Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og ejendomsvurderingsloven. (Indførelse af godtgørelse af tinglysningsafgift for pant tinglyst til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde, fremrykket kategorisering af visse ejendomme m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 01.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for ordet. Det er jo i virkeligheden et forslag – jeg vil ikke foregribe begivenhedernes gang, men så alligevel – som jeg ikke tror der kommer den helt store debat omkring. For det her lovforslag er jo i virkeligheden en lille pind af en større aftale, nemlig »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, og jeg kan se, at alle de repræsentanter, der er til stede her i salen, er en del af aftalen – sågar er Kristendemokraterne også en del af aftalen, selv om de ikke længere sidder i Tinget.

Men ikke desto mindre er det faktisk også en rigtig god aftale, hvor hovedformålet med det her lovforslag er at give danskere med olie- og gasfyr hjælp til at få udskiftet deres fyr. Og det må man jo sige er rigtig vigtigt, både for den grønne omstilling, men også i forhold til rejsen med at gøre os uafhængige af russisk gas.

Det lovforslag, som vi behandler, består af to dele. Den ene er en særordning om udskiftning af olie- og gasfyr, altså en godtgørelse af tinglysningsafgift for pant tinglyst til sikkerhed for lån ved udskiftning af olie- og gasfyr; med lovforslaget sikrer vi billigere finansiering af lån til udskiftning af olie- eller gasfyret, da man slipper for at betale tinglysningsafgift for lånet helt frem til 2028.

I praksis godtgøres den, der yder lånet, afgiften, og den, der yder lånet, vil fortrinsvis være en bank eller et realkreditinstitut, da de fleste boligejere formentlig vil søge at få finansiering et af de to steder. Men der er to modeller, og de er, at bankers og realkreditselskabers afregning sker i forhold til afgiftsregnskabet, så de ikke skal have pengene op af lommen, og hvis der så er andre, der yder lån, kan de få godtgjort tinglysningsafgiften via en elektronisk blanket til skatteforvaltningen.

Den anden del af lovforslaget, som vi behandler, er en fremrykning af kategoriseringen af ejendomme. Der foreslår man at fremrykke tidspunktet for kategoriseringen af visse ejendomme efter det nye ejendomsvurderingssystem. En ejendom kategoriseres som f.eks. ejerbolig eller landbrugsejendom, og det kan selvfølgelig have betydning for beskatningen af ejendommen. Forslaget skal derfor sikre, at der er en afklaring af ejendommens kategorisering, før vi overgår til det nye ejendomsvurderingssystem i 2024. Jeg har været høringssvarene igennem, og jeg kan også se, at i forhold til den information, som der skal være, i forbindelse med at man kan fremrykke kategoriseringen af ejendommene, er man fuldt bevidst om, at man skal gøre sig utrolig umage fra myndighedernes side.

Med de bemærkninger – og i øvrigt også med den glæde, at alle, der er til stede her i dag, jo har været en del af hovedaftalen; det er enormt flot, når Tinget på tværs af partier fra rød til blå, fra venstre mod højre kan være enige om en aftale, og her er der bred enighed mellem i hvert fald alle de partier, der er til stede i salen her i dag – kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Naturgas, fossil gas, russisk gas, sort gas – kært barn har mange navne, eller vi skulle måske sige, at ukært barn har mange navne, for fælles for gassen, uanset hvad vi kalder den, er det, at den bør høre fortiden til. Det gik Venstre til valg på, og derfor glæder det mig, at vi med lovforslaget nu er ved at implementere netop dette i lovgivningen. I dag behandler vi nemlig både en ændring af tinglysningsafgiftsloven og ejendomsvurderingsloven.

Hvis vi tager et par år ud i fremtiden til 2035, vil der ikke længere være danske husstande, som anvender naturgas til rumvarme. Derudover skal Danmark allerede, altså om små 7 år, være 100 pct. forsynet med grøn gas. Det aftalte vi med et bredt flertal i sidste folketingssamling i »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«. Dele af aftalen skal nu udmøntes i lovgivningen, og det er derfor, vi i dag stemmer for en ændring af tinglysningsafgiftsloven.

Det er afgørende for en grøn fremtid, at vi udfaser klimabelastende opvarmningskilder. De skal erstattes med grønnere og mere bæredygtige opvarmningskilder. Det er den ene side af sagen. Den anden side er, at vi i Europa står over for en sikkerhedspolitisk krise kombineret med en energikrise – en krise, som berører os alle, men også en krise, som har bragt os endnu tættere på vores europæiske naboer. Vi har skabt en fælles forståelse for, at man ikke kan tage sin sikkerhed for givet, og derfor skal vi som land tage ansvar og deltage i fællesskabet, og det gør vi bl.a. ved at sikre en fuldkommen uafhængighed af russisk gas, og det er faktisk akkurat det, som lovforslaget i dag kan være med til at sikre: en fremtid, som både er grønnere og uafhængig af russisk gas.

