Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 63 Bilag 1
Offentligt
2675835_0001.png
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Ankestyrelsens bidrag til høring om udkast til forslag til lov om
ændring af lov om social service (Hurtigere og mere fleksibel
hjælp til borgere med hastigt fremadskridende sygdomme) –
jeres j.nr. SM ld. nr.: 579220
Social- og Ældreministeriet har ved mail af 1. juni 2022 bedt Ankestyrelsen
om bidrag til besvarelse af høring om udkast til forslag til lov om ændring
af lov om social service (Hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere
med hastigt fremadskridende sygdomme).
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ikke indholdsmæssige bemærkninger til udkastet.
Økonomiske bemærkninger
Ankestyrelsen fastholder det svar, styrelsen gav i forbindelse med vores
høringssvar den 12. april 2022 vedrørende økonomisk høring om forslag
til ændring af serviceloven (Hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere
med hastigt fremadskridende sygdomme) – SM Id nr.: 556719.
28. juni 2022
J.nr. 22-24821
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Venlig hilsen
Pernille Fejfer
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0002.png
Til Social- og Ældreministeriet:
[email protected]
I til:
[email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
10. juni 2022 / lkb_dh
Sag 16-2020-00749
Dok. 592871
Høringssvar til lovforslag om hurtigere og mere fleksibel hjælp til borge-
re med hastigt fremadskridende sygdomme
Danske Handicaporganisationer (DH) takker for det fremsendte lovforslag om hurtigere og mere fleksibel
hjælp til borgere med hastigt fremadskridende sygdomme.
DH er meget positive over for forslaget om, at mennesker med en hastigt fremadskridende sygdom, hvis de
søger herom, skal tilbydes hjælp og støtte efter § 83, 97, 112 og 116 til en samlet maksimal værdi af 35.000
kr. uden forudgående sædvanlig visitation og uanset, om betingelserne i de pågældende bestemmelser er
opfyldt. Forslaget vil grundlæggende bidrage til, at de pågældende vil undgå længerevarende og ufleksible
sagsbehandlingsforløb i en yderst sårbar situation. Ligesom det indebærer, at der bliver brudt op for nogle
ufleksible regler om fx max 15 timers ledsagelse om måneden, og at borgere efter pensionsalderen frata-
ges muligheden for ledsagelse ud af huset. Inden for den givne ramme er efter §117a forbilledlig fleksibel
og ubureaukratisk, som med fordel kan overføres til andre indsatser på socialområdet på baggrund af læ-
ring fra denne lov.
Ansøgning ved første henvendelse
DH mener ikke, at den hurtigere og fleksible hjælp skal være betinget af, at det er første gang borgeren
henvender sig til kommunen. Mennesker med hastigt fremadskridende sygdomme kan forud for, at en
sygdom bliver hastigt fremadskridende, have været i kontakt med kommunen. Det skal ikke være en hin-
dring for at være i personkredsen for den hurtigere og mere fleksible hjælp.
Ikrafttræden inden for tre måneder efter afgørelse
Udviklingen i en hastigt fremadskridende sygdom som fx ALS sker ofte trinvis. Formålet med den hurtigere
og mere fleksible hjælp bliver kontraproduktivt, hvis borgere udskyder at bede om nødvendig hjælp til fx
rengøring, og dermed nedslider både sig selv og de nærmeste pårørende, fordi borgeren føler, det er for
tidligt at aktivere hjælpen efter §117a. DH mener, at hjælpen efter §117a. skal træde i kraft på det tidspunkt
borgeren ønsker det. DH opfordrer derfor til, at loven præciseres således, at det fremgår, at hjælpen træ-
der i kraft, når borgeren ønsker det og skal benyttes af borgeren inden for en periode af 3 måneder fra den
dag, hvor afgørelse om hjælpen og støtten m.v. blev truffet.
Læring til øvrige områder
Endvidere mener DH, at lovforslaget er principielt vigtigt, da det hviler på en erkendelse af, at den normale
sagsbehandlingstid med mulighed for anke til Ankestyrelsen ikke er brugbar, når man har en fremadskri-
dende sygdom, hvor der er behov for, at hjælpen tildeles umiddelbart efter, at borgeren søger om det. Det
burde være tilfældet for alle, at sagsbehandlingstiden, fra man søger om hjælp til den sættes i gang, er be-
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
grænset. DH mener derfor, at det er væsentligt, at der følges op på erfaringerne med §117a. og foreslår, at
der laves en evaluering af loven efter fx 2 år med henblik på læring i forhold til, hvorvidt tilgangen kan spre-
des til øvrige indsatser i serviceloven.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Side 2 af 2
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0004.png
Journalnr.
Jurist
Telefon
Merethe Laursen
22 68 23 05
[email protected]
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail
Dato: 30. juni 2022
Sagsnr. 2022 - 2309
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Hurtigere og mere
fleksibel hjælp til borgere med hastigt fremadskridende sygdomme)
Tak for høringsmateriale.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:
Formålet med lovforslaget og beslutningsforslaget som det er fremsat er positivt og en mulighed
for hjælp til borgere med hastig fremadskridende sygdom – men det er spørgsmålet om den
løsning, der vælges til at effektuere formålet og beslutningsforslaget, er den rigtige løsning.
Af de almindelige bemærkninger fremgår det, at formålet med lovforslaget er at sikre, at borgere
med en hastigt fremadskridende sygdom får mulighed for at få tildelt hjælp og støtte med det
samme, når de pågældende borgere ansøger herom hos kommunalbestyrelsen.
Samt at beslutningsforslaget B 41 pålagde regeringen at udarbejde en model for hurtigere og mere
fleksibel praktisk hjælp og pleje til als-patienter inden udgangen af folketingsåret 2020/2021, og
som skulle implementeres i landets kommuner. Hjælp der skal ydes uden at betingelserne i de
omfattede bestemmelser er opfyldt.
Baggrunden for beslutningsgrundlaget er als-patienter ofte venter op til et år på sagsbehandling af
en ansøgning om hjælp, hvorfor der er behov for at give hurtigere og mere fleksibel hjælp til
borgere med ALS.
DUKH oplever tilsvarende at borgere med hastig fremadskridende sygdomme ikke får den hjælp
de har brug for til tiden. Sagsbehandlingen i kommunerne kan være langsommelig, og virke
omstændig og ude af proportioner for en borger med en hastig fremadskridende sygdom.
DUKH’s oplevelser støtter op om formålet med udkast til lovforslag.
DUKH foreslår dog, at der indsættes tidsfrister for sagsbehandlingen med mulighed for sanktion
ved ikke overholdelse.
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58
e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Med lovforslaget skal en borger med en hastigt fremadskridende sygdom ved første møde tilbydes
hjælp efter serviceloven §83, § 97, § 112 og § 116 til en samlet værdi af maksimalt kr. 35.000, og
kommunen skal bistå borgeren med vejledning i forhold til sammensætning af hjælp og støtte m.v.
Hjælpen skal ydes til både børn, voksne og unge, og benyttes af borgeren inden for en periode af
3 måneder fra den dag, hvor afgørelsen er truffet. Målgruppen er meget bred og forslaget skal
måske læses igennem i forhold til den brede målgruppe.
Med lovforslaget i gang sættes en helt ny sagsgang – et helt nyt sagsforløb – der skal beskrives og
implementeres af kommunerne. En ny sagsgang, hvor der skal ske koordinering på tværs af
eksisterende afdelinger. Med lovforslaget sættes der ikke krav til hurtigere sagsbehandling.
Sagsbehandlingen skal følge de eksisterende regler i retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.
DUKH foreslår derfor at der indsættes krav til overholdelse af fastsatte sagsbehandlingsfrister.
Med venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent/Jurist
Side
2 af 2
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Høringssvar – sagsnr. 2022-2309
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere
med hastigt fremadskridende sygdomme)
Forslaget tager ikke hensyn til § 114 i Serviceloven (støtte af køb til bil).
Denne gruppe af borgere kommer i klemme, da loven foreskriver, at borgeren skal have udsigt til at benytte
handicapbilen i otte år, hvis de skal have en bevilling.
Borgere, der lider af ALS (amyotrofisk lateral sklerose) lever desværre ikke så mange år med den sygdom.
Det vil sige, at de ofte får afslag på bilstøtte, da deres helbredsmæssige prognose betyder, at de ikke lever i
otte år.
Der findes ingen behandling, som kan helbrede ALS. Det bedste man kan gøre, er at dæmpe symptomerne
og forsinke udviklingen af sygdommen. Sygdommen vil over tid forværres. I den sidste fase vil mange være
sengeliggende og have brug for megen hjælp. Den gennemsnitlige levetid, efter at diagnosen er stillet, er
tre år.
Herudover kan der være tale om borgere med kræft, der er i terminalfasen, hvor det af lægelige
oplysninger fremgår, at der er en begrænset levetid.
Det kan være meget uhensigtsmæssigt for de to persongrupper at benytte andre kørselsordninger, da de
på sigt ofte har en hjælper med - specielt når de benytter respirator. Ofte skal hjælperen hjælpe med sug
og lignende. En situation, som vurderes ikke værdigt i forhold til at skulle benytte andre kørselsordninger.
Borgerne kan også have mere brug for at kunne komme hjem her og nu, hvis de er ude til en aktivitet.
Vi vurderer, at det ud fra sygdommens alvorlige karakter vil være hensigtsmæssigt, at vi meget hurtigt
afklarer denne persongruppe. Borgerne får mulighed for at komme til normale aktiviteter såsom indkøb,
udflugter og besøg så hurtigt som muligt.
Hvis borgerne findes omfattet af § 114 rent helbredsmæssigt og ikke kan benytte andre kørselsordninger,
foreslår Esbjerg Kommune, at:
Der kan lejes en bil til dem via § 117 a
Bilen skal være hjælperkørt
Bilen kan kun lejes, så længe borgeren kan benytte den
Sagen skal følges op hvert �½ år.
Der skal være en form for egenbetaling, f.eks. tilsvarende afdrag på billån jf. § 114.
Venlig hilsen
Anette Lund Krog
Faglig koordinator
Sygedagpenge & Sociale Ydelser
Borger & Arbejdsmarked
Tlf. 76 16 93 83
Grønvangsvej 9A, 6700 Esbjerg
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0007.png
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0008.png
28. juni 2022
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Hurtigere
og mere fleksibel hjælp til borgere med hastigt fremadskridende sygdomme)
Foreningen Danske DøvBlinde (FDDB) bemærker at lovforslaget imødekommer en særlig gruppes behov
for hurtig hjælp.
FDDB mener dog, at det ikke skal være betinget af, at det er første gang borgeren henvender sig til
kommunen, da borgeren kan have valide grunde til at have henvendt sig tidligere.
Dertil bemærkes at selvom lovforslaget er kommet på baggrund af ALS patienters behov, ønsker FDDB §
98 ordningen ind under paragraffen.
Vi har set eksempler på at døve eller blinde (eller personer med stærkt nedsat hørelse/syn) i forbindelse
med fx en blodprop eller kræft eller kemo-/strålebehandling eller nethindeløsning eller cyster på
hørenerven, bliver påvirket på deres ”anden” sans og dermed meget pludseligt står og er funktionelt
døvblinde.
At få en kontaktperson hurtigt er afgørende ifht. risikoen for yderligere forværring både fysisk og kognitivt,
derfor er det oplagt at § 98 også bliver en del af lovforslaget. § 98 er populært sagt en ordning, hvor øjne
og ører bliver erstattet af en hjælper, og dette kan naturligvis også være relevant i tilfælde med hastigt
fremadskridende sygdomme eller hurtigt indtrådt sygdom.
Med venlig hilsen
Zen Anne Donen
Juridisk og politisk konsulent
Foreningen Danske DøvBlinde - FDDB
[email protected]
Mobil 31189886
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0009.png
Til
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Andreas Ettrup
24.06.2022
Høringssvar fra Foreningen for Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD) vedr. forslag om lov om ændring af lov om social service (Hurtigere og mere
fleksibel hjælp til borgere med hastigt fremadskridende sygdomme).
Sendt til:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
FSD takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag vedrørende hurtigere og
mere fleksibel hjælp til borgere med hastigt fremadskridende sygdomme. FSD finder det
afgørende, at borgere med hastigt fremadskridende sygdomme får den hjælp, som de har behov
for i tide. FSD deler således intentionen bag forslaget, men finder grundlæggende, at kommunerne
allerede i dag har de nødvendige redskaber og pligter, der skal til for at sikre det formål, som ligger
til grund for det fremsendte udkast til lovforslag.
