Det sidste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. (Revision af visse regler på jernbaneområdet).

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 15.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget skal bidrage til, at trafikken på vores jernbanenet bliver mere sikker, bliver mere fremkommelig og har en god samfundsøkonomi. Det første element er, at dansk lov skal bringes i overensstemmelse med EU-reguleringen. Som følge af en åbningsskrivelse fra 2021 sikrer vi nu korrekt implementering af EU-reguleringen i vores lovgivning. I dag er det sådan, at trafikale og tekniske sikkerhedsregler godkendes af Trafikstyrelsen. For at sikre reglernes overensstemmelse med EU-reguleringen foreslås godkendelsesordningen ændret, hvorefter udarbejdelse og ændring af sikkerhedsregler fremadrettet skal foretages af den enkelte virksomhed i henhold til virksomhedens sikkerhedsledelsessystem. Trafikstyrelsen fører tilsyn med jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne og vil fremover også have fokus på håndteringen af sikkerhedsregler.

Lovforslagets andet element handler om det nye signalsystem og Banedanmarks mulighed for udleje af ombordudstyr. I forbindelse med udrulningen af signalprogrammet på det danske jernbanenet overgår stadig flere strækninger til nye digitale signaler, og for at kunne køre på strækninger med de nye signaler skal eksisterende togsæt, lokomotiver og arbejdskøretøjer ombordudrustes med et udstyr, der gør det muligt for togene at kommunikere med de nye signaler. Det betyder, at togsæt, lokomotiver og arbejdskøretøjer, som ikke har fået indbygget ombordudstyr, ikke vil kunne køre på strækninger, hvor nye digitale signaler er taget i brug. Og det kan i værste fald betyde, at f.eks. godstransport på en jernbane vil risikere at skulle indstilles, hvis lokomotivet ikke er udrustet med det her ombordudstyr. Derfor giver lovforslaget mulighed for, at Banedanmark på markedsvilkår kan udleje de her ETCS-udrustede togsæt og lokomotiver, indtil jernbanevirksomhederne får udrustet deres eget materiel.

Et tredje element i lovforslaget handler om en ekspropriationshjemmel til brug for etablering af erstatningsnatur. Når Banedanmark anlægger jernbane eller udfører arbejder i tilknytning til jernbanen, vil det af og til påvirke naturområder, og det sker eksempelvis, når Banedanmark i forbindelse med anlægsarbejdet skal igennem natur, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Og her skal Banedanmark etablere erstatningsbiotoper for beskyttede naturtyper. Problemet er, at Banedanmark i dag ikke har en ekspropriationshjemmel til at ekspropriere arealer til erstatningsbiotoper. Og lovforslaget giver derfor mulighed for, at Banedanmark vil kunne foretage de her ekspropriationer til at etablere de her erstatningsbiotoper, så Banedanmark kan leve op til sine forpligtelser efter naturbeskyttelsesloven. Der er dog en forventning om og en forhåbning om, at Banedanmark fortsat vil kunne håndtere de her ekspropriationssager ved sådan almindelig indgåelse af aftaler med lodsejere.

Det næste element handler om transport af farligt gods. Det foreslås, at transportministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler for transport af farligt gods, herunder forbud mod transport af farligt gods, når det er begrundet i andre hensyn end sikkerheden under transport. Hvis en jernbanevirksomhed har en intention om at transportere meget farligt gods i Danmark, vil bestemmelsen gøre det nemt at nedlægge forbud, og det må siges at være et særdeles godt tiltag.

Lovforslagets sidste element om straffebestemmelser har en særdeles tragisk baggrund. Vi husker alle den forfærdelige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Ulykken og forløbet herefter viste os, at vi mangler lovgivning, så der kan placeres et ansvar, hvis virksomheder ikke lever op til deres sikkerhedsmæssige forpligtigelser. Det går ganske enkelt ikke. Derfor lægger vi op til en ændring af jernbaneloven, som vil medføre, at virksomheder vil kunne straffes, når vilkår og betingelser knyttet til deres sikkerhedscertifikat og EU-sikkerhedscertifikat overtrædes. Og jernbanevirksomheder vil f.eks. kunne straffes for overtrædelse af en betingelse om at gennemføre kompetenceudvikling af medarbejdere i sikkerhedskritiske funktioner. Det er et nødvendigt tiltag, som skal forebygge ulykker og skabe en mere sikker transport på de danske jernbaner.

