Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 63
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2309
Doknr.
695017
Dato
18-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 13. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(L 63) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålene er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til L 63 redegøre
for, om en kommune sideløbende med at levere hjælp efter den foreslåede §
117 a også skal vurdere, om borgeren skal have bevilget hjælp efter de
gældende regler i servicelovens § 83 og § 97, når en borger med hastigt
fremadskridende sygdom anmoder om eksempelvis rengøring eller
ledsagelse?”
Svar:
Kan den hjælp, som borgeren anmoder om efter den foreslåede § 117 a,
dækkes af det i lovforslaget foreslåede beløb på 39.750 kr. (2023-niveau), så
skal kommunen ikke sideløbende vurdere, om der i forhold til samme behov
også kan ydes hjælp efter de bestemmelser i serviceloven, der i øvrigt
regulerer de angivne typer af hjælp.
Ønsker en borger, som hører under personkredsen for den foreslåede § 117 a,
rengøring eller ledsagelse, og kan det foreslåede beløb på 39.750 kr. (2023-
niveau) dække disse typer hjælp, skal kommunen ikke samtidig med, at
hjælpen ydes efter den foreslåede § 117 a, vurdere, om borgeren tillige kan
bevilges samme hjælp efter de gældende regler i servicelovens §§ 83 eller 97.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1