L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
L 62 Bilag 1
Offentligt

15. marts 2023

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til

forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om

DSB

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Transportministeriet hørte den 17. januar 2023 en række myndig-

heder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over ud-

kast til ovennævnte lovforslag. Høringsfristen udløb den 15. fe-

bruar 2023.

Lovudkastet blev den 17. januar 2023 endvidere sendt til Trans-

portudvalget til orientering.

Herudover blev lovudkastet offentliggjort på Høringsportalen den

17. januar 2023.

Det bemærkes, at en tidligere udgave af lovforslaget blev sendt i of-

fentlig høring i perioden 29. juni 2022 til 18. august 2023 og at lov-

forslaget efterfølgende og tilpasset og sendt i en fornyet offentlig

høring. Høringsparterne der afgav bemærkninger i den tidligere

bortfaldene høring er opfordret til at genfremsende bemærkninger

til nærværende høring, såfremt bemærkningerne fortsat har været

relevante.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/21

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de

hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-

ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Så-

danne interessenter er i oversigten markeret med *.

Høringspart

Hø-

rings-

svar

modta-

get

Be-

mærk-

ninger

Ingen

be-

mærk-

ninger

Ankenævnet for

Bus, Tog og Me-

tro

Arriva Danmark

A/S

Banedanmark

Bravida Dan-

mark A/S

Captrain

CFL Cargo Dan-

mark ApS / Vi-

king-Rail ApS

Contec Rail AB

C Rail Safety ApS

Dansk Banegods

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Transport

Dansk Jern-

baneforbund

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/21

Dansk Transport

og Logistik –

DTL

Danske Maskin-

stationer og En-

treprenører

Danske Regioner

Danske Shipping

– Havnevirksom-

heder

Danske Veteran-

togs Fællesre-

præsentation

DB Cargo Scan-

dinavia A/S

DSB

Erhvervsstyrel-

sen

Forbrugerrådet

Tænk

Fredericia Ship-

ping

Green Cargo AB

Havarikommissi-

onen for Civil

Luftfart og Jern-

bane

Hector Rail AB

Hovedstadens

Letbane I/S

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/21

HK Trafik og

Jernbane

ITD

Jernbanenævnet

Kommunernes

Landsforening

(KL)

Landdistrikter-

nes Fællesråd

Lokaltog A/S

Malus ApS

Metroselskabet

I/S

Midtjyske Jern-

baner

Nordjyske Jern-

baner

Odense Letbane

P/S

RAVN Bane ApS

Rådet for Bære-

dygtig Trafik

SJ AB

Spitzke SE

Strukton Rail

A/S

Sund & Bælt

Holding A/S

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/21

Thomas Albøg

Olsen (tidligere

DSB ansat)*

Trafikforbundet

Trafikselskab-

erne i Danmark

Trafikstyrelsen

TX Logistik AB

Vestbanen A/S

Øresundsbro

Konsortiet

Aarhus Letbane

I/S

Aarsleff Rail A/S

2. Høringssvarene

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget

i forhold til det udkast, som har været i høring. Her omtales også

ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er

foretaget på ministeriets egen foranledning.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/21

Dansk Banegods, Dansk Industri Transport, DB Cargo Scandinavia

A/S, Contec Rail AB, Green Cargo AB, Hector Rail, TX Logistik AB

og Viking Rail ApS anfører, at det er positivt, at ministeriet har

imødekommet bemærkningerne til tidligere høringsudkast vedrø-

rende tidligere forslag til ændringer til jernbanelovens § 2 om lo-

vens anvendelsesområde, § 20 a-c om Banedanmarks præstations-

ordning, § 21 a om afbestillingsafgiften og § 21 b om knaphedsafgif-

ten og § 21 c om miljøpåvirkningsafgiften.

Dansk Industri Transport har derudover anført, at udformningen

af lovgivningen i stigende omfang synes at tildele Banedanmark

forskellige roller i forskellige sammenhænge. I visse sammen-

hænge tildeles Banedanmark myndighedsbeføjelser og i andre

fremstår Banedanmark som tilsynsobjekt. DI Transport er bekym-

rede i forhold til de forskelligartede roller og opfordrer til, at

spørgsmålet eventuelt vurderes nærmere i forbindelse med en

fremtidig revision af loven. DI Transport har derudover generelt

anført, at forslaget på en række punkter modvirker de politiske

målsætninger om at få mere gods og flere passagerer på jernbanen.

Det betyder også, at de politiske målsætninger om jernbanens rolle

i den grønne omstilling ikke bliver fremmet.

Forbrugerrådet Tænk giver udtryk for, at det er positivt, at det tid-

ligere offentliggjorte lovudkast vedrørende forslag om nye regler

for præstationsordning er taget ud af det reviderede lovudkast.

SJ AB, anfører, at det er positivt, at ministeriet har været lydhør

over for SJ AB’s bemærkninger til det tidligere offentliggjorte lov-

forslags §§ 20 og 21. SJ AB har ikke yderligere bemærkninger til

nærværende høring.

Trafikselskaberne i Danmark hilser det meget velkomment, at den

danske implementering har fokus på at mindske byrderne for jern-

baneselskaberne.