Vedr. ønsket om at sikre særlig målgruppe adgang til særligt hurtige og fleksible indsatser
FSD anerkender, at der med gruppen af borgere med hastigt fremadskridende sygdomme er tale
om en ganske særlig målgruppe, som har brug for en særlig og ofte akut indsats. FSD finder dog, at
mulighederne for
–
og pligten til
–
at sikre en fleksibel og hurtig sagsbehandling for denne
målgruppe allerede findes i gældende lovgivning. Kommunerne er i dag forpligtede til at levere en
effektiv indsats og opfølgning, der sikrer, at alle borgere så hurtigt som muligt får den nødvendige
hjælp og støtte.
FSD er naturligvis bekendt med, at der i offentligheden og politisk har været eksempler på
enkeltsager fremme, hvor mennesker med fremadskridende sygdomme har ventet for længe på
den nødvendige hjælp. FSD finder dog ikke, at svaret på ulykkelige enkeltsager er ny lovgivning.
FSD anbefaler i stedet, at Ankestyrelsen og Socialstyrelsen benytter sine eksisterende værktøjer til
hhv. at reagere på fejlbehæftet sagsbehandling i enkeltsager og til generelt at skærpe
kommunernes fokus på de muligheder og pligter, som man allerede har i forhold til målgruppen.
Vedr. fravigelse af servicelovens krav om konkret og individuel vurdering
Kommunerne skal som udgangspunkt altid tilrettelægge hjælpen efter serviceloven på baggrund af
en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med
den enkelte, jf. servicelovens § 1, stk. 3, 2. pkt. Ifølge udkastets § 117 a ønskes dette krav om
individuel vurdering fraveget i sager, hvor borgeren har en fremadskridende sygdom. Det foreslås i
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0010.png
stedet, at borgeren selv skal kunne sammensætte den ønskede hjælp efter servicelovens §§ 83 om
personlig pleje, praktisk hjælp og madservice og §97 om ledsageordningen, samt udvalgte typer af
hjælpemidler efter § 112 og mindre boligindretninger efter § 116 til en maksimal værdi af 35.000
kr. Valget herom skal tilbydes borgeren ved første henvendelse til kommunen, og skal benyttes af
borgeren inden for en periode af tre måneder efter kommunens afgørelse om hjælp og støtte.
FSD finder, at det er betænkeligt at ændre et fasttømret juridisk princip om, at afgørelser på dette
område altid forudsætter en konkret og individuel vurdering. FSD mener også, at tildeling af hjælp
uden den konkrete og individuelle vurdering, indebærer en risiko for, at helhedsvurderingen af
borgerens behov bliver ”forstyrret”. FSD bemærker, at ved tilsidesættelse af kravet om konkrete
og individuelle vurderinger, så vil kommunerne ikke på samme måde skulle forventningsafstemme
og gå i dialog med borgeren om den hjælp, som borgeren kan forvente at modtage fra kommunen.
Den foreslåede ordning vil i stedet give en særlig målgruppe adgang til
–
i en tidsbegrænset
periode
–
at modtage en hjælp efter eget ønske, som ikke nødvendigvis afspejler det egentlige
behov. FSD bemærker hertil, at adgangen til en særlig selvvalgt hjælp, som ikke afspejler det
aktuelle behov, kan føre til bristede forventninger hos borgeren, når hjælpen udløber efter tre
måneder.
Vedr. Ledsageordningen
Når en borger i dag er bevilget en ledsageordning efter servicelovens § 97, skal vedkommende pr.
automatik tilbydes 15 timers ledsagelse månedligt. Der skal derfor ikke foretages en individuel
vurdering af omfanget af den enkeltes behov for ledsagelse, men alene en personkredsvurdering
om adgangen til § 97.
FSD ser på den baggrund behov for afklaring af, om det samme vil være tilfældet for borgere, der
vælger en ledsageordning efter § 117 a, eller om der skal kunne ske fravigelse af 15-timersreglen,
hvis borgeren ønsker det.
FSD gør desuden opmærksom på, at det almindeligvis er en betingelse for bevilling af en
ledsageordning efter § 97, at borgeren er under folkepensionsalderen. I forlængelse heraf
bemærkes, at borgere over folkepensionsalderen tilsyneladende godt kan vælge ledsageordningen
efter § 117 a. FSD ønsker i tilfælde af vedtagelse derfor oplyst, om borgere over
folkepensionsalderen fortsat kan modtage ledsageordningen efter udløbet af 3-månedersperioden
for en § 117 a-bevilling.