Samlet set sikrer det her lovforslag en mere gennemskuelig lovgivning, som understøtter tryghed og sikkerhed på transportområdet, samtidig med at vi lever op til vores forpligtigelser i EU. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er en kommentar fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Det handler dybest set om en bekymring om ekspropriationsdelen. Min bekymring går på, at staten nu mener, at når de planlægger en jernbane gennem et naturområde, som de måske ejer, men hvor de ikke ejer de omkringliggende arealer, så kan de få lov til at gå ind og ekspropriere i forhold til private, ganske almindelige mennesker, for nu får DSB muligheden for at udpege det. Det er sådan, jeg læser det – at det er muligheden. Er ordføreren enig i, at det er den mulighed, man giver DSB nu? Og at det så kan være nødvendigt, er fint, men det er for at få forståelsen, i forhold til at staten nu vil kunne ekspropriere privat ejendom igennem DSB.

Ordføreren.

Ja, det er sådan, jeg forstår forslaget. Men dertil skal også siges, at når vi blandt transportordførerne sidder og diskuterer vedtagelse af nye jernbaner, tager vi jo rigtig, rigtig meget hensyn til, hvad det er for en natur, der ligger omkring sådan en eventuel ny jernbane. Og der gør vi jo alt, hvad vi kan, for, at det ikke kommer til at ligge i sådan en natur, som vi gerne vil beskytte. Jeg forstår også, at praksis er, at Banedanmark plejer at kunne indgå aftaler med private lodsejere. Den her del af lovforslaget skal bruges, hvis det virkelig går i hårdknude og man så får brug for at skulle ekspropriere. Jeg håber ikke, at vi kommer dertil; jeg håber på, at man kan gøre det på et almindeligt aftalegrundlag. Men vi er i hvert fald med på at give Banedanmark den mulighed, for Banedanmark skal kunne leve op til sine forpligtigelser i naturbeskyttelsesloven.

Spørgeren.

Det er der, min bekymring er. Der er jo nogle af de jernbanestrækninger, som har været på tegnebrættet, som kommer til at gå igennem beskyttet natur. Og noget natur er selvfølgelig meget mere beskyttet end andet, men min bekymring går virkelig på, at fordi vi lægger en jernbane i et § 3-område og vi ikke har jord nok på statens hænder, så går vi ud og tager privat ejendom for at lave tilsvarende antal kvadratmeter et andet sted. Det er det, der bekymrer mig lidt – det må jeg indrømme.

Ordføreren.

Jamen det er jo fair nok at have den bekymring, og jeg vil også opfordre til, at spørgeren rejser det i udvalgsbehandlingen, sådan at vi kan få det afklaret. Det kunne måske også være interessant, at vi så på, hvor ofte der egentlig har været problemer for Banedanmark, når de skal anlægge erstatningsnatur. Jeg tror ikke, problemet er så stort. Det handler mere om, at vi skal have en sikkerhed for, at hvis problemet opstår i fremtiden, skal Banedanmark have det her instrument.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Også her vil jeg starte med at rose min kollega fra Socialdemokratiet for en meget grundig beskrivelse af lovforslaget, og derfor vil jeg kun knytte et par ganske få ord til det. Formålet med lovforslaget er jo at bringe jernbanelovens regler og bestemmelser i overensstemmelse med EU-reguleringen på området. Og jernbanen er i meget høj grad underlagt en EU-regulering med henblik på at skabe fælles jernbanemuligheder, således at vi alle sammen i højere grad kan benytte banen til både transport af passagerer og af gods. Det er en stor del af det, som det her forslag omhandler. Vi støtter fra Venstres side forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, hr. formand. Jeg tilslutter mig min gode kollegas ros af Socialdemokratiets ordfører for den meget grundige gennemgang. Hos Moderaterne støtter vi op om det her forslag, og det gør vi, fordi vi mener, det er vigtigt at skabe et europæisk fællesskab omkring jernbaneområdet og lave harmoniserede regler, således at vi i fremtiden ikke risikerer sager og ulykker, som falder imellem to landes forskellige regler.

