Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 63 Bilag 1
Offentligt
2675834_0001.png
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Andreas Victor
Ellegaard Ettrup
Koordineret med
Sagsnr.
2022 - 2309
Doknr.
661107
Dato
Høringsnotat
over
forslag til Lov om ændring af lov om social service
(Hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til borgere
med en hastigt fremadskridende sygdom)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juni 2022 til den 30. juni 2022
været sendt i høring hos:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk
Socialrådgiverforening, Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet
–
DUKH, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, FH
–
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD,
også kaldet Socialchefforeningen), Handicapbranchen Danmark,
HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening
–
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af
Unge med Handicap, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum og ULF
–
Udviklingshæmmedes Landsforbund.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har modtaget svar fra følgende myndigheder
og organisationer:
Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige
Konsulentordning på handicapområdet
–
DUKH, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD, også kaldet
Socialchefforeningen) og Rigsrevisionen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har desuden modtaget hørringssvar fra:
Esbjerg Kommune, Foreningen Danske DøvBlinde (FDDB) og
Muskelsvindfonden.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Ændringer på baggrund af høringssvarene
Der er ud over rent lovtekniske og korrekturmæssige ændringer foretaget
følgende ændringer og præciseringer i lovforslaget på baggrund af
høringssvarene:
•
Stk. 2, som omhandler, at personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller
støtte og madservice efter § 83 og ledsagelse efter § 97, skal benyttes
af borgeren inde for en periode af 3 måneder fra den dag, hvor
1
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675834_0002.png
afgørelse om hjælpen og støtten m.v. blev truffet, udgår af lovforslaget.
Bemærkningerne til lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse
hermed.
•
Det er indføjet i bemærkningerne, at tidligere tildelt hjælp og støtte
efter serviceloven, som følge af andre støttebehov, ikke har direkte
indvirkning på borgerens valg og sammensætning af hjælp efter det
foreslåede § 117 a.
Det er indføjet i bemærkningerne, at borgere i personkredsen, kan
have henvendt sig til kommunen tidligere i relation til andre af
borgerens støttebehov uden, at det har indvirkning på, om borgeren er
i personkredsen for den foreslåede § 117 a.
Det er indføjet i bemærkningerne, at vurderingen af, om en borger er
omfattet af personkredsen, f.eks. kan ske ud fra et dokument fra
borgerens læge, som det må forventes, at borgeren kan fremvise.
Det er indføjet i bemærkningerne, at værdiansættelsen af hjælpemidler
efter § 112, som er omfattet af hjælpen efter det foreslåede § 117 a, er
inkl. afskrivning.
Det er indføjet i bemærkningerne, at det ikke er et krav, at hjælpen og
støtten efter det foreslåede § 117 a tildeles ad én omgang.
•
•
•
•
3. Høringssvarene
Ankestyrelsen og Rigsrevisionen har ingen indholdsmæssige bemærkninger til
lovforslaget.
Danske Handicaporganisationer (DH) er positive over for forslaget, og
fremhæver, at lovforslaget er et forbilledligt eksempel på fleksibel og
ubureaukratisk lovgivning inden for den givne ramme, som med fordel kan
overføres til andre indsatser på socialområdet. DH har desuden en række
bemærkninger, som gennemgås nedenfor.
Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet (DUKH) er positive over
for lovforslaget og har desuden en bemærkning, som gennemgås nedenfor.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD) mener, at kommunerne allerede i dag har de nødvendige
redskaber og pligter, der kan sikre, at borgere med en hastigt fremadskridende
sygdom får hurtig og fleksibel hjælp og støtte. FSD har desuden nogle
bemærkninger, som gennemgås nedenfor.
KL er kritiske over for lovforslaget og har desuden en række bemærkninger,
som gennemgås nedenfor.
Muskelsvindfonden ser meget positivt på lovforslaget og har en bemærkning,
som gennemgås nedenfor.