Vedr. Hjælpemidler og boligindretninger
Hvis en borger i målgruppen for den foreslåede ordning vælger hjælpemidler, jf. § 117 a, skal de
almindelige betingelser for hjælpemidler og boligindretninger efter servicelovens §§ 112 eller 116
ikke vurderes. FSD bemærker, at dette giver denne særlige målgruppe adgang til at vælge
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0011.png
hjælpemidler og boligindretninger fra Socialstyrelsens vejledende katalog, som kommunen
almindeligvis ikke ville have bevilget efter en konkret og individuel vurdering.
FSD ser på den baggrund behov for afklaring af, om der i tilfælde, hvor borgeren har valgt
hjælpemidler eller boligindretninger, som borgeren ikke kommer til at få brug for eller som i øvrigt
ikke opfylder betingelserne for efter §§ 112 og/eller 116, efterfølgende kan eller skal frakendes
efter en konkret og individuel vurdering.
Vedr. Administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne
Det fremgår af udkastet, at lovforslaget ikke vurderes at have implementeringskonsekvenser for
kommunerne. FSD bemærker hertil, at vedtagelse af udkastet til lovforslag om servicelovens § 117
a i praksis vil skabe en
parallel
sagsbehandling til den sagsbehandling, som kommunerne i dag har
pligt til at gennemføre iht. gældende ret og principper. Kommunen vil på den ene side hurtigt
skulle sagsbehandle efter § 117 a efter ét sæt principper og, på den anden side, fortsat skulle
behandle alle øvrige ansøgninger om hjælp hurtigst muligt, herunder de hjælpebehov, som ikke
kan dækkes efter den foreslåede § 117 a, efter et andet sæt. Borgeren kan eksempelvis have akut
brug for hjælp, hjælpemidler eller boligindretninger, som ikke er omfattet af § 117 a, som vil skulle
iværksættes og vurderes hurtigt efter de almindelige regler. En sådan parallelbehandling vil skabe
administrativt og tidsmæssigt merarbejde for de medarbejdere, som bevilger støtte og hjælp efter
serviceloven
–
særligt i de tilfælde, hvor borgerens behov overstiger maksimumsbeløbet, eller
hvor borgeren evt. vælger hjælp, som vedkommende, set ud fra en socialfaglig vurdering, ikke har
behov for.
Med venlig hilsen
Jakob Bigum Lundberg, formand FSD
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0012.png
1(1
NOTAT
Høringssvar fra KL til forslag til lov om ændring af lov
om social service (hurtigere og mere fleksibel hjælp til
borgere med hastigt fremadskridende sygdom)
KL har modtaget nærværende høring over forslag til lov om ændring af lov
om social service (hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere med hastigt
fremadskridende sygdom). Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar
politisk behandlet inden høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt
høringssvar og vil fremsende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen
har været politisk behandlet.
KL tager desuden forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til
lovændringer.
KL har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Baggrund for lovforslaget
KL stiller sig først og fremmest undrende overfor baggrunden for at frem-
sætte lovforslaget. Det fremgår, at lovforslaget fremsættes på baggrund af et
beslutningsforslag om hurtigere og mere fleksibel hjælp til als-patienter (pati-
enter med den hastigt fremadskridende sygdom amyotrofisk lateral sklerose
(ALS)),
B
41 fremsat den 20. oktober 2020 af Dansk Folkeparti. Dertil frem-
går det af lovbemærkningerne, at der har været enkeltsager i pressen med
borgere, der ikke fik tilstrækkeligt hurtig hjælp. KL finder det usagligt, at mini-
steriet fremsætter lovforslag på baggrund af et problem, der ikke har en ge-
neral karakter og yderligere understøttes af faktuelle data for problemets
omfang. Endvidere finder KL, at lovforslaget ikke er gennemarbejdet og
fremstår uklart flere steder.
Det fremgår, at lovforslaget vil afhjælpe længerevarende og ufleksible sags-
behandlingsforløb for borgere med hastigt fremadskridende sygdomme.
KL deler ikke opfattelsen af, at sagsbehandlingen generelt er længereva-
rende og ufleksibel. Tværtimod er det KL's opfattelse, at kommunerne gene-
relt vægter og prioriterer indkomne ansøgninger om hjælp og støtte efter en
kvalificeret, konkret og individuel vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
akut behovet for hjælp er i sig selv og evt, i forhold til andre anmodninger om
akut behov.
