L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 58 Bilag 1, L 58 A Bilag 1, L 58 B Bilag 1
Offentligt

Høringsliste

Organisationer

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Akademikerne

Andelskassen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP)

Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark

Capital Law CPH

CBS

CEPOS

Computershare

DAFINA

Danmarks Nationalbank

Danmarks Skibskredit A/S

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomskredit

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

Dansk Industri

Dansk Iværksætter forening

Dansk Investor Relations Forening - DIRF

Dansk Kredit Råd

Dansk Management Råd

Dansk Metal

Dansk Standard

Danske Advokater

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Finansanalytikerforening

Den danske Fondsmæglerforening

Den Sociale Retshjælp

Det nationale netværk af virksomhedsledere

Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)

Drivkraft Danmark

20. december 2022

J.nr.

22-004655

/VIC

FINANSTILSYNET

Århusgade 110

2100 København Ø

Tlf.

33 55 82 82

Fax

33 55 82 00

CVR-nr. 10 59 81 84

[email protected]

www.finanstilsynet.dk

ERHVERVSMINISTERIET

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2/3

e-nettet

Ejendomsforeningen

Experian

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer

FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel

FinansDanmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finanshuset i Fredensborg A/S

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugsforeningen

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber

Foreningen af Interne Revisorer v/Morten Bendtsen, Alm Brand

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi

FOREX

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch

Frivilligrådet, (OBS – kun hvis det er relevant for den frivillige sektor)

FSR – danske revisorer

Garantiformuen

Gode penge

Horesta Arbejdsgiverorganisation

Håndværksrådet

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Intertrust (Denmark)

ISACA Denmark Chapter

IT-branchen

KommuneKredit

Kommunernes Landsforening

Komiteen for god selskabsledelse

Kromann Reumert

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsdækkende banker

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Matercard Payment Services Denmark A/S

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3/3

Mybanker

NASDAQ Copenhagen A/S

Nets A/S

Nokas Kontantservice P/S

Nordic Blockchain Association

Oxfam IBIS

Parcelhusejernes Landsforening

Penneo A/S

Postnord Juridiske afdeling

Revisornævnet

Rigsrevisionen (Rigsrevisionen alene skal høres, hvis det angår ”Revisions-

eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revi-

deres af Rigsrevisionen”)

Roskilde Universitetscenter

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening

Syddansk Universitet

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Udbetaling Danmark

VISA

VP Securities A/S

Western Union

Transparency International Danmark

Ældre sagen

Ørsted

Færøerne og Grønland

Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland

Styrelser, tilsyn m.v.

Digitaliseringsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Finansiel Stabilitet

Forbrugerombudsmanden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Nævnenes Hus

Økonomistyrelsen

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Høringsliste for MID-tilføjelsen

Organisationer

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Akademikerne

Andelskassen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark

Capital Law CPH

CBS

CEPOS

Computershare

DAFINA

Danmarks Nationalbank

Danmarks Skibskredit A/S

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomskredit

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

Dansk Industri

Dansk Iværksætter forening

Dansk Investor Relations Forening – DIRF

Dansk Kredit Råd

Dansk Management Råd

Dansk Metal

Dansk Standard

Danske Advokater

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Finansanalytikerforening

Den danske Fondsmæglerforening

Det nationale netværk af virksomhedsledere

Den Sociale Retshjælp

Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)

Drivkraft Danmark

30. maj 2022

J.nr. 22-001055

/KAN

FINANSTILSYNET

Århusgade 110

2100 København Ø

Tlf.

33 55 82 82

Fax

33 55 82 00

CVR-nr. 10 59 81 84

[email protected]

www.finanstilsynet.dk

ERHVERVSMINISTERIET

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2/4

e-nettet

Ejendomsforeningen

Experian

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer

FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel

FinansDanmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finanshuset i Fredensborg A/S

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugsforeningen

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber

Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi

FOREX

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch

FSR – danske revisorer

Garantiformuen

Horesta Arbejdsgiverorganisation

Håndværksrådet

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Intertrust (Denmark)

ISACA Denmark Chapter

IT-branchen

KommuneKredit

Kommunernes Landsforening

Komiteen for god selskabsledelse

Kromann Reumert

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsdækkende banker

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mastercard Payment Services Denmark A/S

Mybanker

NASDAQ Copenhagen A/S

Nets A/S

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3/4

Nokas Kontantservice P/S

Nordic Blockchain Association

Oxfam IBIS

Parcelhusejernes Landsforening

Penneo A/S

Postnord Juridiske afdeling

Revisornævnet

Rigsrevisionen

Roskilde Universitetscenter

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening

Syddansk Universitet

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Udbetaling Danmark

VISA

VP Securities A/S

Western Union

Thomson Reuters Nordic

Transparency International Danmark

Ældresagen

Ørsted

Færøerne og Grønland

Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne

Grønlands Landsstyre via Rigsombudsmanden i Grønland

Ministerier

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Boligministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skatteministeriet

Social- og Ældreministeriet

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

4/4

Styrelser, tilsyn m.v.

Digitaliseringsstyrelsen

Domstolsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen (hvidvaskteam)

Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer)

Erhvervsstyrelsen (EU-høringer)

Finansiel Stabilitet

Forbrugerombudsmanden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

National enhed for Særlig Kriminalitet

Søfartsstyrelsen

Datatilsynet

Nævnenes Hus

Økonomistyrelsen

Den Europæiske Centralbank

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Finanstilsynet

Att.: Andreas Damsboe Petersen

Sendt på mail til [email protected] og [email protected]

Den 18. august 2022

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om be-

talingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2)

Dansk Erhverv har ved mail af 27. juni fået ovenstående lovforslag i høring og vi skal hermed

komme med vores bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at man med ÅOP-loftet og omkostningsloftet, der blev indført

som et opgør med kviklånene, i meget stort omfang har fået fjernet de problematiske lån fra mar-

kedet og vi ser derfor ikke umiddelbart et behov for yderligere stramninger i reglerne for for-

brugslån.

Samtidig skal vi bemærke, at vi som udgangspunkt ikke mener, at regler bør variere alt efter,

hvem der udbyder finansieringen til forbrugerne, men at reglerne derimod bør være ens for alle

og i stedet fokusere på de vilkår, som forbrugerne optager lånene under og ikke hvem de optager

lånene hos.

Endelig skal vi bemærke, at reglerne på dette område bør reguleres på EU-niveau således, at det

sikres, at reglerne er de samme for danske udbydere af tjenesterne som for deres europæiske kon-

kurrenter, så der konkurreres på lige vilkår.

Det er vigtigt for Dansk Erhverv, at det fortsat bliver muligt for detailhandlen og andre erhvervs-

drivende at sælge for eksempel på faktura eller på anden måde udskyde betalingen kortvarigt for

forbrugerne.

Derfor er vi glade for den foreslåede undtagelse i § 1, stk. 3, nr. 1 men dog foreslår vi, at bestem-

melsen ændres således, at fristen på de 90 dage løber fra leveringen af varen/tjenesteydelsen og

ikke fra aftaleindgåelsen. Det vil sikre, at forbrugerne også i situationer, hvor der går mere end 90

dage fra indgåelsen af aftalen til leveringen af varen/tjenesteydelsen vil kunne vente med at betale

til varen eller tjenesten er leveret uden, at sælgeren af varen/tjenesteydelsen skal have tilladelse

til at drive forbrugslånsvirksomhed.

Specifikke bemærkninger

Lov om forbrugslånsvirksomhed

[email protected]

BDA

Side 1/3

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

§ 1, stk. 3, nr. 1

Dansk Erhverv anbefaler, at der ændres i denne bestemmelse således, at tidsfristen på de 90 dage

løber fra leveringen af varen eller tjenesteydelsen og ikke fra aftaletidspunktet. I mange tilfælde,

vil der aftaletidspunktet og leveringstidspunktet ligge umiddelbart op ad hinanden, men det kan

ikke udelukkes, at der kan være situationer, hvor en forbruger bestiller en vare eller en tjeneste-

ydelse, der først skal leveres efter udløbet af de 90 dage.

Det kunne være ved større køb af for eksempel køkkener eller lignende, hvor aftaleindgåelsen kan

ligge flere måneder forud for leveringen og monteringen af køkkenet og hvor reglerne derfor reelt

ville betyde, at køkkenfirmaet skulle have en tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed, hvis

hele eller del af betalingen først skal falde mere end 90 dage efter aftaleindgåelse. Derudover kan

der som følge af de globale leveringsvaskeligheder være situationer, hvor en forbruger bestiller en

vare og accepterer, at den først leveres på et tidspunkt, der ligger ud over de 90 dage og hvor sæl-

geren af varen derfor også ville skulle have en tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed.

En tilsvarende ændring bør naturligvis så også laves i den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelo-

vens § 3, stk.1, nr. 1

Med venlig hilsen

Bo Dalsgaard

Chefkonsulent

Side 2/3

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Side 3/3

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

24. august 2022

EMFJ

Finanstilsynet

Att.: Andrea Damsboe Petersen

Århusgade 110

2100 København Ø

Høringssvar - vejledning om sikker kommunikation

Den 27. juni 2022 har Finanstilsynet udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til udkast

til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti,

hvidvaskloven og forskellige andre love (del 1).

DI bemærker indledningsvist, at grundet høringsperioden, der har løbet henover

sommerfe-rien samtidig med en lang række andre høringer, har DI ikke haft tid til en

tilfredsstillende dialog med berørte medlemmer.

