Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64 Bilag 8
Offentligt
2697425_0001.png
Til lovforslag nr.
L 64
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 00. april 2023
3. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, lov om forpligtende kommunale
samarbejder, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.)
[af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Social-
og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-5 og 10,
og Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændrings-
forslag nr. 6-9.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at SF var en del af aftalen om »Fonden for blandede
byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed«
fra november 2021, og mener det er afgørende, at indsatsen
på hjemløse området styrkes, og at Housing First-metoden,
som handler om at sørge for både bolig og de nødvendige
sociale indsatser, implementeres. SF mener endvidere, at det
er vigtigt, at udsatte mennesker har indflydelse på deres
egen sag og indsats, og i den forbindelse konstaterer SF, at
flere organisationer i deres høringssvar til L 64 efterlyser,
at der indføres en selvbestemmelsesordning, så mennesker i
hjemløshed selv kan vælge, hvem der skal levere bostøtten,
når de flytter fra herberg over i egen bolig. SF har derfor
anmodet ministeren om teknisk bistand til et ændringsfor-
slag, der medfører en sådan selvbestemmelsesordning. Det
fremgår imidlertid af ministerens besvarelse af spørgsmål 9
til L 64, at en sådan ordning vil medføre betydelige merud-
gifter, og at ministeren ikke kan støtte ændringsforslaget,
hvorfor det må antages, at der ikke vil være flertal herfor. SF
noterer samtidig, at ministeren i besvarelsen af spørgsmål 9
skriver, at hun ikke vil være afvisende for at se på behov og
muligheder herfor i fremtiden. SF opfordrer derfor kraftigt
ministeren til i nær fremtid at indkalde til drøftelser yderli-
gere forbedringer af hjemløseområdet, herunder i forhold
til en selvbestemmelsesordning, men også i forhold til pro-
blemstillingen med gade- og sofasovere mv.
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
social- og boligministeren,
tiltrådt af
<>:
Til titlen
1)
Titlen affattes således:
DokumentId
Journalnummer
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning
2697425_0002.png
2
»Forslag
til
lov om ændring af lov om social service, lov om almene
boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige
andre love.
(Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse
af ordning om udslusningsboliger og indretning af
bofællesskaber m.v.)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
Til § 1
2)
I den under
nr. 8
foreslåede ændring af §163a,
stk. 1,
1. pkt,
indsættes efter »»kommunalbestyrelse«,«: »efter »lov
om almene boliger m.v.« indsættes: »eller § 57 a i lov om
boligforhold««.
[Indsættelse af henvisning til lov om boligforhold som følge
af ændringsforslag nr. 5]
3)
I det under
nr. 9
foreslåede
§ 163 a, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »§ 63 i lov om almene boliger m.v.«: »eller
§ 57 a i lov om boligforhold«, og »lejerens betaling for
ophold« ændres til: »det beløb«.
[Indsættelse af henvisning til lov om boligforhold som følge
af ændringsforslag nr. 5 og sproglig rettelse]
Til § 3
4)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 98 f, stk. 6, nr. 1,
ændres »4.500-5.000« til:
»4.500-6.500«.«
[Forhøjelse af beløbsgrænsen for husleje i boliger, der kan
modtage tilskud til huslejenedsættelse]
Nye paragraffer
5)
Efter § 4 indsættes
Ȥ 01
I lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold, som
ændret ved § 2 i lov nr. 889 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr.
1311 af 27. september 2022, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 57 indsættes før overskriften for § 58
»Udslusningsboliger
§ 57 a.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en
privat udlejer om, at udlejeren stiller ledige boliger til rådig-
hed for kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som
udslusningsboliger, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Aftaler om udslusningsboliger efter stk. 1 kan kun
omfatte ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen og udleje-
ren har indgået en aftale om kommunal anvisning efter § 49.
Stk. 3.