Jeg vil også lige nævne det her med den forfærdelige ulykke på Storebæltsbroen, som vi alle sammen husker, og som kostede otte mennesker livet. Sådan en ulykke må simpelt hen ikke ske. Vi kan desværre ikke lovgive os ud af det, men vi kan sikre, at såfremt noget lignende sker igen, vil virksomheder og andre aktører kunne blive stillet til ansvar for deres forpligtelser. Det er vigtigt, fordi vi skylder de implicerede parter i sådanne ulykker at kunne stille nogen til ansvar og give dem en form for afslutning, men også, fordi det forhåbentlig kan medvirke til, at lignende ulykker aldrig vil ske i fremtiden. Moderaterne støtter op om forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Jeg taler igen på vegne af fru Sofie Lippert. Lovforslaget berører flere dele af lovgivningen på jernbaneområdet, og det søger bl.a. at imødekomme åbningsskrivelsen og rette op på en alt for stram dansk minimumsimplementering ved at præcisere den nuværende lovgivning, så den følger den fornuftige og praktiske EU-regulering. Det kan vi godt lide. Tiden er løbet fra stramme nationale jernbanelove, og i EU skal vi have fuld damp på at få ensartede regler for opgradering af vores lange skinner.

Dermed lægger lovforslaget op til, at Banedanmark mod betaling kan samarbejde smidigt med operatører og stille ombordudrustet materiel til rådighed, dvs. dimser, som kan kommunikere med signalsystemerne. Dette nybrud i jernbaneloven giver sikkerhedscertificerede jernbanevirksomheder mulighed for at køre på flere af de danske togstrækninger med de nye digitale signalsystemer. Tilsvarende er ensartede regler for især ledningsarbejder langs jernbaner afgørende for udviklingen og for fjernelsen af fortolkningstvivl om ansvar ved disse arbejder, hvilket er til gavn for alle. Endvidere er det af hensyn til jernbaneinfrastrukturens funktionalitet og økonomi hensigtsmæssigt at kunne afvise ønsker fra tredjeparter om nye arbejder tæt ved jernbanen.

Et af de vigtigste områder i lovforslaget er dog, at Banedanmark ligestilles med vejmyndighederne i forhold til ekspropriation, når det gælder etablering af erstatningsbiotoper, hvis de opnår dispensation til at nedlægge beskyttet natur. Det vil være med til at reducere tabet af biodiversitet og bevare naturlige levesteder, især fordi det nye naturområde skal være større end det nedlagte. Det er SF's tilgang, at arealer, der vælges til erstatningsbiotoper i videst muligt omfang skal matche de abiotiske faktorer, der gælder der, hvor beskyttet natur planlægges nedlagt, og der gives de bedste muligheder, herunder hvad angår afstand og tid, for, at arter kan reetablere sig det nye sted.

SF støtter forslagets videre behandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Det er lige ved at være en fordel at komme så langt nede i rækken, for det meste af det, jeg har skrevet her, er jo blevet sagt mere end en gang. Jeg tror, jeg vil begrænse mig til at sige, at vi faktisk er enige langt hen ad vejen – også med de foregående talere. Vi stiller os altså positivt til lovforslaget, men har bemærket et høringssvar fra DI Transport, hvor der – som det også er blevet nævnt før – udtrykkes en undren over de vide beføjelser, der gives i forhold til det farlige gods. Det tænker jeg vi skal have en debat om, når vi når til udvalgsbehandlingen. Ligeledes bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om forvaltning og betaling for brug af jernbanerelaterede servicefaciliteter og de ydelser, der leveres i disse faciliteter. Med det foreslåede lovforslag får ministeren altså en vid beføjelse til at kunne gribe direkte ind i prisstrukturen på markedet, hvis jeg har forstået det korrekt. Det skal vi selvfølgelig lige have en samtale om. Tak.

