L 51 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om bistand til ændringsforslag, som skaber hjemmel til henstand med tilbagebetaling under en administrativ klagesag

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 51
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2021 – 898

Den 20. marts 2023

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om administration af den fælles

landbrugspolitik m.v. (L 51), som Miljø- og Fødevareudvalget har stillet til ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri den 15. marts 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA), Per

Larsen (KF) og Hans Kristian Skibby (DD).

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (L 51)

”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger,

som sikrer, at klager kan få opsættende virkning på samme måde som i f.eks. miljøbeskyttelsesloven,

naturbeskyttelsesloven og gældsinddrivelsesloven, i sager, hvor klageren kan sandsynliggøre, at der er

forhold, der taler for, at der kan være tale om en forkert afgørelse, og hvor der er risiko for uoprettelig

skade, hvis tilbagebetalingskravet effektueres? Det kunne f.eks. være relevant, hvis et tilbagebetalings-

krav er så stort, at det truer bedriftens overlevelse. Målet med ændringsforslaget er, at myndighederne

venter med at effektuere tilbagebetalingskrav til en administrativ klagesag er afsluttet. Det skal sikre en

bedre retssikkerhed for landmændene. Landbrugsstøttereglerne er komplicerede regler, som blandt an-

det har skabt problemer for ansøgere, der har komplicerede men legitime ejerforhold. Hertil kommer,

at tilskudsordningerne generelt set er kendetegnet ved at være reguleret af komplekse og til tider uover-

skuelige nationale regler og EU-regler. Endelig er det likviditetsmæssigt en stor belastning for tilskuds-

modtager at skulle tilbagebetale tilskud af ofte ikke ubetydelige beløb. Miljø- og Fødevareklagenævnet

har indtil videre i konkrete sager givet afslag på opsættende virkning. Det er derfor relevant – også af

retssikkerhedsmæssige hensyn – at der skabes mulighed for, at tilbagebetalingskrav først effektueres,

når klagesagerne er endeligt afgjorte.”

Svar:

Udgangspunkt i dansk forvaltningsret er, at en klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse ikke til-

lægges opsættende virkning, medmindre forvaltningsmyndigheden eller klagemyndigheden konkret

træffer beslutning om det modsatte, eller andet er angivet i lovgivningen.

I ulovregulerede tilfælde følger det således af praksis, at der foretages et konkret skøn, hvori indgår en

afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes over for arten og

omfanget af den skade, som klager kan blive påført, hvis afgørelsen effektueres, inden klagesagen er

afgjort. Hvis klagers interesse er af rent økonomisk karakter, vil man i denne afvejning generelt være

tilbageholdende med at tillægge en klage opsættende virkning.

Dette udgangspunkt i forhold til klager over pengekrav er ikke fraveget ved de lovbestemte ordninger

om opsættende virkning, der kendes i miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om bistand til ændringsforslag, som skaber hjemmel til henstand med tilbagebetaling under en administrativ klagesag

I vurderingen af, om udgangspunktet i dansk forvaltningsret skal fraviges for klagesager på landbrugs-

støtteområdet, bør endvidere indgå det forhold, at klagesagerne inden for Landbrugsstyrelsens sagsom-

råde for størstepartens vedkommende vedrører afgørelser om støtte, som helt eller delvist er finansieret

af EU’s landbrugsfonde. Det følger af EU-retten, at medlemsstaterne skal sikre, at der sker en effektiv

inddrivelse af EU-krav i overensstemmelse med den gældende nationale inddrivelsesprocedure. Det føl-

ger endvidere af EU-retlige principper, at en overtrædelse af EU-retten skal afgøres efter samme mate-

rielle og processuelle regler (strafferetligt, civilretligt og forvaltningsretligt), som tilsvarende overtræ-

delser af rent nationale regler. Når udgangspunktet i dansk forvaltningsret er, at klage over pengekrav

ikke tillægges opsættende virkning, kan der rejses spørgsmål i forhold til EU-retten om beskyttelsen af

EU’s finansielle interesser, hvis der indføres regler om opsættende virkning for klager over tilbagebeta-

ling af EU-krav.

Det kan i øvrigt oplyses, at det allerede efter gældende ret er muligt at anmode klagemyndigheden – i

dette tilfælde Miljø- og Fødevareklagenævnet – om, at en klage tillægges opsættende virkning. Dette

spørgsmål vil klagemyndigheden i så fald konkret tage stilling til forlods.

Endvidere kan det nævnes, at gældsinddrivelsesloven indeholder hjemmel til, at inddrivelsesmyndighe-

den i tilfælde hvor de skyldige beløb ikke har kunnet inddrives af de berørte myndigheder og derfor er

overgivet til inddrivelsesmyndigheden, i helt særlige tilfælde kan tillægge en klage opsættende virkning

i forhold til inddrivelsen, og at gældsinddrivelsesmyndigheden i øvrigt har mulighed for at give henstand

med betalingen.

På den baggrund kan jeg ikke støtte ændringsforslaget. Et sådant ændringsforslag vil dog lovteknisk

./.

kunne udformes, som anført i

bilag 1.

Jacob Jensen

Helle Agerdal Olsen