Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. april 2023
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 58 stillet af Erhvervsudvalget den 31.
marts 2023 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor meget lovforslaget forventes at øge omfanget
af ulovlige lån?
Svar:
Jeg mener, at det er afgørende, at forbrugerne ikke optager kreditter som
indebærer urimelige kreditomkostninger eller som forbrugerne reelt ikke
kan tilbagebetale.
Sigtet med lovforslaget er derfor, at styrke forbrugerbeskyttelsen ved ren-
te- og omkostningsfrie kreditter, så en forbruger kun får den kredit, som
vedkommendes økonomi kan bære. Det opnås blandt andet ved at indføre
krav om, at der skal foretages en kreditværdighedsvurdering ved rente- og
omkostningsfrie kreditter.
Rente- og omkostningsfrie kreditter kan i dag være risikable for forbru-
gerne. For selvom kreditten i sig selv er rente- og omkostningsfri, risike-
rer forbrugeren at blive pålagt væsentlige rykkergebyrer og renter, hvis
forbrugerne ikke overholder kreditaftalen. På den måde kan forbrugeren
ende med en gæld, som den pågældende ikke har mulighed for at betale
tilbage.
Fremover skal en erhvervsdrivende, der vil yde et sådant lån, vurdere, om
forbrugeren vil være i stand til at tilbagebetale kreditten på de vilkår, der
gælder efter kreditaftalen. Får man som forbruger afslag på at optage en
rente- og omkostningsfri kredit, er det et udtryk for, at ens økonomi ikke
kan bære et lån, og det bør afholde forbrugeren fra at søge at optage lån
på ulovlige vilkår.
Det er derfor forventningen, at lovforslaget ikke vil øge omfanget af
ulovlige lån.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Morten Bødskov