Tak til Danmarksdemokraterne. Der er ingen kommentarer fra salen. Den næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Min kollega, Thomas Jensen fra Socialdemokratiet, har jo tidligere på dagen så fint fremlagt, hvad dette forslag omhandler. Vi er ude i lidt af et bunkebryllup her. Dels har vi jo at gøre med en regulering, som det falder meget naturligt at bakke op om, dels er der lagt op til en øget grad af sikkerhed på jernbaneområdet og øgede muligheder for at tilpasse jernbanelovens område til lokale, regionale og private baner. Det er alt sammen meget, meget godt.

Det er i det hele taget et lovforslag, der ligger lidt til højreskøjten, indtil man læser høringssvarene og måske specielt høringssvaret fra DI Transport. Her må jeg sige, at jeg bliver en lille smule bekymret. Som regel plejer der i de her høringssvar at stå et eller andet positivt, men det er fuldstændig fraværende her, og det gør, at vi under andenbehandlingen vil stille en hel del spørgsmål, og at vi forholder os uafklaret på nuværende tidspunkt – også på grund af ekspropriationsreglerne. Men det hælder dog til den forsigtigt positive side. Jeg skulle hilse fra LA og sige, at de igen igen er enige med Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten finder det vigtigt, at vi synkroniserer jernbanetransporten, så der bliver meget få tekniske hindringer for togdrift over grænserne, men der er et par men'er. Jeg har to overvejelser. Vi er midt i en lang fase med udrulning af nye signalsystemer, specielt ETCS, men hvad med overgangsperioden? Endnu er der ATC, det gamle system, hele vejen fra Sverige til Tyskland via Roskilde og Padborg. Det er dog fjernet fra Køge Nord, men pyt. Men i det øjeblik, hvor bare en enkelt delstrækning mellem Peberholm og Padborg overgår til udelukkende ETCS, vil det ikke længere være muligt at køre gennem Danmark mod lokomotiver, der ikke foruden ATC er forsynet med det kostbare ETCS-system. Lovforslaget vil gøre det muligt for Banedanmark at opkræve betaling for at stille udstyr eller materiel til rådighed for godkendte jernbanevirksomheder. Betyder bestemmelsen, at det her kan blive meget dyrt, og at det i overgangsfasen vil være meget dyrt at køre igennem Danmark eller rundt i Danmark, fordi Banedanmark har mulighed for at opkræve den betaling? Det kan også blive rigtig besværligt. Hvilke overvejelser ligger der om overgangsperioden? Sandt at sige er jeg meget opmærksom på, om vi med det her i en længere årrække kommer til at lave barrierer for en helt nødvendig omstilling af godstransporten fra vej til bane. Når man i godstransporten taler om længere og tungere vogne, kalder jeg det altså jernbanevogne, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi ikke har nogen barrierer for, at vi får omlagt godstransporten til bane, og det synes jeg der ligger i det her man kan.

Min anden overvejelse handler om pligterne i forbindelse med potentielle ulykker; der er tale om en tavshedspligt. Med lovforslaget udvides tavshedspligten fra at omfatte Trafikstyrelsen samt tilkaldte sagkyndige til at omfatte hele Transportministeriets ressortområde, og det vil sige, at der simpelt hen vil være tavshedspligt omkring eventuelle ulykker, og der vil jeg godt spørge: Hvad betyder det for offentlighedens adgang til oplysninger om ulykker, forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder? Vil jernbanevirksomheder og virksomheder inden for Transportministeriet blive pålagt at etablere whistleblowerordninger? Det er jo ret vigtigt i sådan en situation. I hvilket omfang vil rapporter om ulykker og forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder blive gjort offentligt tilgængelige, såfremt ændringen besluttes? Det synes jeg også er uklart. Og hvad ville det have betydet for mulighederne for undersøgende journalistik, altså som vi oplevede det efter ulykken på Storebæltsbroen, hvis den udvidede tavshedspligt allerede havde været gældende? Altså, det er hele Transportministeriets ressortområde. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Men jeg er meget klar til at stille en række spørgsmål i udvalgsarbejdet, og det kommer jeg også til at gøre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jamen her er der tale om et lovforslag, der indeholder en lang række tekniske ændringer i forhold til jernbaneloven. Lovforslaget er jo foranlediget af, at EU-Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse til Danmark for at påpege, at vi i Danmark ikke har implementeret en række bestemmelser i flere EU-direktiver på jernbaneområdet.