DI kvitterer for udkastet og har følgende bemærkninger til de enkelte punkter:

Til lovforslagets § 2, nr.4

DI bemærker, at Finanstilsynet med lovforslagets § 2, nr. 4 ændrer fortolkningen af de

oprindelige specielle bemærkninger til hvidvasklovens § 38, stk. 6. Heraf

fremgår det, at

kravet i § 38, stk. 6 om, at virksomheder omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-

14, 16, 18, 20 og 22-26, kan

videregive

oplysninger om, at der er givet underretning

til hvidvasksekretariatet efter hvidvaskloven § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes,

eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter hvidvasklovens § 25, stk. 1.

Videregivelsen er bla. forudsat af, at

oplysningerne vedrører samme kunde og samme

transaktion.

Af de specielle bemærkninger til § 38, stk. 6, jf. Folketingstidende A, lov-

forslag L41, fremsat den 13. oktober 2016, fremgår det, at kunden skal være kunde hos

både modtageren og afsenderen af oplysningerne, og at oplysningerne vedrører en

transaktion, som både involverer modtageren og afsenderen. Med baggrund i et

fortolkningsbidrag fra EU-Kommissionen

udvider

lovforslaget virksomheder

omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, 16, 18, 20 og 22-26 muligheder for at

dele oplysninger om, at det er givet underretning til hvidvasksekretariatet eller at dette

overvejes.

DI er enige i, at bekæmpelse af hvidvask er vigtigt, men har ved flere lejligheder påpeget,

at tærsklen for indberetning bør være, hvis mistanken er

høj.

DI er bekendt med flere virksomheder, der kæmper med hvidvaskreglerne, eksempelvis

ved ikke at kunne få en almindelig erhvervskonto i en bank, eller få opsagt deres

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

engagement med baggrund i hvidvaskreglerne. DI har også eksempler hvor dette er sket

uberettiget. Virksomheder er afhængige af en bankkonto for at kunne betale regninger,

løn og pension, og trues derfor hurtigt med konkurs, hvis de får lukket deres engagement

ved en fejl- eller overfortolkning af reglerne eller ved lav mistanke.

Ved en udvidelse af fortolkningen af kravene til videregivelse af indberetninger eller

overvejelse om indberetning udvides, vil DI igen kraftigt understrege, at tærsklen for

indberetning bør være, hvis mistanken er

høj.

Til lovforslagets § 2, nr. 5-9

DI bemærker yderligere, at lovforslagets § 2, nr. 5-9, som foretager ændringer i

hvidvasklovens §§ 41, 42 og 45 er uklare og samtidig udgør en overimplementering, der

bør begrundes nærmere.

Ændringerne vedrører betingelserne for, hvornår Finanstilsynet kan give tilladelse til

valutavekslingsvirksomhed i Danmark. Forslagene udvider de eksisterende ”fit and

proper”-regler

i § 45 til også at gælde valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede

andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Ved kvalificeret andel iht. FIL § 5, stk.

3, forstås ”direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller

stemmerettighederne”. Dvs. fit-and-proper

vurderingen udvides fra at gælde

virksomhedens ledelse til også at gælde ejere med over 10 pct. af kapitalen eller

stemmerettighederne i virksomheden.

DI er enig i, at valutavekslingsvirksomhed er et område, der bør være i fokus ift.

hvidvaskreguleringen, men DI opfordrer til klarhed om reglerne

–

ligesom DI mener, at

lovgivning om kompetencekrav til ejere af virksomheder er et meget følsomt område, som

kræver tungtvejende argumenter, og som ikke bør gå videre end absolut nødvendigt.

Ændringerne er uklare, fordi det ikke er tydeligt, om fit-and-proper vurderingen af disse

ejere kun skal ske ”hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og

direktion”, eller om det også er tiltænkt at gælde valutavekslingsvirksomheder, hvor der

er en bestyrelse og/eller en direktion.

Ændringerne er endvidere uklare, fordi de nuværende fit-and-proper krav er formuleret

på en sådan måde, at de er rettet mod ledelsen af en virksomhed

–

ikke dens ejere. Fit-og-

proper reglerne i § 45 tales således generelt om varetagelse af et ”hverv” eller en ”stilling”,

ligesom der må stilles spørgsmålstegn ved, om kravene er proportionale, hvis de udvides

til at gælde en virksomheds ejere, f.eks. at vedkommende ”skal have tilstrækkelig viden,

faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller

stillingen” eller ”skal have

et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig

uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen”, jf. § 45, stk. 1, nr. 1 og 2.

DI bemærker i den forbindelse, at det allerede er en betingelse for, at Finanstilsynet kan

give tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed, at ”virksomhedens ejere af

kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, ikke skønnes at ville

modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning

af virksomheden”, jf. § 41, nr. 3.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Den foreslåede skærpelse går endvidere længere end anbefalet af Europarådet, idet

Europarådets anbefaling går på egnethed og hæderlighed i forhold til virksomhedens

reelle ejere. Som bekendt er grænsen for, hvornår man som udgangspunkt vurderes at

være en reel ejer, 25 pct. ejerskab

–

ikke 10 pct.

Lovbemærkningerne nævner, at den foreslåede udvidelse af kravene om egnethed og

hæderlighed ikke forventes at få praktisk betydning for størstedelen af danske

valutavekslingsvirksomheder,

da der ofte vil være personsammenfald. Efter DI’s

opfattelse er dette ikke en god begrundelse, idet man med samme begrundelse kan hævde,

at så er ændringen ikke nødvendig.

Med venlig hilsen

Emil Fink-Jensen

Fagleder

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

22. august 2022

LAHJ

Finanstilsynet

Att: Andrea Damsboe Petersen

Sendt pr. mail til

[email protected],

[email protected]

Høring over forslag til lov om forbrugslånsvirksomhed mv (del 2)

DI bemærker indledningsvist, at grundet høringsperioden, der har løbet henover sommerfe-

rien samtidig med en lang række andre høringer, har DI ikke haft tid til en tilfredsstillende

dialog med berørte medlemmer. DI har i sit høringssvar prioriteret at afgive bemærkninger til

forslagene i §§ 1 og 2 vedrørende regulering af gratis lån, som i dag er undtaget fra både lov

om forbrugslånsvirksomhed og kreditaftaleloven.

Det fremgår af lovforslaget, at de foreslåede ændringer har til formål at øge forbrugerbeskyt-

telsen ved, at de pågældende to love også kommer til at omfatte rente- og omkostningsfrie lån.

DI er generelt enig i, at rente- og omkostningsfrie lån i nogle tilfælde kan bidrage til overgælds-

sætning af den enkelte forbruger, herunder den kumulative effekt af lån af meget små beløb,

som kan vokse sig uforholdsmæssigt store ved pålæg af rykkergebyrer og morarenter, hvis lå-

nene misligholdes. I lovforslaget nævnes lån til fx køb af pizza og slik. Regulering heraf bør

som alt anden lovregulering være afbalanceret, undgå formynderi og minimere administrative

byrder. Samtidig bør vi have øje for, hvad der sker i EU.

DI opfordrer til, at den danske regulering af rente- og omkostningsfrie lån afventer CCD3 (3.

version af forbrugerkreditdirektivet, som i øjeblikket er i slutfasen af EU-forhandlingerne),

som vil regulere nøjagtig samme område. Herved undgås, at den danske regulering kommer

til at stride imod det endeligt vedtagne direktiv med risiko for forvirring af både forbrugere og

erhvervsdrivende og unødvendige omkostninger for danske erhvervsdrivende til følge, når de

nye danske regler så er nødt til at blive ændret igen.

DI bemærker også, at der er udsigt til, at direktivet, hvad angår de helt gratis lån, kommer til

at indeholde en option for medlemslandene, om hvorvidt disse lån skal være omfattet af et

”light regime” rent reguleringsmæssigt.

Der kan også være andre krav eller valgmuligheder,

hvor en forudgående dansk regulering på området vil punktere en åbensindet stillingtagen til

direktivets muligheder, når det foreligger.

Besluttes det trods ovenstående at fremsætte lovforslaget, har DI følgende bemærkninger:

Det fremgår af de almindelige bemærkninger (s. 8), at forslaget til ændring af lov om forbrugs-

lånsvirksomhed bl.a. ikke er

tiltænkt at omfatte ”situationer,

hvor en udbyder selv giver for-

brugeren mulighed for at betale for en vare eller en tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger

senere end aftaleindgåelsen. Det sigter på den situation, hvor en erhvervsdrivende, uden

indblanding fra en tredjepart, tillader forbrugeren at betale for en vare eller tjenesteydelse

på et senere tidspunkt. Det kan f.eks. være relevant i situationer, hvor en forbruger får

�½

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

leveret en håndværksydelse og i den forbindelse får en faktura af den erhvervsdrivende, som

kan betales på et tidspunkt efter aftaleindgåelsen. Sådanne ordninger med udskudt betaling,

som er udbredt og sædvanlig praksis, vurderes at være til gavn for både erhvervsdrivende

og forbrugere, da det giver mulighed for fleksibilitet i forhold til betalingen.”