En udslusningsbolig, jf. stk. 1, kan anvises til
personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå
og fastholde en bolig, herunder personer, der opholder sig i
midlertidige boformer efter §§ 107, 109 eller 110 i lov om
social service, og udlejes på de vilkår, der fremgår af stk. 4
og 5.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tids-
punkt, hvor den ledige bolig er til rådighed for kommunal-
bestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen
garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kon-
traktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsæt-
te boligen ved fraflytning. Opsiger udlejeren lejekontrakten
efter kommunalbestyrelsens anmodning, jf. stk. 5, 2. pkt.,
betaler kommunalbestyrelsen huslejen i perioden fra lejerens
fraflytning, til genudlejning sker, dog ikke ud over det tids-
punkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning efter de
almindelige regler i lov om leje. Ændrer kommunalbestyrel-
sen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er
udlejet, skal lejen ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra
en opsigelse ville have haft virkning.
Stk. 5.
Ved udlejning af udslusningsboliger efter stk. 1
kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at § 145,
§ 150, stk. 2, kapitel 19 og §§ 170-172 og 175 i lov om
leje kan fraviges. Det kan herunder aftales, at udlejeren ef-
ter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan opsige lejeren
med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet en
bolig til rådighed i en boform omfattet af lov om social
service. Det skal fremgå af lejeaftalen, hvor længe de aftalte
fravigelser er gældende inden for en periode på højst 2 år
fra lejeforholdets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan i
forbindelse med lejeaftalens indgåelse eller i løbet af lejepe-
rioden beslutte at forlænge den periode, der er nævnt i 3.
pkt., med op til 3 år.
§ 02
I lov nr. 341 af 22. marts af 2022 om leje, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, foretages følgende
ændringer:«
1.
I
§ 148
indsættes efter »til skade for lejeren«: », jf. dog §
57 a, stk. 5, i lov om boligforhold«.
2.
I
§ 151
indsættes efter »til skade for lejeren«: », jf. dog §
57 a, stk. 5, i lov om boligforhold«.
3.
I
§ 168, 1. pkt.,
indsættes efter »163-167«: », jf. dog § 57
a, stk. 5, i lov om boligforhold«.
4.
I
§ 181, stk. 1,
indsættes efter »opsagt lejeren«: », jf. dog
§ 57 a, stk. 5, i lov om boligforhold«.«
[Etablering af udslusningsboliger i private udlejningsejen-
domme]
Til § 6
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
<>:
6)
I
stk. 2
ændres: »10-13« til: »10«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
7)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3.
§ 1, nr. 11-13, træder i kraft den 1. januar 2024.«
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning
2697425_0003.png
3
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt]
8)
I
stk. 4,
der bliver stk. 5 ændres »den 1. oktober 2023
til den 31. marts« til: »den 1. januar 2024 til den 30. juni«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
9)
I
stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »2026« til: »2029«.
[Forlænget indfasningsperiode]
Af
social- og boligministeren,
tiltrådt af
<>:
10)
Som
stk. 5
indsættes
»Stk. 5.
§ 3, nr. 01, finder også anvendelse på en tilsagns-
ramme, som social- og boligministeren har meddelt kommu-
nalbestyrelsen efter § 98 f, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v. før den 1. juli 2023.«
[Overgangsbestemmelse vedrørende forhøjelse af beløbs-
grænsen for husleje i boliger, der kan modtage tilskud til
huslejenedsættelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det, at der med lovfor-
slaget også skal foretages ændringer af lov om boligforhold
og lov om leje. Dette nødvendiggør en tilføjelse af disse
love i lovforslagets titel.
Til nr. 2
Det følger af § 163 a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at
en kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig,
jf. § 63 i almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen
mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydel-
ser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og
det beløb, jf. § 163, stk. 2, i serviceloven, som lejeren skul-
le have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107 eller 110 i
serviceloven.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at der i § 163
a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven tilføjes en henvisning til
boformer omfattet af § 109 i serviceloven i sammenhæng
med den gældende henvisning til botilbud omfattet af §§
107 og 110 i serviceloven.