Langt hovedparten af delene i lovforslaget er sådan set uproblematiske og giver jo egentlig rimelig god mening. Og det er også meget glædeligt, at forslaget præciserer, at det bliver muligt at pålægge straf i tilfælde, hvor eksempelvis gods ikke er fastspændt tilstrækkeligt, og at gøre virksomheder strafferetligt ansvarlige, når deres togmateriale er årsag til ulykker eller farlige situationer; de fleste af os erindrer sikkert ulykken den 2. januar 2019, hvor otte mennesker mistede livet på Storebæltsbroen, fordi en trailer ikke var låst fast. Derfor er det overordnet vigtigt, at der ikke er tvivl om, at anklagemyndigheden kan komme efter virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar for, at sikkerheden ved jernbanedrift er i orden.

Der er imidlertid et enkelt forhold, der påkalder sig kritisk opmærksomhed, i forslaget, og det drejer sig om den bestemmelse, der giver mulighed for at ekspropriere arealer eller rettigheder over arealer til etablering af erstatningsbiotoper, der aktualiseres som følge af jernbanens anlæg i naturområder.

Bestemmelserne om ekspropriation er fastlagt i grundlovens § 73, og heraf fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ekspropriation kun må finde sted, hvor almenvellet kræver det. Man kan efter Dansk Folkepartis opfattelse rejse berettiget tvivl om, hvorvidt en etablering af erstatningsbiotoper er almenvellet så påkrævet, at det kan berettige ekspropriation.

Dansk Folkepartis opfattelse er, at man skal være yderst tilbageholdende med at anvende ekspropriation. Vi tager det meget alvorligt, når det af vores grundlov fremgår, at ejendomsretten er ukrænkelig. Jeg kan derfor heller ikke for nuværende tilkendegive, om Dansk Folkeparti vil stemme for hele forslaget i dets nuværende form; det må bero på en afklaring i forbindelse med udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Er Nye Borgerlige med på at gøre det nemmere for staten at ekspropriere? Nej tak. Længere er den ikke. Der er rigtig, rigtig mange gode ting i det her, også ting, der som noget helt naturligt bliver implementeret, og som vi godt kunne bakke op. Der er vel otte, ni, ti separate lovforslag inkorporeret i det her ene lovforslag. Havde vi nu delt det op, sådan at man havde taget hver enkelt lækre ting for sig selv, havde Nye Borgerlige nok godt kunnet stemme for det.

Nu kommer jeg jo til at stå som ham, der er fuldstændig ligeglad med alt det andet, fordi jeg kommer til at sige, at jeg ikke kommer til at støtte forslaget. Det gør jeg ikke, fordi vi er for mindre stat og mere menneske og ikke omvendt, og lige så snart man begynder at sige, at staten skal have nemmere adgang til at ekspropriere – uanset grunden til det – så stritter alle hårene på sådan en rigtig borgerlig som mig.

Så vi kommer ikke til at støtte forslaget. Vi kan stille os op i en lang talerrække og tale om alle de fortræffeligheder, der er. Men så er der den her ene torn, der rammer mig lige i øjet. Det er den, der gør mest ondt, og derfor vil vi forhåbentlig se et lovforslag, der så bliver delt op i ti lækre dele, hvor jeg kunne tage de ni at sige ja til. Det kommer nok ikke til at ske, så jeg tror, at vi kommer til at stemme imod, desværre – til ni gode og et meget skidt forslag. Nye Borgerlige kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Til sidst er det transportministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil også gerne indledningsvis takke ordførerne for den positive modtagelse af forslaget, også på trods af Nye Borgerliges bekymring i forhold til et lille hjørne af forslaget. Jeg ser frem til behandlingen af lovforslaget i Folketinget her i den kommende periode, hvor jeg forhåbentlig også kan være med til at udrede nogle af de spørgsmål og eventuelle misforståelser, som jeg kan høre det også er forbundet med.

