Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
L 62 Bilag 14
Offentligt
NOTAT
10. maj 2023
Baggrundsnotat om jernbanelovens § 78 -
den særlige bestemmelse om tavshedspligt
Som følge af at et stort mindretal af Folketingets partier i forbin-
delse med betænkningsafgivelse af L 62 Forslag til lov om ændring
af jernbaneloven og lov om DSB, har udtrykt bekymring vedr. for-
slag til ændring af § 78, stk. 4, i jernbaneloven, fremsendes dette
notat forud for en politisk drøftelse af reglerne på området.
Jernbanelovens § 78 sætter rammerne for reglerne om den ind-
samling af informationer om fælles sikkerhedsindikationer, der føl-
ger af artikel 5 i jernbanesikkerhedsdirektivet (direktiv 2016/798),
herunder bilag 1. Trafikstyrelsen udgiver på baggrund af de indbe-
rettede data, jf. jernbanelovens § 78, årligt en sikkerhedsrapport.
Jernbanelovens § 78, stk. 4, bestemmer, at Trafikstyrelsens ansatte
under strafansvar er forpligtede til over for uvedkommende at
hemmeligholde de indberettede oplysninger. Denne regel følger
ikke direkte af jernbanesikkerhedsdirektivet, men er fastsat som
national regel med henblik på at sikre, at indberetninger - fra bl.a.
ansatte i virksomheder - undtages reglerne om aktindsigt, da der er
tale om en særlig bestemmelse om tavshedspligt, jf. offentligheds-
lovens § 35.
Formålet med § 78, stk. 4, er at understøtte en stærk indberet-
ningskultur ved at sikre, at indberetningerne behandles fortroligt
med henblik på, at bl.a. ansatte kan angive sikkerhedsforhold (her-
under om forhold, som kun en eller få kender til) relateret til den
virksomhed den pågældende er ansat i, uden at offentligheden eller
virksomheden bliver bekendt med, at den pågældende har indbe-
rettet forholdet. Der er således tale om et beskyttelseshensyn, der
bl.a. beskytter indberetteren og dermed er med til at sikre et større
antal indberetninger. Ordningen er en form for wistleblower-ord-
ning for jernbanesikkerhed.