KL finder det ydermere beklageligt, at ministeren over det seneste halve år
har talt varmt for, at kommunerne skal afbureaukratisere sagsgange samti-
dig med at dette lovforslag nedsættes, som utvivlsomt påfører kommunerne
yderligere bureaukratiske arbejdsgange.
Sagsbehandling
Den sagsbehandlingstid, som lovforslaget ønsker at reducere, dækker fx
over afdækning af, om borger er berettiget til støtte, vurdering af omfang af
Dato: 28. juni 2022
Sags ID: SAG-2022-02620
Dok. ID: 3230635
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3680
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0013.png
1(1
NOTAT
støttebehov, funktionsevner og borgeres egne ønsker. Dertil dækker sags-
behandlingen vejledning inden for valg af hjælpemiddel og dertil indstilling af
hjælpemiddel og evt. oplæring / træning i brug af hjælpemiddel. Der er tale
om en sagsbehandling, som varetages af hertil fagligt uddannet personale
med indsigt i støttebehov, muligheder for afhjælpning, jura m.v. Hvis denne
proces undlades, er der risiko for, at man dels ikke varetager borgers fulde
behov, fordi den faglige vurdering og udredning udelukkes og dels, at der
ikke sikres korrekt brug af hjælpemiddel, som i værste fald vil kunne for-
værre en skade eller et symptom med et øget støttebehov og/eller smerter til
følge.
Forslaget vil kræve, at kommunen har den aktuelle udløsende diagnose til
rådighed ved "borgers første henvendelse til kommunen" — da det forventes,
at kommunen kan vurdere, hvorvidt borger tilhører målgruppen uden at lave
forudgående sagsoplysning- og behandling.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at dette lovforslag vil have som
konsekvens, at straksbehandling af ansøgninger fra denne målgruppe af
borgere vil tilsidesætte de evt, allerede eksisterende ventelister for sagsbe-
handling, så andre målgrupper vil komme "bag i køen". Dette kunne være
børn, der skal tilgodeses med hjælpemidler eller boligændringer inden for et
afgrænset udviklingstidsrum eller hjerneskadede borgere, kræftramte eller
ældre med omfattende behov for hjemmepleje, hjælpemidler eller boligæn-
dringer. KL mener, det er problematisk, at hensynet til en udvalgt gruppe pri-
oriteres politisk.
Lovforslaget formulerer, at hjælpen skal gives "efter borgerens eget ønske".
Det kan være svært håndterbart, når kommunen forsat har rådgivnings- og
vejledningsforpligtelsen og umiddelbart ingen mulighed for at tilsidesætte
borgerens ønsker ud fra en faglig vurdering.
Værdiansættelse
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, om der er taget stilling til, hvordan
kommunen skal beregne ydelsernes værdi, dvs, hvordan fx hjemmepleje og
ledsagelse skal værdiansættes, så det ikke overstiger 35.000 kr.
Desuden ses det ikke klart at fremgå, hvad der skal ske, når hjælp tilsva-
rende beløbet på 35.000 kr. er opbrugt. Hvis borger fx har valgt at bruge alle
midler på boligændringer, men stadig har behov for hjemmehjælp eller andre
ydelser omfattet af lovforslaget, skal disse ydelser så visiteres efter de almin-
delige regler (dvs. sagsbehandlingstid og visitationskriterier)?
Gældende lovgivning
Det fremgår ikke klart, hvordan dette lovforslag relaterer sig til gældende lov-
givning. KL anbefaler, at der, såfremt lovforslaget stemmes igennem, tages
stilling til, hvordan lovforslaget relaterer sig til eksisterende lovgivning. Det
gælder eksempelvis i forhold til væsentlighedskriteriet for hjælpemidler, så-
vel som befordringsregler. Hvis det eksempelvis er borger, der selv ønsker
en rollator — og ikke en faglig vurdering — giver det så adgang til befordring,
som normalt er betinget af et bevilliget mobilitetshjælpemiddel?
Dato: 28. juni 2022
Sags ID: SAG-2022-02620
Dok. ID: 3230635
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3680
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0014.png
KL
NOTAT
Dertil er det relevant at afklare, om hjælpemidlerne, der udleveres efter
§117a, registreres på samme vis som andre hjælpemidler; er det midlerti-
dige udlån eller varige? Har borger mulighed for fx §4 med reparation eller
udskiftning af hjælpemidlet?
