Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 63 Bilag 4
Offentligt
Sagsnr.
2022 - 2309
Doknr.
692381
Dato
12-04-2023
Ændringsforslag til L 63, forslag til lov om ændring af lov om social
service (Hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til borgere med en
hastigt fremadskridende sygdom)
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om social service (Hurtigere og mere fleksibel
hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom)
Af
social- og boligministeren,
tiltrådt af
[…]:
Til § 1
1)
Det under
nr. 2
foreslåede
§ 117 a, stk. 1,
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen skal, når en borger med en hastigt fremadskridende
sygdom anmoder herom, tilbyde hjælp og støtte, som omfattet af §§ 83, 97,
112 og 116, efter borgerens ønske, uanset om betingelserne i de nævnte
bestemmelser er opfyldt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Hjælpen og støtten efter 1. pkt.
kan tildeles én gang per sygdomsforløb og kan have en samlet maksimal værdi
af 39.750 kr. (2023-niveau). Kommunalbestyrelsen skal vejlede borgeren om
valg og sammensætning af hjælpen og støtten efter 1. pkt.«
[Teknisk, sproglig og beløbsmæssig ændring]
2)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 182, stk. 8,
ændres i
1. pkt.
»1. pkt.,« til: »2.
pkt.,«.
[Teknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslag til lov om ændring af lov om social service (Hurtigere og mere fleksibel
hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom) indeholder
et forslag om at indføre en ny bestemmelse (§ 117 a) i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr.
324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022 (herefter
serviceloven), hvorefter kommunalbestyrelsen, når en borger med en hastigt
fremadskridende sygdom anmoder herom, skal tilbyde hjælp og støtte, som
omfattet af §§ 83, 97, 112 og 116 i serviceloven, efter borgerens ønske, uanset
om betingelserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt. Hjælpen og støtten kan
tildeles én gang per sygdomsforløb, og kan have en samlet maksimal værdi af
39.750 kr. (2023-niveau). Kommunalbestyrelsen skal vejlede borgeren om valg
og sammensætning af hjælpen og støtten.
1