Med ændringsforslaget foreslås det, at kommunalbesty-
relsens refusionsforpligtelse også vil skulle gælde i forhold
til en lejer, der har fået anvist en udslusningsbolig i en privat
udlejningsejendom, jf. den i ændringsforslag nr. 5 foreslåede
nye § 57 a i lov om boligforhold, hvorved det foreslås, at der
etableres en udslusningsboligordning til private lejemål sva-
rende til den ordning, der i dag gælder for almene boliger, jf.
§ 63 i almenboligloven.
Med forslaget vil en lejer, der få anvist en udslusnings-
bolig, være berettiget til at modtage tilskud efter § 163 a
i serviceloven, uafhængigt af, om udslusningsboligen er be-
liggende i en almen ejendom eller en privat udlejningsejen-
dom.
Til nr. 3
Det følger af § 163 a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at
en kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig,
jf. § 63 i almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen
mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydel-
ser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og
det beløb, jf. § 163, stk. 2, i serviceloven, som lejeren skul-
le have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107 eller 110 i
serviceloven.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at det i § 163 a,
stk. 1, i serviceloven efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum
om, at den kommunalbestyrelse, der har anvist en lejer fra
en anden boligsituation end et botilbud efter §§ 107, 109
eller 110 i serviceloven til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov
om almene boliger m.v., skal refundere lejeren forskellen
mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydel-
ser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og
lejerens betaling for ophold, jf. § 163, stk. 2, i serviceloven,
som lejeren skulle have betalt for ophold på en boform efter
§ 110 i serviceloven.
Med ændringsforslaget foreslås det bl.a., at der indsættes
en henvisning til den foreslåede nye § 57 a i lov om bo-
ligforhold, jf. ændringsforslag nr. 5. Den foreslåede bestem-
melse vil medføre, at refusionen fra kommunen til lejeren,
når lejeren ikke har haft ophold i et §§ 107-, 109- eller
110-tilbud også vil være reguleret.
Denne del af ændringsforslaget vil medføre, at en lejer,
der efter den foreslåede nye § 57 a i lov om bolighold, jf.
ændringsforslag nr. 5, får anvist en udslusningsbolig i en
privat udlejningsejendom, vil blive ligestillet med en lejer,
der får anvist en udslusningsbolig i en almen ejendom.
Derudover foreslås det med ændringsforslaget, at ordene
»lejerens betaling for ophold« i det foreslåede nye punktum
i § 163 a, stk. 1, i serviceloven ændres til »det beløb«. Der
er alene tale om en sproglig/teknisk ændring, der ikke har
materiel betydning.
Til nr. 4
Det fremgår af almenboliglovens § 98 f, stk. 1, at social-
og boligministeren i årene 2022-2023 inden for en samlet
ramme på 150 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 6, kan meddele
en tilsagnsramme til kommunalbestyrelsen til midlertidig
nedsættelse af huslejen i almene familieboliger, der anvises
til boligsøgende med et akut boligbehov og en lav betalings-
evne, herunder borgere i hjemløshed.
Det fremgår af almenboliglovens § 98 f, stk. 5, at kom-
munalbestyrelsen inden for den meddelte tilsagnsramme ef-
ter stk. 1 i forbindelse med anvisning efter § 59, stk. 1 og 2,
på statens vegne kan give tilsagn til en almen boligorganisa-
tion om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættelse
af huslejen i almene familieboliger.
Det fremgår af almenboliglovens § 98 f, stk. 6, at tilskud
efter stk. 5 kan ydes, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Boliger, hvortil der ydes tilskud, har en husleje før til-
skuddet på mellem 4.500-5.000 kr. om måneden eksklusive
forbrug, og 2) Boliger, hvortil der ydes tilskud, er ikke be-
liggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller et
forebyggelsesområde, jf. § 61 b.
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning
2697425_0004.png
4
Det foreslås, at i
§ 98 f, stk. 6, nr. 1,
ændres 4.500-5.000
kr. til 4.500-6.500 kr.