(Tilsvarende

fremgår på s. 10 vedrørende den foreslåede ændring af kreditaftaleloven)

DI er enig i, at sådanne ordninger er til gavn for både forbrugere og erhvervsdrivende og derfor

fortsat bør være undtaget de to love. Der er dog en række centrale uklarheder i lovforslaget,

som indebærer, at DI ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere, hvad den reelle konsekvens

af lovforslaget vil være for vores medlemmer. Udkastet til lovforslag fastsætter f.eks. en grænse

for kredit på 90 dage, sådan at almindelige erhvervsdrivende, der giver en rentefri henstand

på mere end 90 dage, alligevel bliver omfattet af kravene i de to love. Den foreslåede 90 dages

grænse vil efter DI’s umiddelbare opfattelse bl.a. kunne betyde:

•

At en håndværksydelse, hvor en erhvervsdrivende tilbyder en forbruger en betalingsfrist

på mere end 90 dage fra aftaletidspunktet, f.eks. hvor betalingen skal forfalde 100 dage

efter aftalens indgåelse, vil kunne blive omfattet af lov om forbrugslånsvirksomhed og

kreditaftaleloven, uanset om det rente- og omkostningsfrie lån tilbydes af den erhvervs-

drivende eller en tredjepart. DI bemærker, at det i sådanne situationer er uhensigtsmæs-

sigt at beregne en evt. 90 dages frist fra

aftaletidspunktet,

i stedet for det tidspunkt, hvor

den erhvervsdrivende har

leveret

ydelsen til forbrugeren, f.eks. ved større byggeprojekter.

•

At betaling af en vare- eller tjenesteydelse, hvor henstandsperioden er længere end 90

dage, eller hvor betalingen sker i rater, som både ligger før og efter 90 dage, vil kunne blive

omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven

–

f.eks. hvor den er-

hvervsdrivende tilbyder en forbruger et rente-/omkostningsfrit lån ved køb af en cykel,

mobiltelefon, køkken, seng, hvidevare eller diverse andre produkter eller tjenesteydelser

- uanset om der er en tredjepart indblandet.

Det er derfor DIs vurdering, at den foreslåede 90 dages grænse kan få vidtrækkende konse-

kvenser for erhvervsdrivende ved at omfatte utallige situationer, hvor der tilbydes rente- og

omkostningsfrie lån til forbrugere, som ellers både er til gavn for forbrugere og erhvervsdri-

vende - såvel med som uden inddragelse af tredjeparter. Disse vidtrækkende konsekvenser

kan efter DIs opfattelse ikke være hensigten med de foreslåede ændringer. Det understøttes

bl.a. af, at det fremgår af lovforslaget, at antallet af virksomheder, som omfattes af loven, er

forbundet med usikkerhed, men at

udvidelsen af anvendelsesområdet vil omfatte ”minimum

en håndfuld virksomheder”

(s. 14-15),

at de administrative konsekvenser for erhvervslivet vur-

deres at være under 4 mio. kr. (s. 15), og at lovændringen vurderes at have ”mindre

efterlevel-

sesomkostninger for erhvervslivet, idet virksomhederne løbende skal være opmærksomme

på de omkostninger, der er forbundet med kreditaftalerne for at overholde omkostningslof-

tet, og skal foretage kreditværdighedsvurderinger forud for kreditaftaleindgåelsen.”

(s. 15)

Med venlig hilsen

Lars Frolov-Hammer

Seniorchefkonsulent

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Andrea Damsboe Petersen, fuldmægtig, cand. jur

1. august 2022

Vedr.: Høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om

betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love.

Dansk Kredit Råd (herefter ”DKR”) har modtaget Finanstilsynets mail af 30. juni 2022, medfølgende

høringsbrev og ovennævnte lovforslag, idet bemærkes at der kommenteres på lovforslagets del 2.

DKR skal på den baggrund fremkomme med nærværende høringssvar:

(I)

Lovens anvendelsesområde

Præliminært hilser DKR en lovændring velkommen, som knæsætter at alle kreditgivere bliver omfattet

af samme legale rammevilkår for kreditgivning.

Det billiges således, at alle kreditgivere med lovforslaget skal foretage en sufficient kreditværdigheds-

vurdering efter Lov om Kreditaftaler § 7c.

DKR anerkender at

”køb nu – betal senere”

produkter skal lovreguleres, som også beskrevet i

lovforslagets pkt. 2.1.

(II)

Undtagelse af visse kreditgivere efter branche

DKR skal adressere det forhold, at med den foreliggende lovtekst indebærer det, at loven omfatter

eksempelvis service, entreprise og håndværksvirksomheder, som indrømmer forbrugeren kredit

udover de i lovforslaget fastsatte frister.

DKR finder ikke, at eksempelvis service, entreprise og håndværksvirksomheder kan pålægges at

foretage kreditværdighedsvurdering efter Lov om Kreditaftaler § 7c.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

(III)

Starttidspunkt for fristernes begyndelse

DKR skal bede Finanstilsynet præcisere og genoverveje, hvornår 90 dages fristen starttidspunkt

regnes fra. Som det fremgår af lovforslaget, skal den regnes fra aftaleindgåelsen.

Virkeligheden er imidlertid, at ydelser kan

leveres

væsentlig senere end tidspunktet for

aftaleindgåelsen. Herved forskubbes den reelle frist som beskrevet i lovforslaget.

(IV)

Definition af ”debetkort”

DKR finder definitionen af ”debetkort” uklar i det foreliggende lovforslag. DKR opfatter

ikke et

”debetkort”

som et kreditkort med en egentlig kreditramme.

Anvendelse af ”debetkort” fordrer efter DKR`s

opfattelse af korthaver har dækning på den for

”debetkortet” underliggende konto.

(V)

Undtagelse ved tilmelding til betalingsservice tjeneste

DKR skal adressere det forhold, at tilmelding til en betalingsservice tjeneste, ikke altid indebærer at

der de facto sker betaling fra forbrugerens side.

Forbrugeren kan egenhændigt og digitalt afvise en månedlig betaling. Det samme vil ske hvis den

konto beløbet trækkes fra ikke har fornøden dækning for betalingen. Med ovennævnte bemærkninger,

vil DKR følge lovforslagets modificering og senere vedtagelse.

----

OOO

----

På bestyrelsens vegne:

Mikkel

Winston, formand

Christina Trauboth, næstformand

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.: Andrea Damsbo Petersen

Fremsendt pr. e-mail

F&Ps høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonto, hvid-

vaskloven og forskellige andre love

F&P har hhv. den 27. juni og den 30. juni modtaget høring over lov om æn-

dring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonto, hvidvask-

loven og forskellige andre love del 1 og 2 af Finanstilsynet. Vi takker for mu-

ligheden for at fremkomme med bemærkninger til lovforslaget.

Indledningsvist bemærker F&P, at det er uhensigtsmæssigt, at et så væsent-

ligt lovforslag sendes i høring hen over en ferieperiode, da dette i realiteten

begrænser interessenternes mulighed for at forholde sig til lovforslaget in-

denfor fristen.

Vi har dog følgende bemærkninger til lovforslaget og de foreslåede ændrin-

ger, særligt til hvidvaskloven og lov om garantifond for skadesforsikringssel-

skaber. De øvrige foreslåede ændringer findes ikke umiddelbart relevante for

forsikrings- og pensionsbranchen.

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (§ 1, del 1)

F&P støtter hovedformålet med lovforslaget, der sikrer, at også sikrede under

en arbejdsulykkesforsikring tegnet i livsforsikringsselskaber bliver omfattet

af Garantifonden for skadesforsikringsselskabers dækningsområde. Dette

indebærer, at livsforsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer

i Danmark skal være medlem af og bidrage til Garantifonden, hvilket F&P

tillige hilser velkomment.

F&P bemærker endvidere, at erfaringerne med de danske forsikringskonkur-

ser viser, at der er behov for at ændre loven, så reglerne bliver mere smidige

og ikke afgrænses til Konkursloven. På bankområdet har man erfaret det

samme og givet Finansiel Stabilitet mulighed for at håndtere konkurser hur-

tigere til gavn for kunder, kreditorer og Finansiel Stabilitet. F&P mener at

16.08.2022

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Karen Gjølbo

Juridisk chefkonsulent

Dir.

41919045

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

449228

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

meget taler for at gå samme vej med Garantifonden for Skadesforsikringssel-

skaber. F&P indgår meget gerne i sådanne drøftelser.

F&P har derudover ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Hvidvaskloven (§ 2, del 1)

F&P har primært bemærkninger til udvidelsen af definitionen på politisk ek-

sponerede personer.

For så vidt angår udvidelsen af definitionen på politisk eksponerede personer

til også at gælde ministres særlige rådgivere er vi i tvivl om betydningen af

denne ændring. Vi anser det for helt usandsynligt, at udvidelsen af PEP-kred-

sen vil have relevans for kriminalitetsbekæmpelsen i Danmark. Vi noterer os

samtidig, at der umiddelbart er tale om en ændring, også i forhold til det un-

derliggende EU-direktiv. Udvidelsen kan derfor skabe udfordringer i forhold

til danske selskabers tjek af særlige rådgivere for ministre i de øvrige EU-

lande, hvor de ikke nødvendigvis er registreret.

Opretholdes udvidelsen bør det præciseres, evt. i bemærkningerne til loven,

hvorledes myndighederne tænker reglerne efterlevet særligt i forhold til tjek

af særlige rådgivere for ministre i de øvrige EU-lande. F&P efterlyser eksem-

pler på den reelle betydning af udvidelsen af PEP-begrebet for kriminalitets-

bekæmpelsen.

F&P mener at en effektiv efterlevelse af reglerne forudsætter at reglerne er

proportionale, og at de tager højde for den konkrete risiko for hvidvask og

terrorfinansiering gennem en given virksomhed eller branche.

F&P skal også her endnu engang understrege vigtigheden af, at udvidelser af

forpligtelserne i hvidvaskloven bør følges op af digitale løsninger, der bl.a.

kan lette de omfattende indberetningskrav, der ligger i reglerne. Med den fo-

reslåede udvidelse er det kun blevet endnu mere presserende, at Finanstilsy-

net får færdiggjort arbejdet med den digitale PEP-løsning, som regeringen

har forpligtet sig til efter oplæg fra Erhvervslivets EU- og Regelforum tilbage

i december 2021.

