Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 52 Bilag 2
Offentligt
2669232_0001.png
EM 2022/114
EM2022/132
11/10-2022
Nivi Olsen
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om ændring af lov
om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø, virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed,
styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder,
indsamling, behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne, strafskærpelse m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
(1. behandling)
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udbede Arbejdsmiljørådet om en
udtalelse om, hvordan sygefraværet kan nedbringes gennem konkrete tiltag, der kan forbedre
arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladsen. Udtalelsen skal også komme med anbefalinger til, hvordan
tiltagene skal koordineres og implementeres.
(Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim, Demokraterne)
(1. behandling)
Vi har her at gøre med to forslag, hvis formål er at forbedre arbejdsmiljøet herhjemme. Det er positivt.
Forslaget fra Naalakkersuisut er i princippet bare et spørgsmål om, hvorvidt vi herhjemme vil tilslutte os de
ændringer af lov om arbejdsmiljø i Grønland, som Folketinget har besluttet. Ændringerne er fornuftige, og
vi fra Demokraatit tilslutter os dem alle.
Langt flere visioner og langt mere initiativ er der i forslaget fra Demokraatits Inatsisartutmedlem Anna
Wangenheim, der vigtigt påpeger, at vi i Grønland har et relativt højt sygefravær og at dette sagtens kan
skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø samt det faktum, at en arbejdsuge i Grønland er længere end i andre
lande. Dette er en vigtig debat.
Vi har i de senere år måttet konstatere, at vi alle kender flere, der er gået ned med stress, men vi er aldrig
rigtig blevet klogere på hvorfor, at det er sådan. Skyldes det arbejdspres? Arbejdsmetoder? For lang
arbejdstid? Vi ved det ikke, men det er uden for enhver tvivl, at det høje sygefravær er dyrt for såvel
virksomheder som samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at gøre noget ved problemet.
Inatsisartutmedlem Anna Wangenheim foreslår her, at Naalakkersuisut bliver pålagt at udbede
Arbejdsmiljørådet om en udtalelse om, hvordan sygefraværet kan nedbringes gennem konkrete tiltag, der
kan forbedre arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladsen. Anna Wangenheim foreslår videre, at udtalelsen
skal komme med anbefalinger til, hvordan tiltagene skal koordineres og implementeres.
Det er et rigtig godt forslag, og det gode spørgsmål er vel egentlig bare, hvorfor i alverden, at
Naalakkersuisut ikke selv har taget initiativ hertil.
EM 2022/114
EM 2022/132
J.nr 00.00.00/22EM-LABU-00114 - 00132
Side 1
L 52 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Dokumenter vedr. Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2669232_0002.png
Begge disse gode forslag indstilles til vedtagelse og henvises til behandling i relevant udvalg.
EM 2022/114
EM 2022/132
J.nr 00.00.00/22EM-LABU-00114 - 00132
Side 2