Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64 Bilag 1
Offentligt
2675841_0001.png
Enhed
Udsatte Voksne
Sagsbehandler
Joakim Holst
Nicolaisen
Koordineret med
Almene boliger
Sagsnr.
2021 - 8260
Doknr.
612440
Dato
20-02-2023
Høringsnotat til forslag til omlægning af indsatsen mod
hjemløshed og udvidelse af ordning om
udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.
Lovforslaget er en samskrivning af to udkast til lovforslag, der begge har været
i en separat høring. Et udkast til lovforslaget omhandlende omlægning af
indsatsen mod hjemløshed har i perioden fra den 23. juni 2022 til den 15.
august 2022 været sendt i høring. Et udkast til lovforslaget omhandlende
udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber
m.v. har i perioden fra den 13. juni 2022 til den 11. august 2022 været sendt i
høring. De to lovforslag fremsættes samtidigt under et samlet lovforslag.
Dette høringsnotat består derfor af to dele. Første del omhandler omlægning af
indsatsen mod hjemløshed, mens anden del omhandler udvidelse af ordning
om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.
Høringsnotat til omlægning af indsatsen mod
hjemløshed
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om social service (Omlægning
af indsatsen mod hjemløshed).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 23. juni 2022 til 15. august 2022.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: 3F – Fagligt Fællesforbund,
Advokatrådet, Ambulatorierne i Danmark, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri,
Beredskabsstyrelsen, Bikubenfonden, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors
Danmark, BROEN Danmark, Brugerforeningen for aktive stofbrugere,
Brugernes Akademi, BUPL, Børn og Familie, Børn, unge og sorg, Børnerådet,
Børne – og Kulturchefforeningen, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Center for Rusmiddelforskning, Center for
Socialt Udsatte Horsens, Centerlederforeningen, CiFri – Netværk for forskning i
civilsamfund og frivillighed, Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik,
Danner, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Folkehjælp, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk
Selskab for Børnesundhed, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Investeringsfond
(DSI), Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Netværk, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, DUHK (Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet), Etisk Råd, Fabu
FADD – Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge,
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Selskab for
Sundhedsplejersker, Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje, FOA, Fonden for
1
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0002.png
Socialt Ansvar, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, FSD -
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Forening
for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge, Forsikring og Pension
ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn
Hovedstaden), Frelsens Hær, FriSe, Frivilligrådet, FTF, Faaborg-Midtfyn
Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Gruppen af ledere af de fem
familieambulatorier, Hjem til Alle, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord),
HK/kommunal, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Hus Forbi, Institut for
Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KABS – behandlingscenter for
stofbrugere, Kirkens Korshær, KFUK´s Sociale Arbejde, KFUMs Sociale
Arbejde, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Kristelig Fagbevægelse,
Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,
Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud (LOS),
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og
nuværende Psykiatribrugere, Landsforeningen af væresteder (LVS),
Landsforeningen Arbejder Adler, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen
Børn og Forældre, Landsforeningen Lænken, Landsforeningen for Pårørende
til Stofmisbrugere, Lederforening for offentlige ledere i hjemløshedsindsatser,
Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Lev
Uden Vold, Livslinjen, Livsværk, LO, LOCHI – Foreningen for ledere og chefer i
offentlige hjemløshedsindsatser, LOKK – Landsorganisation af
Kvindekrisecentre, LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen,
Mændenes Hjem, Mødrehjælpen, National enhed mod vold i nære relationer
Offerrådgivningen i Danmark, Ombold, Plejeforældrenes Landsforening, PLO,
Politiforeningen, Psykiatrifonden, Projekt Udenfor, Realdania, Red Barnet,
Reden Vesterbro, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for
Hjemløse (SBH), Samvirkende Menighedsplejer, SAND, Selveje Danmark,
Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), SIND, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Socialt
Udviklingscenter (SUS), Stenbroens Jurister, SUMH – sammenslutningen af
unge med handicap, Familieretshuset, TABUKA, TUBA, Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, Ventilen, Vestre
Landsret, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
WeShelter, Ældresagen, Østre Landsret
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar.
Der er indkommet høringssvar fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, Center for Frivilligt
Socialt Arbejde (CFSA), Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS),
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab(DASYS) samt Fagligt
selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, Danske Regioner, Den Sociale
Investeringsfond (DSI), DUHK (Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet), Forening for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling
(FLOR), Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Gadejuristen, Hjem til Alle alliancen,
Horsens Kommune, HousingFirstDanmark, Hus Forbi, KFUM Sociale Arbejde,
Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, Kommunernes Landsforening (KL),
Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, Landsforeningen af VæreSteder
(LVS), LOCHI (Foreningen for ledere og chefer i offentlige
hjemløshedsindsatser), Rådet For Socialt Udsatte, SAND, Sammenslutningen
af Boformer for Hjemløse (SBH), Selveje Danmark, Socialpædagogernes
Landsforbund (SL), Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt
Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Stenbroens Jurister, WeShelter,
Ældresagen, Psykiatrifonden
2
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0003.png
Følgende høringsparter er fremkommet med høringssvar, men havde ingen
kommentarer:
Dansk Arbejdsgiverforening, Familieretshuset, Rigspolitiet, Vestre Landsret,
Østre Landsret
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i
lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring:
For så vidt angår bostøtte til borgere i hjemløshed med særligt sociale
problemer efter den i lovforslaget foreslåede § 85 a i lov om social service
(herefter serviceloven) foretager Social-, Bolig- og Ældreministeriet følgende
ændringer:
Det præciseres i lovforslagets hovedpunkter samt i bemærkningerne til
lovforslagets foreslåede § 85 a, at det er fælles for metoderne, at der
er en række kerneelementer, som alle skal indgå, hvis man
implementerer metoderne.
Det præciseres, at borgeren
som udgangspunkt
ikke vil kunne klage
over, at kommunen ikke imødekommer borgerens ønske til leverandør
af bostøtte, idet der ikke indføres en ret til frit valg, men at der kan
være tilfælde, hvor Ankestyrelsen alligevel kan prøve om den af
kommunen valgte leverandør kan yde den tilstrækkelige hjælp.
For så vidt angår den i lovforslaget foreslåede præcisering af målgruppen for
og formålet med ophold på boformer efter § 110 i serviceloven
(hjemløseboformer) og udskrivning fra hjemløseboformer foretager Social-,
Bolig- og Ældreministeriet følgende ændringer:
Der præciseres i bestemmelsen, således at det fremgår, at
kommunalbestyrelsen først kan træffe afgørelse om at udskrive en
borger fra en hjemløseboform, når der er
truffet afgørelse
om et
botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108.
Der præciseres i bestemmelsen, således at det fremgår, at
kommunalbestyrelsen først kan træffe afgørelse om at udskrive en
borger fra en boform, når der er
truffet afgørelse
om hjælp og støtte,
som modsvarer borgerens behov for at fastholde boligen, hvis
borgeren er anvist egen bolig.
Der præciseres i bestemmelsen, at såfremt borgeren anvises til en
bolig, har borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og
kan flytte ind i boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der
modsvarer borgerens behov.
Der præciseres i bestemmelsen, at såfremt kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse om et botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108, vil
udskrivningen fra hjemløseboformen først kunne træffes med virkning
fra det tidspunkt, hvor borgeren kan flytte ind på botilbuddet.
Der foretages i lovforslagets hovedpunkter en præcisering af, hvornår
der opstår et akut behov for midlertidigt ophold med støtte og omsorg
på en hjemløseboform.
Der foretages en ændring i lovforslagets hovedpunkter for så vidt
angår begrebet
”botræningsboliger”
og
”botræning”,
der erstattes med
henholdsvis
”udslusningsboliger”
og
”optræning af færdigheder”.
3
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0004.png
For så vidt angår den i lovforslaget foreslåede omlægning af
refusionsordningen på hjemløseområdet foretager Social-, Bolig- og
Ældreministeriet følgende ændringer:
Der foretages en ændring i bestemmelsen, således at der også
kan hjemtages refusion for udgifter til den nye bostøttebestemmelse i
det tilfælde, at en borger først udskrives fra en hjemløseboform og til et
botilbud efter § 107, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om, at borgeren skal have bostøtte i eget hjem.
Endeligt foretages der en ændring i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område (herefter retssikkerhedsloven):
Der indsættes en ny bestemmelse i retssikkerhedslovens § 9 som stk.
15, således at det vil gælde, at Ankestyrelsen, i det tilfælde, at ingen
kommuner vil påtage sig handlekommuneansvaret, vil få kompetence
til efter henvendelse fra f.eks. borgeren selv at udpege
handlekommunen.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Foreslåede ændringer i serviceloven
4.1.1. Generelle bemærkninger
Den Sociale Investeringsfond (DSI), Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet (DUKH), Forening for Ledere af Offentlig
Rusmiddelbehandling (FLOR), Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-
og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Hjem til Alle, Horsens Kommune,
HousingFirstDanmark, Hus Forbi, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole,
Københavns Kommune, Landsforeningen Arbejde Adler, LOCHI, LVS, SBH,
Selveje Danmark, Stenbroens Jurister, Socialpædagogernes Landsforbund
(SL), WeShelter og Ældre Sagen udtrykker i deres høringssvar, at man
overordnet set ser positivt på lovforslaget og formålet om at reducere antallet af
borgere i hjemløshed markant og gøre op med langvarig hjemløshed.
Organisationerne tilkendegiver, at de nye bestemmelser indebærer, at det
bliver mere fordelagtigt for landets kommuner at prioritere at anvise borgere en
bolig og give støtte til at fastholde denne bolig, fremfor at lade borgerne blive
på en hjemløseboform
Blå Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole,
Københavns Kommune, Selveje Danmark giver i deres høringssvar udtryk for,
at man stiller sig tvivlende over for, om det er muligt at tilvejebringe passende
og betalelige boliger i et omfang og en hastighed, som modsvarer behovet.
Blå Kors, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Københavns Kommune skriver i
deres høringssvar, at de generelt er bekymret for, at forslaget vil give
kommunerne en række udfordringer i implementeringen af lovændringerne.
Dette skyldes i særdeleshed et øget pres på myndighedsområdet som følge af
kravet om udarbejdelse af handleplaner til alle borgere med ophold på
hjemløseboformer samt samspillet mellem antallet af betalbare boliger i nogle
kommuner og forslaget om omlægning af refusion for borgers ophold på
hjemløseboformer
Blå Kors, Gadejuristen, Hus Forbi, KL, Kirkens Korshær, Københavns
Kommune, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og
Stenbroens Jurister skriver i deres høringssvar, at der vil være et behov for en
styring af kapaciteten på herbergsområdet, da lovforslaget vil kunne medføre et
øget antal gadehjemløse, øget pres på natcaféer samt en øget efterspørgsel
på botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.
SBH og WeShelter skriver i deres høringssvar, at lovforslaget tydeliggør
målgruppen for hjemløseboformer, men at de savner, at der ligeledes skabes
klarhed omkring målgruppen for § 107-botilbud. De ser en fare for, at borgere
4
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0005.png
flyttes fra hjemløseboformen til et §107-botibud, når der ikke umiddelbart er et
alternativ til hjemløseboformen, eller en Housing First baseret løsning ikke kan
etableres.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) skriver i deres
høringssvar, at der i lovforslaget ses stort sammenfald i karakteren af den
hjælp, der kan gives som efterforsorg efter servicelovens § 110, og den hjælp,
kommunen vil kunne yde efter servicelovens §§ 82 b, 83, 85 og 85 a. På denne
baggrund foreslår de en yderligere præcisering af støttemulighederne,
herunder ansvarsfordelingen mellem tilbud efter § 110 og kommunen.
DUHK anfører endvidere, at de til styrkelse af borgerens retssikkerhed foreslår,
at omfanget af støtten bør fremgå af kommunens afgørelse.
Kofoeds Skole har i deres høringssvar en række generelle bemærker i forhold
til ordvalget i lovforslaget. Kofoeds Skole vurderer, at det kan være vigtig at
bruge nye ord til en ny retning, f.eks. ”akutboliger”, ”midlertidige boliger”,
”ungdomsboliger”, ”kollegium” eller andet, der peger videre fra tilbuddet.
Desuden gør Kofoeds Skole opmærksom på, at man bør bruge et sprog eller
skabe et sprog for de mange engelske betegnelser, som er forbundet med
Housing First. Kofoeds Skole mener, at alle støttepersonsordninger bør være
danske betegnelser, og at Housing First også bør have en dansk betegnelse.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Indledningsvist bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at lovforslaget
om omlægningen af indsatsen mod hjemløshed skrives sammen med
lovforslag om udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af
bofællesskaber m.v. Herved foreslås det at udvide kommunernes mulighed for
at anvise borgere til en udslusningsbolig. Med lovforslaget udvides
målgruppen, så f.eks. kvinder på krisecentre og gadesovere også er omfattede
af målgruppen, der kan blive anvist til udslusningsboliger.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har noteret høringsparternes generelle
bemærkninger og anbefalinger.
For så vidt angår den bekymring, som flere høringsparter udtrykker om
muligheden for at tilvejebringe billige boliger, kan Social-, Bolig- og
Ældreministeriet bemærke, at L 136 Forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunernes
styrelse, som udmøntede dele af aftalen mellem Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten samt KristenDemokraterne af
26. november 2021 om
Etablering af Fonden for billige boliger – flere billige
boliger og en vej ud af hjemløshed,
blev vedtaget d. 9. juni 2022. Herved blev
det besluttet at gennemføre dele af de boliginitiativer, der fremgår af forliget om
etablering og udmøntningen af Fonden for blandede byer og anvendelse af
fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v. (Aftalen har, for så vidt
angår etablering og udmøntning af Fonden for blandede byer, karakter af et
forlig, som løber frem til 2035.) Med aftalen blev der afsat ca. 1 mia. kr. til
særligt billige almene familieboliger, hvortil kommunerne får eksklusiv adgang
til at anvise bl.a. borgere ramt af hjemløshed.