F&P kan støtte forslaget til præciseringer i lovbemærkningerne for så vidt

angår offentliggørelse af administrative bødeforlæg samt lovfæstningen af

Finanstilsynets praksis vedrørende dispensation fra krav til for bestyrelses-

medlemmer om gennemførelse af grundkursus.

F&P har ingen bemærkninger til forslaget om at indføre en permanent hjem-

mel i hvidvaskloven til tilsyn med overholdelse af finansielle sanktioner.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

449228

Side 2

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lov om finansiel virksomhed (§§ 3 og 4, del 2)

De foreslåede ændringer i FIL indebærer en beløbsregulering, som afgrænser

Solvens II-direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæs-

sigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav. Be-

løbsreguleringen er en følge af Solvens II-direktivet, der skal indeksreguleres

hvert femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar 2016, og

implementeres i national ret.

Reguleringen vil medføre, at beløbsgrænserne i lov om finansiel virksomhed

og lov forsikringsformidling reguleres i opadgående retning, hvilket kan have

betydning for, hvilke selskaber, der omfattes af de pågældende bestemmel-

ser.

F&P har noteret sig de foreslåede ændringer, og at der er tale om nødvendige

ændringer, så de kommer til at stemme overens med de beløbsgrænser, som

Kommissionen har offentliggjort med hjemmel i Solvens II-direktivets arti-

kel 300.

F&P har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget. Vi står naturligvis til

rådighed ved behov for uddybning af ovenstående.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

449228

Med venlig hilsen

Karen Gjølbo

Side 3

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.: fuldmægtig Julius Petersson

Sendt til

[email protected], [email protected]

samt

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

(implementering af dele af 6. motorforsikringsdirektiv)

F&P takker for muligheden for at kommentere på udkast til lov om ændring

af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, der har til formål at

implementere dele af 6. motoransvarsforsikringsdirektiv.

F&P ser positivt på forslaget om at udpege Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

som

erstatningsorgan

forhold

til

motoransvarsdirektivet. Garantifonden får dermed igen konkursrisikoen

vedr. danske selskabers udenlandske motoransvarsforsikringer. Det passer

fint sammen med Garantifondens nuværende konkursdækning for danske

motoransvars - og kaskoskader. Hertil kommer Garantifondens erfaring med

at håndtere konkurser generelt.

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at Garantifonden allerede skal yde

dækning fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet træder i likvidation. Det

bør i den forbindelse overvejes om der skal ske konsekvensrettelser fx af 4-

ugers reglen i § 5, stk. 3 i garantifondsloven. Det er endvidere vigtigt at være

opmærksom på, at konkurs- og likvidationsreglerne langt fra er ens i

EU/EØS.

F&P

skal

endvidere

henlede

opmærksomheden

på,

motoransvarsforsikring ikke defineres ens i alle EU/EØS-lande. Dette skal

der tages højde for både i forhold til Garantifondens dækningsforpligtelse

men også i forbindelse med selskabernes bidragsforpligtelse over for

Garantifonden. Det er endvidere vigtigt, at finansieringsmodellen tilpasses

risikoen, så der ikke oparbejdes en stor passiv kapital i den nye ordning.

Hertil kommer, at selskaberne har brug for min. 6 måneder fra reglernes

ikrafttrædelse til at implementere it-ændringer mv.

F&P ser endelig frem til at blive involveret i drøftelserne vedr.

bestemmelserne om udveksling af skadedata.

31.01.2023

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Pernille Gram

Sekretariatschef

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00272

458261

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

F&P

Med venlig hilsen

Pernille Gram

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00272

458261

Side 2

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att. Andrea Damsboe Petersen

Sendt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Lov om forbrugslånsvirksomheder, lov

om betalingskonti, hvidvaskloven og for-

skellige andre love (del 1)

Resumé

Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet til

forslag til ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti,

hvidvaskloven og forskellige andre love (del 1).

Finans Danmark har bemærkninger til lovforslagets § 2, der handler om ændrin-

ger til hvidvaskloven.

Finans Danmark støtter den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 38, stk. 6, og

herunder den vigtige ændring i lovbemærkningerne, som fastlægger Kommissio-

nens fortolkning. Det er vigtigt at styrke samarbejdet på området, og det er nød-

vendigt at kunne dele oplysninger for at forebygge kriminelles udnyttelse af det

finansielle system.

Høringssvar

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692393-v1

Kontakt Ida Bruun

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Høringssvar til ændring af lov om for-

brugslånsvirksomheder, lov om beta-

lingskonti, hvidvaskloven og forskellige

andre love (del 1)

Lovforslagets § 2, nr. 4

Med lovforslaget forslås en ændring af hvidvasklovens § 38, stk. 6. Selve ændrin-

gen skal findes i bemærkningerne, hvor den tidligere og mere restriktive implemen-

tering af hvidvaskdirektivets regler om undtagelse til tavshedspligten korrigeres.

Finans Danmark støtter den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 38, stk. 6, og

herunder den vigtige ændring i lovbemærkningerne, som fastlægger Kommissio-

nens fortolkning. Det er vigtigt at styrke samarbejdet på området, og det er nød-

vendigt at kunne dele oplysninger for at forebygge kriminelles udnyttelse af det

finansielle system.

Det har derfor afgørende betydning for forebyggelsen af hvidvask og terrorfinan-

siering, at to pengeinstitutter med en fælles mistænkelig transaktion kan tale sam-

men om denne. Indtil nu har bestemmelsen været fortolket således, at der også

skulle være tale om fælles kunde, og dermed var muligheden i praksis uden virk-

ning, da dette er sjældent forekommende.

Det er bemærkningernes ordlyd: ”Den pågældende [kunden]

behøver således

ikke være kunde hos både modtageren og afsenderen, men den pågældende

transaktion skal finde sted mellem modtager-

og afsendervirksomheden”, som vil

få gavnlig og praktisk effekt i det forbyggende arbejde.

Idet pengeinstitutter kun kan se transaktioner og kundemønstre inden for egne

vægge, giver ændringen konkret mulighed for mere samarbejde. Det skal dog

samtidig fremhæves, at ændringen ikke giver mulighed for at dele oplysninger

om flere relaterede mistænkelige transaktioner

–

som det er meget klart afgræn-

set i lovbemærkningerne i lovforslaget. Kriminelle ses ofte at sløre deres aktiviteter

gennem netværk af transaktioner og konti både nationalt og internationalt for

på den måde at undgå, at de enkelte transaktioner fremstår mistænkelige. Der-

for vil Finans Danmark fremhæve, at der fortsat er behov for at arbejde for, at

der i lovgivningen gives bredere mulighed for deling af oplysninger, så netværk

af mistænkelige transaktioner bedre kan opspores og forebygges.

Endeligt bemærker Finans Danmark, at det med lovændringen bør præciseres

hvilke oplysninger, der kan udveksles. Vi mener, at en henvisning til hvidvaskloven

§§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1 og 2, ikke er tilstrækkelig, men at det bør konkretiseres

18. august 2022

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-692393-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

hvilke oplysninger, der med undtagelsen kan deles. Et konkret eksempel på en

sådan konkretisering, som med fordel kan danne grundlaget for § 38, stk. 6, føl-

ger i de specielle bemærkninger til hvidvasklovens § 32, 2. pkt., om krav om ud-

veksling af oplysninger om underretninger inden for koncerner. Her fremgår

det:

”Der

kan i medfør af den foreslåede bestemmelse aldrig sendes yderligere

oplysninger end de oplysninger, der har indgået i underretningen til SØIK.”

Finans

Danmark mener, at denne konkretisering vil være passende og sikre klarhed i for-

hold til, hvad de omfattede virksomheder må dele af oplysninger efter bestem-

melsen.

Lovforslagets § 2, nr. 11

Det fremgår af den foreslåede ændring, at ”[d]er er alene tale om en sproglig

ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne

at tydeliggøre det forhold, at vedtagne administrative bødeforelæg er en reak-

tion i henhold til § 55, stk. 1, 1. pkt. Der er ikke tilsigtet ændringer af den gæl-

dende retstilstand.”

Finans Danmark mener umiddelbart ikke, at der på nuværende tidspunkt er for-

mel hjemmel til at offentliggøre vedtagne administrative bødeforlæg, selvom der

er praksis herfor. Det skyldes primært, at administrative bødeforlæg vedtages ef-

ter hvidvasklovens § 78 a, og ikke efter de i § 55 angivne bestemmelser (§§ 47,

stk. 1 og 2, 51 og 51 b) eller efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse.

Vi mener samtidig, at de angivne bemærkninger til § 55, stk. 1, som stammer fra

2017-loven, ikke kan tages til indtægt for, at senere indførte muligheder for tilsyns-

reaktioner automatisk bliver omfattet af pligten til offentliggørelse, hvilket under-

støttes af, at bestemmelsen i 2020 blev udvidet med en henvisning til hvidvasklo-

vens § 51 b, som blev indført ved ændring af hvidvaskloven i 2019.

Vi vil derfor foreslå, at der i overensstemmelse med tidligere udvidelser af pligten

til at offentliggøre vedtagne reaktioner indsættes en direkte henvisning til hvid-

vasklovens § 78 a i lovbestemmelsen, så denne fremadrettet vil have følgende

ordlyd:

”§

55. Reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51, eller § 51 b

eller § 78 a

eller

af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggø-

res af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 6. Beslutninger

om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offentliggø-

res som resumé, jf. dog stk. 6. Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller

fysiske persons navn, jf. dog stk. 3.”