Danske Regioner tilslutter sig Trafikselskaberne i Danmarks be-

mærkninger.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at det tages til

efterretning, at høringsparterne isoleret set er positive over de

tidligere elementer, der var en del af det tidligere lovforslag, nu er

udgået af lovforslaget. Sammenholdt med det lovforslag der blev

sendt i høring i sommeren 2022, er det af høringssvarene generelt

fremhævet, at høringsparterne finder det positivt, at der ikke med

det reviderede lovforslag indføres en ny præstationsordning, ny

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/21

obligatorisk afbestillingsafgift ved aflysning af gentagene afbe-

stillinger af jernbanekapacitet og miljøpåvirkningsafgift. Trans-

portministeriet bemærker dog, at visse af reglerne fortsat kan

vise sig nødvendige at gennemføre i dansk lovgivning som følge

af EU-reguleringen. Ændringerne forventes dog at kunne blive

gennemført ved brug af de eksisterende beføjelser, der er tillagt

transportministeren i jernbaneloven. Parterne vil få lejlighed til

at fremkomme med bemærkninger hertil, når reglerne er udar-

bejdet og sendes i offentlig høring.

Transportministeriet anerkender at de forskellige roller Banedan-

mark har i forskellige sammenhænge som anført af DI Transport

kan føre til potentielle udfordringer, idet Banedanmark som myn-

dighed henholdsvis tilsynsobjekt har forskellige roller og beføjel-

ser. Det bemærkes i denne sammenhæng, at EU-reguleringen ikke

stiller krav om, at infrastrukturforvaltere skal drives som hver-

ken som styrelse/myndighedsorganisation eller som en virksom-

hedsorganisation. Der findes forskellige eksempler på infrastruk-

turforvalternes organisering i de forskellige medlemsstater. Der

gælder dog visse andre organisatoriske krav om uafhængighed

over for jernbaneselskaber og disse krav er iagttaget med den nu-

værende konstruktion. Transportministeriet er således opmærk-

som på de potentielle problemstillinger der kan opstå og er i lø-

bende dialog med Trafikstyrelsen og Banedanmark herom.

Afslutningsvist skal Transportministeriet bemærke, at det gene-

relt er ministeriets intention i den fremadrettede regulering på

jernbaneområdet at have øget fokus på hvordan reguleringen kan

tilrettelægges med henblik på at sikre, at lokale og regionale jern-

baneinfrastrukturer underlægges færrest mulige EU-krav, dog

uden at dette går på kompromis med sikkerheden.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Ændringer som følge af EU-regulering

2.2.1.1. Generelle bemærkninger

Dansk Banegods, DB Cargo Scandinavia A/S, Contec Rail AB,

Green Cargo AB, Hector Rail, TX Logistik AB og Viking Rail ApS

bemærker, at det overordnet set positivt, at loven gøres mere di-

rektivkonform. EU-harmoniseringen gør jernebanetransporten

mere effektiv og styrker jernbanetransporten konkurrencemæssigt

i forhold til andre transportformer, hvilket vi ser som en meget stor

fordel for det danske jernbanemarked og som et vigtigt element i

regeringens klimamål for nedbringelse af CO2-udledningen frem

mod 2030.

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/21

Dansk Industri Transport bemærker, at de foreslåede ændringer,

jf. høringsudkastets bemærkninger, har afsæt i EU-Kommissionens

åbningsskrivelse fra juni 2021. Udkastet er dog tavst om det nær-

mere indhold af åbningsskrivelsen. Det finder DI Transport proble-

matisk, fordi det besværliggør en vurdering af, om forslaget adres-

serer kritikpunkterne proportionalt.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at indholdet af

åbningsskrivelsen er fortrolig, hvorfor det nærmere indhold ikke

kan oplyses. Det bemærkes dog, at der med henvisning til de en-

kelte regler, der implementerer EU-regulering er henvist til de re-

levante bestemmelser i EU-retsakterne i lovbemærkningerne. Det

vil således være muligt på den baggrund at vurdere lovforslagets

forenelighed med direktivet. Det kan yderligere oplyses, at der i

forbindelse med implementeringsprocessen har været fokus på at

implementere reglerne i dansk ret i overensstemmelse med prin-

cipperne om minimumsimplementering.

2.2.1.2 Lovens anvendelsesområde

Metroselskabet I/S og Hovedstadens Letbane I/S bemærker, at der

ønskes et klart, tydeligt og hensigtsmæssigt retsligt grundlag. Me-

troselskabet I/S og Hovedstandes Letbane I/S finder, at det – ikke

mindst i lovbemærkningerne - bør tydeliggøres hvilke bestemmel-

ser, som finder anvendelse på metro og letbane (bybaner), og

hvilke som evt. undtages. Metroselskabet I/S og Hovedstandes Let-

bane I/S opfordrer til, at der i ordlyden af lovudkastet - i lovbe-

stemmelser såvel som i bemærkninger - anvendes en konsekvent

ordlyd, som ikke indbyder til modsætningsslutninger.

Trafikselskaberne i Danmark bemærker, at det hilses varmt vel-

komment, at der bliver mulighed for at differentiere og for at und-

tage privatbanerne for krav, der ikke er relevante for dem.

Danske Regioner tilslutter sig Trafikselskaberne i Danmarks be-

mærkninger.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det tages til efterret-

ning, at trafikselskaberne finder det positivt, at lovforslaget giver

muligheden for at differentiere og for at undtage privatbanerne

for krav, der ikke er relevante for dem.

Transportministeriet bemærker endvidere at lovforslaget enkelte

steder har givet anledning til fortolkningstvivl om lovens anven-

delsesområde, navnlig spørgsmålet om hvorvidt regler der gæl-

der for Banedanmark også gælder andre infrastrukturforvaltere.

