Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 55 Bilag 1
Offentligt
2675296_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato:
<Vælg dato>
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPVLN
Sagsnr.: 2302309
Dok. nr.: 2591820
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
Lov om ændring af lov om sundhedsloven og lov om social
service
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige
høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om social service har i
perioden fra den 23. marts 2023 til den 27. marts 2023 været sendt i offentlig høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Amgros I/S, 3F, Astma-Allergi Danmark, Bedre
Psykiatri, Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Lungeforening, Dansk Dermatolotisk Selskab (DDS),
Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk
Fertilitetsselskab (DFS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk
Jordemoderfagligt Selskab (DJS), Dansk Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk
Selskab (DPS), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM),
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Fysioterapeuter,
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Dansk Ældreråd, Datatilsynet, Depressionsforeningen, Det Centrale
Handicapråd (DCH), Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet TÆNK,
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen for
Parallelimportører af Medicin (FPM), Færøernes landsstyre, Gigtforeningen,
Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Industriforeningen for
Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL), Jordemoderforeningen, KL, Kristelig
Lægeforening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen
HPV-Bivirkningsramte, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS),
LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lev – livet med
udviklingshandicap, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Manderådets
Udvalg for Familieret, Muskelsvindfonden, Nomeco A/S, Naalakkersuisut (Grønlands
landsstyre), Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),
Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed, Patienterstatningen,
Patientforeningen, Pharmadanmark, PolioForeningen, Praktiserende Lægers
Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Roskilde Universitet, Rådet for Socialt Udsatte ,
Scleroseforeningen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed,
Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Tjellesen Max Jenne A/S, VaccinationsForum,
L 55 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2675296_0002.png
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre
Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på
www.borger.dk
under
Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Dansk Neurologisk Selskab, Danske Patienter, Amgros I/S, Forbrugerrådet TÆNK,
Danske Ældreråd, Tjellesen Max Jenne A/S, Færøernes landsstyre og
Patienterstatningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Psykiatriforeningen, Farmakonomforeningen, Ældre Sagen, Danmarks
Apotekerforening, Danske Handikaporganisationer, 3F, Industriforeningen for
Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL), Diabetesforeningen, Foreningen for
Parallelimportører af Medicin (FPM), Rådet for Socialt Udsatte, Kræftens
Bekæmpelse, Lægemiddelindustriforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret,
Danske Seniorer og Danske Regioner.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de
enkelte elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger
hertil er
kursiverede.
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Psykiatriforeningen
bemærker, at forslaget vil betyde en tiltrængt lettelse for mange
patienter i dens målgruppe.
Farmakonomforeningen
forholder sig yderst positivt til regeringens forslag om at
sænke den maksimale egenbetaling og bemærker, at den høje tilskudsgrænse er en
af årsagerne til, at farmakonomer hver eneste dag møder borgere, der ikke har råd til
nødvendig medicin.
Ældre Sagen
finder det meget positivt, at det med aftalen er besluttet at afsætte 125
mio. kr. til en midlertidig nedsættelse af den maksimale egenbetaling for
tilskudsberettiget medicin
Danmarks Apotekerforening
er af den opfattelse, at alle skal have råd til nødvendig
medicin, og kan derfor generelt bakke op om tiltag, der kan medvirke til. Foreningen
vurderer, at en gennemførelse af forslaget vil være en hjælp her og nu for personer
med et stort forbrug og begrænsede økonomiske midler.
Danske Handicaporganisationer
anser forslaget om at sænke
medicintilskudsgrænsen i 2023 for en helt nødvendig hjælp til nogle af de borgere,
som er allermest udsatte på grund af den økonomiske situation med stigende priser.
3F
bakker op om intentionerne i tiltaget og bemærker, at forslaget vil være en hjælp
her og nu for personer med stort forbrug og begrænsede økonomiske midler.
Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL)
erklærer sig enig
i, at der er et særligt behov for hjælp til lige netop lægeordineret medicin, da
undersøgelser viser, at mange borgere fravælger deres medicin for at betale for
Side 2
L 55 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
stigende udgifter på andre områder. Foreningen anser initiativet som godt og
nødvendigt.
Diabetesforeningen
anser aftalen som en vigtig håndsrækning til mennesker med
høje medicinudgifter og bakker derfor op om tiltaget.
Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM)
støtter, at der med forslaget
tages et nødvendigt initiativ til på kort sigt i 2023 at forebygge og afhjælpe akutte
problemer med, at nogle borgere af økonomiske årsager undlader at indløse en
recept.
Kræftens Bekæmpelse
finder, at forslaget vil afhjælpe særligt lavindkomstgrupper,
hvor der er fundet et relativt lavere forbrug af receptpligtig medicin i forhold til
sygdomsbyrde, og vurderer, at inflation i samfundet muligvis kan forstærke dette
fravalg.
Lægemiddelindustriforeningen
bakker fuldt op om lovforslaget og finder, at det i den
nuværende situation med høj inflation vil hjælpe patienter med et stort forbrug af
receptpligtige lægemidler.
Manderådets Udvalg for Familieret
bifalder, at danske familier sikres adgang til den
nødvendige lægeordinerede medicin, samt at regeringen agter at skabe
gennemsigtighed i forbindelse med implementeringen.
Danske Seniorer
finder det positivt, at man med lovforslaget vil reducere
egenbetalingen for receptpligtig medicin.
2.1. Specifikke bemærkninger
2.1.1.
Store medicinudgifter i starten af tilskudsåret
Farmakonomforeningen
foreslår, at der skabes mere lighed ved, at tilskudsåret for
medicin udjævnes og bemærker, at det vil gøre tilskudssystemet mere
gennemskueligt.
Ældre Sagen
finder det positivt, at regeringen vil gennemlyse ordningerne for
medicintilskud til forskellige grupper, og opfordrer til, at der i den forbindelse
indføres en abonnementsordning, så udgiften på medicin fordeles på lige store rater
hver måned.
Danmarks Apotekerforening
gør opmærksom på, at forslaget ikke hjælper dne
gruppe af personer, som – selvom de ikke har meget store medicinudgifter – blandt
andet på grund af svingende tilskudssatser har vanskeligt ved at klare egenbetalingen
navnlig når et nyt tilskudsår påbegyndes. Foreningen havde derfor gerne set, at der
samtidig var blevet introduceret en digital abonnementsordning som erstatning for
den nuværende henstandsordning, som binder patienten til ét apotek, og som kun
må tilbydes patienter med medicinudgifter, der overstiger egenbetalingsloftet.
Danmarks Apotekerforening
bemærker videre, at forslaget bakkes op af 10 øvrige
organisationer i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed, og at forslaget ikke er nyt,
idet Folketingets Sundhedsudvalg allerede i 2017 pålagde den daværende regering at
indkalde til forhandlinger om en løsning. Foreningen noterer sig videre, at Indenrigs-
og Sundhedsministeriet i slutningen af 2020 bad Statens Institut for Folkesundhed om
at udarbejde en analyse af problemstillingen, og at rapportens første del forventeligt
Side 3
L 55 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
vil foreligge inden for kort tid. Foreningen finder det skuffende, at
afdækningsarbejdet fortsat er i gang fem år efter sundhedsudvalgets drøftelser.
Danske Handikaporganisationer
finder det positivt, at det midlertidige tilskud ikke
ændrer ved muligheden for en henstandsordning. Foreningen finder det dog
problematisk, at prisen på medicin med den eksisterende ordning kan svinge
voldsomt meget for den enkelte borger trods muligheden for en henstandsordning,
og finder ikke, at forslaget hjælper på den problemstilling.
Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL)
påpeger behovet
for en mere langsigtet løsning på udfordringerne for de borgere, der oplever meget
høje medicinudgifter i begyndelsen af et nyt tilskudsår, og henviser til, at en eventuel
forlængelse af ordningen kan suppleres af en abonnementsordning, der fordeler den
enkelte borgers medicinudgifter jævnt over året.
Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM)
opfordrer til, at der med afsæt i
den aktuelle inflationskrise tages skrift til gennemførelse af en varig løsning på det
bestående problem med svingende egenbetaling medicin på grund af
tilskudssystemet.