Det lyder jo som sød musik i vores ører, men vi er nødt til at iværksætte nogle ordninger, som sikrer, at det her sker, fordi det skal være økonomisk rentabelt for danskerne at udskifte deres olie- eller gasfyr. En grøn omstilling og uafhængighed af russisk gas koster nemlig penge – mange penge – og vi har i de seneste år været vidne til en tid, hvor inflationen har buldret derudad. Af gode grunde holder man som helt almindelig dansker jo altså sine penge tæt til kroppen.

Så vi politikere har et ansvar – et grønt ansvar for Danmark og for kloden, men også et økonomisk ansvar over for befolkningen. De har nemlig stadig ret til at leve det gode liv, selv om vi med den grønne omstilling har travlt, og den grønne omstilling og det gode liv behøver nemlig ikke at være hinandens modsætninger. Det er dette lovforslag et klart eksempel på.

Den ordning, som vi i dag behandler, vil sikre en økonomisk hjælp til udskiftning af olie- og gasfyr i de danske husholdninger. Bl.a. bliver det muligt for boliger i landdistrikterne at skifte til grønnere opvarmningskilder, også selv om det ikke kan tilkobles fjernvarmenettet. Det gør vi ved at gøre det muligt for den enkelte boligejer at tage et lån med statsgaranti netop til denne udskiftning. Det er ansvarligt, og præcis den ansvarlighed er et meget vigtigt begreb, for det handler om grøn ansvarlighed, sikkerhedspolitisk ansvarlighed og økonomisk ansvarlighed.

Et af tiltagene i lovforslaget er fritagelse for tinglysningsafgift ved tinglysning af pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- og gasfyr til andre opvarmningskilder. Det lyder umiddelbart vanskeligt og mere bøvlet, end det er. For sagt på en anden måde: Vi skal forsøge at skabe et incitament til at udskifte klimabelastende rumopvarmning med grønnere og mere bæredygtige alternativer, og det gør vi ved, at man som boligejer kan tinglyse pant i sin ejendom som sikkerhed for lånet.

Ingen boliger i 2035 skal være opvarmet af gasfyr. Det er en ambitiøs målsætning, men med ordningen er det langtfra usandsynligt. Vi er et foregangsland, og det sender vi i den grad et signal om her. Fritagelsen for tinglysningsafgiften placerer også et ansvar hos de danske boligejere, for ligesom vi som politikere skal tage ansvar, ja, så skal den enkelte dansker også tage ansvar. Det pantsikrede beløb, som skal være tinglyst i en ejendom, skal inden for 12 måneder anvendes til udskiftning af opvarmningskilden. Det er et fælles ansvar, som vi skal løfte i flok.

Det er så ikke det eneste, vi behandler i dag. Lovforslaget handler også om at fremrykke tidspunktet for kategoriseringen af ejendomme – altså hvorvidt en ejendom skal kategoriseres som en ejerbolig, landbrugsejendom, skovejendom eller erhvervsejendom – og det er en del, der ikke fylder så meget i lovforslaget, men det gør det ikke mindre vigtigt. Essensen i fremrykningen af kategoriseringerne er, at ejendommene hurtigere vurderes efter det nye vurderingssystem, for vi skal sikre, at de berørte ejendomsejere hurtigere får vished om, hvad deres potentielt nye ejendomskategorisering er. Det er en kategorisering, som vil få skattemæssig betydning, og selv om den del af lovforslaget måske blegner i forhold til første del, er det altså vigtigt og har stor betydning for de berørte parter.