Med forslaget vil den øvre huslejegrænse for boliger, der
kan tildeles tilskud, blive hævet, således at huslejeintervallet
ændres fra 4.500-5.000 kr. til 4.500-6.500 kr. om måneden
eksklusive forbrug. Forslaget vil således indebære, at det vil
blive lettere i kommuner med et højere huslejeniveau at an-
vende tilskuddet til midlertidig nedsættelse af huslejen. Til-
skuddet vil fortsat være på 15.000 kr. årligt pr. bolig i 4 år,
hvorefter det vil aftrappes over 5 år. Støtten pr. bolig vil
derfor være uændret.
Det bemærkes, at det stadig vil være hensigten med ord-
ningen at anvise så billige boliger som muligt og helst med
en husleje, der ligger tæt på 3.500 kr. Hvis dette i visse kom-
muner ikke er muligt, vil forslaget sikre, at de boligsøgende,
der er i målgruppen for ordningen, alligevel vil kunne få
anvist en bolig til en lidt højere husleje.
Forslaget forventes at bidrage til, at borgere, der har
brug for særligt billige boliger, i større omfang vil få anvist
boliger i de kommuner, hvor det er vanskeligt at anskaffe
almene boliger med en før-husleje på 4.500-5.000 kr.
Til nr. 5
Efter § 63 i almenboligloven kan en almen boligorgani-
sation indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille
ledige almene familieboliger til rådighed for kommunalbe-
styrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger.
En udslusningsbolig er en bolig, som udlejes til personer,
der opholder sig i midlertidige botilbud eller på forsorgs-
hjem efter §§ 107 eller 110 i serviceloven.
Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, den ledige
bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil ud-
lejning sker. Endvidere garanterer kommunen for boligtage-
rens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for bo-
ligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Ved opsigelse af lejeren betaler kommunen huslejen i
perioden fra lejerens fraflytning, til genudlejning sker, dog
ikke ud over det tidspunkt hvorfra en opsigelse ville have
haft virkning efter § 88 i almenlejeloven.
Almenlejelovens regler er som udgangspunkt ufravigeli-
ge, jf. lovens § 4, stk. 1. Lejeaftaler om udslusningsboliger
adskiller sig dog fra andre lejeaftaler ved, at de har en tids-
begrænset udslusningsperiode, hvorefter lejeren går over til
at leje boligen på almindelige vilkår. Derfor er det i udslus-
ningsperioden hensigtsmæssigt, at der er mulighed for at
fravige de regler i almenlejeloven, som efter deres indhold
ikke egner sig til de tidsbegrænsede lejeforhold. Det gælder
derfor særligt for udslusningsboliger efter almenboliglovens
§ 63, at almenlejelovens §§ 39 og 40, kapitel 12, § 79,
stk. 2, og §§ 85 og 88 med kommunalbestyrelsens godken-
delse kan fraviges ved aftale mellem udlejer og lejer, jf.
almenlejelovens § 4, stk. 3. Det kan endvidere aftales, at
lejemålet ikke kan forbedres efter lejerens ønske, jf. § 37 b i
almenboligloven. Det skal fremgå af lejeaftalen, hvor længe
de aftalte fravigelser er gældende inden for en periode på
højst 2 år fra lejeforholdets begyndelse, jf. almenlejelovens
§ 4, stk. 3, 4. pkt.
Med henblik på at give lejeren en lempelig indgang til
det almindelige boligmarked via udslusningsboligen afhol-
der lejeren ikke selv den fulde leje m.v. Det følger af §
163 a, stk. 1, i serviceloven, at en kommune, der har anvist
en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i almenboligloven,
skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter
til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter
lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk. 2,
i serviceloven, som lejeren skulle have betalt i et botilbud
omfattet af §§ 107 eller 110 i lov om social service. Det
bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås, at der
i § 163 a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven tillige indsættes en
henvisning til § 109 i serviceloven, sådan at kvindekrisecen-
tre også vil være omfattet.
Lov om frikommunenetværk har givet netværkskommu-
nerne mulighed for at etablere udslusningsboliger i private
udlejningsboliger svarende til den ordning, der gælder efter
almenboliglovens § 63, jf. ovenfor. Forsøgsperioden udløb
den 31. december 2021.
Med ændringsforslaget foreslås det bl.a., at der etableres
en permanent udslusningsordning for private udlejningsboli-
ger svarende til den ordning, der gælder for almene boliger
med de ændringer, der fremgår af lovforslagets § 3.
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen kan
indgå aftale med en privat udlejer om, at udlejeren stiller
ledige boliger til rådighed for kommunalbestyrelsen med
henblik på udlejning som udslusningsboliger, jf. det foreslå-
ede stk. 3.
Med forslaget vil kommunalbestyrelsen få adgang til at
udbrede ordningen om udslusningsboliger til private udlej-
ningsboliger og på den måde mulighed for at øge udbuddet
af udslusningsboliger til personer med behov for en sådan
bolig.
Det foreslås i § 57 a,
stk. 2,
at aftaler om udslusningsboli-
ger efter det foreslåede stk. 1 kun kan omfatte ejendomme,
hvor kommunalbestyrelsen og udlejer har indgået en aftale
om kommunal anvisning efter § 49.
En aftale herom vil kun indgås, hvis der mellem den
private udlejer og kommunalbestyrelsen er indgået en aftale
om kommunal anvisning efter § 49, og aftalen omfatter den
ejendom, hvori udslusningsboligerne er beliggende.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale om kommunal
anvisning med udlejere af privat udlejningsbyggeri på bag-
grund af en udmeldt ansøgningsrunde herom, hvor kom-
munalbestyrelsen opfordrer samtlige ejere af private udlej-
ningsejendomme om at indgå en aftale efter reglerne i § 49.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med ud-
meldingen af ansøgningsrunden vilkårene for udvælgelsen
af de private udlejere, som kommunen indgår en aftale med
efter reglerne i § 49. Kommunalbestyrelsen vil kunne indgå
aftale om udslusningsboliger i forhold til kommunens behov
for sådanne boliger.
Det foreslås i § 57 a,
stk. 3,
at en udslusningsbolig, jf.
det foreslåede stk. 1, kan anvises til personer med betydelig
nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-
mer, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig,
herunder personer der opholder sig i midlertidige boformer
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning
2697425_0005.png
5
efter §§ 107, 109 eller 110 i lov om social service, og som
udlejes på de vilkår, der fremgår af det foreslåede stk. 5.
Målgruppen vil svare til den målgruppe, der er omfattet
af det foreslåede § 63, stk. 3, i almenboligloven, jf. lovfor-
slagets § 3, nr. 4.
Det foreslås i § 57 a,
stk. 4,
at kommunalbestyrelsen
betaler lejen fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig
er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning
sker. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for bolig-
tagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over
for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflyt-
ning. Opsiger udlejer lejekontrakten efter kommunalbesty-
relsens anmodning, jf. stk. 5, 2. pkt., betaler kommunalbe-
styrelsen huslejen i perioden fra lejerens fraflytning, til gen-
udlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en
opsigelse ville have haft virkning efter de almindelige regler
i lov om leje. Ændrer kommunalbestyrelsen beslutning om
at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen ikke
betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have
haft virkning.
Det foreslåede § 57 a, stk. 4, svarer til det gældende
almenboliglovs § 63, stk. 3, der i henhold til lovforslagets §
3, nr. 4, bliver stk. 4.
Det foreslås i § 57 a,
stk. 5, 1. pkt.,
at ved udlejning
af udslusningsboliger efter det foreslåede stk. 1 kan kommu-
nalbestyrelsen træffe beslutning om, at § 145, § 150, stk. 2,
kapitel 19 og §§ 170-172 og 175 i lov om leje kan fraviges.
Det foreslås i § 57 a, stk. 5,
2. pkt.,
at det herunder kan
aftales, at udlejer efter anmodning fra kommunalbestyrelsen
kan opsige lejeren med virkning fra det tidspunkt, hvor le-
jeren får stillet en bolig til rådighed i en boform omfattet af
lov om social service.
