L 61 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 61 Bilag 1
Offentligt

15. marts 2023

J.nr. 2022-13229

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og

skatteindberetningsloven (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekon-

trollen)

Jeppe Bruus

/ Per Hvas

L 61 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker, at den

del af lovforslaget, der omhandler

skærpet ledelsesansvar i forbin-

delse med selskabsopløsning, med-

fører en indsnævring af ledelses-

medlemmernes individuelle rets-

sikkerhed, der ifølge lovforslaget

er begrundet med, at der allerede i

dag er mulighed for at anlægge en

erstatningssag mod ledelsesmed-

lemmerne, men at gennemførelsen

af en erstatningssag kan være lang-

varig og omkostningsfuld sam-

menlignet med muligheden for ad-

ministrativt at kunne pålægge le-

delsesmedlemmer hæfte.

Dansk Erhverv bemærker hertil, at

retssikkerheden både for virksom-

heder og personer bør være en

hjørnesten i forvaltningens og sær-

ligt skattemyndighedernes virke.

Hvis man med en begrundelse om,

at tingene er besværlige for myn-

dighederne, og at den offentlige

forvaltning hos domstolene er

langsommelig, kan indskrænke in-

dividers rettigheder, så er både det

juridiske og forvaltningsmæssige

kompas gået i stykker.

Dansk Erhverv bemærker herud-

over, at man med en administrativ

pålæggelse af erstatningsansvar

vender bevisbyrden om og vil på-

lægge ledelsesmedlemmerne at på-

beråbe sig deres uskyld. Byrden

med langsommelig sagsbehandling

bliver desuden lagt over på de le-

delsesmedlemmer, der ønsker at

benytte retssystemet til at påberåbe

sig deres uskyld. Staten og skatte-

Der skal ikke være tvivl om, at

retssikkerhed er en hjørnesten i

Skatteforvaltningens virke. Der har

derfor også været fokus på retssik-

kerheden ved udarbejdelsen af

dette lovforslag, herunder i for-

hold til initiativet om skærpet le-

delsesansvar.

Initiativet om skærpet ledelsesan-

svar er rettet mod dem, der undla-

der at opfylde deres pligt til at ind-

berette og angive skatter og afgif-

ter korrekt. Når denne pligt tilside-

sættes, udgør det en risiko for tab

for statskassen, og dermed går det

ud over fællesskabet og de lovly-

dige virksomheder. Skatteforvalt-

ningen bør derfor have effektive

værktøjer, så de ansvarlige ledel-

sesmedlemmer svarer det, som

fællesskabet ellers ville gå glip af.

Sådanne værktøjer må selvfølgelig

ikke medføre, at retssikkerheden

svækkes. Derfor er det sikret med

lovforslaget, at der kun kan rettes

et ansvar mod dem, der har hand-

let forsætligt eller groft uagtsomt.

Derudover vil enhver, der pålæg-

ges et hæftelsesansvar, kunne på-

klage afgørelsen og i sidste ende få

prøvet spørgsmålet ved domsto-

lene.

Derudover bemærkes, at der med

reglerne ikke indføres en omvendt

bevisbyrde som anført af Dansk

Erhverv. Skatteforvaltningen vil i

enhver afgørelse om hæftelse

skulle begrunde og underbygge, at

alle betingelserne for at pålægge

hæftelsesansvaret er opfyldt. Hvis

Side 2 af 9

L 61 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

myndighederne har langt flere res-

sourcer og tid end den enkelte per-

son og virksomhed og en argu-

mentation om, at noget er langva-

rigt og omkostningsfuldt for sta-

ten, skriger til himlen, når man så i

stedet lægger byrderne over på

virksomheder eller personer.

Dansk Erhverv anbefaler derfor,

at dette element udgår af lovforsla-

get, og at man i statsadministratio-

nen bruger ressourcer på at for-

enkle lovgivningen og forbedre

sagsbehandlingstider i stedet for at

skubbe ulemperne ved de dårlige

regler og langsommelige sagsbe-

handling over på borgere og virk-

somheder.

disse betingelser ikke er opfyldt, og

bevisbyrden således ikke kan anses

for løftet af Skatteforvaltningen,

vil hæftelsesansvaret ikke kunne

pålægges.

Det er derfor vurderingen, at der

med udformningen af forslaget er

fundet en passende balance, der

sikrer, at initiativet indebærer en

effektiv sanktion, uden at der gås

på kompromis med ledelsesmed-

lemmernes retssikkerhed.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at

Skatteministeriets vurdering af lov-

forslagets implementeringskonse-

kvenser og efterlevelse af de syv

principper for digitaliseringsklar

lovgivning er taget til efterretning.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, og OBR

har dermed ikke yderligere kom-

mentarer.