Hvordan forholder lovforslaget sig til reetableringsforpligtelsen ved boligæn-
dringer som fx fjernelse af dørtrin, montering af greb på badeværelset eller
opsætning af mindre fastmonterede ramper? Gælder nuværende praksis i
hhv, leje, andel og ejerboliger?
Administrationen af lovforslaget i kommunerne
Det fremgår, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og indivi-
duel vurdering af, både om borgeren er omfattet af personkredsen samt en
vurdering af, hvorvidt den udvalgte hjælp kan sammensættes til en værdi på
op til 35.000 kr. for den enkelte borger.
Dette vil resultere i en anseelig administrationsbyrde for kommunerne, som
også vil skulle registrere og monitorere opgaverne svarende til beløbsgræn-
sen. Det er dermed uundgåeligt, at lovforslaget samlet set vil betyde flere
dokumentationsopgaver til kommunerne, hvilket risikerer at forsinke tildelin-
gen af hjælp til borgeren unødigt.
KL er undrende over for den foreslåede beløbsgrænse på 35.000 kr. Hvad
ligger til grund for denne? Mange dyrere hjælpemidler vil ikke kunne dækkes
af beløbet, og derfor må man antage, at det også vil være nødvendigt at lave
en ordning, hvor borger kan tage midlerne med sig som supplement til øn-
sket hjælpemiddel.
Er det tanken, at borger skal vælge hjælpen på &I gang eller ad flere om-
gange? Hvis det sidste er tilfældet, vil det medføre yderligere administration
fra kommunens side. Ligeledes vil det medføre mere administration, hvis
borger har ret til at vælge om.
Det nævnes flere gange i lovforslaget: "første gang borger henvender sig til
kommunen." Hvordan forventes det håndteret eller monitoreret i kommunen?
Betyder formuleringen, "første gang borger henvender sig til kommunen", at
bestemmelsen kun gælder borgere, som først søger om hjælp, når de har
fået stillet diagnosen med den hastigt fremadskridende sygdom, og at be-
stemmelsen dermed ikke gælder borgere, som allerede modtager hjælp ef-
ter serviceloven på det tidspunkt, hvor han/hun får stillet diagnosen med den
hastigt fremadskridende sygdom? Eller gælder bestemmelsen også for bor-
gere, som allerede inden diagnosen om hastigt fremadskridende sygdom
modtager hjælp, f.eks. i form at hjemmepleje og hjælpemidler? Og hvis det
er tilfældet, hvordan skal kommunen så forholde sig til allerede ydet hjælp?
Skal der ses bort fra allerede ydet hjælp, eller skal den allerede ydede hjælp
"indregnes" inden for beløbsgrænsen?
Det fremgår af forslaget, at den ønskede støtte efter §§83, 97 112 eller 116
skal gives uanset, om betingelserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt.
Dette vil i praksis betyde, at en borger kan få ledsagelse eller hjemmehjælp,
og når der er givet hjælp tilsvarende 35.000 kr., så vil hjælpen ophøre, så-
fremt borger ikke er i målgruppen. Hvis tilbuddet er omfattet af frit valg som
Dato: 28. juni 2022
Sags ID: SAG-2022-02620
Dok. ID: 3230635
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3680
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.ki.dk
Side 3 af 4
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0015.png
KL
NOTAT
andet hjemmehjælp vil det yderligere bureaukratisere arbejdsgangen hos
kommunerne.
Under afsnit 5 om administrative konsekvenser for borgere nævnes kun, at
forslaget vil have positive konsekvenser for borgere omfattet af lovforslaget.
Det er nødvendigt også at forholde sig til det faktum, at et specificeret "fast
track", der giver forrang til en enkelt målgruppe, vil stille andre målgrupper
ringere, da de hermed skal prioriteres som andet valg.
KL vurderer, at lovforslaget, som det fremstår nu bør gennemarbejdes yderli-
gere inden det fremsættes, idet der som påpeget ovenfor er en lang række
uklarheder, som det ligger nu.