Lejeaftaler om udslusningsboliger i private udlejnings-
ejendomme vil være omfattet af lov om leje. Med henblik
på at opnå større fleksibilitet i forhold til den særlige person-
kreds, som befinder sig i en udslusningsfase mellem en bo-
form omfattet af serviceloven og det almene lejeboligmar-
ked, foreslås det, at det ved udlejning af en udslusningsbolig
skal kunne aftales mellem udlejer og lejer, at bestemmelser-
ne i lejelovens § 145, § 150, stk. 2, kapitel 19 og §§ 170-172
og 175 fraviges.
De fravigelser af almenlejelovens almindelige regler, der
vil kunne foretages, omfatter lejerens råderet (§ 145), brug
af det lejede (§ 150, stk. 2), brugsrettens overgang til andre
(kapitel 19) og udlejerens opsigelse (§§ 170-172 og 175).
Aftaler, hvorved lejelovens bestemmelser fraviges, skal
være godkendt af den myndighed, der har anvist lejeren til
udslusningsboligen. Godkendelsen er en afgørelse, der skal
træffes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsret-
lige regler, herunder begrundelse. Det er en forudsætning
for at godkende fravigelser fra lejelovens bestemmelser, at
fravigelsen er saglig og individuelt begrundet i hensynet
til den pågældende lejer i udslusningsboligen, af hensyn til
udlejeren, af hensyn til de øvrige lejere eller af hensyn til
formålet med opholdet i udslusningsboligen.
Det foreslås i § 57 a, stk. 5,
3. pkt.,
at det skal fremgå
af lejeaftalen, hvor længe de aftalte fravigelser er gældende
inden for en periode på højst 2 år fra lejeforholdets begyn-
delse.
De særlige vilkår, der vil gælde for udslusningsboliger, er
tidsbestemte, således at de aftalte vilkår som udgangspunkt
kan gælde i 2 år fra lejeforholdets begyndelse. Herefter vil
der være tale om fortsættelse af lejemålet på almindelige
vilkår.
Det foreslås i § 57 a, stk. 5,
4. pkt.,
at kommunalbesty-
relsen i forbindelse med lejeaftalens indgåelse eller i løbet
af lejeperioden kan beslutte at forlænge den periode, der er
nævnt i 3. pkt., med op til 3 år.
Formålet med det foreslåede 4. pkt. er at give kommuner-
ne mulighed for at forlænge den periode, hvor de aftalte
fravigelser gælder, fra en periode på højst 2 år fra lejeforhol-
dets begyndelse til en periode på højst 5 år. Afgørende for,
hvor længe en bolig er en udslusningsbolig, er den periode,
som fastsættes i lejeaftalen.
Det følger af det foreslåede § 57 a, stk. 5, 1. pkt., i lov
om boligforhold, at kommunalbestyrelsen ved udlejning af
udslusningsboliger efter stk. 1 kan træffe beslutning om, at §
145, § 150, stk. 2, kapitel 19 og §§ 170-172 og 175 i lov om
leje kan fraviges.
Det følger endvidere af det foreslåede § 57 a, stk. 5, 2.
pkt., i lov om boligforhold, at det herunder kan aftales, at
udlejer efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan opsi-
ge lejeren med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får
stillet en bolig til rådighed i en boform omfattet af servicelo-
ven.
Som følge heraf foreslås det, at der i en række bestem-
melser i lejeloven om muligheden for at fravige lovens be-
stemmelser indsættes en henvisning til § 57 a, stk. 5, i lov
om boligforhold.
Det foreslås, at der i § 148 i lejeloven efter ”til skade
for lejeren” indsættes: ”, jf. dog § 57 a, stk. 5, i lov om
boligforhold”.
Det foreslås desuden, at der i § 151 i lejeloven efter ”til
skade for lejeren” indsættes: ”, jf. dog § 57 a, stk. 5, i lov
om boligforhold”.
Det foreslås endvidere, at der i § 168, 1. pkt., i lejeloven
efter ”163-167” indsættes: ”, jf. dog § 57 a, stk. 5, i lov om
boligforhold”.