Formålet med lovforslaget er for det første at sikre, at jernbanelovens regler bringes i overensstemmelse med EU's regulering på jernbaneområdet. For det andet er det, at lovens regler opdateres og forbedres, så lovgivningen gøres mere tydelig og enkel for jernbanemarkedets aktører. Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf en række konkrete ændringer. Så nu ser vi frem til at drøfte det med ordførerne i forbindelse med ordførernes udvalgsbehandling.

Lovforslaget omhandler bl.a. præcisering af lovens anvendelsesområde, ekspropriationshjemmel til opførelse af erstatningsnatur, mulighed for at forbyde transporter med særlig farligt gods på jernbaneområdet samt mulighed for udlejning af togmateriel til de nye signalsystemer. Derudover vil jeg særlig fremhæve to vigtige emner, som lovforslaget håndterer.

Jernbanen er i meget høj grad underlagt EU's regulering med henblik på at skabe et fælles europæisk jernbaneområde med harmoniserede regler, og det her lovforslag vil i højere grad bringe den danske jernbanelovgivning i overensstemmelse med de europæiske regler og den europæiske regulering. Det følger bl.a. af en åbningsskrivelse, som ministeriet modtog i juni 2021. Som følge heraf blev reglerne om lovens anvendelsesområde, regler om regnskaber, regler om Jernbanenævnet gjort mere klare og er nu bragt i overensstemmelse med EU-reguleringen. Med implementeringen har Transportministeriet haft særligt fokus på at sikre principperne for minimumsimplementering af EU-reguleringen. Det leder mig hen til det andet vigtige formål med forslaget.

På baggrund af Storebæltsulykken i 2019 og de efterfølgende hændelser stod det klart, at der ikke var et tilstrækkelig klart hjemmelsgrundlag for at pålægge virksomhederne straf for manglende iagttagelse af deres forpligtelser. Det er endvidere vanskeligt som følge af EU-reguleringen at præcisere ansvaret for jernbaneaktørerne, når det gælder ansvar reguleret igennem EU-forordninger. Lovforslaget indeholder derfor en præcisering af jernbanelovens § 117, stk. 2, som vil medføre, at der kan fastsættes regler ved bekendtgørelse, som straffer virksomheder for uoverensstemmelser med de bestemmelser, der følger af forordningen, herunder bilag til forordningen udstedt af Den Europæiske Union.

Med denne fremgangsprocedure vil jernbanevirksomheder kunne blive underlagt strafansvar for manglende iagttagelse af kravet om, at godsvogne er læsset på en sikker og forsvarlig måde under hele transporten. Det er et krav, der følger direkte af EU-forordningen, men også andre aktører vil blive underlagt et strafansvar for de forpligtelser, der gælder for dem, og det er af en væsentlig betydning for jernbanesikkerheden.

I forhold til de bekymringer, der har været, kan jeg jo konstatere, at Danmarksdemokraterne ønsker opfølgende drøftelser. Dem imødekommer jeg meget gerne. Der var et spørgsmål omkring erstatningsnatur, som er helt naturligt at indskrive i loven, og som mest af alt måske minder lidt om en forglemmelse, ligesom når vi laver alt muligt andet infrastruktur. I øvrigt tror jeg, at de lodsejere vil være glade for, at det er erstatningslignende priser, som de eventuelt ville kunne lave frivillige aftaler op imod.

Der har også været udtrykt en bekymring fra Det Konservative Folkepartis side i forhold til høringssvaret fra DI Transport i forbindelse med prissætningen for servicefaciliteter. Jeg kan så sige, at vi siden høringssvaret faktisk har imødekommet DI Transport i forhold til den bekymring. Dernæst har de jo haft en bekymring i forhold til det strafansvar, man nu vil kunne pålægge i forlængelse af Storebæltsulykken, og det har vi så ikke imødekommet dem på, men det var jo sådan en anden del af bekymringen.