I forlængelse heraf bemærker ministeriet, at regeringen og KL d. 27. august
2022 har indgået aftale om, at kommunerne skal anvise flere mennesker i
hjemløshed til billige almene familieboliger, så de får tag over hovedet.
Målsætningen for aftalen er, at kommunal boliganvisning bliver det primære
redskab til at afskaffe langvarig hjemløshed, sådan at der i 2025 er anvist
mindst 2.000 borgere i hjemløshed til eksisterende almene familieboliger med
en nuværende husleje under 3.500 kr./md.
For så vidt angår nogle af høringsparternes bekymring for, at forslaget vil give
kommunerne en række udfordringer i implementeringen af lovændringerne,
bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det med aftalen om reserven
5
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0006.png
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i 2022-
2025 er besluttet at nedsætte et national partnerskab på hjemløseområdet,
som skal følge udviklingen og omlægningen på området, og som en gang årligt
i 2022, 2023, 2024 og 2025 skal afrapportere til politisk niveau. I aftaleteksten
for Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 fremgår, at der er enighed om en
etablering af ”et
nationalt partnerskab af interessenter, der skal følge
implementeringen tæt, drøfte udviklingen i antallet af hjemløse og indsatsen på
området. Partnerskabet skal fungere som en feedbackmekanisme og hvert år
afrapportere til aftalekredsen, så der sikres en politisk opfølgning på indsatsen
mod hjemløshed”.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at det indgår i
lovforslaget, at refusionsgrænsen på ophold på hjemløseboformer indfases
over to år. Indfasning af refusionsgrænsen sker netop under hensynstagen til
den omlægningsopgave, som sektoren og kommunerne står overfor –
herunder for at sikre en politisk drøftelse af, om forudsætningerne for fuld
indfasning af refusionsgrænsen er tilstede, herunder eksempelvis ift. antallet af
billige boliger, inden denne træder i kraft i 2026.
Det er således betonet, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op på, hvordan
området udvikler sig i årene fremover – ud over den løbende afrapportering fra
partnerskabet.
For så vidt angår bemærkninger blandt høringsparterne om den fremadrettede
kapacitet på herbergerne skal Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at i
takt med, at en omlægning af hjemløshedsindsatsen skal reducere antallet af
borgere i hjemløshed i Danmark, skal kapaciteten på landets herberger
løbende tilpasses, så den så vidt muligt svarer til efterspørgslen og omfatter
tilbud, der svarer til målgruppes behov. I den forbindelse indgår det i aftale om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2022-2025, at der skal udarbejdes en
kapacitetsanalyse på herbergsområdet. Kapacitetsanalysen skal
”undersøge
udviklingen i opholdstider, pladser og tilbudstyper, ejerformer samt udgifter og
kapacitet på området. Analysen skal danne grundlag for drøftelser af en ny
model for kapacitetsstyring i takt med, at behovet reduceres som følge af
indsatsen mod hjemløshed, så det sikres, at kapaciteten på herbergsområdet
svarer til behovet - herunder at der er den nødvendige geografiske spredning
og tilbud med de faglige kompetencer, der svarer til målgruppens behov.”
For så vidt angår høringsparternes bemærkning om, at der ønskes klarhed om
målgruppen for botilbud efter § 107, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet
oplyse, at der med lovforslaget ikke sker ændringer af målgruppen for ophold
på botilbud efter § 107. Formålet med kapacitetsanalysen, jf. ovenfor, er at
sikre, at antallet af pladser på hjemløseboformer efter § 110 på landsplan
løbende svarer til behovet. Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af
lovforslaget, at selvmøderprincippet fastholdes. Det betyder, at borgere, der
måtte falde tilbage i hjemløshed, kan indskrives på en hjemløseboform igen,
også selvom de måtte have fået tilbudt en bolig og bostøtte. Dertil skal det
understreges, at refusionsperioden ikke påvirker disse grundlæggende
rettigheder for borgeren. Det er hverken sådan, at kommunen skal udskrive
borgerne inden for de 90 dage, eller at boformen ikke modtager fuld betaling
for borgerens ophold efter 90 dage.
For så vidt angår bemærkningerne fra høringsparterne om, at der i lovforslaget
ses stort sammenfald i karakteren af den hjælp, der kan gives som efterforsorg
efter servicelovens § 110, og den hjælp, kommunen vil kunne yde efter
servicelovens §§ 82 b, 83, 85 og 85 a, bemærker ministeriet, at efterforsorg
som en del af det samlede ophold på en boform har en midlertidig karakter og
har til formål at understøtte en god overgang efter et ophold på en
hjemløseboform til en selvstændig tilværelse i egen bolig. Der kan være et
sammenfald i karakteren af den hjælp, der kan gives som efterforsorg, og den
hjælp, kommunen visiterer til efter servicelovens voksenbestemmelser,
6
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0007.png
herunder særligt servicelovens §§ 83 og 85. Efterforsorg er således et
supplement til den hjælp, kommunen visiterer borgeren til, for at sikre, at
vedkommende kan bo i og fastholde eget hjem, men efterforsorgen kan ikke
erstatte den hjælp, som kommunen visiterer borgeren til.
Til Kofoeds Skoles bemærkninger om ordvalget i lovforslaget bemærker Social-
, Bolig- og Ældreministeriet, at udviklingen i terminologien bør følge den
eksisterende faglige tilgang på området, men at denne kan ændres som følge
af eventuel fremtidig udvikling i den faglige tilgang på området.
4.1.2.
Ny § 85 a (Bostøtte til borgere i hjemløshed med særligt sociale
problemer)
Blå Kors, CFSA, DS, DSI, FLOR, FSD, Hjem til Alle, Horsens Kommune, Hus
Forbi, HousingFirstDanmark, Kirkens Korshær, KL, Københavns Kommune,
LOCHI, SBH, SL, Stenbroens Jurister og Ældre Sagen skriver i deres
høringssvar, at de ser det som positivt, at man formulerer en særskilt paragraf
§ 85 a med fokus på at styrke anvendelse af bostøttemetoder efter Housing
First-tilgangen.
Blå Kors, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet (DUKH), Kirkens Korshær, SBH, Selveje Danmark,
WeShelter skriver i deres høringssvar, at de er positive over for en særskilt
paragraf, der skal styrke anvendelsen af bostøttemetoder efter Housing First-
tilgangen, hvor borgeren skal inddrages i og være central aktør i eget forløb
ved at få lov til ønske leverandør af bostøtte. Aktørerne mener dog, at man bør
gøre det til en ret for borgeren, at denne selv kan bestemme, hvem der skal
være borgerens leverandør af bostøtte.
Hus Forbi, Kirkens Korshær, HousingFirstDanmark, Selveje Danmark skriver i
deres høringssvar, at de er positive overfor, at der som led i udarbejdelse af
handleplanen tages stilling til borgerens eventuelle ønske om, at
hjemløseboformen optræder som leverandør på hele eller dele af bostøtten til
borgeren, ligesom det kan indgå, om hjemløseboformen på anden vis kan
støtte borgeren i overgangen til egen bolig.
BL, CFSA, DS, Dansk Sygepleje Selskab, Fagligt selskab for Psykiatriske
Sygeplejersker, Hjem til Alle, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark,
WeShelter, skriver i deres høringssvar, at kommunerne ved den foreslåede §
85 a skal forpligtes til at levere bostøtte efter denne bestemmelse, således at
det ikke alene kan være en mulighed for dem.
Blå Kors, DS, Hus Forbi, Selveje Danmark og WeShelter henviser i deres
høringssvar til, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunen skriftligt skal
begrunde, hvis man ikke følger borgerens ønske til leverandør. De mener ikke,
at det er klart, hvilke krav der stilles til denne begrundelse.
Blå Kors, LOCHI og Selveje Danmark skriver i deres høringssvar, at der i
forhold til den specialiserede bostøtte efter § 85 a, hvor man visiteres til en
ydelse frem for et antal timer, ikke er beskrevet en tilhørende afregningsform.
Der ønskes i den forbindelse en form for gennemsigtig takst for ydelsen, så
afregningen ikke i sig selv bliver en barriere for kommunernes interesse i at
bruge andre leverandører, og så der sikres en ensartet økonomi for leveringen
af de forskellige specialiserede bostøttemetoder.
FSD, Københavns Kommune og LOCHI skriver i deres høringssvar, at for at
sikre den rette kvalitet i indsatsen, bør det sikres, at private boformer eller
andre leverandører, som ønsker at levere støtte til borgere i egen bolig efter de
evidensbaserede støttemetoder, er godkendt til de konkrete metoder.
FSD og Københavns Kommune skriver begge, at det vil være
hensigtsmæssigt, at der sikres et tilsyn med, at den faglige tilgang og kvalitet
7
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0008.png
får en passende ensartethed, samt at der ligeledes bør sikres en ensartet
tilgang til, hvornår et bostøtteforløb bør afsluttes.
SBH og Selveje Danmark skriver i deres høringssvar, at de mener, at der bør
være en frist for, hvornår bostøtten efter § 85 a skal være igangsat – de
henviser til erfaringerne med de evidensbaserede metoder, hvor bostøtten
senest igangsættes ved udflytning fra hjemløseboform til egen bolig.
Ankestyrelsen skriver i deres høringssvar, at de anbefaler, at der bliver taget
stilling til, om kommunalbestyrelsen vil kunne fravælge at bruge lovforslagets §
85 a.
Ankestyrelsen har endeligt en bemærkning til afsnit 3.1.1., hvoraf det fremgår:
”Efter servicelovens § 166 kan der klages over afgørelsen om støtten, men ikke
over valg af leverandør af støtte efter § 85 i serviceloven, da der ikke er frit valg
af leverandør.”
Ankestyrelsen bemærker her, at klageadgang ikke handler om,
hvorvidt der kan gives medhold eller ej, men om, hvorvidt der er tale om en
afgørelse der kan påklages. Ankestyrelsen foreslår i stedet at nævne
principmeddelelse 76-17. Principmeddelelsen fastslår, at hvis en beslutning
om, hvem der skal udføre støtten eller hjælpen, er væsentligt indgribende for
borgeren, så vil der være tale om en afgørelse, som borgeren vil kunne klage
over til Ankestyrelsen.
SBH skriver i deres høringssvar, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilken
kommune der er ansvarlig for bevilling af den foreslåede § 85 a. SBH foreslår i
den forbindelse, at borgerens hjemkommune (handle- og betalingskommune)
har ansvaret for at bevilge den fornødne bostøtte efter § 85 a., samt at
borgeren først har erhvervet ny opholdskommune, når § 85 a bostøtten
ophører, senest efter 2 år.
DS bemærker i deres høringssvar, at det bør skrives ind i bemærkningerne til
den nye bostøtteparagraf, at borgeren skal have hjælp til at flytte (herunder
tilskud til flytning og inventar, så borgeren ikke flytter ind i en tom bolig) og til at
administrere en bolig rent økonomisk.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
For så vidt angår bemærkningen i høringssvaret vedrørende, hvilken kommune
der er ansvarlig for igangsættelse af en indsats efter den foreslåede § 85 a,
kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at det er de eksisterende regler
om handle- og betalingskommuner som finder anvendelse. Her er det
borgerens oprindelige opholdskommune, der er handle- og betalingskommune,
når en borger er optaget på en hjemløseboform. Denne kommune skal
foretage en individuel konkret vurdering af en borgers støttebehov. Det står
angivet i lovforslagets bemærkninger afsnit 3.2.2.3 omhandlende udskrivning.
Dertil indsættes der en ny bestemmelse i retssikkerhedslovens § 9 som stk. 15,
således at det vil gælde, at Ankestyrelsen, i det tilfælde, at ingen kommuner vil
påtage sig handlekommuneansvaret, vil få kompetence til efter henvendelse fra
f.eks. borgeren selv at udpege handlekommunen.
For så vidt angår bemærkningerne om, hvorvidt der er en frist for, hvornår
bostøtteindsatsen efter § 85 a skal være igangsat, bemærker Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, at organisationernes bemærkning har givet anledning til at
ændre i bestemmelsen, så det nu fremgår i den foreslåede § 110, stk. 5, at
såfremt borgeren anvises til en bolig, omfattet af lov om almene boliger m.v.,
har borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og kan flytte ind i
boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der modsvarer borgerens
behov. Derudover følger det af retssikkerhedsloven § 3, at
kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt
med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Ligeledes
er hensigten med refusionsordningen at tilskynde kommunerne til at
iværksætte indsatsen så tidligt som muligt efter udskrivning fra boformen. De
tidsangivelser for refusionen på § 85 a, som står beskrevet i den foreslåede §
176, regnes fra datoen, hvor borgeren udskrives fra hjemløseboformen og ikke
8
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0009.png
fra det tidspunkt, hvor § 85 a-indsatsen iværksættes. Endeligt bemærker
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at den foreslåede ændring, hvor refusionen
skal knyttes til bestemmelsen for borgere, der visiteres til bostøtten efter ophold
på en boform, foreslås for at øge incitamentet til at levere social støtte efter
denne nye bostøttebestemmelse.
For så vidt angår spørgsmålet om valg og fravalg af indsatser efter den
foreslåede § 85 a, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at
kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af
færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen.
Kommunalbestyrelsen skal derfor ikke begrunde såfremt andre metoder
anvendes end de specialiserede støttemetoder, da den foreslåede
bestemmelse er en kan-bestemmelse. Det fremgår af § 1, stk. 3 i serviceloven,
at hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af
den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den
enkelte. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at iværksætte en indsats efter
den foreslåede § 85 a – og borgeren forud herfor har haft ophold på en
hjemløseboform – kan der opnås refusion på bostøtten efter den forslåede §
176.
