Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 53 Bilag 1
Offentligt
2670662_0001.png
3. marts 2023
J.nr. 2022 - 14760
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og ejendomsvurderingsloven
(Indførelse af godtgørelse af tinglysningsafgift for pant tinglyst til sikkerhed for lån til ud-
skiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde efter Klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022 af 25. juni 2022, fremrykket kategorisering af visse ejendomme
m.v.).
Det bemærkes, at forslaget om fremrykket kategorisering af visse ejendomme m.v. har
været i høring som en del af forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kom-
munal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og
inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dæk-
ningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag
i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af an-
tallet af dommere i Landsskatteretten m.v.). Efter høringen er forslaget dog blevet indar-
bejdet i nærværende lovforslag, da det som følge af udsendelsesplanen for ejendomsvur-
deringerne er nødvendigt, at reglerne træder i kraft senest den 11. april 2023.
For høringsparter, der har afgivet høringssvar til begge lovforslag, er høringsparten angi-
vet to gange med angivelse af, hvad høringssvaret angår. Hvis ikke andet er angivet, er
høringssvaret afgivet til den del af nærværende lovforslag, der omhandler ændringen af
tinglysningsafgiftsloven (indførelse af fritagelse for tinglysningsafgift ved tinglysning af
pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmnings-
kilde).
De dele af høringssvarene til ovennævnte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov
om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, som
ikke vedrører forslaget om fremrykket kategorisering af visse ejendomme m.v., vil blive
kommenteret i høringsskemaet til det nævnte lovforslag, når det fremsættes.
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomskredit støtter lov-
forslaget, idet tinglysningsafgifterne
ved tinglysning af pant, vejer tungt i
forhold til lånenes typisk forven-
tede størrelse på 75.000 kr. til
125.000 kr.
Det bemærkes, at der indføres en
godtgørelsesordning. Der henvises i
øvrigt til kommentarerne til hø-
ringssvaret fra Finans Danmark
vedrørende den foreslåede godtgø-
relsesordning.
Dansk Ejendomskredit bemærker,
at den foreslåede fritagelse kun vil
gælde for banklån. Ifølge Dansk
Ejendomskredit skyldes det, at un-
derpant i et ejerpantebrev kan ting-
lyses i én og samme anmeldelse
som selve ejerpantebrevet, hvorfor
både underpantet og ejerpantet kan
fritages for tinglysningsafgift. Når
almindelige pantebreve skal under-
pantsættes, er det imidlertid nød-
vendigt først at tinglyse pantebrevet
og derefter tinglyse underpantet.
Da underpantsætningen i disse situ-
ationer ikke kan ske i samme an-
meldelse som selve pantebrevet,
skal der betales fast afgift ved un-
derpantsætningen.
Det betyder ifølge Dansk Ejen-
domskredit, at pantebrevslån til de
fritagne formål, hvor der sker en
underpantsætning af pantebrevet,
koster 1.825 kr. i afgift.
Denne forskelsbehandling er ifølge
Dansk Ejendomskredit urimelig og
konkurrenceforvridende.
Lovforslaget er blevet tilpasset, såle-
des at den afgift, der skal betales
ved underpantsætning af alminde-
lige pantebreve, ligeledes kan godt-
gøres. Det bemærkes, at hvis sikker-
heden for et lån omfattet af ordnin-
gen opnås ved tinglysning af et un-
derpant i et eksisterende tinglyst
ejerpantebrev, vil tinglysningen af
dette nye underpant ligeledes kunne
godtgøres.
Dansk Ejendomskredit mener ikke,
at lovforslaget og tinglysningsaf-
giftsloven skal rettes, men at ting-
lysningssystemet skal konsekvens-
tilrettes således, at det er muligt at
Det bemærkes, at denne problema-
tik ligger uden for formålet med
lovforslaget, og at der har været dia-
log mellem Skatteministeriet og
Side 2 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
oprette underpant i et pantebrev på
samme anmeldelse som selve pan-
tebrevet.
Dansk Ejendomskredit har beskre-
vet problematikken overfor Skatte-
ministeriet i deres vedlagte notat af
7. juni 2021.
Dansk Ejendomskredit om den an-
førte problematik.
Dansk Ejendomsmæg-
lerforening
Høringssvar vedr.
forslag om ændring
af ejendomsvurde-
ringsloven
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at der planlægges en hø-
ringsindsats for at få kategoriseret
aktuelt landbrugsvurderede ejen-
domme korrekt. Dansk Ejendoms-
mæglerforening forstår denne ind-
sats således, at der gives 2 ugers be-
tænkningstid for de berørte, uden at
disse får andre oplysninger end,
hvad der kan lægges til grund for
kategoriseringen. Dansk Ejendoms-
mæglerforening opfordrer kraftigt
til, at der samtidigt gives oplysning
om konsekvenserne af at være kate-
goriseret som den ene eller anden
type, fx ved modelberegninger, ty-
peeksempler eller andre konse-
kvensbeskrivelser, der sikrer, at in-
gen foretager et valg i blinde.
Behovet for en grundig kommuni-
kation i forbindelse med udsendel-
sen af de foreslåede afgørelser om
kategorisering kan tiltrædes. Det
kan i den forbindelse oplyses, at
Vurderingsstyrelsen har stort fokus
på at forberede, hvordan kommuni-
kationen kan tilrettelægges, så ejerne
vejledes bedst muligt om kategori-
seringens betydning mv., og at det
af Dansk Ejendomsmæglerforening
anførte vil indgå i disse overvejelser.
Herudover vil der i forbindelse med
tilrettelæggelsen af kommunikatio-
nen ske inddragelse af interessent-
organisationer på området. En vig-
tig del af kommunikationen vil
være, at både agterskrivelsen om ka-
tegoriseringen og afgørelsen herom
vil indeholde udførlig vejledning om
bl.a. overgangsordningen, kategori-
seringens skattemæssige betydning,
omstændigheder der kan medføre
bortfald af overgangsordningen, og
hvilke muligheder der vil være for at
klage over kategoriseringen.
Dansk Skovforening
Høringssvar vedr.
forslag om ændring
af ejendomsvurde-
ringsloven
Dansk Skovforening bemærker, at
med den fremrykkede kategorise-
ring af ejendommene, uden at eje-
ren kender niveauet for den nye
vurdering, er det væsentligt, at
ejerne vejledes grundigt om
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening
om, at Vurderingsstyrelsen har stort
fokus på at forberede, hvordan
kommunikationen om kategorise-
ringen kan tilrettelægges, så ejerne
Side 3 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
konsekvenserne af en eventuelt æn-
dret kategorisering, herunder mulig-
heden for at vælge overgangsord-
ning, og i hvilke tilfælde at over-
gangsordningen vil bortfalde.
vejledes bedst muligt om kategori-
seringens betydning mv. Det af
Dansk Skovforening anførte vil
indgå i disse overvejelser.
Dansk Skovforening bemærker, at
skov- og landbrugsejendomme ad-
skiller sig fra andre erhvervsejen-
domme ved, at produktionsjorden
typisk er virksomhedens største ak-
tiv, og at dette er afspejlet i ejen-
domsvurderingsloven, hvor de har
deres egen kategorier. Større kom-
binerede skov- og landbrugsejen-
domme har typisk samtidigt en stor
bygningsmasse og ofte en række
fritliggende boliger, der tidligere
blev brugt til ansatte, men i dag
ofte lejes ud. For de boliger, der er
beliggende på fredskovspligtige are-
aler, bemærker Dansk Skovfor-
ening, at der her er tale om boliger,
der som følge af skovlovens be-
stemmelser ikke kan omsættes frit.
Dansk Skovforening mener derfor,
at udlejning af disse bør betragtes
som en del af skovdriften i forhold
til kategoriseringen, ligesom værdi-
ansættelsen bør tage højde for, at
de ikke kan omsættes frit og derfor
har en lavere værdi.
Med lovforslaget vil der ske en
fremrykning af kategoriseringen af
visse ejendomme, ligesom der vil
ske en udvidelse af overgangsord-
ningen, der giver mulighed for at
fastholde kategoriseringen efter det
gamle ejendomsvurderingssystem.
Lovforslaget vil derimod ikke ændre
på reglerne om kriterierne for kate-
goriseringen og betydningen heraf
for værdiansættelsen af ejendom-
men. Det af Dansk Skovforening
anførte herom falder uden for ram-
merne af dette lovforslag.
Dansk Skovforening har herudover
en række generelle bemærkninger
og spørgsmål samt konkrete be-
mærkninger til enkelte bestemmel-
ser:
Side 4 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Generelle bemærkninger
Dansk Skovforening bemærker, at
for skovbruget vil det som ud-
gangspunkt ikke være implemente-
ringen af det nye boligbeskatnings-
system, der skaber de største æn-
dringer for skovejerne. Det er i ste-
det den tidligere ændring af ejen-
domsvurderingsloven, der betyder,
at der ikke længere skal fastsættes
en ejendomsværdi for skov- og
ejendomme (ejendomsvurderings-
lovens § 10), men at ejeren kan for-
anledige dette, hvis det skal anven-
des i forbindelse med generations-
skifter til fastsættelse af bo- eller ga-
veafgift (ejendomsvurderingslovens
§ 11)
en såkaldt § 11-vurdering.
Med lovforslaget vil der ske en
fremrykning af kategoriseringen af
visse ejendomme, ligesom der vil
ske en udvidelse af overgangsord-
ningen, der giver mulighed for at
fastholde kategoriseringen efter det
gamle ejendomsvurderingssystem.
Det af Dansk Skovforening anførte
falder uden for rammerne af dette
lovforslag.
Dansk Skovforening bemærker, at
fravær af en løbende ejendomsvær-
divurdering skaber en stor usikker-
hed og gør det særdeles vanskeligt
at forudberegne konsekvenserne af
et generationsskifte. Derved stilles
land- og skovbrugsejendomme i en
langt mere usikker situation end an-
dre ejendomskategorier, hvilket er
et retssikkerhedsmæssigt problem,
som yderligere forstærkes af, at
planlægningen af et generations-
skifte ofte vil tage flere år og kan
medføre behov for nye ejendoms-
vurderinger i forløbet, da den kon-
kret fastsatte ejendomsvurdering
kun vil være gældende i maksimalt
2 år.
Med lovforslaget vil der ske en
fremrykning af kategoriseringen af
visse ejendomme, ligesom der vil
ske en udvidelse af overgangsord-
ningen, der giver mulighed for at
fastholde kategoriseringen efter det
gamle ejendomsvurderingssystem.
Det af Dansk Skovforening anførte
falder uden for rammerne af dette
lovforslag.
Dansk Skovforening bemærker, at
for skovejendomme vil anvendel-
sen af vurderingsnormen i
Med lovforslaget vil der ske en
fremrykning af kategoriseringen af
visse ejendomme, ligesom der vil
Side 5 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsvurderingslovens § 15
være problematisk, da antallet af
skovhandler i fri handel er begræn-
set, hvorfor der dels ikke nødven-
digvis findes skovhandler i lokal-
området inden for de maksimalt 2
år, hvor vurderingen er gældende,
dels fordi skove varierer betydeligt i
forhold til den konkrete træarts- og
aldersklassefordeling, vedmasseni-
veau, jagtværdi mv. Dansk Skovfor-
ening indskærper derfor behovet
for, at der anvises og anvendes en
reel og gennemskuelig metode til
værdiansættelse af skovejendomme,
hvilket fx kunne være en model,
hvor der ud fra objektive ejen-
domsdata (areal, jordbundstype,
træarts- og AKL-fordeling, belig-
genhed m.m.) foretages en drifts-
økonomisk værdiberegning.
ske en udvidelse af overgangsord-
ningen, der giver mulighed for at
fastholde kategoriseringen efter det
gamle ejendomsvurderingssystem.
Det af Dansk Skovforening anførte
falder uden for rammerne af dette
lovforslag.
Dansk Skovforening påpeger, at
ejendomsvurderingsloven har den
grundlæggende uhensigtsmæssig-
hed, at den gør jordanvendelsen
meget statisk, hvilket ikke er syn-
derligt hensigtsmæssigt i en foran-
derlig verden. Ændringerne af ejen-
domsvurderingsloven betyder, at
der ikke kan ske omvurdering af
grundværdien for skov- og land-
brugsejendomme i de tilfælde, hvor
der sker ændringer i anvendelsen af
produktionsjorden. Det kan fx
være, når skov i drift i stedet udlæg-
ges til urørt skov eller, hvis der sker
skovrejsning på fx landbrugsjord. I
disse tilfælde vil arealerne grund-
værdimæssigt fortsat indgå i vurde-
ringen som hhv. produktive land-
eller skovbrugsbrugsarealer med
fortsat høje jordskatter.
Med lovforslaget vil der ske en
fremrykning af kategoriseringen af
visse ejendomme, ligesom der vil
ske en udvidelse af overgangsord-
ningen, der giver mulighed for at
fastholde kategoriseringen efter det
gamle ejendomsvurderingssystem.
Det af Dansk Skovforening anførte
falder uden for rammerne af dette
lovforslag.
Side 6 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skovrejsning eller driftsændringer i
eksisterende skov vil således ikke
føre til ændringer i grundværdierne.
Det vil betyde at ejere, der gennem-
fører ændringer af arealanvendel-
sen, fastholdes i en for høj beskat-
ning af arealet i forhold til det
fremtidige indtjeningspotentiale.
Dette vil alt andet lige gøre det van-
skeligere for regeringen at nå sine
målsætninger om rejsning af yderli-
gere 250.000 hektar skov, omlæg-
ning af produktionsarealer til natur-
og biodiversitet, øget plantning af
løvskov mv.
§ 3
ændringer til ejendomsvurderingsloven
Dansk Skovforening bemærker, at
lovforslaget bl.a. har til formål at
fastsætte kriterier for foreløbige
vurderinger for 2022/2023-vurde-
ringerne således, at de kan udgøre
beskatningsgrundlaget fra den 1. ja-
nuar 2024 og frem til de endelige
vurderinger forventes at foreligge
2025/2026, og at kategoriseringen
af ejendomme efter ejendomsvur-
deringslovens § 3 som følge heraf
fremrykkes. Dansk Skovforening
bemærker i den forbindelse, at æn-
dringer i kategorisering vil give mu-
lighed for valg af overgangsordning
efter ejendomsvurderingslovens §
83, og derfor vil der ifølge bemærk-
ningerne til loven være behov for at
fremrykke kategoriseringen for at
sikre, at de berørte ejendomsejere
forud for modtagelse af den forelø-
bige vurdering
har mulighed for
at få vished om, hvorvidt de er om-
fattet af overgangsordningen, og i
så fald mulighed for at tilvælge
denne. Dansk Skovforening finder,
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening
om, at Vurderingsstyrelsen har stort
fokus på at forberede kommunikati-
onsindsatsen i forbindelse med ka-
tegoriseringen, og at både agterskri-
velsen og afgørelsen om kategorise-
ring vil indeholde vejledning om
bl.a. kategoriseringens skattemæs-
sige betydning.
Side 7 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at dette er relevant, men at der er
behov for tydelig vejledning af
lodsejerne i forhold til betydningen
af kategoriseringen og eventuelt
valg af overgangsordning for be-
skatning
både i forhold til ejen-
domsbeskatning og anden beskat-
ning relateret hertil som fx ejen-
domsavancebeskatning.
Konkrete bemærkninger
Til nr. 17, 18 og 19
Dansk Skovforening henviser til, at
der som
følge af den fremskudte ka-
tegorisering med forslagets nr. 17 og
18 indføres bestemmelser om, at hvis
ejendommen har været ejet af flere
ejere i de enkelte vurderingsår, og der
træffes afgørelse om, at ejendommen
skal ændre kategorisering fra skov-/
landbrugsejendom til ejerbolig eller
omvendt, skal valg af brug af over-
gangsordning træffes i enighed mel-
lem ejerne. Beslutningen om valg af
overgangsordning skal endvidere
træffes i forbindelse med kategorise-
ringen og inden for en kort frist (in-
den for fristen til at påklage kategori-
seringen jf. bemærkninger til lov-
forslagets § 3, nr. 19).
Dansk Skov-
forening påpeger i den forbindelse,
at der
meget vel kan opstå situatio-
ner, hvor det kan være svært at nå til
enighed (fx i de tilfælde, hvor den
tidligere ejer er død), og at det ikke
fremgår tydeligt af lovforslaget eller
bemærkningerne, hvordan det skal
løses i de tilfælde, hvor der ikke kan
opnås enighed mellem flere ejere.
Dansk Skovforening bemærker her-
udover, at ovennævnte bestem-
melse begrundes med, at det af
Som det fremgår af lovforslaget, er
det i dag kun den aktuelle ejer
dvs. den ejer, der ejer ejendommen,
når 2021-ejendomsvurderingen
modtages
der kan vælge at an-
vende overgangsordningen. Tidli-
gere ejere har derfor ikke indfly-
delse på valget. Dette medfører, at
den aktuelle ejers valg af kategori
efter overgangsordningen kan få
indflydelse på en tidligere ejers be-
skatning, hvis der er sket ejerskifte i
perioden fra vurderingsterminen
den 1. marts 2021 til udsendelsen af
vurderingsmeddelelsen.
Med lovforslaget foreslås det at ud-
vide overgangsordningen, så der i
højere grad gives mulighed for, at
også tidligere ejere kan træffe et valg
for de vurderingsår, hvor vedkom-
mende har ejet ejendommen. Dog
er der en systemmæssig begræns-
ning, der gør, at ejendomme som
udgangspunkt kun kan henføres til
én kategori i det samme vurde-
ringsår. Af den grund var der i hø-
ringsversionen af lovforslaget lagt
op til, at ejerne i det enkelte vurde-
ringsår skulle være enige om valget i
henhold til overgangsordningen, og
Side 8 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
administrative årsager kun er muligt
at henføre en ejendom til én kate-
gori i samme vurderingsår. Da kate-
goriseringen kan få væsentlig betyd-
ning for den enkeltes beskatning,
og at mængden af ejendomme, der
er solgt mange gange inden for et
vurderingsår siden 1. marts 2021, er
begrænset, finder Dansk Skovfor-
ening, at det bør være muligt at til-
godese ejerne, således at det i over-
gangsperioden vil være muligt at
alle ejere i et givet vurderingsår frit
og uafhængigt af de andre ejere kan
vælge eller fravælge overgangsord-
ningen.
at ejendommen i det pågældende
vurderingsår i tilfælde af manglende
enighed ville skulle henføres til den
”rigtige” kategori, dvs. kategorien i
henhold til reglerne i den nye ejen-
domsvurderingslov.
Med henblik på at undgå uhensigts-
mæssige konsekvenser i forhold til
ejendomsavancebeskatning, i til-
fælde af at en tidligere ejer ikke kan
blive enig med den nye om valget
efter overgangsordningen for ejer-
skifteåret, er der dog foretaget en
justering af lovforslaget. Justerin-
gen, der vil skulle håndteres manu-
elt af Skatteforvaltningen pga. oven-
nævnte systemmæssige begrænsnin-
ger, vil indebære, at det vil være eje-
ren pr. 31. december i det enkelte
vurderingsår, der vil kunne træffe
valget efter overgangsordningen for
det pågældende vurderingsår, uden
at der vil gælde et krav om enighed
med tidligere ejere i ejerskifteåret.
Samtidigt vil tidligere ejere i ejerskif-
teåret, der med justeringen ikke vil
få indflydelse på valget i ejerskifte-
året, i stedet få mulighed for at
træffe et selvstændigt valg efter
overgangsordningen, der dog kun
vil få virkning for den tidligere ejer
selv i forhold til ejendomsavancebe-
skatningsloven.
Dansk Skovforening bemærker, at
det fremgår af bemærkningerne til
nr. 19, at konsekvenserne ved frem-
rykningen af kategoriseringen også
vil betyde fremrykning af valg af
overgangsordning, og at de berørte
ejendomme dermed ikke vil blive
tilbudt et nyt valg i forbindelse med
Det kan tiltrædes, at der er behov
for at vejlede herom i forbindelse
med de foreslåede afgørelser om ka-
tegorisering.
Side 9 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
den endelige 2021-vurdering.
Dansk Skovforening påpeger i den
forbindelse, at er vigtigt, at dette
fremgår klart i vejledningen til
ejerne.
Dansk Skovforening bemærker, at
reglerne for benyttelse af over-
gangsordningen fremgår af ejen-
domsvurderingslovens § 83, og at
det af bestemmelsens stk. 4 frem-
går, at hvis ejendommen ændres i
en sådan grad, at den skal omvurde-
res (fx ved om- og tilbygning), bort-
falder overgangsordningen. Det er
imidlertid ganske få ændringer, der
skal til for, at overgangsordningen
bortfalder, hvilket vil fratage ejere
muligheder for renovering og ud-
viklingen af deres ejendomme, da
de ellers risikerer at få ændret deres
beskatning væsentligt.
Allerede af reglerne i dag følger det,
at overgangsordningen vil kunne
bortfalde, når der sker ændringer af
en ejendom, som medfører en om-
vurdering omfattet af ejendomsvur-
deringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7.
Som det fremgår af lovforslaget, vil
overgangsordningen dog kun bort-
falde, hvis ændringen sker på eje-
rens foranledning, eller hvis ejeren
har haft indflydelse på ændringen.
Det bemærkes, at der med lov-
forslaget ikke lægges op til at ændre
på reglerne herom.
Dansk Skovforening bemærker, at i
det hele taget bliver vejledningsind-
satsen væsentlig, så konsekvenserne
af kategoriseringen og valg af over-
gangsordning fremstår tydeligt for
ejerne. Dansk Skovforening henvi-
ser i den forbindelse til, at der i til-
fælde med flere ejere i samme vur-
deringsår kan være forskellige inte-
resser mellem to ejere. Da skov-
ejendomme vil have de samme ud-
fordringer som landbrugsejen-
domme, henviser Dansk Skovfor-
ening til høringssvaret fra Landbrug
og Fødevarer, der opstiller en
række scenarier for de situationer
og efterlyser klarhed over
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening
om, at Vurderingsstyrelsen har stort
fokus på at forberede kommunikati-
onsindsatsen i forbindelse med ka-
tegoriseringen.
For så vidt angår det anførte om
kommunikationsindsatsen i forhold
til kravet om enighed om valget i
henhold til overgangsordningen,
henvises der til kommentaren oven-
for om, at lovforslaget på dette
punkt er justeret, så der ikke læn-
gere kræves enighed med tidligere
ejere i indkomståret.
Side 10 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lovforslagenes konsekvenser i de
opstillede scenarier.
Til nr. 22
Dansk Skovforening finder det po-
sitivt, at forslag til ejendomsvurde-
ringslovens § 83 a, stk. 2, sikrer, at
der forud for afgørelsen om katego-
riseringen vil ske inddragelse af den
eller de, der pr. 1. marts 2021 ejede
ejendommen, og den eller de, der
efter den 1. marts 2021 måtte have
erhvervet ejendommen, ved frem-
sendelse af en agterskrivelse efter
reglerne i skatteforvaltningslovens §
20. Det giver ejerne mulighed for at
komme med supplerende oplysnin-
ger, der kan være relevante for ejen-
dommens kategorisering, før der
træffes afgørelse herom. Dansk
Skovforening bemærker dog, at fri-
sten for partshøringen efter skatte-
forvaltningslovens § 20, stk. 2, er
sat til mindst 15 dage regnet fra da-
teringen, og at fristen forventes
holdt på de 15 dage. Dansk Skov-
forening påpeger i den forbindelse,
at mange skovejere, der vil blive
omfattet af en ny kategorisering, vil
have behov for at søge sagkyndig
bistand, hvorfor 15 dage vil være en
urimelig kort frist, der blot risikerer
at medføre langt flere klagesager,
hvilket ikke kan være i Skattemini-
steriet og Vurderingsstyrelsens inte-
resse. Dansk Skovforening foreslår
derfor at der fastsættes en hørings-
frist på minimum 4 uger.
Som det fremgår af lovforslaget, er
formålet med den fremrykkede ka-
tegorisering bl.a. at opnå afklaring
af ejendommenes kategorisering ef-
ter det nye ejendomsvurderingssy-
stem, før der senere i år udsendes
foreløbige 2022-/2023-vurderinger
efter reglerne i de lovforslag, som
vil blive fremsat i april 2023.
Vurderingsstyrelsen har i den for-
bindelse oplyst, at det ikke vil være
muligt at forlænge den nævnte frist
for partsinddragelse
der svarer til
den normale frist herfor i Skattefor-
valtningens agterskrivelser
da tids-
planen for udsendelsen af de nye
ejendomsvurderinger er stram. En
forlængelse af fristerne vil derfor
medføre risiko for, at der kan ikke
kan opnås afklaring af ejendomme-
nes kategorisering, herunder ejernes
ønske om at anvende overgangsord-
ningen, før de foreløbige vurderin-
ger udsendes.
Dansk Skovforening bemærker her-
udover, at afgørelsen om kategori-
sering kan påklages til
Der henvises til kommentaren
ovenfor om, at tidsplanen for ud-
sendelsen af de nye
Side 11 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skatteankeforvaltningen med en
frist på 6 uger. Dansk Skovforening
formoder, at skatteankeforvalt-
ningslovens § 35 h, stk. 3, med mu-
ligheden for, at Skatteankeforvalt-
ningen kan tilkalde sagkyndige til at
yde bistand i sager om vurdering af
fast ejendom, gælder, da vurderin-
gen af, hvorvidt en skovejendom vil
opfylde kriterier for at blive katego-
riseret som skovejendom, ofte vil
kræve skovbrugskendskab.
ejendomsvurderinger er stram, og at
det derfor ikke vil være muligt at
udskyde fristen for partsinddragelse.
Det samme gælder i forhold til den
nævnte frist for klage over kategori-
seringen.
Danske Advokater
Høringssvar vedr.
forslag om ændring
af ejendomsvurde-
ringsloven
Danske Advokater henviser til, at
det med følgelovforslagets § 3, nr.
17, foreslås at indsætte en ny be-
stemmelse i ejendomsvurderingslo-
vens § 83, stk. 2, 2. pkt., med føl-
gende ordlyd:
»Hvis ejendommen i perioden fra
og med den 2. marts 2021 til og
med den dato, hvor told- og skatte-
forvaltningen som led i en vurde-
ring eller i medfør af § 83 a træffer
afgørelse om, hvilken kategori en
ejendom skal henføres til, har skif-
tet ejer en eller flere gange, træffes
valget efter 1. pkt. særskilt for de
enkelte vurderingsår i perioden, og
alle, der i vurderingsåret har ejet
ejendommen, skal i enighed vælge,
at ejendommen i det pågældende
vurderingsår fortsat skal vurderes
som landbrugsejendom eller skov-
ejendom.«
Danske Advokater henviser herud-
over til, at det med følgelovforsla-
gets § 3, nr. 18, foreslås at indsætte
en ny bestemmelse i ejendomsvur-
deringslovens § 83, stk. 3, 2. pkt.,
med følgende ordlyd:
Side 12 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
»Hvis ejendommen i perioden fra
og med den 2. marts 2021 til og
med den dato, hvor told- og skatte-
forvaltningen som led i en vurde-
ring eller i medfør af § 83 a træffer
afgørelse om, hvilken kategori en
ejendom skal henføres til, har skif-
tet ejer en eller flere gange, træffes
valget efter 1. pkt. særskilt for de
enkelte vurderingsår i perioden, og
alle, der i vurderingsåret har ejet
ejendommen, skal i enighed vælge,
at ejendommen i det pågældende
vurderingsår fortsat skal vurderes
som ejerbolig.«
Danske Advokater bemærker i for-
hold til ovennævnte foreslåede be-
stemmelser, at det må være termi-
nen for den første nye vurdering af
ejendommen, der danner udgangs-
punktet for afgræsningen af kred-
sen, der kan træffe valg om katego-
riseringen i det nye ejendomsvurde-
ringssystem, eftersom ejer pr. 1.
marts 2021 er berettiget til at klage
over den nye vurdering. Danske
Advokater mener således, at det af-
gørende må være, om ejendommen
i perioden fra og med den 1. marts
2021 til og med Skatteforvaltnin-
gens afgørelse om kategoriseringen
har skiftet ejer.
Som det fremgår af lovforslaget, er
det efter de gældende regler kun
den aktuelle ejer, der kan træffe val-
get i henhold til overgangsordnin-
gen, uanset at valget vil få skatte-
mæssig virkning tilbage fra og med
den 1. marts 2021, hvorved valget
kan få virkning for evt. tidligere
ejere i perioden.
Formålet med de nævnte bestem-
melser er således
i det omfang at
ejendommen har skiftet ejer den 2.
marts 2021 eller senere
at give de
tidligere ejere i perioden bedre mu-
lighed for at vælge kategori med
virkning for det eller de vurde-
ringsår, hvor den pågældende har
ejet ejendommen.
Hvis det seneste ejerskifte er sket
den 1. marts 2021 eller tidligere, vil
der ikke være noget behov herfor,
da valget efter overgangsordningen i
det tilfælde kun vil få virkning for
den aktuelle ejer. Dette er
Side 13 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
baggrunden for, at det i de nævnte
bestemmelser er foreslået, at perio-
den omfattet af bestemmelserne
skal løbe fra og med den 2. marts
2021 fremfor den 1. marts 2021.
Hvis kategoriseringen sker som led
i en afgørelse om vurdering, må der
(uændret) være tale om en beslut-
ning. Derimod vil der kunne træffes
en særskilt afgørelse om kategorise-
ring, hvis kategorisering ikke sker
som led i en afgørelse om vurde-
ring. Danske Advokater mener, at
det bør overvejes, om der med den
foreslåede ordlyd åbnes op for, at
der kan hoppes ud og især tilbage
til den oprindelige kategorisering,
efter at ny kategorisering er tilvalgt.
Som det fremgår af lovforslaget,
skal de nævnte bestemmelser sikre,
at der i de tilfælde, hvor ejendom-
men har skiftet ejer den 2. marts
2021 eller senere, vil være mulighed
for, at der kan træffes særskilte valg
i henhold til overgangsordningen
for de enkelte vurderingsår i perio-
den. Dette vil betyde, at der fx vil
kunne træffes to forskellige valg ef-
ter overgangsordningen med virk-
ning for henholdsvis 2021 og 2022.
Danske Advokater påpeger, at det
synes modsat at være en, alternativ,
beskeden ændring af gældende reg-
ler, at det fortsat er et krav for at
blive i gammel kategorisering efter
vurderingsloven, at alle ejere, der
har ejet en ejendom fra og med den
1. marts 2021, skal være enige
derom (valg af gammel kategorise-
ring). Det kan overvejes, at det for-
hold, at der nu kan være efterføl-
gende ejere kan begrunde en æn-
dring af det oprindelige udgangs-
punkt (at alle ejere skal være enige,
hvis gammel kategorisering skal
kunne vælges).
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at lov-
forslaget er justeret, så der ikke læn-
gere vil gælde et krav om, at nye
ejere og tidligere ejere i et ejerskif-
teår vil skulle være enige om valget i
henhold til overgangsordningen, og
at det i stedet vil være ejerkredsen
den 31. december i det pågældende
vurderingsår, der vil kunne træffe
valget alene.
Danske Advokater anfører, at
umiddelbart kunne den foreslåede
ændring af stk. 2, under hensynta-
gen til det ovenfor anførte, og uden
Der henvises til kommentarerne
ovenfor om begrundelsen for den
foreslåede ordlyd og om justeringen
Side 14 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at ændre de oprindelige præmisser
for muligheden for at vælge, være
formuleret således:
»Hvis ejendommen i perioden fra
og med den 1. marts 2021 til og
med den dato, hvor told- og skatte-
forvaltningen træffer afgørelse om
vurderingen pr. 1. marts 2021 eller i
medfør af § 83 a træffer afgørelse
om, hvilken kategori ejendommen
skal henføres til, har skiftet ejer en
eller flere gange, kan ejendommens
ejer eller ejere i den nævnte periode
i enighed vælge, at ejendommen i
det pågældende vurderingsår fortsat
skal vurderes som landbrugsejen-
dom eller skovejendom.«
Danske Advokater anfører herud-
over, at den foreslåede ændring af
stk. 3 umiddelbart med samme be-
grundelse kunne være formuleret
således:
»Hvis ejendommen i perioden fra
og med den 1. marts 2021 til og
med den dato, hvor told- og skatte-
forvaltningen træffer afgørelse om
vurderingen pr. 1. marts 2021 eller i
medfør af § 83 a træffer afgørelse
om, hvilken kategori en ejendom
skal henføres til, har skiftet ejer en
eller flere gange, kan ejendommens
ejer eller ejere i den nævnte periode
i enighed vælge, at ejendommen i
det pågældende vurderingsår fortsat
skal vurderes som ejerbolig.«
af lovforslaget, hvorved kravet om
enighed med tidligere ejere udgår.
Danske Advokater bemærker, at
der i bemærkningerne bør indarbej-
des en mere udførlig beskrivelse af
betydningen af, at forskellige ejere,
Som det fremgår af lovforslaget, har
forslaget til formål at give tidligere
ejere, der har afstået ejendommen
den 2. marts 2021 eller senere,
Side 15 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
herunder inden for et givent vurde-
ringsår, skal kunne træffe forskel-
lige valg i forhold til kategoriserin-
gen og dermed særligt beskatningen
af samme ejendom. Det bør herun-
der beskrives, hvilken betydning
den foreslåede løsning vil kunne
have i forhold til beregningen af
skatterabat for ejeren af ejendom-
men pr. 31. december 2023. Dan-
ske Advokater vurderer, at disse be-
skrivelser er nødvendige for, at der
kan tages endegyldigt stilling til be-
tydningen af de stillede forslag.
bedre mulighed for at vælge kate-
gori med virkning for det eller de
vurderingsår, hvor den pågældende
har ejet ejendommen. Som det her-
udover fremgår af lovforslaget, vil
de foreslåede afgørelser om katego-
risering blive udsendt i løbet af
2023. Forslaget vil således få betyd-
ning for beskatningen af ejendom-
men i årene 2021-2023. Der vil ikke
med forslaget blive ændret på, at det
fortsat vil være ejerkredsen på det
tidspunkt, hvor den foreslåede afgø-
relse om kategorisering udsendes,
der vil kunne træffe det fremadret-
tede valg i henhold til overgangs-
ordningen, som herefter vil have
virkning, indtil det bortfalder som
følge af fx et nyt ejerskifte. For så
vidt angår regler om skatterabatten,
henvises der til lovforslaget om en
ny ejendomsskattelov, der fremsæt-
tes senere i foråret 2023.
Danske Advokater henviser til, at
der med følgelovforslagets § 3, nr.
19, er foreslået en ny bestemmelse i
ejendomsvurderingslovens § 83,
stk. 4, 2. pkt., med følgende ordlyd:
»Hvis beslutningen om, hvilken ka-
tegori en ejendom skal henføres til,
er truffet uafhængigt af vurderin-
gen, jf. § 83 a, skal valget dog træf-
fes senest ved udløbet af den frist,
inden for hvilken afgørelsen herom
kan påklages.«
Danske Advokater henviser herud-
over til, at der med følgelovforsla-
gets § 3, nr. 20, er foreslået, at det
til nuværende 2. pkt., der under
henvisning til det ovenfor anførte
Side 16 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forslag bliver 3. pkt., tilføjes føl-
gende:
», jf. dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2.
pkt.«
Danske Advokater bemærker
med forbehold for bemærkningerne
ovenfor i forhold til betydningen af
de som nr. 17 og 18 foreslåede æn-
dringer
at ændringen, der er fore-
slået som nr. 19, uden at der behø-
ver at opstå forvirring i forhold til,
om der tages en beslutning eller
træffes en afgørelse, umiddelbart al-
ternativt vil kunne formuleres på
denne måde:
»Hvis der i medfør af § 83 a træffes
særskilt afgørelse om, hvilken kate-
gori en ejendom skal henføres til,
skal valget dog træffes senest ved
udløbet af den frist, inden for hvil-
ken afgørelsen herom kan påkla-
ges.«
Der henvises til kommentarerne
ovenfor. Der ses ikke herudover at
være indholdsmæssige forskelle i
forhold til den foreslåede ordlyd,
hvorfor den i lovforslaget foreslå-
ede ordlyd af bestemmelsen fasthol-
des (dog med enkelte sproglige ju-
steringer i forhold til høringsversio-
nen).
Danske Advokater henviser til, at
der
i forlængelse af ovenstående
med følgelovforslagets § 3, nr. 22,
er foreslået en ny bestemmelse i
ejendomsvurderingslovens § 83 a.
Danske Advokater bemærker hertil,
at det bør fastlægges udtrykkeligt, i
hvilke tilfælde der træffes en beslut-
ning, der ikke kan påklages særskilt,
og i hvilke tilfælde der træffes en af-
gørelse, der kan påklages særskilt.
Danske Advokater påpeger i den
forbindelse, at det forekommer at
være hensigten, at der i de tilfælde,
hvor kategorisering sker med hjem-
mel i den nu foreslåede
Som det fremgår af lovforslaget,
sker kategoriseringen normalt som
led i en vurdering, hvorfor kategori-
seringen kan påklages som led i en
klage over vurderingen. Med lov-
forslaget foreslås det, at Skattefor-
valtningen for visse ejendomme ved
vurderingsterminen pr. 1. marts
2021 skal have mulighed for at
træffe særskilte afgørelser om kate-
gorisering, som også vil kunne på-
klages særskilt, og hvor partsinddra-
gelsen vil ske efter de almindelige
regler i skatteforvaltningsloven om
agterskrivelser.
Side 17 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bestemmelse, og ikke som led i vur-
deringsprocessen, skal træffes en
særskilt forvaltningsretlig afgørelse
om kategorisering. En sådan afgø-
relse skal derfor træffes under over-
holdelse af forvaltningslovens reg-
ler om sagsbehandling og afgørelse.
Dette skal dog, i henhold til forsla-
get, ske under anvendelse af de sær-
lige partshøringsregler, der er fast-
sat i skatteforvaltningslovens § 20.
Danske Advokater påpeger, at en
klage over en sådan afgørelse om
kategorisering, ligesom en klage
over en afgørelse om vurdering, vil
være en klage over en afgørelse, der
er truffet med hjemmel i ejendoms-
vurderingsloven. En klage over en
afgørelse om kategorisering vil der-
for umiddelbart være omfattet af
skatteforvaltningslovens §§ 6, 6 a
og 6 b, der således skal afgøres af et
vurderingsankenævn, medmindre
vurderingsankenævnet henviser sa-
gen til afgørelse i Landsskatteretten
eller skatteankeforvaltningen til af-
gørelse.
Det er korrekt, at da de foreslåede
afgørelser om kategorisering træffes
efter ejendomsvurderingsloven, vil
de være omfattet af skatteforvalt-
ningslovens §§ 6-6 b.
Danske Advokater bemærker her-
udover, at da der ikke er tale om en
afgørelse om vurdering omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 89, vil
de særlige regler i ejendomsvurde-
ringslovens § 89 af ret åbenlyse år-
sager ikke finde anvendelse. Dan-
ske Advokater påpeger, at en sådan
klage derfor som udgangspunkt
ville skulle indgives til Skatteanke-
styrelsen efter reglerne i skattefor-
valtningslovens kapitel 13 a, der
fastlægger de fælles regler om klage,
Det er korrekt, at de foreslåede af-
gørelser om kategorisering ikke vil
kunne anses som en vurdering om-
fattet af ejendomsvurderingslovens
§ 89, og at det derfor vil være de al-
mindelige klageregler, der vil finde
anvendelse. Den foreslåede klage-
frist på 6 uger er
på grund af den
stramme tidsplan for udsendelsen af
de nye ejendomsvurderinger
nød-
vendig for at sikre, at der er afkla-
ring om ejendommenes
Side 18 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
men at der imidlertid med lov-
forslagets § 3, nr. 22, er gjort den
udtrykkelige undtagelse fra de gene-
relt gældende regler, at afgørelser
om kategorisering skal påklages se-
nest 6 uger fra dateringen af afgø-
relsen. Danske Advokater henviser
til, at det er en klagefrist, der er væ-
sentligt kortere end den klagefrist,
der er fastsat i skatteforvaltningslo-
vens § 35 a, stk. 3, der fastlægger en
klagefrist på 3 måneder fra modta-
gelsen af afgørelsen over en afgø-
relse efter ejendomsvurderingslo-
ven.
kategorisering, før de foreløbige
2022-/2023-vurderinger udsendes.
Danske Advokater henviser herud-
over til, at der i lovforslaget er taget
udtrykkeligt stilling til, hvem der
skal modtage meddelelser om en af-
gørelse om kategorisering. Modta-
gerkredsen er således i forslaget af-
grænset til den eller dem, der ifølge
et autoritativt register ejede ejen-
dommen den 1. marts 2021, og den
eller dem, der ifølge et autoritativt
register måtte have erhvervet ejen-
dommen efter den 1. marts 2021.
Denne med forslaget definerede
kreds af modtagere af meddelelser
om kategorisering afviger umiddel-
bart ikke fra den kreds, der i hen-
hold til skatteforvaltningslovens §
20 d skal partsinddrages og mod-
tage anden kommunikation, der
sendes af Skatteforvaltningen ved
almindelig vurdering og omvurde-
ring af en fast ejendom. Danske
Advokater mener dog ikke, at det
er begrundet, hvis det i relation til
meddelelser om kategorisering er
vurderet, at der kan bortses fra den
risiko for fejlregistreringer, der har
Som det fremgår af lovforslaget, vil
partsinddragelsen i forbindelse med
de foreslåede afgørelser om katego-
risering skulle ske efter de alminde-
lige regler i skatteforvaltningslovens
§ 20 om agterskrivelser, der
lige-
som den efterfølgende afgørelse om
kategorisering
vil skulle sendes til
den aktuelle ejerkreds og til evt. tid-
ligere ejere siden den 1. marts 2021.
Dette skal ses i sammenhæng med,
at dette svarer til personkredsen,
der vil være omfattet af den foreslå-
ede udvidelse af overgangsordnin-
gen, der giver mulighed for at fast-
holde kategoriseringen efter det
gamle ejendomsvurderingssystem.
For så vidt angår det anførte om
skatteforvaltningslovens § 20 d, be-
mærkes det, at det følger af skatte-
forvaltningslovens § 20 d, at part-
inddragelse og anden kommunika-
tion vedrørende vurderingerne,
alene sendes til de registrerede aktu-
elle ejere af den pågældende ejen-
dom, medmindre
Side 19 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ført til, at det med skatteforvalt-
ningslovens § 20 d er fastslået, at
Skatteforvaltningen herudover skal
sende relevante meddelelser til an-
dre end de registrerede ejere, hvis
Skatteforvaltningen har andet sær-
ligt kendskab til, at andre har parts-
status i den pågældende vurdering (i
det her omhandlede tilfælde vil det
være den pågældende afgørelse om
kategorisering). Der er heller ikke
taget udtrykkeligt stilling til, om af-
grænsningen af kredsen af modta-
gere af sådanne meddelelser, der er
foreslået, er at anse som en af-
grænsning af kredsen, der er beret-
tiget til at klage over afgørelsen om
kategorisering, som dermed afviger
fra kredsen af klageberettede, der er
afgrænset med skatteforvaltningslo-
vens § 35 a, stk. 2. I den forbindelse
er der heller ikke taget stilling til be-
tydningen af, at den afgørelse, der
her påklages, er en afgørelse efter
ejendomsvurderingsloven, men
ikke en afgørelse om ejendomsvur-
dering, selvom afgørelsen jo vedrø-
rer fastlæggelsen af et forhold, som
over tid kommer til at indgå som et
i forvejen fastlagt grundlag for en
konkret ejendomsvurdering.
Skatteforvaltningen får kendskab til,
at andre har partsstatus i vurderin-
gen. Bestemmelsen gælder således
alene for ejendomsvurderinger og
derfor ikke vil gælde for de foreslå-
ede afgørelser om kategorisering.
Samtidigt bemærkes det også, at
formålet med § 20 d er at afgrænse
personkredsen, der uden konkret
anmodning eller myndighedens sær-
skilte kendskab til vedkommendes
partsstatus skal modtage underret-
ninger og meddelelser fra vurde-
ringsmyndigheden om vurdering af
fast ejendom, og at § 20 d således
hverken indebærer en egentlig be-
grænsning eller udvidelse af den
personkreds, der skal modtage
kommunikationen. Lovforslaget er
ikke til hinder for, at dette også gør
sig gældende i forbindelse med de
foreslåede afgørelser om kategorise-
ring. Skatteforvaltningen vil således
også kunne sende afgørelserne til
andre end ovennævnte ejere og tid-
ligere ejere, i tilfælde hvor Skattefor-
valtningen i processen bliver gjort
opmærksom på disses partsstatus.
Danske Advokater mener, at der
derfor er behov for en langt mere
udtømmende beskrivelse af, hvilke
af reglerne i skatteforvaltningslo-
vens kapitel 13 a, der skal være hen-
holdsvis ikke være gældende for
klager over afgørelser om kategori-
sering. Der er herunder behov for
en udtrykkelig stillingtagen til, i
hvilket omfang der skal betales kla-
gegebyr ved klagens indgivelse, jf.
Der henvises til kommentaren
ovenfor om, at det vil være de al-
mindelige klageregler, der vil finde
anvendelse i forhold til de foreslå-
ede afgørelser om kategorisering,
dog således at der vil gælde en kla-
gefrist på 6 uger med henblik på at
sikre, at der er afklaring om ejen-
dommenes kategorisering, før de
Side 20 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
igen de generelt gældende regler i
kapitel 13 a.
foreløbige 2022-/2023-vurderinger
udsendes.
Danske Advokater mener herud-
over
under henvisning til at en
klage over en afgørelse om katego-
risering som udgangspunkt vil
skulle klagebehandles efter reglerne
i skatteforvaltningslovens §§ 6, 6 a
og 6 b
at der er behov for en ud-
førlig begrundelse for, at det med
lovforslaget er foreslået, at skatte-
forvaltningslovens § 35 h, stk. 2
der fastslår, at Skatteankestyrelsen
ikke kan ændre en ansat ejendoms-
og grundværdi, medmindre denne
skal ændres med mere end 20 pct.
ikke skal finde anvendelse ved kla-
gebehandlingen af de omhandlede
særskilte afgørelser om kategorise-
ring, der træffes med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse. Der træf-
fes ved en afgørelse om kategorise-
ring ikke afgørelse om ansættelse af
hverken en ejendoms- eller grund-
værdi. En specifik undtagelse fra 20
pct. reglen giver derfor umiddelbart
slet ikke mening. Hvis det alligevel
vurderes, at der er behov for at
gøre en sådan undtagelse til de ge-
nerelt gældende regler, bør det
overvejes, om relevante undtagelser
er undtagelse fra skatteforvaltnings-
lovens § 38, stk. 3, der fastlægger
vurderingsankenævnenes ændrings-
kompetence, og skatteforvaltnings-
lovens § 45, stk. 2, som fastlægger
Landsskatterettens ændringskom-
petence.
Som det fremgår af lovforslaget, har
den foreslåede bestemmelse, som
Danske Advokater henviser til,
alene til formål at tydeliggøre, at da
der ved en særskilt klage over en
ejendoms kategorisering ikke er tale
om en ændring af ejendomsværdien
eller grundværdien, vil skatteforvalt-
ningslovens § 35 h, stk. 2, om en
ændring, der er større end 20 pct.,
ikke finde anvendelse i disse til-
fælde.
Da den nævnte bestemmelse dog
vurderes at være overflødig, er den
udgået i fremsættelsesversionen af
lovforslaget.
Danske Advokater bemærker i den
forbindelse, at det af
Som nævnt af Danske Advokater
omhandler skatteforvaltningslovens
Side 21 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skatteforvaltningslovens § 6 b føl-
ger, at en klage over en afgørelse,
der er truffet med hjemmel i ejen-
domsvurderingsloven, kun kan
henvises til Skatteankestyrelsen til
afgørelse, når klagen i overvejende
grad angår en tvist om de registre-
rede oplysninger, der er lagt til
grund for den påklagede afgørelse.
Det bemærkes også, at en afgørelse
om kategorisering efter ejendoms-
vurderingslovens § 3, stk. 2, træffes
ud fra en bedømmelse af ejendom-
mens samlede karakter, dvs. et vur-
deringsfagligt skøn over den sam-
lede karakter, i hvilket oplysnin-
gerne i Bygnings- og Boligregistret
om den registrerede anvendelse af
bygninger beliggende på grunden
og oplysninger fra offentlige regi-
stre i øvrigt blot indgår. Danske
Advokater opfordrer derfor Skatte-
ministeriet til at uddybe, om
og i
så fald med hvilken begrundelse
særskilte afgørelser om kategorise-
ring vil være afgørelser, der i over-
vejende grad angår en tvist om de
registrerede oplysninger, der er lagt
til grund for den påklagede afgø-
relse.
§ 6 b sager, hvor der er tvist om de
registrerede oplysninger, der er lagt
til grund for den påklagede afgø-
relse. Der kan fx være tale om sager,
hvor der efter endt sagsbehandling i
vurderingsmyndigheden er uenig-
hed mellem klageren og vurderings-
myndigheden om rigtigheden af op-
lysninger, der er registreret i BBR,
plandataregistret eller andre registre,
og som er lagt til grund for afgørel-
sen. Det vil i forhold til de foreslå-
ede afgørelser om kategorisering af-
hænge af den konkrete klagesag,
hvorvidt der kan anses for at være
tale om en tvist, der omhandler da-
tagrundlaget.
DI
DI støtter lovforslaget om ændring
af tinglysningsafgiftsloven, der in-
debærer fritagelse for tinglysnings-
afgift i perioden 2023-2028 ved
tinglysning af pant til sikkerhed for
lån til udskiftning af olie- eller gas-
fyr med en anden opvarmnings-
kilde.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Finans Danmark
vedrørende den foreslåede godtgø-
relsesordning.
DI opfordrer dog til, at de admini-
strative byrder, detaljerigdommen i
I bemærkningerne til lovforslaget er
der søgt sikret en passende balance i
Side 22 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dokumentationskravene samt kon-
trolforanstaltninger i tilknytning til
lovforslaget, holdes på et minimum.
detaljegraden i beskrivelsen af både
administrative byrder, dokumentati-
onskrav og kontrolforanstaltninger.
Herudover opfordrer DI til, at der
tilvejebringes en beregning for for-
ligskredsen af den skønnede mer-
omkostning ved også at lade fritids-
huse indgå i ordningen, jf. bl.a. at
en stor andel af fritidshuse ligger i
de dele af landet, der ikke automa-
tisk står foran en udrulning af fjern-
varme i overskuelig fremtid.
Fokus i
Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022
er at hjælpe de danske
husholdninger. Initiativerne i afta-
len, herunder fritagelse for tinglys-
ningsafgift, retter sig således mod
helårsbeboelse. Det bemærkes for
god ordens skyld, at godtgørelse af
tinglysningsafgift ikke er begrænset
til kun at gælde i områder, hvor der
ikke udrulles fjernvarme.
Finans Danmark
Finans Danmark oplyser, at den fi-
nansielle sektor som en del af part-
nerskabet ”Fyr dit fyr”-kampagnen
står klar til at tilbyde lån til udskift-
ning af opvarmningskilde uden op-
rettelsesgebyrer. Finans Danmark
mener imidlertid, at Skatteministeri-
ets oprindelige forslag til model
med fritagelse for tinglysningsafgift
via afkrydsningsfelt ikke kan op-
fylde ambitionerne i partnerskabet
mellem den daværende regering og
Finans Danmark.
Finans Danmark anfører en række
uhensigtsmæssigheder ved den op-
rindeligt foreslåede fritagelsesmo-
del.
Regeringen sætter pris på partner-
skabet med Finans Danmark, som
bygger på et fælles ansvar, der bi-
drager til den grønne omstilling og
mindsker afhængigheden af russisk
gas.
Skatteministeriet har på baggrund af
Finans Danmarks høringssvar været
i tæt dialog med Finans Danmark
med henblik på sammen at finde en
hensigtsmæssig model for afgiftsfri-
tagelsen.
Omkostninger
Finans Danmark bemærker, at mo-
dellen medfører store implemente-
ringsomkostninger hos de finan-
sielle institutter, som ikke står mål
med ordningens besparelse. Det
skyldes ifølge Finans Danmark, at
Fritagelsesordningen var oprindelig
valgt, fordi der allerede på andre
områder, hvor der er afgiftsfrita-
gelse, anvendes afkrydsningsfelter i
tinglysningssystemet. Det bemær-
kes, at der i stedet for en fritagelse
Side 23 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
storkunder benytter en system-til-
system-løsning, når de tinglyser fx
pant. Hvis fritagelsen for tinglys-
ningsafgift derfor indføres som et
afkrydsningsfelt, vil det kræve, at de
finansielle institutter ændrer i deres
systemer.
for tinglysningsafgift via et afkryds-
ningsfelt (som fremgik af hørings-
versionen af lovforslaget) i stedet
foreslås indført en godtgørelsesord-
ning, hvor godtgørelse kan opnås
på to måder afhængig af, om der er
tale om en registreret storkunde el-
ler en ikke-registreret panthaver el-
ler pantsætter. Den foreslåede godt-
gørelsesordning imødekommer en
række af Finans Danmarks anførte
udfordringer og forventes derfor
ikke at medføre væsentlige admini-
strative og økonomiske konsekven-
ser for den finansielle sektor.
Herudover anfører Finans Dan-
mark, at modellen vil tage lang tid
at implementere og medføre en be-
tydelig forsinkelse af ”Fyr dit fyr”-
kampagnen, som den daværende
regering indgik med Finans Dan-
mark, og at den ikke opfylder inten-
tionen bag partnerskabet mellem
den daværende regering og Finans
Danmark. Ifølge Finans Danmark
vil den foreslåede fritagelsesmodel
pålægge den finansielle sektor en
ensidig byrde, der ligger langt ud
over den aftale, der er indgået mel-
lem den daværende regering og den
finansielle sektor.
Det bemærkes jf. ovenfor, at der fo-
reslås en anden model udarbejdet i
samarbejde med den finansielle sek-
tor. For så vidt angår det tidsmæs-
sige perspektiv, har det ikke har væ-
ret muligt fremsætte et lovforslag
om udmøntning af initiativet i
Kli-
maaftale om grøn strøm og varme 2022
i
efteråret grundet folketingsvalg og
regeringsdannelse. Forslaget fore-
slås at træde i kraft 1. maj 2023,
som er det tidspunkt den finansielle
sektor og Skatteforvaltningen kan
være klar med implementeringen af
ordningen.
Finans Danmark påpeger, at det
fremgik af lovforslaget, der blev
sendt i høring, at lovforslaget sam-
let kan medføre administrative om-
kostninger for erhvervslivet på over
4 mio. kr. Finans Danmark bemær-
ker i den forbindelse, at vurderin-
gen af de økonomiske og admini-
strative konsekvenser for
Det bemærkes jf. ovenfor, at der fo-
reslås en anden model. Den foreslå-
ede godtgørelsesordning er udarbej-
det i tæt samarbejde med Finans
Danmark med henblik på, at ord-
ningen kan administreres af både
den finansielle sektor, Skatteforvalt-
ningen og Tinglysningsretten, sam-
tidig med at den sikrer en
Side 24 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
erhvervslivet ikke er retvisende i
forhold til de faktiske omkostnin-
ger, som den oprindeligt foreslåede
model ville medføre. Det er Finans
Danmarks vurdering, at den oprin-
deligt foreslåede model vil kunne
medføre omkostninger til bl.a. æn-
dring af it-systemer på op til tocif-
ret millionbeløb for de enkelte in-
stitutter.
udmøntning af
Klimaaftale om grøn
strøm om varme 2022.
Det vurderes,
at godtgørelsesordningen vil med-
føre administrative konsekvenser
for erhvervslivet på under 4 mio. kr.
De administrative konsekvenser
konsolideres i dialog med den fi-
nansielle sektor og Området for
Bedre Regulering under Erhvervs-
ministeriet.
Finans Danmark anfører herud-
over, at den finansielle sektor som
en
del af partnerskabet ”Fyr dit fyr”
ikke opkræve gebyrer for oprettel-
sen af lån til udskiftning af olie- og
gasfyr til en grøn varmekilde. Fi-
nans Danmark tilføjer, at omkost-
ningerne ved at oprette disse lån
imidlertid stadig vil være de samme.
Finans Danmark påpeger, at disse
økonomiske konsekvenser for den
finansielle sektor ikke er beskrevet i
lovforslaget.
Det bemærkes, at afskaffelsen af ge-
byrer ikke følger af lovforslaget,
men er aftalt som led i parternska-
bet ”Fyr dit fyr”, som Finans Dan-
mark har indgået med den davæ-
rende regering. Omkostningerne i
den forbindelse skal derfor ikke
medtages i lovforslaget, da det ikke
er en konsekvens af lovforslaget.
”Overførsel af afgift”
Finans Danmark anfører, at reg-
lerne om, at pant omfattet af ord-
ningen ikke kan benyttes til såkaldt
”overførsel af afgift” eller ændres til
afgiftspantebreve, betyder, at pante-
brevene ikke kan indgå i de finan-
sielle eksisterende og automatise-
rede systemløsninger. Derfor vil
disse regler kræve udvikling af de fi-
nansielle institutters it-systemer.
Dertil anfører Finans Danmark, at
når disse pant ikke kan indgå i de
eksisterende systemer, vil der også
opstå udfordringer i forbindelse
med, at en boligejer vil skifte
Det bemærkes, at det i henhold til
de almindelige principper for beta-
ling af tinglysningsafgift ikke er mu-
ligt at benytte hovedstolen som af-
giftsfritagelsesgrundlag for den vari-
able afgift ved fremtidige tinglysnin-
ger (såkaldt ”overførsel af afgift”),
når der ikke er betalt afgift. Mulig-
heden for ”overførsel af afgift” har
ifølge Finans Danmark været en af-
gørende forudsætning for en vel-
fungerende ordning. Derfor er det
vurderet, at det var nødvendigt helt
undtagelsesvist at fravige dette prin-
cip til fordel for ambitionen om at
Side 25 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pengeinstitut. Det skyldes ifølge Fi-
nans Danmark, at de finansielle in-
stitutter har mulighed for at få ind-
sigt i kundernes forhold hos andre
institutter. Hvis pant omfattet af
ordningen ikke indgår i de eksiste-
rende systemer, vil andre institutter
ikke få den fornødne indsigt til at
give korrekt rådgivning fx i forbin-
delse med en boligejers skift af kre-
ditinstitut.
give de danske husholdninger øko-
nomisk hjælp til udskiftningen af
deres olie- og gasfyr. Derfor vil det
med den foreslåede godtgørelses-
ordning blive muligt at overføre ho-
vedstolen af pant omfattet af ord-
ningen til at opnå fritagelse for vari-
abel afgift ved fremtidige tinglysnin-
ger.
Kombinerede lån og rykning
Finans Danmark påpeger, at mo-
dellen ikke giver mulighed for, at
lån til udskiftning af olie- og gasfyr
kombineres med andre lån, herun-
der fx til energifremmende tiltag
som kunne gavne boligejerens
fremtidige økonomi. Boligejeren vil
således ikke kunne tage ét samlet
lån til både udskiftningen af olie- el-
ler gasfyret og til andre energifor-
bedringer og samtidig opnå afgifts-
fritagelse. Dette vil ifølge Finans
Danmark kunne medføre, at bolig-
ejeren skal betale ekstra gebyrer til
førtidig indfrielse af et eller flere af
lånene.
Det bemærkes, at det ikke er muligt
at medtage kombinerede lån i ord-
ningen. For det første omfatter af-
giftsfritagelsen kun udskiftning af et
olie- eller gasfyr. Dernæst vil det
kræve, at afgiften kun godtgøres
delvist fsva. udgiften til udskiftning
af varmekilden, og ved en sådan
delvis godtgørelse af tinglysningsaf-
gift er det ikke muligt at identificere
og kontrollere pantet individuelt ef-
terfølgende, idet der ikke er en di-
rekte sammenhæng mellem godtgø-
relsen og den samlede tinglysning,
som der er betalt afgift af. Herud-
over giver det anledning til udfor-
dringer i forhold til den faste del af
afgiften, som kun betales én gang
pr. tinglysning, når kun noget af lå-
net er omfattet af fritagelsen.
Herudover bemærker Finans Dan-
mark, at der senere kan være om-
kostninger, til fx rykning af pante-
breve, hvis en boligejer ønsker at
omlægge sine lån.
Det bemærkes, at eventuelle om-
kostninger forbundet med rykning
af pant, fx fordi en boligejer ønsker
at omlægge sine lån, ikke er en del
af
Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022.
Det bemærkes dog, at der kan
ske såkaldt ”overførsel af afgift”,
hvilket vil give mulighed for
Side 26 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fritagelse for variabel afgift ved
fremtidige tinglysninger af pant.
Forslag om refusionsordning
Finans Danmark har foreslået en
refusionsordning for tinglysningsaf-
giften, der ifølge Finans Danmark
tager udgangspunkt i en nem og
smidig ordning for boligejeren. Ad-
gangen til at anmode om refusion
foreslår Finans Danmark at placere
på en webside, som allerede kendes,
fx bygningspuljen/sparenergi.dk.
Finans Danmark anfører, at refusi-
onsordningen kan implementeres
inden for kort tid og uden store im-
plementeringsomkostninger for den
finansielle sektor. Derudover mener
Finans Danmark, at refusionsord-
ningen vil kunne håndtere de råd-
givningsmæssige udfordringer ved
Skatteministeriets oprindeligt fore-
slåede fritagelsesmodel model.
Det vurderes ikke muligt at indføre
den refusionsordning, som Finans
Danmark har foreslået. Det skyldes,
at ordningen ikke kan etableres in-
den for rammerne af tinglysningssy-
stemet, og at den vil kræve manual
sagsbehandling af samtlige anmod-
ninger. Det vil medføre uforholds-
mæssigt store omkostninger til ad-
ministration hos Skatteforvaltnin-
gen og lang sagsbehandlingstid, som
kan medføre en flaskehalssituation.
Hertil bemærkes det, at ordningen
indebærer, at boligejerne skal betale
afgiften og efterfølgende selv an-
mode om refusionen, når de har fo-
retaget udskiftningen. Der vil derfor
være en risiko for, at boligejeren
ikke får anmodet om refusion.
Ovenstående har været drøftet med
Finans Danmark i forbindelse med
dialogen om en anden model for
fritagelsen.
Udgangspunkt i boligejernes situation
Finans Danmark påpeger, at det er
afgørende, at boligejerne har fået
klar besked om mulighederne for
fjernvarme i netop deres bolig.
Hvis boligejerne ikke i nær fremtid
har udsigt til at komme på fjern-
varme, skal boligejerne oplyses om
mulighederne for andre varmekil-
der og opfordres til at kontakte de-
res bank for at tale om finansiering.
Finans Danmarks medlemmer står
klar til at tage dialogen med bolig-
ejerne om mulighederne. Viden om
Arbejdet med at give alle boligejere
med olie- eller gasfyr besked om de-
res muligheder er igangsat, og de
fleste har fået besked. Den finan-
sielle sektors bidrag til partnerska-
bet ”Fyr dit fyr”-kampagnen
er es-
sentielt for at indfri ambitionerne i
partnerskabet, og den finansielle
sektor spiller en afgørende rolle i at
informere og rådgive boligejerne
om deres muligheder.
Side 27 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mulighederne for fjernvarme er en
afgørende forudsætning for, at bo-
ligejerne kan træffe den optimale
beslutning om varmekilde i boligen,
og oplysningerne kan naturligt
indgå i penge- og realkreditinstitut-
ters dialog med kunderne.
Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører (FRI)
FRI støtter lovforslaget om æn-
dring af tinglysningsafgiftsloven.
FSR
danske revisorer
Høringssvar vedr.
forslag om ændring
af tinglysningsaf-
giftsloven
FSR har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
FSR
danske revisorer
Høringssvar vedr.
forslag om ændring
af ejendomsvurde-
ringsloven
Kategorisering af ejendom
FSR henviser til, at det i lovforsla-
get anføres, at det med de gældende
regler alene er den aktuelle ejer af
en ejendom på det tidspunkt, hvor
2021-vurderingen udsendes, der vil
skulle tage stilling til ejendommens
kategorisering efter ejendomsvur-
deringslovens § 83, stk. 2. Efter
denne bestemmelse er det ejeren af
en ejendom, der efter den tidligere
vurderingslov har været vurderet
som landbrug, som kan vælge at
ejendommen bibeholder vurderin-
gen som landbrug, selvom ejen-
dommen efter de nye vurderings-
regler anses som en ejerbolig. Be-
stemmelsen gælder også i den mod-
satte situation, hvor en ejendom ef-
ter de gamle regler er kategoriseret
som en ejerbolig, men efter de nye
regler kategoriseres som landbrug.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at lov-
forslaget er justeret, så der ikke læn-
gere vil gælde et krav om, at nye
ejere og tidligere ejere i et ejerskif-
teår vil skulle være enige om valget i
henhold til overgangsordningen, og
at det i stedet vil være ejerkredsen
den 31. december i det pågældende
vurderingsår, der vil kunne træffe
valget alene, mens tidligere ejere i
vurderingsåret vil få mulighed for at
træffe et selvstændigt valg for vur-
deringsåret i forhold til ejendoms-
avancebeskatningsloven.
Side 28 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hvis 2021-vurderingen udsendes i
1. maj 2024, og ejendommen er
handlet pr. 1. juni 2023, vil det såle-
des være den nye ejer, der træffer
valget omkring kategoriseringen på
vegne af den tidligere ejer. Dette på
trods af, at den tidligere ejer har en
væsentlig retlig interesse i vurderin-
gen frem til salgstidspunktet.
FSR henviser herudover til, at det i
lovforslaget foreslås, at både sælger
og køber i ovenstående tilfælde vil
blive omfattet af overgangsordnin-
gen, således at både sælger og køber
vil få mulighed for at vælge kate-
gori. Der skal dog være enighed
mellem sælger og køber om det på-
gældende valg. Hvis ejendommen i
perioden har haft tre ejere, vil det
ligeledes være op til de tre ejere at
finde enighed om kategoriseringen.
FSR bakker op om, at overgangs-
ordningen udvides til både at om-
fatte sælger og køber. Hvis ordnin-
gen alene vedrørte køber ville kø-
bers valg af kategori kunne have
betydelige konsekvenser for sælgers
grundskyld, anvendelse af virksom-
hedsskatteordning, ejendomsavan-
ceskat m.v.
FSR bemærker, at det dog fore-
kommer at være en uholdbar betin-
gelse, at sælger og køber skal være
enige om anvendelse af overgangs-
ordningen, da det jo netop er fordi,
sælger og køber har en forskellig
hensigt med eller anvendelse af
ejendommen, at problemet opstår.
FSR mener derfor, at der vil være
situationer, hvor der formentlig
ikke kan opnås enighed. I
Side 29 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forlængelse heraf spørger FSR til,
om Skatteministeriet har overvejet,
hvad der i givet fald vil ske i disse
situationer.
Det er FSR’s opfattelse, at den ene-
ste holdbare løsning er at give hver
ejer af ejendommen i perioden mel-
lem fra 1. marts 2021 til tidspunktet
for første kategorisering mulighed
for at foretage individuelle valg
mht. kategorisering af ejendom-
men.
Landbrug & Fødevarer
(L&F)
Høringssvar vedr.
forslag om ændring
af tinglysningsaf-
giftsloven
L&F bakker overordnet op om lov-
forslaget.
Andre bygninger anvender samme op-
varmningskilde
L&F hæfter sig ved afgrænsningen
af bygninger til helårsbeboelse, da
det fremgår, at fritagelsen bl.a. gæl-
der stuehus til landbrugsejendom,
som i Bygnings- og Boligregistret
(BBR) har anvendelseskode 110.
L&F fremhæver, at der i bemærk-
ningerne står, at fritagelsen også
kan anvendes, hvis der er andre
bygninger på ejendommen, som har
en anden anvendelseskode i BBR,
så længe at opvarmningskilden fort-
sat også anvendes til opvarmning af
fx stuehus eller rækkehus. L&F be-
mærker, at der i lovforslagets næv-
nes eksempler med bygninger til ga-
rage og kontor. Efter L&F’s opfat-
telse betyder det, at hvis der er en
opvarmningskilde på et landbrug,
Godtgørelse af tinglysningsafgift
gælder pant tinglyst i ejendomme,
hvor der er en eller flere enheder
(bygninger), som i BBR er registre-
ret som helårsbeboelse efter gæl-
dende kodelister under anvendelses-
kode 110-190.
Den foreslåede godtgørelsesordning
vil således alene kunne anvendes,
hvis der er mindst én bygning, der
er registreret til helårsbeboelse på
ejendommens BBR-meddelelse.
I forhold til det konkrete eksempel
fra L&F med en opvarmningskilde,
der både opvarmer et stuehus til en
landbrugsejendom og en stald, der
er omfattet af
Side 30 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som både opvarmer stuehuset og fx
en stald, så er det muligt at anvende
fritagelsen forudsat, at de øvrige be-
tingelser er overholdt, men at frita-
gelsen ikke kan anvendes, hvis op-
varmningskilden udelukkende er til
opvarmning af en anden bygning.
L&F ønsker, at Skatteministeriet
bekræfter, om en opvarmnings-
kilde, der både opvarmer stuehus
og andre driftsbygninger fx stalde,
vil være omfattet af afgiftsfritagel-
sen.
landbrugsejendommen, bemærkes
det, at stuehus på en landejendom
er omfattet af anvendelseskode 110.
Hvis der foretages en udskiftning af
opvarmningskilden til stuehuset
(helårsbeboelsen), der samtidig op-
varmer en stald, som ikke er regi-
streret som helårsbeboelse, vil godt-
gørelsesordningen kunne anvendes.
L&F ønsker ligeledes, at Skattemi-
nisteriet bekræfter, at fritagelsen
gælder, uanset fordelingen af varme
mellem stuehus og driftsbygning,
når stuehuset opvarmes af opvarm-
ningskilden.
Hvis det olie- eller gasfyr, som ud-
skiftes, opvarmer et stuehus, som er
registreret til helårsbeboelse i BBR,
er det uden betydning, hvordan for-
delingen af varmen på ejendommen
er.
Flere opvarmningskilder
Efter L&F’s opfattelse kan
afgiftsfritagelsen fortsat anvendes,
selvom der er flere fyringsenheder
på et landbrug, uanset hvordan re-
gistreringen af det oprindelige olie-
eller gasfyr er sket, når fyret, der
opvarmer stuehuset, udskiftes. L&F
ønsker Skatteministeriets bekræf-
telse af dette.
Det bemærkes, at det skal kunne
dokumenteres, at det udskiftede
olie- eller gasfyr har været anvendt
til opvarmning af stuehuset, og at
det er boligejeren, som har ansvaret
for, at oplysningerne i BBR er kor-
rekte.
Hvilket beløb er omfattet af afgiftsfritagel-
sen?
L&F er enige i, at fritagelsen for
tinglysningsafgift skal gå til omkost-
ninger i forbindelse med udskift-
ningen af opvarmningskilden. L&F
mener dog, at der er andre omkost-
ninger i forbindelse med
Side 31 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udskiftningen, som også bør være
omfattet af afgiftsfritagelsen, end
de i lovforslaget anførte.
L&F påpeger, at der ved udskift-
ning af olie- eller gasfyr kan være
behov for at fjerne eller udskifte
opvarmningsaggregater som fx ra-
diatorer, ligesom der kan være om-
kostninger i forbindelse med fjer-
nelse af nedgravet olietank. Disse
omkostninger bør efter L&F’s op-
fattelse også være omfattet af af-
giftsfritagelsen.
Det bemærkes, at udskiftning op-
varmningsaggregater som fx radia-
torer ikke vurderes at være nødven-
digt for at udskifte et olie- eller gas-
fyr. Derfor vil udgifter hertil ikke
kunne medtages.
For så vidt angår sløjfning af olie-
tanke er lovforslaget tilrettet, såle-
des at udgifter hertil også kan med-
tages. Det bemærkes, at sløjfningen
vil skulle være sket inden for 12 må-
neder fra tidspunktet for anmeldelse
af pantet til tinglysning, og at udgif-
ten hertil skal være betalt. Samtidig
vil der blive stillet krav om, at det
kan dokumenteres, at sløjfningen er
meddelt tilsynsmyndigheden.
Tilsvarende mener L&F, at om-
kostninger til støbning af gulv med-
tages, såfremt det er nødvendigt for
at kunne udskifte olie- eller gasfyret
til en anden opvarmningskilde
Det bemærkes, at omkostninger til
reetablering af området, hvor ud-
skiftningen er sket, også er nævnt i
lovforslaget som eksempel på,
hvilke omkostninger, der kan med-
tages. Det vil fx kunne være om-
kostninger til støbning af gulv i for-
bindelse med reparation/retablering
af gulvet, men ikke nystøbning af
hele gulvet.
Landbrug & Fødevarer
(L&F)
Høringssvar vedr.
forslag om ændring
af ejendomsvurde-
ringsloven
L&F kvitterer for, at kategoriserin-
gerne af ejendommene med lov-
forslaget fremrykkes, og at der gi-
ves mulighed for at påklage afgørel-
sen om kategoriseringen. L&F på-
peger dog, at der fortsat er betyde-
lig usikkerhed vedrørende visse
Side 32 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
aspekter i lovforslaget, som vil blive
nærmere gennemgået nedenfor.
Generationsskifte/Vurderingsnorm for
landbrugsejendomme
L&F påpeger, at den nye vurde-
ringsmodel for landbrug- og skov-
ejendomme giver store problemer
ved generationsskifte i landbrugs-
sektoren, fordi der ikke længere fo-
retages en periodisk offentlig ejen-
domsvurdering hvert andet år. L&F
henviser i den forbindelse til, at den
offentlige vurdering anvendes til
opgørelse af bo- og gaveafgiften ef-
ter det såkaldte 1982-værdiansættel-
sescirkulære. Når der ikke er nogen
samlet offentlig ejendomsvurde-
ring, og parterne er overladt til at
indhente en vurdering efter ejen-
domsvurderingsloven § 11 (en så-
kaldt § 11-vurdering), mister par-
terne gennemsigtighed og retssik-
kerhed i forhold til det skattemæs-
sige grundlag for generationsskiftet.
L&F frygter, at den nye vurderings-
model, der skal anvendes ved en §
11-vurdering, kan medføre en util-
sigtet forhøjet generationsskiftebe-
skatning. Der er efter
L&F’s
opfat-
telse en risiko for, at en § 11-vurde-
ring vil være højere, end hvis der
blev foretaget en periodevis vurde-
ring hvert andet år baseret på den
samme metode hver gang. L&F be-
der Skatteministeriet om at konkre-
tisere principperne for de kom-
mende § 11-vurderinger samt be-
kræfte, at en § 11-vurderingern i
praksis bliver baseret på principper,
der er sammenlignelig med ejen-
domsvurderingslovens generelle
vurderingsnorm i
Med lovforslaget vil der ske en
fremrykning af kategoriseringen af
visse ejendomme, ligesom der vil
ske en udvidelse af overgangsord-
ningen, der giver mulighed for at
fastholde kategoriseringen efter det
gamle ejendomsvurderingssystem.
Det af L&F anførte om generati-
onsskifte og vurderingsnormer for
landbrugsejendomme falder uden
for rammerne af dette lovforslag.
Side 33 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsvurderingslovens § 15.
Derudover er det vigtigt for L&F at
pointere, at det i lovforslaget er an-
givet, at den samlede ejendoms-
værdi fremover ansættes til handels-
værdien under hensyntagen til ejen-
dommens karakteristika. L&F be-
der Skatteministeriet om at have in
mente, at land- og skovbrugsejen-
domme er egentlige erhvervsvirk-
somheder og derfor ved generati-
onsskifte ikke bør værdiansættes
højere, end afkast/forrentning kan
bære. L&F mener derfor, at vurde-
ringsgrundlaget ved den samlede
offentlige ejendomsvurdering (§ 11-
vurderingen) også bør inddrage af-
kast/forrentning på samme måde,
som det gælder for andre erhvervs-
ejendomme.
Andelsselskabers manglede periodiske
vurdering
L&F bemærker, at andelsselskaber
beskattes ud fra deres formue,
hvori ejendomsværdien har stor be-
tydning, og at en periodisk ejen-
domsvurdering derfor anvendes til
at beregne formuen og dermed den
årlige skat. L&F påpeger i den for-
bindelse, at det i fremtiden vil være
vanskeligt for et andelsselskab at
foretage en reel formueopgørelse,
ligesom det vil medføre administra-
tive byrder. L&F mener, at Skatte-
ministeriet skal tilgodese ovenstå-
ende problemstilling og tilrette lov-
givningen, så andelsselskaber frem-
adrettet vil få foretaget en samlet
løbende ejendomsvurdering hvert
andet år.
Med lovforslaget vil der ske en
fremrykning af kategoriseringen af
visse ejendomme, ligesom der vil
ske en udvidelse af overgangsord-
ningen, der giver mulighed for at
fastholde kategoriseringen efter det
gamle ejendomsvurderingssystem.
Det af L&F anførte om andelssel-
skabers manglede periodiske vurde-
ring falder uden for rammerne af
dette lovforslag.
Side 34 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Kategorisering
Overgangsordningen
L&F bemærker, at følgelovforslaget
§ 3, nr. 17 og 18, betyder, at så-
fremt en ejendom skifter kategori
mellem landbrugsejendom og ejer-
bolig, er det muligt for en ejer at
vælge overgangsordningen, og at
hvis en ejendom har været ejet af
flere ejere i samme vurderingsår,
skal disse i enighed vælge, om over-
gangsordningen skal anvendes. Der
skal derfor være enighed om, hvor-
vidt ejendommen i det pågældende
vurderingsår fortsat skal vurderes
som landbrugs- og skovejendom el-
ler ejerbolig.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at lov-
forslaget er justeret, så der ikke læn-
gere vil gælde et krav om, at nye
ejere og tidligere ejere i et ejerskif-
teår vil skulle være enige om valget i
henhold til overgangsordningen.
Uenighed om valg af overgangsordningen
L&F påpeger, at det fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget side
132, 2. afsnit, at det af administra-
tive årsager kun er muligt at hen-
føre en ejendom til én kategori i
samme vurderingsår, hvilket L&F
har fuld forståelse for. L&F ser dog
gerne, at hensynet til borgeren vejer
tungest. L&F finder, at der højst
sandsynligt ikke findes mange til-
fælde, hvor en ejendom omkatego-
riseres, og hvor samme ejendom er
solgt mange gange i samme vurde-
ringsår mellem 1. marts 2021 og
modtagelsen af afgørelse om den
fremrykkede kategorisering. L&F
forventer, at disse ejendomme i for-
vejen vil være en del af Vurderings-
styrelsens manuelle gennemgang i
forbindelse med den fremrykkede
kategorisering. L&F foreslår derfor,
at lovforslaget ændres, således at
alle ejere i et givet vurderingsår frit
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at lov-
forslaget er justeret, så der ikke læn-
gere vil gælde et krav om, at nye
ejere og tidligere ejere i et ejerskif-
teår vil skulle være enige om valget i
henhold til overgangsordningen.
Som det herudover fremgår af lov-
forslaget, er der af administrative
årsager behov for, at en ejendom
kun henføres til en kategori i
samme vurderingsår. Mere konkret
skyldes dette, at der på grund af sy-
stemmæssige begrænsninger kun
kan være en gældende vurdering pr.
ejendom på terminsdatoen. Det er
således ikke systemmæssigt muligt
at håndtere den løbende beskatning
af grundskylden i den situation,
hvor en ejendom har mere end en
kategori inden for samme vurde-
ringsår. Da de systemer, der hånd-
terer beskatningen, alene tillader en
Side 35 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og uafhængigt af de andre ejere kan
vælge eller fravælge overgangsord-
ningen. Såfremt dette ikke kan imø-
dekommes, ser L&F meget gerne,
at det fremgår tydeligt, hvordan
scenarier skal løses, hvor tidligere
ejere og nuværende ejer ikke kan
blive enige om, hvorvidt overgangs-
ordningen skal anvendes eller ej.
vurdering pr. ejendom, vil det end
ikke for et begrænset antal ejen-
domme være muligt at håndtere
disse tilfælde manuelt, som det fo-
reslås i forhold til ejendomsavance-
beskatning.
Endvidere finder L&F, at der i lov-
forslagets bemærkninger er behov
for at få uddybet, hvordan en nu-
værende ejer af en ejendom skal
kunne bevise, hvad en tidligere ejer
ønsker i de tilfælde, hvor den tidli-
gere ejer er afgået ved døden eller
er forsvundet.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at lov-
forslaget vil blive justeret, så der
ikke længere vil gælde et krav om, at
nye ejere og tidligere ejere i et ejer-
skifteår vil skulle være enige om
valget i henhold til overgangsord-
ningen.
Konsekvenser af valg af overgangsordnin-
gen
L&F ønsker afklaring af, hvilke
konsekvenser valg og fravalg af
overgangsordningen i vurderings-
årene 2021, 2022 og 2023 vil have,
når der er flere ejere i samme vur-
deringsår. L&F ser således flere sce-
narier på, at to ejere i samme vurde-
ringsår ikke kan blive enige, da kø-
ber og sælger af en ejendom kan
have forskellige skattemæssige
interesser. Det kan fx være:
-
at en tidligere ejer på et meget
senere tidspunkt end salgstids-
punktet kan blive beskattet af
ejendomsavance, der ikke var
kalkuleret med på salgstids-
punktet, idet der samtidigt
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at lov-
forslaget er justeret, så der ikke læn-
gere vil gælde et krav om, at nye
ejere og tidligere ejere i et ejerskif-
teår vil skulle være enige om valget i
henhold til overgangsordningen. Ju-
steringen er foretaget med henblik
på at undgå de i høringssvaret fra
L&F nævnte konsekvenser i for-
hold til ejendomsavancebeskatning,
i tilfælde af at en tidligere ejer ikke
kan blive enig med den nye om val-
get efter overgangsordningen for
ejerskifteåret. Justeringen vil som
nævnt indebære, at det vil være eje-
ren pr. 31. december i det enkelte
vurderingsår, der vil kunne træffe
valget efter overgangsordningen for
Side 36 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
-
-
henvises til vedlagte bilag med
eksempler.
at en ejer af en ejendom mister
muligheden for at lade ejen-
dommen indgå i virksomheds-
ordningen og som konsekvens
heraf bliver beskattet af opspa-
rede overskud.
at en ejer af en ejendom mister
muligheden for fradrag for
driftsudgifter på ejendommen
efter ligningslovens § 15 J.
det pågældende vurderingsår, uden
at der vil gælde et krav om enighed
med tidligere ejere i ejerskifteåret.
Samtidigt vil tidligere ejere i ejer-
skifteåret, der med justeringen ikke
vil få indflydelse på valget i ejerskif-
teåret, i stedet få mulighed for at
træffe et selvstændigt valg efter
overgangsordningen, der dog kun
vil få virkning for den tidligere ejer
selv i forhold til ejendomsavancebe-
skatningsloven. Den tidligere ejers
valg vil på grund af ovennævnte sy-
stemmæssige begrænsninger skulle
håndteres manuelt af Skatteforvalt-
ningen. Af den grund er det ved ju-
steringen af lovforslaget af admini-
strative hensyn prioriteret, at dette
valg som nævnt vil være begrænset
til kun at gælde i forhold til ejen-
domsavancebeskatningsloven. Det
vil fx betyde, at den tidligere ejers
valg i henhold til overgangsordnin-
gen om at fastholde en kategorise-
ring som ejerbolig, for så vidt angår
ejendomsavancebeskatningsloven,
ikke vil få betydning for den tidli-
gere ejer i forhold til virksomheds-
ordningen og fradrag for driftsud-
gifter efter ligningslovens § 15 J.
Ejendomsavance
L&F henviser til, at det fremgår af
bemærkningerne på lovforslagets
side 137, at kategoriseringen af en
ejendom vil have betydning for
ejendomsskatter, herunder ejen-
domsavancebeskatningslovens §§ 8
og 9. Modsat fremgår det af be-
mærkningerne i følgelovforslaget på
side 166 og 167, at det er den sene-
ste vurdering forud for vurderingen
pr. 1. marts 2021, der vil have
En eventuel avancebeskatning ved
salg af en ejendom vil skulle afgøres
på baggrund af den seneste katego-
risering af ejendommen. Sælges
ejendommen fx i 2022, vil det være
ejendommens kategorisering i 2022,
der er gældende i forhold til reg-
lerne om avancebeskatning. Hvis
ejendommen fx skifter kategori fra
ejerbolig til landbrugsejendom (eller
omvendt) i forbindelse med
Side 37 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
betydning for ejendomsavancen af
ejendomme omfattet af reglerne
om foreløbige vurderinger efter §§
89 b og 89 c. L&F finder, at dette
er modstridende, da ejendomme,
der er omfattet af fremrykket kate-
gorisering efter § 83 a, også vil være
omfattet af reglerne om foreløbige
vurderinger efter §§ 89 b og 89 c.
L&F ønsker det afklaret, om for-
muleringerne skal forstås således, at
for ejendomme, der er omfattet af
fremrykket kategorisering efter § 83
a, vil ejendomsavancen på en ejen-
dom skulle behandles ud fra afgø-
relsen om ejendommens kategori,
hvorimod et salg af ejendomme,
der ”kun” er omfattet af foreløbige
vurderinger, vil skulle behandles ud
fra den seneste vurdering forud for
vurderingen pr. 1. marts 2021. L&F
ser ud fra et hensyn til borgerens
retssikkerhed, at alle ejendomme
bør behandles ens. Det bør i alle
henseende tydeliggøres, at det altid
er den seneste offentlige endelige
ejendomsvurdering, der skal lægget
til grund for behandling af ejen-
domsavance. Videre bemærker
L&F, at Skatteministeriet i forbin-
delse med behandlingen af lov-
forslag nr. 107, 2020/2021 afgav
svar på spørgsmål fra SEGES
se
spørgsmål og svar i bilag til sidst i
høringssvaret. Af svaret fremgår, at
den første nye ejendomsvurdering,
herunder den foretagne kategorise-
ring, ikke vil have betydning for
handler foretaget inden tidspunktet
for modtagelsen af den første nye
vurdering. L&F antager, at svaret
stadig er gældende. Svaret bør med-
føre, at for ejendomme, der er solgt
inden de nye vurderinger foreligger,
vurderingen pr. 1. marts 2021, vil
ejendommens nye kategorisering
blive fastsat i en selvstændig afgø-
relse om kategorisering efter den
foreslåede regel om fremrykket ka-
tegorisering (og evt. via ejerens valg
i henhold til overgangsordningen),
som ligeledes vil indgå i de forelø-
bige vurderinger. Det vil herefter
være denne kategorisering, der vil
skulle indgå i vurderingen af, om
der vil skulle ske ejendomsavance-
beskatning ved et salg i fx 2022. I
det omfang, at ejendommen ikke er
omfattet af den foreslåede bestem-
melse i ejendomsvurderingslovens §
83 a, vil det
som anført i svaret til
SEGES, som L&F henviser til
være kategoriseringen som led i den
seneste vurdering, der vil skulle
indgå i vurderingen af, om der vil
skulle ske ejendomsavancebeskat-
ning ved et salg.
Side 38 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
afgøres ejendomsavancebeskatnin-
gen ud fra den seneste vurdering og
kategori i det gamle vurderingssy-
stem.
Virksomhedsordningen
Efter
L&F’s
opfattelse er det uklart,
om ejendommen kan indgå i virk-
somhedsordningen, og hvordan
fradrag for ejendomsudgifter skal
behandles, jf. ligningslovens § 15 J.
L&F ønsker derfor en afklaring af,
hvordan lovforslaget skal tolkes. I
forbindelse med vedtagelsen af
ejendomsvurderingsloven i 2017
blev bestemmelsen i virksomheds-
skattelovens § 1, stk. stk. 3, 2. pkt.
tilpasset ejendomsvurderingsloven,
så den erhvervsmæssige del af en
ejendom, der både anvendes er-
hvervsmæssigt og tjener til bolig for
ejeren, hvis ejendommen anvendes
erhvervsmæssigt i væsentligt om-
fang, kan indgå i virksomhedsord-
ningen. Ifølge lovbemærkningerne
er formodningen, at ejendomme,
der er kategoriseret enten som
landbrugsejendom, skovejendom
eller erhvervsejendom mv. i ejen-
domsvurderingsloven, som den
klare hovedregel vil opfylde væsent-
lighedskravet. Hvis en landbrugs-
ejendom, som ejeren selv bebor,
ændrer kategori til ejerbolig, skal
den erhvervsmæssig del hæves ud
af virksomhedsordningen i hæve-
rækkefølgen i virksomhedsskattelo-
vens § 5 med deraf følgende konse-
kvenser
typisk i form af førtidig
beskatning af opsparede overskud.
Kravet om ”enighed i vurderings-
året” kan –
afhængig af fortolknin-
gen af lovforslaget
efter vores
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at lov-
forslaget er justeret, så der ikke læn-
gere vil gælde et krav om, at nye
ejere og tidligere ejere i et ejerskif-
teår vil skulle være enige om valget i
henhold til overgangsordningen.
Det bemærkes herudover, at lov-
forslaget har til formål at gennem-
føre en fremrykning af kategorise-
ringen af visse ejendomme, ligesom
der vil ske en udvidelse af over-
gangsordningen, der giver mulighed
for at fastholde kategoriseringen ef-
ter det gamle ejendomsvurderings-
system. Reglerne om, hvornår en
ejendom kan indgå i virksomheds-
ordningen, falder derfor uden for
rammerne af dette lovforslag.
Side 39 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
opfattelse medføre, at en ejer af en
ejendom mister muligheden for at
lade erhvervsdelen af ejendommen
indgå i virksomhedsordningen, og
som i konsekvens heraf bliver be-
skattet af opsparede overskud.
Fradrag for driftsudgifter, jf. ligningslo-
vens § 15 J
L&F bemærker, at driftsudgifter på
erhvervsmæssigt anvendte drifts-
bygninger på en landbrugsejendom
som udgangspunkt kan fratrækkes
som driftsomkostninger. Hvis en
landbrugsejendom, som ejeren be-
bor, skifter kategori til ejerbolig,
kan disse udgifter ikke fratrækkes,
jf. ligningslovens § 15 J. Kravet om
”enighed i vurderingsåret” kan –
af-
hængig af fortolkningen af lov-
forslaget
efter vores opfattelse
medføre, at en ejer af en ejendom
mister muligheden for fradrag for
driftsudgifter på ejendommen.
Ovenfor er nævnt flere scenarier,
hvori valg af overgangsordning kan
få konsekvenser tilbage i tid, som
det ikke var muligt at tage højde for
ved aftaleindgåelse. Der er derfor
efter
L&F’s
opfattelse tale om lov-
givning med tilbagevirkende kraft.
Det mener L&F ikke er hensigts-
mæssigt.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at lov-
forslaget er justeret, så der ikke læn-
gere vil gælde et krav om, at nye
ejere og tidligere ejere i et ejerskif-
teår vil skulle være enige om valget i
henhold til overgangsordningen.
Såfremt dette fastholdes, finder
L&F, at det bør fremgå af lov-
forslaget, hvordan en evt. tilbagebe-
taling af for meget/lidt betalt skat i
fx ejendomsavance skal håndteres i
forhold til renter mv.
Forrentning af for meget eller lidt
betalt skat, der måtte opstå i forbin-
delse med en ændret kategorisering,
følger de almindelige regler for for-
rentning af restskatter og oversky-
dende skat i bl.a. kildeskattelovens
§§ 61 og 62.
Side 40 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Bortfald af overgangsordningen
L&F henviser til, at det fremgår af
bemærkningerne på lovforslagets
side 134, at såfremt der sker æn-
dringer af en ejendom, som medfø-
rer en omvurdering omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 6, stk.
1, nr. 2-7, vil overgangsordningen
bortfalde. L&F ønsker uddybet,
hvorvidt en ændring af ejendom-
men, der er omfattet af § 6, stk. 1,
nr. 2-7, og som foretages mellem 1.
marts 2021 og modtagelsen af afgø-
relse om kategorisering, vil med-
føre, at overgangsordningen bort-
falder allerede i det vurderingsår,
hvor ændringen foretages, fx 2022,
eller om overgangsordningen først
bortfalder ved en omvurdering ef-
ter modtagelsen af afgørelse efter
reglerne om fremrykket kategorise-
ring.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at det al-
lerede af reglerne i dag følger, at
overgangsordningen vil kunne bort-
falde, når der sker ændringer af en
ejendom, som medfører en omvur-
dering omfattet af ejendomsvurde-
ringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, i det
omfang at ændringen sker på eje-
rens foranledning med indflydelse
fra ejeren, og at der ikke med lov-
forslaget lægges op til at ændre på
reglerne herom.
I det tilfælde, at der sker en ændring
af ejendommen, som medfører, at
overgangsordningen bortfalder, vil
dette få virkning fra og med først-
kommende vurderingstermin efter
ændringen. Det betyder, at hvis fx
ejendommen ændres i 2022, vil
overgangsordningen bortfalde pr. 1.
januar 2023. I dette eksempel vil
ejerens valg efter overgangsordnin-
gen således have betydning for peri-
oden fra og med den 1. marts 2021
og indtil overgangsordningens bort-
fald den 1. januar 2023.
Lempelse af overgangsordningen ved er-
hvervsmæssige investeringer mv.
L&F bemærker, at valget af over-
gangsordningen indebærer, at der
ikke kan foretages investeringer i
bygninger og heller ikke kan ændres
på anvendelsen af ejendommen
uden, at overgangsordningen bort-
falder. Selv om sådanne landbrugs-
mæssige investeringer og større
landbrugsmæssig anvendelse i en
række tilfælde formentlig vil
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at det al-
lerede af reglerne i dag følger, at
overgangsordningen vil kunne bort-
falde, når der sker ændringer af en
ejendom, som medfører en omvur-
dering omfattet af ejendomsvurde-
ringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, i det
omfang at ændringen sker på eje-
rens foranledning med indflydelse
Side 41 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
medføre, at ejendommen ved de al-
mindelige vurderinger eller ved om-
vurdering vil blive kategoriseret
som landbrugsejendom, vil der gi-
vet være situationer, hvor dette ikke
er tilfældet. Det gælder fx, hvis der
sker nedrivning af nedrivnings-
modne bygninger. L&F finder det
ikke hensigtsmæssigt, at disse bibe-
holdes alene for at sikre fasthol-
delse af overgangsordningen. Efter
L&F’s opfattelse bør Skatteministe-
riet ændre reglerne således, at det er
muligt for en ejer af en land- eller
skovbrugsejendom at investere i
landbrugsbyggeri og/eller foretage
ændringer på ejendommen, så den
får større landbrugsmæssig udnyt-
telse, uden at det medfører bortfald
af overgangsordningen.
fra ejeren, og at der ikke med lov-
forslaget lægges op til at ændre på
reglerne herom.
Deltagelse i jordfordelinger, visse mage-
skifter samt vådområdeprojekter
Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021
blev overgangsordningen lempet.
Det fremgår af lovforarbejderne, at
lempelsen vil sikre, at en ejendoms-
ejer kan deltage i jordfordelinger,
mageskifter og projekter, der skal
tilgodese internationale forpligtelser
og nationale interesser vedrørende
natur, miljø og klima, uden at ejen-
dommen ville skulle vurderes ud fra
en anden kategori end den kategori,
ejeren har valgt efter overgangsord-
ningen. Ud fra samme hensyn, som
anført ovenfor, foreslår L&F, at der
indføres en bestemmelse i ejen-
domsvurderingslovens kapitel 2,
der sikrer, at der også ved de almin-
delige vurderinger og ved omvurde-
ringer ses bort fra de konsekvenser,
som deltagelse i ovennævnte
Med lovforslaget vil der ske en
fremrykning af kategoriseringen af
visse ejendomme, ligesom der vil
ske en udvidelse af overgangsord-
ningen, der giver mulighed for at
fastholde kategoriseringen efter det
gamle ejendomsvurderingssystem.
Det af L&F anførte om jordforde-
linger mageskifter og vådområde-
projekter falder uden for rammerne
af dette lovforslag.
Side 42 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
projekter ellers vil kunne medføre,
herunder omkategorisering fra
landbrugsejendom til ejerbolig.
Vurderingsåret 2021
L&F henviser til, at på side 131 i
lovforslaget anvendes betegnelsen
”vurderingsår” i forhold til den fo-
reslåede § 83, stk. 2, 2. pkt., men at
det ikke umiddelbart ses at være
oplyst, hvilke perioder der omfattes
af vurderingsåret 2021. L&F ønsker
derfor oplyst, hvilken periode vur-
deringsåret 2021 omfatter (om vur-
deringsåret 2021 dækker hele kalen-
deråret 2021 eller perioden fra 1.
marts 2021 til udgangen af 2021).
Vurderingsåret 2021 dækker perio-
den fra og med den 1. marts 2021
og indtil næste vurderingstermin
den 1. januar 2022.
Tidsfrist for indsigelse
L&F henviser til, at det fremgår af
bemærkningerne til følgelovforsla-
get, side 138, at der forud for afgø-
relsen om kategoriseringen vil ske
inddragelse af den eller dem, der pr.
1. marts 2021 ejede ejendommen,
og den eller dem, der efter den 1.
marts 2021 måtte have erhvervet
ejendommen, efter reglerne i skat-
teforvaltningslovens § 20. De på-
gældende vil dermed have mulighed
for at komme med supplerende op-
lysninger, der kan være relevante
for ejendommens kategorisering,
før afgørelsen herom træffes. Fri-
sten til kontradiktionen (partshørin-
gen) er efter skatteforvaltningslo-
vens § 20, stk. 2, sat til mindst 15
dage regnet fra dateringen. Efter
L&F’s opfattelse er en frist på 15
dage ikke tilstrækkelig. Som ud-
gangspunkt vil ejeren/ejerne søge
sagkyndig bistand. Derfor finder
Der henvises til kommentaren til
Dansk Skovforening om, at tidspla-
nen for udsendelsen af de nye ejen-
domsvurderinger er stram, og at det
derfor ikke vil være muligt at ud-
skyde fristen for partsinddragelse.
Side 43 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
L&F, at indsigelsesfristen bør være
minimum 4 uger og gerne længere.
Skatteministeriet og Vurderingssty-
relsen må antages at have en inte-
resse i, at alle relevante oplysninger
er til stede, når afgørelsen om kate-
gorisering skal træffes.
Kategorisering indgår i almindelig klage-
behandling
L&F henviser til, at det fremgår af
følgelovforslagets bemærkninger på
side 137, at såfremt en ejer i et se-
nere vurderingsår, fx 2027, påklager
vurderingen af sin ejendom, vil ka-
tegoriseringen som hidtil indgå i
den almindelige klagebehandling.
Set i lyset af, at fastlæggelse af ejen-
dommens kategori nu er en selv-
stændig afgørelse, er det uklart for
L&F, om selve kategoriseringen af
en ejendom kan ændres, hvis en
ejer påklager vurderingen, men ikke
kategoriseringen, af sin ejendom.
Retssikkerhedsmæssigt finder L&F
det vigtigt, at det tydeliggøres, at en
ejer af en ejendom kan påberåbe sig
afgørelsen vedr. fremrykket katego-
risering, så længe der ikke foretages
ændringer omfattet af ejendoms-
vurderingslovens § 6 på ejendom-
men.
Afsnittet i bemærkningerne, der
henvises til i høringssvaret, har til
formål at fastslå, at hvis en klagebe-
rettiget har valgt ikke at påklage ka-
tegoriseringen i forbindelse med
den selvstændige afgørelse om kate-
gorisering, vil den klageberettigede
fortsat have mulighed for at påklage
kategoriseringen i forbindelse med
den efterfølgende vurdering, hvori
kategoriseringen vil indgå som et
delelement. Det er således ikke in-
tentionen med afsnittet at åbne for,
at der i forbindelse med en klage
over vurderingen vil kunne ske en
ændring af kategoriseringen, som
klageren ikke ønsker. I det omfang,
at sagens oplysninger mv. er uæn-
drede, vil Skatteforvaltningen såle-
des være bundet af den tidligere af-
gørelse om kategorisering. Det på-
gældende afsnit i bemærkningerne
er blevet præciseret, så dette tyde-
liggøres.
Offentliggørelse af kategorisering
L&F henviser til, at det ikke frem-
går af bemærkningerne til lovforsla-
get, hvorvidt oplysningerne om ka-
tegorisering af en ejendom samt
Når de endelige vurderinger forelig-
ger, vil disse blive offentliggjort.
Oplysningen om ejendommens ka-
tegori vil fremgå ved
Side 44 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
valg af overgangsordning vil fremgå
af offentlige registre, fx OiS.
L&F finder helt afgørende, at det
vil være væsentligt for en potentiel
køber af ejendommen, at vedkom-
mende kan søge oplysninger om,
hvordan ejendommen vil blive ka-
tegoriseret efter et ejerskifte, og
derved kan blive informeret om
selve beskatningssituationen.
L&F forudsætter, at oplysninger
vedrørende kategorisering og over-
gangsordning vil fremgå af et of-
fentligt register.
offentliggørelsen på vurderingspor-
talen.dk og på ois.dk. Den kategori,
som offentliggøres, vil være den ka-
tegori, som beskatningen er baseret
på. Det betyder, at for ejere, som
gør brug af overgangsordningen, vil
det være den midlertidige kategori,
som vil fremgå (dog uden, at det
fremgår, at kategorien skyldes over-
gangsordningen og derfor er mid-
lertidig indtil fx næste ejerskifte).
Da de relevante it-systemer endnu
ikke er udviklet, er det dog på nu-
værende tidspunkt ikke muligt at
svare endeligt på, hvilke data der
kan og vil blive udstillet om de fo-
reløbige vurderinger.
Skatterevisorforeningen
Skatterevisorforeningen har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Tinglysningsretten (hø-
ringssvar af 26. oktober
2022 og 23. januar
2023)
Tinglysningsretten havde i sit første
høringssvar ingen bemærkninger til
høringsversionen af lovforslaget,
hvori indgik en fritagelse via et af-
krydsningsfelt i tinglysningssyste-
met.
Tinglysningsretten anfører til den
nye model i form af godtgørelse, at
ændringen bl.a. betyder, at den
(ikke betalte) tinglysningsafgift se-
nere vil kunne genanvendes
også
til ikke energivenlige formål. Ting-
lysningsretten fremhæver, at de har
drøftet denne konsekvens med
Skatteministeriet og i disse drøftel-
ser har anført løsninger, der vil
kunne imødegå dette, dvs. hindre
en fremtidig genanvendelse af den
ikke betalte afgift.
Tinglysningsretten har været inddra-
get i arbejdet med at udarbejde en
anden model end den foreslåede fri-
tagelse via et afkrydsningsfelt i ting-
lysningssystemet.
Det bemærkes, at Tinglysningsret-
tens forslag til andre løsninger end
anvendelsen af et afkrydsningsfelt
og den nye godtgørelsesordning har
været drøftet med Finans Danmark,
og overførslen af den ikke-betalte
afgift som om afgiften faktisk havde
været betalt, har været en afgørende
forudsætning for den finansielle
sektor. Baggrunden herfor er, at lå-
nene dermed ikke adskiller sig fra
øvrige lån i den finansielle sektors
systemer, hvor der kan overføres af-
gift til senere lån. Den foreslåede
Side 45 af 46
L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2670662_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
godtgørelsesordning vurderes som
værende den eneste løsning, som
kan administreres af både den fi-
nansielle sektor, Tinglysningsretten
og Skatteforvaltningen, selvom den
bryder med de almindelige princip-
per for tinglysningsafgiften.
Side 46 af 46