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/21

Disse forhold er forsøgt imødekommet jf. de konkrete bemærknin-

ger hertil under henvisning til høringsnotatets punkt 2.2.3. –

2.2.5.

2.2.1.3. Jernbanerelaterede servicefaciliteter

Dansk Industri Transport bemærker til udkastets § 5, stk. 4, at di-

rektiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles

europæisk jernbaneområde angiver, at medlemslande kan fast-

sætte ”afgiftsprincipperne” og ikke ”betaling” for brug af jernbane-

relaterede servicefaciliteter og de heri leverede ydelser. DI Trans-

port anbefaler, at ordlyden ændres til ”regler om forvaltning af og

afgiftsprincipper for brug af jernbanerelaterede servicefaciliteter og

de ydelser, der leveres i disse faciliteter.”

Forbrugerrådet Tænk anerkender behovet for en justering af jern-

baneloven med udgangspunkt i reviderede EU-regler, og

velkommer ændringerne af adgang til jernbanerelaterede servicefa-

ciliteter, som skal sikre, at forvaltere af jernbanerelaterede service-

faciliteter forvalter tildelingen af servicefaciliteter uafhængigt og

transparent.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er hensig-

ten, at transportministeren bemyndiges til at kunne fastsætte reg-

ler om principperne for betaling for brugen af jernbanerelaterede

servicefaciliteter og de heri leverede ydelser. Det er imidlertid ikke

hensigten, at selve satserne for brugen heraf fastsættes af trans-

portministeren. Der henvises i høringssvaret til Direktivet

2012/34, hvoraf det blandt andet følger af kapitel IV, at medlems-

staterne under iagttagelse af den forvaltningsmæssige uaf-

hængighed, kan fastsætte de nærmere regler for afgifterne eller

overdrage beføjelserne til infrastrukturforvalteren.

Transportministeriet vurderer, at DI Transport’s høringssvar, gi-

ver anledning til at foretage justeringer i bestemmelsens ordlyd,

for at undgå fortolkningstvivl om bestemmelsens formål. Ordly-

den er således præciseret til ”fastsætter

de nærmere regler om

forvaltning af, og principperne for afgifter for brug af, servicefa-

ciliteter…”.

Det skal dog bemærkes, at beføjelsen allerede gælder for stationer

efter gældende ret (gældende jernbanelov § 5, stk. 6). Det bemær-

kes hertil, at bekendtgørelse om modtagepligt på stationer (be-

kendtgørelse nr. 1380 af 1. december 2015 som ændret ved be-

kendtgørelse nr. 785 af 2. juni 2020) og jernbanerelaterede ser-

vicefaciliteter og tjenesteydelser (bekendtgørelse nr. 1503 af 29.

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/21

juni 2021) skal slås sammen til én bekendtgørelse, hvorfor der fo-

reslås en mindre præcisering til hjemmelsbestemmelserne. Der er

ikke i dag fastsat satser ved bekendtgørelse for benyttelse af stati-

oner, og det vil ej heller være formålet med nærværende ændring.

Satserne skal fastsættes af forvalterne af servicefaciliteterne og

vil derimod være underlagt Jernbanenævnets tilsyn i overens-

stemmelse med direktivet og Kommissionens gennemførelsesfor-

ordning nr. 2017/2177 om adgang til servicefaciliteter og jernba-

nerelaterede tjenesteydelser.

2.2.1.4 Trafikale og tekniske sikkerhedsregler

DB Cargo Scandinavia A/S, Contec Rail AB, Green Cargo AB, Hec-

tor Rail, TX Logistik AB og Viking Rail ApS bemærker, at det er øn-

skeligt, at det nuværende samspil mellem jernbanevirksomhederne

og Trafikstyrelsen, som godkender jernbanevirksomhedernes trafi-

kale sikkerhedsregler, fastholdes. Såfremt reglerne fastholdes, er

det ønskeligt med en længere overgangsperiode på 5 år.

Metroselskabet I/S og Hovedstadens Letbane I/S finder, at der skal

stilles sådanne krav til trafikale og tekniske sikkerhedsregler, at der

sikres optimal sikkerhed for trafikanter og mennesker. En opgi-

velse af godkendelsesordningen, som der er lagt op til med lov-

forslaget, bør ikke gennemføres, hvis dette kan vurderes til at med-

føre en forringelse af sikkerheden.

Trafikselskaberne i Danmark bemærker, at det fremgår, at jernba-

nevirksomhederne vil få færre udgifter til godkendelse af trafikale

sikkerhedsregler, da Trafikstyrelsens godkendelse af disse bortfal-

der. Der tages dog forbehold for, om dette også vil være tilfældet i

praksis, med henvisning til, at de forenklinger, der i sin tid blev

stillet trafikselskaberne i udsigt med 4. jernbanepakke i stedet, har

vist sig at være meget udgiftskrævende grundet tunge EU-procedu-

rer.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at baggrunden

for den foreslåede ændring af jernbaneloven er, at Trafikstyrelsen

har været i dialog med Det Europæiske Jernbaneagentur i forbin-

delse med høring over bekendtgørelse om tekniske og trafikale sik-

kerhedsregler på jernbanen. Konklusionen af denne dialog har væ-

ret, at den hidtidige praksis med godkendelse af trafikale og tekni-

ske sikkerhedsregler ikke stemmer overens med principperne i EU-

reguleringen. Det er derfor vurderingen, at ændringen af reglerne

om de trafikale sikkerhedsregler ikke kan indføres med en over-

gangsperiode, da ambitionen er hurtigst muligt at gøre regulerin-

gen EU-konform, hvorfor indholdet i bekendtgørelsen vedrørende

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/21

trafikale sikkerhedsregler måtte udgå. Regeludarbejdelse og æn-

dringshåndtering skal således fremadrettet håndteres af virksom-

hederne selv igennem procedurer fastsat i sikkerhedsledelsessyste-

met. For de tekniske sikkerhedsregler er der af bl.a. af hensyn til

jernbanesikkerheden med bekendtgørelse nr. 814 af 3. juni 2022

om infrastrukturforvalteres tekniske sikkerhedsregler på jernba-

nen, indført en overgangsperiode.

