Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 52 Bilag 6
Offentligt
Forretningsorden for Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd
I medfør af § 50, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø i Grønland samt efter
bemyndigelse i henhold til lovens § 56, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26.
oktober 2005, som ændret ved lov nr. xxx, fastsættes:
Formål og opgaver
§ 1.
Det Grønlandske Arbejdsmiljøråds formål er at give arbejdsmarkedets
parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt fysisk og psykisk
arbejdsmiljø.
§ 2.
Arbejdsmiljørådet har følgende opgaver:
1) Rådet medvirker til at udbrede kendskab til
arbejdsmiljøspørgsmål.
2) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af
betydning for arbejdsmiljøet og udtaler sig herom til
beskæftigelsesministeren, Naalakkersuisut og Arbejdstilsynet.
3) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler samt om de enkelte sager, som beskæftigelsesministeren,
Naalakkersuisut eller Arbejdstilsynet forelægger for rådet.
4) Før afgørelse af klager efter § 64 i lov om arbejdsmiljø i Grønland
skal rådets udtalelse indhentes.
5) Rådet følger udviklingen i samarbejdet om sikkerhed og sundhed
på de enkelte virksomheder og kan fremkomme med forslag og
initiativer til styrkelse og effektivisering af
arbejdsmiljøorganisationens funktion, herunder
arbejdsmiljøuddannelsen.
Sammensætning
§ 3.
Arbejdsmiljørådet består af en formand, udpeget af Naalakkersuisut
efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter, og følgende andre
medlemmer:
1) 2 medlemmer udpeget af Sulinermik Inuussuutissarsiuteqartut
Kattuffiat (SIK),
2) 1 medlem udpeget af Pædagogernes Fagforening (PIP),
Sygeplejerskernes Fagforening (PK) og Lærernes Fagforening i
Grønland (IMAK) i fællesskab,
3) 1 medlem udpeget af Tjenestemandsforeningen (AK) og
Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) i fællesskab,
4) 1 medlem udpeget af Grønlands Arbejdslederforening (SSK),
5) 1 medlem udpeget af Grønlands Erhverv,
6) 1 medlem udpeget af de grønlandske kommuner i fællesskab, og
7) 1 medlem udpeget af Naalakkersuisut i samråd med
Finansministeriet.