18. august 2022

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-692393-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finans Danmark vil samtidig opfordre til, at det afklares, om Finanstilsynet mener,

at der er hjemmel til at offentliggøre andre tilsynsreaktioner, end de som er angi-

vet i bestemmelsen (eksempelvis §§ 51 a og c).

Med venlig hilsen

Kjeld Gosvig-Jensen

Direkte: 40 83 83 27

Mail: [email protected]

Høringssvar

18. august 2022

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-692393-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt pr. mail til

[email protected]

Finans Danmarks høringssvar til forslag til

lov om ændring af lov om forbrugslåns-

virksomheder, lov om betalingskonti,

hvidvaskloven og forskellige andre love

(del 2)

Finans Danmark skal indledningsvist takke for muligheden for at afgive bemærk-

ninger til nærværende lovforslag.

Regulering af betalingsformen “køb nu, betal senere”

Finans Danmark ser positivt på det fremlagte forslag om at lovregulere betalings-

metoden “køb nu, betal senere”, der de senere år har vundet stigende indpas i

Danmark. Finans Danmark har tidligere – i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK

– netop argumenteret for at lade denne slags kreditter være omfattet af et krav

om kreditværdighedsvurdering.

Vi finder det afgørende, at denne udbredte betalingsmetode underlægges de

samme forbrugerbeskyttende regler som andre kreditter, der udbydes til forbru-

gere. Finans Danmark finder det derfor hensigtsmæssigt, at denne slags kreditter,

samt udbydere heraf, omfattes af lov om forbrugslånsvirksomheder med tilhø-

rende tilsyn, krav om kreditværdighedsvurdering, god skik regler, ÅOP-loft, m.v.,

samt af kreditaftaleloven.

I lovforslagets § 1, nr. 2, (og tilsvarende § 2, nr. 2) foretages en ændring af undta-

gelsesbestemmelsen til lovens anvendelsesområde, idet det fremgår, at loven

ikke omfatter aftaler om debetkort med udskudt betaling på op til 40 dage. Idet

vi henviser til definitionen på en debetkorttransaktion (og kreditkorttransaktion) i

artikel 2, nr. 4 (og 5), i Inter Change Fee forordningen, er det vores vurdering, at

man pr. definition ikke kan have et

debetkort

med udskudt betaling. Vi mener, at

det vil være mere retvisende at ændre “debetkort” til “betalingskort”. I den for-

bindelse bemærker vi, at definitionen på et ”betalingskort” i førnævnte forord-

ning lyder som følger:

en betalingsinstrumentkategori, der gør det muligt for beta-

leren at initiere en debet- eller kreditkorttransaktion.

Høringssvar

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692353-v1

Kontakt Anne Aarup Fenger

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Endvidere mener vi, at det maksimale antal dage, hvorefter det samlede trans-

aktionsbeløb senest debiteres på kortindehavers konto bør ændres fra 40 dage til

minimum 47 dage for at tage hensyn til weekender og helligdage. Det gælder

både i forhold til den foreslåede ændring af § 1, stk. 3 (forslagets § 1, nr. 2), i lov

om forbrugslånsvirksomheder og § 3, stk. 1 (forslagets § 2, nr. 2), i kreditaftalelo-

ven.

Finans Danmark vil afslutningsvist gerne bemærke den valgte lovtekniske model. I

nærværende lovforslag har man inkluderet omkostnings- og rentefrie kreditter til

lovenes anvendelsesområder ved at foretage en ændring af lovenes undtagel-

sesbestemmelser. Der er redegjort herfor i bemærkningerne til lovforslaget. Det

fremgår derfor ikke direkte af lovteksten, at omkostnings- og rentefrie kreditter

(undtagen fakturaer og debetkort med udskudt betaling) er omfattet af loven.

18. august 2022

Dok. nr.:

Høringssvar

Vi anerkender, at rente- og omkostningsfrie kreditter sprogligt er omfattet af ”kre-

ditaftaler” i § 1 i kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder, men fin-

der ikke, at det ved opslag i begge love vil fremstå helt klart, at loven fremadret-

tet også omfatter omkostnings- og rentefrie kreditter. Finans Danmark opfordrer til

en yderligere tydeliggørelse i lovteksten.

I er velkomne til at kontakte mig, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.

FIDA-1826564804-692353-v1

Med venlig hilsen

Anne Aarup Fenger

Direkte: 30161136

Mail:

[email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finans & Leasing

Høffdingsvej 34, 2500 Valby

Email: [email protected]

www.finansogleasing.dk

18. august 2022

Til

Finanstilsynet

Udkast til lov om ændring af lov om forbrugsvirksomheder, kreditaftaleloven m.v.

(regulering af BNPL) – Der er behov for lignende regulering i form af licensordning for

leasingselskaber

Finanstilsynet har med brev af 30. juni sendt ovenstående lovudkast i høring med anmodning om

Finans og Leasings bemærkninger.

Vi takker først og fremmest for fremsendelsen og muligheden for at give vores besyv med i

processen.

Finans og Leasing har alene bemærkninger til lovudkastets §§ 1 og 2, som omhandler regulering

af gratis lån, som i dag er undtaget for kreditaftaleloven.

Vi er grundlæggende enige i tankegangen om, at gratis lån også kan bidrage til overgældsætning

af den enkelte forbruger, hvorfor disse lån bør være omfattet af krav til at foretage en individuel

kreditværdighedsvurdering. Vi finder det dog hensigtsmæssigt, at reguleringen af området sker i

forbindelse med implementeringen af kommende nye CCD3 (3. version af forbrugekreditdirektivet,

som fortiden er til forhandling i EU på baggrund af Kommissionens forslag fra sommer 2021).

Der er fuld opbakning til Kommissionens forslag om, at gratis lån skal være omfattet af

reguleringen i fremtiden både hos Rådet, Parlamentet og repræsentanter i Brussels for de

finansielle virksomheder herunder Eurofinas, som vi er medlem af. Alle iagttagere forventer, at

direktivet falder endeligt på plads i dette efterår, hvorefter dansk implementering pr. tradition starter

kort derefter for at overholde implementeringsfristen på 24 mdr. Man vinder derfor kun megen kort

tid ved at gå dansk ene gang lige nu. Og til gengæld risikerer man at ”ramme skævt” i forhold til

indholdet af det endelige direktiv. Det vil skabe stor frustation og øgede administrative byrder hos

långiverne, som vil skulle tilrette sig med kort tid skiftende regulering af samme område.

Vi har således bemærket os, at der er udsigt til, at direktivet, hvad angår de helt gratis lån,

formentlig vil komme til at indeholde en option for de enkelte medlemslande til at afgøre, om disse

lån skal være omfattet af et såkaldt ”light regime” rent reguleringsmæssigt. Der kan henvises til

”FINAL

Compromise amendments on the Draft Report on the Proposal for a Directive of the

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

European Parliament and of the Council on consumer credits Rapporteur: Kateřina Konečná

(2021/0171(COD))”

art. 2, litra 6 a.

I det lys mener vi, at dansk regulering på området bør afvente direktivet og ikke som foreslået i

nærværende lovudkast med et pennestrøg afvise denne diskussion om ”et light regime” men i

stedet indføre fuld overholdelse af alle regler i kreditaftaleloven.

Forslaget om undtagelse for

”2) Aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor det samlede

transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en forud aftalt bestemt dato, dog senest

40 dage efter transaktionen, uden der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med

kreditten.”

er øjensynligt kopieret fra Kommissionens forslag til nyt forbrugerkreditdirektiv. Som det

fremgår af det følgende, er formuleringen af dette forslag dog temmelig uklart/uforståeligt, hvorfor

man også af den grund bør afvente dansk regulering på området, indtil disse uklarheder er afklaret

i forbindelse med direktivets færdiggørelse.

Terminologien og brugen af ”debetkort” i sammenhæng med ”udskudt betaling” virker uforståelig,

idet et debetkort sædvanligvis forbindes med et kort, der er knyttet direkte med en bankkonto i

kortholders pengeinstitut. For at undgå misforståelser, bør bestemmelsen i stedet angive, at der er

tale om ”betalingskort med udskudt betaling”.

Endvidere finder vi det potentielt problematisk at angive en frist på 40 dage efter transaktionen for

at aftalen kan være omfattet af undtagelsen. Typisk forholder det sig sådan, at kredittiden for et

betalingskort, hvor der betales fuld saldo hver måned – det som sædvanligvis kaldes et ”charge

cards” - kan indebære op til 42-45 dages kredittid, afhængig af den konkrete ”cut-off/billing dag”

for det enkelte kortprodukt. Det er vores opfattelse, at hensigten er at undtage disse charge cards

fra kravene i hhv. LOF og KAL, og derfor er det hensigtsmæssigt med en mere realistisk ultimativ

frist, som ikke bør være kortere end 45 dage.

Leasingselskaber bør omfattes af lov om forbrugslånevirksomhed for at sikre en ordentlig

kreditværdighedsvurdering

Fra og med 15. okt. 2021 er der indført krav kreditaftalelovens § 52 a om, at der skal ske en

kreditværdighedsvurdering af private leasingtagere af motorkøretøjer.