3.1 Hjælp efter §§ 83 og 97 skal benyttes inden for tre måneder fra
afgørelse
DH og Muskelsvindfonden påpeger, at udviklingen i en hastigt fremadskridende
sygdom som f.eks. ALS ofte sker trinvis. DH og Muskelsvindfonden er
bekymrede for, at formålet med ordningen bliver kontraproduktivt, hvis borgere
afventer med at henvende sig til kommunen for at ansøge om hjælp og støtte
efter det foreslåede § 117 a, fordi hjælpen skal benyttes inden for tre måneder
fra den dag, hvor afgørelsen blev truffet. DH og Muskelsvindfonden opfordrer
derfor til, at det i lovforslaget tilrettes således, at hjælp og støtte efter §§ 83 og
97 træder i kraft, når borgeren ønsker det.
2
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675834_0003.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at formålet med lovforslaget er, at borgere med hastigt
fremadskridende sygdomme straks skal have hjælp i starten af deres
sygdomsforløb, når de første gang ansøger kommunen om hjælp og støtte. På
den måde sikrer man, at borgeren ikke står med udækkede hjælpebehov eller
afventer sagsbehandling i kommunen, når borgeren oplever funktionstab på
grund af sin sygdom. Derfor er den foreslåede bestemmelse også formuleret
således, at borgeren i personkredsen skal benytte hjælpen efter §§ 83 og 97 i
begyndelsen af sit sygdomsforløb i overensstemmelse med lovforslagets
formål.
Social-, Bolig-
og Ældreministeriet skønner, at DH’s og Muskelsvindfondens
ønske om, at tre-måneders perioden skal begynde, når borgeren selv aktiverer
denne, vil blive unødig besværlig at administrere i kommunerne.
Ved ovennævnte ændring til forslag vil fjernelsen af tre-måneders perioden
imødekomme DH og Muskelsvindfondens ønske, da borgeren selv ville kunne
administrere, hvornår hjælpen og støtten efter §§ 83 og 97 skal begynde, og
yderligere ikke har et sluttidspunkt for, hvornår hjælpen og støtten skal være
benyttet.
DH’s og Muskelsvindfondens bemærkninger har dermed givet anledning til, at
betingelsen om, at personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller støtte og
madservice samt ledsagelse efter § 117 a skal benyttes inden for en tre-
måneders periode, udgår fra lovforslaget.
3.2 Førstegangsansøgning hos kommunen
DH og FDDB mener ikke, at hjælpen efter § 117 a skal være betinget af, at det
er første gang borgeren henvender sig til kommunen. DH og FDDB påpeger, at
mennesker med hastigt fremadskridende sygdomme kan have været i kontakt
med kommunen forud for, at deres sygdom bliver hastigt fremadskridende eller
af andre valide grunde.
KL spørger desuden, hvordan kravet om ansøgning ved borgerens første
henvendelse til kommunen forventes håndteret i kommunen, samt hvordan
formuleringen skal forstås. Nærmere bestemt spørger KL, hvordan
kommunalbestyrelsen skal forholde sig til allerede ydet hjælp for personer med
hastigt fremadskridende sygdomme, som henvender sig til kommunen. KL
påpeger også, at lovforslaget vil kræve, at kommunen har den aktuelle
udløsende diagnose til rådighed ved borgerens første henvendelse til
kommunen, da det forventes, at kommunen kan vurdere, hvorvidt den
pågældende borger tilhører målgruppen uden at lave forudgående
sagsoplysning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
I relation til DH’s og FDDB’s bemærkninger, kan det oplyses, at den foreslåede
§ 117 a retter sig mod borgere, som henvender sig første gang til kommunen
efter, at de har fået konstateret en hastigt fremadskridende sygdom. Borgeren
kan altså have henvendt sig til kommunen tidligere i relation til andre
støttebehov uden, at det har indvirkning på, om borgeren er i personkredsen
for den foreslåede § 117 a. Dette tydeliggøres i bemærkningerne til
lovforslaget.
I relation til allerede ydet hjælp bemærkes, at borgere i personkredsen for den
foreslåede § 117 a har ret til den hjælp, der indgår i ordningen, uanset hvilken
hjælp borgeren i forvejen modtager. Hvis borgeren er omfattet af
personkredsen, har borgeren mulighed for at udvælge blandt den omfattede
hjælp. Tidligere tildelt hjælp og støtte efter serviceloven har ikke direkte
indvirkning på borgerens valg og sammensætning af hjælp efter det foreslåede
§ 117 a. Hvis borgeren allerede på tidspunktet, før borgeren får konstateret en
3
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675834_0004.png
hastigt fremadskridende sygdom, gennem den eksisterende sagsbehandling
på grund af andre støttebehov, har modtaget et hjælpemiddel, der også er
muligt at udvælge efter det foreslåede § 117 a, vil borgeren kunne vælge f.eks.
et andet hjælpemiddel, som også er muligt at vælge efter det foreslåede § 117
a, så borgeren ikke modtager to af det samme hjælpemiddel, hvis dette ikke er
borgerens ønske. Dette tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget.
I relation til KL’s bemærkning om, at lovforslaget kræver, at borgeren kan vise,
at borgeren er i personkredsen, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
at vurderingen af, om en borger er omfattet af personkredsen, f.eks. kan ske ud
fra et dokument fra borgerens læge, som det må forventes, at borgeren kan
fremvise. Dette anføres i bemærkningerne til lovforslaget.
DH’s, FDDB’s og KL’s bemærkninger har dermed givet anledning til en
indføjelse i bemærkningerne til lovforslaget om, at tidligere tildelt hjælp og
støtte efter serviceloven ikke har direkte indvirkning på borgerens valg og
sammensætning af hjælp efter det foreslåede § 117 a, og at borgere i
personkredsen, kan have henvendt sig til kommunen tidligere i relation til andre
af borgerens støttebehov uden, at det har indvirkning på, om borgeren er i
personkredsen for den foreslåede § 117 a samt at vurderingen af, om en
borger er omfattet af personkredsen, f.eks. kan ske ud fra et dokument fra
borgerens læge, som det må forventes, at borgeren kan fremvise.
3.3 Fravigelse af princippet om konkret og individuel vurdering til
fordel for tildeling af hjælp efter borgerens eget ønske
KL og FSD er kritiske over for lovforslagets hensigt om at reducere
kommunalbestyrelsens sagsbehandlingstid og mener, at der er en risiko for, at
borgerens fulde behov ikke varetages, fordi den faglige vurdering og udredning
udelukkes. KL og FSD er desuden kritiske over for lovforslagets krav om, at
hjælpen skal gives efter borgerens eget ønske og påpeger, at det kan være
svært håndterbart for kommunen, som forsat har rådgivnings- og
vejledningsforpligtelsen og umiddelbart ikke har mulighed for at tilsidesætte
borgerens ønsker frem for en faglig vurdering.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Med den foreslåede bestemmelse skal kommunalbestyrelsen, når en borger
med en hastigt fremadskridende sygdom første gang henvender sig til
kommunen og anmoder herom, tilbyde hjælp og støtte m.v. efter det foreslåede
§ 117 a, stk. 1, uden at borgeren vil skulle gennemgå forudgående sædvanlig
visitation. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med en ansøgning efter det
foreslåede § 117 a, stk. 1, skulle foretage en konkret og individuel vurdering af,
om den individuelle borger er i målgruppen for hjælp og støtte m.v. efter det
foreslåede § 117 a, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil derfor i disse sager ikke
skulle foretage yderligere vurderinger af bl.a. borgerens behov og situation.
Dette vil sikre hurtig hjælp og støtte m.v. til gruppen af borgere med en hastigt
fremadskridende sygdom, som er en målgruppe, der har særligt hastende
hjælpebehov og derfor skal modtage hurtig og fleksibel hjælp. Borgeren vil
stadig kunne modtage rådgivning fra kommunen til udvælgelse af hjælpen,
hvilket skal være med til at sikre, at borgeren modtager hjælp og støtte, der
afspejler borgerens behov.
Det bemærkes yderligere, at formålet med lovforslaget er at sikre, at borgere
straks får tildelt hjælp, så snart borgeren ved førstegangsansøgningen
vurderes at være i personkredsen for støtte til borgere med en hastigt
fremadskridende sygdom, og at borgeren selv ville kunne udvælge hjælp
blandt den fastsatte hjælp.
På den baggrund har FSD’s
og KL’s bemærkninger ikke givet anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
4
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675834_0005.png
3.4 Nuværende lovgivning giver allerede mulighed for at hjælpe
borgere med hastigt fremadskridende sygdomme
FSD og KL giver udtryk for, at de er bekendt med enkeltsager i pressen om
borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, der ikke har fået tilstrækkelig
hurtig hjælp. FSD mener dog ikke, at svaret på ulykkelige enkeltsager er ny
lovgivning. KL giver udtryk for, at lovforslaget bunder i et problem, der ikke har
en generel karakter, da det problemstillingens omfang ikke er opgjort af data på
området.
KL og FSD mener yderligere, at kommunalbestyrelserne allerede i dag har de
nødvendige redskaber og pligter, der skal til for at sikre det formål, som ligger
til grund for lovforslaget.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at sikre, at borgere med en hastigt
fremadskridende sygdom får mulighed for at få tildelt hjælp og støtte m.v. med
det samme, når de pågældende borgere ansøger herom hos
kommunalbestyrelsen første gang.
Lovforslaget imødekommer intentionen bag
Forslag til folketingsbeslutning om
hurtigere og mere fleksibel hjælp til als-patienter
(patienter med den hastigt
fremadskridende sygdom amyotrofisk lateral sklerose (ALS))
B 41,
fremsat den
20. oktober 2020 af Dansk Folkeparti. Beslutningsforslag B 41 pålagde
regeringen at udarbejde en model for hurtigere og mere fleksibel praktisk hjælp
og pleje til als-patienter inden udgangen af folketingsåret 2020/2021, og som
skulle implementeres i landets kommuner. Det fremgår af beslutningsforslaget,
at sagsbehandlingstiden for ansøgninger om hjælp for borgere med ALS ofte
kan vare op til et år pr. ansøgning. Dette besværliggør livet for borgere, der
allerede er hårdt ramt af den hastigt fremadskridende sygdom ALS, hvorfor der
er behov for at give hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere med ALS.
På den baggrund har FSD’s og KL’s bemærkninger ikke givet anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
3.5 Værdiansættelse og behov for hjælp ud over de 35.000 kroner
KL stiller sig undrende over for den foreslåede beløbsgrænse på 35.000 kroner
og spørger, hvad der ligger til grund for dette beløb. KL udtrykker desuden, at
det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, hvordan kommunen skal beregne
ydelsernes værdi, så de samlede ydelser ikke overstiger 35.000 kroner. KL
påpeger desuden, at det ikke fremgår klart, hvad der skal ske, når hjælp
tilsvarende beløbet er opbrugt, og spørger, om borgerens eventuelle behov for
hjælp ud over de 35.000 kroner skal visiteres efter de almindelige regler inkl.
sagsbehandlingstid og visitationskriterier.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at kommunerne skal forholde sig til værdien af
genbrugshjælpemidler, som når de afskriver andet inventar m.v. F.eks. hvis det
vurderes, at indkøbt inventar er slidt ned efter 10 år, må det antages, at
indkøbsværdien aftager med 10 pct. årligt. Derved er værdiansættelsen af
hjælpemidler efter § 112, som er omfattet af hjælpen efter det foreslåede § 117
a inkl. afskrivning. Dette er indføjet i bemærkningerne til lovforslaget.
Det skal understreges, at øvrige hjælpebehov for borgere med en hastigt
fremadskridende sygdom, som ikke vil kunne dækkes af hjælp og støtte m.v.
efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, skal dækkes af kommunalbestyrelsen, jf.
gældende regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser i sager om hjælp og
støtte m.v. efter serviceloven. Dette sker gennem den eksisterende kommunale
visitation og sagsbehandlingsproces på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af borgerens behov, hvor de betingelser, der normalt knytter sig til
hjælp og støtte m.v. efter §§ 83, 97, 112 og 116, stadig vil gælde.
5
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675834_0006.png
KL’s bemærkning om værdiansættelse af hjælpemidler efter § 112 har dermed
givet anledning
til en indføjelse i bemærkningerne til lovforslaget. FSD’s og
KL’s øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer til lovforslaget.
3.6 Implementeringskonsekvenser i kommunerne
KL og FSD forholder sig kritisk til vurderingen af, at lovforslaget ikke vil have
implementeringskonsekvenser for kommunerne. FSD mener, at lovforslaget i
praksis vil skabe en parallel sagsbehandling til den sagsbehandling, som
kommunerne i dag har pligt til at gennemføre i forhold til gældende ret og
principper. KL og FSD er bekymrede for, at lovforslaget vil skabe administrativt
og tidsmæssigt merarbejde for medarbejderne samt flere
dokumentationsopgaver til kommunerne, hvilket risikerer at forsinke tildelingen
af hjælp til borgeren unødigt. KL mener, at lovforslaget vil påføre kommunerne
yderligere bureaukratiske arbejdsgange. KL spørger desuden, om borgeren
skal vælge hjælpen på én gang eller ad flere omgange. Hvis det sidste er
tilfældet, påpeger KL, at det vil medføre yderligere administration for
kommunalbestyrelsen. Ligeledes vil det medføre mere administration, hvis
borgeren har ret til at vælge om, påpeger KL.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Med lovforslaget vil en borger i personkredsen efter eget ønske kunne udvælge
hjælp og støtte m.v. til en samlet maksimal værdi af 35.000 kr. (2023-niveau),
uanset om betingelserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen vil derfor i disse sager ikke skulle foretage yderligere
vurderinger af bl.a. borgerens behov og situation, da denne type af sager har
en hastende karakter, og derfor vil skulle sagsbehandles anderledes end andre
sager. Dette vil sikre hurtig hjælp og støtte m.v. til gruppen af borgere med en
hastigt fremadskridende sygdom.
Dertil vil kommunerne blive økonomisk kompenseret for de meropgaver, der
følger af forslaget.
I forhold til KL’s bemærkning om, hvorvidt hjælpen og støtten m.v. kan tildeles
ad flere omgange, er det ikke et krav, at hjælpen og støtten efter det foreslåede
§ 117 a tildeles ad én omgang. Dette tydeliggøres i bemærkningerne til
lovforslaget.
KL’s bemærkning om, hvorvidt hjælpen kan tildeles ad flere omgange, har
dermed givet anledning til en indføring i bemærkningerne til lovforslaget. FSD’s
og KL’s øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til at
foreslå ændringer til
det fremsatte lovforslag.
3.7 Retstillingen for borgere uden for personkredsen
KL er bekymret for, at lovforslaget vil have som konsekvens, at andre borgere
og allerede eksisterende ventelister bliver tilsidesat. KL mener, at lovforslaget
giver forrang til en enkelt målgruppe og stiller andre målgrupper ringere.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Sager om borgere med hastigt fremadskridende sygdomme har en særligt
hastende karakter, da denne gruppe af borgeres hjælpebehov hurtigt ændrer
sig, og derved hurtigt har brug for hjælp og støtte. Da sager i pressen har vist
eksempler på lange sagsbehandlingsforløb i disse sager, vil dette lovforslag
sikre, at de berørte borgere får hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte m.v.
På den baggrund har KL’s bemærkning ikke givet anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.
3.8 Tidsfrister for kommunernes sagsbehandling
6
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675834_0007.png
DUKH påpeger, at lovforslaget medfører en ny sagsgang, som skal beskrives
og implementeres af kommunerne, men at lovforslaget ikke sætter krav til
hurtigere sagsbehandling. DUKH foreslår derfor, at der indsættes tidsfrister for
sagsbehandlingen med mulighed for sanktion, hvis de fastsatte
sagsbehandlingstider ikke overholdes.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Eftersom kommunalbestyrelsen i disse sager ikke ville skulle foretage
yderligere vurderinger af bl.a. borgerens behov og situation, da denne type af
sager har en særligt hastende karakter, vurderer Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, at borgeren vil modtage hurtig og fleksibel hjælp og støtte
m.v. Tidsfrister samt sanktionering af kommunerne ligger ikke inden for
rammerne af, hvad der er politisk aftalt i forbindelse med dette lovforslag.
På den baggrund har DUKH’s bemærkning ikke givet
anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.
3.9 Inklusion af befordring efter § 114 og praktisk hjælp efter § 98
Esbjerg Kommune bemærker, at forslaget ikke inkluderer støtte til køb af bil
efter § 114, som de mener, er den mest hensigtsmæssige kørselsmulighed for
borgere med ALS eller borgere med terminale kræftsygdomme, da borgeren
ofte vil have en hjælper med, særligt hvis de bruger respirator. Esbjerg
Kommune påpeger, at disse persongrupper ofte ikke lever op til kravet om, at
borgeren skal have udsigt til at benytte en handicapbil efter § 114 i otte år.
FDDB udtrykker et ønske om, at § 98 om særlig kontaktperson til personer,
som er døvblinde, inkluderes som en ydelse, der kan tilvælges i ordningen efter
§ 117 a.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at støtte til køb af bil efter § 114 ikke ligger inden for rammerne
af, hvad der er politisk aftalt i forbindelse med dette lovforslag.
Det bemærkes yderligere, at lovforslagets personkreds er borgere med en
hastigt fremadskridende sygdom, som er kendetegnet ved en række fastsatte
kriterier. Hvis en borger er døvblind og får en hastigt fremadskridende sygdom,
vil borgeren dermed være omfattet af personkredsen, men i udgangspunktet er
lovforslagets personkreds ikke borgere med døvblindhed, og derfor indgår
hjælp efter § 98 ikke i lovforslaget.
På den baggrund har Esbjerg Kommunes og FDDB’s bemærkninger ikke givet
anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
3.10
Administration af forslaget vedrørende ledsageordning,
hjælpemidler og boligindretning efter §§ 97, 112 og 116
FSD og KL spørger ind til en række forhold vedrørende administrationen af
ledsageordningen, hjælpemidler og boligindretning efter §§ 97, 112 og 116 i
forhold til den foreslåede § 117 a.
FSD påpeger, at en ledsageordning efter § 97 automatisk udløser 15 timers
ledsagelse månedligt, og spørger, om det samme vil være tilfældet for borgere,
der vælger en ledsageordning efter § 117 a. I forlængelse heraf spørger FSD
ind til personkredsen for § 117 a for at afklare, om borgere over
folkepensionsalderen kan modtage ledsagelse efter udløbet af de tre måneder,
som § 117 a giver ret til.
7
 L 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2675834_0008.png
KL og FSD spørger om kommunalbestyrelsen efterfølgende kan eller skal
frakende det pågældende hjælpemiddel eller boligindretning efter en konkret
og individuel vurdering.
KL spørger yderligere ind til, om borgeren har mulighed for reparation eller
udskiftning af hjælpemidlet, og hvordan lovforslaget forholder sig til
reetableringsforpligtelse ved boligændringer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Den foreslåede bestemmelse i § 117 a, stk. 1, vil ikke indeholde de betingelser,
der normalt knytter sig til bevillingen af de nævnte bestemmelser §§ 83, 97,
112 og 116. Hvis en borger vælger ledsagelse efter § 97 som en del af den
hjælp og støtte m.v., man vil kunne få efter det foreslåede § 117 a, stk. 1, vil
det f.eks. ikke være en betingelse, at borgeren er under folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar
2021, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år.
Yderligere vil borgeren efter eget ønske kunne vælge det antal ledsagetimer,
som er muligt inden for det maksimale beløb på 35.000 kr. uafhængigt af, om
det er 15 timer.
Det bemærkes, at borgeren kan modtage rådgivning fra en kommunal
sagsbehandler, når borgeren skal udvælge hjælp efter det foreslåede §§ 117 a.
Dette skal være med til at sikre, at borgeren udvælger hjælp, der afspejler
borgerens behov. Hvis borgeren udvælger et hjælpemiddel eller en
boligindretning, som kommunen ellers ikke ville have bevilget, kan kommunen
ikke umiddelbart efter afgørelsen frakende hjælpen efter en konkret og
individuel vurdering.
I forhold til reparation eller udskiftning af hjælpemidler samt
reetableringsforpligtelsen ved boligændringer, bemærker Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, at de almindelige og gældende regler om reparation eller
udskiftning af hjælpemidler samt reetableringsforpligtelsen, skal følges.
På den baggrund har FSD’s og KL’s bemærkninger ikke givet anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
8