Det skal for god ordens skyld fremhæves, at Trafikstyrelsens god-

kendelse af trafikale sikkerhedsregler ikke erstattes af en EU-pro-

ces, men derimod bortfalder og således skal selvforvaltes fremad-

rettet.

Det skal bemærkes, at virksomhedernes allerede godkendte gæl-

dende trafikale og tekniske sikkerhedsregler fortsat vil være gæl-

dende efter lovens ikrafttræden. Konsekvenserne af den foreslåede

ændring vil derfor først være aktuel i den situation, hvor virksom-

hederne skal udarbejde nye trafikale og tekniske sikkerhedsregler

eller foretage ændringer. Det skal yderligere bemærkes, at Trafik-

styrelsen vil understøtte virksomhederne bedst muligt igennem

vejledning.

De indgivne høringssvar giver derfor ikke anledning til ændrin-

ger i lovforslaget.

2.2.1.5. Jernbanenævnet

DI Transport bemærker, at der er behov for at fastsætte nærmere

krav til, hvornår nævnet på eget initiativ kan gribe ind i markedet

og træffe afgørelser. DI Transport finder, at der i en kommende be-

kendtgørelse må stilles krav til, at Jernbanenævnet skal fremlægge

dokumentation og markedsundersøgelser, som begrunder ethvert

indgreb i markedet.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at formålet med

ændringerne til jernbaneloven alene har været at sikre en formel

implementering af direktivet 2012/34 artikel 55. Det bemærkes

dog, at der er fremkommet en række nyere domme, som tager stil-

ling til jernbanenævnets kompetencer efter jernbaneloven og di-

rektivet. Transportministeriet ser på den baggrund umiddelbart

ikke behov for ændringer til reglerne om Jernbanenævnets kompe-

tence.

2.2.2. Udleje af ombordudstyr

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/21

Forbrugerrådet Tænk er positive over for, at forslaget fremadrettet

gør det muligt for Banedanmark at udleje ombordudstyr til jernba-

neselskaberne med henblik på at gøre overgangen og udrulningen

af de nye signalsystemer og elektrificering mere smidig til gavn for

den grønne omstilling.

Trafikselskaberne i Danmark bemærker, at lovforslaget præciserer

hjemmelsgrundlaget, så ombordudrustet materiel kan stilles til rå-

dighed mod betaling. Lovforslaget nævner alene Banedanmark.

Trafikselskaberne opfordrer til, at lovforslaget præciseres, så hjem-

len også gælder privatbanerne, så de f.eks. får mulighed for at ud-

leje lokomotiver med ombordudrustning til eksempelvis godsope-

ratører, sporentreprenører.

Danske Regioner tilslutter sig Trafikselskaberne i Danmarks be-

mærkninger.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at reglerne har

til formål at sikre, at overgangen til udrulningen af de nye signal-

systemer sker så smidigt som muligt, idet forventningen er, at

markedet ikke i begyndelsen vil kunne håndtere omstillingen.

Derfor er det fundet nødvendigt at give Banedanmark hjemmel til

at kunne, uden dog at være forpligtet hertil, at udleje ombordud-

rustet materiel med henblik på at imødegå at jernbanedriften må

indstilles, idet der ikke er udrustet et tilstrækkelig antal lokomoti-

ver. Det bemærkes dog, at der ikke er noget til hinder for, at tra-

fikselskaberne i egenskab af deres virke som jernbanevirksomhed,

udlejer ombordudrustet materiel til godsoperatører, sporentre-

prenører med videre såfremt der er et ønske herom. Banedan-

mark får som myndighed og styrelse en midlertidig hjemmel til at

sikre jernbanens funktionalitet i den overgangsperiode, hvor de

nye signalsystemer løbende bliver udrulet på jernbanen. Når

jernbanemarkedet har fået udrustet et tilstrækkeligt antal loko-

motiver vil reglerne ophæves igen. Ordningen er således alene en

midlertidig ordning, som sikre at Banedanmark får hjemmel til at

håndtere et sådan midlertidigt behov.

2.2.3. Lovfæstelse af gæsteprincippet

Metroselskabet I/S og Hovedstadens Letbane I/S bemærker, at

indførelsen af et lovbestemt gæsteprincip m.v. er positivt. Det er

endvidere positivt, at der i bemærkninger i lovforslaget i denne

sammenhæng henvises til, at andre infrastrukturforvaltere end Ba-

nedanmark omfattes af de foreslåede bestemmelser.

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/21

Sund & Bælt Holding A/S bemærker, at den foreslåede bestem-

melse i § 24 a alene retter til arbejde som iværksættes af infrastruk-

turforvalteren. Sund & Bælt Holding A/S er ikke infrastrukturfor-

valter på den faste forbindelse over Storebælt eller landanlæggene

til Øresundsforbindelsen. Selskabet varetager imidlertid opgaver

vedrørende anlæg, drift og vedligehold af anlæggene. Selskabet fin-

der, at bestemmelsen bør formuleres, så det sikres, at arbejde som

iværksættes af selskabet også omfattes af bestemmelsen.

Trafikselskaberne i Danmark bemærker, at det findes meget posi-

tivt, at det fremover bliver muligt at påberåbe sig reglerne om led-

ninger på gæsteprincippet i jernbaneloven, ligesom det er glæde-

ligt, at lovforslaget gør det klart, at infrastrukturforvalteren kan

kræve at ledningsejeren udfører bestemte ledningsarbejder. Det vil

kunne forebygge forsinkelser og fordyrelser i forbindelse med an-

lægs- fornyelsesarbejder. Det ses dog gerne, at det bliver skrevet

mere tydeligt, at de nye bestemmelser gælder både Banedanmark

og andre infrastrukturforvaltere.

Danske Regioner tilslutter sig Trafikselskaberne i Danmarks be-

mærkninger.

Transportministeriet skal samlet hertil bemærke, at Sund & Bælt

Holding A/S ikke er infrastrukturforvalter på storebæltsforbindel-

sen eller Øresund landanlæg. Denne rolle er i medfør af lov nr. 588

af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S tillagt Banedan-

mark. Selskabet er derfor ikke omfattet af den foreslåede bestem-

melse. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at reglerne

gælder for både Banedanmark og andre infrastrukturforvaltere.

Den nærmere udmøntning af reglerne vil fremgå ved bekendtgø-

relse.

2.2.4. Afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer

på eksisterende anlæg

Metroselskabet I/S og Hovedstadens Letbane I/S bemærker at det

findes positivt, at der i lovforslaget indføres mulighed for, at tredje-

partsprojekter i nærheden af jernbane kan afvises. Ordlyden af den

foreslåede § 29 a stk. 1 og bemærkningerne hertil bør ændres (evt.

med fjernelse af ”det statslige jernbanenet”), så det tydeligt frem-

går at § 29 a også omfatter metro og letbaner. Selskaberne bemær-

ker endvidere, at de nugældende bestemmelser i jernbanelovens §§

24 og 29 efter ordlyden omfatter metro og letbane jf. den nugæl-

dende § 2. Såfremt dette er korrekt, kan det fremstå misvisende, at

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 14/21

lovbemærkningerne referer til, at bestemmelsen finder anvendelse

for områder, som ejes af eller forvaltes af Banedanmark.

Sund & Bælt Holding A/S bemærker, at det foreslås tydeliggjort i

bemærkningerne til § 29 a, at bestemmelsen også omfatter anlæg

som ejes af Sund & Bælt-koncernen.

Trafikselskaberne i Danmark bemærker, det findes positivt, at

transportministeren fremover vil få mulighed for i dialog med Ba-

nedanmark at afvise nye anlæg, der kan være til skade for jernba-

nenettet. Det fremgår af lovudkastet, at samme mulighed kan be-

nyttes for andre infrastrukturforvaltere end Banedanmark. Trafik-

selskaberne opfordrer til, at det kommer til at fremgå tydeligt, at

transportministeren har mulighed for at afvise sådanne potentielt

skadelige anlæg både for Banedanmark og andre infrastrukturfor-

valtere, og at det skal ske efter dialog med henholdsvis Banedan-

mark og de øvrige infrastrukturforvaltere.

Danske Regioner tilslutter sig Trafikselskaberne i Danmarks be-

mærkninger.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at også andre infra-

strukturforvaltere kan udnytte mulighederne med bestemmelsen

efter dialog med Transportministeriet. Det skal dog påpeges, at

kompetencen til at afvise anlæg beskrevet i det foreslåede § 29 a

ligger hos transportministeren, hvorfor det ikke udtømmende

fremgår af bemærkningerne, til hvem denne kompetence kan dele-

geres.

Lovforslaget er tilpasset, så det nu fremgår, at bestemmelsen til-

lige finder anvendelse for andre infrastrukturforvaltere og for

anden infrastruktur end den statslige jernbaneinfrastruktur.

2.2.5. Ekspropriationshjemmel til brug for etablering af

erstatningsnatur

Metroselskabet I/S og Hovedstadens Letbane I/S ønsker et klart

retsligt grundlag til, hvorvidt den foreslåede udvidelse af ekspro-

priationsadgangen skal omfatte ekspropriation til anlæg af metro

og letbane (bybaner).

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det allerede fremgår

af lovforslagets almindelige bemærkninger til punkt 2.6.1, at

transportministeren efter jernbanelovens § 30, stk. 1, til statslige

anlæg, kan, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet,

iværksætte eller, for så vidt angår ikke statslige anlæg tillade, at

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 15/21

anlægsmyndigheden iværksætter ekspropriation til de formål,

der er oplistet i bestemmelsens stk. 2.

Der ses således ikke behov for yderligere præcisering af bestem-

melsen, idet bestemmelsen allerede gælder for statslige og ikke-

statslige anlæg.

2.2.6. Farligt gods

DI Transport bemærker, at de er kritiske over den endog særdeles

vide beføjelse, der gives transportministeren med hensyn til farligt

gods i den foreslåede § 54 a. Det bemærkes yderligere, at der ikke

bør gives carte blanche i forhold til hvilken begrundelse, der an-

vendes til at indføre forbud eller restriktioner om transport af far-

ligt gods ad jernbane.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at som det nævnes i

lovforslagets bemærkninger, vil der være EU-retlige begrænsnin-

ger, da reglerne om fri bevægelighed skal iagttages. Det er til-

tænkt, at transportministeren skulle fortage en myndighedshø-

ring, såfremt at et behov for at regulere eller forbyde transporter

med særlige klasser af farligt gods skulle opstå. Transportmini-

steriet finder det vigtigt, at § 54 a kan indeholde muligheden for

at regulere særlige klasser af farligt gods, herunder klasse 7, der

omhandler radioaktive stoffer.

Slutteligt bemærkes det, at en eventuel bemyndigelsesbestemmelse

vil kræve en vurdering af, om proportionalitetshensynet iagttages,

samt om reglerne om fri bevægelighed vil være i overensstemmelse

med bemyndigelsen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkastet.

2.2.7 Straffebestemmelser om godstransport

Dansk Banegods, DB Cargo Scandinavia A/S, Contec Rail AB,

Green Cargo AB, Hector Rail, TX Logistik AB og Viking Rail ApS

bemærker, at de er særdeles bekymrede over fastholdelsen af den

foreslåede § 57 a, som Det Europæiske Jernbaneagentur har fundet

i uoverensstemmelse med EU-reguleringen. Dansk Banegods anser

det for værende meget bekymrende, at Det Europæiske Jernbane-

agenturs afvisning ikke har fået Transportministeriet til at trække

den påtænkte lovændring tilbage. I stedet fastholdes en model,

hvor alt ansvaret lægges på den jernbanevirksomhed, der transpor-

terer et tog gennem Danmark. Dansk Banegods bemærker videre at

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 16/21

en jernbanevirksomhed ikke har mulighed for at kontrollere alle

forhold der påvirker jernbanesikkerheden, idet disse forhold i hen-

hold til Europæisk lovgivning er fordelt på forskellige aktører. Den

jernbanevirksomhed, der fremfører et godstog er ofte ikke den ak-

tør der står for vedligeholdelse af vognene på toget, og det er ikke

virksomhedens eget gods, der transporteres. Vedligeholdelsesregi-

met i EU bygger på ECM-forordningen, der fastlægger, at der til

hver enkelt transportenhed (vogn) er knyttet indtil flere ansvarlige

ECM-enheder. ECM-ansvaret er således opdelt i flere niveauer, og

disse niveauer kan enten varetages af samme ECM-enhed eller af

forskellige ECM-enheder i forskellige medlemsstater.

Centrale dele af godstransport på jernbane beror på gensidigt sam-

arbejde mellem terminaler, jernbanevirksomheder og øvrige tred-

jeparter. Transport af gods på jernbane i Europa er således karak-

teriseret ved at godsvogne cirkulerer frit i Europa og bliver udveks-

let mellem mange forskellige jernbanevirksomheder på tværs af

grænserne mellem Medlemsstaterne. Sikkerhed er kernen i jernba-

netransport.

Den forslåede § 57 a indeholder et helt overordnet udsagn om, at

gods skal placeres sikkert. Dette princip ligger til grund for den

samlede EU jernbanegodsregulering, og det er kommet til udtryk i

pkt. 4.2.2.4.1. i bilaget til forordning (EU) 2019/773 (OPE TSI):

”Jernbanevirksomheden skal sørge for, at godsvogne er læsset på

en sikker og forsvarlig måde under hele transporten.” Bemærknin-

gerne til lovforslaget ændrer imidlertid markant på jernbanelovens

grundlæggende strafferetlige regler, da strafansvaret synes at blive

centraliseret omkring jernbanevirksomheden.

(for det fulde høringssvar henvises til høringssvaret fra Dansk Ba-

negods og jernbanevirksomhederne)

Dansk Industri Transport bemærker, at den foreslåede bestem-

melse i § 57 a er en almengyldig formulering, som Dansk Industri

kan tilslutte sig. Dansk Industri bemærker dog at den danske tekst

formentlig vil være i strid med EU-retten. Det undrer derfor Dansk

Industri, at regeringen alligevel vil fastholde bestemmelser herom.

Dansk Industri kvitterer for at det tilpassede lovudkast i den forny-

ede høring er en forbedring, men vurderer fortsat at den nye tekst

indeholder en bred ansvarsforpligtigelse for en jernbanevirksom-

hed, der ikke tager hensyn til den forskelligartede kontekst, som

jernbanevirksomheder opererer i (passager vs. gods henholdsvis

indenrigs vs. international trafik mm).

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 17/21

Dansk Industri bemærker endvidere, at en jernbaneoperatør i in-

ternational godstransport på jernbane ofte kører med vogne og ma-

teriel, der er ejet af tredjepart for at konsolidere gods og togstam-

mer, og vil f.eks. i de situationer ikke være ansvarlig for materiel-

lets vedligehold ligesom det ofte ikke vil være virksomhedens

”eget” gods, der transporteres. Transportministeriets meget brede

formuleringer synes således at være i modstrid med de europæiske

interoperabilitetsregler, og samtidig kontraproduktive i forhold til

bestræbelser på at flytte mere gods over på jernbanen – ikke

mindst som et væsentligt element i den grønne omstilling af trans-

portsektoren. Dansk Industri bemærker afslutningsvist at såfremt

den foreslåede § 57 a ønskes fastholdt, bør koblingen til straffebe-

stemmelserne reduceres til kun at omfatte situationer, hvor der be-

visligt er tale grov uagtsomhed eller forsætlig handling.

