L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 58 Bilag 1, L 58 A Bilag 1, L 58 B Bilag 1
Offentligt

2. ordførernotat vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om forbrugslånsvirksomheder, kreditaftaleloven, lov

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og for-

skellige andre love

(Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger,

udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringssel-

skaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkes-

forsikringsvirksomhed i Danmark og til at omfatte motoransvarsforsikrin-

ger m.v.) (MAR I)

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række ændringer, der har til formål at sikre et

fortsat tidssvarende tilsyn med den finansielle sektor der understøtter en

robust finansiel sektor samt forbrugernes og investorernes tillid til de fi-

nansielle markeder.

Lovforslagets del I har været i offentlig høring fra den 27. juni til den 18.

august 2022. Lovforslagets del II har været i høring fra 30. juni til den 18.

august 2022. Lovforslagets del III har været i høring fra den 18. januar til

den 1. februar 2023. Der er modtaget 30 høringssvar, heraf 21 med be-

mærkninger.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substan-

sen i de pågældende bestemmelser og omtales ikke nærmere i dette notat.

2. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksom-

heder og kreditaftaleloven

2.2. Undtagelse af betaling af varer og tjenesteydelser, der ikke betales

senere end 90 dage og ikke ydes af tredjepart

2.3. Definitionen af et debetkort

2.4. Frist på 40 dage fra transaktionen

2.5. Undtagelse om velgørende sparevirksomheder

2.6. Ordning for leasingselskaber

2.7. Indeksering af omkostningsloft og ÅOP

2.8. Markedsføring

2.9. Genbekræftelse fra forbrugeren

2.10. Forbrugerinformation gennem standardformular

2.11. Fjernelse af bygningsbrandforsikringer fra dækningsområdet i Ga-

rantifonden for skadesforsikringsselskaber

2.12. Opfordring til gennemgang af lovgrundlaget for Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2/23

2.13. Ændring af reglerne om forsikringsselskabers konkurs

2.14. Udvidelse af hvidvasklovens anvendelsesområde for udstedere af

virtuelle valutaer

2.15. Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede per-

soner

2.16. Præcisering vedr. udveksling af oplysninger om underretninger m.v.

2.17. Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed i va-

lutavekslingsvirksomheder

2.18. Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbydere

2.19. Dispensation fra grundkurset for udenlandske bestyrelsesmedlem-

mer

2.20. Regulering af beløbsgrænser for forsikringsselskaber i henhold til ar-

tikel 300 i Solvens II-direktivet

2.21. Offentliggørelse af administrative bødeforlæg

2.22. Ændring af revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger

2.23. Implementering af dele af 6. motoransvarsforsikringsdirektiv i lov

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

2.24. Ændring af dækningsområde i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark

2.25. Øvrige ændringer

2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirk-

somheder og kreditaftaleloven

Dansk Industri (DI), Dansk Kredit Råd (DKR), Finans Danmark (FIDA),

Finans & Leasing, Finanssektorens arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet

Tænk, Mastercard og Visa Europe støtter generelt en ændring af reglerne

for rente- og omkostningsfrie lån, der styrker forbrugerbeskyttelsen.

Dansk Erhverv, DI, Finans & Leasing og Visa Europe finder dog, at lov-

ændringen bør afvente den igangværende revision af forbrugekreditdirek-

tivet.

Dansk Erhverv anfører, at der ikke er behov for yderligere regler efter ind-

førslen af reglerne for kviklån. Desuden fremhæver Dansk Erhverv, at reg-

lerne på dette område bør reguleres på EU-niveau, så det sikres, at reglerne

er ens for danske virksomheder og deres europæiske konkurrenter. Finans

& Leasing, DI og Visa Europe fremhæver, at der er udsigt til, at det nye

forbrugerkreditdirektiv vil indeholde en option for de enkelte medlems-

lande til at afgøre, om rente- og omkostningsfrie lån skal være omfattet af

et såkaldt ”light regime”, hvilket taler for at afvente revisionen.

DKR bemærker, at tilmelding til en betalingsservicetjeneste ikke altid in-

debærer, at der de facto sker betaling fra forbrugerens side, fordi forbruge-

ren kan afvise en månedlig betaling. Det samme vil ske, hvis den konto,

beløbet trækkes fra, ikke har fornøden dækning for betalingen.

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3/23

FIDA fremhæver, at rente- og omkostningsfrie kreditter inkluderes i love-

nes anvendelsesområde ved at ændre lovenes undtagelsesbestemmelser.

Det fremgår derfor ikke direkte af lovteksten, at rente- og omkostningsfrie

kreditter, med undtagelse af fakturaer og debetkort med udskudt betaling,

er omfattet af loven. FIDA opfordrer derfor til, at dette tydeliggøres i lov-

teksten.

Kommentar

Der er gennem de senere år sket en stigning i udbuddet af rente- og om-

kostningsfrie lån til forbrugere. På den baggrund er det vurderingen, at

der allerede nu er et behov for at styrke forbrugerbeskyttelsen på dette

område, da også rente- og omkostningsfrie lån kan være risikable for for-

brugerne.

Ved udbud af disse lån er virksomhederne ikke underlagt de gældende reg-

ler i kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder, og er således

ikke forpligtede til f.eks. at overholde krav om kreditværdighedsvurdering.

Uanset hvornår Rådet og Europa-Parlamentet vedtager et revideret for-

brugerkreditdirektiv, vil der være en implementeringsfrist (på forventeligt

to år) for medlemslandene. Det medfører, at der kan gå flere år før rente-

og omkostningsfrie lån bliver reguleret i dansk ret, hvis det først skal ske

ved gennemførelse af direktivet. Hvis forbrugeren ikke tilbagebetaler lånet

rettidigt, kan udbyderen opkræve morarenter og rykkergebyrer, og lån på

meget små beløb kan således vokse sig uforholdsmæssigt store. Derfor vur-

deres det at være nødvendigt at regulere denne type lån allerede nu og

dermed forud for implementeringen af det reviderede forbrugerkreditdi-

rektiv.

Et uretmæssigt overtræk på en betalingskonto eller en afvisning af betaling

af en regning tilmeldt betalingsservice vil ikke være en kreditaftale omfat-

tet af lovforslaget, men en almindelig misligholdelse af en aftale.

Rente- og omkostningsfrie lån er i dag omfattet af hovedreglen i § 1, stk.

1, nr. 1-3, men undtaget som følge af stk. 3, nr. 1. Der er i lovforslaget

derfor valgt en lovteknisk løsning, hvor undtagelsen for rente- og omkost-

ningsfrie lån fra kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder,

ændres. Det fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at denne

ændring medfører, at rente- og omkostningsfrie lån herved bliver omfattet

af de to love. Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere præci-

sering af dette.

2.2. Undtagelse af betaling af varer og tjenesteydelser, der ikke betales

senere end 90 dage og ikke ydes af tredjepart

DKR bemærker, at der er behov for at undtage kreditgivere fra visse bran-

cher. DKR fremhæver, at lovforslaget medfører, at loven omfatter eksem-

pelvis service-, entreprise- og håndværksvirksomheder, som indrømmer

forbrugeren kredit ud over de i lovforslaget fastsatte frister. DKR finder

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

4/23

ikke, at eksempelvis service-, entreprise- og håndværkervirksomhed bør

pålægges at foretage kreditværdighedsvurderinger.

