Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
L 62
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. april 2023
2023-1743
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. april 2023 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 62 – Forslag til lov om ændring af jernba-
neloven og lov om DSB, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Transportudvalget.
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/4-23 fra Thomas
Albøg Olsen, Ringsted vedrørende pålæggelse af straf, jf. L 62 - bi-
lag 7?
Svar:
Thomas Albøg Olsen har i sin henvendelse af 17. april 2023 givet
udtryk for, at den foreslåede udstedelse af en ny bekendtgørelse
om pålæggelse af straf med hjemmel i jernbanelovens § 117, stk. 2
vil være en yderligere komplicering af en i forvejen kompleks og
vanskelig tilgængelig jernbanelovgivning. Han foreslår på den bag-
grund, at § 117, stk. 2 ændres således, at det følger af bestemmel-
sen, at overtrædelser af samtlige EU-forordninger (herunder bilag)
på jernbaneområdet strafpålægges.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at en tilsvarende formulering, som
den der foreslås, har været overvejet i forbindelse med udarbejdel-
sen af lovforslaget relateret til § 117, stk. 2. Det er imidlertid den ju-
ridiske vurdering, at en sådan generel strafpålæggelse af et ikke
nærmere defineret antal EU-forordninger ikke lever op til det straf-
feretlige legalitetsprincip.
Endvidere fremgår følgende af Justitsministeriets Lovkvalitetsvej-
ledning afsnit 2.7.6. om straffebestemmelser:
”Strafbestemmelser i særlovgivningen udformes
ofte som henvisningsbestemmelser (f.eks. »… over-
trædelse af §§ x og y straffes med bøde eller fængsel
…«), hvilket i mange tilfælde kan være hensigts-
mæssigt.