Naturgas, fossil gas, russisk gas, sort gas – kært barn har mange navne, eller vi skulle måske sige, at ukært barn har mange navne, for fælles for gassen, uanset hvad vi kalder den, er det, at den bør høre fortiden til. Det gik Venstre til valg på, og derfor glæder det mig, at vi med lovforslaget nu er ved at implementere netop dette i lovgivningen. I dag behandler vi nemlig både en ændring af tinglysningsafgiftsloven og ejendomsvurderingsloven.
Hvis vi tager et par år ud i fremtiden til 2035, vil der ikke længere være danske husstande, som anvender naturgas til rumvarme. Derudover skal Danmark allerede, altså om små 7 år, være 100 pct. forsynet med grøn gas. Det aftalte vi med et bredt flertal i sidste folketingssamling i »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«. Dele af aftalen skal nu udmøntes i lovgivningen, og det er derfor, vi i dag stemmer for en ændring af tinglysningsafgiftsloven.
Det er afgørende for en grøn fremtid, at vi udfaser klimabelastende opvarmningskilder. De skal erstattes med grønnere og mere bæredygtige opvarmningskilder. Det er den ene side af sagen. Den anden side er, at vi i Europa står over for en sikkerhedspolitisk krise kombineret med en energikrise – en krise, som berører os alle, men også en krise, som har bragt os endnu tættere på vores europæiske naboer. Vi har skabt en fælles forståelse for, at man ikke kan tage sin sikkerhed for givet, og derfor skal vi som land tage ansvar og deltage i fællesskabet, og det gør vi bl.a. ved at sikre en fuldkommen uafhængighed af russisk gas, og det er faktisk akkurat det, som lovforslaget i dag kan være med til at sikre: en fremtid, som både er grønnere og uafhængig af russisk gas.
Det lyder jo som sød musik i vores ører, men vi er nødt til at iværksætte nogle ordninger, som sikrer, at det her sker, fordi det skal være økonomisk rentabelt for danskerne at udskifte deres olie- eller gasfyr. En grøn omstilling og uafhængighed af russisk gas koster nemlig penge – mange penge – og vi har i de seneste år været vidne til en tid, hvor inflationen har buldret derudad. Af gode grunde holder man som helt almindelig dansker jo altså sine penge tæt til kroppen.
Så vi politikere har et ansvar – et grønt ansvar for Danmark og for kloden, men også et økonomisk ansvar over for befolkningen. De har nemlig stadig ret til at leve det gode liv, selv om vi med den grønne omstilling har travlt, og den grønne omstilling og det gode liv behøver nemlig ikke at være hinandens modsætninger. Det er dette lovforslag et klart eksempel på.
Den ordning, som vi i dag behandler, vil sikre en økonomisk hjælp til udskiftning af olie- og gasfyr i de danske husholdninger. Bl.a. bliver det muligt for boliger i landdistrikterne at skifte til grønnere opvarmningskilder, også selv om det ikke kan tilkobles fjernvarmenettet. Det gør vi ved at gøre det muligt for den enkelte boligejer at tage et lån med statsgaranti netop til denne udskiftning. Det er ansvarligt, og præcis den ansvarlighed er et meget vigtigt begreb, for det handler om grøn ansvarlighed, sikkerhedspolitisk ansvarlighed og økonomisk ansvarlighed.
Et af tiltagene i lovforslaget er fritagelse for tinglysningsafgift ved tinglysning af pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- og gasfyr til andre opvarmningskilder. Det lyder umiddelbart vanskeligt og mere bøvlet, end det er. For sagt på en anden måde: Vi skal forsøge at skabe et incitament til at udskifte klimabelastende rumopvarmning med grønnere og mere bæredygtige alternativer, og det gør vi ved, at man som boligejer kan tinglyse pant i sin ejendom som sikkerhed for lånet.
Ingen boliger i 2035 skal være opvarmet af gasfyr. Det er en ambitiøs målsætning, men med ordningen er det langtfra usandsynligt. Vi er et foregangsland, og det sender vi i den grad et signal om her. Fritagelsen for tinglysningsafgiften placerer også et ansvar hos de danske boligejere, for ligesom vi som politikere skal tage ansvar, ja, så skal den enkelte dansker også tage ansvar. Det pantsikrede beløb, som skal være tinglyst i en ejendom, skal inden for 12 måneder anvendes til udskiftning af opvarmningskilden. Det er et fælles ansvar, som vi skal løfte i flok.
Det er så ikke det eneste, vi behandler i dag. Lovforslaget handler også om at fremrykke tidspunktet for kategoriseringen af ejendomme – altså hvorvidt en ejendom skal kategoriseres som en ejerbolig, landbrugsejendom, skovejendom eller erhvervsejendom – og det er en del, der ikke fylder så meget i lovforslaget, men det gør det ikke mindre vigtigt. Essensen i fremrykningen af kategoriseringerne er, at ejendommene hurtigere vurderes efter det nye vurderingssystem, for vi skal sikre, at de berørte ejendomsejere hurtigere får vished om, hvad deres potentielt nye ejendomskategorisering er. Det er en kategorisering, som vil få skattemæssig betydning, og selv om den del af lovforslaget måske blegner i forhold til første del, er det altså vigtigt og har stor betydning for de berørte parter.
Venstre en del af aftalekredsen, og derfor ser jeg på vegne af Venstre frem til den kommende udvalgsbehandling og kan meddele, at vi naturligvis støtter lovforslaget.