Venstre en del af aftalekredsen, og derfor ser jeg på vegne af Venstre frem til den kommende udvalgsbehandling og kan meddele, at vi naturligvis støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Ruslands invasion af Ukraine har understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen. Den grønne omstilling er derfor afgørende for klimaet og for uafhængigheden af russisk energi. Danmark skal udfase anvendelse af naturgas hurtigt. Det er en politisk ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, og at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas. For at hjælpe de danske husholdninger foreslås der indført en godtgørelse for tinglysningsafgift for pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr til en anden opvarmningskilde. Med lovforslaget udmøntes den del af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, der omhandler at afgiftsfritage tinglysningen af pant for lån til udskiftning af olie- og gasfyr til andre opvarmningskilder i perioden 2023-2028. Afgiftsfritagelsen gives i forbindelse med selve tinglysningen, hvilket sikrer, at borgere ikke skal have penge op af lommen til at dække tinglysningsafgiften eller skal finansiere afgiften igennem deres lån. Moderaterne bakker op.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Som det er nævnt af de tre tidligere talere, indeholder lovforslaget to elementer: tinglysningsafgiften og ejendomsvurderingsloven og kategoriseringen af boliger dér. Jeg vil starte med tinglysningsafgiften. Da jeg lige umiddelbart kiggede på den, tænkte jeg, at lovgivning omkring tinglysningsafgiften ikke er videre ophidsende. Men så søgte jeg på nettet og fandt ud af, at Finans Danmark kalder den »Fyr dit fyr«-kampagnen, og det synes jeg er et relevant bidrag, der bedre forklarer, hvad det reelt er, vi gør her: Det er at skifte olie- og gasfyr ud og gør det i hvert fald lettere for danskerne at skifte over til varmepumper, fjernvarme, solvarme eller andet og sætte pant i deres bolig og tinglyse det. Det er godt, og det er en del af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, som vi i SF er med i og er glade for. Det viser, at skattepolitik også kan være grøn politik, fordi det er vigtigt at skabe incitamenter til, at den grønne omstilling kommer til at ske derude. Det er godt for klimaet, og det skaber en uafhængighed af russisk gas.

Vi må nok også være ærlige og sige, at den her fritagelse for tinglysningsafgiften er et lille, men rigtigt incitament, og ministeriet vurderer selv, at det er 500 husstande, der på grund af afgiftsfritagelsen vil skifte over og skifte til en grøn energikilde. Det er jo ikke et stort bidrag til den grønne omstilling, men den samlede aftale og den samlede pakke, hvor man også går ind og samarbejder med finanssektoren, er et betydeligt bidrag til den grønne omstilling, og derfor er det afgørende, at vi også får de andre elementer i partnerskabet ud i virkeligheden, og det kræver, at vi også følger op over for de parter i branchen, som har lovet at ville bidrage med det.

Den anden del af lovforslaget omhandler som tidligere nævnt ejendomsvurderingsloven, og selv om SF ikke er en del af aftalekredsen bag det forhåbentlig kommende ejendomsvurderingssystem, er vi selvfølgelig optaget af, at det kommer til at fungere. Det er af kritisk nødvendighed for Danmark, at vi får et fungerende boligskattesystem, og det har været udsat gentagne gange. Man er noget presset på tid, og derfor er der nogle steder i lovforslaget, hvor bl.a. klagetiden er forkortet. Det er vi selvfølgelig ikke i udgangspunktet tilhængere af, men vi forstår nødvendigheden i forhold til at få et samlet system, der kan fungere. Vi er derfor indstillet på at støtte det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i ordførerrækken, som er hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det er nok ikke med det her lovforslag fra skatteministeren, at der kommer den helt store debat her i Folketinget. Nu ved jeg godt, at Socialdemokraternes ordfører nævnte, at alle de partier, der er til stede her i salen, var dele af aftalen. Det er faktisk ikke rigtigt, for Danmarksdemokraterne er ikke med i aftalen, og det er der så nogle naturlige årsager til, bl.a. at vi ikke var et parti, dengang man indgik aftalen. Så det er sådan set den lille årsag til det.

Men det ændrer jo ikke på, at vi selvfølgelig også her fra Folketingets talerstol vil tilkendegive, at vi sådan set støtter det her lovforslag, for en godtgørelse af de udgifter, der er ved tinglysning af pantet for de her lån til udskiftning af olie- og gasfyr i private boliger osv., er sådan set sund fornuft. Som også ordføreren fra SF før mig var inde på, er det jo ikke lige det her forslag, der er det mest omkostningstunge; det er ikke det, der giver den helt store luft i den private økonomi hos de mange tusind danske boligejere, der har været rigtig hårdt ramt af de her stærkt stigende olie- og gaspriser på opvarmning af deres bolig. Det er en lille del af det, og det er også en del af aftalen om et mere grønt og sikkert Danmark. Der er andre initiativer, som ligger på andre områder. Men vi støtter det sådan set, og vi synes også, at det er sund fornuft med delene omkring ejendomsvurderinger.