DKR, Dansk Erhverv og DI bemærker, at fristen på 90 dage i lovforslagets

§ 1, nr. 1 og § 2, nr. 1, bør løbe fra leveringen af varen eller tjenesteydelsen

og ikke fra aftaleindgåelsen. Dette skyldes, at en vare eller tjenesteydelse i

mange tilfælde først skal leveres væsentligt senere end ved udløbet af de

90 dage, f.eks. ved køb af en håndværksydelse, hvor en erhvervsdrivende

tilbyder en forbruger en betalingsfrist på mere end 90 dage fra aftaletids-

punktet. Derudover fremhæver Dansk Erhverv, at der kan være situationer,

hvor en forbruger bestiller en vare og accepterer levering på et tidspunkt,

der ligger senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen.

DI bemærker, at de er enige i de situationer, som vurderes fortsat at skulle

undtages fra loven, og som er uddybet i lovforslagets bemærkninger, da de

er til gavn for både forbrugere og erhvervsdrivende. DI fremhæver dog, at

lovforslaget kan betyde, at betaling af en vare- eller tjenesteydelse, hvor

henstandsperioden er længere end 90 dage, eller hvor betalingen sker i ra-

ter, som både ligger før og efter 90 dage, vil kunne blive omfattet af lov

om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven

–

f.eks. hvor den er-

hvervsdrivende tilbyder en forbruger et rente- og omkostningsfrit lån ved

køb af en cykel, mobiltelefon, køkken, seng, hvidevare eller diverse andre

produkter eller tjenesteydelser

–

uanset om der er en tredjepart indblandet.

Kommentar

Forslaget om at undtage udskudt betaling af varer eller tjenesteydelser in-

den for en frist på 90 dage i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, sikrer, at

disse kortfristede kreditter ikke bliver omfattet af lov om forbrugslånsvirk-

somheder og kreditaftaleloven. Baggrunden for fristen er at undgå, at be-

talingen udstrækkes over en længere periode, da dette kan øge risikoen for,

at forbrugeren kan ende med en gæld, som forbrugeren ikke kan betale

tilbage. Fristen skal dermed sikre, at den udskudte betaling ikke bliver en

kredit, der lige så vel kunne have været ydet af en tredjepart. Formålet med

fristen er således at begrænse undtagelsens anvendelsesområde og derved

begrænse mulighederne for omgåelse.

Det bemærkes, at det ikke er hensigten med lovforslaget at regulere kort-

fristede kreditter, som opstår ved, at betalingen for almindelige hånd-

værksydelser eller varer med lang leveringstid udskydes af sælgeren. Der-

for bør fristen på 90 dage løbe fra leveringen af varen eller tjenesteydelsen

i stedet for aftaleindgåelsen.

2.3. Definition af debetkort

DKR, Finans & Leasing, FIDA og Mastercard bemærker, at der i lovforsla-

gets § 1, nr. 2 og § 2, nr. 2,

indsættes en undtagelse hvori ordet ”debetkort”

anvendes.

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

5/23

DKR fremhæver, at et

”debetkort” sædvanligvis ikke opfattes som et kre-

ditkort med en egentlig kreditramme, og at anvendelse af ”debetkort” for-

drer, at korthaver har dækning på den for ”debetkortet” underliggende

konto.

Finans & Leasing fremhæver, at ”debetkort” i sammenhæng med ”udskudt

betaling” virker uforståeligt, idet et debetkort sædvanligvis forbindes med

et kort, der er knyttet direkte med en bankkonto i kortholders pengeinstitut.

For at undgå misforståelser, foreslår Finans & Leasing, at bestemmelsen i

stedet bør angive,

at der er tale om ”betalingskort med udskudt betaling”.

FIDA og Mastercard henviser til Interchange Fee forordningens definition

af en debettransaktion og foreslår, at bestemmelsen i stedet anvender ordet

”betalingskort”.

Definitionen

på et ”betalingskort” er:

en betalingsinstru-

mentkategori, der gør det muligt for betaleren at initiere en debet- eller

kreditkorttransaktion.

Kommentar

Et debetkort med udskudt betaling er i lovforslagets bemærkninger define-

ret som et betalingsinstrument, der bliver udstedt af et penge- eller beta-

lingskreditinstitut, og som muliggør debitering eller betaling af det sam-

lede beløb af transaktioner fra kortholderens betalingskonto på en forud

aftalt specifik dato, typisk en gang om måneden, og uden renter og gebyrer.

Definitionen

i lovforslaget lægger sig op ad definitionen på ”deferred debit

card” i den engelske sprogversion af

Rådets generelle indstilling til et nyt

forbrugerkreditdirektiv.

Da undtagelsens indhold er bredere end den sædvanlige forståelse af et

debetkort vurderes det hensigtsmæssigt at ændre betegnelsen debetkort

med udskudt betaling til betalingskort med udskudt betaling. Herved an-

vendes en formulering, som dækker det tilsigtede anvendelsesområde

bedre.

2.4. Frist på 40 dage fra transaktionen

Forbrugsforeningen, Finans & Leasing og FIDA bemærker, at fristen på

40 dage fra transaktionen i undtagelsen om aftaler om betalingskort med

udskudt betaling er for kort. Organisationerne anfører, at en frist på 40 dage

er uhensigtsmæssig, da langt de fleste betalingskort som vil blive omfattet

af bestemmelsen, opgøres på 8. sidste bankdag i måneden, med efterføl-

gende betaling den 1. bankdag i efterfølgende måned. I nogle måneder vil

en frist på 40 dage ikke give anledning til udfordringer, men i andre måne-

der, særligt i måneder hvor der er helligdage eller andre ikke-bankdage i

slutningen af måneden, vil 40 dages grænsen blive problematisk. Forbrugs-

foreningen foreslår en frist på 50 dage, mens FIDA foreslår 47 dage og

Finans & Leasing foreslår 45 dage.

Kommentar

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

6/23

Fastsættelse af længden på fristen i undtagelsen bør så vidt muligt tage

højde for den beskrevne praksis hos udstederne af betalingskortene for de-

bitering på korthavernes konto, således at der tages hensyn til måneder

med flere weekender og helligdage. Derfor ændres fristen på 40 dage til

50 dage.

2.5. Undtagelse om velgørende sparevirksomhed

Borgervennen af 1788 (Borgervennen) bemærker, at lovforslaget medfø-

rer, at de som en gammel sparevirksomhed, der må yde lån til deres med-

lemmer, ikke længere vil være undtaget fra lov om forbrugslånsvirksom-

heder og kreditaftaleloven.

Borgervennen fremhæver, at virksomheden er stiftet i 1788 og i dag fun-

gerer som en velgørende organisation med en tilladelse som sparevirksom-

hed, der som den eneste sparevirksomhed i Danmark kan yde rente- og

omkostningsfrie lån til deres medlemmer.

Borgervennen anfører, at de har som hovedformål at støtte udsatte børn og

unge, og at deres lån afviger væsentligt fra ”Køb nu

- betal senere-lån”,

idet Borgervennens medlemslån er fuldstændig rente- og omkostningsfrie

for låntageren

–

også ved misligholdelse.

Borgervennen fremhæver desuden, at de har en begrænset administration,

der består af et årsværk fordelt på tre deltidsmedarbejdere, og at de ikke

kan afsætte yderligere midler til en mere omkostningstung administration

for at efterleve kravene i lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditafta-

leloven.

Kommentar

Bestemmelsen i den gældende § 389 i lov om finansiel virksomhed inde-

holder en overgangsordning, der tillader, at virksomheder, der før den 1.

maj 1985 var omfattet af § 13, nr. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som

har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte deres virk-

somhed uden tilladelse, såfremt de var anmeldt til Finanstilsynet inden den

1. oktober 1985 som andelskasser eller spare- og udlånsvirksomheder.

