Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
L 62 Bilag 2
Offentligt
Transportministeren
Thomas Albøg Olsen
Sendt pr. mail til
21. marts 2023
2021-79
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Kopi til Folketingets Transportudvalg
Telefon 41 71 27 00
Kære Thomas Albøg Olsen
Tak for din henvendelse af 15. februar 2023 med bemærkninger til
lovforslaget om ændring af jernbaneloven og lov om DSB vedr. lov-
forslagets § 57 a, som ligeledes blev fremsendt i kopi til Folketin-
gets Transportudvalg.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at dit høringssvar er blevet inddra-
get i forbindelse med de afsluttende tilpasninger til lovforslaget,
som det også fremgik af ministeriets kvitteringssvar sendt den 23.
februar 2023.
Det er blevet besluttet at udkastet til § 57 a skal udgå af lovforsla-
get, særligt som følge af den dialog der har været med Det Europæ-
iske Jernbaneagentur, om forslagets forenelighed med EU-regule-
ringen.
Dine betragtninger om at lade bestemmelsen omfatte andre situati-
oner end gods imødekommes imidlertid med lovforslaget, idet lov-
forslaget præciserer jernbanelovens § 117, stk. 2, hvorefter der kan
udstedes en bekendtgørelse, der strafpålægger EU-forordningerne,
herunder de bestemmelser der fremgår af bilag til forordningerne.
Jeg skal for god ordens oplyse, at det ikke har været muligt at ind-
arbejde din foreslåede brede straffebestemmelse direkte i jernba-
neloven, der strafpålægger overtrædelser af EU-forordningerne ge-
nerelt. En sådan bestemmelse lever ikke op til kravet om, at straffe-
bestemmelser skal være affattet på en måde, der gør det muligt for
den enkelte borger eller virksomhed at forstå deres retsstilling, og
navnlig hvad den enkelte bør foretage eller undlade for at undgå
strafansvar. Bestemmelsen vil mangle klarhed og præcisering af,
hvad der konkret skal foretages eller undlades for at undgå straf.
Dette vil i stedet fremgå af en ny bekendtgørelse som ministeriet
nu påbegynder udarbejdelsen af.