Der er dog en ting, jeg vil sige, nemlig at det faktisk i dag også er kommet frem, at hvis man kigger på Dansk Fjernvarme og den interesse, der har været, for at søge om at få del i fjernvarmepuljen, som der jo åbnedes for her i slutningen af januar med omkring 200 mio. kr. og så måske yderligere 100 mio. kr. fra vindenergihjælpepakken i, så er det jo stadig væk sådan, at de projektforslag, der er kommet fra fjernvarmeselskaberne, så rigeligt allerede nu overstiger den samlede sum af penge i puljen.

Der vil vi fra Danmarksdemokraternes side selvfølgelig gerne sige, at hvis man kan anskueliggøre, hvordan man skaber en hurtigere proces til at få folk væk fra den fossile naturgas og over på noget fjernvarme i stedet for, så kunne det måske være et godt sted at øge indsatsen. Og det er jo også det, som der i dag bliver efterspurgt fra Dansk Fjernvarmes side, for når man nu går ind og kigger på finanslov og alt mulig andet, er det jo ikke helt umuligt, at man kan gøre konverteringen mere driftssikker, så endnu flere forbrugere kan blive flyttet væk fra fossil gas og over til noget mere konstruktivt i forhold til opvarmning af deres boliger. Men det er noget, man må kigge på – det anerkender jeg er en bevillingssag.

Men vi er positive over for forslaget og støtter det.

Tak til ordføreren. Ordføreren skal lige blive stående, for der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi skal ikke trække debatten længere, men jeg synes bare, jeg lige ville kvittere for ordførerens bemærkninger. Det er fuldstændig rigtigt, at Danmarksdemokraterne ikke var en del af aftalen, fordi den er fra 2002. Så når I ikke var det, vil jeg bare gerne have en tilkendegivelse af, om I så bakker op om det samlede, så vi i forbrødring kan glæde os over det her lovforslag. Jeg behøver ikke ordet for anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Altså, så kan jeg endnu en gang berolige ordføreren med at sige, at det heller ikke var 2002, som ordføreren var inde på. Jeg har godt nok været herinde siden 2005, så jeg vil nok nærmest kunne huske det, hvis det var rigtigt, men så gammel er aftalen trods alt heller ikke. Men den er sådan set bare lidt ældre end Danmarksdemokraterne, og vi er jo heller ikke specielt gamle i gårde, men det er vi selvfølgelig, nogle af os, måske der, hvor vi kommer fra. Men ellers er jeg enig med ordføreren.

Tak for det. Jeg ser ikke, der er flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Afgiftslettelser som incitamentsværktøj til den grønne omstilling er noget, vi godt kan lide hos Liberal Alliance. Så lad os da endelig aftale noget mere af den slags derude, hvis I kunne være med på det. Jeg er sikker på, vi kunne finde masser af flere områder, hvor det gælder. LA er med i aftalen, og det honorerer vi selvfølgelig og stemmer derfor for.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Rasmus Jarlov for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi synes også, det er fint og vil stemme for som følge af den aftale, som vi også er med i. Jeg kunne så måske ikke helt svinge mig op i det toneleje, som nogle af regeringspartierne var oppe i, hvor det hed, at Danmark er et foregangsland, fordi vi har givet rabat på tinglysningsafgiften. Det er måske lige at gå højt nok op. Men vi synes, det er et fint lille skridt på vejen.

Jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår den der model med refusion af penge osv., men jeg er sikker på, at det har regeringen tænkt grundigt over, og forhåbentlig kommer det til at virke godt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører i rækken, som er fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Hr. Rasmus Jarlov var jo så kortfattet den her gang, at jeg dårligt nåede op til talerstolen, inden det blev min tur.

Ikke med fare for, men med vished for, at jeg kommer til at gentage noget, som andre ordførere har sagt før mig, vil jeg sige, at det her lovforslag, L 53, jo både omfatter en afgiftslettelse fritagelse vedrørende tinglysning og det her med fremrykning af tidspunktet for en kategorisering af ejendomme. Jeg vil fokusere på den første del.

For det første er det jo vigtigt, at vi gør os uafhængige af russisk gas. Det står lysende klart, at Europa i al for høj grad har gjort sig afhængig af gas fra Putins Rusland, og Danmark skal, som man også har en fælles europæisk målsætning om, gøres uafhængig af den russiske gas så hurtigt som muligt. Det har faktisk også været Enhedslistens position i flere år.

