Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
L 62 Bilag 4
Offentligt
2683277_0001.png
Ringsted den 27. marts 2023
Transportminister Thomas Danielsen
Transportudvalgets medlemmer
Vedr. L 62 Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB – pålæggelse af straf
Under fremsættelsestalen den 23. marts 2023 i Folketinget understregede du og flere af trafikordførerne, at formålet
med ændringen af loven var at bringe jernbaneloven i overensstemmelse med EU-reguleringen på jernbaneområdet.
Ændringerne til:
- § 116 stk. 1 nr.2 om bøde, hvis vilkår og betingelser knyttet til en sikkerhedscertificering eller EU-sikkerhedscertifikat
tilsidesættes, og ændringerne til
- § 117 stk. 2. om bøde eller fængsel ved overtrædelse af EU-forordninger i bekendtgørelsen om straf der fastsættes
i medfør af loven, vil næppe få nogen retsvirkning.
Det Europæiske Jernbaneagentur - ERA har på forhånd forkastet ændringen til § 116.
ERA har den 6. december 2022 i dokumentet Opinion 2022-6*, på sidste side fremsat følgende udtalelse:
”Det er styrelsens (læs ERA’s) opfattelse, at kravet om retlige rammer for at sikre, at jernbanevirksomheders ansvar
også bliver strafbart efter straffelovgivningen (forslaget § 116, stk. 1, nr. 4) falder uden for anvendelsesområdet for
artikel 8 i direktiv (EU). 2016/798 om jernbanesikkerhed.”
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget at forslaget blandt andet implementerer direktiv 2016/798 om jernba-
nesikkerhed med ændringer.
Det kan derfor forventes at ERA tilsvarende § 116 ikke accepterer ændringen til § 117 stk. 2 i forslaget til ændringer
af jernbaneloven, fordi § 117 også falder udenfor artikel 8 i direktiv (EU). 2016/798 om jernbanesikkerhed.
ERA forudsætter at aktiviteter i jernbanesystemet skal være fri for straffebestemmelser.
Den 6. december 2022 i dokumentet Opinion 2022-6* har ERA på sidste side tilkendegivet følgende vedrørende
ansvaret for overholdelse af sikkerhedsregler på jernbanen:
"Styrelsens
opfattelse (læs ERA) er også, at det er NSA-DK-niveau (læs Trafikstyrelsen i DK) gennem certificering/au-
torisation og især tilsyn med sikkerhedsledelsessystemerne for den respektive infrastrukturforvalter og jernbanevirk-
somhed at overvåge dets effektivitet, herunder operationelle aktiviteter, der har til formål at kontrollere transporten
af semitrailere på lommevogne under sidevindseksponering over Storebæltsbroen.”
ERA forudsætter med andre ord at kontrollen med at kravene til sikkerhed i sikkerhedscertifikaterne er effektiv, og
at kontrol med at de overholdes i Danmark, alene skal ske igennem tilsyn udført af Trafikstyrelsen i DK.
Den eneste sanktionsmulighed som ERA accepterer er med andre ord, hvis Trafikstyrelsen på baggrund af tilsyn
helt eller delvis tilbagekalder en jernbanevirksomhed sikkerheds- eller EU-sikkerhedscertifikat.
Udenlandske operatører
Ved udarbejdelsen af bestemmelserne skal der også tages højde for, at udenlandske operatører, som har fået ud-
stedet deres EU-sikkerhedscertifikat hos ERA skal være omfatte af bestemmelserne om pålæggelse af straf ved for-
seelser i Danmark.
___________________________________________________________________________________________________________
*
OPINION 2022-6 AF DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR JERNBANER vedr.
Bekendtgørelse nr. 1361 – 28/09/2022 af Danmark om betjening af lommevogne med sættevogne og to nye udkast til sikkerhedsregler anmeldt i
Single Rules Database som DK-SA-289-1-D og DK-SA-295-1- D.
L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 27/3-23 vedrørende pålæggelse af straf, fra Thomas Albøg Olsen, Ringsted
2683277_0002.png
Vedtagelse af ændringen til § 116 og evt. § 117 vil formentlig være et slag i luften, fordi en jernbanevirksomhed,
som bliver strafpålagt ifølge § 116 eller § 117, vil kunne påberåbe sig at bestemmelserne falder uden for anvendel-
sesområdet for artikel 8, i direktiv (EU) 2016/798 om jernbanesikkerhed, og at bestemmelsen derfor ikke kan brin-
ges i anvendelse på interoperable strækninger.
Straffebestemmelser i Tyskland.
I september 2021 forespurgte jeg Eisenbahn-Bundesamt – EBA, Trafikstyrelses pendant i Tyskland om, hvem der kan
straffes og hvordan man vil blive straffet ved overtrædelse af TSI-bestemmelser, herunder bestemmelserne om sikring
af gods på jernbanen.
Af svaret fremgår at:
”Straf i Tyskland forudsætter at overtrædelsen af en TSI er strafbar. Manglende overholdelse af en TSI alene udgør imid-
lertid ikke en strafbar handling i Tyskland. Der findes ingen bestemmelse i Tyskland, der straffer manglende overholdelse
af en TSI.
En straf kan dog tænkes hvis jernbanevirksomheden ikke overholder en TSI og dermed begår en forbrydelse, såsom le-
gemsbeskadigelse, manddrab, ejedomsskade eller bedrageri.
Du kan herefter blive straffet efter bestemmelserne i straffeloven (Strafgesetzbuch – StGB). Afstraffelse udføres af straf-
feretten, som afsiger enten dom eller strafkendelse. Strafbare forhold kan anmeldes til politiet, anklagemyndigheden
eller landsretten.”
Forslag om ændring af dansk straffelov
Hos de pårørende efter den tragiske ulykke på Storebælt i 2019 og hos mange borgere er der en berettiget forventning
om, at de straffebestemmelser som nu indføres, 4 år efter ulykken får den tilsigtede virkning. Efter tilkendegivelserne
fra ERA er der ikke megen udsigt til at det kan ske indenfor rammerne af
direktiv (EU) 2016/798 om jernbanesikkerhed.
Det kunne derfor være hensigtsmæssigt i stedet at tilpasse straffeloven, så den kommer på linje med tysk straffelov
(Strafgestzbuch) for eksempel § 315 stk. 1.
En optagelse i den danske straffelov vil samtidig sikre at alle udenlandske operatører er omfatte af bestemmelserne,
uanset hvor de har fået udstedt deres sikkerheds- eller EU-sikkerhedscertifikat.
Med venlig hilsen
Sikkerhedschef DSB og CFL-Cargo Danmark – emeritus
Thomas Albøg Olsen
Eriksvej 83
4100 Ringsted
___________________________________________________________________________________________________________
*
OPINION 2022-6 AF DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR JERNBANER vedr.
Bekendtgørelse nr. 1361 – 28/09/2022 af Danmark om betjening af lommevogne med sættevogne og to nye udkast til sikkerhedsregler anmeldt i
Single Rules Database som DK-SA-289-1-D og DK-SA-295-1- D.