Borgervennen er den eneste aktive sparevirksomhed i Danmark, der er om-

fattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Overgangsbe-

stemmelsen medfører, at Borgervennen kan yde udlån til sine medlemmer

selvom virksomheden er registreret som en sparevirksomhed hos Finans-

tilsynet.

Da sparevirksomheder allerede har en tilladelse hos Finanstilsynet og

henset til den eksisterende sparevirksomheds velgørende formål, herunder

at der ydes fuldstændig rente- og omkostningsfrie lån (også ved mislighol-

delse), vurderes det at være uproportionelt at stille krav om, at disse virk-

somheder skal have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed. Det vurde-

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

7/23

res derfor hensigtsmæssigt at sparevirksomheder, som er omfattet af over-

gangsordningen i § 389 i lov om finansiel virksomhed, og som derfor und-

tagelsesvist kan yde kreditter, undtages fra lov om forbrugslånsvirksom-

hed.

Kreditaftaleloven har til formål at regulere selve låneaftalen mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger. Loven indeholder således bl.a. krav til,

hvilke informationer forbrugeren skal have inden aftaleindgåelse, ligesom

der også stilles krav til, hvilke oplysninger selve aftalen skal indeholde.

Kreditaftaleloven har således ikke til formål at regulere de virksomheder,

der udbyder kreditaftaler. Det vurderes på den baggrund at falde uden for

lovens formål at lave særlig regulering for visse typer virksomheder eller

foreninger. Der er på den baggrund ikke foretaget ændringer i lovforsla-

gets § 2.

2.6. Ordning for leasingselskaber

Finans & Leasing bemærker, at leasingselskaber bør være omfattet af lov

om forbrugslånsvirksomheder for at sikre en ordentlig kreditværdigheds-

vurdering. Finans & Leasing anfører, at kreditaftalelovens § 52 a om kre-

ditværdighedsvurdering af private leasingtagere af motorkøretøjer blev

indført i 2021, men at der er behov for, at lov om forbrugslånsvirksomhe-

der udvides, så leasingselskaber underlægges lovens krav, herunder krav

om tilladelse fra Finanstilsynet.

Kommentar

I det omfang et leasingselskab driver forbrugslånsvirksomhed, er selskabet

allerede efter de gældende regler omfattet af lov om forbrugslånsvirksom-

hed, herunder kravet om kreditværdighedsvurdering samt ÅOP- og om-

kostningsloftet.

2.7. Indeksering af omkostningsloft og ÅOP

Finans & Leasing bemærker, at der bør indføres en mekanisme i lov om

forbrugslånsvirksomheder, så omkostningsloftet og ÅOP-loftet indekseres

op imod renteudviklingen, da den seneste hurtige og store udvikling i ren-

teniveauet viser, at en indeksering bør indføres på forhånd.

Kommentar

Der er ikke i forbindelse med evalueringen

af aftalen om ’Et opgør med

kviklån’ (april 2022)

fundet anledning til at foreslå en sådan regulerings-

mekanisme, blandt andet fordi det heller ikke indgik som en del af den po-

litiske aftale om opgør med kviklån, hvor det blev besluttet at indføre et

ÅOP- og omkostningsloft. Hertil kommer, at det af hensyn til entydigheden

og gennemsigtigheden for forbrugerne er mest hensigtsmæssigt, at der er

tale om et fast loft frem for et loft, der varierer i takt med ændringer i en

referencerente eller ændringer i pristallet. Det bør således først være i en

situation, hvor der er sket væsentlige og varige ændringer i renteniveauet,

at det vil være relevant at overveje at ændre lofterne og politisk fastlægge,

hvor de bør ligge.

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

8/23

2.8. Markedsføring

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at udskudte og opdelte betalinger mar-

kedsføres uden, at der gøres opmærksom på, at der er tale om lån, hvorfor

der bør stilles strengere krav til markedsføringen af disse lån. Forbrugerrå-

det Tænk fremhæver en undersøgelse af markedet for rentefrie udskudte

og opdelte betalinger fra første halvår 2022, der viste, at det var under 30

pct. af respondenterne som var i stand til korrekt at identificere udskudte

og opdelte betalinger som lån.

Kommentar

Der findes allerede i dag regler i markedsføringsloven om vildledende

markedsføring, der kan anvendes overfor udbydere af rente- og omkost-

ningsfrie lån, såfremt de vildleder i deres markedsføring. Forbrugerom-

budsmanden fører tilsyn med reglerne i markedsføringsloven og har derfor

kompetence til at reagere overfor eventuelle overtrædelse af reglerne.

2.9. Genbekræftelse fra forbrugeren

Forbrugerrådet Tænk anfører, at der bør indføres krav om, at forbrugeren

aktivt skal genbekræfte sit lån, således at forbrugeren ikke kun har adgang

til fortrydelsesret. Forbrugerrådet Tænk er af den overbevisning, at det er

vigtigt med sådan et krav, hvis mængden af impulslån skal begrænses.

Kommentar

Det bemærkes, at formålet med lovforslaget er at sikre, at rente- og om-

kostningsfrie lån omfattes af reglerne i henholdsvis lov om forbrugslåns-

virksomheder og kreditaftaleloven. Herved sikres det bl.a., at udbydere af

denne type lån bliver forpligtet til at overholde kreditaftalelovens regler

om kreditværdighedsvurdering og informationskrav. Forbrugerrådet

Tænks bemærkning falder således uden for formålet med lovforslaget, og

der er derfor ikke foretaget ændringer på baggrund af bemærkningen.

2.10. Forbrugerinformation gennem standardformular

Mastercard anfører, at det er vigtigt, at reguleringen på området ikke gør

det unødigt byrdefuldt at opfylde oplysningspligten, da det vil betyde en

forringelse af muligheden for at tilbyde innovative løsninger på forbruger-

kreditområdet. I den forbindelse fremhæver Mastercard, at BNPL adskiller

sig fra traditionelle forbrugslån i flere henseender, bl.a. ved at anvendel-

sesområdet for denne type lån hovedsageligt er e-handel.

Mastercard mener derfor, at information til forbrugerne i forbindelse med

BNPL-produkter bør kunne formidles via standardformularer, som er ud-

formet klart og tydeligt, og som er tilpasset den digitale virkelighed, og gør

det muligt at sammenligne flere udbydere. Krav om anvendelse af én be-

stemt standardformular vil betyde, at forbrugeren præsenteres for informa-

tion, som ikke er væsentlig i den konkrete sammenhæng, da f.eks. en be-

skrivelse af ÅOP er overflødig for et rente- og omkostningsfrit produkt.

Kommentar

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

9/23

Kreditaftaleloven implementerer forbrugerkreditdirektivet (2008/48/EF),

som er et totalharmoniseringsdirektiv. Medlemsstaterne kan således

–

in-

den for det område, som direktivet regulerer

–

ikke indføre eller opretholde

andre regler end dem, som følger af direktivet. Forbrugerkreditdirektivet

stiller krav om, at kreditgiver benytter bestemte standardformularer til at

give forbrugeren prækontraktuelle informationer

–

dvs. oplysninger inden

aftaleindgåelse. Disse krav er implementeret i henholdsvis §§ 7 a og 7 b

samt bilag 2 og 3 i kreditaftaleloven. Når rente- og omkostningsfrie kre-

ditter bliver omfattet af kreditaftaleloven forpligtes kreditgiver således til

at give forbrugeren prækontraktuel information ved hjælp af en bestemt

standardformular. Direktivet indeholder ikke en mulighed for medlemssta-

terne til at indføre andre regler om oplysningspligt end dem, der følger af

direktivet. Det er derfor ikke muligt at lave et særskilt, modificeret oplys-

ningsskema, som kun skal gælde for rente- og omkostningsfri kreditter. Det

bemærkes endvidere, at det vurderes mest hensigtsmæssigt, hvis der benyt-

tes den samme standardformular i alle tilfælde, da det gør det lettere for

forbrugeren at sammenligne forskellige typer lån med hinanden. Der er på

baggrund af ovenstående ikke foretaget ændringer i lovforslagets § 2.

2.11. Fjernelse af bygningsbrandforsikringer fra dækningsområdet i

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Garantifonden) støtter for-

slaget om udvidelse af dækningsområdet for Garantifonden.

Garantifonden opfordrer til, at der skabes overensstemmelse mellem bi-

dragspligtige forsikringer og erstatningsmodtagere på de øvrige (forbru-

ger)områder omfattet af Garantifonden. Garantifonden bemærker, at byg-

ningsbrandforsikringer ikke bør være omfattet af Garantifondens dæk-

ningsområde, idet denne type forsikringer ikke bidrager til Garantifonden.

Garantifonden fremhæver, at bidragspligten er begrænset til privatforsik-

ringer (forbrugerforsikringer), og det er derfor specielt, at Garantifonden

skal dække en dyr erhvervsbygning, mens forsikringen end ikke skal bi-

drage til ordningen.

Kommentar

Der er ikke ved lovforslaget taget stilling til den problemstilling om byg-

ningsbrandforsikringer, som Garantifonden rejser. En fjernelse af byg-

ningsbrandsforsikringer vil kræve en nærmere undersøgelse, herunder en

undersøgelse af baggrunden for, at Garantifonden på nuværende tidspunkt

dækker bygningsbrandsforsikringer, og vil i givet fald kræve en tilpasning

af de relevante bestemmelser i loven. Det bemærkes, at kommentaren an-

går forslag til ændringer af bestemmelser, som ligger ud over indeværende

lovforslag.

2.12. Opfordring til gennemgang af lovgrundlaget for Garantifonden

for skadesforsikringsselskaber

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

10/23

Garantifonden støtter præciseringen af, at dækningen er rettet mod forsik-

ringstagere og sikrede og ikke forsikringsselskaberne. Garantifonden op-

fordrer samtidig til, at der foretages en gennemgang af Garantifondens lov-

grundlag, der løbende er blevet ændret for at kunne absorbere de forskel-

lige typer af konkurser, og i den forbindelse se på, om de nuværende regler

om håndtering af konkurser i forsikringsselskaber er tidssvarende.

Kommentar

Det bemærkes, at en sådan gennemgang og en eventuel tilpasning af regler

på baggrund heraf, ligger ud over indeværende lovforslag.

2.13. Ændring af reglerne om forsikringsselskaber konkurs

F&P støtter hovedformålet med forslaget om udvidelse af dækningsområ-

det for Garantifonden.

F&P bemærker, at erfaringerne med de danske forsikringskonkurser viser,

at der er behov for at ændre loven, så reglerne bliver mere smidige og ikke

afgrænses til konkursloven. F&P henviser til, at man på bankområdet har

erfaret det samme og givet Finansiel Stabilitet mulighed for at håndtere

konkurser hurtigere til gavn for kunder, kreditorer og Finansiel Stabilitet.

F&P mener, at meget taler for at gå samme vej med Garantifonden. F&P

bemærker, at organisationen meget gerne indgår i drøftelser herom.

Kommentar

Det bemærkes, at en sådan drøftelse og eventuel tilpasning af regler på

baggrund heraf, ligger ud over indeværende lovforslag.

2.14. Udvidelse af hvidvasklovens anvendelsesområde for udstedere af

virtuelle valutaer

Transparency International, Danmark, (Transparency Danmark) støtter

forslaget om udvidelse af hvidvasklovens anvendelsesområde for udste-

dere af virtuelle valutaer og bifalder, at dansk lovgivning generelt følger

anbefalinger og opdateringer fra FATF.

Finansforbundet er positive over for ændringen vedrørende udstedere af

virtuelle valutaer, og bemærker, at tilpasningen af hvidvasklovens § 1, stk.

1, nr. 26, er i overensstemmelse med FATFs seneste vejledning. Finans-

forbundet efterspørger dog samtidig, at lovens bemærkninger præciserer,

hvorvidt en udsteders salg af egne virtuelle valutaer kan anses som en tje-

neste relateret til udstedelsen og derfor omfattes af den nye bestemmelse.

Kommentar

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at udstedelse af kryptoaktiver

”isoleret set” ikke er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 26. Hvis en

udsteder derimod udfører tjenester, som går udover udstedelsen, såsom

udbud af virtuelle valutaer til offentligheden, vil udstederen være omfattet

af bestemmelsen. Det gælder også udbud, og dermed salg, af egne virtuelle

valutaer.

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

11/23

Udstedere af virtuelle valutaer kan også være omfattet af de øvrige bestem-

melser om udbydere af tjenester med virtuelle valutaer i hvidvasklovens §

1, stk. 1, nr. 22-25. Det findes hensigtsmæssigt at præcisere dette i bemærk-

ningerne.

Efter høringsperioden er der konstateret en manglende rettelse af afgifts-

bestemmelsen i lov om finansielle virksomheder for virksomheder omfattet

af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22-26. Den manglende rettelse foreslås

indført i lovforslaget, hvilket medfører, at en virksomhed, der udbyder en

eller flere tjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 22-26, skal betale et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet. Det i lighed med andre virksomheder under

tilsyn af Finanstilsynet.

2.15. Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed i

valutavekslingsvirksomheder

Dansk Industri (DI) er enig i, at valutavekslingsvirksomhed er et område,

der bør være i fokus ift. hvidvaskreguleringen, men anfører, at lovgivning

om kompetencekrav til ejere af virksomheder ikke bør gå videre end abso-

lut nødvendigt.

DI anfører bl.a., at de foreslåede ændringer er uklare, fordi det ikke er ty-

deligt, om vurderingen af ejere af kvalificerede andeles egnethed og hæ-

derlighed alene skal finde sted, hvis en valutavekslingsvirksomhed drives

som juridisk person uden bestyrelse og direktion, eller om ændringerne

også er tiltænkt at gælde valutavekslingsvirksomheder, hvor der er en be-

styrelse og/eller en direktion.

DI anfører desuden, at ændringerne er uklare, fordi de nuværende krav til

egnethed og hæderlighed er formuleret på en sådan måde, at de er rettet

mod ledelsen af en virksomhed og ikke dens ejere, ligesom DI stiller

spørgsmålstegn ved, om kravene er proportionale.

DI påpeger derudover, at Europarådets anbefaling går på egnethed og hæ-

derlighed i forhold til virksomhedens reelle ejere.

Transparency International støtter den foreslåede udvidelse af hvidvasklo-

vens krav om egnethed og hæderlighed, og opfordrer til, at grænsen for

reelle ejere i hvidvaskloven ansættes til 10 pct. direkte eller indirekte be-

siddelse af virksomhedens andele for både valutavekslingsvirksomheder

og andre former for virksomheder.

Kommentar

For så vidt angår DI’s bemærkninger vil udvidelsen af kravene om eg-

nethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomheder medføre, at en virk-

somhed, som ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udbyde valutaveks-

lingsvirksomhed, skal kunne dokumentere, at også virksomhedens ejere af

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

12/23

kvalificerede andele opfylder hvidvasklovens krav om egnethed og hæder-

lighed.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at der indføres regler, der

går videre end minimumskravene i 4. hvidvaskdirektiv. Formålet med æn-

dringerne er, at kravene til egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirk-

somheder, udover at omfatte en virksomheds ledelse, også vil omfatte ejere

af kvalificerede andele. Hensynet bag ændringerne er at undgå en omgå-

else af reglerne om egnethed og hæderlighed ved, at en ejer af kvalifice-

rede andele af en valutavekslingsvirksomhed, der ikke selv opfylder kra-

vene til egnethed og hæderlighed, i stedet udpeger en stråmand som direk-

tør. Såfremt denne tredjemand vurderes egnet og hæderlig, vil tredjemand

formelt være direktør i valutavekslingsvirksomheden, mens ejeren af kva-

lificerede andele reelt træffer de afgørende beslutninger for virksomheden.

Det vurderes derfor at ændringerne er begrundet og proportionale.

Udvidelsen sker på baggrund af erfaringerne med valutavekslingsvirksom-

heder samt et ønske om at sikre ensartethed på tværs af den finansielle

regulering. Med udvidelsen følges der også op på en anbefaling n fra Eu-

roparådet.

Det bemærkes, at risikoen for hvidvask i (valuta)vekslingskontorer har væ-

ret i fokus i en længere periode, og har givet anledning til stramninger af

reguleringen af vekselkontorer, herunder indførelse af en tilladelsesord-

ning. Det er fortsat Hvidvasksekretariatets vurdering, at risikoen for hvid-

vask via valutavekslingsvirksomheder er høj, jf. den seneste nationale risi-

kovurdering. Til eksempel kan nævnes, at Københavns Byret traf afgørelse

den 18. august 2022 i en sag vedrørende medvirken/forsøg på medvirken

til moms- og skattesvig samt hvidvask. I sagen blev blandt andet tre tiltalte,

der var ejere og direktører i hver sit vekselkontor, dømt for hvidvask af

omkring hhv. 9�½, 125 og 255 mio. kr. og idømt fængsel i hhv. 2 år og 6

måneder, 3 år og 11 måneder og 3 år og 11 måneder. En fjerde tiltalt blev

som ejer og direktør af to vekselkontorer dømt for hvidvask af omkring 400

mio. kr. og idømt fængsel i 3 år og 11 måneder. De fire tiltalte personer,

blev endvidere frakendt retten til at udøve valutavekslingsvirksomhed.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 45, stk. 1, at valuta-

vekslingsvirksomheders ejere af kvalificerede andele også omfattes af be-

stemmelsen. Det betyder, at en eventuel bestyrelse og/eller direktion fortsat

skal opfylde kravene. Den foreslåede ændring medfører, at en valutaveks-

lingsvirksomheds ejere af kvalificerede andele skal opfylde de samme krav

til egnethed og hæderlighed, som et medlem af bestyrelsen eller direktio-

nen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksom-

heden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller

de ledelsesansvarlige. Kravet gælder således også i tilfælde, hvor virksom-

heden har en bestyrelse og/eller en direktion.

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

13/23

Bemærkningen fra Transparency International forstås således, at Trans-

parency International ønsker, at grænsen for, hvornår der foreligger reelt

ejerskab af virksomheder og andre juridiske personer generelt nedsættes

til 10 pct. Efter 4. hvidvaskdirektiv anses direkte eller indirekte besiddelse

af eller kontrol over mere end 25 pct. af en juridisk person som en indika-

tion på direkte eller indirekte reelt ejerskab. I hvidvaskloven defineres en

reel ejer i et selskab og anden juridisk enhed, som den eller de fysiske per-

soner, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en

tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udø-

ver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere af selskaber, hvis

ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som

er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller til-

svarende internationale standarder. Det følger af § 2, nr. 9, litra a, som

gennemfører artikel 3, stk. 6, litra a, nr., i, i 4. hvidvaskdirektiv. Det be-

mærkes, at opfordringen angår forslag til ændringer af bestemmelser for

andre virksomheder end valutavekslingsvirksomheder. Forslaget ligger

således ud over det indeværende lovforslag.

2.16. Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede

personer

Transparency International støtter forslaget om, at definitionen af politisk

eksponerede personer udvides til at omfatte ministres særlige rådgivere,

men opfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, hvor længe bestemmel-

serne gælder for personer, der har forladt stillingen, og foreslår en periode

på to år.

F&P anfører, at det er usandsynligt, at udvidelsen af definitionen af politisk

eksponerede personer vil have relevans for kriminalitetsbekæmpelsen i

Danmark, og efterlyser eksempler på den reelle betydning heraf. F&P be-

mærker, at da der umiddelbart er tale om en ændring i forhold til det un-

derliggende direktiv, kan udvidelsen skabe udfordringer i forhold til dan-

ske virksomheders undersøgelse af særlige rådgivere for ministre i de øv-

rige EU-lande, hvor sådanne ikke nødvendigvis er registreret som politisk

eksponerede personer. F&P opfordrer i den forbindelse til, at det præcise-

res, hvorledes reglerne efterleves i praksis.

F&P anfører videre, at udvidelse af forpligtelserne i hvidvaskloven bør føl-

ges op af digitale løsninger og opfordrer til, at arbejdet med den digitale

PEP-løsning færdiggøres.

Kommentar

Ministres særlige rådgivere varetager et erhverv meget tæt på de respek-

tive ministre, og har i kraft af deres position og rådgivning væsentlig mu-

lighed for at påvirke beslutninger og interesser i det politiske system. Der-

med kan særlige rådgivere også være i en udsat position for forsøg på be-

stikkelse og anden korruption. Det vurderes på den baggrund, at der er et

behov for, at ministres særlige rådgivere omfattes af hvidvasklovens regler

om politisk eksponerede personer.

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

14/23

Det er allerede fastsat i hvidvaskloven, som gennemfører hvidvaskdirekti-

verne, i hvilket tidsrum politisk eksponerede personer, der har forladt de-

res hverv, skal undergives en særlig vurdering fra virksomhederne.

Ophø-

rer en politisk eksponeret person i sit hverv, skal de af loven omfattede

virksomheder og personer således i mindst 12 måneder derefter vurdere,

hvorvidt personen udgør en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering,

og anvende skærpede kundekendskabsprocedurer, indtil personen ikke

vurderes at udgøre en øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. Det

følger § 18, stk. 6, i hvidvaskloven, som

implementerer artikel 22 og artikel

23 i 4. hvidvaskdirektiv.

En politisk eksponeret person skal være opført på Finanstilsynets liste, så

længe personen bestrider det hverv, der gør, at personen er politisk ekspo-

neret. Derefter vil personens oplysninger blive overført til en separat liste,

hvor personen vil stå opført i op til 12 måneder efter, at personens status

som politisk eksponeret person er ophørt.

Virksomheder og personer omfattet hvidvaskloven skal i henhold til § 18,

stk. 1, have forretningsgange til at afgøre, om kunden m.v. er en politisk

eksponeret person. I bemærkningerne til bestemmelsen

gives en række ek-

sempler på, hvorledes bestemmelsen efterleves i praksis. Det fremgår så-

ledes, at det kan være relevant at abonnere på en service fra en informati-

onsudbyder, der har specialiseret sig i at udarbejde og ajourføre lister

over politisk eksponerede personer. Virksomhederne kan også via open

source kilder, f.eks. medier, via internetsøgninger mv., søge efter oplysnin-

ger om de pågældende personer.

Bemærkningen om, at udvidelse af forpligtelserne i hvidvaskloven bør føl-

ges op af digitale løsninger og opfordringen til, at arbejdet med den digi-

tale PEP-løsning færdiggøres, ligger ud over indeværende lovforslag. Det

bemærkes dog, at Finanstilsynet sammen med andre relevante aktører er i

gang med at afdække mulighederne for en digital PEP-løsning, der skal

gøre det nemmere for virksomhederne at få overblik over nærtstående og

nære samarbejdspartnere til en PEP-løsning. Arbejdet fordrer afdækning

af og udvikling af tekniske løsninger, herunder afdækning af samspillet

med andre allerede eksisterende registre, ligesom de økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser forbundet hermed skal kortlægges. Arbejdet er i

gangsat, men må forventes at strække sig over en længere periode.

2.17. Præcisering vedrørende udveksling af oplysninger om underret-

ninger mv.

Danmarks Nationalbank støtter lovforslagets formål om at styrke den lø-

bende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark, herunder

særligt præciseringen vedrørende udveksling af oplysninger om underret-

ninger m.v.

Finans Danmark støtter den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 38,

stk. 6, og ændringen i bemærkningerne, som fastlægger Kommissionens

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

15/23

fortolkning. Finans Danmark opfordrer i øvrigt til, at der fortsat arbejdes

for, at der i lovgivningen gives bredere mulighed for deling af oplysninger,

så netværk af mistænkelige transaktioner bedre kan opspores og forebyg-

ges.

Videre bemærker Finans Danmark, at det med lovændringen bør præcise-

res, hvilke oplysninger der kan udveksles, og at en henvisning til hvidvask-

lovens §§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1 og 2, ikke er tilstrækkelig, men at det bør

konkretiseres, hvilke oplysninger der med undtagelsen kan deles. Som ek-

sempel på en sådan konkretisering, peger Finans Danmark på bemærknin-

gerne til hvidvasklovens § 32, 2. pkt., om krav om udveksling af oplysnin-

ger om underretninger indenfor koncerner. Heraf fremgår,

at: ”Der

kan i

medfør af den foreslåede bestemmelse aldrig sendes yderligere oplysnin-

ger end de oplysninger, der har indgået i underretningen til SØIK.”

Dansk Industri (DI) bemærker, at der ved lovforslaget ændres ved fortolk-

ningen af de oprindelige specielle bemærkninger til hvidvasklovens § 38,

stk. 6. DI anfører, at de er enige i, at bekæmpelse af hvidvask er vigtigt,

men at DI ved flere lejligheder har påpeget, at tærsklen for indberetning til

Hvidvasksekretariatet bør være, hvis mistanken er høj, hvilket DI igen un-

derstreger i forbindelse med lovforslagets foreslåede udvidelse af mulig-

heden for videregivelse af oplysninger om, at der er givet underretning el-

ler, at dette overvejes.

Kommentar

Formålet med ændringen af bestemmelsen er at præcisere muligheden for

at dele oplysninger mellem to forpligtede virksomheder, fx to banker, i hen-

hold til § 38, stk. 6. Bestemmelsen indeholder en række betingelser i over-

ensstemmelse med Europa-Kommissionens udtalelse af den 2. februar

2022 vedrørende formuleringen ”samme kunde og samme transaktion”.

Forslaget til ændringen i § 38, stk. 6, ændrer eller regulerer ikke herud-

over, hvilke oplysninger, der må udveksles.

Bestemmelsen i § 38, stk. 6, gennemfører artikel 39 i 4. hvidvaskdirektiv,

og med indeværende lovforslag tilsigtes alene en præcisering af denne be-

stemmelses anvendelsesområde i lyset af Kommissionens fortolknings-

praksis.

Finans Danmarks forslag til præcisering af, hvilke oplysninger der kan

udveksles, forstås således, at Finans Danmark ønsker, at der

–

ud over

oplysningen om, at der er givet underretning, at dette overvejes, eller at

der vil blive iværksat en undersøgelse - også kan videregives de oplysnin-

ger, som indgår i underretningen. Hvidvaskdirektiverne omhandler ikke

denne mulighed. På baggrund af Finans Danmarks bemærkning undersø-

ges spørgsmålet nærmere, herunder vil der blive rettet henvendelse til EU-

Kommissionen med henblik på nærmere at afdække, hvorvidt der indenfor

rammerne af direktiverne, er mulighed for denne fortolkning.

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

16/23

For så vidt angår Finans Danmarks opfordring til, at der fortsat arbejdes

for, at der i lovgivningen gives bredere mulighed for deling af oplysninger,

skal det bemærkes, at den finansielle lovgivning

–

og herunder også mu-

ligheden for at dele oplysninger

–

i vidt omfang bygger på EU-regulering.

Regeringen arbejder i forbindelse med EU-Kommissionens forslag til en

ny AML-pakke for, at forslagene understøtter de finansielle virksomheders

og andre forpligtede enheders mulighed for i højere grad at anvende tek-

nologi. En effektiv og bred anvendelse af teknologi som led i overholdelsen

af hvidvaskforpligtelserne kan indebære, at relevant viden og data deles

mellem forpligtede enheder, og også mellem myndigheder og forpligtede

enheder.

For så vidt angår bemærkning fra Dansk Industri vedr. tærsklen for ind-

beretning til Hvidvasksekretariatet, bemærkes det, at virksomheder og per-

soner omfattet af hvidvaskloven omgående skal underrette Hvidvasksekre-

tariatet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om

eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivi-

tet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terro-

risme. Det følger af § 26, stk. 1, i hvidvaskloven, der er en direktivnær

implementering af artikel 33 i 4. hvidvaskdirektiv.

2.18. Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbydere

Finansforbundet støtter forslaget om at omfatte crowdfundingtjenesteud-

bydere af whistleblowerreglerne i lov om finansiel virksomhed.

Finansforbundet anfører, at det på sigt bør overvejes at integrere denne type

virksomheder yderligere i lov om finansiel virksomhed, henset til det vok-

sende forretningsomfang og den reelle professionalisering, som disse virk-

somheder undergår.

Transparancy International støtter forslaget om at sikre ansatte i crowdfun-

dingtjenesteudbydere samme beskyttelse, som gælder for whistleblowere

generelt i den finansielle sektor. Transparancy International støtter i den

forbindelse en overgangsperiode, men anfører, at denne periode bør afkor-

tes til medio 2023 for crowdfundingtjenesteudbydere med flere end 50 an-

satte.

Kommentar

Med lov nr. 2382 af 14. december 2021 blev en række virksomheder på det

finansielle område med færre end 50 ansatte omfattet af lov om beskyttelse

af whistleblowere for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i sektoren.

Disse virksomheder fik en overgangsperiode på 2 år fra lovens ikrafttræ-

delsesdato til den 17. december 2023.

Den foreslåede overgangsperiode for crowdfundingtjenesteudbydere tager

således udgangspunkt i det samme tidspunkt, som tidspunktet, hvor reg-

lerne finder anvendelse for de øvrige virksomheder. Det findes hensigts-

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

17/23

mæssigt at fastholde overgangsperioden for crowdfundingtjenesteudby-

dere, så reglerne først finder anvendelse for crowdfundingtjenesteudby-

dere på samme tidspunkt som for de øvrige virksomheder. Dette er af hen-

syn til at opretholde ensartede og proportionale vilkår i sektoren.

2.19. Dispensation fra grundkurset for udenlandske bestyrelsesmed-

lemmer

Finansforbundet støtter forslaget om at fastsætte klar lovhjemmel til at

meddele udenlandske bestyrelsesmedlemmer dispensation fra grundkurset,

hvis de i stedet gennemfører anden undervisning, hvis indholdsmæssige

rammer er godkendt af Finanstilsynet.

Finansforbundet anfører, at tilgangen virker ansvarlig og fremmende for

en forsvarlig bestyrelsesmæssig kompetenceudvikling, og at Finansfor-

bundet i den forbindelse går ud fra, at der fokuseres på tilstrækkelige res-

sourcer til både kvalificerede godkendelseskrav og tilsynsmæssig opfølg-

ning.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse lovfæster Finanstilsynets praksis på området

og understøtter, at udenlandske bestyrelsesmedlemmer indføres i relevante

områder, der er særlige for danske finansielle virksomheder.

Reglerne for grundkurset i § 64 b i lov om finansiel virksomhed er omfattet

af Finanstilsynets tilsyn, og Finanstilsynet har derfor kompetence til at

gennemføre inspektioner og lave andre relevante undersøgelser på områ-

det, hvilket indgår i Finanstilsynets risikobaserede tilsyn. Finanstilsynet

arbejder med evaluering af grundkurset og forventer at offentliggøre en

rapport herom inden årets udgang.

2.20. Regulering af beløbsgrænser for forsikringsselskaber i henhold

til artikel 300 i Solvens II-direktivet

F&P bemærker, at de foreslåede ændringer vedrørende beløbsgrænser for

forsikringsselskaber indebærer en beløbsregulering, som afgrænser Sol-

vens II-direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt

fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav. F&P har

noteret sig de foreslåede ændringer, og at der er tale om nødvendige æn-

dringer, så de kommer til at stemme overens med EU-reguleringen.

Kommentar

F&Ps bemærkning giver ikke anledning til kommentarer.

2.21. Offentliggørelse af administrative bødeforelæg

FIDA anfører, at der på nuværende tidspunkt ikke er formel hjemmel til at

offentliggøre vedtagne administrative bødeforelæg, selvom der er praksis

herfor. FIDA mener samtidig, at bemærkningerne til offentliggørelses-

hjemlen i hvidvaskloven, der stammer fra 2017-loven, ikke kan tages til

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

18/23

indtægt for, at senere indførte muligheder for tilsynsreaktioner bliver om-

fattet af pligten til offentliggørelse, hvilket understøttes af, at bestemmel-

sen i 2020 blev udvidet med en henvisning til hvidvasklovens § 51 b.

FIDA foreslår på den baggrund, at der i lovforslaget bliver indsat en hen-

visning til hvidvasklovens § 78 a i offentliggørelsesbestemmelsen (§ 55),

der giver Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødefore-

læg.

Kommentar

Offentliggørelsesbestemmelsen i hvidvaskloven forpligter Finanstilsynet

til at offentliggøre reaktioner givet for overtrædelse af lovens bestemmel-

ser, jf. § 55, stk. 1, jf. § 47, stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til § 55, at reaktioner omfatter alle de re-

aktioner, som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler

og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Bestemmelsen i hvidvasklovens § 78 a giver Finanstilsynet kompetence til

at afgøre nærmere afgrænsede overtrædelser af hvidvaskloven med udste-

delse af administrative bødeforlæg. Administrative bødeforlæg, der er ac-

cepteret af en part, er en forvaltningsretlig afgørelse, og dermed omfattet

af offentliggørelsesbestemmelsen.

Det bemærkes, at bestemmelsen i § 55 implementerer artikel 60, stk. 1, i 4.

hvidvaskdirektiv. Det følger af artikel 60, stk. 1, 1. pkt., at medlemsstaterne

sikrer, at en afgørelse, der ikke kan påklages, om pålæggelse af en admi-

nistrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af nationale be-

stemmelser, der gennemfører direktivet, offentliggøres af de kompetente

myndigheder på deres officielle websted umiddelbart efter, at den person,

der pålægges sanktionen, er underrettet om afgørelsen.

Artikel 60, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv pålægger således medlemsstaterne

at offentliggøre denne type af reaktioner, såfremt det administrative bøde-

forelæg er meddelt på baggrund af et forhold omfattet af hvidvaskdirekti-

vet.

Det følger således af § 55 og bemærkningerne hertil, at denne type reaktion

er omfattet af bestemmelsen. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at ind-

sætte en henvisning til hvidvasklovens § 78.

2.22. Ændring af revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger

DAFINA har ikke konkrete bemærkninger til den foreslåede ændring af

evalueringsbestemmelsen vedrørende betalingslovens § 122, stk. 2.

DAFINA opfordrer i sit høringssvar som i tidligere høringssvar til, at der

sker en regulatorisk ligestilling

–

og dermed en konkurrencemæssig lige-

stilling for betalingsudbyderne

–

mellem reglerne for kontooverførsler/kre-

ditoverførsler og reglerne for direkte debiteringsoverførsler (begge dele

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

19/23

konto-til-konto betalingstransaktioner), således at udbydere af eksempel-

vis de nye PSD2 betalingsinitieringstjenester ikke er underlagt skrappere

og konkurrenceforvridende regulering end udbydere af direkte debiterings-

tjenester. DAFINA bemærker endvidere, at den regulatoriske ligestilling,

eller rettere mangel på samme bør medtages i evalueringen af betalingslo-

vens § 122, stk. 2, således at denne ikke kun omhandler gebyrreguleringen

i betalingslovens § 122, men også omhandler betalingsreguleringen i øv-

rigt.

Kommentar

For så vidt angår opfordringen til, at der sker en såkaldt regulatorisk li-

gestilling mellem reglerne for konto-til-konto baserede betalingsløsninger,

bemærkes det, at rammevilkårene for disse løsninger følger af EU-

reguleringen på området, hvorfor der ikke nationalt er mulighed for at ju-

stere heri. Der henvises i den forbindelse til, at Europa-Kommissionen

netop på nuværende tidspunkt er ved at foretage en evaluering af Europa-

Parlamentets og Rådets reviderede direktiv om betalingstjenester i det in-

dre marked (PSD2).

Evalueringen af betalingslovens § 122, stk. 2, følger af den politiske aftale

af 19. september 2019 om styrkede indgrebsmuligheder over for gebyrer

m.v. på betalingsserviceløsninger. Som følge af den politiske aftale blev

anvendelsesområdet for betalingslovens § 122 udvidet, således at forbud-

det mod urimelige priser og avancer ved betalingstransaktioner med et be-

talingsinstrument tilsvarende finder anvendelse ved fastsættelse af gebyr

m.v. i forbindelse med gennemførelse af direkte debitering. Det fremgår af

selve aftaleteksten, at parterne er enige om, at udvidelsen vil blive evalue-

ret to år efter lovens ikrafttræden, samt at evalueringen skal afdække ”om

lovændringen bidrager til, at danske forbrugere og virksomheder ikke be-

taler urimelige priser for Betalingsservice eller andre direkte debiterings-

løsninger”. På denne

baggrund vurderes spørgsmålet om regulatorisk li-

gestilling ikke at være relevant for evalueringen. Det vurderes dog at være

hensigtsmæssigt løbende at være opmærksom på, om samspillet mellem

reglerne på betalingsområdet fungerer.

2.23.

Implementering af dele af 6. motoransvarsforsikringsdi-

rektiv i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Garantifonden) og F&P ser

positivt på, at Garantifonden udpeges som erstatningsorgan i henhold til 6.

motoransvarsforsikringsdirektiv.

Garantifonden og F&P bemærker, at Garantifonden efter lovforslaget skal

yde dækning fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet træder i likvida-

tion, og at udgangspunktet i garantifondsloven i dag er, at det involverede

selskab enten er gået konkurs eller får frataget retten til at drive arbejds-

ulykkesforsikringsvirksomhed. Derfor opfordrer Garantifonden og F&P

til, at det overvejes, om det ændrede dækningstidspunkt indebærer et behov

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

20/23

for yderligere rettelser i loven og tilhørende bekendtgørelse, idet F&P

fremhæver 4-ugers reglen i § 5, stk. 3, i garantifondsloven.

Garantifonden og F&P bemærker, at der skal tages højde for forskelle på

tværs af EU/EØS-landene. F&P gør opmærksom på, at konkurs- og likvi-

dationsreglerne ikke er ens i EU/EØS. F&P bemærker videre, at motoran-

svarsforsikringer ikke defineres ens i alle EU/EØS-lande, hvilket der skal

tages højde for i forhold til Garantifondens dækningsforpligtelse og i for-

bindelse med selskabernes bidragsforpligtelse over for Garantifonden.

Garantifonden anfører, at der på tværs af EU/EØS-landene kan være for-

skel på hvilke motorkøretøjer, der skal tegnes en ansvarsforsikring på.

Dette bør efter Garantifondens vurdering adresseres både i forhold til Ga-

rantifondens dækningsforpligtelse men også i forbindelse med selskaber-

nes bidragsforpligtelse over for Garantifonden.

Garantifonden bemærker, at en væsentlig del af 6. motoransvarsforsik-

ringsdirektiv efter det oplyste vil blive implementeret ved et lovforslag i

efteråret 2023. I den forbindelse lægger Garantifonden vægt på, at den

fremtidige model sikrer, at også danske kunder i udenlandske selskaber

bidrager til Garantifonden, og at modellen om muligt ikke indebærer, at

det samlede bidrag på motorforsikringen bliver højere end i dag, og at et

selvstændig formuekrav til den del af Garantifonden, der skal dække mo-

toransvar, bliver mindre end den for den oprindelige Garantifond og den

for arbejdsskadeområdet.

Endeligt bemærker Garantifonden, at da reglerne om selskabernes ændrede

bidragsforpligtelser først vil kunne vedtages i efteråret 2023, bør disse tid-

ligst få virkning fra 1. januar 2025, da Garantifondens betalingssystemer

skal ændres. Endvidere har Garantifondens 327 medlemsselskaber brug for

minimum 6 måneder til at implementere ændringerne, og forsikringssel-

skaberne skal have mulighed for at advisere deres kunder op til hovedfor-

fald, som typisk er pr. 1. januar.

F&P anfører, at det efter F&P’s vurdering

er vigtigt, at finansieringsmo-

dellen tilpasses risikoen, så der ikke oparbejdes en stor passiv kapital i den

nye ordning samt, at selskaberne har brug for min. 6 måneder fra reglernes

ikrafttrædelse til at implementere it-ændringer mv.

Kommentar

For så vidt angår

Garantifonden og F&P’s bemærkninger til den fremti-

dige model og bidragsforpligtelser samt behovet for yderligere rettelser i

reguleringen, bemærkes det, at bemærkningerne angår bestemmelser i 6.

motoransvarsforsikringsdirektiv, som ligger ud over de bestemmelser, der

implementeres ved indeværende lovforslag.

Lovforslaget indeholder alene bestemmelser om, at Garantifonden udpe-

ges som erstatningsorgan i tilfælde af, at et forsikringsselskabs insolvens i

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

21/23

henhold til 6. motoransvarsforsikringsdirektiv samt, at Garantifonden be-

myndiges til at indgå en aftale med de øvrige erstatningsorganer, eller an-

dre udpegede enheder, i medlemslandende. Direktivets øvrige bestemmel-

ser forventes implementeret med et lovforslag i efteråret 2023. Garantifon-

den og F&P’s bemærkninger til yderligere rettelser i loven og tilhørende

bekendtgørelse, den fremtidige model og bidragsforpligtelser vil indgå i

det videre arbejde med at implementere 6. motoransvarsforsikringsdirektiv

i efteråret 2023.

For så vidt angår

Garantifonden og F&P’s bemærkning om forskel på

tværs af EU/EØS-landene i forhold til hvilke motorkøretøjer, der skal teg-

nes en ansvarsforsikring på, så følger det af 6. motoransvarsforsikringsdi-

rektiv, at erstatning skal ydes til skadelidte for tingsskade eller person-

skade forvoldt af et køretøj. Køretøj er i 6. motoransvarsforsikringsdirektiv

defineret som ethvert motordrevet køretøj, der udelukkende drives frem ved

mekanisk kraft på land, men som ikke kører på skinner, med en konstruktivt

bestemt maksimalhastighed på mere end 25 km/t eller en maksimal netto-

vægt på over 25 kg og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mere

end 14 km/t og ethvert påhængskøretøj, der skal anvendes sammen med et

køretøj som først beskrevet, uanset om det er tilkoblet eller afkoblet.

Det er dermed i 6. motoransvarsforsikringsdirektiv reguleret, at de udpe-

gede erstatningsorganer skal yde erstatning til skader forvoldt af køretø-

jer, som definereret i direktivet, som har en ansvarsforsikring.

Definitionen af køretøj forventes indarbejdet i national lovgivning i forbin-

delse med det videre arbejde med at implementere 6. motoransvarsforsik-

ringsdirektiv i efteråret 2023.

(…)

2.24. Øvrige ændringer

Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at kreditaftalelovens § 3, stk. 1,

nr. 2, udgør en risiko for omgåelse. Bestemmelsen undtager kreditaftaler,

ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er

forbundet med ubetydelige omkostninger, fra lovens anvendelsesområde.

Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

Der vurderes at være en risiko for, at en tredjepart, der udbyder rente- og

omkostningsfri kreditaftaler, som alternativ vil benytte sig af denne undta-

gelse ved at lægge ubetydelige omkostninger på en ellers rente- og omkost-

ningsfri kreditaftale, og dermed undgå at blive omfattet af kreditaftalelo-

vens regler. Af hensyn til at forhindre omgåelse og sikre en tilstrækkelig

forbrugerbeskyttelse, er lovforslagets § 2, nr. 2, derfor ændret således, at

den gældende undtagelse i kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Ændringen indebærer, at kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales

tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige om-

kostninger, fremover omfattes af kreditaftalelovens anvendelsesområde.

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

22/23

Udbydere af denne type kreditter vil således være forpligtede til at over-

holde lovens regler.

3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arki-

tektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law

CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks Nationalbank,

Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Inter-

national Motorkøretøjsforsikring, Dansk Industri, Dansk Iværksætter for-

ening, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd,

Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advoka-

ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,

Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den

danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsle-

dere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat, Drivkraft

Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og

ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel,

FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fre-

densborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbru-

gerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for

Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Je-

sper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for plat-

formsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, For-

sikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR

–

danske revisorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation,

Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation

(ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen,

KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god sel-

skabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Univer-

sitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af

forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes

Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, Mastercard Payment Services Denmark A/S ,

Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice

P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes

Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet,

Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-

bejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien

i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities A/S, Western

Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark,

Ældresagen, Ørsted, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på

Færøerne, Grønlands Landsstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

L 58b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

23/23

4. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-

mærkninger med indhold

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med

indhold:

Borgervennen af 1788, DAFINA, Danmarks Nationalbank, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, FinansDanmark, Finans og Lea-

sing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbruger-

rådet Tænk, Forbrugsforeningen, Forsikring & Pension, Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber, MasterCard, Transparency International og

Visa.