For så vidt angår bemærkningerne om, at § 85 a-bestemmelsen bør være en
skal-bestemmelse, henviser Social-, Bolig- og Ældreministeriet til, at dette vil
indebære merudgifter, og at der ikke er afsat finansiering hertil. Endvidere er
det vurderingen, at der fortsat vil være borgere, der ikke har et behov for støtte,
der er så omfattende, at de skal visiteres til den nye bostøttebestemmelse.
For så vidt angår høringsparternes ønske om, at borgere i hjemløshed bør få
ret til selv at bestemme valg af leverandør af bostøtte, kan Social-, Bolig- og
Ældreministeriet oplyse, at en fritvalgsordning vil indebære merudgifter til bl.a.
administration, og at der ikke er afsat finansiering hertil. Endvidere bemærkes,
at såfremt kommunalbestyrelsen vælger at indgå aftale med eksterne
leverandører om bostøtten efter den foreslåede § 85 a, vil der gælde de
samme regler som for § 85 herom.
For så vidt angår bemærkningerne fra Blå Kors, DS, Hus Forbi, Selveje
Danmark og WeShelter, der ønsker at få tydeliggjort, hvilke krav der stilles til
begrundelsen, såfremt borgerens ønske om bostøtteleverandør ikke følges,
kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at det skal være faglige, saglige
begrundelser, der lever op til forvaltningsloven. Ved afgørelse om støtte til en
borger skal kommunalbestyrelsen foretage en individuel vurdering af den
enkeltes støttebehov og herefter iværksætte relevant og målrettet indsats.
Dertil bemærkes, at for forslagets § 85 a gælder kravene i servicelovens § 89
om skriftligt at beskrive omfanget af hjælpen på samme vis som efter
servicelovens §§ 83 og 85.
Med hensyn til bemærkningerne om takster for de specialiserede
støttemetoder kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at der ikke
indføres en gennemsnitstakst for den foreslåede § 85 a. Indsatserne efter den
foreslåede bestemmelse varierer i intensitet samt i forhold til, hvilke
medarbejdergrupper der indgår, ligesom det er en kommunal opgave at
fastsætte omfang og indhold af indsatserne ud fra de rammer, der er
beskrevet. Derfor vil man ikke på forhånd kunne fastsættes en enhedsudgift.
Med hensyn til ønske om yderligere præcisering vedrørende de specialiserede
bostøttemetoder, henviser ministeriet til lovforslagets afsnit 3.1. samt de
specielle bemærkninger. Dertil kan ministeriet henvise til metodemanualerne
hos Socialstyrelsen. Kommunerne kan allerede i dag benytte sig af de
specialiserede bostøttemetoder, som er evidensbaserede rammemetoder, som
hver især består af en række kerneelementer, som skal indgå i
implementeringen af metoden. Såfremt kommunerne ønsker at benytte sig af
muligheden for at hjemtage refusion på indsatsmetoderne, for de borgere som
har haft ophold på en hjemløseboform, skal alle kerneelementerne i metoderne
følges, hvilket præciseres i lovforslaget.
9
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0010.png
For så vidt angår spørgsmål vedrørende, om der fremover kan tilføjes nye
metoder til bestemmelserne, kan ministeriet oplyse, at ministeriet løbende har
en opgave med at sikre vidensopbygning og indsatsudvikling, eks. i regi af
Udviklings- og Investeringsprogrammerne. For nuværende er det de angivne
specialiserede bostøttemetoder, som der indgår i den foreslåede § 85 a.
For så vidt angår bemærkningerne om, at private boformer, som ønsker at
levere støtte til borgere i egen bolig efter de evidensbaserede støttemetoder,
bør være godkendt til de konkrete metoder, bemærker ministeriet, at man med
lovforslaget ikke ændrer på kommunens mulighed for at anvende eksterne
leverandører, ligesom der ikke ændres på reglerne om, at kommunerne har
ansvaret for at sikre, at leverandører kan levere den ønskede ydelse. Det
bemærkes, at støtten i eget hjem efter § 85 a, ligesom for den eksisterende §
85, er en ydelse, som er opfattet af det personrettede tilsyn.
Til bemærkninger vedrørende økonomisk støtte til borgeren ved indflytning
henviser Social-, Bolig- og Ældreministeriet til, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og rekruttering udsender en ny, forbedret vejledning til kommunerne om de
eksisterende regler, således at flere hjemløse vil få hjælp til etableringsudgifter,
når de får en bolig.
For så vidt angår Ankestyrelsens bemærkning vedrørende servicelovens § 166
omhandlende klage af afgørelser, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet
bemærke, at der foretages en præcisering og henvisning til principafgørelse
76-17 i de generelle bemærkninger.
4.1.3.
Præciseringer i § 110 (Målgruppe for og formål med ophold på
boformer efter § 110 og udskrivning fra boformer efter § 110)
Blå Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Gadejuristen, Hjem til Alle, Kirkens
Korshær, KL, Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte, SBH, Selveje
Danmark og Stenbroens Jurister skriver i deres høringssvar, at de anser det for
formålstjenligt, at formål med ophold og målgruppen præciseres, idet
lovforslaget ikke beskriver, hvad der forstås ved ”akut”. Aktørerne bemærker, at
det må afklares, om og i hvilken udstrækning den hidtidige personkreds for §
110 ændres som følge af tilføjelsen ”akut”. Blå Kors bemærker i den
forbindelse, at det er vanskeligt at se, hvordan ”akuthed” og ”alle andre
muligheder udtømt” kan afprøves i praksis.
Blå Kors, Hjem til Alle, Rådet for Socialt Udsatte, SBH, Selveje Danmark,
Stenbroens Jurister og WeShelter skriver i deres høringssvar, at de ser det
som afgørende for en god overgang til egen bolig, at det enkelte menneske er
tryg ved og enig i den plan, der er blevet lagt, herunder om valg af bolig. Der
udtrykkes på den baggrund et ønske om, at det fremgår direkte af
bestemmelsen, at en underskrevet lejekontrakt til egen bolig er en af
forudsætningerne for, at kommunen kan udskrive borgeren til egen bolig.
Gadejuristen skriver i deres høringssvar og i tilknytning til ovenstående tematik
om lejekontrakt, at de undrer sig over, hvilke følger den udsatte, hjemløse
borgers afvisning af at underskrive en lejekontrakt til en anvist bolig i
hjemkommune vil have.
Dansk Socialrådgiverforening, Hus Forbi og Stenbroens Jurister skriver i deres
høringssvar, at der behov for at præcisere, hvad der menes med ”visitation” til
bostøtte eller ”visitation” til botilbud efter §§ 107 eller 108, idet netop
”visitationen” er en forudsætning for at kommunens udskrivningsret træder i
kraft. Der opleves at være ventetider på både botilbud, bolig og bostøtten. Det
anbefales derfor, at udskrivningsretten ikke bør træde i kraft, når der er
”visiteret”, men når bostøtten og boligen eller botilbuddet er tilgængeligt for
borgeren.
Blå Kors, Hus Forbi, KL og Rådet for Socialt Udsatte skriver i deres
høringssvar, at de ser positivt på, at der oprettes en fast track ordning for
10
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0011.png
eventuelle klager over støtte for borgere udskrevet fra hjemløseboformer,
således at uenigheder mellem kommunen og borgeren kan afgøres hurtigt.
Rådet for Socialt Udsatte og SBH bemærker begge, at en fast track ordning på
otte uger kan være for længe, hvis det skal sikres, at forkerte afgørelser ikke
får den konsekvens, at mennesker ender på gaden igen. Rådet for Socialt
Udsatte anbefaler, at fristen gøres endnu kortere. SBH anbefaler, at klagen får
opsættende virkning i forhold til udflytning, mens Ankestyrelsen behandler
klagen.
FSD, Hus Forbi, SBH og Stenbroens Jurister efterspørger i deres høringssvar
en stillingtagen til uenigheder parterne imellem i forbindelse med
kommunernes brug af udskrivningskompetencen, fx hvordan kommunerne
håndterer situationer, hvor borgeren klager til Ankestyrelsen over
udskrivningen eller omfanget af den bevilgede støtte. Der ønskes en
stillingtagen til, hvor borgeren opholder sig i sagsbehandlingsperioden, og
hvem der betaler for borgers ophold imens. Der ønskes desuden en
stillingtagen til, om borgerens klage i givet fald vil få opsættende virkning i
forhold til udflytning, imens Ankestyrelsen behandler klagen.
Housing First Danmark, SBH, Selveje Danmark og WeShelter anfører i deres
høringssvar, at omlægningen begrænser kerneopgaven for
hjemløseboformerne til at tilbyde ophold til borgere, der har akut behov for
botilbud og særlige sociale problemer. Efter WeShelters vurdering vil det være
hensigtsmæssigt, at kerneopgaven også omfatter udredning. I tilfælde, hvor
borgere opholder sig på hjemløseboformer i over tre måneder, anføres, at det
vil være forkert, at borgeren ikke kan modtage den nødvendige kvalificerede
socialfaglige indsats på boformen. Det anføres, at hvis kerneopgaven
udelukkende er ophold, bør det præciseres, hvad der er omfattet af ophold, i
særdeleshed hvilke socialfaglige opgaver der er omfattet, herunder en
præcisering af hjælpen til personer med særlige sociale problemer ift. akutte
vanskeligheder.
HousingFirstDanmark og Kirkens Korshær skriver i deres høringssvar, at de
kan savne, at Socialtilsynets rolle ift. hjemløseboformerne bliver beskrevet i
lovforslaget.
Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Nord skriver i den forbindelse i deres
høringssvar, at det er uklart, hvorledes Socialtilsynet skal føre tilsyn med den
efterforsorg, som tilbuddet leverer. Det er uklart for socialtilsynene, om
efterforsorg er underlagt Socialtilsynet, og i bekræftende fald, i hvilken
udstrækning. Socialtilsynene ønsker specificeret, hvordan de skal skelne
mellem efterforsorg efter § 110 og anden hjælp, f.eks. efter § 85, særligt i det
tilfælde, hvor det foregår i egen bolig, men leveres af hjemløseboformen. Der
efterspørges en præcisering af, hvordan og i hvilken grad socialtilsynet skal
føre tilsyn med efterforsorg, når efterforsorgen finder sted i egen bolig.
Socialtilsyn Nord anfører videre, at der ikke er angivet noget i lovforslaget eller i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget om, hvordan efterforsorg skal
behandles på Tilbudsportalen. Herunder, om der skal angives pladsantal og
takst på Tilbudsportalen, samt om der kræves revisorgodkendt tekst, som for
de øvrige pladser på hjemløseboformer.
Hus Forbi skriver i deres høringssvar, at de anbefaler, at der fastlægges en
rettesnor for udregning af takst på efterforsorg til gavn for både kommuner og
forsorgshjem.
DS og Gadejuristen gør i deres høringssvar opmærksom på, at flytte- og
etableringsudgifter skal medtænkes i lovforslaget i forbindelse med, at borgere
skal flytte i egen bolig efter ophold på en hjemløseboform.
HousingFirstDanmark og Kofoeds Skole efterspørger i deres høringssvar, at
der forud for udskrivning fra hjemløseboformerne så vidt muligt er en plan for,
hvilket fællesskab borgeren kan fortsætte i, og hvordan kontakten til
11
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0012.png
fællesskabet bliver etableret ved boformens hjælp eller som en del af
bostøtteordningen.
Kofoeds Skole anfører i deres høringssvar, at der vil være et
uddannelsesbehov, der knytter sig til de ændringer, der foreslås med
lovforslaget. Lovforslaget lægger op til, at opholdet på en hjemløseboform
fremover skal være kortere og have akut karakter. Derfor mener Kofoeds
Skole, at opholdet fremover skal forberede borgeren på at kunne klare sig i
egen bolig – ofte med støtte. Kofoeds Skole mener, at der bør afsættes midler
til at gennemføre en række uddannelsesmæssige aktiviteter for medarbejdere i
boformerne.
Ældre Sagen skriver i deres høringssvar, at de med hensyn til afgrænsningen
af målgruppen i servicelovens § 110 vil påpege, at der også bør være
opmærksomhed på, om også svær ensomhed kan udgøre en barriere for at
komme i eller fastholde egen bolig.
KL og Københavns Kommune skriver i deres høringssvar, at de ikke
umiddelbart mener, at der er hjemmel til, at lederen af hjemløseboformen kan
bevillige efterforsorg.
Københavns Kommune og Gadejuristen skriver i deres høringssvar, at de er af
den opfattelse, at det i den kommende lovgivning bør fremgå eksplicit, hvis der
indføjes ydelser i visse af boform-bestemmelserne i servicelovens kapitel 20,
som det fx er tilfældet med § 109-bestemmelsen om psykologhjælp. Det
anføres, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis sådanne ændringer alene
fremgår i de nyeste forarbejder til ændringslove. Endvidere anføres, at såfremt
der indføres sådanne ændringer, bør det fremgå, hvilken form for ydelse der er
tale om, og hvordan ydelsen adskiller sig fra servicelovens øvrige ydelser. Der
bør endvidere indføjes i bestemmelsen, at forstanderen tillægges
afgørelseskompetence i forhold til bevilling af ydelse.
SBH, Københavns Kommune og Stenbroens Jurister skriver i deres
høringssvar, at der er en bekymring for, hvad den kommunale udskrivningsret
kommer til at betyde for borgerens ret til at flytte til en anden kommune.
SBH angiver i deres høringssvar, at når handlekommunen har en egnet
lejlighed klar sammen med en handleplan og tilbud om bostøtte, kan
kommunen udskrive en hjemløs borger. Dette afleder en bekymring hos SBH
for, at kommunernes udskrivningsret kan føre til forskelsbehandling, da de
borgere, der ikke ønsker at flytte hjem til den oprindelige opholdskommune,
derved mister nogle rettigheder i forhold til at få hjælp. SBH efterspørger en
stillingtagen til, hvem der kan og skal afgøre borgerens ønske om udflytning til
anden kommune.