Rådet for Socialt Udsatte
påpeger, at borgere fortsat kam risikere at skulle betale op
mod 1.000 kr. for medicin uden tilskud, når en ny periode starter, og at mennesker
derfor må forlade apoteket uden deres nødvendige medicin. Rådet anbefaler derfor,
at henstandsordningen ændres, så borgernes udgifter til medicin vil blive så store, at
de vil opnå fuldt tilskud.
Kræftens Bekæmpelse
gør opmærksom på, ar forslaget ikke afhjælper, at mange
patienter har vanskeligt ved at klare egenbetalingen på medicin, når et tilskudsår
påbegyndes, og patienten har fuld egenbetaling. Foreningen henviser derfor til
Alliancen mod Social Ulighed i Sundheds forslag om, at der udvikles en digital
abonnementsordning, som erstatter den nuværende henstandsordning.
Lægemiddelindustriforeningen
påpeger, at forslaget ikke løser, at nogle patienter
ikke har råd til at købe deres medicin, når et nyt tilskudsår påbegyndes, og henviser
til Alliancen mod Social Ulighed i Sundheds forslag om en digital
abonnementsordning.
Danske Regioner
foreslår, at hensynet bag den politiske aftale om at sænke
egenbetalingen for medicin styrkes yderligere ved, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet indfører en abonnementsordning. Ordningen skal gøre det
muligt for borgerne at vælge at betale et fast beløb hver måned og dermed fordele
deres udgifter ud over året i stedet for som nu, hvor udgifterne for nogle borgere kan
være voldsomt store i starten af en ny tilskudsperiode. Ordningen skal it-
understøttes, så patienter ikke bindes til ét bestemt apotek.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter, at den foreslåede ordning ikke vil ændre
på, at patienter vil have fuld egenbetaling i begyndelsen af en ny tilskudsperiode. Dog
vil de sænkede udgiftsgrænser betyde, at borgerne hurtigere optjener retten til fuld
tilskudsdækning, når de starter en ny tilskudsperiode.
Ministeriet bemærker videre, at der med den foreslåede ordning fortsat vil være
mulighed for, at den enkelte patient kan indgå aftale med sit apotek om en
henstandsordning, hvorved udgifterne til tilskudsberettigede lægemidler spredes ud
Side 4
L 55 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
over 12 måneder. Der lægges med forslaget op til, at henstandsordningen skal
administreres efter de samme regler som hidtil.
Danmarks Apotekerforening
konstaterer, at de nuværende grænser for, hvornår
apoteket skal tilbyde en borger en henstandsordning, fastholdes med den foreslåede
ordning, og lægger til grund, at dette indebærer, at egenbetalingen fortsat beregnes
med udgangspunkt i sundhedslovens § 146, således at den månedlige betaling på 370
kr. fastholdes. Foreningen lægger videre til grund, at den månedlige betaling for
eksisterende aftaler ligeledes fortsat beregnes efter sundhedslovens § 146, og at
disse aftaler dermed fortsætter uændret, indtil tilskudsåret udløber.
Apotekerforeningen opfordrer til, at det præciseres, at eksisterende
henstandsordninger fortsætter uændret.
Danmarks Apotekerforening
lægger videre til grund, at foreningen inddrages i
forbindelse med udformningen af bekendtgørelse til udmøntning af den foreslåede
lovændring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter, at den foreslåede lovændring vil betyde,
at de nuværende grænser for, hvornår apoteket skal tilbyde en borger en
henstandsordning, fastholdes, jf. sundhedslovens § 146. Ministeriet bekræfter videre,
at apotekerne fortsat skal udføre beregningen af den månedlige egenbetaling med
afsæt i sundhedslovens § 146, og at eksisterende aftaler dermed fortsætter uændret.
Ministeriet konstaterer, at det forventeligt vil medføre, at visse patienter på
henstandsordningen vil skulle have en tilbagebetaling af deres udgifter til
tilskudsberettigede lægemidler i forbindelse med tilskudsperiodens udløb. Det skyldes,
at patienterne i den del af 2023, hvor der har været reduceret egenbetaling som følge
af de sænkede udgiftsgrænser, efter henstandsordningen vil have haft en
egenbetaling, der er højere, end de skulle have haft med den midlertidige sænkelse.
Patienter vil have mulighed for at fravælge en henstandsordning, hvis de i stedet
ønsker at få gavn af den midlertidige sænkelse af egenbetalingen løbende i 2023.