KL mener hertil, at der med gældende lovgivning på området allerede er mu-
lighed for at behandle ansøgninger om hjælp — også til borgere med hastigt
fremadskridende sygdom. Eksempelvis er hurtighedsprincippet gældende
efter Retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, som fastslår, at kommunalbestyrelsen
skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at
afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Dato: 28. juni 2022
Sags ID: SAG-2022-02620
Dok. ID: 3230635
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3680
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
14ånne A9ler:?‘k, Kontorchef
henter fdr Surklheds- og Socialpolitik
Kommunernes Landsforening
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0016.png
Social- og ældreministeriet
Att. Andreas Ettrup
27. juni 2022
Vedrørende: Lovforslag om hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere med en hastigt
fremadskridende sygdom
Muskelsvindfonden vil rose Folketinget for her at have modet til at tænke helt nyt. Det
eksisterende system virkede ikke overfor mennesker med hastigt fremadskridende sygdomme
som f.eks. ALS. Derfor var der også behov for fremsynede politikere, der kan tænke ud af boksen.
Det er det, vi ser resultatet af her.
Muskelsvindfonden kunne selvfølgelig godt ønske, at strakspakkerne var større. Vi kan også se
andre målgrupper, der kan have glæde af strakspakkerne. Det ændrer dog på ingen måde ved, at
vi blandt mennesker med ALS hører en mellemting af jubel og et lettelsens suk over, at der nu
kommer strakspakker, der eksempelvis giver mulighed for at man kan få rengøringshjælp, så
familien ikke bliver slidt ned af praktiske gøremål i den svære fase, hvor man også skal lære at
forholde sig til den forfærdelige sygdom og samtidig hastigt mister funktionsevne. Og eksempelvis
giver mulighed for ledsagelse, så man kan fastholde et aktivt liv, selv om sagsbehandling og
eventuelle ankesager ikke kan følge med den fremadskridende udvikling i sygdommen.
Udover, at strakspakkerne er hjælp uden langvarig og ufleksibel sagsbehandling, er der også grund
til at rose, at hjælpen skal tilbydes uanset om betingelserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt.
Det er f.eks. et brud med de stive regler om max 15 timers ledsagelse om måneden og, at borgere
over pensionsalderen fratages muligheden for ledsagelse ud af huset.
Tre måneders frist bør være fleksibel
Lovforslaget emmer forbilledligt af fleksibilitet og opgør mod stive regler – måske bortset fra et
enkelt sted. I Muskelsvindfonden er vi ikke helt sikre på, hvordan vi skal forstå det, der står i stk. 2
om, at hjælpen skal benyttes af borgeren inden for en periode af 3 måneder fra den dag, hvor
afgørelse om hjælpen og støtten m.v. blev truffet.
Det progredierende i ALS kommer ofte i ryk. Derfor er det vigtigt, at ALS-patienten kan henvende
sig til kommunen og få f.eks. 1�½ times hjemmehjælp hver fjortende dag, uden at strakspakken
aktiveres. Formålet med strakspakken bliver kontraproduktivt, hvis borgere udskyder at bede
kommunen om nødvendig hjælp til eksempelvis rengøring (og dermed nedslider både sig selv og
de nærmeste pårørende), fordi borgeren føler, det er for tidligt at aktivere strakspakkens
muligheder.
Det er heller ikke hensigtsmæssig brug af hjælpen, hvis den skal ”brændes af”, inden tidsfristen
udløber, selv om det ikke er på det tidspunkt borgeren har mest glæde af strakspakkens indhold.
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0017.png
Løsningen er, at starttidspunktet for strakspakken er når den enkelte ønsker at aktivere sin
strakspakke. For pludselig mister personen hurtigt funktioner, så han/hun f.eks. ikke længere er i
stand til at tage alene af sted udenfor huset. Det er på det tidspunkt, borgeren selv skal kunne
aktivere strakspakken. Og det er fra det tidspunkt, der skal være tre måneder til at bruge
strakspakken, mens kommunens sagsbehandling indretter sig efter personens nye fysiske
situation.
Det vil ikke påvirke økonomien. Der vil fortsat være maksimalt én strakspakke af hjælp for op til
35.000 kroner pr. person. Men den enkelte kan få mere gavn i hverdagen for pengene.
Venligst
Thomas Krog
Politisk chef
Muskelsvindfonden
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675835_0018.png
Emne:
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Hurtigere og mere
fleksibel hjælp til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom) (SM Id nr.: 579220)
Social- og Ældreministeriet har den 1. juni 2022 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have
betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i
staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.
+45 33 92 84 00
Dir.
+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her