Stenbroens Jurister anfører i deres høringssvar, at de oplever, at en række
hjemløseboformer i dag opererer med andre begreber end bortvisning og
udskrivning. Stenbroens Jurister vil anbefale, at det tydeliggøres, at man alene
kan flytte fra en hjemløseboform efter gensidig aftale ved henvisning til faktisk
alternativt tilbud (ikke en natcafe) eller ved bortvisning, samt at det
tydeliggøres, hvilke krav der er gældende for de mulige grunde til at flytte.
Ankestyrelsen skriver i deres høringsvar vedrørende bemærkningerne til § 1, nr.
5, at en kommunal udskrivning fra en hjemløseboform kun bør ske, når borgeren
er indforstået hermed. Ankestyrelsen foreslår, at dette fremgår direkte af
bestemmelsen. Alternativt kunne det tilføjes, at borgerens klage over kommunal
udskrivning er at betragte som om, at borger ikke er indforstået.
LOCHI skriver i deres høringssvar, at det primære formål med et ophold på en
hjemløseboform er en analyse af, hvilken bolig borgeren skal have, og hvilken
støtte borgeren skal have i boligen. LOCHI anbefaler derfor, at begrebet
”botræning” skrives ud af lovgivning og regelsæt. Det anføres, at botræning
ikke er noget, der kan gennemføres inden for refusionsperioden, men er et
12
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0013.png
forhold, der skal arbejdes med kontinuerligt i egen bolig, hvorfor der skal være
anerkendte støttemetoder i brug.
LOCHI angiver videre, at det ift. optag kan overvejes, om en kommune kan
gøre indsigelse på optag og evt. få indsigelsen afprøvet i Ankestyrelsen i
medfør af, at der kan være uenighed om optagelse, når lederen af boformen
fortsat har retten til optag. Det samme kan gøre sig gældende, hvis en borger
efter udskrivning iht. handleplaner og på trods af adækvat støttemetode i egen
bolig, alligevel forlader boligen og søger ophold på en boform. Det anføres, at
her vil det være sagligt at skærpe kommunens indsigelsesret og give mulighed
for en prøvning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
For så vidt angår bemærkningerne fra høringsparterne vedrørende forståelsen
af ”akut”, der tilføjes som en beskrivelse af formålet med hjemløseboformer,
bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der foretages en præcisering i
de generelle bemærkninger. Herved fremgår det nu, at et akut behov opstår,
når andre hjælpemuligheder er udtømte forud for et egentligt ophold på en
boform. Der kan f.eks. være tale om en borger, der bor i egen bolig, men som
ikke kan opholde sig i den uden den nødvendige hjælp, som kommunen ikke
kan træffe øjeblikkelig afgørelse om. Med selvmøderprincippet følger, at
forstanderen har kompetencen til at optage en borger på en hjemløseboform
og dermed skal afdække, om behovet er akut.
For så vidt angår høringsparternes ønske om, at det bør fremgå direkte af
bestemmelsen, at en underskrevet lejekontrakt til egen bolig er en af
forudsætningerne for, at kommunen kan udskrive borgeren til egen bolig, kan
Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at organisationernes bemærkning
har givet anledning til at ændre i bestemmelsen, så det nu indgår som en
betingelse for udskrivning, at såfremt borgeren anvises til en bolig, har
borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og kan flytte ind i
boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der modsvarer borgerens
behov.
Til bemærkningen om, hvilke følger det vil få for en borger i hjemløshed, at
denne afviser at underskrive en lejekontrakt til en anvist bolig, bemærker
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det på baggrund af høringssvaret er
tilføjet i lovforslaget, at såfremt borgeren ikke ønsker at skrive under på den
tilbudte lejekontrakt, vil det ikke have konsekvenser for borgerens ophold på
boformen. Kommunalbestyrelsen vil først kunne gøre brug af
udskrivningskompetencen, når borgeren har underskrevet en lejekontrakt.
Dertil gælder, at udskrivningen af borgeren fra en boform først vil kunne træde i
kraft, når borgeren har en indflytningsklar bolig og den visiterede sociale støtte
kan træde i kraft.
For så vidt angår bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening, Hus Forbi
og Stenbroens Jurister, der ønsker en præcisering af, hvad der menes med
”visitation” til bostøtte eller ”visitation” til botilbud efter §§ 107 eller 108,
bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at organisationernes
bemærkning har givet anledning til at ændre i bestemmelsen. Bestemmelsen
er ændret til, at der skal være ”truffet afgørelse om et botilbud efter §§ 107 eller
108”. Dertil er der tilføjet i bestemmelsen, at såfremt borgeren anvises til en
bolig, har borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og kan
flytte ind i boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der modsvarer
borgerens behov. Ligeledes fremgår det nu, at såfremt der er truffet afgørelse
om et botilbud efter §§ 107 eller 108, vil kommunalbestyrelsen først kunne
træffe afgørelse om at udskrive borgeren fra hjemløseboformen, når borgeren
kan flytte ind på botilbuddet.
For så vidt angår høringsparternes bemærkninger, der omhandler klager over
bostøtten, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at der ikke er fastlagt
tidsfrister for klager efter den foreslåede § 85 a, men at Ankestyrelsen med den
13
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0014.png
nye Fast Track-ordning forpligtes til så vidt muligt at træffe afgørelse i sager om
klager over afgørelser om udskrivning af en borger fra en hjemløseboform
inden otte uger. Ministeriet er bekendt med, at Ankestyrelsen i en længere
årrække har haft for høje sagsbehandlingstider, herunder for kommunale
social- og beskæftigelsessager. Ankestyrelsen fik med finansloven for 2019 en
merbevilling målrettet en generel nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i
henhold til konkrete politiske målsætninger, herunder en målsætning om at
arbejde mod en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger på størstedelen
af det bevillingsstyrede område, herunder for kommunale social- og
beskæftigelsessager. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker i den
forbindelse, at det ikke er muligt at forkorte sagsbehandlingen ydereligere end
de foreslåede otte uger, eftersom der i klagesagerne efter gældende regler
fortsat vil være behov for at oplyse sagen yderligere og høre parterne.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klager over udflytning bør have
opsættende virkning under Ankestyrelsens behandling, kan Social-, Bolig- og
Ældreministeriet oplyse, at der ikke er afsat finansiering til krav om opsættende
virkning. I stedet indføres en Fast Track-ordning, hvor Ankestyrelsen forpligtes
til så vidt muligt at træffe afgørelse i sager om klager over afgørelser om
udskrivning af en borger fra en hjemløseboform inden 8 uger.
For så vidt angår bemærkningerne om, at lovforslaget begrænser
kerneopgaven for hjemløseboformerne til blot at tilbyde ophold til borgere, der
har akut behov for botilbud og særlige sociale problemer, bemærker Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, at det i lovforslaget ikke fremgår ændringer af
servicelovens § 110, stk. 1. Derved skal boformer efter § 110 fortsat tilbyde
”tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp”. Social-, Bolig-
og Ældreministeriet finder således ikke anledning til at præcisere, hvad der er
omfattet af ophold. Der henvises til gældende vejledning samt Socialstyrelsens
faglige anbefalinger til boformernes socialfaglige indsats.
For så vidt angår bemærkningerne, hvoraf det ønskes, at Socialtilsynets rolle
bliver beskrevet i lovforslaget ift., om de skal føre tilsyn med den efterforsorg,
som skal levere, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at lovforslaget
ikke ændrer ved Socialtilsynets tilsyn hverken ift. boformer efter § 110 eller ift.
den efterfølgende hjælp, som er efterforsorg.
For så vidt angår bemærkningerne om efterforsorg, bemærker Social-, Bolig-
og Ældreministeriet, at efterforsorg er en del af § 110-ydelsen, jf. § 110, stk. 1.
Der skal ikke fastsættes og oplyses særskilt takst for efterforsorg, da der er tale
om en ydelse i den pågældende boform og ikke en selvstændig tilbudstype.
Til bemærkninger vedrørende økonomisk støtte til borgeren ved indflytning
henviser Social-, Bolig- og Ældreministeriet til, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og rekruttering udsender en ny, forbedret vejledning om de eksisterende regler,
således at flere hjemløse vil få hjælp til etableringsudgifter, når de får en bolig.
For så vidt angår bemærkningerne fra høringsparterne om, at der forud for
udskrivning fra en boform så vidt muligt bør være en plan for, hvilket
fællesskab borgeren kan fortsætte i, bemærker Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, at det fremgår i bemærkningerne til handleplanen, at
punkterne
”Uddannelse, beskæftigelse og fritid”
og
”Opbygning af sociale
relationer”
indgår på listen over punkter, som handleplanen kan forholde sig til
og opstille mål for. Dertil bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der
med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 er afsat 18,2 mio. kr. til
initiativet ”Understøttelse af fællesskaber i overgangen til egen bolig”. Initiativet
skal understøtte, at de almene boligorganisationer kan styrke omfang og
kvalitet i deres boligsociale indsats i tråd med Housing First-tilgangen, og at
Landsforeningen af Væresteder (LVS) kan skabe netværk omkring de lokale
væresteder og derefter udrulle nye fællesskaber rundt om på værestederne.
Dertil er der afsat midler til etablering af et nationalt partnerskab mod
ensomhed, hvor det vil være muligt at drøfte indsatsen mod ensomhed for
udsatte borgere.
14
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0015.png
For så vidt angår bemærkningerne fra Kofoeds Skole om, at der vil være et
uddannelsesbehov, der knytter sig til de ændringer, der foreslås med
lovforslaget, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der med Aftale
om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 er afsat 22,9 mio. kr. til initiativet
”Investering i civilsamfundets rolle under en styrket implementering af Housing
First”. For at understøtte civilsamfundets rolle i en omlægning af
hjemløshedsområdet blev der afsat midler til en ansøgningspulje til faglig
udvikling og opkvalificering. Midlerne skal styrke organisationerne i deres
indsatser og rolle ift. hjemløseboformerne og styrke samarbejdet med
kommunen om borgerens vej til egen bolig med udgangspunkt i Housing First-
tilgangen, fx også som leverandør af specialiseret bostøtte. Der kan også
søges om midler til efteruddannelse mv., der kan styrke mulighederne for at
tilbyde andre opholdsformer for borgere med komplekse sociale problemer,
som fx har brug for et midlertidigt eller længerevarende ophold med mere
omfattende støtte. Midlerne udmøntes af Socialstyrelsen og er afsat i 2024.
Til KL og Københavns Kommunes høringssvar om, at der ikke umiddelbart ses
hjemmel til, at lederen af hjemløseboformen kan bevillige efterforsorg, kan
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at hjemlen uforandret fremgår af
§ 110, stk. 1, hvori det fremgår, at skal tilbydes ”efterfølgende hjælp”. Der
henvises i øvrigt til Ankestyrelsens principafgørelse 9-21.
For så vidt angår bemærkningerne fra Københavns Kommune og Gadejuristen
om, at det bør fremgå eksplicit i lovforslaget, hvis der indføjes ydelser i visse
bestemmelser i servicelovens kapitel 20, kan Social-, Bolig- og
Ældreministeriet oplyse, at der ikke indføjes sådanne ydelser.
For så vidt angår bemærkningen fra SBH, Københavns Kommune og
Stenbroens Jurister, der udtrykker en bekymringen for, hvad den kommunale
udskrivningsret kommer til at betyde for borgerens ret til at flytte til en anden
kommune, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der med
lovforslaget ikke ændres på borgeres ret til at flytte kommune. Social-, Bolig-
og Ældreministeriet bemærker hertil, at det er muligt for både opholds- og
hjemkommune at foretage en boligsocial anvisning. Såfremt borgeren skal
udskrives til et tilbud efter serviceloven, er der intet til hinder for, at borgeren
visiteres til et tilbud, der ikke er beliggende i den kommune, der træffer
afgørelse om tilbuddet og udskrivningen.
For så vidt angår bemærkningerne fra Ankestyrelsen om kommunal
udskrivningsret, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det er tilføjet
til bestemmelsen, at det er et krav, at borgeren skal have indgået en
lejekontakt, hvis borgeren skal i egen bolig.
For så vidt angår LOCHIs ønske om, at ”botræning” skrives ud af lovforslaget,
idet begrebet ikke er i tråd med Housing First-tilgangen, kan Social-, Bolig- og
Ældreministeriet oplyse, at dette ønske efterkommes. Det fremgår således af
lovforslagets almindelige bemærkninger, at der i boformens arbejde med
borgeren kan indgå social og praktisk støtte inden for alle dimensioner af
borgerens liv. Aktiviteter kan anvendes både til at udrede og afprøve borgerens
ressourcer og støttebehov og i forbindelse med optræning af færdigheder.
For så vidt angår LOCHI´s bemærkninger om, at en kommune skal kunne gøre
indsigelse ift., at en borger optages på en hjemløseboform, bemærker Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, at dette ikke kan efterkommes, idet det substantielt
vil være i strid med selvmøderprincippet, der gælder på området.
4.1.4.
Ny handleplansbestemmelse (Krav om udarbejdelse af handleplaner
for borgere på boformer efter § 110)
15
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0016.png
Blå Kors, DS, FSD, Horsens Kommune, HousingFirstDanmark, Hus Forbi,
Kirkens Korshær, KL, Københavns Kommune, Landsforeningen Arbejde Adler,
WeShelter skriver i deres høringssvar, at det er positivt, at alle med ophold på
hjemløseboformer skal have en handleplan.
Blå Kors, Den Sociale Investeringsfond, Hjem til Alle og Rådet for Socialt
Udsatte skriver i deres høringssvar, at § 142-handleplaner ideelt set også kan
anvendes forebyggende i forhold til borgere i risiko for hjemløshed/tilbagefald til
hjemløshed og altså tilbydes flere end blot borgere med aktuelt ophold på en
hjemløseboform.