Der bør derfor ske en udvidelse af lov om forbrugsvirksomheder, således at leasingselskaber også

underlægges de krav, der fremgår af denne lov, idet der selvsagt i den nærmere udformning skal

tages hensyn til leasingaftaler særlige karakter af at være brugsretsaftaler og ikke aftaler om

pengelån. Loven har jo netop til hensigt via forudgående licens hos Finanstilsynet at sikre, at

leasingselskabet har det rette set up på plads til at foretage den krævede, individuelle

kreditværdighedsvurdering. Det bør også ske for leasingselskaber, således at leasingtagere opnår

den samme beskyttelse i praksis, som i dag er tilfældet for låntagere.

Privat leasing af motorkøretøjer er et hastigt voksende forretningsområde, og lovgivningen bør

derfor følge med.

En licensordning vil i øvrigt kunne reparere på det hul der er i den nuværende regulering om, hvilke

leasingselskaber, der er forpligtet til at foretage kreditværdighedsvurdering. Det er sådan i dag, at

det kun er leasingselskaber, som har enten selvanmelder-status efter registreringsafgiftsloven eller

som er omfatte af hvidvasklovgivningen (kun virksomheder der beskæftiger sig med finansiel

leasing), som er omfattet af kreditværdighedsvurderingskravet. Det betyder altså, at

leasingselskaber kan ”holde sig ude af” kravet om at foretage en kreditværdighedsvurdering ved

alene at beskæftige sig med operationel leasing og lade andre selskaber/samarbejdspartnere om

at afregne registreringsafgiften, eller lade Motorstyrelsen opkræver afgiften bil for bil (altså holde

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

sig ude af selvanmelder-status). Det er ikke holdbart, at det er den konkrete forretningsmodel, der

afgør om private leasingtagere får den fornødne beskyttelse i form af en ordentlig individuel

kreditværdighedsvurdering.

Som Finans og Leasing har gjort opmærksom på i henvendelse af 19. jan. 2021 til

erhvervsministeren (vedhæftet) er der også andre vægtige kriminalitetsforebyggende hensyn der

taler for en licensordning for leasingselskaber.

ÅOP- og omkostningsloft

En følge af lovudkastet er, at de gratis lån bliver omfattet af ÅOP- og omkostningsloftet (hvad

angår gratis lån er det klart, at det alene er omkostningsloftet, der er relevant) i lov om

forbrugslånevirksomheder. Vi vil derfor benytte lejligheden til at gentage vores synspunkt om, at

der bør indføres en mekanisme i loven, således at disse lofter indekseres op imod

renteudviklingen. Den seneste hurtige og store udvikling i renteniveauet viser med al tydelighed, at

en indeksering bør indføres på forhånd.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør for Finans og Leasing

Mobil 40382987

[email protected]

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

18. august 2022

Høring om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti,

hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2)

Til Finanstilsynet

Idet Forbrugerrådet Tænk takker for modtagelsen af høringsbrevet vedrørende høringen om ændring af

lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2),

skal vi hermed afgive vores bemærkninger.

Forbrugerrådet Tænk forholder sig i følgende høringssvar udelukkende til de foreslåede ændringer i

udvidelsen af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven. I henhold til

beløbsreguleringen af grundbeløbet i henhold til artikel 300 i Solvens ll-direktivet, har vi intet at bemærke.

Generelle bemærkninger

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at om at inkludere rente- og omkostningsfrie kreditter i loven om

forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven. Forbrugerrådet Tænk mener at forbrugerne bør kunne

have en ret og rimelig forventning om at alle forbrugslån også er underlagt lovgivningen om forbrugslån.

Det skal bemærkes at Forbrugerrådet Tænks opbakning til lovændringen ikke kan tolkes således, at vi

dermed mener, at der ikke er behov for yderligere regulering. Heriblandt mener Forbrugerrådet Tænk at

48-timers reglen fra 2017 bør ændres, så reguleringen vil virke efter hensigten og give en bedre

beskyttelse af forbrugerne.

I første halvår af 2022 fik Forbrugerrådet Tænk, i samarbejde med TrygFonden gennemført en

undersøgelse af markedet for rentefrie udskudte og opdelte betalinger, fordi vi siden indførelsen af

”Kviklånsloven” har kunne se en større udbredelse af denne type lån. Som en del af undersøgelsen blev

der særskilt set på forbrugere med betalingsproblemer. Over halvdelen af danskerne i betalingsproblemer

havde inden for de sidste tre år opdelt eller udskudt en betaling. Der er altså tale om en større gruppe af

økonomisk pressede danskere, der benytter sig af de nye låneformer. Derfor finder Forbrugerrådet Tænk

det også nødvendigt, at de nye låneformer bliver underlagt den samme regulering som det øvrige

forbrugslånsmarked.

Som vi har tilkendegivet i vores høringssvar til ”Evaluering af aftalen om et opgør med kviklån”, finder vi

det fra Forbrugerrådet Tænks side ikke muligt, på nuværende tidspunkt at fuldt ud at evaluere på

kviklånsloven og effekterne af denne, da det formentlig er for tidligt at vurdere på konsekvenserne af

opgøret med kviklån. Af denne årsag vil vi advare imod at der lempes på reguleringen af

forbrugslånsmarkedet på nuværende tidspunkt, da aftalen om et opgør med kviklån utvivlsomt har

forbedret forbrugerbeskyttelsen på forbrugslånemarkedet.

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kreditværdighedsvurderinger

Forbrugerrådet Tænk finder det essentielt at det med den nye lovgivning bliver pålagt virksomheder at lave

kreditværdighedsvurderinger, før der kan ydes udskudte eller opdelte betalinger til forbrugere. Fra

undersøgelsen af udskudte og opdelte betalinger, som Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens fik

gennemført, ved vi at 18% af forbrugerne med betalingsproblemer ikke kunne blive godkendt til at låne

pengene andre steder og derfor valgte en ”køb-nu-betal-senere”-løsning.

Undersøgelsen fandt ligeledes at mere end hver femte havde modtaget et rykkergebyr, fordi de ikke havde

råd til at betale et afdrag. Ydermere fandt vi at over 10% af respondenterne med betalingsproblemer enten

var blevet sendt til inkasso eller registreret i RKI som følge af, at de ikke havde betalt et afdrag eller en

udskudt betaling. Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at lånene bør pålægges krav om

kreditværdighedsvurderinger, for at undgå der bliver ydet lån til forbrugere, der aldrig vil kunne betale

lånene tilbage og dermed risikerer at havne i en gældsspiral.

Forbrugerrådet Tænk forstår behovet for undtagelsen i lovgivningen for håndværksydelser og betalingskort

der er indrettet således, at transaktionsbeløbet først bliver trukket senere. Det er Forbrugerrådet Tænks

opfattelse at denne type betalinger, for nuværende, ikke fører til gældsproblemer. Forbrugerrådet Tænk vil

dog opfordre myndighederne til at holde skarpt øje med nye lånetyper, som kan opstå i forbindelse med

undtagelserne i lovgivningen.

48-timers betænkningstid og fortrydelsesret

I 2017 trådte nye regler for kviklån i kraft. Reglerne skulle give forbrugerne 48 timer til at genoverveje

optagelsen af et kviklån. Reglerne havde til formål at begrænse impulslån, med en 48 timers ”cool-off”-

periode, hvor forbrugeren skulle genbekræfte sit lån. En analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

fra 2015, viste, at mere end 40 procent af forbrugerne efterfølgende fortrød, når de havde taget et

kortfristet forbrugslån på mindre end 12.000 kroner. I Forbrugerrådet og Trygfondens undersøgelse om

rentefrie og udskudte betalinger, fandtes det ligeledes at næsten 40% af forbrugerne med

betalingsproblemer ligeledes fortrød deres udskudte eller opdelte betalinger. Reguleringen fra 2017 har

desværre kun haft begrænset effekt, eftersom forbrugslånsfirmaerne ændrede deres lån og dermed omgik

reguleringen. Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at der er behov for at ændre reguleringen fra 2017, så

den får effekt på markedet for forbrugslån.

Med den nye lovgivning får forbrugeren en fortrydelsesret, hvorved det vil være muligt at fortryde sit køb,

såfremt forbrugeren fortryder købet. Forbrugerrådet Tænk er af den overbevisning, at det er vigtigt

forbrugeren aktivt skal genbekræfte sit lån og ikke kun har muligheden for fortrydelse. Det er

Forbrugerrådet Tænks overbevisning, at hvis lovgivningen har til hensigt at begrænse mængden af

impulslån, så er det vigtigt forbrugeren aktivt skal genbekræfte sit lån.

Omkostningsloft

Tidligere beregninger fra Forbrugerrådet Tænk har vist hvordan en pizza på 70 kr. købt gennem en ”køb-

nu-og-betal-senere”-løsning kan ende med at vokse til en udgift 720 kr. på kun 2 måneder. Ligeledes har

MyBanker lavet beregninger, hvor bland-selv-slik til 104 kr. på 37 dage var næsten firdoblet i pris til 404 kr.

Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens undersøgelse af markedet for rentefrie udskudte og opdelte

betalinger fra første halvår 2022, viste at 17 % af forbrugerne med betalingsproblemer, havde udskudt

Side 2 / 3

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

eller opdelt betalinger på mad, dagligvarer eller take away. Forbrugerrådet Tænk mener at et

omkostningsloft er nødvendigt, for sikre forbrugerne mod at omkostningerne på et lån ikke bliver

uproportionelt store, i forhold til lånets oprindelige værdi.

Forbrugerrådet Tænk støtter derfor at rente- og omkostningsfrie kreditter bliver underlagt

omkostningsloftet.

Tydelig markedsføring

Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens undersøgelse af markedet for rentefrie udskudte og opdelte

betalinger fra første halvår 2022 viste, at det var under 30% af respondenterne som var i stand til at

korrekt identificere udskudte og opdelte betalinger som lån. Forbrugerrådet Tænk har ligeledes bemærket

at udskudte og opdelte betalinger, markedsføres uden at gøre opmærksom på der er tale om lån.

Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at der skal stilles skrappere krav om, at lånene tydeligt skal

markedsføres som lån.

Førtidig indfrielse

Forbrugerrådet Tænk finder det positivt at det med den nye lovgivning, bliver muligt for forbrugeren at

indfri sit lån før tid. Det har hidtil ikke været muligt for forbrugerne, hvilket har været til gene for forbrugere,

der gerne ville betale deres udskudte eller opdelte betaling ud før tid. Fra Forbrugerrådet Tænk og

TrygFondens undersøgelse af udskudte og opdelte betalinger, fandt at vi at 10% af alle forbrugere og

næsten 20% af forbrugerne med betalingsproblemer, havde oplevet at de ikke kunne få lov til at betale

beløbet tilbage før tid.

Venlig hilsen

Jacob Ruben Hansen

Økonom

Uffe Rabe Krag

Politisk chef

Side 3 / 3

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att. Andreas Damsboe Petersen

Sendt pr. mail; [email protected]

Dato: 5. august 2022

J. nr.: 10081

Sagsbehandler:

Karsten Warming

Direkte tlf.: 3318 8508

E-mail: [email protected]

Deres j.nr. 22-001055 - Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbrugs-

lånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love

Som advokat for Forbrugsforeningen af 1886 skal jeg herved anerkende modtagelsen af Finanstil-

synets skrivelse af 30. juni d.å., med anmodning om bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

På vegne min klient skal jeg tillade mig at fremkomme med følgende bemærkninger til lovforsla-

gets §§ 1-2.

Der er ved lovforslagets § 1, nr. 2 og ved lovforslagets § 2, nr. 2, lagt op til, at der skal indsættes

nye bestemmelser i henholdsvis lov om forbrugslånsvirksomheder § 1, stk. 3, nr. 2 og i lov om kre-

ditaftaler § 3, stk. 1, nr. 2, hvorefter

”Aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på

kortindehavers konto på en forud aftalt bestemt dato, dog senest 40 dage efter transaktionen, uden

der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med kreditten.”

Den i lovforslaget indsatte frist på 40 dage er imidlertid uhensigtsmæssig, eftersom at lagt de fleste

betalingskort som vil blive omfattet af bestemmelsen, opgøres på 8. sidste bankdag i måneden, med

efterfølgende betaling den 1. bankdag i efterfølgende måned.

I nogle måneder vil en frist på 40 dage ikke give anledning til udfordringer, men i nogle måneder,

særligt i måneder hvor der er helligdage eller andre ikke bankdage i slutningen af måneden, vil 40

dages grænsen blive problematisk.

Et eksempel herpå kan f.eks. ses i december 2023. Hvis et betalingskort/debetkorts transaktioner

opgøres 8. sidste bankdag i måneden, vil den samlede opgørelse ske den 18. december 2023. Et køb

foretaget den 19. december 2023 vil først blive opkrævet til betaling den 1. februar 2024, og således

efter 44 dage. Hvis 40 dages fristen skal overholdes, vil transaktionerne skulle opgøres så sent som

23. december 2023, hvilket vil være 3. sidste bank dag i måneden, hvilket vil gøre det umuligt, med

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

nuværende gængs set-up, at nå at gennemføre opkrævningen til den 1. i måneden.

Det ville på den baggrund være hensigtsmæssigt, om ”40 dage” i begge bestemmelser ændres til

”50 dage”, for derved at sikre den praktiske gennemførelse, uden at formålet med loven, jf. be-

mærkningerne til lovforslaget forspildes.

Med venlig hilsen

Advokatfirmaet Bonde & Noringriis

Karsten Warming

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

FINANSTILSYNET

SENDT TIL:

[email protected]

CC:

[email protected], [email protected]

Buy-Now Pay Later

–

Høringssvar

fra Mastercard

18 AUGUST

Mastercard har den 30. juni 2022 modtaget forslag til lov om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2).

Mastercard sender hermed sine bemærkninger til høringen.

Mastercard støtter overordnet de foreslåede ændringer. Vi her enige i målsætningen om at styrke

og modernisere reglerne for forbrugerkreditter og sikre, at lovgivningen er opdateret i forhold til

den digitale udvikling, stigningen i nye forbrugerkreditprodukter, såvel som ændringer i

forbrugsvaner, herunder stigningen i omfanget af e-handel. Forbrugerbeskyttelse og forebyggelse

af uforsvarlig gældsætning bør være centrale hensyn i reguleringen af kreditgivning til forbrugere.

Den lovgivningsmæssige ramme til sikring af forbrugerbeskyttelse bør gå hånd i hånd med den

stigende konkurrence og innovation i dette marked.

Sikring af proportionalitet ogen risikobaseret tilgang

Mastercard er enig i hensigten om at

udvidde anvendelsesområdet

for kreditaftaleloven og lov om

forbrugslånsvirksomheder, således at de blandt andet omfatter udbydere af

Buy Now Pay Later’

(BNPL). Den senere tids vækst i BNPL har været markant, hvilket medfører såvel væsentlige

fordele som mulige risici, som potentielt kan være til skade for forbrugere. BNPL giver forbrugerne

yderligere valgmuligheder i et marked for kreditgivning, som allerede er præget af stor

AGE

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

konkurrence. Dette indebærer håndgribelige fordele for forbrugere, som vælger BNPL. Mens BNPL

repræsenterer fordele for såvel forbrugere som sælgere af produkter, BNPL bør være underlagt

hensigtsmæssig regulering på linje med øvrige forbrugerkreditprodukter, og udbydere bør generelt

udvise ansvarlighed.

I denne forbindelse støtter Mastercard en

proportional og risikobaseret tilgang

til reguleringen i

kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder. Reguleringen bør sikre et betryggende

niveau af forbrugerbeskyttelse, som står i passende forhold til den potentielle skade i relation til

de pågældende produkter. Samtidig er det vigtigt at tage hensyn til brugeroplevelsen for

sædvanlige BNPL løsninger. Den eksisterende lovgivning er udarbejdet med henblik på

kreditforhold, som er relativt forskellige fra BNPL, idet der f.eks. ikke tages hensyn til

betalingsaspektet. BNPL-transaktioner kombinerer et lån med en betaling. Det bør sikres, at

lovgivningen muliggør dette som forretningsmodel, som betyder styrkelse af konkurrence i

markedet for forbrugerbetalinger. Det bør således ikke underlægges regulering, som reelt

forhindrer anvendelse af produktet på den måde, som forbrugeren ønsker. Det bør derfor sikres,

at ændringerne af kreditaftaleloven og forbrugslånsloven tager højde for brugeroplevelsen og

anerkender betalingselementet i produktet, således at ny lovgivning ikke udgør en forhindring for

introduktionen af nye produkter og betalingsløsninger.

Information til låntagere og kreditvurdering

Mastercard går ind for krav om grundig information til forbrugerne om kreditprodukter. Det er i

denne forbindelse væsentligt, at indholdet af oplysningspligten er forenelig med udviklingen af nye

produkter, herunder BNPL. I denne sammenhæng bør det tages i betragtning, at BNPL adskiller

sig fra traditionelle forbrugslån i flere henseender, bl.a. at anvendelsesområdet for BNPL i høj grad

er e-handel. Det er vigtigt, at reguleringen på området ikke gør det unødigt byrdefuldt at opfylde

oplysningspligten, hvilket ellers vil betyde en forringelse af muligheden for at tilbyde innovative

løsninger på forbrugerkreditområdet.

Mastercard anerkender og støtter behovet for effektiv forbrugerbeskyttelse. I forbindelse med

rente- og omkostningsfri BNPL-produkter bør information til forbrugeren om kreditprofil m.v.

kunne formidles via

standardformularer, som er udformet klart og tydeligt, og som er tilpasset

den digitale virkelighed og gør det muligt at sammenligne flere udbydere.

Krav om anvendelse af

én bestemt standardformular vil derimod betyde, at forbrugeren præsenteres for information,

som ikke er væsentlig i den konkrete sammenhæng. F.eks. vil et krav om beskrivelse af ÅOP være

overflødig for et rente- og omkostningsfrit BNPL-produkt.

AGE

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Informationskravene bør således ikke udformes, således at de betyder unødig forstyrrelse af

købsoplevelsen, idet dette kan indebære forringelse af forbrugerens frie valg af løsninger på

detailbetalingsområdet.

Mastercard støtter et velreguleret BNPL-marked, hvor forbrugererne er omfattet af passende

beskyttelse og kan have tillid til udbudte produkter på grundlag af lovkrav om, at disse formidles

på en forsvarlig måde.

Krav om kreditvurdering er en væsentlig del heraf, og Mastercard går ind

for de foreslåede ændringer på dette punkt.

På denne baggrund bakker Mastercard op om forslagets formål og indhold.

Specifikke kommentarer

Mastercard opfordrer til, at vejledning om kreditværdighedsvurdering gennemgås med henblik på

at sikre, at de foreskrevne skridt er proportionale i den konkrete sammenhæng, herunder f.eks. at

give større mulighed for at foretage kreditvurdering baseret på standardskemaer. Det bør

overvejes, om rente- og gebyrfri kreditprodukter kan ske i henhold til mindre omfattende processer

end eksempelvis højt forrentede forbrugslån.

