Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og barselsloven. (Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 15.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til den første ordfører, som er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, at det her handler om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, og det er et led i det, man kunne kalde den generelle sikring af, at arbejde i Danmark foregår på ordnede løn- og arbejdsvilkår. Og at tingene foregår efter bogen, er jo noget, der betyder meget både for regeringen og for Socialdemokratiet. Det er noget, vi arbejder med i rigtig mange sammenhænge, og vi er også midt i et forhandlingsforløb om arbejdsmiljø, hvor indsatsen mod social dumping og andre ting, der ikke er reglementerede på vores arbejdsmarked, behandles. Så det er noget, vi generelt set er meget opmærksomme på.

Konkret handler lovforslaget her om at styrke muligheden for at håndhæve og sikre, at man får den rigtige løn, og at tingene går rigtigt til, når der er tale om udenlandske virksomheder fra andre EU-lande, som udstationerer borgere, altså arbejdstagerne, i Danmark. Der kommer man så måske i en situation, hvor man ikke har levet op til de ting, man skulle, f.eks ikke har betalt den rigtige løn eller andet. Så kan fonden her hjælpe lønmodtagerne med at få det inddrevet fra de udenlandske virksomheder, og det er selvfølgelig helt essentielt, at man kan det, sådan at vi sikrer, uanset hvor man kommer fra, er man velkommen i Danmark og på det danske arbejdsmarked, hvis tingene foregår efter danske løn- og arbejdsvilkår og det hele foregår efter bogen. Så derfor er det godt, at vi har den fond, og det er også godt, at vi nu giver den styrkede muligheder, så det ikke kun er i sager, hvor der er anmeldt løntilgodehavender, at man kan inddrive eksempelvis en bod.

Et nyt initiativ med det her forslag er, at man i nogle sager kan beskytte arbejdstagernes identitet, så man undgår, at nogle måske ikke vil anmelde det, fordi de er bange for repressalier eller andet fra virksomheden, hvis virksomheden bliver bekendt med, at man har rejst det her krav.

Sluttelig vil jeg sige, at det her jo er en lovgivningsmæssig udmøntning af en aftale, som er lavet mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden, og derfor er det også som i mange andre sager på beskæftigelsesområdet noget, der er i tæt koordination med parterne og efter aftale.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel. Og jeg byder nu velkommen til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak, formand. Det er jo så en af de behandlinger af et lovforslag, hvor det bliver rigtig vanskeligt at få den store variation i ordførertalerne, når vi fra partiernes side skal tilkendegive en støtte til lovforslaget.

Ordentlige løn- og arbejdsvilkår er essentielt for os som grundsten på det danske arbejdsmarked, og sådan skal det blive ved med at være. Når så der er behov for at stramme op, fordi det viser sig, når vi bl.a. rejser rundt og fortæller om den danske model, og hvor stolte vi er af den, at der kan være udfordringer med at få overholdelsen på plads, måske fordi man ikke har så grundigt et kendskab, er vi simpelt hen nødt til at skærpe mulighederne for at sikre, at reglerne bliver overholdt, når der er udstationeret arbejdskraft her i landet. Det er jo rigtig flot, at det er en aftale, som er tilvejebragt af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Lovforslaget er jo i virkeligheden en udmøntning af den aftale.

Med udmøntningen giver vi Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede mulighed for at inddrive bod, så fonden nu i højere grad kan understøtte arbejdstagernes ret til ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, og det er supervigtigt, at der er den her følgen op på, at det foregår under ordnede forhold, både når det er danske og europæiske virksomheder, der er tale om. Vi ønsker, at udenlandske arbejdsgivere ikke krænker overenskomsternes ansættelsesvilkår, og det er jo supervigtigt, netop når vi ønsker den fri bevægelighed for arbejdskraften.

Det er også godt, at der er sikret en tavshedspligt omkring lønmodtagernes identitet, hvis lønmodtageren anmelder de penge til fonden, som de efter de danske vilkår har ret til. Det er vigtigt, i forhold til at lønmodtagere ikke skal frygte repressalier fra deres arbejdsgivere. Men samtidig er det så også indarbejdet i lovforslaget, at der er en bemyndigelsesbestemmelse, som sikrer, at der i særlige tilfælde, hvor der kan være behov for det, kan videregives oplysninger om lønmodtagernes identitet, så der på den måde tages hånd om også arbejdsgiverens retssikkerhed på området.

Så tak til parterne fra arbejdsmarkedet for et godt bidrag til, hvordan lovgivningen skal indrettes. I Venstre ser vi frem til at få lovforslaget vedtaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Eva Kjer Hansen. Jeg giver nu ordet til hr. Jeppe Søe, Moderaterne.

Tak for det, formand. Vores modstandsdygtige, sunde og robuste arbejdsmarked skyldes, som jeg ser det, vores overenskomstsystem. Det skal vi værne om. Vi skal også værne om vores rolle i EU's indre marked, som er med til at sikre vækst, udvikling og velstand i Danmark. Og som de fleste, der følger aktiviteterne her i Folketinget, også vil vide, har vi jo brug for vækst og velstand for også at kunne passe vores eget indre liv her i Danmark. Sameksistensen sikrer vi ved at insistere på, at det arbejde, der udføres i Danmark, sker under ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og med forslaget her sikrer vi, at AFU har de rette forudsætninger for at kunne håndhæve overholdelsen af de kollektive overenskomster.

Tavshedspligten, der også indgår i forslaget, skal underbygge, at flere kan anmelde tilgodehavender til fonden uden frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Det er et tiltag, der skal underbygge rammerne for AFU's arbejde, og som overordnet medvirker til et sundt og balanceret arbejdsmarked med ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Det er et godt forslag, der er kommet til os her. Og på den baggrund støtter Moderaterne forslaget.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jeppe Søe. Og jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Som flere ordførere allerede har sagt, er det her lovforslag en aftale, der er indgået i fællesskab mellem arbejdsmarkedets parter, og det er jo fundamentet for et velreguleret og velfungerende dansk arbejdsmarked. Og jeg kan allerede nu sige, at SF selvfølgelig bakker op om lovforslaget. Vi bliver generelt glade, når der indgås gode, solidariske aftaler, der skal give ordnede forhold for danskere såvel som udlændinge på det danske arbejdsmarked og derudover forpligter både danske og udenlandske virksomheder på arbejdsmarkedet. Derfor glæder det mig, at udmøntningen af aftalen vil styrke mulighederne for effektiv håndhævelse af det danske overenskomstsystem over for udenlandske virksomheder og dermed mulighederne for at bekæmpe social dumping. Og samtidig styrker det medarbejdernes mulighed for at kunne få udbetalt deres løntilgodehavende uden at skulle oplyse deres identitet. Det sikrer medarbejderne mod sanktioner, og det er godt, for der er selvfølgelig ikke nogen medarbejdere, der skal straffes for at gøre krav på deres løn. Som sagt støtter SF forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Astrid Carøe, og jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Forslaget, vi skal behandle i dag, er en udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v. I lovforslaget fremgår det, at det er en central prioritet for regeringen, at arbejdet i Danmark sker under ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det glæder mig naturligvis, at regeringen rent faktisk lytter til arbejdsmarkedets parter.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at EU's indre marked har formået at skabe vækst og velstand i Danmark. Det er netop her, at EU kommer til sin ret. Den fri bevægelighed og mobilitet af tjenesteydelser på tværs af landegrænser er i det store hele positivt. Der er desværre også nogle skyggesider, som vi med lovforslaget her kan være med til at bekæmpe. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede medvirker til at forebygge, at udenlandske tjenesteydere overtræder de overenskomstbestemte ansættelsesvilkår i Danmark. Med forslaget får AFU en udvidet mulighed for at inddrive bod i udlandet i de sager, hvor der ikke er anmeldt konkrete løntilgodehavender til fonden. Forslaget understøtter dermed effekten af fagretlig bod og styrker samtidig inddrivelsen af løntilgodehavender som fastslået fagretligt.

Desuden finder jeg det positivt, at lovforslaget sikrer en beskyttelse af fortroligheden af lønmodtagernes identitet i forbindelse med AFU's behandling af løntilgodehavender. Det er klart, at når oplysninger om lønmodtagernes identitet ikke bliver videregivet til arbejdsgiverne, mindskes risikoen for, at lønmodtagerne udsættes for repressalier. At man med denne tavshedspligt yderligere forventer, at antallet af anmeldte løntilgodehavender til fonden øges, finder jeg kun positivt. På den måde vil fonden i højere grad kunne sikre de løntilgodehavender, som lønmodtagerne er berettiget til. Med andre ord skal det kunne betale sig at arbejde i Danmark, og det skal selvfølgelig være under ordnede forhold.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at ændre varslingsfristen i barselsloven fra 8 uger til 6 uger. Ændringen vedrører en konsekvensrettelse af en varslingsfrist i barselsloven, som ved en fejl ikke kom med i lov nr. 343 af 22. marts 2022 om indførelsen af øremærket orlov. Med ændringen sikres en ensretning af forældrenes frist for varsel om orlovsafholdelse til arbejdsgiver; med ændringen ensrettes lønmodtagernes varslingsfrist over for arbejdsgiver.

Med dette kan jeg sige, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Munch. Og jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med dette lovforslag får Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede udvidet muligheden for at inddrive fagretlig bod i sager om overenskomstbrud mod udstationerede virksomheder på vegne af faglige organisationer. Lovforslaget udmønter en aftale indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2020. Endnu en gang kan jeg rose trepartsaftaler.

Det er positivt, at forslaget understøtter effekten af fagretlig bod og samtidig styrker inddrivelsen af lønmodtagerens løntilgodehavende, som bliver fastslået fagretligt. Derudover er det positivt, at oplysninger om lønmodtagers identitet som hovedregel ikke bliver videregivet til arbejdsgiveren i forbindelse med fondens behandling, og dermed er lovforslaget med til at afskære muligheden for, at en lønmodtager udsættes for repressalier fra en arbejdsgiver, hvilket vi er flere der har bemærket som positivt. Derfor er det positivt, at lovforslaget er blevet suppleret med en bemyndigelsesbestemmelse, hvor beskæftigelsesministeren efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter kan fastsætte regler om, at fonden i særlige situationer kan videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet til arbejdsgiveren.

Desuden bliver der med lovforslaget indført en ordning, der sikrer obligatorisk genvurdering af fondens afgørelser. Dette er endnu et positivt tiltag. Og endelig vil lovforslaget ændre varslingsfristen i forhold til at underrette arbejdsgivere om afholdelsen af orlov efter fødslen eller modtagelsen af barnet til 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Det er også et godt initiativ.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen. Og jeg giver nu ordet til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

L 60 kan nærmest betegnes som en god og grundig oprydning i en række forhold. Vi taler om udvidet mulighed for at inddrive fagretlig bod i sager om overenskomstbrud mod udstationerede virksomheder, om tavshedspligt, om lønmodtagers identitet og afgørelser om ændring af varslingsfrister ved barselsloven – for nu at tale i meget korte overskrifter.

DA og FH har allerede i overenskomstmæssig sammenhæng udtrykt enighed, og det fremgår også af høringssvarene, at der er enighed, eller rettere, at der ikke er nogen indvendinger. Det er alt i alt et rigtig godt fundament, som flere af de andre ordførere også har påpeget. Så som sagt virker lovforslaget som en god oprydning, og derfor er der ingen grund til at trække sagen i langdrag.

Konservative støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen. Og jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi synes også, der er tale om et rigtig fornuftigt forslag, som jo, som det er blevet sagt, er en slags udmøntning af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, som primært handler om at forbedre vilkårene for udstationerede lønmodtagere. Det europæiske arbejdsmarked har ændret sig markant over de sidste 20 år, hvor langt flere arbejder på tværs af grænserne, og det er jo rigtig godt, hvis det er noget, folk ønsker og ikke er presset til. Og det hjælper selvfølgelig også – ikke mindst lige for tiden – med at sikre mere arbejdskraft på vores arbejdsmarked.

Det er alt sammen godt. Desværre er der jo også en række problemer forbundet med det. Selv om de fleste arbejdsgivere opfører sig ordentligt, er der også mange brodne kar, som benytter sig af udstationeret arbejdskraft på en måde, som ikke er fair, hverken over for deres medarbejdere, som er ansat under dårlige vilkår, eller over for andre virksomheder, som jo dermed udsættes for urimelig konkurrence på løn og arbejdsvilkår.

Derfor er det enormt vigtigt, at vi har en mulighed for at håndhæve de overenskomster og andre regler, der gælder, og det er jo sådan set det, som det her lovforslag drejer sig om – det gør man så også, og man vinder ofte de her sager fagretligt, og de her selskaber bliver idømt en bod og skal altså betale det her lønefterslæb til dem, som de har underbetalt. Problemet er bare, at det kan være meget svært at inddrive pengene. Det er der desværre masser af eksempler på. Det er jo det, som det her lovforslag, sådan som jeg læser det, forsøger at give bedre muligheder for, og det er rigtig positivt, for det er selvfølgelig også forebyggende, i forhold til at de her virksomheder, som udstationerer, ikke fremover vil forsøge at unddrage sig de regler, der er, men betale det, de skal, til deres medarbejdere.

Herudover er der en mindre konsekvensrettelse af barselsloven, som, så vidt jeg kan se, ligger i forlængelse af en allerede vedtaget lovgivning.

Så alt i alt er det et godt lovforslag, som Enhedslisten kan støtte.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Pelle Dragsted. Jeg byder velkommen til næste ordfører, fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg har, som de fleste andre af mine kollegaer nok har, skrevet ned, hvad lovforslaget handler om. Jeg vil undlade at gennemgå det. Det er der ikke nogen grund til at gøre endnu en gang her.

I Radikale Venstre er vi også rigtig glade for det her lovforslag. Som det er blevet sagt allerede, er det jo også en aftale, der er blevet indgået mellem DA og FH. Vi er rigtig glade for de forbedringer, der kommer på området, og Radikale støtter derfor lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe, og jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti var vi skeptiske, dengang man oprettede Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som det her lovforslag handler om. Det var vi, da vi mente, at man i stedet burde indføre et kædeansvar, så den, som indgår en aftale med en udstationerende virksomhed, også er den, der skal betale, hvis der ikke udbetales den rette løn til medarbejderne fra den udenlandske virksomhed. På den måde ville ansvaret blive lagt over på den enkelte virksomhed, som benytter sig af en udenlandsk virksomhed, og ikke på de mange arbejdsgivere, som ikke gør brug heraf. Men som reglerne er i dag, skal man alligevel betale bidrag til fonden. Herudover ville et kædeansvar også være et stærkere redskab i forhold til at undgå social dumping.

Der er også tegn på, at fonden ikke fungerer efter hensigten. Sidste år skrev Altinget, at millionerne hober sig op i fonden, fordi udbetalingerne til medarbejdere, der ikke har fået den rette løn, er meget mindre end indbetalingerne til fonden fra arbejdsgiverne. I lovforslaget står der ligefrem, at man forventer, at der kun vil være to til fire sager årligt, hvor fonden kan inddrive fagretslig bod i udlandet. Fonden har altså ikke den store indvirkning i kampen mod social dumping. Det kan jo bl.a. skyldes, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede kun dækker udenlandske ansatte omfattet af dansk overenskomst. Alle på individuelle kontrakter er altså ikke dækket, noget, som Europa-Kommissionen i øvrigt også har været ude at kritisere.

Når alt det er sagt, er vi i Dansk Folkeparti meget optagede af den her kamp, og med lovforslaget er der trods alt lagt op til forbedringer, om end de efter vores mening er for små. Samtidig anerkender vi, at der er tale om en udmøntning af en aftale, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter, og derfor vil vi heller ikke stille os hindrende i vejen for de her ændringer, selv om vi i det store billede mener at man burde gøre mere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn, og jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren.

Tak til alle ordførerne for indlæggene. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi i Danmark grundlæggende nyder godt af den vækst og det bidrag til arbejdspladser i Danmark, som det giver at være en del af EU's indre marked, men udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne og udstationeringen af arbejdskraft til Danmark må ikke ske på bekostning af ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Det er i høj grad arbejdsmarkedets parter, der sikrer, at vi har høje standarder på det danske arbejdsmarked, også når det kommer til udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere i Danmark. Men når det gælder udenlandske virksomheder, er der nogle helt særlige udfordringer i forhold til håndhævelsen af overenskomster på det danske arbejdsmarked, og overenskomstsystemet er og bliver en væsentlig forudsætning for, at vi har et robust og tilpasningsdygtigt arbejdsmarked. Det er en prioritet for regeringen, at arbejdet i Danmark skal ske under ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og vi vil med lovforslaget gerne understøtte, at kollektive overenskomster på udstationeringsområdet efterleves.

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som vi kalder AFU i kort form, sikrer, at lønmodtagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU-land, kan få dækket et løntilgodehavende baseret på en kollektiv overenskomst, som arbejdsgiveren ikke har betalt, i overensstemmelse med en afgørelse truffet i det fagretlige system. Ordningen skal samtidig forebygge, at udenlandske virksomheder overtræder overenskomstaftalte ansættelsesvilkår i Danmark. Man skal så at sige spille efter reglerne, når man er her. I dag kan fonden også inddrive fagretlig bod i udlandet på vegne af en faglig organisation, når der samtidig anmeldes et løntilgodehavende til fonden. Jeg er virkelig glad for, at vi med lovforslaget giver fonden mulighed for at inddrive bod, så fonden i højere grad kan understøtte håndhævelsen af kollektive overenskomster. Med den her del af lovforslaget udmøntes en aftale indgået mellem FH og DA, så også en tak til parterne for endnu en gang at tage ansvar og også at have fokus på det her vigtige område.

AFU skal fortsat sikre udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender, men desværre er der set eksempler på, at lønmodtagere ikke tør anmelde deres løntilgodehavende til fonden, fordi de frygter at blive udsat for repressalier fra arbejdsgiverens side, når denne bliver bekendt med, at lønmodtageren forfølger sit krav gennem fonden. Det er selvfølgelig ikke en situation, jeg ønsker at nogen skal udsættes for, og det er forståeligt, at det har en betydning for, hvor mange lønmodtagere der foretager anmeldelser til fonden og dermed opnår dækning af deres berettigede lønkrav. Derfor vil vi med lovforslaget gerne sikre en tavshedspligt om lønmodtagerens identitet, så oplysninger herom i udgangspunktet ikke videregives til arbejdsgiveren. Formålet med tavshedspligten er, at antallet af anmeldte løntilgodehavender til AFU øges, og at fonden i højere grad kan sikre lønmodtagerne deres berettigede løntilgodehavender.

Jeg er glad for, at vi har haft en god dialog med DA og FH om de her regler, og at vi på den måde har fundet den rette balance i hensynet til lønmodtagerne på den ene side og arbejdsgiverne på den anden side. Jeg er sikker på, at det her lovforslag medvirker til at styrke AFU i sin helhed, og at det samtidig understøtter, at arbejdet i Danmark sker under ordentlige løn- og arbejdsvilkår, uanset hvorfra man kommer.

Med disse ord ser jeg frem til Folketingets velvillige behandling, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.