CFSA, Selveje Danmark og WeShelter anfører i deres høringssvar, at det
fremgår af lovforslagets bemærkninger til forslaget om at indføre § 85 a, at det
kan indgå i arbejdet med handleplanen, om boformen ”på anden vis” kan støtte
borgeren i overgangen til egen bolig. Her ønskes, at det gøres klart, hvad ”på
anden vis” omfatter. CFSA anfører i den forbindelse, at det vil være en fordel
for anvendelsen af lovændringen, hvis det fremgår, hvordan frivillige sociale
indsatser kan indtænkes i myndighedernes arbejde med handleplaner og
helhedsorienterede indsatser.
Blå Kors, Københavns Kommune og Selveje Danmark skriver i deres
høringssvar, at det må imødeses, at lovændringen vil medføre en betydelig
udvidelse af det kommunale sagsbehandlingsarbejde for at sikre, at alle med
ophold på en hjemløseboform får en handleplan, som opfylder de angivne
indholdskrav. I medfør heraf kan aktørerne være bekymrede for, om
handleplanerne vil blive udarbejdet tilstrækkeligt hurtigt og være dækkende for
borgernes ofte komplekse behov. Den anførte økonomiske kompensation til
kommunerne for løsning af de øgede administrative opgaver ved reformen
vurderes at være en undervurdering af opgavernes omfang.
Hjem til Alle, Rådet for Socialt Udsatte, HousingFirstDanmark og KL skriver i
deres høringssvar, at de er af den opfattelse, at der er behov for opstilling af
nogle faglige kriterier og standarder for kvaliteten i arbejdet med borgerens
handleplan. Dette kunne fx ske via et tilsyn.
Hjem til Alle og Rådet for Socialt Udsatte bemærker i forlængelse heraf, at det
kommunale tilsyn både bør omfatte kommunalbestyrelsens overholdelse af
kravet om udarbejdelse af handleplan samt opfyldelse af krav til indhold i
handleplan. Herunder hvorvidt støtten (bostøttemetode og praktisk støtte til
overgangen til egen bolig) afspejler og opfylder borgerens behov. Hjem til Alle
anfører videre, at såfremt der ikke er opbakning til, at indhold og kvalitet i
handleplanerne omfattes af tilsyn, foreslår Hjem til Alle, at der som minimum
laves en grundig opfølgende evaluering af implementeringen af omlægning af
hjemløseindsatsen.
Hjem til Alle og Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at der udarbejdes
retningslinjer for niveauer for økonomisk støtte i overgangen til egen bolig samt
tilføjes et obligatorisk punkt i handleplanen vedrørende borgerens økonomiske
situation og behov for økonomisk støtte i overgang til eget hjem.
KL og Købehavns Kommune skriver i deres høringssvar, at der kan være en
diskrepans mellem retssikkerhedslovens §9, stk. 2, samt Ankestyrelsens
praksis i forhold til, hvem der er handlekommune for borgere, der har ophold på
en hjemløseboform, og det, der lægges op til i lovforslaget – og anfører, at det
er borgerens hjemkommune (betalingskommunen), der skal varetage
udarbejdelsen af den styrende handleplan.
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Fagligt selskab for Psykiatriske
Sygeplejersker og Selveje Danmark skriver i deres fælles høringssvar, at de
undrer sig over den valgte formulering om, at handleplanen
”bør udarbejdes ud
fra borgerens forudsætninger”.
De mener, at det bør fremgå af lovforslaget, at
handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt
muligt i samarbejde med denne.
16
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0017.png
Ankestyrelsen skriver i deres høringssvar, at der bør være en præcisering i
gengivelsen af Ankestyrelsens undersøgelse fra 2017 vedrørende kommunernes
brug af handleplaner.
LVS skriver i deres høringssvar, at det er vigtigt, at det i forbindelse med en
udskrivning af en borger fra en boform til egen bolig tænkes ind i handleplanen
eller i en helhedsorienteret plan, hvordan borgeren inkluderes i fællesskaber og
aktiviteter uden for egen bolig. LVS anbefaler derfor, at der også nævnes
”aktivitets- og samværstilbud” i lovforslaget § 142 stk. 2, punkt 4.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Med hensyn til bemærkningerne om, at handleplanerne bør tilbydes til flere end
blot borgere med aktuelt ophold på en hjemløseboform, kan Social-, Bolig- og
Ældreministeriet oplyse, at kommunalbestyrelsen ifølge gældende regler for
servicelovens § 141, stk. 2 skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når
hjælpen efter serviceloven ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke
eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt
har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige
udviklingsmuligheder. Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan for så vidt angår
bemærkningerne om, at den anførte økonomiske kompensation til
kommunerne vurderes at være en undervurdering af opgavernes omfang,
henvise til, at den økonomiske kompensation er fastsat på baggrund af en
forhandling mellem ministeriet og KL.
For så vidt angår ønsket om en uddybning af, hvordan boformerne ”på anden
vis” kan støtte borgeren i overgangen til egen bolig, bemærker Social-, Bolig-
og Ældreministeriet, at det tilføjes i lovforslaget, at boformen på anden vis vil
kunne støtte borgeren i overgangen til egen bolig, for eksempel ved at levere
praktisk støtte til borgeren. Dertil uddybes det, at kommunalbestyrelsen i øvrigt
vil kunne vælge at inddrage frivillige, sociale indsatser i forbindelse med
udarbejdelsen af handleplanerne. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker
i øvrigt, at det er kommunen, der skal dække borgernes behov, der ligger ud
over indholdet af en boform, gennem servicelovens voksenbestemmelser eller
eventuelt anden lovgivning.
Med hensyn til ønsket om, at det kommunale tilsyn også bør omfatte krav til
indhold i handleplanen, kan ministeriet oplyse, at spørgsmål om
kommunalbestyrelsens overholdelse af kravet om at udarbejde en handleplan
for borgere i hjemløshed, der har ophold på en boform efter § 110 i
serviceloven, vil være omfattet af det kommunale tilsyns kompetence. Tilsynet
med kommuner og regioner varetages af Ankestyrelsen med Social-, Bolig- og
Ældreministeriet som øverste tilsynsmyndighed. Ankestyrelsen fører efter
kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1, tilsyn med, om kommunerne overholder
den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan ikke
tage stilling til, om en kommune har handlet rimeligt eller hensigtsmæssigt eller
til kommunens skøn, så længe skønnet udøves inden for lovgivningens
rammer. Ankestyrelsen vil som tilsynsmyndighed dermed alene have
kompetence til at vurdere, om handleplanen opfylder de retlige krav, der i
serviceloven er stillet til handleplanen.
Til ønsket om en opfølgende evaluering af implementeringen af omlægning af
hjemløseindsatsen, herunder udarbejdelsen af handleplaner for borgere med
ophold på hjemløseboformer, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet henvise til
Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed, som er nedsat til at følge
udviklingen på hjemløseområdet i perioden 2022-2025. Der er dertil afsat
midler til, at partnerskabet i 2023 samt i 2025 kan igangsætte undersøgelser
eller analyser, der kan give ny viden om indsatsen mod hjemløshed. Herved vil
der være mulighed for, at partnerskabet kan igangsætte en undersøgelse af
kvaliteten af handleplanerne.
17
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0018.png
For så vidt angår høringsparternes ønsker om nye obligatoriske punkter i
handleplanen, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det følger med
aftalen, at der stilles krav om udarbejdelse af handleplaner for borgere med
ophold på en hjemløseboform, som det kendes fra servicelovens § 141. Det
fremgår af aftaleteksten, at borgerens eventuelle ønske om, at
hjemløseboformen kan optræde som leverandør på hele eller dele af bostøtten
til borgeren, eller at boformen på anden vis kan støtte borgeren i overgangen til
egen bolig, kan indgå som led i udarbejdelsen.
For så vidt angår ønsket om, at handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne, kan Social-, Bolig-
og Ældreministeriet henvise til lovforslagets bemærkning til bestemmelsen,
hvoraf det fremgår, at
”Hvis borgeren ikke selv vil eller kun vanskeligt kan indgå
i en dialog om udarbejdelse af en handleplan, skal tilbuddet fremsættes over
for den, der varetager pågældendes interesser, som f.eks. nære pårørende
eller en støtte- og kontaktperson, værge, bisidder eller en anden person, der
har fuldmagt til at repræsentere borgeren. Formålet med den foreslåede
bestemmelse er, at borgeren bør have mulighed for at medvirke ved
behandlingen af sin egen sag.”
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan i øvrigt
henvise til retssikkerhedsloven § 4, hvoraf det fremgår, at borgeren skal have
mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen
tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan
udnytte denne mulighed.
Ministeriet skal til KL’s bemærkning vedrørende forholdet mellem handle- og
betalingskommuner bemærke, at visitations- og betalingsansvaret på det
sociale område er samlet hos én kommune – handlekommunen – som derfor
også har ansvaret for udarbejdelse af eventuelle handleplaner for borgeren.
For borgere med ophold på boformer efter § 110 i serviceloven følger
fastlæggelsen af handlekommuneansvaret af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Heraf følger, at
handlekommuneansvaret for en borger med ophold på en boform efter § 110
og dermed ansvaret for at udarbejde en handleplan påhviler den kommune,
hvor borgeren havde bopæl eller sædvanligt ophold i forud for optagelsen på
boformen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at man imødekommer
Ankestyrelsens ønske om en præcisering i gengivelsen af Ankestyrelsens
undersøgelser fra 2017 vedrørende kommunernes brug af handleplaner.
4.1.5.
Ændring i refusionsreglerne (Omlægning af refusionsordningen på
hjemløseområdet)
Blå Kors, DS, Hjem til Alle, Hus Forbi, Kirkens Korshær, KL, Københavns
Kommune, Selveje Danmark og Stenbroens Jurister skriver i deres
høringssvar, at de finder det positivt, at støttemetoder fra Housing First-
tilgangen udbredes, og at kommunerne vil få refusion for udgifter til bostøtte
efter udskrivning fra en hjemløseboform, da det vil føre til mere
hensigtsmæssige incitamenter for kommunerne i indsatsen mod hjemløshed.
Selveje Danmark og KL skriver videre i deres høringssvar, at de finder det
positivt, at en kommune kan opnå 50 procent i statsrefusion for udgifter til en
borgers ophold på et botilbud efter § 107 i en periode på op til seks måneder,
hvis kommunalbestyrelsen anviser en borger til ophold på den nævnte type
botilbud efter ophold på en hjemløseboform.
BL, DSI, FSD, Hjem til Alle, Kirkens Korshær, KL, Københavns Kommune,
Rådet for Socialt Udsatte og Stenbroens Jurister skriver i deres høringssvar, at
den foreslåede refusionsordning for § 85 a bør omfatte alle borgere i
hjemløshed og dermed også borgere, der ikke opholder sig på en
hjemløseboform. Aktørerne har således et ønske om, at der også ydes refusion
for udgifter til bostøtte til mennesker, der er i risiko for at ende i hjemløshed,
18
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0019.png
eller borgere, der er hjemløse, men som ikke opholder sig i midlertidige
boformer efter serviceloven – fx gadesovere eller sofasurfere.
BL og DSI skriver videre i deres høringssvar, at de ser et muligt
incitamentsproblem i at forebygge egentlig hjemløshed hos gruppen af unge i
risiko for hjemløshed, hvis kommunerne kun kan få refusion på bostøtte efter §
85 a, såfremt borgeren i hjemløshed har været på en hjemløseboform.
KL og FSD skriver videre i deres høringssvar, at de er af den opfattelse, at det
for gruppen af borgere, der har opholdt sig på en hjemløseboform, og som
efterfølgende har haft behov for yderligere udredning på et botilbud efter § 107,
bør gælde, at der kan ydes refusion for hjælpen i eget hjem efter udflyning fra
et botilbud efter § 107.
DSI, Hjem til Alle, Kirkens Korshær, Københavns Kommune og Rådet for
Socialt Udsatte er bekymrede for, at lovforslaget kan medføre et incitament for
kommunerne til at give mennesker i hjemløshed mindre intensiv og
længerevarende støtte, end hvad behovet er. Bekymringen tager
udgangspunkt i, at refusionen er den samme uanset om CTI, ICM eller ACT-
metoden tildeles som støtte.
Hjem til Alle foreslår i forlængelse heraf en progressiv refusion på
bostøttemetoderne i § 85 a, hvor kommunen får en gradvis højere refusion, alt
efter om borgeren modtager CTI, ICM eller ACT-støtte. Hjem til Alle anbefaler,
at refusionsordningen for § 85 a omlægges, så den giver kommunerne
incitament til at vælge den bostøtte, borgeren har behov for, samt at der ikke er
tidsbegrænsning på refusionen.
Københavns Kommune bemærker desuden, at der i forslaget kun ydes
refusion på Housing First bostøtte i op til to år, men at eksempelvis ACT-støtte
er tidsubegrænset. Københavns Kommune mener derfor, at der bør være
mulighed for en forlængelse af refusionen for de borgere, hvor det vurderes, at
der fortsat er behov for Housing First-støtten ud over de to år.
DSI anfører også, at det potentielt kan blive problematisk, at varigheden af
bostøtten er fastlagt til maksimalt to år, og det anføres, at kommunen herefter
først igen kan få refusion til bostøtte til den enkelte borger, hvis denne
indskriver sig på en hjemløseboform.
Selveje Danmark og WeShelter skriver i deres høringssvar, at 90 dages ophold
er for kort tid for hjemløseboformerne ift. at få borgerne godt videre.
Selveje Danmark skriver videre, at det er deres medlemmers erfaringer, at det
typisk tager ca. seks måneder at få udredt årsagerne til hjemløshed, borgerens
støttebehov, hvilken kommune der er handlekommune mv.
WeShelter bemærker desuden, at en bekymring af mere general karakter er, at
”fortællingen om herberget” kan blive, at et menneske i hjemløshed ikke må
opholde sig der mere end 90 dage grundet længden af refusionsperioden. Det
skal således sikres, at det altid er klart for den enkelte borger, at
vedkommende ikke automatisk bliver udskrevet efter 90 dage.