Mastercards eneste bemærkning til lovforslagets konkrete udforming relaterer sig til begrebet

”debetkort” i

den foreslåede nye § 1, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder og § 3, stk. 1, nr. 2,

i lov om kreditaftaler:

»2)

Aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på

kortindehavers konto på en forud aftalt bestemt dato, dog senest 40 dage efter transaktionen, uden

der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med kreditten. Lovens § 8 b, stk. 2, finder dog

anvendelse.«

En lignende ordlyd ses anvendt i Europaparlamentets lovforberedende arbejde i relation til

opdateringen af Forbrugerkreditdirektivet.1 I denne sammenhæng anvendes begrebet

’deferred

debit cards’.

Vi bemærker, at et ’deferred debit card’ eller ’charge card’ almindeligvis forstås netop som et kort,

hvor transaktionsbeløbet debiteres på kortindehaverens konto på en på forhånd aftalt dag, typisk

den følgende måned (eller den dernæst følgende for så vidt angår transaktioner sent i måneden).

Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on consumer credits - General approach,

Permanent

Representatives Committee, 7. juni 2022, 9433/1/22.

AGE

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

I regi af Forordning om Interbankgebyrer2 er et sådant kort et kreditkort. Ud fra et hensyn til

begrebsmæssig overensstemmelse med Interbankgebyrforordningen foreslår vi at ændre

”debetkort” til ”kreditkort” eller simpelt hen ”betalingskort”.

***

Såfremt der måtte være spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er Finanstilsynet

velkommen

til

tage

kontakt

til

undertegnede

(+45

4175

5001,

[email protected]).

Med venlig hilsen

THOMAS ERIKSEN

DIRECTOR, PUBLIC POLICY

Europaparlamentets og Rådets Forordning (EU) 2015/751 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner

AGE

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Høringssvar til samlelovforslag, herunder lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har gennemgået udkast til lov-

forslag vedr. udvidelse af Garantifondens dækningsområde til at omfatte

livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i

Danmark.

Garantifonden støtter formålet med lovforslaget, der etablerer en bedre rets-

stilling for de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer tegnet i livsforsik-

ringsselskaber.

Garantifonden skal samtidig udtrykke tilfredshed med at der skabes overens-

stemmelse mellem de bidragspligtige forsikringer og Garantifondens dæk-

ningsområde på arbejdsulykkesforsikringsporteføljerne.

Garantifonden vil i den forbindelse gerne opfordre til at der tilsvarende ska-

bes overensstemmelse mellem bidragspligtige forsikringer og erstatnings-

modtagere på de øvrige (forbruger)områder omfattet af Garantifonden.

Efter Garantifondens opfattelse bør bygningsbrandforsikringer på erhvervs-

ejendomme således ikke være omfattet af Garantifondens dækningsområde,

idet denne type forsikringer ikke bidrager til Garantifonden.

Bidragspligten er begrænset til privatforsikringer (forbrugerforsikringer) og

det er derfor specielt, at Garantifonden skal dække en dyr erhvervsbygning,

mens forsikringen end ikke skal bidrage til ordningen.

Garantifonden har noteret sig, at man benytter lejligheden til at præcisere, at

dækningen fra Garantifonden er rettet mod forsikringstagere og sikrede og

ikke de omfattede forsikringsselskaber.

Garantifonden er enig i præciseringen og skal opfordre til, at der foretages en

gennemgang af Garantifondens lovgrundlag, der løbende er blevet ændret

15.07.2022

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.skadesgarantifonden.dk

Danske Bank 30014001060279

IBAN DK58 30004001060279

SWIFT-BIC DABADKKK

Pernille Gram

Sekretariatschef

Dir.

+4541919095

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00226

447809

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

for at kunne absorbere de forskellige typer af konkurser. I den forbindelse

bør man også se på om de nuværende regler om håndtering af konkurser i

forsikringsselskaber er tidssvarende.

Er der spørgsmål eller kommentarer til ovenstående kan undertegnede kon-

taktes på

[email protected].

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00226

447809

Med venlig hilsen

Pernille Gram

Side 2

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att. Julius Petersson

Sendt til

[email protected], [email protected]

samt

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

(implementering af dele af 6.

motoransvarsforsikringsdirektiv)

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har gennemgået lovudkastet

og ser positivt på, at Garantifonden udpeges som erstatningsorgan i forhold

til 6. motoransvarsforsikringsdirektiv. Garantifonden har som bekendt

allerede stor erfaring med at håndtere motorkøretøjsskader – både ansvar og

kasko – i Danmark og udlandet.

I henhold til udkastet til lovforslag skal Garantifonden yde dækning fra det

tidspunkt, hvor forsikringsselskabet træder i likvidation. I dag er

udgangspunktet i garantifondsloven, at det involverede selskab enten er gået

konkurs

eller

får

frataget

retten

til

drive

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Garantifonden skal derfor opfordre

til at det overvejes, om det ændrede dækningstidspunkt indebærer et behov

for yderligere rettelser i loven og tilhørende bekendtgørelse.

En væsentlig del af 6. motoransvarsforsikringsdirektiv vil efter det oplyste

blive implementeret ved et lovforslag i efteråret 2023.

Garantifonden lægger i den forbindelse vægt på, at den fremtidige model:

•

sikrer, at også danske kunder i udenlandske selskaber bidrager til

Garantifonden, idet disse kunder fortsat vil kunne få fuld

erstatningsdækning

restpræmie

fra

Garantifonden

på

kaskoforsikringen og restpræmie på ansvarsforsikringen. Der bør derfor

også være en afgift på ansvarsforsikringerne.

•

om muligt ikke indebærer, at det samlede bidrag på motorforsikringen

(ansvar + kasko) bliver højere end i dag.

•

at et selvstændig formuekrav til den del af Garantifonden, der skal dække

motoransvar, bliver mindre end den for den oprindelige Garantifond og

den for arbejdsskadeområdet.

31.01.2023

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.skadesgarantifonden.dk

Danske Bank 30014001060279

IBAN DK58 30004001060279

SWIFT-BIC DABADKKK

Pernille Gram

Sekretariatschef

Dir.

+4541919095

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00272

457876

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Garantifonden for

Garantifonden skal endvidere henlede opmærksomheden på, at der på tværs

af EU/EØS-landene kan være forskel på hvilke motorkøretøjer, der skal

tegnes en ansvarsforsikring på. Dette bør adresseres både i forhold til

Garantifondens dækningsforpligtelse men også i forbindelse med

selskabernes bidragsforpligtelse over for Garantifonden.

Da reglerne vedr. selskabernes ændrede bidragsforpligtelser først vil kunne

vedtages i efteråret 2023, bør disse tidligst få virkning fra 1. januar 2025.

Baggrunden er at Garantifondens betalingssystemer skal ændres,

Garantifondens 327 medlemsselskaber skal orienteres, og at selskaberne har

brug for minimum 6 måneder til at implementere ændringerne. Hertil

kommer at forsikringsselskaberne skal have mulighed for at advisere deres

kunder op til hovedforfald, som typisk er pr. 1. januar.

Endelig skal Garantifonden udtrykke tilfredshed med, at det er hensigten at

fremsætte forslaget om, at Garantifonden

fremadrettet skal omfatte

livsforsikringsselskaber og filialer af livsforsikringsselskaber, der udøver

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, som blev sendt i høring

den 27. juni 2022 i samme lovforslag. Det er vigtigt, at der etableres en

bedre retsstilling for de sikrede ved arbejdsulykkesforsikringer tegnet i

livsforsikringsselskaber.

Med venlig hilsen

Pernille Gram

skadesforsikringsselskaber

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00272

457876

Side 2

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om

betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2)

–

Visa Europe opinion

Thank you for the opportunity to comment on these proposals. Our comments relate to the

proposed changes to the Act on consumer loan companies and the Act on credit

agreements.

Visa supports the FSA’s aim to ensure appropriate credit assessments are carried out to

protect consumers. We also believe it is critical to ensure a level playing field between

Fintech and more “traditional”

players, to support competition and innovation and also

maintain

‘future-proof’

legislation given the fast-changing and dynamic nature of the

payment market. We therefore support in principle the intention to include

‘buy

now pay

later’ within the scope of consumer credit regulation. We also agree that deferred payment

offered by the merchant or via deferred debit cards should remain out of scope, given the

lack of harm and rather benefit to consumers in terms of managing their finances.

With reference to the specific amendments

, we understand that the intention is that when a

merchant allows a consumer to pay for goods/services at a later date and the credit is

provided by a third party (even without interest or costs), the third party is subject to the

Acts on consumer loan companies and credit agreements. It would be helpful for this to be

confirmed in the FSA’s final decision.

However, this issue is currently also subject to debate at European level as part of the

European Commission’s

review of the

EU Consumer Credit Directive (CCD). We note that the

proposed FSA’s amendments mirror the latest revised CCD text, however the revised CCD

text is not yet finalised and further political negotiations are due to take place from

September. We strongly recommend that national regulators align with pan-European

regulatory approaches as far as possible. Duplicative or disparate regulatory regimes can lead

to increased risk and inefficiency for regulators, economic distortions, and an uneven playing

field across the payments ecosystem. As the EU rules are not yet final, we would encourage

the FSA to consider delivering any updates to consumer credit legislation through the

European process. If the relevant section of the revised CCD should change, there is a risk that

lenders and merchants may need to make disproportionately costly changes only to have to

amend these again relatively shortly afterwards. At a minimum, the FSA should be prepared

to update the relevant legislation once the revised CCD is finalised to ensure alignment

between Danish and EU law.

We would be happy to discuss any questions or comments you have on any aspect of this

response.

§ 1, stk. 3, nr. 1 i lov om forbrugslånsvirksomheder og § 3, stk. 1, nr. 1 i lov om kreditaftaler.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren