Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekontrollen).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 15.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det, formand. Lovforslaget, som vi skal behandle, handler om, at en virksomheds registrering hos Skatteforvaltningen skal kunne inddrages eller nægtes, hvis objektive omstændigheder peger på, at der er tale om en virksomhed, som udøver svigt. Det skal særlig bidrage til effektivt at stoppe skattekriminelle, der opretter svigsvirksomheder som led i kædesvig og momskarruseller.

Lovforslaget består af tre dele. For det første foreslår vi, at virksomheder, der har fået inddraget registrering, ikke skal kunne genregistreres, så længe virksomheden ikke har foretaget de manglende indberetninger, som lå til grund for inddragelsen. En virksomheds skat eller afgift kan f.eks. inddrages, når den fire gange i træk har forsøgt at foretage en indberetning til Skatteforvaltningen.

For det andet foreslår vi at give Skatteforvaltningen mulighed for at pålægge ledelsesmedlemmer et hæfteansvar, hvis de forsætligt eller groft har medvirket til, at et ophørt selskab har undladt at foretage de rigtige indberetninger. Det sker bl.a. for at undgå nogle bevidst dårlige indberetninger, og at man i stedet for kan beholde pengene selv.

For det tredje foreslår vi at ændre tvangsbødeniveauet for banker og store selskaber, der ikke lever op til deres indberetningspligt. Årsagen til det er, at 95 pct. af oplysningerne kommer fra bankerne og det ikke altid er sådan, at de får levet op til den forpligtelse på ordentlig vis.

Selve den her udmøntning stammer jo helt tilbage fra en bred aftale i Folketinget i 2021, og jeg kan se, at samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Danmarksdemokraterne er med i aftalen, og det skyldes jo naturligvis, at Danmarksdemokraterne ikke var en del af Folketinget på daværende tidspunkt, men ellers er det en udmøntning af en bred aftale. Og med de bemærkninger kan Socialdemokratiet støtte det her forslag.

Tusind tak til hr. Anders Kronborg. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg kan ikke se hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, så derfor går jeg videre til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak, formand. Vores skattesystem er afgørende for, at vi har og fortsat vil have et velfungerende velfærdssystem. Det kræver, at virksomheder og borgere betaler deres skat. Det er ikke fair, at vores system bliver udhulet, fordi nogle ikke bidrager med det, de skal til fællesskabet. Derfor er det også vigtigt, at vi stiller krav og sikrer, at virksomheder og borgere betaler de skatter og afgifter, de er forpligtet til. Det har det lovforslag til formål at sikre ved at give Skatteforvaltningen bedre kontrolværktøjer, bl.a. gennem skærpede regler om genregistrering af virksomheder, som tidligere har fået inddraget deres registrering grundet manglende indberetninger, samt en ny praksis for tvangsbøder til banker.

Moderaterne støtter derfor op om lovforslaget.

Så siger jeg tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne og går videre til hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det skal være sværere at snyde i skat, og hvis man snyder i skat, skal sanktionerne være klare, og de skal kunne mærkes. Det er baggrunden for, at SF har været engageret i og blandt initiativtagerne til, at vi fik styrket skattekontrollen. Vi stod for ikke mange år siden i en situation, hvor tilliden til skattevæsenet var udfordret. Den var ikke helt så udfordret, som tilliden til os politikere nogle gange er det – det kan man altid tænke lidt over – men den var lav, og det er samfundskritisk, når tilliden til skattevæsenet ikke er høj, for skattevæsenet er et fundament i vores samfund. Derfor har vi i SF været optaget af, at der blev sat gang i ansættelsen af 1.000 ekstra medarbejdere i Skattestyrelsen, og man har fået gennemført de forskellige etaper af en styrkelse af kontrollen.

Lovforslaget her handler om tredje etape af skattekontrollen og har fokus på sanktionssporet. Virksomheder, som ikke indberetter rigtige oplysninger til skattevæsenet, skal ikke kunne omgå sanktioner; virksomheder, som svindler eller handler groft uagtsomt, skal kunne få inddraget deres registrering, de skal ikke bare kunne genregistrere nye virksomheder; virksomhederne skal pålægges bøder, de såkaldte tvangsbøder, hvis de ikke indberetter ordentligt og til tiden; og man skal kunne pådrage ledelsen et ansvar. Det mener vi i SF er fornuftige sanktioner overtrædelserne taget i betragtning, og vi har derfor i sinde at stemme for forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi kan gå videre i talerrækken til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Man kommer ikke langt her i livet med had og negative vibes, men er der alligevel noget, man godt kunne komme til at hade, også som danmarksdemokrat, er det stråmænd, momskarruseller, kreativ bogføring, fup og fidus og fikumdik, og alle de ting har én ting tilfælles, altså at de godt kan være lidt svære at lovgive om. Vi kommer nok aldrig helt i mål med en fuldt og hundrede procent retfærdig model for det, og vi kommer nok aldrig efter alle dem, der er for kreative.

Men når folk i virksomhedsbrancher og alle mulige andre steder culpøst og forsætligt har en groft uagtsom tilgang til at behandle informationer rigtigt og spekulerer i momsunddragelse, skatteunddragelse og alt muligt andet, så skal vi selvfølgelig byde ind med noget modsvar. Det her lovforslag omhandler jo en del af aftalen fra et tidligere Folketing, fra sidste valgperiode, om en styrket skattekontrol etape 3, og det er som sagt, som Socialdemokraternes ordfører også sagde, ikke noget, som Danmarksdemokraterne har været med i, uagtet at vi jo gerne ville. Men partiet var ikke stiftet på det tidspunkt. Men vi støtter forslaget her. For det er absolut et skridt i den rigtige retning i forhold til de indsatser, der er beskrevet i lovforslaget, og derfor støtter vi det.

Men vi synes retfærdigvis også, at vi måske trods alt lige skal hejse flaget og sige, at vi ikke tror på, at man tilnærmelsesvis er i mål. Der kan stadig væk findes mange andre gode initiativer, som kan skærpe det, og som kan stimulere til et mindre incitament til at gå ud og begå svindel og humbug. Så det håber vi selvfølgelig også at skatteministeren vil sætte de mange tusind medarbejdere i gang med på en god og konstruktiv måde. Men vi støtter lovforslaget.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. LA finder et par ting i det her lovforslag problematiske, så jeg vil starte med at sige, at vi som udgangspunkt stemmer nej til L 61, men det er også en del af en aftalerække, hvor Liberal Alliance tidligere har været med, og vi er ikke længere med. Så det er med de forbehold, at der måske er et eller andet, der skal opklares et eller andet sted, hvorfor vi har forladt det. Men det har vi ikke lige kunnet finde ud af, så nu går jeg til det, som var det et lovforslag, vi aldrig havde set før, og en aftalerække, vi ikke var en del af. Så nu finder jeg al den ballade, jeg kan.

For det første synes vi ikke, det er den rigtige vej at gå at pålægge finansielle virksomheder ikke bare at skulle indrapportere en masse ting på statens vegne og udøve en vigtig samfundsopgave, men så også at give dem bøder oveni, hvis de ikke gør det helt rigtigt og har fejl i disse. Jeg elsker i øvrigt ordet tvangsbøder i modsætning til de frivillige bøder, som mange er så glade for.

Det andet element omkring genregistrering er vi faktisk enige i. Det skal selvfølgelig være meget, meget sværere for genovertrædere at skulle oprette en virksomhed igen. Så det er vi med på.

Men det allerværste for os er faktisk det tredje element, altså det her med ledelsesansvar. For ledelser skal stå til ansvar for deres handlinger, og det gør de allerede i dag. Agerer de groft uagtsomt, har skattemyndighederne rigtig mange muligheder for at komme og hente penge hos dem, hvis der er snydt i skat eller afgifter. Den slags foregår det bare bedst hos domstolene at afgøre og ikke som i forslaget ved at vende bevisbyrden om og så antage personernes skyld og lade skattemyndighederne påføre sanktionerne. Disse personers retssikkerhed skal vi også værne om, ligesom der også skal værnes om alle mulige andre anklagedes retssikkerhed. For det er jo gammel statsbyggerlærdom, at magten skal tredeles. Montesquieu, som han hed, beskrev det princip i starten af 1700-tallet, altså at der er den lovgivende, den udøvende og også den dømmende magt, og det er – synes vi – ikke en god idé at flytte mere magt fra den dømmende magt over til den udøvende magt, som det sker her.

Så jeg skal hilse fra Montesquieu og sige, at LA som udgangspunkt stemmer nej til L 61.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. Nu sagde ordføreren, at man vendte bevisbyrden om, men det fremgår jo meget klart af lovforslaget og også af høringsbemærkningerne fra Skatteministeriet, at det ikke er tilfældet, altså at man stadig væk skal bevise, at man er skyldig, før man kan blive pålagt en bøde. Vil ordføreren ikke opklare, hvad det er, han mener med en omvendt bevisbyrde?

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det kan godt være, der er noget her, der skal opklares yderligere, og som jeg gerne vil spidse pennen på. Så hvis hr. Sigurd Agersnap og jeg har et forskelligt syn på, hvordan det står i lovforslaget, vil jeg meget gerne indgå i den debat. Det, som vi læser ud af teksten, er, at man lader skattemyndighederne vurdere, hvorvidt den bevisbyrde er høj nok, i modsætning til om det er en domstol, der løfter den. Det vil sige, at man lader den udøvende magt påføre sanktionen, og så er det så, man skal forsvare sig imod den sanktion, hvis man er uenig i det som borger.

Værsgo til hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det. Det kan vi jo altid få en længere diskussion om, også i udvalget. Det er jo gængs praksis på mange områder, også på skatteområdet, at hvis man mener, der er begået en overtrædelse, kan man udskrive en bøde, og bagefter kan der så klages til domstolen. Og det vil jo også være tilfældet i den her ændring af lovgivningen. Så jeg mener bare, at der ikke er tale om en omvendt bevisbyrde, men det kan vi jo fortsætte diskussionen om.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Uden at det bliver semantik, vil vi nok kalde det omvendt bevisbyrde. Men det er fuldstændig rigtigt, som ordføreren siger, at det også er noget, man kender på andre områder, og det er jo egentlig det, vi er imod, altså en udvidelse af den sfære, hvor den praksis fungerer. Vi tror mere på, at mere skal ind igennem domstolene og mindre igennem den udøvende magt.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg for en kort bemærkning.

Det her handler jo om, som jeg hørte Danmarksdemokraternes ordfører sige, at få ram på skattesvindlere. Hvis vi skal have et velfungerende velfærdssamfund, er det jo vigtigt, at man betaler sin skat. Vi kan så altid diskutere, hvor høj en rimelig skat skal være; det er ikke det, det her lovforslag går ud på. Men vil ordføreren ikke bare bekræfte, at det forholder sig sådan, at hvis virksomheder er uenige i pålægget, vil de altid kunne klage over det, og de vil også kunne få det afprøvet ved domstolene?

Værsgo til ordføreren.

Begge dele vil jeg bekræfte. Det er rigtig vigtigt, at folk betaler den skat, som de er blevet pålagt. Niveauet kan vi diskutere mange andre gange her i salen, men når man er blevet enige politisk om et niveau, er det også det, som befolkningen skal betale. Så er der nogle gange, hvor der er uenighed om det, og så er det jo et spørgsmål om, hvordan den bevisbyrde eller retspraksis er, eller hvem der kan pålægge hvem hvilke byrder i den diskussion, og der er det, vi mener, at det vender forkert her.

Tak. Er der yderligere spørgsmål? Det er der ikke. Så siger vi tak til Liberal Alliances ordfører og kan gå videre i ordførerrækken. Da jeg ikke kan se hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti, går vi videre til Enhedslistens ordfører, fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak. Lovforslaget, der her er på dagsordenen, udmønter dele af »Aftale om en styrket skattekontrol – etape 3«. Den blev indgået i december 2021 mellem den daværende socialdemokratiske regering og en bred kreds af partier, herunder Enhedslisten.

Igennem de seneste år har skattevæsenet været underlagt massive forandringer for netop at genoprette skattevæsenet og skattekontrollen, og som det så rigtigt fremgår af lovforslaget, er det faktisk en væsentlig forudsætning for, at vi kan opretholde det danske velfærdssystem, at virksomheder betaler de skatter, som de er pligtige til. Når skatter ikke betales, udhuler det finansieringen af velfærdsydelser, som alle nyder godt af, og det udhuler sådan set også den tillid, der skal være i vores land til skattevæsenet. Derfor er det helt centralt, at Skatteforvaltningen har effektive og tidssvarende kontrolværktøjer. Det gælder også, hvor virksomheder ikke overholder de indberetningspligter, som skattesystemet bygger på, og især, hvor virksomheder ved f.eks. stråmandskonstruktioner bevidst unddrager sig skat.

Dette lovforslag, som består af fire tiltag, der skal indføre hårde sanktioner som led i styrkelsen af skattekontrollen, udmønter som sagt den her aftale, som er en del af genopretningen af Skatteforvaltningen. Eftersom vi er med i den her aftale og i øvrigt i de øvrige aftaler om styrket skattekontrol, vil vi selvfølgelig bakke op om det her forslag, og vi fortsætter i øvrigt meget gerne med at sætte vores aftryk i de videre forhandlinger om genopretningen af skattevæsenet.

Det er jo sådan, at helt tilbage fra midten af 00'erne og 10 år frem har skiftende regeringer spinket og sparet skattevæsenet i stykker, og derfor står vi jo rent faktisk nu med et oprydningsarbejde netop for at sikre, at vores Skatteforvaltning har de nødvendige værktøjer. Vi håber, at de gode takter med aftaler om styrket skattekontrol også vil fortsætte videre i samme retning under SVM-regeringen. Styrket kontrol og flere medarbejderressourcer er en rigtig god forretning for Danmark, og det er med til at styrke borgernes tillid til, at det danske skattesystem virker og virker efter hensigten og virker rimeligt og fair, og derfor er det så utrolig vigtigt, at vi fortsat investerer i et godt og moderne skattevæsen.

Vi skal aldrig tilbage til den gamle sti, hvor forgyldte konsulentrapporter gav en undskyldning til Christiansborg til at spare en hel skattestyrelse i stykker. Det genopretningsarbejde og det store tabte skatteprovenu har været langt dyrere end det besparelsespotentiale, som skrivebordskonsulenterne fremviste. Det var ærlig talt noget af en politisk skandale.

Vi er med i den her aftale, og derfor støtter vi også forslaget, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde. Tak.

Vi siger tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og da jeg ikke kan se, at fru Samira Nawa fra Radikale Venstre er til stede, går vi videre til Dansk Folkeparti. Hr. Alex Ahrendtsen, værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal ikke gentage, hvad mine ærede kollegaer har sagt om selve lovforslaget – ikke andet end at aftalen og lovforslaget selvfølgelig har til formål, at virksomheder betaler den skat, de er forpligtet til. Der er gode elementer med en vis fornuft i indeværende lovforslag, og i Dansk Folkeparti mener vi ganske klart, at det er afgørende for vores danske velfærdssamfund, at man svarer den skat, som man skal. Det svækker ganske enkelt danskernes tillid til retssamfundet og skattevæsenet, hvis rigmænd, virksomheder og andre kan undgå at betale den samme skat som os andre.

Vi støtter derfor, at der tages hånd om problemet med dette lovforslag, og kan på den baggrund støtte L 61. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så kan vi gå videre i rækken, da der ikke er korte bemærkninger. Jeg skal meddele, at der ikke er nogen ordfører fra Alternativet. Der er heller ikke nogen fra Nye Borgerlige. Og så kan vi vende tilbage til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Ja, Venstre er ikke blevet Folketingets mindste parti – heldigvis. Så når jeg kommer på her til sidst i talerrækken, er det, fordi det gik meget, meget stærkt, og derfor var jeg desværre ikke på min plads, da det var vores tur. Men tak til formanden for muligheden for at få ordet alligevel ved behandlingen af L 61, som vi står med lige nu.

Nu talte Liberal Alliance om Montesquieu, så jeg tror, jeg vil tale lidt om Rousseau og samfundskontrakten. For hvis ikke vi sikrer, at virksomheder betaler den skat, de skal, hænger vores velfærdssamfund ikke sammen, og så brydes samfundskontrakten også. Det er noget, der er med til at underminere tilliden til skattevæsenet, og derfor er det altså vigtigt, at vi sikrer, at folk betaler det, de skal, i skat – ikke mere, men heller ikke mindre.

Så i dag behandler vi et lovforslag, der indeholder fire konkrete forslag: Der er en sanktionsordning mod banker og andre indberetningsvirksomheder, og derudover indføres skærpede regler om genregistrering og skærpet ledelsesansvar ved selskabsopløsning, og så er der et fjerde tiltag, nemlig nægtelse eller inddragelse af registrering for virksomheder, der har begået svig. Disse fire tiltag skulle meget gerne være med til at sikre den velfærd, som vi alle sammen nyder godt af, og ikke mindst tilliden til vores skattevæsen.

Skatteforvaltningen vil få nogle nye kontrolværktøjer, som bliver mere tidssvarende og mere effektive, og samtidig er de fire tiltag jo også med til at sikre, at markedet bliver mindre konkurrenceforvridende. For det er konkurrenceforvridende, når virksomheder kan slippe af sted med ikke at betale den skat og afgift, de skal. Det er konkurrenceforvridende i forhold til de virksomheder, som betaler.

Et frit marked er af stor betydning for Venstre, men det tror jeg sådan set at det er bredt for de fleste af Folketingets partier i det mindste, og tiltaget her er med til at sikre en mere lige konkurrence. Vi skal sikre, at banker og andre indberetningspligtige tredjeparter rent faktisk indberetter det, som de skal, og alt for mange gør ikke det i dag. Hvor mange ved vi ikke, men det er sådan set ligegyldigt, for et lille mindretal kan godt ødelægge det for de mange, og det er et problem.

Vi skal ændre praksis for tvangsbøder for de indberetningspligtige. Spillereglerne er sådan set meget simple: Indberetter man ikke til tiden, eller indberetter man forkert, får man en tvangsbøde. Det får man en gang om dagen, og det får man, indtil man så indberetter.

Vi skal sikre, at de virksomheder, som har fået inddraget deres registrering hos Skatteforvaltningen, ikke kan genregistrere sig, før de nødvendige og pligtige indberetninger gives. Det skal simpelt hen ikke kunne lade sig gøre at få inddraget sin registrering og så alligevel fortsætte en registreringspligtig virksomhed. Hvis ikke vi gennemfører det, risikerer vi jo altså et tab for statskassen, et tab, som kan føre til en svækkelse af velfærden og tilliden til skattemyndighederne. Det kan vi ikke acceptere.

Vi skal sikre, at pligtige skatter og afgifter fortsat indberettes og indbetales, også når en virksomhed eller et selskab er opløst. Måden, vi skal effektuere dette på, er, at ledelsesmedlemmer i virksomheder, som altså er ophørt, hæfter personligt for skatterne og afgifterne. Er det nødvendigt? Ja, det er det. Skatteforvaltningen beretter, at der forsætligt i nogle virksomheder overhovedet ikke er blevet indberettet, eller også er det blevet angivet forkert i ophørte virksomheder, og vi har en pligt til at reagere, når vi bliver opmærksomme på det. Så vi skal skærpe ledelsesansvaret i forbindelse med selskabsopløsning.

Endelig skal vi sikre, at svigagtige virksomheder ikke kan registreres. Det er foruroligende og et udtryk for en meget uacceptabel moral, når virksomheder ene og alene oprettes med det formål at svindle statskassen for skatter og afgifter. Det kan være virksomheder, som ene og alene oprettes for at svække vores alles velfærd, enten gennem kædesvig eller momskarruseller. Det kan også være en virksomhed, som har anvendt en stråmand eller har givet urigtige informationer om virksomhedens adresse. Og der skal vi altså så tidligt som muligt kunne inddrage disse virksomheders registrering. En inddragelse af registrering gør, at de ikke længere kan anvende virksomheden til at svindle.

Så vi skal sikre, at vores velfærdssamfund kan løbe rundt. Vi skal sikre, at vi har et marked, som ikke er konkurrenceforvridende. Vi skal sikre fundamentet for vores trygge, rige samfund, og vi skal sikre en styrket skattekontrol. Derfor kan jeg på vegne af Venstres folketingsgruppe meddele, at vi støtter lovforslaget. Venstre er med i det meget brede flertal, der er her i Folketinget, som er en del af aftalekredsen, og jeg ser frem til den kommende udvalgsbehandling.

Vi siger tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så kan jeg give ordet til skatteministeren, hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak for det. For nu at blive i temaet vil jeg referere til en lidt nyere amerikansk politolog, Francis Fukuyama, der tidligere har beskæftiget sig med begrebet getting to Denmark, der handler om tillids betydning for etableringen og opretholdelsen af et levedygtigt samfund. Analysen er jo ligesom, at det er det, andre stræber efter, nemlig at nå frem til et samfund som de nordiske, som baserer sig på tillid. Og med den lidt håndskrevne indledning her vil jeg gerne starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget.

Det danske velfærdssamfund kan jo kun fungere, hvis virksomheder og borgere spiller med og betaler deres skat. Jeg tror også, det var det, Francis Fukuyama henviste til. Hvis velfærdssamfundet bliver udhulet, fordi nogle ikke spiller efter reglerne, så går det selvfølgelig også ud over retsfølelsen hos dem, der faktisk betaler det, de skal. Det er jo ganske enkelt urimeligt og ikke fair.

Som skatteminister er det derfor min opgave at sikre, at Skatteforvaltningen har de rigtige kontrolværktøjer. Det gælder især, når vi ser på virksomheder, der ikke vil samarbejde med Skatteforvaltningen eller bevidst ikke følger reglerne, men det gælder også, når ledelsesmedlemmer ikke lever op til deres ansvar, og når f.eks. banker ikke lever op til deres samfundsansvar om at indberette oplysninger til Skatteforvaltningen. Derfor er jeg glad for, at det var muligt at indgå en bred politisk aftale, der giver Skatteforvaltningen bedre værktøjer til at løse den type problemer. Med aftalen fortsætter vi altså arbejdet med at sikre en effektiv, tidssvarende og målrettet skattekontrol i Danmark.

Vi foreslår, at en virksomheds registrering hos Skatteforvaltningen skal kunne inddrages eller nægtes, hvis objektive omstændigheder peger på, at der er tale om en virksomhed, som udøver svig. Det vil være tilfældet, hvis virksomheden anvender stråmænd, eller hvis det ikke er muligt at få kontakt til virksomheden på den registrerede adresse. Forslaget skal især bidrage til hurtigt og effektivt at stoppe skattekriminelle, der opretter svigsvirksomheder som led i kædesvig eller momskarruseller. Den slags virksomheder har ikke reel aktivitet, og de bliver udelukkende brugt til at snyde staten for skatter og afgifter. Derfor skal de kunne afregistreres hurtigst muligt.

Vi foreslår også, at virksomheder, der har fået inddraget deres registrering, ikke skal kunne genregistreres, så længe virksomhederne ikke har foretaget de manglende indberetninger, som lå til grund for inddragelsen. En virksomheds registrering for en skat eller afgift kan bl.a. inddrages, hvis virksomheden fire gange i træk har forsømt at foretage en indberetning til Skatteforvaltningen. Lovlige virksomheder vil generelt foretage de indberetninger, hvis de bliver afregistreret, men mange svigsvirksomheder vil ikke foretage indberetningerne, fordi de jo altså ikke har reel aktivitet. Forslaget skal derfor sikre, at svigsvirksomheder fortsat bliver holdt udenfor, så de ikke kan bruges til at snyde staten for skatter og afgifter.

Herudover foreslår vi at give Skatteforvaltningen mulighed for at pålægge ledelsesmedlemmer et hæftelsesansvar, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til, at et ophørt selskab har undladt at foretage indberetninger eller har foretaget forkerte indberetninger. Forslaget skal bl.a. være med til, at man undgår tilfælde, hvor ledelsesmedlemmer bevidst undlader at indberette og i stedet for beholder pengene selv, hvorefter de lader selskabet gå konkurs til ulempe for selskabets kreditorer, herunder Skatteforvaltningen.

Endelig foreslår vi jo altså at ændre tvangsbødeniveauet for banker og andre store selskaber, der ikke lever op til deres indberetningspligt. Forslaget skal ses, i sammenhæng med at næsten 95 pct. af oplysningerne på årsopgørelsen kommer fra f.eks. banker. De har en pligt til at indberette oplysninger til Skatteforvaltningen og sikre, at oplysningerne er korrekte. Desværre bliver den pligt ikke altid varetaget godt nok. Det går ud over Skatteforvaltningens mulighed for at få foretaget en korrekt skatteansættelse hos borgere og virksomheder. Allerede i dag kan der pålægges tvangsbøder, når f.eks. bankerne ikke overholder deres indberetningspligt. Det er der altså ikke noget nyt i. Men forslaget skal sikre, at tvangsbøder fremover kan fastsættes mere effektivt, så også store selskaber mærker konsekvensen af, at de ikke indberetter korrekt.

Lad mig afslutningsvis takke for de bemærkninger, der har været. Jeg ser selvfølgelig frem til en konstruktiv videre behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.