Finans Danmark

Finans Danmark anfører, at den

store indsats, som de danske pen-

geinstitutter i dag yder for at sikre

en korrekt skatterapportering samt

beskatning af borgere og virksom-

heder, tidligere lå hos borgerne

med et stort skattegab til følge. Fi-

Skattelovgivningen indeholder en

lang række forskellige pligter, der

har til formål at sikre, at betalingen

af skatter og afgifter sker korrekt.

Som anført af Finans Danmark

skal der selvfølgelig være fokus på,

at de enkelte skatteydere overhol-

der reglerne. Af denne grund har

Side 3 af 9

L 61 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nans Danmark påpeger, at den be-

tydelige samfundsopgave, som

pengeinstitutterne efter gældende

praksis udfører ved at indberette

om kunders forhold, er pålagt ved

lov og udføres vederlagsfrit. Det er

Finans Danmarks opfattelse, at

lovforslaget giver indtryk af, at fejl

i den forbindelse også skal straffes

økonomisk. Finans Danmark an-

fører hertil, at en sådan straf er uri-

melig.

Finans Danmark anfører, at lov-

forslagets indledning sigter mod

det urimelige i, at virksomheder

ikke betaler korrekte skatter. End-

videre anfører Finans Danmark, at

når det drejer sig om tredjeparts-

indberetninger, bør det primære

fokus for bøder fortsat være skat-

teydere og ikke de virksomheder,

som er pålagt at hjælpe til med

indberetningsopgaven.

lovforslaget bl.a. til formål at

styrke regelefterlevelsen på dette

punkt.

Et moderne og robust skattesy-

stem kan imidlertid ikke fungere

uden, at også pengeinstitutter og

andre tredjeparter leverer en række

centrale oplysninger til Skattefor-

valtningen. Derfor indeholder

skattelovgivningen i dag indberet-

ningspligter mv. for sådanne tred-

jeparter, ligesom der i dag er til-

knyttet en række reaktionsmulighe-

der, hvis pligterne ikke opfyldes i

fornødent omfang. En af disse re-

aktionsmuligheder er tvangsbøder.

Derudover kan de indberetnings-

pligtige efter omstændighederne

ifalde bødestraf.

Med forslaget angående tvangsbø-

der indføres ikke en ny økonomisk

sanktion over for pengeinstitutter

eller andre tredjeparter. Der er tale

om, at niveauet for tvangsbøder

fastsættes med udgangspunkt i

nogle faste satser, der beror på den

pågældende virksomheds økono-

miske størrelse og således økono-

miske formåen. Hertil bemærkes,

at der ved tvangsbøder efter gæl-

dende praksis, hvorefter niveauet

kan fastsættes skønsmæssigt, også

tages hensyn til virksomhedens

økonomiske formåen.

Det forventes, at initiativet vil un-

derstøtte en korrekt skattebetaling

og således supplere de regler, der

angår regelefterlevelsen hos de en-

kelte skatteydere. Derudover for-

ventes det, at initiativet vil gøre

Side 4 af 9

L 61 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tvangsbødeniveauet mere gennem-

sigtigt og forudsigeligt for de ind-

beretningspligtige pengeinstitutter

mv.

Finans Danmark anfører, at der

med indberetningsopgaven følger

en opgave med konkret stillingta-

gen til den skattemæssige klassifi-

kation af det enkelte værdipapir,

der indberettes om. Endvidere an-

føres, at der ofte er tale om van-

skeligt administrerbare indberet-

ningsregler, fx angående hybride

obligationer og ADR/GDR-papi-

rer, hvor der skal foretages en kon-

kret vurdering på papirniveau,

hvilket er med til at forstærke risi-

koen for fejl eller tvister mellem

Skattestyrelsen og de enkelte pen-

geinstitutter. Hertil anfører Finans

Danmark, at det vil være helt uri-

meligt at indlede en praksis, hvor

potentielle indberetningsfejl eller

tvister administreres under trussel

om væsentlige tvangsbøder.

Som også anført ovenfor medfører

lovforslaget ikke nye økonomiske

sanktioner i form af fx nye tvangs-

bødehjemler. Dette indebærer, at

der ikke i videre omfang end i dag

vil være mulighed for at pålægge

tvangsbøder ved indberetningsfejl

mv.

