ge lejeren med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får

stillet en bolig til rådighed i en boform omfattet af servicelo-

ven.

Som følge heraf foreslås det, at der i en række bestem-

melser i lejeloven om muligheden for at fravige lovens be-

stemmelser indsættes en henvisning til § 57 a, stk. 5, i lov

om boligforhold.

Det foreslås, at der i § 148 i lejeloven efter »til skade

for lejeren« indsættes: », jf. dog § 57 a, stk. 5, i lov om

boligforhold«.

Det foreslås desuden, at der i § 151 i lejeloven efter »til

skade for lejeren« indsættes: », jf. dog § 57 a, stk. 5, i lov

om boligforhold«.

Det foreslås endvidere, at der i § 168, 1. pkt., i lejeloven

efter »163-167« indsættes: », jf. dog § 57 a, stk. 5, i lov om

boligforhold«.

Det foreslås endelig, at der i § 181, stk. 1, i lejeloven

efter »opsagt lejeren« indsættes: », jf. dog § 57 a, stk. 5, i

lov om boligforhold«.

Til nr. 6-8

Med ændringsforslaget foreslås det at udskyde ikrafttræ-

delsen af de i lovforslagets § 1, nr. 11-13, foreslåede ændrin-

ger, således at disse ikke træder i kraft den 1. oktober 2023,

men i stedet den 1. januar 2024.

Det foreslås, at der i perioden fra den 1. januar 2024 til

den 30. juni 2026 ydes den i lovforslagets § 1, nr. 13, fore-

slåede § 177, nr. 6, i lov om social service fastsatte refusion

for borgerens ophold i 120 dage pr. løbende år fra datoen for

første indskrivning, dog tidligst fra lovens ikrafttræden.

Ændringsforslaget vil være udgiftsneutral for det offentli-

ge under ét. De økonomiske konsekvenser skal forhandles

med kommunerne.

Til nr. 9

Med ændringsforslaget foreslås det at forlænge perioden,

hvor der ydes statsrefusion efter den i lovforslagets § 1, nr.

13, foreslåede § 177, nr. 6, i lov om social service for borge-

rens ophold i 120 dage pr. løbende år fra datoen for første

indskrivning, dog tidligst fra lovens ikrafttræden. Dermed

foreslås ændringerne i refusionsreglerne indfaset, således at

der fra 1. oktober 2023 og frem til den 31. marts 2029

vil være ret til statsrefusion for udgifterne til ophold på

boformer efter § 110 i lov om social service i 120 dage pr.

løbende år fra datoen for første indskrivning, dog tidligst fra

lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, mens der fra

1. april 2029 og derefter vil være ret til statsrefusion i 90

dage pr. løbende år fra datoen for første indskrivning.

Ændringsforslaget vil være udgiftsneutral for det offentli-

ge under ét. De økonomiske konsekvenser skal forhandles

med kommunerne.

Til nr. 10

Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at beløbsgræn-

sen i almenboliglovens § 98 f, stk. 6, nr. 1, ændres fra

4.500-5.000 kr. til 4.500-6.500 kr. Med forslaget vil den

øvre huslejegrænse for boliger, der kan tildeles tilskud, blive

hævet, således at huslejeintervallet ændres fra 4.500-5.000

kr. til 4.500-6.500 kr. om måneden eksklusive forbrug.

Det foreslås, at ændringen af § 98 f, stk. 6, nr. 1, i

almenboligloven også vil skulle finde anvendelse på en til-

sagnsramme, som social- og boligministeren har meddelt

kommunalbestyrelsen efter § 98 f, stk. 1, forud for den 1.

juli 2023.

Social- og Boligstyrelsen har i efteråret 2022 gennemført

en ansøgningsrunde og givet bindende tilsagn til, at ca.

1.100 boliger kan få huslejetilskud. Alle kommuner, der har

ansøgt, har fået det ansøgte beløb, og der er forbrugt ca. 123

L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 27. april 2023

mio. kr. Der er 27 mio. kr. tilbage i puljen, som forventes

udmøntet i en ny ansøgningsrunde i 2023.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen, som har

fået meddelt en tilsagnsramme forud for den 1. juli 2023, på

statens vegne vil kunne give tilsagn til en almen boligorga-

nisation om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsæt-

telse af huslejen i almene familieboliger, når boliger, hvortil

der ydes tilskud, har en husleje før tilskuddet på mellem

4.500-6.500 kr. om måneden eksklusive forbrug.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2023 og var til

1. behandling den 22. marts 2023. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Ministeren har ikke oversendt udkast til lov-

forslag til udvalget i forbindelse med høringen.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 29 spørgsmål

til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Sand Kjær (S) Matilde Powers (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V)

Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M)

fmd.

Nanna W. Gotfredsen (M)

Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA)

nfmd.

Alexander Ryle (LA)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mette Thiesen (DF)

Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Peder Hvelplund (EL)

Katrine Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)