Fru Jette Gottlieb har udtrykt en bekymring for, om lovforslaget i sin helhed kommer til at virke som en begrænsning for godstransporten. Det er bestemt ikke intentionen, men det er klart, at nogle måske vil fortolke det, at vi nu pålægger virksomheder og operatører et strafansvar, og de øgede sikkerhedsregler, der kommer, som noget, som ville kunne have en negativ impact på villigheden, eller hvor attraktivt det er med godstransport. Men der er ikke nogen intentioner om at begrænse godstransporten på skinner med det her lovforslag, og hvis ordføreren har nogle konkrete bekymringer, tager vi dem selvfølgelig meget gerne efterfølgende inden andenbehandlingen. Det skulle være mine ord. Tak, formand.

Tak for det. Fru Jette Gottlieb.

Altså, jeg er enig med de ordførere, der siger, at det her er et rent bunkebryllup, og derfor vil jeg så nøjes med kun at spørge om to ting. For det første: Er ministeren af den opfattelse – og nu snakker jeg ikke om sikkerhedsbestemmelserne, men simpelt hen om signalsystemerne – at det i en overgangsperiode, hvor man er henvist til at Banedanmark skal stille materiel til rådighed, vil hæmme overgangen af gods til bane? Og jeg vil lige i den sammenhæng sige, at det i forrige periode jo var en del af infrastrukturaftalen, at man afsatte midler til, at godstransportører kunne få tilskud til at leje lokomotiver og andet, og det blev pillet ud af aftalen, som jeg nu forstår ministeren. Men betyder det samspil ikke, at ministeren rent faktisk er medvirkende til at hindre godstransport på bane? Det var det ene.

Det andet er spørgsmålet om tavshedspligten på hele Transportministeriets ressortområde. Er det virkelig velment?

Ministeren.

Altså, jeg synes, vi skal tage de her spørgsmål bilateralt, for ordføreren har ret i, at det her er lidt af et bunkebryllup. Men det er måske også svært at dele det enormt meget op på en måde, hvor vi så ikke også kommer til at involvere de forskellige aspekter, der er i lovforslaget, med hinanden, altså hvis man nu skulle dele det op. Og så er det meget teknisk tungt, og det anerkender jeg også, og derfor stiller jeg alle de eksperter, vi har, til rådighed for alle de spørgsmål, ordførerne kan have, for man skal selvfølgelig vide, hvad det er, man lægger stemmer til. Og derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for det.

I forhold til godstransporten kan jeg bare sige, at der er ikke nogen intention om at lave begrænsninger for godstransporten, men skulle der være noget teknik, nogle teknikaliteter ved forslaget, som ordføreren er bekymret for, så lad os se på det. Det er ikke sikkert, at det skal løses i forslaget – det kan være, at det skal løses ved siden af det her forslag. Men det mødes jeg meget gerne med ordføreren og de øvrige ordførere om.

Ordføreren for sin anden korte bemærkning.

Jamen så vil jeg stille det andet spørgsmål, som handler om det med tavshedspligt, for det bekymrer mig, hvis man lukker sig om sig selv i forbindelse med ulykker og andre ting. Og så kan jeg nøjes med at spørge helt konkret: Har man tænkt at pålægge hele systemet en whistleblowerordning, som ikke i øjeblikket er pålagt? Og grunden til, at jeg spørger om det, er selvfølgelig, at jeg vil vide, om det er muligt at få lavet de undersøgelser, man lavede efter ulykken på Storebæltsbroen, når den her lov er gennemført.

Ministeren.

Jamen altså, igen vil jeg henvise til, at jeg synes, vi skal sætte os sammen med de eksperter, der er, for jeg kan jo godt svare på, hvad der er af intentioner osv., men lad os nu få vores jurister og eksperter på området med i den her meget tekniske diskussion omkring, hvad man gør, hvad man kan gøre, og hvad der vil være af følgevirkninger osv. osv. Så lad os tage en grundig drøftelse af det her, og jeg stiller meget gerne op til en teknisk gennemgang af det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.