Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
L 62 Bilag 16
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
(Revision af visse regler på jernbaneområdet)
(L 62)
Af
transportministeren,
tiltrådt af …
Til § 1
x.
Nr. 21
affattes således:
»21.
I
§ 78, stk. 4,
ændres »oplysninger, som indberettes« til: »indberetninger«, og som
2. pkt.
indsættes:
»Andre
ansatte på Transportministeriets område er omfattet af forpligtelsen i 1. pkt. i det omfang, de er bekendt
med indholdet af sådanne indberetninger.««
[Præcisering af bestemmelse om tavshedspligt for ansatte i Trafikstyrelsen og udvidelse af bestemmelse om
tavshedspligt til andre ansatte på Transportministeriets område]
Bemærkninger
Til nr. x
Efter jernbanelovens § 78, stk. 4, er ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysninger, som indberettes
efter stk. 1-3 eller efter regler fastsat i medfør af stk. 5.
Med den foreslåede ændring i
§ 78, stk. 4, 1. pkt.,
hvorved ”oplysninger, som indberettes” ændres til
”indberetninger”, foreslås det præciseret, at det kun er selve indberetningen, der er omfattet af
tavshedspligtsbestemmelsen.
Præciseringen har til formål at sikre, at offentligheden fortsat vil kunne modtage information om ulykker og
forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet fra Trafikstyrelsen, selvom
oplysningerne, der kan belyse disse, eventuelt også måtte indgå i eller kunne udledes af en indberetning i henhold
til jernbanelovens § 78, stk. 1-3, eller efter regler fastsat i medfør af stk. 5. Det er samtidig fortsat et centralt hensyn,
at § 78, stk. 4, bidrager til at sikre, at der er mulighed for at indberette uden frygt for, at uvedkommende får adgang
til indberetterens identitet.
Der foreslås endvidere indsat et nyt
2. pkt.
i § 78, stk. 4, hvorved det fastsættes, at andre ansatte på
Transportministeriets område omfattes af forpligtelsen i 1. pkt., i det omfang de pågældende er bekendt med
indholdet af en indberetning efter stk. 1-3 eller regler fastsat i medfør af stk. 5.
1
L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Ændringsforslag til 2. behandling og notat om indberetningspligtige efter jernbanelovens § 78, fra transportministeren
For at være omfattet af bestemmelsen i 2. pkt. forudsættes det, at andre ansatte på Transportministeriets område har
adgang til selve indberetningen, der er tilgået eller vil skulle tilgå Trafikstyrelsen.
Ved Transportministeriets område forstås myndigheder, organisationer og virksomheder under
Transportministeriet, som er omfattet af reglerne i offentlighedsloven, herunder bl.a. Banedanmark, DSB og Sund
& Bælt Holding A/S med dertilhørende datterselskaber.
Formålet med indsættelsen af et nyt 2. pkt. er at sikre, at hensynene bag § 78, stk. 4, ikke prisgives ved, at der ved
indgivelse af en anmodning om aktindsigt i henhold til offentlighedsloven til en af de nævnte organer på
Transportministeriets område kan opnås kendskab til indberetninger, som ansatte i Trafikstyrelsen ellers er
forpligtet til at hemmeligholde over for uvedkommende.
Det er vigtigt at fremhæve, at det foreslåede 2. pkt. ikke vil udelukke de ansatte hos eksempelvis Banedanmark og
DSB fra muligheden for at udtale sig om ulykker m.v.
I forbindelse med den strafferetlige vurdering af et eventuelt brud på tavshedspligten for sådanne andre ansatte på
Transportministeriets område (dvs. andre ansatte end ansatte i Trafikstyrelsen), vil det være afgørende at vurdere,
om den pågældende er bekendt med indholdet i indberetningen og har haft til hensigt at videregive fortrolige
oplysninger fra indberetningen, herunder oplysninger om indberetteren.
Bestemmelsen i jernbanelovens § 78, stk. 4, vil – med den foreslåede ændring af 1. pkt. og indsættelsen af et nyt 2.
pkt. – herefter for det første sikre, at de virksomheder eller enkeltpersoner, der indberetter data om ulykker og
forløbere for ulykker eller øvrige sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbanen, ikke behøver at overveje
form og indhold ved indberetningen, idet det dermed sikres, at indberetningen vil blive hemmeligholdt og ikke bragt
til uvedkommendes (herunder offentlighedens) kendskab. Dette er i særdeleshed relevant at sikre, fordi nogle af de
uregelmæssigheder, forløbere til ulykker og ulykker, som forventes indberettet, er opstået med kun den person til
stede, som har været impliceret i uregelmæssigheden m.v. Således er hemmeligholdelse af indberetterens identitet,
herunder oplysninger som kan muliggøre identifikation af indberetter, en væsentlig forudsætning for effektivt at
kunne varetage hensynene bag § 78, stk. 4. Forslaget vil for det andet sikre, at tavshedspligten ikke fører til, at der
vil skulle ske hemmeligholdelse af flere oplysninger end nødvendigt ud fra hensynet til det ligeledes højt vægtede
behov for offentliggørelse af information om ulykker m.v. såvel som til offentlighedens berettigede interesse i at
kunne opnå indsigt i forvaltningens virksomhed.
Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen i jernbanelovens § 78, stk. 4, er en såkaldt særlig bestemmelse
om tavshedspligt, som medfører, at indberetninger efter § 78, stk. 1-3 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5, vil
være undtaget fra retten til aktindsigt i henhold til offentlighedslovens § 35. Det omfatter ligeledes
aktindsigtsanmodninger, der går på at be- eller afkræfte eksistensen af indberetninger. Behandlingen af
anmodninger om aktindsigt i øvrige dokumenter og oplysninger, som er indgået i håndteringen af indberetninger,
vil skulle ske i medfør af de øvrige bestemmelser i offentlighedsloven.
2