Så er der jo for det andet den altdominerende klimakrise, som i parentes bemærket måske også burde være altdominerende her på tinge, og som kræver en grøn omstilling af vores samfund – en altomfattende grøn omstilling af vores samfund – og det er nødvendigt, at vi går væk fra gassen som en del af det. Et af de steder, hvor danskerne bruger gas, er jo i boligopvarmningen i områder, hvor der endnu ikke er udlagt fjernvarme, eller i områder, hvor det ikke giver mening at udrulle fjernvarme, f.eks. dér, hvor der er mindre tæt bebygget. Tallene i lovforslaget taler jo for sig selv. Der er mange tusind danske hjem, hvor det her er relevant, og det er en af grundene til, at det her forslag jo er et vigtigt skridt på vejen, om end ikke en revolution som sådan. Men det er jo med til at udmønte en del af den aftale, som også Enhedslisten er med i, og gør det billigere at gå væk fra gas, sådan at boligejere kan få udskiftet deres gasfyr med f.eks. en varmepumpe.

Bundlinjen er, at vi politisk vælger at give en form for økonomisk hjælp til at få udskiftet olie- og gasfyr, sådan at de danske husholdninger kan få det gjort, og forhåbentlig gør det muligt også på sigt, at mennesker faktisk kan varme deres boliger op, hvis de f.eks. får installeret en varmepumpe. Nej, det her forslag revolutionerer ikke, men det er et vigtigt forslag. Derfor kan vi også fra Enhedslistens side bakke op om forslaget, og vi ser meget frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg skal lige sikre mig, at der ikke er andre ordførere til stede i salen, som ønsker ordet. Så går vi videre til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak for opbakningen fra samtlige ordførere til det lovforslag, som vi førstebehandler i dag, og som man har været inde på er en udmøntning af den politiske klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022.

Hovedformålet med lovforslaget er, som det også er blevet gengivet heroppefra, at give danskere med olie- og gasfyr hjælp til at udskifte deres fyr, hvilket selvfølgelig også er en vigtig dagsorden for den nye regering. Danmark og Europa står som bekendt i en meget alvorlig sikkerhedspolitisk krise, som kan mærkes af alle danskere. Derfor har regeringen også en klar ambition om at sikre tryghed og sikkerhed for danskerne og ikke mindst for danskernes økonomi. Samtidig arbejder vi målrettet for at frigøre os af russisk gas. Aftalepartierne er enige om at give økonomisk hjælp til udskiftning af olie- og gasfyr i de danske husholdninger. Det er bl.a. afgørende at sikre uafhængighed af russisk gas. Derudover indeholder lovforslaget som bekendt et andet og mindre forslag om at fremrykke tidspunktet for kategorisering af visse ejendomme efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Den del af lovforslaget, der fylder mest, er særordningen om godtgørelse af tinglysningsafgiften for pant til lån til udskiftning af olie- og gasfyr. Med lovforslaget sikrer vi billigere finansiering til lån til udskiftning af olie- og gasfyr, så man kan slippe for at betale tinglysningsafgift af lånet helt frem til 2028. Det synes jeg er en rigtig fin ordning, som jeg også håber boligejerne vil benytte sig af.

Der er to modeller. I praksis godtgøres afgiften til den, der yder lånet, og den, der yder lånet, vil fortrinsvis være en bank eller et realkreditinstitut, da de fleste boligejere formentlig vil søge finansiering et af de to steder. For banker og realkreditinstitutter vil godtgørelsen ske over deres afgiftsregnskab på en sådan måde, at de aldrig skal have penge op af lommen. Det betyder, at borgerne heller ikke skal have penge op af lommen. Der vil dog være mulighed for, at andre, der yder lån med pant, kan få godtgjort tinglysningsafgiften. Her skal anmodningen om godtgørelse ske manuelt ved en elektronisk blanket, der bliver sendt ind til Skatteforvaltningen. Denne model forventes at blive anvendt i et mindre omfang. Det er håbet, at ordningen vil bidrage til, at udskiftning af olie- og gasfyr i danske husstande kan gå hurtigere end ellers. Hver en udskiftning, der foretages, gør en forskel for uafhængigheden af Rusland og for den grønne omstilling. Det er selvfølgelig et vigtigt og afgørende skridt.

Vi foreslår også at fremrykke tidspunktet for kategorisering af visse ejendomme efter det nye ejendomsvurderingssystem. Det skal ses i sammenhæng med, at en ejendoms kategorisering som f.eks. ejerbolig eller landbrugsejendom har stor betydning for beskatningen af ejendommen. Forslaget skal derfor sikre, at der er afklaring af ejendommenes kategorisering, før vi overgår til det nye ejendomsbeskatningssystem i 2024 .

Afslutningsvis vil jeg bare sige tak for den meget positive behandling her i første omgang, og så ser jeg selvfølgelig frem til at svare på spørgsmål både nu og i udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til skatteministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.