Hus Forbi og DS angiver i deres høringssvar, at de er er opmærksomme på, at
hensigten med lovforslaget ikke er, at borgeren kun må opholde sig på
boformen i 90 dage, men at de kan være bekymret for, at tilskyndelsen for
kommunerne vil påvirke den fleksibilitet og opholdslængde, som borgeren har
brug for, særligt ift. de mest udsatte borgere.
Hus Forbi gør dertil opmærksom på, at de såkaldte kroniske og episodiske
hjemløse, som er kendetegnet ved at have omfattende og kaotiske
problematikker og yderligere har korte ophold på hjemløseboformer, vil
udfordre ambitionen om at blive udredt inden for tre måneder.
19
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0020.png
Blå Kors, FSD og SL skriver i deres høringssvar, at de mener, at
refusionsperioden på seks måneder for borgeres ophold på botilbud efter § 107
er for kort tid henset til den belastningsgrad, der typisk vil være for borgere,
som bevilges et sådant ophold.
SL skriver videre i deres høringssvar, at der ved refusionsordningen er et
stærkere incitament til at få borgeren i egen bolig frem for at vælge den
boligform, der bedst dækker borgernes behov. SL kan på den baggrund være
bekymrede for, om mennesker med behov for et §§ 107 eller 108-ophold først
vil blive forsøgt placeret i egen bolig og med stor risiko for, at det ikke lykkedes,
og borgerne dermed kommer tilbage i hjemløshed og/eller får en forværring af
tilstanden.
KL skriver i deres høringssvar, at de er bekymret for, at udskrivningsretten i et
betydeligt omfang reelt ikke kan anvendes, selvom kriterierne er opfyldt. Dette
gælder i de tilfælde, hvor borgeren måske ikke ønsker at flytte tilbage til sin
hjemkommune eller ikke ønsker den anviste lejlighed. Det anføres, at dét, at
borgeren til enhver tid kan optages på en hjemløseboform, sætter
udskrivningsretten ud af kraft og vil kunne få betydelige økonomiske
konsekvenser for kommunerne. KL ønsker derfor en præcisering af, om der i
tilfælde af, at borgeren ikke ønsker at benytte det tilbud, kommunen har
bevilliget, selvom Ankestyrelsen har afgjort, at tilbuddet er adækvat, fortsat vil
være 50% refusion under hele opholdet.
KL skriver endeligt, at de er tilfredse med, at der oprettes et Fast Track i
Ankestyrelsen, hvor uenigheder mellem kommunen og borgeren kan afgøres
hurtigt. KL savner dog en præcisering i forhold til, om sagsbehandlingstiden
indgår i de 120/90 dage, hvor der er 50% refusion.
Ankestyrelsen skriver i deres høringssvar, at der bør være en præcisering i
gengivelsen af Ankestyrelsens undersøgelser fra 2021 vedrørende
kommunernes brug af handleplaner.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
For så vidt angår bemærkningerne om, at refusionsordningen bør udvides til
andre borgere end de, som har ophold på hjemløseboformer, kan Social-,
Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at lovforslaget omfatter en omlægning af den
nuværende refusionsordning. Eftersom refusionsomlægningen omhandler de
midler, som allerede i dag anvendes på § 110-området, tilføres der ikke midler
til nye opgaver. Refusionsordningen vil have karakter af likviditetsrefusion. Med
refusionsomlægningen følger refusionen så at sige borgeren og skal give
kommunen økonomisk incitament til at hjælpe borgere videre fra
hjemløseboformen til egen bolig eller botilbud. Social-, Bolig- og
Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at lovforslaget ikke vil ændre på, at
kommunerne fortsat har ansvar for at træffe afgørelser om hjælp og støtte efter
serviceloven. Dette gælder også på områder, hvor der ikke er refusion.
Kommunernes forpligtelse vil dermed fortsat gælde, selvom der gives refusion
på tilbud efter § 107.
For så vidt angår bemærkningerne, hvormed høringsparterne udtrykker et
ønske om at udvide refusionsperioden på boformsopholdet, kan Social-, Bolig-
og Ældreministeriet oplyse, at lovforslaget omfatter en omlægning af den
nuværende refusion. Eftersom refusionsomlægningen, som nævnt ovenfor
omhandler de midler, som allerede i dag anvendes på § 110-området, tilføres
der ikke midler til nye opgaver. Endvidere henvises til, at omlægningen med
lovforslaget indfases, således at der i 2023, 2024 og 2025 gives refusion i 120
dage pr. løbende år, mens det fra 2026 og derefter gives i 90 dage pr. løbende
år.
På baggrund af høringssvarende har Social-, Bolig- og Ældreministeriet været i
dialog med KL og set på muligheden for, at der også kan hjemtages refusion i
det tilfælde, at en borger først udskrives fra en hjemløseboform til et § 107-
20
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0021.png
botilbud, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at borgeren skal
have bostøtte i egen bolig. Det vurderes muligt inden for den økonomiske
ramme, hvorfor det imødekommes, at der kan hjemtages refusion på op til to år
efter udskrivning fra hjemløseboformen på den efterfølgende foreslåede
bostøtte efter de specialiserede bostøttemetoder – også i de tilfælde, hvor
borgeren forinden at komme i egen bolig har haft et ophold på et § 107-
botilbud. Lovforslaget tilpasses herefter.
Til spørgsmål vedrørende refusionsperiode og Fast Track klageadgang i
Ankestyrelsen kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at der ikke er
afsat finansiering til, at der skal indføres opsættende virkning på klager over
tildeling af støtte. Det er i dag muligt at klage til Ankestyrelsen over indholdet i
den tildelte bostøtte. Med aftale om omlægning af hjemløseindsatsen indføres
et Fast Track på denne klageadgang. Det betyder, at borgeren også fremover
vil kunne klage over omfanget eller indholdet i den tildelte støtte, og at denne
klage behandles i Fast Track klageadgangen. Dertil vil borgeren kunne klage,
hvis dette ikke er beskrevet i afgørelsen om bostøtte. Ankestyrelsen vil således
kunne hjemvise sagen til kommunen til yderligere oplysning, men ikke ændre
valget af bostøtteleverandøren.
For så vidt angår bemærkningerne, hvori der udtrykkes et ønske om en trinvis
refusionsmodel for de specialiserede støttemetoder, bemærker Social-, Bolig-
og Ældreministeriet, at de forskellige bostøttemetoder er henvendt til forskellige
delmålgrupper af borgere i hjemløshed. Tilsammen giver metoderne mulighed
for at imødekomme de varierende støttebehov, som gør sig gældende for
målgruppen af borgere, der i eller er i risiko for hjemløshed. Det er fortsat
kommunalbestyrelsens opgave at tildele den støtte, der matcher borgernes
behov, samt at bevillige støtte i den periode, som borgeren har brug for.
Ligesom de skal i dag. Ved at knytte refusion til bestemmelsen understøttes
kommunernes incitament til at investere i de indsatser, vi ved, virker, og som
giver borgerne den rette hjælp. Dertil kan nævnes, at de beregninger, der
findes på området, viser, at Housing First betaler sig – også uden refusion. Det
vurderes uhensigtsmæssigt, hvis den kommunale egenbetaling for de
forskellige bostøttemetoder bliver tilnærmelsesvis den samme. Dette skyldes,
at prisforskellen er udtryk for stor forskel på tværs af metoderne i forhold til
indhold, længde af forløb og intensitet. De tre bostøttemetoder kan ikke træde i
stedet for hinanden, men supplerer hinanden, da de er henvendt til forskellige
delmålgrupper.
Derudover kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at grænsen på de
to års refusion på bostøtten er fastlagt ud fra en faglig vurdering af, hvor langt
et forløb med den mest intensive af de evidensbaserede bostøttemetoder
typisk strækker sig over. Dertil bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at
bostøtteindsatserne ICM-metoden eller ACT-metoden ikke pr. automatik skal
stoppe, fordi refusionsperioden for indsatsen ophører. Med refusions-
omlægningen ændres ikke på kommunens forpligtigelse til at yde den rette
støtte til borgeren.
For så vidt angår Ankestyrelsens ønske om en præcisering i gengivelsen af
Ankestyrelsens undersøgelser fra 2021, bemærker Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, at lovforslaget tilpasses Ankestyrelsens præcisering.
4.1.6.
Øvrige bemærkninger til lovforslaget
Hjem til Alle, Hus Forbi, Kirkens Korshær og Stenbroens Jurister skriver i deres
høringssvar, at de anbefaler, at der udvikles en model, der i tråd med Housing
First giver den enkelte større selvbestemmelse ift., hvor vedkommende ønsker
at bo og modtage støtte – også på tværs af kommunegrænser. Fx en model for
mellemkommunal refusion eller udligning af udgifter. Hus Forbi anbefaler, at
der oprettes en slags ”social udvekslingsordning” af borgere, som ønsker at
komme i betragtning til den boligsociale akutliste i en ny kommune.
21
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0022.png
Kirkens Korshær og SBH skriver i deres høringssvar, at de ser et behov for, at
der kommer et større fokus på at sikre gældsrådgivning for borgere, der er
kommet i egen bolig og tidligere var i hjemløshed.
BL og SL skriver, at den helt afgørende betingelse for, at hjemløseaftalen kan
blive en succes, er, at der sker en professionel og grundig social opfølgning i
forhold til de hjemløse og udsatte grupper, der anvises en bolig. SL anfører
videre, at de ønsker en opfølgende analyse af, hvilken betydning
refusionsreglerne har for valg af tilbud til borgerne.
DS angiver i deres høringssvar, at de går ud fra, at servicelovens §142, stk. 5,
bliver konsekvensrettet, når ”Aftale om rammerne for en helhedsorienteret
indsats for borgere med komplekse problemer” bliver omsat til lov, således at
det bliver muligt at tilbyde borgere i hjemløshed en indsats efter HOI-loven.
KL skriver i deres høringssvar, at de er af den opfattelse, at lovforslaget ikke
tager højde for de øgede omkostninger til administration, som lovforslaget
lægger op til, og at der derfor er behov for, at der sker en tilførsel af yderligere
midler.
Københavns Kommune opfordrer i deres høringssvar til, at muligheden for at
afholde nødvendige udgifter til indretning udvides til at gælde alle boliger, som
kommunen anviser til, herunder også udslusningsboliger, og ikke kun
deleboliger. Københavns Kommune ser i den forbindelse frem til at modtage
den varslede kommende vejledning om brug af enkeltydelser ifm. etablering af
eget hjem til borgere ramt af hjemløshed.
Selveje Danmark anfører i deres høringssvar, at hjemløseboformerne bør blive
tildelt ekstra midler i de tilfælde, at en borger i målgruppen for et botilbud efter
§§ 107 eller § 108 har ophold på en hjemløseboform. Det anføres, at der er
borgere, der er særligt ressourcekrævende, og som på grund af lange
ventetider til §§ 107- og 108 ofte er placeret på boformen i lange perioder, og
at der derfor bør tilfalde boformen ekstra midler, svarende til ressourcetrækket
under borgerens ophold. Selveje Danmark foreslår, at der indføres en
tillægstakst for borgere i denne målgruppe.
Stenbroens Jurister skriver i deres høringssvar, at de ofte oplever, at det kan
være overvældende for tidligere hjemløse at få en bolig, og at hjemløse får det
psykisk svært, når de kommer indenfor. Stenbroens Jurister opfordrer til, at der
i perioden, hvor tidligere hjemløse modtager bostøtte efter servicelovens § 85
a, ikke sanktioneres i offentlige ydelser efter aktivloven, såfremt bostøtten har
et sådant omfang, at det kan være svært for den tidligere hjemløse også at
deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter, eller at bostøtte efter § 85 a
accepteres som den beskæftigelsesfremmende aktivitet, således at den
tidligere hjemløse kun skal forholde sig til bostøtten.
Ældre Sagen skriver i deres høringssvar, at det er helt afgørende for at sikre en
helhedstilgang til udsatte ældre, at hjemmeplejen inddrages i tværgående
teams, så det sikres, at udsatte ældre modtager den rette hjælp, støtte og
pleje. Udsatte ældre med behov for hjemmehjælp har ofte mere specialiserede
behov. Ældre Sagen mener, at det er helt afgørende for, at udsatte kan komme
ud af hjemløshed, at der foretages en konkret og individuel vurdering af den
enkeltes behov. Det bør således undgås, påpeger Ældre Sagen, at
kommunerne anvender ensartede løsninger, som alle udsatte skal passe ind i.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Social-, Bolig- og Ældreministeriet noterer sig ønsket om en model, der giver
den enkelte større selvbestemmelse ift. handle-/betalingskommuneregler. Det
bemærkes hertil, at Det Nationale Partnerskab skal drøfte spørgsmål
vedrørende afklaring af handle-/betalingskommuner samt følge op på, hvordan
omlægningen påvirker samarbejdet mellem kommuner og organisationer om
den enkeltes vej ud i egen bolig.
22
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0023.png
For så vidt angår bemærkningerne om, at der ses et behov for et større fokus
på at sikre gældsrådgivning for borgere, der er kommet i egen bolig og tidligere
var i hjemløshed, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet henvise til, at der nu
er enighed om en model for udmøntning af varige midler til gældsrådgivning,
der skal sikre socialt udsatte bedre hjælp til gældsafvikling i forlængelse af
aftalen om Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige af d. 20. juni 2022
indgået mellem regeringen samt Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og
Kristendemokraterne.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan til bemærkningen om, at der bør være
en professionel og grundig social opfølgning i forhold til de hjemløse og udsatte
grupper, der anvises en bolig, henvise til Det Nationale Partnerskab mod
Hjemløshed, som er nedsat til at følge udviklingen på hjemløseområdet i
perioden 2022-2025. Der er dertil afsat midler til, at partnerskabet i 2023 samt i
2025 kan igangsætte undersøgelser eller analyser, der kan give ny viden om
indsatsen mod hjemløshed.
I henhold til bemærkningen om, at det bør blive muligt at tilbyde borgere i
hjemløshed en indsats efter en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats i
forlængelse af den politiske aftale af 7. juni 2022 om udmøntning af Aftale om
rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse
problemer, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at regeringen ikke
har taget stilling til det videre arbejde med helhedsorienteret indsats.
For så vidt angår bemærkningerne fra KL om, at der er behov for, at der sker
en tilførsel af yderligere midler, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
at den økonomiske kompensation er fastsat på baggrund af en forhandling
mellem ministeriet og KL.
For så vidt angår bemærkningen fra Københavns Kommune vedrørende
afholdelse af nødvendige udgifter til indretning, kan Social-, Bolig- og
Ældreministeriet henvise til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
udsender en ny, forbedret vejledning om de eksisterende regler, således at
flere hjemløse vil få hjælp til etableringsudgifter, når de får en bolig.
Til spørgsmålet om, hvorvidt hjemløseboformerne bør blive tildelt ekstra midler
i de tilfælde, at en borger i målgruppen for et botilbud efter §§ 107 eller § 108
har ophold på en boform, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet henvise til, at
der er afsat midler til en Analyse af kapacitet på herbergsområdet. Herved
undersøges udviklingen i opholdstid, antallet af pladser og tilbudstyper på
herbergområdet samt dækning af behov blandt forskellige målgrupper i
hjemløshed. Analysen skal endvidere kommer med anbefalinger til den
fremtidige tilrettelæggelse af herbergsområdet, så antallet af pladser på
landsplan løbende svarer til behovet.
For så vidt angår bemærkningen om, at det ønskes, at borgere ikke
sanktioneres i offentlige ydelser efter aktivloven i perioden, hvor de modtager
bostøtte efter servicelovens § 85 a, oplyser Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
at dette ikke imødekommes med lovforslaget, men at det fremgår af
regeringsgrundlaget, at
”de mest udsatte fremover skal helt ud af
beskæftigelsessystemet. I stedet skal de have en bredt funderet indsats med
afsæt i det enkelte menneskes konkrete udfordringer. Målet skal være at styrke
deres muligheder for et bedre og mere værdigt liv og skabe en vej ind i
fællesskabet.”.
I henhold til bemærkningen om, at det er afgørende for, at udsatte kan komme
ud af hjemløshed, at der foretages en konkret og individuel vurdering af den
enkeltes behov, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at kommunen i
tillæg til at visitere borgeren til den rette bostøtte også skal forholde sig til
borgerens øvrige behov som fx praktisk hjælp. Social-, Bolig- og
Ældreministeriet bemærker dertil, at det fremgår af servicelovens § 1, stk. 3, at
”Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af
23
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0024.png
den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den
enkelte.”
Høringsnotat til udvidelse af ordning om
udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.
Høringsnotat til lovforslag om udvidelse af ordning om udslusningsboliger og
indretning af bofællesskaber m.v.
Baggrund
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i perioden 13. juni 2022 til 11. august
2022 hørt en række myndigheder og organisationer om udkast til forslag om
udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber
m.v., som medfører ændring af almenboligloven, almenlejeloven og lov om
sociale service, jf. i bilag 1 vedlagte høringsliste.
Lovforslaget indebærer en udvidelse af målgruppen for udslusningsboliger, så
kommunerne f.eks. også kan anvise kvinder på krisecentre og gadesovere til
udslusningsboliger. Derudover får kommunerne mulighed for at anvende
almene ungdomsboliger og almene ældreboliger som udslusningsboliger, og at
forlænge udslusningsperioden fra 2 år op til 5 år. Forslaget giver desuden
kommunerne mulighed for at afholde udgifter til indretning af kollektive
bofællesskaber (deleboliger).
Forslaget permanentgør dele af frikommuneforsøg vedr. både
udslusningsboliger og deleboliger.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
BL, Danner, Dansk Sygepleje Selskab, Esbjerg Kommune, Faglige seniorer,
Helsingør Kommune, Hjem til Alle, Holstebro Kommune, Kirkens Korshær, KL,
Københavns Kommune, LOCHI, Mariagerfjord Kommune, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND, Aalborg Kommune.
Følgende høringsparter er fremkommet med høringssvar, men havde ingen
kommentarer:
Ankestyrelsen, DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK), Erhvervsstyrelsen,
Familieretshuset, Finanstilsynet, Glostrup Kommune, Kommunernes
Lønningsnævn, Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende
Forebyggende hjemmebesøg (SUFO), Landsforeningen af Væresteder,
Nationalt Videnscenter for Demens, Odense Kommune, Politiforbundet,
Rigspolitiet, Selveje Danmark, Socialtilsyn Nord.
Bemærkninger der har medført ændringer i udkast til lovforslag
Der foretages tre væsentlige ændringer af lovforslaget på baggrund af
høringssvarene.
1. Lovforslaget § 1, nr. 4 slettes.
I høringsversionen af udkast til lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås, at der i
almenboliglovens § 63, stk. 1 indsættes et nyt 2. pkt.: ”Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at ungdoms- og ældreboliger, som har været udlejet som
udslusningsboliger, ved ledighed på ny skal udlejes som almene ungdoms-
eller ældreboliger.”
24
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0025.png
Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4:
BL bemærker, at udslusningsboliger udpeges blandt de boliger, som er til
rådighed for kommunen via aftaler om kommunal anvisning. En
udslusningsbolig er ikke varigt udpeget som udslusningsbolig. Det er i tråd med
de almindelige principper for kommunal anvisning, at en bolig efter en
anvisning indgår i den almindelige fordeling af boliger mellem henholdsvis
venteliste og kommunal anvisning.
Mariagerfjord Kommune bemærker, at der opstår en inkonsistens mellem
lovforslaget og lovforslagets bemærkninger, om hvorvidt kommunalbestyrelsen
kan eller skal tage stilling til boligens mærkning, når den ikke længere er
udslusningsbolig.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet medgiver, at efter gældende regler vil en
udslusningsbolig ved fraflytning gå tilbage til at blive udlejet som den boligtype,
den havde før, den blev en udslusningsbolig. Der er derfor ikke behov for at
præcisere dette i lovteksten – og § 1, nr. 4 i lovforslaget kan slettes. I lyset
heraf er der til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 3 (§ 1, nr. 3 i
høringsversionen af udkast til lovforslag om udvidelse af ordning om
udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.) blevet tilføjet: ”Det
følger af den foreslåede ændring af almenboliglovens
§ 63, stk. 1,
at uanset om
en udslusningsbolig er indrettet i en familie-, ungdoms- eller ældrebolig,
ophører boligens status som udslusningsbolig ved lejerens fraflytning,
medmindre den almene boligorganisation har indgået aftale med
kommunalbestyrelsen om igen at stille boligen til rådighed for
kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsbolig.”
2. Lovforslagets bemærkningerne om lejekontrakter for udslusningsboliger
præciseres
Bemærkninger til lovforslagets bemærkninger om lejekontrakter
Københavns Kommune og BL bemærker, at det bør klargøres, om der er tale
om midlertidige eller permanente lejekontrakter for boligsøgende, der anvises
til en udslusningsbolig.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i lyset heraf præciseret i
bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale om en lejekontrakt på
almindelige vilkår, dog med en tidsbegrænset udslusningsperiode. Dette følger
af gældende ret.
3. Lovforslagets bemærkninger om forlængelse af udslusningsperioden
præciseres
BL anbefaler, at udslusningsperioden forlænges med minimum et år ad gangen
for at undgå unødvendig administration. Dette understøtter tillige et hensyn til,
at borgeren har sikkerhed for sin boligsituation, for at kunne komme på fode.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i lyset heraf præciseret lovforslagets
bemærkninger, hvorefter udslusningsperioden kan forlænges med minimum et
år ad gangen.
Øvrige bemærkninger til udkast til lovforslag
Høringen har afstedkommet følgende væsentlige bemærkninger til udkast til
lovforslag, som
ikke
har ført til ændringer.
1. Bemærkninger vedrørende kollektive bofællesskaber (deleboliger)
Københavns Kommune bemærker, at det fremstår som om, at målgruppen for
deleboliger udelukkende er hjemløsemålgruppen.
Københavns Kommune foreslår, at de nødvendige udgifter til indretning af
bofællesskaber/deleboliger, herunder til brandsikring og certificeret
brandrådgivning, konteres på ”Overførsler m.v.”. Udgifter vedr. ældreboliger
25
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0026.png
(herunder bl.a. brandsikring) konteres, jf. Indenrigsministeriets autoriserede
kontoplan, på funktion 0.25.19 ”Ældreboliger”.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af afsnit 3.2.2.,
som Københavns Kommune henviser til, at den politiske motivation for
forslaget er, at deleboliger kan anvendes til en delgruppe af borgere i
hjemløshed. Som Københavns Kommune selv pointerer, fremgår det dog
mange andre steder, at deleboliger også kan anvendes af en bredere
målgruppe.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker dertil, at oplysninger om
kontering af udgifter ikke bestemmes i lovforslag.
2. Bemærkninger til målgruppen for udslusningsboliger
LOCHI bemærker, at der ikke er en præcis definition af ”borgere i risiko for at
blive hjemløse”, og at der bør opstilles indikatorer herfor.
Danner bemærker, at målgruppen for udslusningsboliger bør udvides til
voldsudsatte, der modtager ambulant rådgivning.
SAND bemærker, at det er et problem, at udslusningsboliger er tiltænkt
personer, der kan opnå en vis betalingsevne, og
ikke
personer med
permanente psykiske og fysiske problemer. Københavns Kommune bemærker
desuden, at personer med nedsat funktionsevne og lignende ikke bør
udelukkes fra at kunne tilbydes udslusningsbolig, hvis der er udsigt til en
forbedret betalingsevne.
KL og Københavns Kommune ønsker en afklaring af om, hvis der er
sammenfald mellem målgruppe for ældrebolig og udslusningsbolig – og
generel efterspørgsel efter ældreboliger – kan den udsatte person så tilbydes
en ældrebolig på udslusningsboligens vilkår?
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra LOCHI, at
med lovforslaget udvides målgruppen for udslusningsboliger fra den faste
definition af borgere med ophold på specifikke boformer (botilbud efter
servicelovens § 107 og boformer efter servicelovens § 110) til også at omfatte
”borgere i hjemløshed eller, som er i risiko for at ende i hjemløshed” med
henblik på at hjælpe flere personer ud af hjemløshed. Det beror på en konkret
vurdering fra den enkelte kommune, hvem der har behov for at komme i
betragtning til en udslusningsbolig.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer i forhold til høringssvaret fra
Danner, at voldsudsatte personer vil være en del af den udvidede målgruppe
for udslusningsboliger, da den nye målgruppe omfatter: ”personer der opholder
sig i midlertidige botilbud eller boformer efter §§ 107, 109 eller 110 i lov om
social service, personer i hjemløshed eller personer, som kommunen vurderer,
er i risiko for at ende i hjemløshed”. Personer i hjemløshed kan f.eks. være en
person med ophold på et krisecenter, en sofasurfer eller en gadesover. Den
foreslåede ændring vil indebære, at kvinder på krisecenter, jf. servicelovens §
109, også bliver målgruppe for udslusningsboliger. Voldsramte kvinder der
modtager ambulant behandling vil ligeledes kunne vurderes at falde inden for
målgruppen, da de også vil kunne være i risiko for at ende i hjemløshed.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra SAND, at der
er forskel på målgruppen for udslusningsboliger og f.eks. skæve boliger og
diverse servicelovstilbud. Målgruppen for udslusningsboliger er personer, der
efter en periode kan opnå et selvstændigt liv i egen bolig. Her vil ofte være tale
om en målgruppe, som er mindre udsatte end den gruppe af borgere, som
SAND henviser til. Det fremgår således af lovforslaget, at ”boligtypen ikke er
tiltænkt boligsøgende med en varigt nedsat funktionsevne med behov for
vedvarende støtte og
uden udsigt til den nødvendige indtægtsforbedring”.
26
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0027.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra KL og
Københavns Kommune, at hvis en borger falder inden for den berettigede
personkreds for anvisning til en ældrebolig, bør borgeren anvises denne på
normale vilkår.
Det bemærkes i øvrigt, at ibrugtagelse som udslusningsbolig sker efter aftale
mellem kommunen og boligorganisationen. Det foreslås, at det en betingelse
for at omdanne en ældrebolig til en udslusningsbolig, at der generelt ikke er
efterspørgsel efter almene ældreboliger i kommunen.
3. Bemærkninger om klageret og høring
SAND bemærker, at der mangler klageadgang, så det sikres, at kommunen
anviser de rette borgere til udslusningsboligerne.
LOCHI bemærker, at borgeren bør blive hørt i forbindelse med opsigelse af
udslusningsboligen i almene og private boliger.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra SAND, at
efter de almindelige regler om kommunal anvisning kan kommunens afgørelse
ikke påklages af borgeren. Social- og Boligstyrelsen fører som en del af
ressortansvaret tilsyn med kommunernes brug af anvisningsreglerne, ligesom
det kan være et tema mellem boligorganisationer og kommuner i
styringsdialogen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra LOCHI, at
udslusningsboliger kun kan etableres i almene boliger. En eventuel opsigelse
af lejeren i en udslusningsbolig, kan ud over opsigelsesgrundene i lejeloven,
kun ske efter anmodning fra kommunen fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet
en bolig til rådighed i en boform omfattet af serviceloven, jf. almenlejelovens §
4, stk. 3, 2. pkt. Dette har til hensigt at sikre, at borgeren kan anvises til et
passende botilbud, såfremt det viser sig, at udslusningsboligen ikke var en
passende løsning på borgerens behov. Det forventes, at borgeren inddrages i
passende omfang af de sociale myndigheder i forbindelse med opsigelse af
udslusningsboligen.
4. Bemærkninger vedrørende boligudbuddet
KL, Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte og Hjem til Alle
bemærker, at det bør være mulighed for at oprette udslusningsboliger i privat
regi på samme vilkår, som det fremgik af frikommuneforsøgene.
Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte og Hjem til Alle efterspørger
muligheden for at etablere kollektive ungdomsboligfællesskaber.
Kirkens Korshær bemærker, at der mangler fokus på egnede boliger/tilbud til
de allermest udsatte, som har svært ved at finde sig til rette på herberger,
herunder LGBTQ+-personer.
Kirkens Korshær bemærker, at der mangler boliger egnet til hjemløse med
kæledyr, da det kan være en stor barriere for at hjemløse kommer i bolig.
DASYS og Københavns Kommune efterspørger konkrete kriterier til brug for
kommunens vurdering af beboersammensætningen ved etablering af
udslusningsboliger i en almen boligafdeling.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra KL,
Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte og Hjem til Alle alliancen for
så vidt angår muligheden for at oprette udslusningsboliger i privat regi, at der i
forbindelse med frikommuneforsøgene er blevet forsøgt åbnet for at etablere
udslusningsboliger i private udlejningsboliger. Hjemlen er i midlertidig ikke
27
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0028.png
blevet anvendt, og der vurderes på den baggrund ikke at være grundlag for at
permanentgøre forsøget.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra
Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte og Hjem til Alle alliancen for
så vidt angår muligheden for at etablere kollektive ungdomsboliger, at der er
flere udfordringer ved etableringen af ungdomsboligbofællesskaber, da
beboernes indflydelse på, hvem der flytter ind bl.a. bryder med princippet om
lige adgang til ungdomsboliger gennem fællesanvisning. Der pågår et forsøg
med kollektive ungdomsboligbofællesskaber i Københavns Kommune.
Stillingtagen til en evt. permanentgørelse af forsøget afventer erfaringerne
herfra.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Kirkens
Korshær for så vidt angår egnede boliger til de allermest udsatte, herunder
LGBTQ+-personer, at der gennem kommunal anvisning til den almene sektor,
diverse botilbud efter serviceloven, samt særlige initiativer så som skæve
boliger, særligt billige boliger og inklusionsboliger er en stor pallette af
muligheder for at finde et passende boligtilbud til alle borgere i Danmark.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Kirkens
Korshær for så vidt angår boliger til borgere i hjemløshed med kæledyr, at det
er muligt i de enkelte almene afdelinger at beslutte om, der må bo kæledyr. Der
er desuden ofte god mulighed for at have kæledyr i skæve boliger.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra DASYS og
Københavns Kommune, at begrebet ”vurdering af beboersammensætningen”
allerede findes i lovgivningen, jf. f. eks. almenboliglovens § 59, hvorefter
kommunen foretager en vurdering af beboersammensætningen i de aktuelle
boligområder. Der er ikke tidligere blevet efterlyst kriterier for en sådan
vurdering.
5. Generelle bemærkninger til ordningen om udslusningsboliger
Danner og Københavns Kommune bemærker, at reglerne for, at anvise
udslusningsboliger på tværs af kommuner, bør tydeliggøres.
Faglige Seniorer bemærker, at anvendelse af ældreboliger til andre målgrupper
bør forelægges det lokale ældreråd med henblik på udtalelse, før beslutning
træffes.
BL og Københavns Kommune skriver i deres høringssvar om
refusionsordningen for udslusningsboliger.
BL bemærker hertil, at det bør præciseres, om refusionsordningen for
udslusningsboliger betyder, at lejeren betaler den fulde husleje, eller om
boligorganisationen skal modtage leje fra hhv. kommune og borger.
Københavns Kommune foreslår hertil, at der bør være tale om et tilskud, som
udbetales direkte til boligorganisationen.
BL bemærker i deres høringssvar, at de ønsker en afklaring af forholdene om
kommunens opsigelse af lejeren i en udslusningsbolig - kan lejere opsiges på
andre grundlag end ved anvisning til et boform omfattet af serviceloven?
BL bemærker i deres høringssvar, at de ønsker en afklaring af kommunens
mulighed for at opsige en lejer i en udslusningsbolig, hvis det i afslutningen af
en udslusningsperiode viser sig, at lejeren ikke vil opnå tilstrækkelig forbedring
af betalingsevnen.
BL bemærker i deres høringssvar, at de generelt gør opmærksom på, at det er
afgørende, at kommunerne ved anvisningen til udslusningsboliger har fokus
28
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0029.png
på, at borgeren får den rette støtte til at opnå en forbedret betalings- og
boevne.
BL bemærker, at det bør præciseres, at kommunen efter endt udslusning
fortsat hæfter for mislighold som ved almindelig kommunal anvisning.
Københavns Kommune bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at
udslusningsboliger etableres efter aftale med boligorganisationerne, eftersom
de kan afvise at indgå en aftale.
KL bemærker, at kommunerne bør have mulighed for at afholde udgifter til
indretning mv. i udslusningsboliger ligesom deleboliger, da målgruppen
vurderes ligeledes at have svært ved at løfte denne udgift.
Mariagerfjord Kommune bemærker, at det bør tydeliggøres, om der er forskel
på retsvirkningerne af kommunal anvisning efter § 59, stk.1 og § 51 a, stk. 4
(anvisning af flygtninge i bofællesskaber).
Helsingør Kommune bemærker, at der kan opstå udfordring for anvendelse af
ordningerne ift. parallelsamfundslovgivning, som begrænser anvisningsretten i
forebyggelsesområder og udsatte boligområder.
Esbjerg Kommune og Helsingør Kommune bemærker, at der bør tilføres
yderligere midler til kommunerne som følge af øgede udgifter til anvendelse af
udslusningsboligordningen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra Danner og
Københavns Kommune, at det er muligt for både opholds- og hjemkommune at
foretage en boligsocial anvisning. Aftaleteksten, der henvises til, indebærer en
politisk opfordring til, at voldsramte kvinder prioriteres i den kommunale
anvisning, men det er ifølge gældende regler kommunerne, der foretager en
konkret vurdering af anvisningsbehovet.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Faglige
Seniorer, at den enkelte kommunalbestyrelse beslutter, om der er behov for at
indhente udtalelser fra relevante aktører.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra
Københavns Kommune og BL vedrørende refusionsordningen for
udslusningsboliger, at der ikke er sket ændringer i gældende regler og praksis.
Der er tale om, at kommunen refunderer en del af lejen til lejeren, det er derfor
lejeren, der betaler den fulde leje til boligorganisationen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra BL for så vidt
angår om lejere kan opsiges på andre grundlag end ved anvisning til et boform
omfattet af serviceloven, at der er her tale om et meget ekstraordinær brud
med princippet om lejerens uopsigelighed. En lejer i en udslusningsbolig kan
efter de gældende regler kun opsiges, når borgeren findes uegnet til at bebo
boligen og er blevet anvist en plads på et botilbud efter serviceloven.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra BL for så vidt
angår kommunens mulighed for at opsige en lejer i en udslusningsbolig, hvis
lejeren ikke vil opnå tilstrækkelig forbedring af betalingsevnen, at lejeren –
som regel på baggrund af en fælles dialog – altid kan anvises til en anden
bolig med et mere passende huslejeniveau, men ikke kan opsiges fra
udslusningsboligen på baggrund af en formodning om, at betalingsevnen ikke
forbedres. Der er tale om princippet om lejerens uopsigelighed.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra BL for så vidt
angår fokus på, at borgeren får den rette støtte til at opnå en forbedret
betalings- og boevne, at kommunernes støtteforpligtigelser i forbindelse med
29
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0030.png
boliganvisning af borgere i hjemløshed foreslås skærpet, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5. Desuden er det allerede en almindelig del af kommunens opgaver og
forpligtelser efter formålsbestemmelsen i servicelovens § 81.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved
brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller
private tilbud.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra BL
vedrørende, hvorvidt kommunen efter endt udslusning fortsat hæfter for
mislighold som ved almindelig kommunal anvisning, at det fremgår af afsnit
3.1.1 i lovforslagets bemærkninger om udslusningsboliger at ”kommunen
betaler lejen fra det tidspunkt, den ledige bolig er til rådighed for
kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Endvidere garanterer
kommunen for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over
for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.” Der vurderes
ikke at være behov for yderligere præciseringer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan som bemærkning til Københavns
Kommunes høringssvar henvise til, at mange ordninger og indsatser med
hjemmel i almenboligloven, og som retter sig mod den almene boligsektor,
baserer sig på, at kommunerne og boligorganisationerne kan blive enige om at
udmønte de rammer som loven stiller til rådighed.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra KL, at ved
deleboligordningen er der tale om at gøre familieboliger til deleboliger, og
afgifterne er afledt heraf. Det vil der ikke være tale om ved udslusningsboliger,
da boligerne ikke kræver omdannelse for at fungere som udslusningsboliger.
Der gives ikke støtte til den almindelige indretning af boligen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Mariager
Fjord, at kommunen kan have anvisning til kollektive bofællesskaber både efter
den normale anvisningsparagraf § 59, stk. 1, eller efter særligt ved anvisning til
flygtninge til almene familieboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber,
som sker med hjemmel i § 51 a, stk. 5. Der er ikke forskelle på de to
anvisningsformer, og det gælder for begge bestemmelser, at
kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor det ledige værelse er
til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.
Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af
kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte værelset ved fraflytning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Mariagerfjord
Kommune, at dette omhandler lovgivning, der ikke er indeholdt i nærværende
lovforslag. Dog kan det oplyses, at det fremgår af almenboliglovens § 59, stk.
7, at der er et loft over hvor mange boliger, der underlægges de skærpede
anvisningsregler i forebyggelsesområder: ”I forebyggelsesområder, jf. § 61 b,
må ledige familieboliger ikke anvises efter stk. 1-5 til boligsøgende, hvor et
medlem af husstanden opfylder ét af kriterierne i stk. 6, nr. 1-4, eller i 6
sammenhængende kalendermåneder har modtaget selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller i sammenhængende
kalendermåneder har modtaget kontanthjælp efter lov om
aktiv socialpolitik.
Dette gælder dog ikke, i det omfang andelen af almene familieboliger
beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i
forebyggelsesområder, jf. § 61 b, overstiger 30 pct. af alle almene
familieboliger i kommunen.”
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal endvidere gøre opmærksom på den
generelle undtagelsesmulighed fra almenboliglovens § 59, stk. 6. Således
fremgår af almenboliglovens § 59, stk. 9, at vurderer kommunalbestyrelsen, at
der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i en boligafdeling,
30
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0031.png
der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk. 6, til boligsøgende nævnt
i stk. 6, skal kommunalbestyrelsen anvise en ledig bolig i de nævnte områder.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra Esbjerg
Kommune og Helsingør Kommune, at da det er frivilligt for kommunerne at
gøre brug af de foreslåede ordninger, vurderes det, at kommunerne ikke
kompenseres herfor gennem det udvidede totalbalanceprincip (DUT).
Bilag 1: Høringsliste
Lovforslaget har været i høring i perioden 13. juni 2022 til 11. august 2022.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, Akademikerne,
Allerød Kommune, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, ASE, Kommune, BDO Kommunernes
Revision, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors Danmark,
Bolig- og Planstyrelsen, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes
Akademi, Brønderslev Kommune, Børne – og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Rusmiddelforskning, Center for Sund
Aldring, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Statistik, Danner, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri,
Dansk Metal, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
De anbragtes vilkår, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske
Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
Diakonissestiftelsen, DJØF, Domstolsstyrelsen, DUF - Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, EGV, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, Etisk
Råd, FABU, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer,
Familieretshuset, Favrskov Kommune, Finans Danmark, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Folketingets Ombudsmand,
Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Foreningen af
Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet,
ForældreLANDSforeningen (FBU), Fredensborg Kommune, Frederiksberg
Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frivilligrådet,
Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gadejuri-sten, Gentofte
Kommunalforening, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov
Kommune, Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør
Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjem til Alle, Hjørring
Kommune, HK Danmark, Holstebro Kommune, Hus Forbi, Høje-Taastrup
Kommune, Ikast-Brande Kommune, Institut for Menneskerettigheder,
Jammerbugt Kommune, Justitia, KABS – behandlingscenter for stofbrugere,
KFUMs Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole,
Kommunaldirektørforeningen, Kommunernes Lønningsnævn,
Kriminalforsorgen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Københavns Kommune,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud (LOS),
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og
nuværende Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder (LVS),
Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen
for Socialpædagoger, Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle
overgreb (SPOR), Landsforeningen Ligeværd, Landsforeningen Lænken,
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Leder-forening for offentlige
ledere i hjemløshedsindsatser, Lederforum, Lev Uden Vold, Livslinjen,
Livsværk, LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Lægeforeningen,
Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Mødrehjælpen,
Nationalt Videnscenter for Demens, Odense Kommune, Offentligt ansattes
31
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675841_0032.png
organisationer, Offerrådgivningen i Danmark, OK-Fonden, Plejefamiliernes
Landsforening, PLO (Praktiserende Lægers Organisation), Politiforeningen,
Projekt Udenfor, Psykiatri-fonden, Randers Kommune, Rebild Kommune, Red
Barnet, Reden Vesterbro, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,
Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors, Rådet for Socialt
Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), SAND, Selveje
Danmark, Silkeborg Kommune
SIND, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Socialpædagogernes
Landsforbund, Socialt Leder Forum, Socialt Udviklingscenter (SUS),
Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd,
Socialtilsyn Øst, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og
forebyggende hjemmebesøg), TABUKA, Thisted Kommune, Ungdommens
Røde Kors, Vesthimmerlands Kommune, VIVE – Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd, WeShelter, Ældre Sagen, Aabenraa Kommune,
Aalborg Kommune, Aarhus Kommune.
Lovforslaget har dertil været tilgængeligt på Høringsportalen.
32