Det foreslås endelig, at der i § 181, stk. 1, i lejeloven
efter ”opsagt lejeren” indsættes: ”, jf. dog § 57 a, stk. 5, i lov
om boligforhold”.
Til nr. 6-8
Med ændringsforslaget foreslås det at udskyde ikrafttræ-
delsen af de i lovforslagets § 1, nr. 11-13, foreslåede ændrin-
ger, således at disse ikke træder i kraft den 1. oktober 2023,
men i stedet den 1. januar 2024.
Det foreslås, at der i perioden fra den 1. januar 2024 til
den 30. juni 2026 ydes den i lovforslagets § 1, nr. 13, fore-
slåede § 177, nr. 6, i lov om social service, fastsatte refusion
for borgerens ophold i 120 dage pr. løbende år fra datoen for
første indskrivning, dog tidligst fra lovens ikrafttræden.
Ændringsforslaget vil være udgiftsneutral for det offentli-
ge under ét. De økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning
2697425_0006.png
6
Til nr. 9
Med ændringsforslaget foreslås det at forlænge perioden,
hvor der ydes statsrefusion efter den i lovforslagets § 1, nr.
13, foreslåede § 177, nr. 6, i lov om social service for borge-
rens ophold i 120 dage pr. løbende år fra datoen for første
indskrivning, dog tidligst fra lovens ikrafttræden. Dermed
foreslås ændringerne i refusionsreglerne indfaset, således at
der fra 1. oktober 2023 og frem til den 31. marts 2029
vil være ret til statsrefusion for udgifterne til ophold på
boformer efter § 110 i lov om social service i 120 dage pr.
løbende år fra datoen for første indskrivning, dog tidligst fra
lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, mens der fra
1. april 2029 og derefter vil være ret til statsrefusion i 90
dage pr. løbende år fra datoen for første indskrivning.
Ændringsforslaget vil være udgiftsneutral for det offentli-
ge under ét. De økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
Til nr. 10
Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at der i almenbo-
liglovens § 98 f, stk. 6, nr. 1, ændres 4.500-5.000 kr. til
4.500-6.500 kr. Med forslaget vil den øvre huslejegrænse
for boliger, der kan tildeles tilskud, blive hævet, således at
huslejeintervallet ændres fra 4.500-5.000 kr. til 4.500-6.500
kr. om måneden eksklusive forbrug.
Det foreslås, at ændringen af § 98 f, stk. 6, nr. 1, i
almenboligloven også vil skulle finde anvendelse på en til-
sagnsramme, som social- og boligministeren har meddelt
kommunalbestyrelsen efter § 98 f, stk. 1, forud for den 1.
juli 2023.
Social- og Boligstyrelsen har i efteråret 2022 gennemført
en ansøgningsrunde og givet bindende tilsagn til, at ca.
1.100 boliger kan få huslejetilskud. Alle kommuner, der har
ansøgt, har fået det ansøgte beløb, og der er forbrugt ca. 123
mio. kr. Der er 27 mio. kr., tilbage i puljen, som forventes
udmøntet i en ny ansøgningsrunde i 2023.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen, som har
fået meddelt en tilsagnsramme forud for den 1. juli 2023, på
statens vegne vil kunne give tilsagn til en almen boligorga-
nisation om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsæt-
telse af huslejen i almene familieboliger, når boliger, hvortil
der ydes tilskud, har en husleje før tilskuddet på mellem
4.500-6.500 kr. om måneden eksklusive forbrug.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2023 og var til
1. behandling den 22. marts 2023. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. Ministeren har ikke oversendt udkast til lov-
forslag til udvalget i forbindelse med høringen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [7] bilag på lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [29] spørgsmål
til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Sand Kjær (S) Matilde Powers (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V)
Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M)
fmd.
Nanna W. Gotfredsen (M)
Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA)
nfmd.
Alexander Ryle (LA)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mette Thiesen (DF)
Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Peder Hvelplund (EL)
Katrine Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
50
23
16
15
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
7
6
3
1
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning
2697425_0007.png
7
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
14
14
10
9
7
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
1
1
1