Det, der med lovforslaget lægges

op til, er en ny praksis for tvangs-

bøder i henhold til eksisterende

hjemler. Ved udarbejdelse af den

nye praksis har der været fokus på,

at indberetninger fra tredjeparter

undertiden er fejlbehæftede, og at

retssikkerheden for de indberet-

ningspligtige vil skulle varetages i

disse situationer.

Både skatteindberetningsloven og

lov om et indkomstregister, som

lovændringerne om tvangsbøder

angår, indeholder regler om gen-

indberetning. Reglerne går ud på,

at den indberetningspligtige inden

en frist, som Skatteforvaltningen

meddeler, har pligt til at genindbe-

rette visse data, der er fejlbehæf-

tede.

Som det fremgår af side 14 i be-

mærkningerne til lovforslaget, vil

tvangsbøder angående disse data

kun blive pålagt, hvis den indbe-

retningspligtige er blevet bekendt

med, at genindberetningen skal ske

inden en fastsat frist, og fristen

ikke overholdes. Fremover vil der

Side 5 af 9

L 61 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

således være klarhed om, at penge-

institutter og andre indberetnings-

pligtige ikke vil kunne pålægges

tvangsbøder, inden fristen for gen-

indberetning er udløbet.

Desuden bemærkes, at pålagte

tvangsbøder, der ikke er betalt,

bortfalder på det tidspunkt, den

pågældende pligt efterleves. Hvis

en frist overskrides, og der således

pålægges tvangsbøder efter dette

tidspunkt, vil den indberetnings-

pligtige derfor have mulighed for

at imødekomme pligten for derved

at hindre kravet om betaling.

Finans Danmark noterer sig, at der

ikke er angivet et positivt provenu,

og at dette isoleret set kan tale for,

at omfanget af tvangsbøder til

virksomheder med en større om-

sætning vil være begrænset. Hertil

anfører Finans Danmark, at usik-

kerheden om den praktiske anven-

delse af de foreslåede tvangsbøder

imidlertid giver anledning til stor

bekymring.

Finans Danmark finder det derfor

beklageligt, at det findes nødven-

digt at skærpe tvangsbøderne mar-

kant. Finans Danmark opfordrer

derfor til endnu tættere dialog og

samarbejde til fortsat styrkelse af

kvaliteten af indberetninger.

På baggrund af ovenstående vur-

derer Finans Danmark, at der ikke

skal indføres en ny praksis for

tvangsbøder ved tredjepartsindbe-

retninger.

Som anført i lovforslaget under

pkt. 3.1 om forslagenes økonomi-

ske konsekvenser for det offentlige

bidrager initiativerne i lovforslaget

til en øget regelefterlevelse eller en

reduktion af statens tab i de til-

fælde, hvor reglerne ikke efterle-

ves. Som også anført trækker initi-

ativerne derfor i retning af et mer-

provenu. Merprovenuet kan dog

ikke kvantificeres nærmere.

I relation hertil skal det bemærkes,

at det er vanskeligt at forudsige an-

vendelsesgraden af tvangsbøder

efter den nye praksis. Det er dog

forventningen, at pengeinstitutter

og andre indberetningspligtige ge-

nerelt vil være regelefterlevende og

således ikke vil skulle pålægges

tvangsbøder. Derudover er der

med lovforslaget taget hensyn til

tilfælde, hvor der skal ske genind-

beretning pga. mangelfulde indbe-

retninger, ligesom en indberet-

ningspligtig vil kunne hindre krav

om betaling af pålagte tvangsbøder

Side 6 af 9

L 61 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved at efterkomme den pågæl-

dende pligt, jf. også ovenfor. Bl.a.

af disse grunde forventes det ikke,

at den nye praksis for tvangsbøder

medfører usikkerhedsmomenter,

der er så store, at praksisændringen

ikke skal gennemføres.

Skatteforvaltningen er generelt

åbne over for dialog med virksom-

heder, herunder om styrkelse af

kvaliteten af tredjepartsindberet-

ninger. Derudover er der samtidig

med lovforslaget afsat ressourcer

til øget vejledning i forbindelse

med henvendelser fra indberet-

ningspligtige, der måtte modtage

tvangsbøder efter de nye satser.

Finans Danmark bemærker, at æn-

dringerne til skatteindberetningslo-

vens § 57 alene er sproglige og

grammatiske, og at det virker be-

synderligt, at Skatteministeriet ulej-

liger sig med sådanne tilsynela-

dende ubetydelige ændringer, når

nu bestemmelsen i øvrigt ikke æn-

dres. Endvidere bemærker Finans

Danmark, at der i motiverne om-

taltes en ændring af bødeniveauet,

og at dette kan foranledige til at

tro, at det reelle formål er en prak-

sisændring i denne henseende. I

forlængelse heraf bemærker Finans

Danmark, at praksisændringer hid-

til har fundet sted på Skattestyrel-

sens foranledning med et vist var-

sel. Derfor anmoder Finans Dan-

mark om en forklaring på denne

nye tilgang til praksisændringer.

Praksisændringer på Skatteforvalt-

ningens område kan gennemføres

på forskellige måder.

Almindeligvis meddeles en praksis-

ændring ved et styresignal, der ud-

sendes af Skatteforvaltningen.

Hvis der er tale om en skærpende

praksisændring, vil udmeldingen

herom skulle ske med et passende

varsel.

Ved ændringer af bødepraksis på

det strafferetlige område, hvor

bl.a. retssikkerhedsmæssige og de-

mokratiske hensyn tilsiger, at fun-

damentet er helt klart, kan det an-

ses for nødvendigt at tilkendegive

en praksisændring i bemærknin-

gerne til lovforslag. Dette sker

med henblik på at sikre, at den på-

gældende praksisændring er i over-

ensstemmelse med Folketingets

Side 7 af 9

L 61 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ønske. Herved vil der være et styr-

ket fundament for den efterføl-

gende administration af reglerne.

Det er vurderingen, at tilsvarende

hensyn gør sig gældende i forhold

til initiativet om tvangsbøder. Det

skyldes, at den nye praksis indebæ-

rer, at tvangsbøder fastsættes efter

nogle faste satser af en ikke ubety-

delig størrelse. Derfor er den be-

skrevne model, hvor praksisæn-

dringen beskrives i lovbemærknin-

gerne, fundet mest velegnet.

Den valgte model medfører også,

at de omfattede pengeinstitutter

mv. vil have mulighed for at ind-

rette sig efter praksisændringen,

idet der lægges op til, at praksisæn-

dringen skal træde i kraft den 1.

juli 2023.

Finans Danmark bemærker også,

at fejllister fra Skattestyrelsen efter

gældende praksis ofte kommer re-

tur med påbud om rettelser inden

for en frist på 14 dage. Hertil anfø-

rer Finans Danmark, at det for fx

strukturelle fejl, forkert klassifice-

rede værdipapirer og lignende er

en alt for kort tidsfrist. Det er der-

for Finans Danmarks opfattelse, at

gældende frister for korrektion-

sindberetning bliver væsentligt

længere, hvis der skal indledes en

praksis med tvangsbøder efter fri-

sten.

Endelig bemærker Finans Dan-

mark, at bødestørrelsen efter skat-

teindberetningslovens § 59 gradue-

res efter antal ansatte. Finans Dan-

mark anmoder om en forklaring

Det kan generelt oplyses, at bl.a.

skatteindberetningsloven indehol-

der regler om genindberetning, jf.

også ovenfor, og at genindberet-

ningsfristens længde ikke er fastsat

ved lov. Fristen skal derfor fast-

sættes i forhold til, hvad der kon-

kret kan anses for rimeligt henset

til genindberetningens karakter.

Dette er også tilfældet i situationer,

som Finans Danmark henviser til,

hvor der er tale om fx strukturelle

fejl, forkert klassificerede værdipa-

pirer og lignende.

Bøder for overtrædelse af straffe-

bestemmelsen i skatteindberet-

ningslovens § 59 om manglende

indberetning eller genindberetning

Side 8 af 9

L 61 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på denne forskel i metode for fast-

sættelse af bødestørrelse.

af oplysninger om indkomstfor-

hold gradueres efter virksomhe-

dens størrelse målt i antallet af an-

satte. Det er imidlertid vurderin-

gen, at en sådan graduering ikke er

egnet i forhold til tvangsbøder.

Det skyldes, at tvangsbøder ikke

som bøder er en straf, men et

pressionsmiddel, der har til formål

at få gennemført en handlepligt.

Størrelsen af tvangsbøden bør der-

for fastsættes til et beløb, der vur-

deres at have en effekt på virksom-

hedens gennemførelse af handle-

pligten. I denne forbindelse må det

anses for underordnet, hvor

mange ansatte den pågældende

virksomhed har. Derimod må det

anses for relevant, hvor stor virk-

somhedens nettoomsætning er,

idet denne afspejler virksomhe-

dens økonomiske formåen. Af

denne grund skal der også i dag ta-

ges hensyn til indberetningspligti-

ges økonomiske formåen, når der

fastsættes en tvangsbøde skøns-

mæssigt i henhold til bl.a. de

tvangsbødehjemler, som dette lov-

forslag angår.

Side 9 af 9