Dansk Jernbaneforbund bemærker, at de med den nye paragraf

§57a i Jernbaneloven, er bekymrede for bibeholdelse og udvikling

af godstrafik på skinner i Danmark. Dansk Jernbaneforbund be-

mærker, at som paragraffen forstås fra deres side, betyder det, at

en godsoperatør, der fremfører tog gennem Danmark, under straf-

ansvar jf. §116, stk. 1, nr. 4, vil have ansvar for at gods er tilstræk-

keligt fastgjort, så det ikke kan falde af eller bringe sig ud af profil

under kørsel, selvom det er læsset af tredjemand i et andet land.

Umiddelbart har Dansk Jernbaneforbund svært ved at forestille

sig, hvordan en sådan kontrol af vogne, containere og deres ind-

hold i praksis skal kunne foretages, inden et op til flere hundrede

meter langt godstog skal gives tilladelse til at passere grænserne til

Danmark. Det er Dansk Jernbaneforbunds opfattelse, at godsope-

ratørerne er blevet meget opmærksomme på, at deres gods fastgø-

res korrekt, og Dansk Jernbaneforbund tror derfor også, at opera-

tørerne gerne vil påtage sig det fulde ansvar for deres egen pålæs-

ning af gods i Danmark. Det kan dog blive svært at få disse virk-

somheder til, under strafansvar, at påtage sig ansvaret for pålæs-

ning, der er sket af andre operatører i andre lande i Europa, og som

de dermed ikke har indflydelse på. Dansk Jernbaneforbund er der-

for stærkt bekymrede for at godstransport på skinner fravælges til

skade for hensyn om fokus på CO2, mindre trængsel og større

transportsikkerhed.

Thomas Albøg Olsen bemærker, at det af bemærkninger til lov-

forslaget på side 38, fremgår at der særligt er tænkt på tilfælde,

hvor en virksomhed bringer jernbanesikkerheden i fare ved util-

strækkelig vedligeholdelse af rullende materiel, eller hvis gods

kommer ud af profil eller falder af selve vognen. Før Storebælts-

ulykken var det i branchen utænkeligt at en sådan ulykke kunne

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 18/21

ske. Skal der tages højde for fremtidige situationer bør lovændrin-

gen være så generel at den dækker hele området for jernbanesik-

kerhed, herunder også alle de fælleseuropæiske forordninger de

førnævnte Teknisk Specifikationer for Interoperabilitet - TSI. Det

vil derfor være hensigtsmæssigt at anvende en generel formulering

i Jernbaneloven, der som en ”paraply” dækker over alle underlig-

gende jernbanesikkerhedsmæssige bestemmelser, f.eks.:

"Den der tilsidesætter bestemmelser i de fælleseuropæiske forord-

ninger med betydning for jernbanesikkerheden eller danske natio-

nale jernbanesikkerhedsregler, og herved fremkalder en jernbane-

ulykke med store skader, herunder dræbte eller sårede, er hjemfal-

den til straf efter Jernbanelovens §........”

Formulering “Den”, tager højde for at alle aktører i jernbanebran-

chen og evt. 3.part kan straffes, hvis de tilsidesætter de gældende

sikkerhedsbestemmelser for jernbanerne, og herved fremkalder en

ulykke med dræbte og store skader. Det er ikke utænkeligt at der i

fremtiden, foranlediget af helt andre omstændigheder, kan ske en

ulykke med de samme eller større konsekvenser end ulykken på

Storebælt den 2. januar 2019. Det vil ikke fremme borgernes re-

spekt for retssikkerheden eller tilliden til sikkerheden ved jernba-

nerne, hvis igen personer eller firmaer efterfølgende kan drages til

ansvar.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at der har på-

gået en længerevarende dialog med Det Europæiske Jernbane-

agentur om overvejelserne bag § 57 a. Transportministeriet kan

indledningsvist oplyse, at det som følge af disse drøftelser er be-

sluttet, at § 57 a tages ud af lovforslaget, at der i stedet indføres en

præcisering af jernbanelovens § 117, og at muligheden for straf i

stedet indføres via bekendtgørelser, jf. nedenfor. Det skal dog

samtidigt bemærkes, at årsagen til, at bestemmelsen udgår skyl-

des, at bestemmelsen alene håndterer én sikkerhedsrisiko, og at

bestemmelsens indhold i forvejen er reguleret af forordning

2019/773 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gæl-

dende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i

Den Europæiske Union (bilagets pkt. 4.2.2.4.1.).

Af forordningen fremgår det entydigt, at jernbanevirksomheden

skal sørge for, at godsvogne er læsset på en sikker og forsvarlig

måde under hele transporten. Dette gælder i hele den Europæiske

Union og uafhængigt af hvor godset læsses. Transportministeriet

finder det derfor stærkt bekymrende, når banebranchen i flere hø-

ringssvar advarer mod indførelsen af straffebestemmelser, der

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 19/21

pålægger ansvarssubjektet (jernbanevirksomheden) en straf, så-

fremt denne ikke sikrer, at godset læsses sikkert og forsvarligt.

Det følger direkte af artikel 14 i sikkerhedsdirektivet 2016/798

(EU), at uanset at der er tilknyttet en ECM (ansvarlig for vedlige-

hold) er det jernbanevirksomhederne der har ansvaret, og det er

jernbanevirksomhederne, der selv skal indarbejde de nødvendige

processer i sikkerhedsledelsessystemerne, så denne risiko håndte-

res. Dette kan f.eks. ske gennem effektive aftaler med læsningsfir-

maer (der ofte ejes af jernbanevirksomhederne selv) med opføl-

gende kontroller af, hvordan læsningen med godset foregår.

Transportministeriet bemærker afslutningsvist, at der de seneste

år har været en bekymrende adfærd hos flere godsoperatører,

når det kommer til håndteringen af sikkerheden på jernbaneom-

rådet og om anerkendelsen af, hvilke sikkerhedsrisici der bør

håndteres af jernbanevirksomheden selv.

Transportministeriet vil derfor i nærmeste fremtid udarbejde en

bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af visse

EU-retsakter på jernbaneområdet, som strafpålægger den alle-

rede etablerede og gældende lovgivning. Dette vil ikke alene om-

handle bilagets pkt. 4.2.2.4.1. om lastens sikkerhed, jf. forordning

2019/773 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gæl-

dende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i

Den Europæiske Union, men også øvrige EU-regler, der er af væ-

sentlig betydning for jernbanesikkerheden.

Lovforslaget tilpasses således, at § 57 a udgår af lovforslaget og

der i stedet indarbejdes en præcisering af jernbanelovens § 117,

stk. 2, der omhandler muligheden for at strafpålægge

overtrædel-

ser af

bestemmelser i forordninger fastsat af Den Europæiske

Union. Der vil på den baggrund blive udarbejdet en bekendtgø-

relse med hjemmel i jernbanelovs § 117, stk. 2. Denne tilpasning

imødekommer også delvist høringssvaret fremkommet af Thomas

Albøg Olsen, således at overtrædelserne af jernbanereguleringen

strafpålægges bredt, og ikke alene den isolerede risiko, der er for-

bundet med læsning og transport af gods.

2.2.8 Tilpasning af regler om niveauoverkørsler

Trafikselskaberne i Danmark bemærker at ”skadevolderprincippet”

gælder ved anlægsprojekter, men at det er infrastrukturforvalteren,

som skal afholde udgifterne til drift og vedligeholdelse. I dag har

Banedanmark forpligtelsen i forhold til de sikrede overkørsler

(med blinklys og bomme), men privatbanerne kun har ansvaret for

de usikrede. Det er dog uklart om drift og vedligeholdelsespligt

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 20/21

overgår fra Privatbanen til Banedanmark, hvis en i dag af privatba-

nen forvaltet usikret niveauoverkørsel (uden blinklys og bomme)

ombygges eller ændres til en sikret overkørsel (med blinklys og

bomme). Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis privatbanerne straffes

økonomisk, hvis de vælger at sikre deres overkørsler, hvorfor der

opfordres til, at dette præciseres i lovforslaget.

Danske Regioner tilslutter sig Trafikselskaberne i Danmarks be-

mærkninger.

Transportministeriet skal samlet hertil bemærke, at det både

fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger til punkt

2.8.1 samt lovforslagets specielle bemærkninger til § 62, stk. 2, at

det følger af det såkaldte ”skadevolderprincip”, at det er den på-

gældende instans, som er ansvarlig for et anlægsprojekt, der

medfører ændrede forhold i sikkerhedsniveauet i niveauoverkørs-

len, som f.eks. ændring af en usikret overkørsel til sikret overkør-

sel, der som hovedregel også skal afholde udgifterne til de pågæl-

dende ændringer i et givent anlæg til sikring af vejtrafikken i ni-

veauoverkørsel.

Det står ligeledes beskrevet i bemærkningerne, at

udgifterne til

den fremtidige drift og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstalt-

ningerne altid afholdes af infrastrukturforvalteren, jf. § 62, stk. 1,

uanset hvem der har afholdt udgiften til ændringen eller etable-

ringen af anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørslen.

Der differentieres således ikke mellem privatbaner og anden in-

frastruktur.

2.2.9. Gebyrer

Sund & Bælt Holding A/S bemærker i relation til § 110 a, at selska-

bet også udfører opgaver i forbindelse med tredjepartsprojekter, og

at selskabet tilsvarende Banedanmark derfor bør omfattes af be-

stemmelse.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Banedanmark som

styrelse skal have hjemmel til at opkræve gebyrer for opgaver re-

lateret til tredjepartsprojekter, herunder særligt i de tilfælde, hvor

disse opgaver har karakter af myndighedsopgaver eller som lig-

ger i umiddelbar forlængelse heraf. Samme hjemmel er ikke nød-

vendig for Sund & Bælt Holding A/S eller øvrige infrastrukturfor-

valtere, der drives i selskabsform, idet disse virksomheder kan op-

kræve sådanne beløb på aftaleretligt grundlag modsat Banedan-

mark.

L 62 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 21/21

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkastet.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-

holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-

ger:



§ 5, stk. 4 og bemærkningerne hertil er tilpasset i overens-

stemmelse med bemærkningerne fra Dansk Industri, så en-

hver fortolkningstvivl om at takster og satser ikke fastsæt-

tes af transportministeren, men af forvalteren af servicefa-

ciliteten.

Bemærkningerne til § 29 a om afvisning af nye anlæg samt

omfattende ændringer af eksisterende anlæg er præciseret

med henblik på at imødekomme andre infrastrukturforval-

teres behov for samme bestemmelse.

§ 57 a om krav til jernbanevirksomhedernes anbringelse af

gods er udgået af lovforslaget, men der indføres i stedet en

præcisering af § 117, stk. 2, og der forventes indført en be-

kendtgørelse.

Bemærkningerne til § 78 om den specielle tavshedspligt er

præciseret på transportministeriets egen foranledning med

henblik på at iagttage beskyttelseshensynet og sikre et højt

antal indberetninger med henblik på at højne jernbanesik-

kerheden.



Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og

lovteknisk karakter.