Ministeriet bekræfter, at bekendtgørelsen, hvorved den midlertidige sænkelse af
udgiftsgrænserne for fuld tilskudsdækning udmøntes, sendes i offentlig høring til de
høringsparter, der også har modtaget lovforslaget.
2.1.2.
Ordningens afgrænsning
Farmakonomforeningen
udtrykker ønske om, at der ses på en mere permanent
ordning og yderligere nedsættelse af grænsen for egenbetaling. Konsekvensen af, at
nedsættelsen ikke er er permanent, er ifølge foreningen, at gruppen af borgere, der
vil få udfordringer med høj egenbetaling, vil stige igen, hvilket vil øge uligheden.
Ældre Sagen
bemærker, at ældre mennesker ikke blot afholder sig fra at købe
medicin, men også afholder sig fra andre helt eller delvist brugerbetalte
sundhedsydelser som eksempelvis tandlægebehandling og fodpleje på grund af
økonomiske udfordringer, hvor et fravalg af behandling er med til at øge uligheden i
sundhed.
Danske Handicaporganisationer
understreger, at lovforslaget om en midlertidig
sænkelse af tilskudsgrænserne ikke på nogen måde løser det generelle problem med,
at borgere med handicap og kroniske sygdomme har vanskeligt ved at betale for
deres medicin og anden behandling. Foreningen opfordrer derfor på det kraftigste til,
Side 5
L 55 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
at der ud over den midlertidige håndsrækning igangsættes et arbejde med at se på
egenbetaling af medicin og behandling generelt.
3F
anbefaler, at der tages flere initiativer, der kan fremtidssikre området, og at en
sådan fremtidig løsning ud over at se på medicintilskudsgrænsen eller alternativt en
indtægtsgraduering af medicintilskuddet, også kan bestå i at justere i det nuværende
system, så man ikke på samme måde som i dag står med en uforholdsmæssig stor
medicinudgift på et tilfældigt tidspunkt på året.
Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM)
understreger, at lovforslaget er
et kortvarigt plaster på såret, og at der derfor meget vel kan vise sig at være behov
for at forlænge den midlertidige ordning ud over 2023.
Rådet for Socialt Udsatte
fremhæver, at 3.075 kroner om året fortsat er mange
penge for mennesker, der fx lever af kontakthjælp, og at det øgede tilskud ikke vil
forhindre, at receptpligtig medicin bliver fravalgt med risiko for dårligere sundhed.
Rådet anbefaler derfor, at midlerne til nedsættelse af grænsen for fuldt tilskud til alle
i stedet målrettes de mennesker, der har de laveste indkomster.
Manderådets Udvalg for Familieret
anbefaler, at regeringen og Folketinget generel
tilstræber at begrænse brugen af midlertidig dyrtidsregulering og i stedet søger at
etablere varige, målrettede og transparente tilskudsordninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet konstaterer, at det ikke er inden for formålet med
lovforslaget at etablere en permanent ordning med sænkede udgiftsgrænser for fuld
medicintilskudsdækning eller at udvide den foreslåede ordning til andre områder end
tilskudsberettiget medicin. Lovforslaget er en udmøntning af ”Aftale om
inflationshjælp”, hvormed der blev afsat 125 mio. kr. til midlertidigt at sænke
egenbetalingen for borgere med høje medicinudgifter. Det er således heller ikke inden
for rammerne af aftalen at sænke udgiftsgrænserne yderligere.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”,
at regeringen vil gennemlyse ordningerne for medicintilskud til forskellige grupper
med henblik på, at socialt udsatte og børn og unge i udsatte familier mv. får den
nødvendige medicin.
2.1.3.
Begrænset inflation for lægemidler
Danmarks Apotekerforening
bemærker, at lægemidler ikke er omfattet af den
aktuelle, høje inflation, og at priserne på tilskudsberettigede, receptpligtige
lægemidler således i 2022 alene steg med 1,1 pct.
Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM)
bemærker, at det ikke er
stigende prisstigninger, men derimod prisstigninger på andre områder og dermed
generelle økonomiske udfordringer for mange borgere, som er årsagen. Foreningen
konstaterer, at medicin er et af de få områder, hvor den høje inflation ikke er slået
igennem, men hvor priserne gennem det seneste år fortsat har været lave og stabile.
2.1.4.
Betydning for andre sociale ordninger
Psykiatrifonden
vurderer det positivt, at der tages sociale hensyn, så mennesker,
som modtager de anførte former for støtte efter serviceloven, behandles på lige fod.
Side 6
L 55 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Handicaporganisationer
finder det helt afgørende, at den midlertidige hjælp,
som gives i 2023, ikke må have den konsekvens, at borgere trækkes i ydelser efter
andre lovgivninger. Foreningen noterer sig derfor mig tilfredshed, at det fremgår
eksplicit, at lovforslaget ikke må have utilsigtede konsekvenser for borgere, der er
bevilget eller ansøger om merudgiftsydelse eller servicelovens §§ 41 og 100, og at
kommunerne i deres beregning og eventuelle omberegning skal se bort fra det
midlertidigt sænkede tilskudsloft.
Diabetesforeningen
roser den foreslåede ændring af serviceloven angående
merudgifter efter §§ 41 og 100 og finder det afgørende for, at de ændrede
tilskudsgrænser for medicintilskud ikke medfører utilsigtede konsekvenser.
Foreningen opfordrer til, at der fra politisk side tages initiativ til at sænke
bagatelgrænsen for at få bevilget merudgifter efter §§ 41 og 100, og fremhæver, at
bagatelgrænsen hvert år stiger, hvilket medfører, at flere og flere oplever ikke at
opfylde betingelserne og dermed belastes økonomisk af at leve med kronisk sygdom.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er uden for formålet med
lovforslaget at medfører ændringer i ordningen for kompensation for merudgifter
efter sundhedslovens §§ 41 og 100, men blot at sikre, at den foreslåede midlertidige
sænkning af medicintilskudsgrænserne ikke har utilsigtede konsekvenser for
ordninger efter anden lovgivning end sundhedsloven.
2.1.5.
Forskellig effekt som følge af individuelle tilskudsperioder
Danske Seniorer
vurderer, at det vil skabe uretfærdighed, at medicintilskuddene kan
reguleres i ordningens periode, idet det vil være en tilfældighed, om en borger har
købt medicin i en ”billig” eller en ”dyr” periode. Foreningen påpeger videre, at
tilskuddets størrelse formentlig vil afhænge af, hvor i cyklen borgeren befinder sig,
når loven træder i kraft, fordi de etårige individuelle cykler skal spille sammen med
de 9 måneder, loven skal løbe.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter, at det, at den foreslåede ordning gælder
for perioden fra den 3. april 2023 til den 31. december 2023, bevirker, at effekten af
de sænkede udgiftsgrænser vil ramme borgerne forskelligt afhængigt af, hvor de er i
deres individuelle tilskudsperioder. Dette vil også gøre sig gældende, såfremt det
bliver nødvendigt at justere udgiftsgrænserne for at nå det aftalte udgiftsniveau på
125 mio. kr.
Ministeriet vurderer, at det ikke er muligt at implementere en midlertidig sænkelse af
egenbetalingen for borgere med høje medicinudgifter inden for rammerne af det
eksisterende tilskudssystem, uden at det vil ramme forskelligt afhængigt af, hvor
borgeren er i sin tilskudsperiode. Med lovforslaget foreslås ordningen implementeret i
det eksisterende medicintilskudssystem af hensyn til hurtigst muligt at kunne træde i
kraft.
Ministeriet henviser i øvrigt til lovforslagets bemærkninger for en beskrivelse af
ordningens samspil med de individuelle tilskudsperioder.
2.1.6.
Solnedgangsklausul
Manderådets Udvalg for Familieret
opfordrer til, at brugen af solnedgangsklausuler
generelt minimeres, og at den nødvendige fleksibilitet i stedet indbygges i
Side 7
L 55 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
lovgivningen f.eks. ved en varig bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren i
forening med Folketingets Sundhedsudvalg eller lignende fleksibel ordning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager bemærkningen til efterretning, men vurderer
ikke at det af hensyn til den ønskede hastebehandling af lovforslaget kan begrundes
at etablere en permanent bemyndigelsesbestemmelse.
Side 8