Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
2693281_0001.png
Omtryk - 20-04-2023 - Fejl i oversendelse af svar) L 58 - endeligt svar på spørgsmål 7,L 58 A - endeligt svar på spørgsmål 7,L 58 B - endeligt svar på spørgsmål 7
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. april 2023
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 58 stillet af Erhvervsudvalget den 11.
april 2023 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at lovforslaget stemmer overens med regeringsgrundla-
gets ambitioner om ikke at overimplementere EU-lovgivning? Der henvi-
ses til, at regeringen vil ”have fokus på at undgå utilsigtet overimplemen-
tering af EU-regler. Vi skal fortsat gennemføre de EU-regler, vi er forplig-
tet til, men samtidig have et systematisk fokus på implementering af er-
hvervsrettet EU-lovgivning, så vi undgår unødigt restriktive regler til skade
for danske virksomheder og arbejdspladser.” (Regeringsgrundlaget ”An-
svar for Danmark”, s. 26).
Svar:
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for lov om kreditaftaler og lov
om forbrugslånsvirksomheder med det formål at styrke forbrugerbeskyt-
telsen ved denne type kreditter. De foreslåede bestemmelser vil således
medføre, at udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter fremover vil
blive forpligtede til at overholde reglerne i lovene, når de indgår kreditaf-
taler med forbrugere.
Forslaget ligger i forlængelse af indgrebet over for kviklån, der blev gen-
nemført af et bredt politisk flertal i 2020. Med indgrebet blev forbrugslån
underlagt et ÅOP-loft (årlige omkostninger i procent) på 35 pct. og om-
kostningsloft på 100 pct. Disse regler gælder ikke for køb-nu-betal-senere-
lån, selv om forbrugeren kan risikere at blive pålagt misligholdelsesom-
kostninger på mere end 100 pct.
Formålet med forslaget er derfor at styrke forbrugerbeskyttelsen, at forbru-
gerne ikke skal ende i gældsspiraler og at understøtte at samme aktiviteter
reguleres lige.
Lov om kreditaftaler implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (forbrugerkreditdirektivet).
Rente- og omkostningsfrie kreditter er undtaget fra direktivets anvendel-
sesområde. Nærværende lovændring vedrørende rente- og omkostningsfrie
kreditter vurderes derfor at være supplerende national lovgivning, idet
disse kreditaftaler, er undtaget fra direktivets anvendelsesområde i medfør
af artikel 2, stk. 2, litra f.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk