L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 51 Bilag 1
Offentligt

EU & Projekt + CAP

Ref. THOMOR/MMJ/JADL/

LENDAL

Den 19. december 2022

Høringssvar og bemærkninger fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V

Tlf. 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Generelle bemærk-

ninger

Lovforslagets titel

Høringssvar

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri noterer sig, at Landbrug

& Fødevarer er af den opfattelse, at

titlen ”Lov om administration af den

fælles landbrugspolitik m.v.” ikke er

tilstrækkeligt præcis.

Ministeriet har imidlertid ikke fun-

det anledning til at ændre lovforsla-

gets titel.

Landbrug & Fø-

devarer

Da lovens anvendelsesområde med § 1, stk. 2 og 3, er bredere

end den fælles landbrugspolitik, foreslår Landbrug & Fødeva-

rer, at lovens titel også afspejler det bredere anvendelsesom-

råde. Et kort og mere mundret kaldenavn kunne være “land-

brugsstøtteloven”, da det er bredere og mere retvisende end

“CAP-loven”. Officielt kunne det fulde navn være: “Lov om

administration af den fælles landbrugspolitik og statsstøtte til

landbrug”/”Lov om administration af støtte til landbrug”.

Elementer i lov-

forslaget, der ikke

har med EU’s land-

brugspolitik at gøre

Landbrug & Fø-

devarer

Bemærker, at da hensigten er at lave en ny hovedlov, der skal

være fremtidssikret for en længere årrække ud over næste

programperiode, så virker det unødigt komplicerende, at an-

dre ordninger indgår. Offentliggørelse af kontrolresultater

under smiley-ordningen, der handler om fødevarepolitik, bør

f.eks. udelukkende håndteres i fødevarelovgivningen. Såfremt

den fastholdes i loven, bør bemyndigelsen til offentliggørelse

af kontrolresultater begrænses til udelukkende at omhandle

denne ordning.

Giver ikke anledning til ændringer.

Det vurderes, at det fortsat er hen-

sigtsmæssigt, at offentliggørelse af

kontrolresultater under smiley-ord-

ningen indgår i forslaget til CAP-lov.

Der er behov for at opretholde en til-

svarende dobbelthjemmel til Smiley-

ordningen, som i dag findes i fødeva-

reloven og landbrugsstøtteloven til

Smiley-ordningen. Dette skyldes, at

Landbrugsstyrelsen og Fødevaresty-

relsen laver fælles kontroller på kva-

litetsnormer og handelsnormer.

Hvis kontrollen kommer til at kon-

centrere sig om forhold, som alene

har ophæng i den ene lov, er der be-

hov for at have en selvstændig hjem-

mel til dette også kaldet en dobbelt-

hjemmel.

Dansk landbrug og

landbrugsstøtte

m.v.

Landbrugsstøtte

Bæredygtigt

Landbrug

Mener, at landbrugsstøtten skal tilgå landbruget direkte, så

der undgås en stor administrativ byrde. Når landbrugsstøtten

ikke tilgår landbruget direkte, påvirkes de danske landmænds

konkurrencevilkår i en negativ konkurrenceforvridende ret-

ning.

Giver ikke anledning til ændringer.

Det er en politisk beslutning, hvor-

dan landbrugsstøtten skal anvendes

i Danmark, og ”Aftale om grøn om-

stilling af dansk landbrug” af 4. ok-

tober 2021 fastlægger udmøntnin-

gen af den danske CAP-plan for

2023-2027.

Giver ikke anledning til ændringer.

Dansk landbrugs

klimapåvirkning

Bæredygtigt

Landbrug

Bruttoarealmodel

Bæredygtigt

Landbrug

Bemærker, at dansk landbrug ifølge en rapport fra World

Ressources Institute placerer sig i toppen med en lav klima-

påvirkning, når det gælder produktion af bl.a. svinekød og

mælkeprodukter. Dette skyldes en meget høj foderudnyttelse,

håndtering af husdyrgødning samt det kølige klima, der pr. kg

fødevare giver en mindre udledning af klimagasser end andre

lande. Dertil kommer, at der ikke er andre lande i Europa,

hvor den effektive N-udnyttelse er højere end i Danmark.

Hilser bruttoarealmodellen velkommen, da den er med til at

begrænse den unødige bureaukratiske administration. Dog

bør bruttoarealmodellen føre til, at der oprettes småbiotoper.

Genopdyrkningsretten skal beskyttes. Det skal sikres juridisk,

at småbiotoperne ikke vokser ind i beskyttet natur, f.eks. og

særligt naturbeskyttelseslovens § 3. Derfor bør loven og forar-

bejderne til loven indeholde en veldefineret, klar og præcis

ordning, hvorefter landmanden kan ansøge om, at biotoper

kan genopdyrkes (eller som udgangspunkt friholdes af § 3) i

de tilfælde, hvor småbiotopen er vokset ind i naturbeskyttel-

seslovens § 3.

Giver ikke anledning til ændringer.

Der gøres opmærksom på, at det

fortsat er muligt at anmelde småbio-

toper med genopdyrkningsret til

kommunen, hvor arealet opnår ret

til permanent genopdyrkning, så-

fremt kommunen vurderer, at area-

let ikke allerede er beskyttet efter na-

turbeskyttelseslovens § 3. Det er ikke

muligt at afvige fra denne anmelde-

pligt, da det er kommunen, der har

myndighedsvaretagelsen vedr. § 3-

beskyttelsen.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Bæredygtighed i

land- og skovbrugs-

sektoren

Finans Dan-

mark

Høringssvar

Bakker op om tiltag, der har til formål at styrke bæredygtig-

hed i land- og skovbrugssektoren, og finder det positivt, at der

bliver skabt klarhed i reguleringen bag de miljøfremmende

ordninger. Finans Danmark har dog en række bekymringer

ved lovforslagets udformning og omfanget af lovforslagets be-

mærkninger.

Bemærker, at lovforslaget overlader afgørende beslutninger

om implementering af EU’s landbrugspolitik til fødevaremini-

steren og indenrigsministeren, herunder landbrugsaftalens

gennemførelse. Landbrug & Fødevarer har et generelt ønske

om, at bemyndigelsen er konkret og begrundet. Det fremgår

af lovbemærkningerne, at fødevareministeren og indenrigs-

ministeren også bemyndiges til at etablere og administrere

ordninger, som ikke indeholder statsstøtteelementer. Land-

brug & Fødevarer bemærker, at i disse tilfælde bør bemyndi-

gelsen være begrænset, og der ønskes en yderligere uddyb-

ning af rækkevidden af denne adgang.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Bemyndigelser

Brede bemyndigel-

ser

Landbrug & Fø-

devarer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri deler Landbrug & Fødeva-

rers opfattelse af, at bemyndigelser

så vidt muligt bør være konkrete og

begrundede. Dog bør bemyndigel-

serne ikke være så konkrete og detal-

jerede, at formålet med at have en

bemyndigelse forspildes.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har foretaget en række ju-

steringer og præciseringer i be-

mærkningerne til lovforslagets §§ 1-

2. Der henvises i øvrigt til lovforsla-

gets pkt. 1.1.

Med lovforslaget samles lovgrundla-

get til supplering af Den Europæiske

Unions forordninger om den fælles

landbrugspolitik m.v. i Danmark i én

lov.

Den nye hovedlov udformes som en

bemyndigelseslov med henblik på, at

der kan fastsættes supplerende reg-

ler med henblik på administrationen

af forordningsgrundlaget for den

fælles landbrugspolitik m.v., herun-

der i nødvendigt omfang også de

gennemførelsesretsakter, der udste-

des i medfør af forordningerne.

Således sikres med lovforslaget

hjemmel til udmøntning af ”Aftale

om grøn omstilling af dansk land-

brug” af 4. oktober 2021. På samme

måde vil lovforslaget kunne bidrage

til udmøntning af fremtidige aftaler

om landbrugspolitikken.

Årsagen til, at loven udformes som

en bemyndigelseslov er at tilgodese

muligheden for at tilpasse dansk ret

til fremtidige ændringer og mulighe-

der i takt med, at disse opstår uden

først at skulle igennem en ny lovgiv-

ningsproces. Dette vil også kunne

være tilfældet i forbindelse med

etablering og administration af ord-

ninger, der ikke indeholder statsstøt-

teelementer.

Det skal endvidere bemærkes, at der

på landbrugsstøtteområdet af oven-

nævnte årsager er tradition for lov-

givning med brede bemyndigelser til

de relevante ministre.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Revisionskritik af

Landbrugsstyrel-

sens forvaltning fra

maj 2021 (kontrol af

bagvedliggende

ejerforhold)

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Bemærker i relation til Rigsrevisionens kritik af Landbrugs-

styrelsen fra maj 2021, at støttemodtagere har behov for helt

klare udmeldinger, såfremt denne kritik leder til en ny tilgang

til ansøgning og kontrol af landbrugsstøtte. Der er f.eks. be-

hov for en afklaring af, om bemyndigelsen i lovforslaget inde-

bærer ændringer for landbrugere, der er organiseret i flere

CVR-numre, og for definitionerne af en landbruger, en be-

drift, en støttemodtager, lodsejer, ejer, forpagter, CVR-regi-

streret virksomhed m.m. og deres forpligtelser. Bemærker, at

ændringer potentielt kan fjerne det økonomiske grundlag for

eksisterende bedrifter, og evt. justeringer af Landbrugsstyrel-

sens praksis bør udelukkende gælde fremadrettet og bør led-

sages af konsekvensvurderinger.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer

Landbrugsstyrelsen har i efteråret

2021 udviklet en model til kontrol af

bagvedliggende ejerforhold og om

fordele er skabt gennem kunstige be-

tingelser (omgåelse).

Kontrolmodellen vil blive videreført

med lovforslaget. Lovforslaget inde-

bærer ikke ændringer i Landbrugs-

styrelsens kontrol for omgåelse.

Kontrolmodellen og de ændringer i

Landbrugsstyrelsens sagsbehand-

ling, som kontrollen indebærer, bli-

ver løbende kommunikeret på Land-

brugsstyrelsens hjemmeside.

Kontrolmodellen er i løbet af 2022

gennemført i praksis for såvel areal-

støtte- som projektstøtteområdet.

Kontrollen omfatter såvel nye an-

søgninger og ansøgninger tilbage i

tid til forældelsesfrist. Regel om om-

gåelse fremgår af eksisterende for-

ordninger og er således ikke et nyt

krav.

Det vil fortsat være muligt for land-

brugere at organisere sig med flere

CVR-numre, så længe denne organi-

sering ikke har haft til formål gen-

nem kunstigt skabte betingelser at

opnå en fordel i støtte (omgåelse).

Bemyndigelser

Bæredygtigt

Landbrug

Bemærker, at da der er tale om en hovedlov, der bemyndiger

ministeren til at fastsætte bestemmelser i henhold til loven, er

det overordnet vanskeligt at gennemskue konsekvensen af be-

myndigelsen, idet det ikke ligger klart, hvilke bestemmelser

ministeren vil fastsætte i henhold til loven.

Finans Danmark finder det stærkt kritisabelt, at der ikke er

taget højde for inddragelse af panthaver i forbindelse med

lovforslaget. Det bemærkes, at hvis staten kan udbetale kom-

pensation uden om en panthaver med tidligere tinglyste ret-

tigheder med frigørende virkning, tangerer det til et ekspro-

priativt indgreb over for panthaver. Hvis en landbruger ikke

kontakter sit penge- eller realkreditinstitut i forbindelse med

en rådighedsbegrænsende servitut og får udbetalt kompensa-

tion, vil landbrugeren potentielt kunne have misbrugt betin-

gelserne i sin låneaftale.

Øvrige negative konsekvenser er, at et fald i pantets værdi kan

have betydning for det panthavende penge- eller realkreditin-

stitut, der f.eks. kan blive omfattet af reglerne om supple-

rende sikkerhedsstillelse. Dertil kommer, at instituttet kan

være nødsaget til at gennemføre en ny vurdering af ejendom-

mens værdi med betydelige omkostninger for instituttet og

landbrugeren, ikke mindst hvis det fører til en lavere værdi-

ansættelse af ejendommen.

Giver ikke anledning til ændringer

jf. ovenstående.

Panthaverinddra-

gelse

Manglende regler

om panthaverind-

dragelse

Finans Dan-

mark

Imødekommes delvist.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri er enig i, at realkredit- og

pengeinstitutter bør have mulighed

for at varetage deres interesser i for-

hold til pantsikkerheden i forbindelse

med udtagningsindsatsen og andre

arealbaserede indsatser. Lovforsla-

gets bemyndigelsesbestemmelser

rummer mulighed for, at dette kan

tilgodeses i forbindelse med admini-

strationen af ordninger. Mulighe-

derne for dette er præciseret i lovbe-

mærkningerne.

Herudover inviteres Finans Dan-

mark til at deltage i følgegruppen til

den nedsatte ekspertgruppe for ud-

tagning af lavbundsjorder, som er

Finans Danmark foreslår indførelse af tilsvarende regler om

den del af ”Aftale om grøn omstilling

panthaverinddragelser, som der i dag findes i vandforsynings-

af dansk landbrug” af 4. oktober

lovens § 13 d, stk. 3.

2021.

Tilskudsordninger

og forvaltningen

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Sagsbehandlingsti-

der og muligheder

for tilsyn

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Bemærker, at erfaringen fra den nuværende landbrugspolitik

desværre er, at komplekse regler, IT-udfordringer, lange sags-

behandlingstider og manglende opdateret info på ansøgnings-

tidspunktet fra myndighedernes side har været en stopklods

for gennemførelsen af politiske ambitioner. Der savnes derfor

en bestemmelse i loven, der sikrer rammen for en tilsynsfor-

pligtelse. Dette skal sikre støttemodtagere et sted at gå hen,

hvis sagsbehandlingstiderne trækker ud, hvis myndighederne

ikke opfylder resultatmål, eller hvis ansøgerne bliver ramt af

myndighedsfejl. Ligeledes savnes en plan for forskud/aconto

udbetaling i det tilfælde, hvor IT eller andet fejler. Landbrug

& Fødevarer opfordrer til, at der indføres bestemmelser om

dette i loven.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har noteret sig, at Land-

brug & Fødevarer savner en bestem-

melse i loven, der sikrer rammen for

en tilsynsforpligtelse, samt en plan

for forskud/aconto udbetaling.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri mener imidlertid ikke, at

der skal indsættes bestemmelser i lo-

ven, der fastlægger rammen for en

tilsynsforpligtelse.

Hvad angår en plan for forskud

m.v., indeholder forordningsgrund-

laget regler for anvendelsen af for-

skud i forbindelse med støtteordnin-

ger, jf. forordning (EU) 2021/2116,

art. 44. Der er derfor ikke behov for

en bestemmelse om dette eller en

plan for udbetaling af forskud i lov-

forslaget.

Generelle princip-

per for forvaltning

og kontrol

Landbrug & Fø-

devarer

Bemærker, at det er vigtigt for danske landmænd, at der fast-

sættes nogle generelle principper om administration, kontrol

og udbetaling af landbrugsstøtte i lovbemærkningerne. EU-

reglerne om landbrugsstøtte lægger mere ud til medlemslan-

dene i forhold til blandt andet konditionalitet og kontrol.

Principperne skal både kunne rumme en løbende udvikling

og modernisering af administrationen, herunder udvikling af

nye kontrolformer som satellitbaseret kontrol, men samtidig

er det afgørende, at forskelle i forvaltning af reglerne de en-

kelte medlemslandene imellem ikke må medvirke til retssik-

kerhedsmæssige problemstillinger og fordrejning af konkur-

renceevnen mellem landmænd og virksomheder i forskellige

medlemslande. Landmandens retssikkerhed, proportionali-

tet, vejledning og korrektion samt bagatelgrænser er afgø-

rende.

Giver ikke anledning til ændringer.

Lovforslagets bemærkninger inde-

holder allerede beskrivelse af gene-

relle principper for administration,

kontrol og udbetaling af støtte. F.eks.

er der detaljerede lovbemærkninger

vedrørende kontrol i afsnit 2.5.1. om

kontrol og tilsyn og i afsnit 2.5.3 om

adgang uden retskendelse og politi-

ets bistand i forbindelse hermed.

Dertil kommer de specielle bemærk-

ninger til §§ 13 og 15-17.

Hvad angår Landbrug & Fødevarers

bemærkning vedrørende udvikling

af nye kontrolformer som satellitba-

seret kontrol, så er nye digitale mu-

ligheder og satellitbaseret kontrol

nævnt i lovforslagets afsnit 2.5.1.3.

Med reformen af EU´s landbrugspo-

litik for 2023-2027 bliver der bl.a.

øget fleksibilitet og subsidiaritet for

medlemsstaterne inden for de over-

ordnede rammer i forordnings-

grundlaget. Bl.a. får medlemssta-

terne mere fleksibilitet i forhold til

design af støtteordninger og fastlæg-

gelse af regler for ordningerne og

administration heraf. Dette vil

kunne medføre forskellige regler for

landbrugerne i de forskellige med-

lemsstater.

Giver ikke anledning til ændringer.

Det er en politisk beslutning, hvor-

dan rammer og muligheder i forord-

ningsgrundlaget skal udnyttes i for-

bindelse med fastlæggelse af regler

for de enkelte støtteordninger. Dette

skal ikke fremgå af lovforslaget.

Udnyttelse af EU-

reglerne

Landbrug & Fø-

devarer

Bemærker, at det er forudsat, at ministrene udnytter de ram-

mer og muligheder, som forordningsgrundlaget giver, når

regler for de enkelte støtteordninger fastsættes.

Klassificeringsud-

valget

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Klassificeringskon-

trollen

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Ønsker en redegørelse for, om lovforslaget har betydning for

klassificeringsudvalget og klassificeringskontrollen, der i dag

er hjemlet i landbrugsstøtteloven.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

[Afventer endelig godkendelse fra

ministeren

Selve klassificeringen af slagte-

kroppe fortsætter som sædvanligt ef-

ter den gældende regulering i EU’s

markedsforordninger.

For at sikre ordningens overens-

stemmelse med EU-reglerne om uaf-

hængig kontrol og den danske stats-

og forvaltningsret, vil der imidlertid

ske ændringer på ordningens frem-

adrettede organisering.]

§1

Lovens anvendel-

sesområde

Landbrug & Fø-

devarer

Landbrug & Fødevarer mener, at det giver mening at samle

regler for implementering af EU’s fælles landbrugspolitik un-

der en samlet rammelov. Der savnes dog en uddybende rede-

gørelse for, i hvilket omfang og med hvilken begrundelse, at

der med loven kan etableres og administreres ordninger, der

ikke indeholder støtteelementer, og hvilke typer af ordninger

man herunder vil kunne etablere med loven.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har foretaget en række ju-

steringer og præciseringer i be-

mærkningerne til lovforslagets §§ 1-

Med lovforslaget samles lovgrundla-

get til supplering af Den Europæiske

Unions forordninger om den fælles

landbrugspolitik m.v. i Danmark i én

lov. Ligeledes vil der i medfør af lov-

forslaget blive mulighed for at etab-

lere ordningen uden støtteelementer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har vurderet, at dette er

hensigtsmæssigt.

Årsagen til, at loven udformes som

en bemyndigelseslov er at tilgodese

muligheden for at tilpasse dansk ret

til fremtidige ændringer og mulighe-

der i takt med, at disse opstår uden

først at skulle igennem en ny lovgiv-

ningsproces.

Det skal endvidere bemærkes, at der

på landbrugsstøtteområdet af oven-

nævnte årsager er tradition for lov-

givning med brede bemyndigelser til

de relevante ministre.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri bemærker endvidere, at

det er vigtigt, at bemyndigelserne

ikke bliver så konkrete og detalje-

rede, at formålet med at have en be-

myndigelse forspildes.

Afskaffelse af beta-

lingsrettighederne

Landbrug & Fø-

devarer

Bemærker, at det bør fremgå af lovforslaget, at betalingsret-

tighederne afskaffes med virkning fra den 31. december 2022

kl. 23.59.59, da det har afgørende skattemæssig betydning.

2022 og 2023 er to forskellige skatteår.

Giver ikke anledninger til ændrin-

ger.

Betalingsrettighederne afskaffes ikke

med lovforslaget. Det følger direkte

af forordningen, hvornår betalings-

rettighederne ophører, hvis de ikke

videreføres. Det er vurderingen, at

dette i praksis sker den 31. december

2022 kl. 23.59.59.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Afskaffelse af beta-

lingsrettighederne

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Bemærker, at det i forbindelse med beslutningen om afskaf-

felse af betalingsrettighederne i aftalen om grøn omstilling af

dansk landbrug blev besluttet at indføre en række afbødende

ordninger, hvilket også bør fremgå af lovbemærkningerne

midt på side 34 (andet afsnit på siden), da det er helt centralt,

at disse afbødende ordninger udmøntes som forventet og af-

talt.

Anfører, at det fremgår af lovbemærkningerne side 34, at af-

skaffelsen af betalingsrettighederne ikke vil udgøre ekspropri-

ation, medmindre en virksomhed i enkelte tilfælde rammes så

økonomisk hårdt, at der er tale om et konkret ekspropriativt

indgreb, og at den endelige afgørelse heraf henhører under

domstolene. Landbrug & Fødevarer bemærker i den hen-

seende, at der i forbindelse med udmøntningen af EU’s land-

brugspolitik ikke er sikret tilstrækkelig økonomisk kompensa-

tion for afskaffelse af betalingsrettighederne til de landmænd,

der bliver meget hårdt ramt af udjævningen af hektarstøtten.

Landbrug & Fødevarer ønsker bl.a., at der sikres økonomisk

kontinuitet ved, at der indføres en krisestøtteordning til de

hårdest ramte landbrug.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Har givet anledning til ændringer.

Landbrugsstyrelsen har foretaget en

fornyet vurdering af spørgsmålet

om ekspropriation ved den forven-

tede afskaffelse af betalingsrettighe-

derne som led i ”Aftale om grøn om-

stilling af dansk landbrug” af 4. ok-

tober 2021. Det er således styrelsens

opfattelse, at afskaffelsen af beta-

lingsrettigheder ikke har karakter af

et indgreb i ejendom, der nyder be-

skyttelse efter grundlovens § 73. Lov-

forslaget er blevet tilpasset i over-

ensstemmelse hermed.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforsla-

get ikke er til hinder for iværksæt-

telse af støtteordninger til afbødning

af økonomiske konsekvenser ved af-

skaffelsen af betalingsrettighederne.

Iværksættelsen af sådanne beror dog

på en politisk beslutning. Adgangen

til sådanne støtteordninger kan i øv-

rigt være begrænset af f.eks. EU's

statsstøtteregler og forordnings-

grundlaget for EU’s fælles land-

brugspolitik.

De forventede støtteordninger for

programperioden 2023-2027 frem-

går af Danmarks strategiske plan

for 2023-2027. Lovforslaget er ble-

vet justeret således, at disse forven-

tede støtteordninger nu fremgår af

bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse i § 2.

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri er optaget af, at også

kommende støtteordninger tilrette-

lægges således, at forudberegnelig-

heden for støttemodtager sikres på

bedst mulig vis.

Lovforslaget bemyndiger ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og

indenrigs- og boligministeren inden

for deres respektive områder til at

fastsætte regler om støtte i land-

brugs- og skovbrugssektoren og i

landdistrikter inden for de bevillin-

ger, der afsættes på de årlige finans-

love, og inden for rammen af Den

Europæiske Unions statsstøtteregler.

Det er ikke muligt at opstille en ud-

tømmende liste over kommende na-

tionale ordninger, der vil blive ud-

møntet over de kommende år.

EU’s statsstøtteregler stiller i visse

tilfælde krav til støttemodtageren i

forbindelse med støtten. Det er hen-

sigten, at kommende nationale støt-

teordninger vil bliver ledsaget af vej-

ledninger mv.

Høringssvaret har på den baggrund

ikke givet anledning til justering af

lovforslaget i relation til § 1, stk. 2,

og § 3.

Nationale støtteord-

ninger, jf. § 1, stk. 2

Landbrug & Fø-

devarer

Bemærker, at det for støttemodtagerne er afgørende, at man

kan få klar besked om regler og vilkår, og at man som almin-

delig ansøger ikke skal forholde sig til, om man får støtte fra

en ordning under den fælles landbrugspolitik, eller om der er

tale om statsstøtte og hvilken slags, hvis man f.eks. etablerer

et minivådområde.

Landbrug & Fødevarer ønsker en redegørelse for, om der vil

være nogen forskel på kommende statsstøtteordninger, der

hjemles i denne lov, og statsstøtteordninger, der er rettet mod

landbrugserhvervet, som har hjemmel andre steder. Det gæl-

der f.eks. i forhold til klageadgang, gebyrpålæggelse, straffe-

bestemmelser m.v.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

De minimis-støtte

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Landbrug & Fødevarer er optaget af, at risikoen for statsstøt-

temodtagere minimeres og bemærker, at Landbrugsstyrelsen

bl.a. har fejladministreret de minimis-støtteloftet i en peri-

ode, hvilket har resulteret i tilbagebetalingskrav til en række

landmænd, der har etableret minivådområder og/eller mål-

rettede efterafgrøder. Bemærker, at det er meget kritisk for

den frivillige indsats, at landmænd på den måde risikerer at

komme i klemme i et kompliceret regelsæt, når de gør en eks-

tra indsats for miljøet.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Det er beklageligt, at landbrugere

har oplevet problemer med de mi-

nimis-støtte. Det er dog ikke ministe-

riets vurdering, at der er grundlag

for at fastsætte regler om et de mi-

nimis-register i CAP-loven.

Det er forskelligt fra gang til gang,

Bemærker desuden, at det er Landbrug & Fødevarers hold-

hvorvidt en ordning bør notificeres,

ning, at man først og fremmest bør etablere notificerede stats-

gruppefritages eller om der skal an-

støtteordninger på landbrugsområdet, da det er forbundet

vendes de minimis. De minimis an-

med stor risiko for landmænd at indgå i de minimis støtteord-

vendes oftest, når der ikke er mulig-

ninger, hvor det er svært at opnå et overblik over hvilke ord-

hed for at få godkendt statsstøtten af

ninger, der skal tælle med i forhold til støttelofter.

Kommissionen eller på anden vis

lovliggøre den. I visse tilfælde kan

Landbrug & Fødevarer foreslår desuden, at der i loven skabes

det også skyldes, at man ønsker at

hjemmel til at etablere et register over de minimis-statsstøtte,

komme hurtigt i gang med at udbe-

jf. de miminis-forordningen 1408/2012, artikel 6, af hensyn

tale støtte.

til støttemodtagere og de administrerende myndigheder.

Uden et register er det umuligt at skabe overblik over hvilken

støtte eller økonomiske fordele, der tæller med ved beløbs-

grænser for de minimis-støtte. Landbrug & Fødevarer fore-

slår, at dette igangsættes fremadrettet for alle nye de mi-

nimis-støtteordninger pr. 1. januar 2023.

Klima-lavbundspro-

jekter, jf. § 1, stk. 3

Landbrug & Fø-

devarer

Bemærker, at det er centralt for lodsejerne, at der er en enty-

dig og enkel håndtering af udtagningsindsatsen uafhængigt

af, hvordan ordningerne er finansieret eller hvilken myndig-

hed, der administrerer den. Bemærker, at der savnes begrun-

delse for, hvorfor udtagningsindsatsen er spredt over mange

myndigheder. Der ønskes også en begrundelse for, hvorfor

bemyndigelsen delegeres til et andet ministerium. Desuden

mener Landbrug & Fødevarer, at der bør indføres en klagead-

gang på ordningen, selv om den ikke findes i dag.

Imødekommes delvist.

Lovforslaget sikrer, at der er de for-

nødne hjemler, men regulerer ikke

den nærmere organisering af udtag-

ningsindsatsen.

I forbindelse med den nuværende og

fremtidige lavbundsindsats ønskes

der forskellige ordninger, således at

der er mulighed for at vælge den

ordning, der bedst passer med det

konkrete projekt.

I dag er det Landbrugsstyrelsen, der

forvalter ordninger med EU-midler.

Den nationalt finansierede klima-

lavbundsordning forvaltes af Miljø-

styrelsen.

I forhold til spørgsmålet om klage-

adgang hjemler loven alene en mu-

lighed for, at klageadgangen kan af-

skæres, men afskærer ikke i sig selv

klageadgangen. Det vil således være

i forbindelse med etablering af de

enkelte ordninger med tilhørende be-

kendtgørelser, at det besluttes, om

der skal være klageadgang eller ej.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har noteret sig synspunk-

terne i forhold til klageadgang i for-

bindelse med klima-lavbundsprojek-

ter, som vil indgå i overvejelserne

om fremtidige klima-lavbundsord-

ninger.

På baggrund af høringssvaret er be-

mærkningerne justeret, således at

det alene fremgår, at bemyndigelsen

i § 24 vil kunne anvendes til at fast-

sætte regler om afskæring af klage-

adgang i afgørelser om klima-lav-

bundsprojekter.

§2

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Bemyndigelser til at

fastsætte regler om

støtteordninger m.v.

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at der flere steder i de

særlige bemærkninger om udmøntningen af den pågældende

bestemmelse (f.eks. til § 2, side 157, og § 3, side 167) står, at

”Det er forventningen, at ministeren

i første omgang

vil ud-

nytte bemyndigelsen til xx”. Det anføres, at der i lovforslagets

lovbemærkninger bør udtrykkes nogle meget fyldestgørende

principielle afgrænsninger af, hvordan bestemmelsen nær-

mere forudsættes anvendt, og de hensyn, der skal lægges vægt

på ved anvendelse. Det gælder især i forbindelse med hånd-

hævelse og i forhold til de ordninger, der ikke indeholder støt-

teelementer.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har justeret og præciseret

bemærkningerne til lovforslagets §§

1-2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets

pkt. 1.1.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri skal bemærke, at årsagen

til, at loven udformes som en bemyn-

digelseslov er at tilgodese mulighe-

den for at tilpasse dansk ret til frem-

tidige ændringer og muligheder

uden først at skulle igennem en ny

lovgivningsproces. Dette vil også

kunne blive aktuelt i forbindelse med

ordninger, der ikke indeholder støt-

teelementer.

Det skal endvidere bemærkes, at der

på landbrugsstøtteområdet af oven-

nævnte årsager er tradition for lov-

givning med brede bemyndigelser til

relevante ministre.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri deler Landbrug & Fødeva-

rers opfattelse af, at bemyndigelser

bør indeholde fyldestgørende af-

grænsninger. Dog bør bemyndigel-

serne ikke afgrænses så meget eller

være så konkrete og detaljerede, at

formålet med at have en bemyndi-

gelse forspildes.

Indenrigs- og bolig-

ministerens kompe-

tence

Landbrug & Fø-

devarer

Bemærker, at det fremgår af de særlige bemærkninger på side

154, at lovforslaget indeholder en udvidelse af indenrigs- og

boligministerens kompetence i forhold til gældende ret. Mini-

sterens kompetence vil efter den foreslåede bestemmelse om-

fatte hele forordningsgrundlaget. Det er Landbrug & Fødeva-

rers holdning, at indenrigs- og boligministerens beføjelser bør

begrænses til LAG-indsatsen. En udvidelse af kompetencerne

i forhold til landbrugspolitikken bør træffes konkret og poli-

tisk og ikke udelukkende administrativt, også selvom det står

i bemærkningerne, at det ikke er forventningen, at ministeren

i første omgang vil udnytte bemyndigelsen (s.157).

Tilpasset.

Teksten i det pågældende afsnit og

andre tilsvarende afsnit er opdate-

ret.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Bemyndigelse til

udmøntning af reg-

lerne om konditio-

nalitet m.v., jf. be-

mærkninger til § 2,

stk. 1.

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Henviser til lovbemærkningerne på side 44-45 om fødevare-

ministerens bemyndigelse til at sikre den danske udmøntning

af reglerne om konditionalitet, herunder mulighed for at fast-

lægge indholdet af krav for god landbrugs- og miljømæssig

stand og fastlæggelse af administrative sanktioner ved mang-

lende overholdelse. Mener, det bør fremgå af lovbemærknin-

gerne, at udmøntningen af disse regler bør ske efter generelle

principper om, at kravene ikke må forvride konkurrencen

mellem medlemslandene, og at overimplementering af reg-

lerne skal undgås. Dette er også nødvendigt for at sikre en

brugbar baseline for de støtteordninger, der bygger ovenpå

konditionaliteten.

Bemærker, at det bør fremgå af bemærkningerne, at indret-

ningen af det administrative sanktionssystem skal være pro-

portionalt og tage hensyn til, hvordan kravene har været kon-

trolleret. Der er stor forskel på, om der er tale om en stikprø-

vekontrol, hvor sanktionerne forventes at have en vis af-

skrækkende effekt, eller om det er tale om en 100 pct. moni-

toreringskontrol. Her vil det ikke være nødvendigt at sanktio-

nere, da kontrollen allerede har en afskrækkende effekt. End-

videre er det væsentligt, at sanktionssystemet er helhedsori-

enteret og formålsfokuseret, så det sikres, at små ubetydelige

overtrædelser af kravene ikke medfører uforholdsmæssigt

store administrative sanktioner.

Der ønskes en redegørelse for, hvordan regler om krydsover-

ensstemmelse fra den nuværende programperiode vil spille

sammen med de kommende regler for konditionalitet (som

erstatning for krydsoverensstemmelse). Det er afgørende for

Landbrug & Fødevarer, at landmænd ikke underlægges dob-

beltkontrol og dobbelte sanktioner i overgangen mellem to

programperioder.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Udmøntningen af reglerne om kon-

ditionalitet vil ske på baggrund af

politiske aftaler og beslutninger.

Lovforslaget skal understøtte mulig-

heden for at træffe disse beslutnin-

ger i lovforslaget. Det skal begrun-

des, hvordan man implementerer og

administrerer EU-lovgivning. Dette

er også gældende, når der skal ud-

stedes bekendtgørelser som nærmere

fastlægger den danske udmøntning.

Dette sker også i tråd med CAP-pla-

nen, som forpligter Danmark i rela-

tion til EU.

Det bemærkes, at Ministeriet for Fø-

devarer, Landbrug og Fiskeri har til-

føjet § 2, stk. 4 som hjemmelsgrund-

lag for konditionalitet i lovforslagets

bemærkninger.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri er opmærksom på, at

sanktionssystemet skal være propor-

tionalt. Dette følger også direkte af

forordningen. Det indebærer også,

at der skal være forskel på sanktio-

ner ved stikprøver og 100 pct. kon-

trol. Man kan dog ikke undlade at

sanktionere, hvis der er større ure-

gelmæssigheder. Sådanne uregel-

mæssigheder viser, at kontrollen

ikke har en tilstrækkelig afskræk-

kende effekt.

Forordningsgrundlaget indeholder

overgangsbestemmelser vedrørende

anvendelsen af krydsoverensstem-

melse. Jf. forordning (EU)

2021/2116, art. 104, stk. 1, og forslag

til delegeret retsakt om supplerende

regler til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2021/2116

for så vidt angår det integrerede for-

valtnings- og kontrolsystem og

sanktioner under konditionalitet for

den fælles landbrugspolitik.

Desuden arbejder Landbrugsstyrel-

sen på udkast til bekendtgørelse, der

fastsætter supplerende regler til

krydsoverensstemmelse i det om-

fang, det forsat skal være gældende

fra 2023.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Støtte til unge land-

brugere under søjle

1, jf. bemærkninger

til § 2, stk. 2.

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Foreslår, at der under lovbemærkningerne til § 2 på side 161

(afsnit 2) indføres en sætning om, at ministeren har mulighed

for at fastsætte regler om en arealstøtteordning til unge land-

brugere under søjle 1, hvis det på et senere tidspunkt vurderes

relevant at genindføre denne støtte.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

I henhold til § 2 kan ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri inden

for sit område fastsætte regler og

træffe de beslutninger, der er nød-

vendige for anvendelsen af EU-for-

ordningerne om forhold, der er om-

fattet af lovforslaget. I de specielle

bemærkninger til § 2 er nævnt en

række eksempler på en sådan regel-

fastsættelse, herunder regler i for-

bindelse med etablering af støtteord-

ninger og eksempler herpå. Det er

ikke hensigten, at der skal være en

udtømmende liste af kommende støt-

teordninger, og der skal ikke nævnes

potentielle støtteordninger under

CAP-planen, der ikke er omfattet af

”Aftale om grøn omstilling af dansk

landbrug” af 4. oktober 2021.

Giver ikke anledning til ændringer.

Det er hensigten at fastlægge ensar-

tede regler og principper for en

række elementer i de støtteordnin-

ger, der etableres under søjle 2 fra

2023. Det er p.t. under afklaring,

hvilke elementer i de kommende støt-

teordninger, det vil være muligt at

fastlægge ensartede regler for.

Landbrugsstyrelsen vil overveje

Landbrug & Fødevarers forslag ved-

rørende ændring af det anvendte af-

slutningstidspunkt for projekter, der

er finansieret af landdistriktspro-

grammet.

Fælles retningslinjer Landbrug & Fø-

for støtteordninger i devarer

Søjle 2, jf. bemærk-

ninger til § 2, stk. 2.

Opfordrer til, at der i loven fastlægges nogle fælles og me-

ningsfulde rammer for reglerne for støtteordninger i land-

brugspolitikkens søjle 2, der sikrer en ensartet og konsekvent

håndtering af regler for blandt andet betalingsfrister, bagatel-

grænser, overdragelse af tilsagn med mere, da en uens praksis

har skabt stor usikkerhed for støttemodtagere og deres rådgi-

vere. Det er også afgørende, at bortfald af tilsagn ikke sker på

baggrund af teknikaliteter, og at der er en mulighed for at

rette op på fejl.

Foreslår, at der i bemærkningerne/de særlige bemærkninger

til kapitel 2 indsættes følgende: “Det er forudsat ved fastsæt-

telsen af regler for støtteordninger, at ministrene tilstræber at

fastsætte ensartede principper for støtteordninger i forhold til

de overordnede betingelser, således at der sikres en ensartet

og forudberegnelig behandling af støtteordningerne. Det gæl-

der bl.a. i forhold til frister og fremgangsmåde ved overdra-

gelse af tilsagn, muligheder og frister for ændringer af tilsagn,

betalingsdokumentation og fakturaer, regler for nedsættelse

af støtten i tilfælde af forsinket indsendelse af udbetalingsan-

modning m.m.”

Foreslår desuden, at det besluttes, at projekter finansieret af

landdistriktsprogrammet betragtes som afsluttede, når an-

modning om slutudbetaling indsendes, og ikke først når

Landbrugsstyrelsen udbetaler tilskuddet, da denne tilgang er

med til at forlænge projektforpligtelserne, uden at støttemod-

tager har indflydelse på det.

Bemærker, at det er afgørende, at bemyndigelsen ikke medfø-

rer mulighed for en konkurrenceforvridende implementering

af EU-reglerne.

Bemyndigelse til at

fastsætte regler om

fravigelse af regler i

EU-forordningerne,

jf. § 2, stk. 3.

Landbrug & Fø-

devarer

Giver ikke anledning til ændringer.

Med reformen af EU’s landbrugspo-

litik for 2023-2027 bliver der bl.a.

øget fleksibilitet og subsidiaritet for

medlemsstaterne inden for ram-

merne af den fælles landbrugspoli-

tik. Bl.a. får medlemsstaterne mere

fleksibilitet i forhold til at designe

støtteordninger. Forordningsgrund-

laget for 2023-2027 vil derfor – uan-

set lovforslagets § 2, stk. 3, - kunne

stille landbrugere i forskellige med-

lemsstater forskelligt.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Mulighed for for-

skuds-, a conto- og

rateudbetaling af

støtte, jf. § 2, stk. 4.

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Foreslår, at ministrene bemyndiges til at indføre mulighed for

forskuds-, a conto- og rateudbetaling af støtte.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Forordningsgrundlaget for 2023-

2027 indeholder regler vedrørende

muligheden for at anvende forskuds-

udbetalinger, jf. forordning (EU)

2021/2116, art. 44. Der er derfor ikke

behov for en særskilt bemyndigelse

til dette i lovforslaget.

§4

Sanktioner og re-

duktioner

Landbrug & Fø-

devarer

Mener, at der skal indføres klare bagatelgrænser samt ses

bort fra sanktionering, hvis der er tale om beklagelige for-

melle fejl, der ikke har nogen betydning for indhold.

Det fremgår af lovforslaget, at det følger modsætningsvist, at

der skal kræves tilbagebetaling af en uberettiget opnået for-

del, hvis en uregelmæssighed fx skyldes en myndighedsfejl.

Landbrug & Fødevarer mener, at der må være en forældelse

på sådanne situationer.

Det fremgår af lovbemærkningerne på side 106, at det er hen-

sigten i det væsentlige at følge de nuværende sanktionssyste-

mer. Foreslår, at det i bemærkningerne tilføjes, at forvalt-

ningsmyndigheden forpligtes til at sikre, at mulige justeringer

i retning af et endnu mere proportionalt sanktionssystem ud-

nyttes fuldt ud. Dette er også vigtigt i forbindelse med indfø-

relse af øget satellitkontrol. Ved en 100 pct. kontrol er der

ikke længere behov for, at sanktionerne skal have en afskræk-

kende effekt. I den forbindelse er det vigtigt, at der tilrette-

lægges højere bagatelgrænser, så det undgås, at de admini-

strative omkostninger hos både myndigheder og landmænd

ved behandling af overtrædelsen ikke står mål med det støtte-

beløb, som overtrædelsen vedrører. Dette ønskes også tilføjet

under de specifikke bemærkninger på side 170 i lovforslaget.

Kan ikke bakke op om, at der vil kunne fastsættes regler om,

at en senere ejer af et areal, der er udbetalt støtte for, skal til-

bagebetale støtten, selv om støtten ikke er udbetalt til den på-

gældende. Heller ikke selv om det begrænses til den periode,

hvor betingelserne skal være opfyldt. Jf. side 171.

Mener, at det ikke er proportionalt med en støtteordnings for-

mål, hvis der fastsættes regler om fuld tilbagebetaling af

støtte i tilfælde, hvor betingelserne ikke har været opfyldt i et

enkelt af flere på hinanden følgende år. Hvis der fastsættes

regler om tilbagebetaling, er det derfor helt centralt, at dette

gøres under hensyntagen til proportionalitetsprincippet i for-

hold til opfyldelsen af formået med ordningen. Dette foreslås

indført i lovbemærkningerne. Jf. side 171.

Det fremgår af bestemmelsen, at ministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om udelukkelse fra at ansøge støtte “i senere

perioder end den, hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt

sted”. Bemærker, at det er uklart, hvem bestemmelsen om

udelukkelse retter sig mod, og hvordan formuleringen “senere

perioder” afgrænses. Bestemmelsen bør præciseres.

§ 4 og bemærkningerne hertil er æn-

dret og præciseret, så det er mere

klart, hvorledes bestemmelsen skal

forstås og anvendes. Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri me-

ner dog ikke, at det er uklart, hvem

der kan udelukkes fra at søge støtte.

Dette vil i øvrigt blive fastlagt ved

bekendtgørelse, hvilket også er til-

fældet for afgrænsningen af "senere

perioder".

Den præcise udformning af sankti-

onsreglerne udestår, idet disse fast-

lægges i bekendtgørelser, men der er

krav om proportionalitet, hvorfor

det kan forventes, at der ligesom nu

vil være tilfælde, hvor en uregelmæs-

sighed ikke medfører sanktion. Der

kan endvidere henvises til CAP-pla-

nen, hvor sanktionssystemet er over-

ordnet beskrevet.

Det kan bekræftes, at de relevante

forældelsesregler vil finde anven-

delse, hvor uretmæssig støtte kræves

tilbage. Dette gælder også, når den

manglende overholdelse af støttebe-

tingelserne skyldes en myndigheds-

fejl.

Bemærkningerne er præciseret, så

det fremgår, at det f.eks. vil være

muligt at graduere sanktionen efter

graden af kontrol. Ligeledes fremgår

det, at sanktionerne skal være pro-

portionale.

Det er præciseret i bemærkningerne,

at det kun er i tilfælde, hvor der sker

overdragelse af tilsagn, at der vil

gælde en tilbagebetalingsforplig-

telse.

Det er allerede beskrevet i bemærk-

ningerne, at sanktionsreglerne skal

være proportionale, dette følger

også af det EU-retlige grundlag.

Sanktionsreglerne forudsættes i vidt

omfang at bero på alvor, omfang,

varighed og gentagelse (AOVG) af

uregelmæssigheden. Det kan ikke

udelukkes, at der vil være situatio-

ner, hvor manglende opfyldelse i et

enkelt støtteår vil have en sådan ka-

rakter, at det medfører krav om fuld

tilbagebetaling.

§5

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Indførelse af for-

rang af servitutter

Finans Dan-

mark

Høringssvar

Væsentlig fravigelse af det almindelige prioriteringsprincip i

tinglysningsloven, som har negative konsekvenser for panter-

nes værdi, panthaverne og hele pantesystemet.

Lovforslaget må derfor suppleres med regler, som sikrer, at

den udbetalende myndighed pålægges at undersøge, om der

er panthavere eller andre foranstående rettighedshavere i

tingbogen, og rettighedshaverne i prioritetsorden kan kræve

kompensationen udbetalt, så længe kompensationens værdi

ikke kan anses for at være ubetydelig og uden fare for pante-

sikkerheden.

Bemærker, at den foreslåede inddragelse af panthaver ikke gi-

ver panthaver en vetoret over for indgåelsen af de miljøfrem-

mende ordninger.

Der skal fastsættes klare rammer for udnyttelsen af hjemlen i

lovforslagets bemærkninger, da for en for bred hjemmel vil

kunne udgøre en risiko for långiverne, da ordningerne vil

have en mærkbar indflydelse på pantesikrede ejendommes

anvendelig- og omsættelighed, og dermed også deres værdi.

Endelig vil lovforslaget have negativ indvirkning på den sik-

kerhed der ligger bag det danske realkreditsystem. Realkre-

ditsystemet er finansieret af obligationer, der har en høj sik-

kerhed og klassificering hos de internationale ratingbureauer.

Den høje sikkerhed og klassificering bygger bl.a. på det pante-

retlige system, hvor institutterne kan sikre sin ret ved tinglys-

ning af pant i en ejendom eller et stykke jord. Hvis man indfø-

rer undtagelser, der bryder med det tinglysningsretlige priori-

tetsprincip, er det med til at skabe usikkerhed ved det pante-

retlige system, som det danske realkredit- og långivningssy-

stem bygger på.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Høringssvaret har givet anledning

til ændring af lovforslaget

Formålet med bestemmelsen er at

sikre de betydelige samfundsmæs-

sige interesserer, der ligger i at fast-

holde restriktioner på de arealer, der

er udtaget fra landbrugsdrift af hen-

syn til natur, miljø og klima. For-

rangsbestemmelsen skal styrke sik-

kerheden for, at servitutter med krav

om f.eks. en bestemt driftsform ikke

blev tilsidesat i forbindelse med

tvangsauktioner etc.

På baggrund af høringssvaret er

forslaget om at indføre forrang af

servitutter blevet genovervejet.

Risikoen for tilsidesættelse af servi-

tutter vurderes inden for lovforsla-

gets anvendelsesområde at være re-

lativt lille.

Set i lyset af dette og de anførte kri-

tikpunkter er den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 5, stk. 2 udta-

get af lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til de generelle

bemærkninger ovenfor vedr. pant-

haverinddragelse.

Høringssvaret har givet anledning

til ændring af lovforslaget

Der henvises til ovenstående be-

mærkninger til høringssvar fra Fi-

nans Danmark

Indførelse af for-

rang for servitutter

Danske Advo-

kater

Finder, at § 5 tilsidesætter de almindelige regler for velerhver-

vede rettigheder, idet den udgør en meget vidtgående undta-

gelse til det tinglysnings- og panteretlige udgangspunkt om

servitutters retsstilling, idet ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri hermed opnår en generel bemyndigelse til at

bestemme, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og mil-

jøbeskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst

servitut, som skal respekteres af ejendommens ejer, brugere,

panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder

over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over ejen-

dommen er erhvervet.

Det bemærkes, at dette er en markant undtagelse fra det al-

mindelige prioritetsprincip i tinglysningslovens § 1, hvorefter

tidligere tinglyste rettigheder har beskyttelse mod senere stif-

tede rettigheder over ejendommen. Dette er efter Danske Ad-

vokaters opfattelse et brud med de grundlæggende rettighe-

der, og en sådan hjemmel vil, som en naturlig konsekvens,

kunne forventes at få betydelige negative konsekvenser for

pantets værdi for såvel nuværende som kommende pantha-

vere samt andre rettighedshavere, hvilket Danske Advokater

antager, at ministeriet har forholdt sig til.

Det anføres, at Danske Advokater ikke er enige i dette, og de

vil derfor henlede opmærksomheden på, hvordan såvel pant-

havere som andre rettighedshavere sikres i andre lignende

sammenhænge, f.eks. i vejlovens § 119, som der eventuelt kan

henvises til i forslagets § 5.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Indførelse af for-

rang for servitutter

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Bemærker, at der er tale om en så indgribende fravigelse af

sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at Land-

brug & Fødevarer fortsat er i gang med at søge yderligere af-

klaring med hensyn til afvejning af konsekvenserne for hele

panthaversystemet og dermed landbrugets finansieringsvil-

kår. Forbeholder sig derfor ret til at vende tilbage med uddy-

bende kommentarer til § 5, stk. 2.

Bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at der vil

kunne fastsættes regler om, at en senere ejer af et areal, der er

udbetalt støtte for, skal tilbagebetale støtten, selv om støtten

ikke er udbetalt til den pågældende. Denne nyskabelse er

Landbrug & Fødevarer skeptisk over for.

Landbrug & Fødevarer har i supplerende høringssvar af 8.

juni 2022 anført, at fravigelsen af de sædvanlige prioritets-

principper vil have store konsekvenser i forhold til blandt an-

det værdisættelsen af kulstofrige lavbundsjorde. Det foreslås,

at bestemmelsen fjernes. Landbrug & Fødevarer vurderer, at

en effektiv håndhævelse af servitutter vil kunne ske uden til-

føjelser af § 5, stk. 2.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Høringssvaret har givet anledning

til ændring af lovforslaget.

Der henvises til ovenstående be-

mærkninger til høringssvar fra Fi-

nans Danmark.

§6

Tilbudslov og ud-

budsregler

§8

Støttemodtagers op-

lysningspligt

Landbrug & Fø-

devarer

Bakker op om, at man i § 6 fastholder undtagelsen for tilbuds-

lov og udbudsregler, når der gives tilskud efter standardom-

kostninger, da det bidrager til en væsentlig forenkling af støt-

teordningerne.

Bemærker, at ikke al støtte involverer arealer. Der kan være

givet tilsagn til en jordløs bedrift. Jf. at det fremgår af § 8, at

støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af et areal

omfattet af et tilsagn skal kunne afgive erklæring om, hvor-

vidt betingelserne for støtte er opfyldt. Og det fremgår af stk.

2, at støttemodtageren eller den til enhver tid værende ejer af

det areal er forpligtet til at underrette den relevante minister,

hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.

Henviser til “støttemodtager eller den til enhver tid værende

ejer af et areal omfattet af et tilsagn” og bemærker, at der sav-

nes en klar definition af henholdsvis landbruger og bedrift

samt Landbrugsstyrelsens administration af bagvedliggende

ejerforhold. Og hvad i de tilfælde, hvor der er flere ejere invol-

veret? Der er brug for en helt klar definition. Bemærker, at

hvis der justeres på definitionerne i forhold til den igangvæ-

rende landbrugspolitik, skal dette tydeligt fremgå og udeluk-

kende virke fremadrettet.

Giver ikke anledning til ændringer.

Landbrug & Fø-

devarer

Har givet anledning til ændringer.

Lovbestemmelsen i § 8 og bemærk-

ningerne hertil er ændret.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri er enige i, at § 8 ikke skal

være begrænset til arealer. Det bør

gælde alle tilsagn mv. i den periode,

hvor man er underlagt forpligtelser.

Definitionerne vil fremgå bindende

af bekendtgørelser og kan desuden

findes i CAP-planen i vidt omfang.

Ligeledes kan der findes fortolk-

ningsbidrag i både nuværende og

tidligere forordninger. Bemærknin-

gerne til § 8 er opdateret, så der ikke

er tvivl om rækkevidden af bestem-

melsen.

§9

Kommunal indbe-

retningspligt

Bæredygtigt

Landbrug

Bemærker, at der skal være økonomisk tidssvarende erstat-

Giver ikke anledning til ændringer.

ning ved kommunalt pålagte eller aftalte restriktioner, når an-

dre støtteordninger udelukkes.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har noteret sig Bæredyg-

Der skal være en processuel sikring af lodsejeres erstatning,

tigt Landbrugs bemærkninger til § 9

dvs. fuld erstatning. Det bemærkes, at der er en praktisk ud-

i lovforslaget.

fordring ved, at et konkret areal kan være reguleret af BNBO,

§ 3 og måske et helt tredje regelsæt, der har til formål at sikre,

Spørgsmålet om erstatning som

at der ikke anvendes pesticider. Den første udfordring er, at

følge af regler om drikkevandsbe-

erstatningsniveauet kan være forskelligt afhængigt af, hvilket

skyttelse falder uden for regulerings-

regelsæt et givent areal bliver ramt af først. Den fulde erstat-

området for lovforslaget.

ning skal derfor følge det regelsæt, der udløser den højeste er-

statning, og ikke det regelsæt, der først bringes i anvendelse.

Ministeriet har således ikke fundet

Dernæst er der den processuelle udfordring, der består i, at

anledning til at foretage ændringer i

når kommunen pålægger et konkret BNBO-pålæg, må der

bestemmelsen eller bemærknin-

samtidig gælde en underliggende betingelse om, at kommu-

gerne.

nen skal sikre, at erstatningsniveauet efter regelsæt ligeledes

vurderes. Hvis en sådan vurdering ikke lægges til grund, bli-

ver landmandens retssikkerhed usikker med en lang usikker-

hedsperiode for, om – og i givet fald – hvor stort erstatnings-

niveauet bliver.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Kommunal indbe-

retningspligt

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Bemærker, at det er afgørende for støttemodtagere, at de kan

opnå et opdateret og retvisende billede af, hvilke aftaler, der

er indgået på et givent areal, så der er klarhed for ansøgeren

om hvilke arealer, der kan kvalificere til eller er afskåret fra at

søge f.eks. økologisk arealtilskud. Bemærker, at i lyset af an-

tallet af BNBO’er i Danmark er det afgørende, at det er en op-

gave, som myndighederne påtager sig og ikke en opgave, der

pålægges landmanden.

Bemærker, at det er vigtigt, at vandværkerne – både de pri-

vate og kommunale – pålægges indberetningspligten og dra-

ger omsorg for den rette registrering og tinglysning, idet såvel

de frivillige aftaler som forbuddene mod at anvende pestici-

der udspringer af et politisk ønske. Rette registrering og ting-

lysning er også vigtig af hensyn til eventuel kontrol. Bemær-

ker, at det er helt afgørende, at lodsejere uden unødigt ophold

bliver informeret, når kommunen foretager nye indberetning

om restriktioner på arealer til Landbrugsstyrelsen.

Anfører, at det også er afgørende, at den nye indberetnings-

pligt fra kommunerne ikke rokker ved den forenkling, der er

gennemført på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1. ja-

nuar 2015. Denne har betydet, at overtrædelser af KO-krav

fundet i forbindelse med andre (nationale) kontrolbesøg ud-

ført af kommunerne m.v. ikke skal indberettes til Landbrugs-

styrelsen – og/eller håndteres af Landbrugsstyrelsen – som

ansvarlig myndighed for krydsoverensstemmelse.

Bemærker, at det i øvrigt er uklart, hvad kommunernes ind-

beretninger kan få af betydning for tilbagebetaling af

støtte/afslag på støtte tilbage i tiden. Det er for Landbrug &

Fødevarer væsentligt, at der ikke administreres bebyrdende

med tilbagevirkende kraft. Efterlyser derfor en præcisering af

udstrækningen af konsekvenserne af bestemmelsen.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Med den foreslåede bestemmelse er

det kommunerne, der som myndig-

hed skal foretage indberetningen, og

ikke landbrugerne.

Spørgsmålet om rette registrering

og tinglysning af tiltag til drikke-

vandsbeskyttelse falder uden for lov-

forslagets reguleringsområde.

Orientering og inddragelse af lods-

ejere forudsættes foretaget i forbin-

delse med de konkrete restriktioner,

der pålægges ejendomme som led i

drikkevandsbeskyttelse. Set i lyset af

dette vurderes det ikke relevant at

indføre krav om en selvstændig ori-

entering i forbindelse med indrap-

portering fra kommunerne til Land-

brugsstyrelsen.

I forhold til konsekvenserne af ind-

beretningspligten kan der henvises

til, at bemærkningerne præciserer,

at kommunerne også vil skulle ind-

berette rådighedsindskrænkninger,

der er fastlagt inden denne lovs

ikrafttræden.

Dette er nødvendigt, da sådanne rå-

dighedsindskrænkninger kan have

betydning for støtte, der ydes efter

loven, regler fastsat i medfør heraf

eller Den Europæiske Unions forord-

ninger om forhold, der er omfattet af

dette lovforslag.

I lighed med andre situationer, hvor

der fremkommer nye oplysninger

om faktiske forhold på et areal, vil

oplysninger indberettet fra kommu-

nerne også kunne anvendes i forbin-

delse med administration og kontrol

af eksisterende tilsagn.

§ 10

Oplysningspligt for

andre

Landbrug & Fø-

devarer

Henviser til, at hjemlen til fastsættelse af regler om indberet-

ning af oplysninger bl.a. foreslås udvidet til også at omfatte

støttemodtagere, når dette er nødvendigt for at opfylde indbe-

retningspligten til Kommissionen, og ser dette som en unød-

vendig udvidelse af hjemlen til at fastsætte regler om indbe-

retning.

Bemærker, at af hensyn til den administrative byrde for er-

hvervet er det vigtigt, at hjemlen til at fastsætte regler om ind-

beretning begrænses til kun at være i de entydige tilfælde,

hvor EU-lovgivningen kræver indberetning, og hvor disse op-

lysninger ikke allerede indberettes til andre offentlige myn-

digheder eller til Danmarks Statistik. F.eks. frygter Landbrug

& Fødevarer, at der på sigt vil blive dobbelte krav til indberet-

ning af pesticidforbrug, både igennem landbrugsindberet-

ning.dk og via Fællesskemaet, hvilket vil være en helt uaccep-

tabel ekstra administrativ byrde for landmændene.

Giver ikke anledning til ændringer.

Der påhviler medlemsstaterne en

meget vidtgående indberetningspligt

til Den Europæiske Union. Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri vil uden den foreslåede bestem-

melse kun modtage de nødvendige

oplysninger fra private aktører ad

frivillighedens vej. Bestemmelsen er

derfor nødvendig for at have sikker-

hed for at kunne opfylde Danmarks

EU-retlige forpligtelser.

Det bemærkes, at der netop er fast-

sat et nødvendighedskriterium i be-

stemmelsen, så der kun kan fastsæt-

tes regler om indberetning, hvor

dette er uundgåelig konsekvens af

myndighedernes indberetningspligt

til EU.

§ 11

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Betaling for kontrol

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Finder det afgørende, at ministeriet indretter sig omkost-

ningseffektivt og afsøger muligheder for at nedsætte omkost-

ninger, før man indfører gebyrstigninger. Jf. bemærkningerne

side 57, hvorefter ministeriet har til hensigt at videreføre eksi-

sterende gebyrordninger samt årligt vil vurdere balancen mel-

lem omkostninger og indtægter.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har noteret sig Landbrug

& Fødevarers bemærkninger til lov-

forslagets mulighed for at fastsætte

regler om betaling for omkostninger

ved kontrolopgaver.

Ministeriet har ikke fundet anled-

ning til at foretage ændringer i be-

stemmelsen eller bemærkningerne.

§ 12

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Betalingsforpligtel-

ser samt renter ved

manglende rettidig

betaling

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Mener ikke, at der skal betales rente, før en administrativ kla-

gesag er afsluttet. Klager bør have opsættende virkning i for-

hold til tilbagebetaling af støtte, som myndighederne vurde-

rer, er uretmæssigt udbetalt. Bemærker, at det er en stor øko-

nomisk byrde at pålægge tilbagebetalingskrav, og hvis det vi-

ser sig, at myndighederne ikke har haft grundlag for at kræve

tilbagebetaling, og klageinstansen ophæver afgørelsen, vil an-

søger have haft en likviditetsmæssig belastning af sin øko-

nomi, som kunne have været undgået. Tilbagebetalingskrav

bør derfor først effektueres, når en administrativ klagesag er

afsluttet.

Bemærker, at der savnes en uddybende begrundelse for, at

man retter krav mod ejer af et areal, hvis ikke støttemodtager

og ejer af areal er den samme person. Jf. side 186, hvor det

fremgår, at der ved betalingsforpligtelser forstås “krav rettet

mod en støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af

det areal, der er omfattet af tilsagn om støtte”. Ønsker også en

redegørelse for, hvordan dette håndteres i forhold til forpag-

tede arealer.

Foreslår desuden, at der skabes hjemmel til at pålægge myn-

digheder at betale renter ved forsinket udbetaling af støtte. I

de tilfælde, hvor Landbrugsstyrelsen begår en fejl og som

følge heraf forsinkes med en udbetaling, bør Landbrugsstyrel-

sen også udbetale støtten og/eller eventuel efterbetaling med

renter.

Mener ikke, at myndighederne skal kunne opkræve renter i de

tilfælde, hvor der finder uretmæssige udbetalinger sted, når

de skyldes myndighedsfejl, jf. side 186. Det fremgår af be-

mærkningerne, at vurderingen af, om støttemodtageren med

rimelighed må kunne forventes at have opdaget fejlen, vil

bero på en konkret vurdering. Bemærker, at det vil være for-

målstjenligt med nogle eksempler fra praksis i bemærknin-

gerne på, hvornår det forekommer – eventuelt givet i svar fra

Kommissionen.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Har givet anledning til ændringer

Bemærkningerne på side 186 er æn-

dret. Det fremgår nu, at det er den

person (juridisk eller fysisk), der har

indgået en tilsagnsforpligtelse, der

til enhver tid er ansvarlig for over-

holdelse af støttebetingelserne. I den

forbindelse er det irrelevant om et

areal er forpagtet, da dette er et pri-

vatretligt forhold. Hvis en tilsagn-

shaver ikke længere råder over et

areal, skal tilsagnet bringes til ende,

eller der skal ske en overdragelse af

tilsagnet.

Det er fast praksis på landbrugsstøt-

teområdet, at klager ikke tillægges

opsættende virkning. Det følger såle-

des også af retspraksis, at hvor inte-

ressen er af rent økonomisk karak-

ter, vil domstolene være tilbagehol-

dende med at tillægge en søgsmål

opsættende virkning. Det er muligt

at anmode rekursmyndigheden om,

at en sag tillægges opsættende virk-

ning, hvorefter der vil blive taget

konkret stilling til sagen.

I de tilfælde, hvor en udbetaling for-

sinkes, er det endvidere fast praksis,

at der ikke tillægges renter. Der sy-

nes ikke at være hensyn, der gør, at

denne praksis bør ændres med CAP-

loven. Det skal nævnes, at domsto-

lene kan pålægge en myndighed at

betale renter af forsinkede udbeta-

linger eller uretmæssig tilbagehol-

delse af støtte, men det bør under

alle omstændigheder bero på en kon-

kret vurdering.

Støtte skal i henhold til art. 59, stk. 5,

i forordning (EU) nr. 2021/2116 til-

bagesøges, selv hvis den manglende

overholdelse af støttebetingelserne

skyldes en myndighedsfejl. Det er

alene spørgsmålet om, hvorvidt der

skal pålægges en sanktion, der er af-

hængig af om støttemodtageren

burde have opdaget fejlen. Der fin-

des ikke mange fortolkningsbidrag

til spørgsmålet om, hvornår en støt-

temodtager burde have opdaget fej-

len, men emnet er berørt i C-684/13.

Det vil som skrevet i bemærknin-

gerne bero på forholdene i den kon-

krete situation.

Der vil ikke blive pålagt rente i den

periode, hvor en støttemodtager

uretmæssigt har rådet over støtte

som følge af en myndighedsfejl. Det

vil først være tilfældet, hvis en støtte-

modtager ikke tilbagebetaler støtten

inden den frist, der er givet, når støt-

ten tilbagesøges.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Tilbagebetalings-

krav, jf. § 12, stk. 3

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Henviser til stk. 3, hvorefter tilbagebetalingskrav i forbindelse

med støtte, der både er finansieret af nationale midler og af

EU, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i

EU’s forordninger. Dette drejer sig specifikt om støtte under

EU’s landdistriktsprogram. Bemærker, at det skaber uklar-

hed, at bemærkningerne er indsnævret til alene at omhandle

støtte under EU’s landdistriktsprogram. Spørgsmålet om for-

ældelse er meget væsentligt, og afsnittet bør beskrive foræl-

delsesreglerne mere generelt og fyldestgørende og ikke kun

for landdistriktsordningerne.

Det fremgår af bemærkningerne side 189, at “Det er reglerne i

forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. novem-

ber 2015, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der er sket en

fejlagtig udbetaling af støtte finansieret af Den Europæiske

Union, og hvor fejlen

ikke

(kursiveret her) beror på en uregel-

mæssighed hos den pågældende støttemodtager.”

Landbrug & Fødevarer ser gerne afsnittet uddybet med ek-

sempler og savner i det hele taget en henvisning til princippet

udtrykt i Kommissionens gennemførelsesforordning

809/2014, af 17. juli 2014, artikel 7, stk. 3, at hvis en uberetti-

get udbetalt støtte beror på en fejl hos myndigheden, gælder

forpligtelsen til tilbagebetaling naturligvis ikke. Anmoder på

den baggrund om at få tilføjet til bemærkningerne, at uberet-

tiget udbetalt støtte ikke tilbagesøges, hvis udbetalingen skyl-

des en fejl begået af den kompetente myndighed eller af en

anden myndighed, og landbrugeren ikke med rimelighed

kunne forventes at have opdaget fejlen, som i øvrigt ofte vil

relatere sig til regelfortolkning af komplekse bagvedliggende

EU-regelsæt.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

§ 12, stk. 3, gælder særligt for land-

distriktsmidlerne, da disse typisk er

finansieret af både EU og medlems-

staten. Det væsentlige i den sam-

menhæng er, at det er EU-retligt re-

guleret og dermed underlagt EU-

regler. Forældelsesregler er kom-

plekse og kan ikke fyldestgørende

beskrives i bemærkningerne. Det væ-

sentlige er således at beskrive, at der

sondres mellem tilfælde, hvor noget

er EU-retligt reguleret eller natio-

nalt reguleret. For fejlagtige udbeta-

ling som følge af myndighedsfejl fin-

der forordning (EU) nr. 809/2014

ikke anvendelse efter 31. december

2022. Her henvises i stedet til art.

59, stk. 5 i forordning (EU) nr.

2021/2116. Her er det relevant, at

der må sondres mellem manglende

overholdelse som følge af myndig-

hedsfejl og fejlagtige udbetalinger.

Sidstnævnte tilfælde er ikke regule-

ret af EU-retten. Det vil ikke være

hensigtsmæssigt at skrive i bemærk-

ningerne, hvor støtte tilbagesøges,

og hvornår den ikke tilbagesøges, da

det vil bero på en konkret vurdering.

Kapitel 6

Kontrol og offentlig-

gørelse af kontrolre-

sultater

Landbrug & Fø-

devarer

Bemærker, at kapitel 6 om kontrol og offentliggørelse af kon-

trolresultater er et vigtigt afsnit for danske landmænd og fø-

devarevirksomheder. Det skal ses i sammenhæng med de

bagvedliggende EU-regler, og Landbrug & Fødevarer noterer

sig, at der med EU-reglerne lægges langt mere ud til med-

lemslandene på dette punkt. Det er væsentligt, at der med

lovforslaget tages stilling til, hvordan administrationen skal

udmønte denne tildelte bredere ramme nationalt.

Efterlyser nogle principper for en dialogsøgende og helheds-

orienteret kontrol, der har fokus på vejledning og korrektion

frem for fejlfinding og sanktion, og savner desuden proportio-

nalitetsbetragtninger i forbindelse med samspillet med det

administrative sanktionssystem. Hvis et område f.eks. er un-

derlagt en 100 pct. monitoreringskontrol, er der en iboende

præventiv effekt, og der bør i bemærkningerne tilkendegives

en stillingtagen til, hvordan reaktions-/sanktionsniveauet

derfor skal tilpasses i forhold til kontrolmetoden på det på-

gældende område. Jf. også bemærkningerne til lovforslagets §

4 og § 13.

Foreslår, at der knyttes nogle retningslinjer for god myndig-

hedsudøvelse i forbindelse med kontrol. F.eks. at der udtryk-

kes en anerkendelse af, at uanmeldt kontrolbesøg ikke altid

kommer belejligt, men så modsvares af, at myndighederne

skal gøre, hvad de kan for at imødekomme landmandens øn-

sker om f.eks. at vente på en bisidder. Der bør også knyttes

nogle forventningsafstemmende kommentarer til vedrørende

den efter ordlyden meget vidtgående adgang til også at kon-

trollere beboelse og biler. Landbrug & Fødevarer savner også

en nærmere beskrivelse af grænsedragningen mellem pligten

til at medvirke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage til

selvinkriminering under §§ 15-16.

Bemærker, at der i forbindelse med indførslen af digitale ind-

beretnings- og ansøgningsløsninger for borgere og virksom-

heder ofte er et meget stort fokus på effektivisering og auto-

matiserede afgørelser, men meget lidt fokus på borgere og

virksomheders retssikkerhed, når systemerne fejler.

Giver ikke anledning til ændringer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har noteret sig synspunk-

terne.

Generelt tilrettelægges kontrollen

med udgangspunkt i de gældende

forordningskrav samtidig med ind-

dragelse af øvrige kontrolmæssige

principper, herunder proportionali-

tetsprincipper.

Tilgangen til kontrol i forhold til de

enkelte ordninger og tiltag fremgår

desuden af den kommende CAP-

plan, hvor der i kapitel 7.3 er angivet

nærmere oplysninger om kontrolsy-

stemet og sanktioner.

Derudover fastlægges de nærmere

retningslinjer for kontrol i konkrete

bekendtgørelser og vejledninger.

De kontrollerende myndigheder skal

i forbindelse med udøvelse af deres

beføjelser overholde relevante be-

stemmelser i retssikkerhedsloven,

herunder proportionalitetsprincip-

pet.

§ 13

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Tilsyn og kontrol,

opbevaring af oplys-

ninger, jf. § 13, stk.1.

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Landbrug & Fødevarer mener, at det også skal være muligt for

støttemodtageren at rekvirere et fysisk kontrolbesøg f.eks.

som opfølgning på satellitkontrol, jf. lovbemærkningerne side

64, andet afsnit. Der kan være tilfælde, hvor det vil være nød-

vendigt at besigtige et areal for at konkludere, om støttebetin-

gelserne er overholdt, hvis der eksempelvis er uenighed om,

hvad kontrolresultatet fra satellitkontrollen viser. Dette øn-

skes tilføjet til lovbemærkningerne.

Henviser til lovbemærkningerne på side 64 (tredje afsnit),

hvor det er forventningen, at satellitbaseret kontrol vil kunne

anvendes i et større omfang og på sigt vil kunne erstatte store

dele af den fysiske kontrol. Det fremhæves, at den fysiske

kontrol er tidskrævende både for ansøgere og Landbrugssty-

relsen, og at satellitbaseret kontrol derfor vil kunne bidrage til

at nedbringe de erhvervsøkonomiske og administrative om-

kostninger for et offentlige. For Landbrug & Fødevarer er det

helt essentielt, at der lægges vægt på at nedbringe de er-

hvervsøkonomiske omkostninger. Bemærker, at en bevægelse

fra stikprøvekontrol til satellitbaseret kontrol reelt er at gå til

100 pct. kontrol. Dette kan reelt øge landmandens omkost-

ninger meget betydeligt og derfor møde stor modstand i er-

hvervet, medmindre der fastlægges meget klare kriterier for,

hvornår det er meningsfuldt at indføre satellitbaseret kontrol.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri skal bemærke, at en rekvi-

reret kontrol alene sker på Land-

brugsstyrelsens initiativ i tilfælde,

hvor nye oplysninger ændrer ved

kontrolgrundlaget for en støttean-

søgning.

Formålet med kontrol er ikke at

opnå enighed om opfyldelsen af en

given støttebetingelse, men at sikre,

at forholdet er tilstrækkeligt oplyst,

så Landbrugsstyrelsens kan træffe

korrekt afgørelse. Det er ikke forene-

ligt med Landbrugsstyrelsens kon-

trolmodel at give landbrugere mu-

lighed for at rekvirere kontroller på

eget initiativ.

Landbrugsstyrelsens ambition er at

nedbringe de erhvervsøkonomiske

konsekvenser og administrative om-

kostninger ved indførelse af den sa-

Landbrug & Fødevarer mener derfor, at følgende klare krite-

tellitbaserede kontrol i den nye re-

rier skal indskrives i lovbemærkningerne:

formperiode. De fleste ordninger vil

Det er en forudsætning, at satellitbaseret kontrol kun indføres

indeholde støttebetingelser, der skal

i tilfælde, hvor det meningsfuldt reducerer den administrative

kontrolleres ved kontrol på stedet, og

byrde for erhvervet. Satellitkontrollen skal medføre en væ-

støttebetingelser, der kan kontrolle-

sentlig forøget mulighed for at bruge data til at vejlede land-

res ved brug af satellitbilledanalyse.

manden, og der skal gives mulighed for at rette op på over-

Indførelsen af et ”arealmonitore-

trædelser før det medfører sanktioner. Når der kontrolleres

ringssystem” (AMS) bliver obligato-

via satellitdata, skal der sættes væsentligt højere bagatelgræn-

risk i den nye reformperiode. Derved

ser, og sanktionsniveauet skal ligge væsentligt lavere, da det

er Landbrugsstyrelsen, grundet be-

ikke er nødvendigt, at sanktionerne har en afskrækkende ef-

stemmelserne i den horisontale for-

fekt. Desuden skal det sikres, at satellitkontrollen også med-

ordning, forpligtet til at afrappor-

fører klare fordele for landmanden i form af eksempelvis enk-

tere støtteordningernes effekt på

lere og mere fleksible regler og mindre datotyranni. Endelig

baggrund af opfyldelsen af ordnin-

er det vigtigt, at der som udgangspunkt kun stilles krav om

gernes monitorerbare støttebetingel-

indsendelse af georefererede billede i tilfælde, hvor satellit-

ser og sikre, at der ikke udbetales

data indikerer, at der kan være tale om en overtrædelse af

støtte til arealer, hvor støttebetingel-

regler eller støttebetingelser. Indsendelse af georefererede bil-

serne ikke er opfyldt. Dette betyder,

leder må ikke blive et generelt dokumentationsværktøj, da

at implementering af den satellitba-

dette vil øge den administrative byrde for landmanden bety-

serede kontrol ikke kan baseres på

deligt.

en afvejning af de erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser, da Landbrugssty-

relsen er forpligtet til at kontrollere

alle monitorerbare støttebetingelser

ved anvendelse at billeder fra senti-

nel-satelliter eller anden tilsvarende

data.

Det er et forordningsbestemt ele-

ment i AMS’en, at denne skal have et

vejledende element, og at støttemod-

tager har mulighed for at reagere på

overtrædelser af støttebetingelser

ved at tilpasse sin ansøgning. Dette

vil, som ved den nuværende satellit-

baserede kontrol af grundbetaling,

også være tilfældet ved udvidelse af

den satellitbaserede kontrol.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har på den baggrund ikke

fundet anledning til at ændre i be-

stemmelsen eller lovbemærknin-

gerne.

§ 14

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Generel bemyndi-

gelse til udstedelse

af påbud og forbud

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Bemærker, at der med lovforslaget indføres en ny påbuds-

kompetence for at sikre, at myndighederne er i besiddelse af

en række instrumenter, som er egnede til at sikre, at reglerne

også efterleves i praksis. F.eks. muligheden for at kunne ud-

stede forbud og påbud for dermed at sikre, at reglerne over-

holdes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurde-

rer, at den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil

kunne blive relevant f.eks. i forbindelse med tilsagn om til-

skud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fysi-

ske vandløbsindsatser på landbrugsjorder.

Bemærker, at den nye påbudshjemmel ikke er begrænset her-

til, men reelt kan give bred adgang til at meddele de forbud og

påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven eller af

regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Den Euro-

pæiske Unions forordninger omfattet af loven. En påbuds-

hjemmel skal være afgrænset, klar og præcis, da anvendelsen

heraf vil være indgribende for adressaten og må have undta-

gelsens karakter.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Imødekommes delvist.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri vurderer, at det er hen-

sigtsmæssigt at introducere en

egentlig hjemmel til at kunne med-

dele påbud og forbud. Disse mulig-

heder vil kunne benyttes også inden

mere vidtgående instrumenter, som

sanktioner tages i brug.

Meddelelse af forbud og påbud kan

give mulig for at forklare, hvilke

handlinger der skal iværksættes eller

standes, for at lovgivningens krav

kan overholdes.

Dertil kommer, at det af hensyn til

proportionalitetsbetragtninger kan

være det hensigtsmæssigt, at der

Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at Landbrugsstyrelsen

meddeles et forbud eller påbud, in-

allerede er påtaleberettiget i forhold til servitutter, der tingly-

den der skrides til sanktioner, herun-

ses. Det nye er, at der nu skydes et ekstra led ind, idet der ska-

der bødestraf.

bes mulighed for, at myndighederne administrativt kan “gribe

ind” ved at udstede forbud eller påbud, før der bliver tale om

Ydermere ønsker ministeriet med

en egentlig civilretlig forfølgning ved domstolene med henblik

den foreslåede bestemmelse bl.a. at

på håndhævelse af servitutter. Landbrug & Fødevarer finder

ensrette lovgivningen inden for mi-

det for vidtgående med en sådan universal bestemmelse, der

nisterområdet med henblik på at

ikke efter sin ordlyd er begrænset til situationer, hvor der fo-

skabe en sammenhængende lov-

religger en servitut, men som kan anvendes bredt til at be-

struktur. I andre af ministeriets love

myndige de forbud og påbud, der er nødvendige for overhol-

findes der allerede bestemmelser,

delse af loven eller EU-regler omfattet af loven. Hvis nødven-

hvorefter der er hjemmel til at ud-

digheden af denne bestemmelse kan underbygges markant ty-

stede forbud og påbud, bl.a. i fødeva-

deligere i forarbejderne, opfordrer Landbrug & Fødevarer til

relovens kapitel 13, plantelovens ka-

en præcisering af anvendelsesområdet, idet Landbrugsstyrel-

pitel 2, dyrlægelovens kapitel 9 og

sen allerede har adgang til at få forholdet bragt i orden ved

lov om hold af dyr, kapitel 12.

overtrædelser af rådighedsindskrænkninger i forbindelse med

tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbunds-

I forhold til meddelelse af forbud og

områder m.m.

påbud i forbindelse med konditiona-

litet er Ministeriet for Fødevarer,

Henviser til lovbemærkningerne nederst side 193, hvorefter

Landbrug og Fiskeri enige i, at for-

der også kan opstå behov for at udstede forbud i forbindelse

muleringen skal fjernes fra lovbe-

med overholdelse af GLM-kravene, og bemærker, at der ikke

mærkningerne.

er nogen nærmere begrundelse i lovbemærkningerne for nød-

vendigheden heraf. Landbrug & Fødevarer er meget uforstå-

ende overfor, hvorfor det skulle være nødvendigt at udstede

forbud i forbindelse med overholdelse af GLM-kravene. GLM-

kravene er en del af en EU-støtteordning, og det er EU’s ret-

ningslinjer for indretningen af sanktionssystemer for konditi-

onalitet, der er gældende, og ikke nationale regler om påbud

og forbud. Ønsker derfor, at denne formulering fjernes fra

lovbemærkningerne.

§ 15

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Støttemodtageres

pligt til at give op-

lysninger og myn-

dighedernes mulig-

hed for at tage prø-

ver

Høringssvar

Landbrug & Fødevarer savner grundlæggende en nærmere

beskrivelse af grænsedragningen mellem pligten til at med-

virke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage til selvinkri-

minering, jf. retssikkerhedsloven, herunder også ved anven-

delse af selvbetjeningsløsninger.

Landbrug & Fødevarer er umiddelbart uforstående overfor,

hvorfor det kan findes nødvendigt at udtage prøver i forbin-

delse med ordningen for stivelseskartofler. Jf. bemyndigelsen

i § 15, stk. 3. Bemærker, at denne ordning meget let kan kon-

trolleres ved at sammenholde støtteansøgerne med leveran-

dørregistrene hos de virksomheder, der producerer kartoffel-

stivelse. Landbrug & Fødevarer finder det derfor helt unød-

vendigt, at der skabes hjemmel til at udtage prøver af planter,

planteprodukter og andre objekter, jf. lovbemærkningerne på

side 197.

Bemærker, at kontrollen skal baseres på dialog, ansvar og til-

lid mellem myndighed og landmand, og hvis en landmand

f.eks. udtrykker behov for at have sin konsulent til stede, er

det væsentligt, at myndighederne i en dialogbaseret tilgang

viser fleksibilitet. Bemærker, at når myndighederne kommer

på kontrol, skal kontrolløren legitimere sig, og landmanden

skal af myndighederne gøres opmærksom på, at han har ret

til at tilkalde en stedfortræder, der kan deltage på landman-

dens vegne, samt ret til at få hjælp af en konsulent, advokat,

revisor, familiemedlemmer eller andre. Landbrug & Fødeva-

rer gør opmærksom på, at det kan virke overvældende, når

kontrolmyndigheden møder op, ofte med flere repræsentan-

ter, og at fornemmelsen af, at man ikke kan være med overalt

skaber utryghed. Ikke mindst fordi der er tale om kontrol af et

meget omfattende og komplekst regelsæt.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri kan fremhæve, at det i

lovbemærkningerne er anført, at den

foreslåede oplysningspligt vil være

begrænset af retssikkerhedslovens §

10, som regulerer spørgsmålet om

selvinkriminering.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri skal i forhold til den fore-

slåede bestemmelse i § 15, stk. 3,

hvorefter myndigheden kan medtage

eller udtage prøver af planter, plan-

teprodukter og andre objekter mod

kvittering, oplyse, at bestemmelsen

er indsat med det formål at sikre,

myndighederne i forbindelse med

kontrol og sagsbehandling i tvivlstil-

fælde kan udtage prøver.

I den politisk vedtagne ordning om

koblet støtte til arealer med stivelses-

kartofler kan det blive relevant at

udtage en prøve, hvis en kontrollør

på et fysisk besøg på en bedrift er i

tvivl, om der er tale om en godkendt

kartoffelsort. Hvis dette er tilfældet,

er der behov for at udtage en knold-

prøve med henblik på at efterprøve

på et laboratorium, om kartoffelsor-

ten er egnet til fremstilling af kartof-

felstivelse og i øvrigt, om kartoffel-

sorten fremgår af Landbrugsstyrel-

sens positivliste over godkendte kar-

toffelsorter. Denne positivliste vil

komme til at fremgå af en ny be-

kendtgørelse om tilskud til arealer

med stivelseskartofler. Ved en kon-

trol af leverandørregistre vil Land-

brugsstyrelsen ikke med sikkerhed

kunne fastslå, hvad der plantet på

den enkelte mark udtaget til kontrol.

Generelt tilrettelægges kontrollen

med udgangspunkt i de gældende

forordningskrav samtidig med ind-

dragelse af øvrige kontrolmæssige

principper, herunder proportionali-

tetsprincipper.

Tilgangen til kontrol i forhold til de

enkelte ordninger og tiltag fremgår

desuden af den kommende CAP-

plan, hvor der i kapitel 7.3 er angivet

nærmere oplysninger om kontrolsy-

stemet og sanktioner. Derudover

fastlægges de nærmere retningslin-

jer for kontrol i konkrete bekendtgø-

relser og vejledninger.

§ 16

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Adgang til kontrol

Landbrug & Fø-

devarer

Bemærker, at med bestemmelsen tildeles myndighederne en

bred adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter,

transportmidler og dokumenter uden først at skulle indhente

en retskendelse. Det begrundes i bemærkningerne med, at

myndighedernes adgang uden retskendelse er nødvendig,

fordi der årligt udføres et stort antal kontroller. Det fremgår

også af de særlige bemærkninger, at bestemmelsen om ad-

gang til at foretage kontrol uden retskendelse gennemføres i

overensstemmelse med relevante regler i retssikkerhedsloven,

herunder proportionalitetsprincippet i lovens § 2.

Bemærker, at når en bestemmelse indeholder mulighed for,

at offentlige myndigheder kan skaffe sig adgang til privat

ejendom, kræver det en særlig udførlig begrundelse i lovbe-

mærkningerne om bestemmelsens nødvendighed og nærmere

afgrænsning. Det er derfor nødvendigt med lovgivers kon-

stante fokus på, hvorvidt balancen er den rette mellem hensy-

net til privatlivet og hensynet til kontrol med, om lovgivnin-

gen bliver overholdt.

Henviser til Miljø- og Fødevareministeriets kontrolstrategiar-

bejde i efteråret 2016 og frem, hvor der bl.a. var fokus på,

hvordan kontrollen kan gøres mere smidig og opleves mindre

indgribende. De 10 indsatsområder i Miljø- og Fødevaremini-

steriets rapport om en samlet kontrolstrategi fra efteråret

2017 afspejlede i høj grad arbejdet med at skabe rammerne

for en dialogsøgende, fair og gennemskuelig kontrol. For ek-

sempel er det som indsats 4 beskrevet, at ”et kontrolbesøg får

generelt den største vejledende effekt, når de rette personer er

til stede. Og tilstedeværelsen af de rette mennesker gør typisk

også kontrolopgaven nemmere for myndighederne. Derfor vil

ministeriet fremover så vidt muligt gøre brug af varslede kon-

troller, når en varsling ikke medvirker til at forhindre formå-

let med kontrollen.” Landbrug & Fødevarer savner en afspej-

ling af denne kontrolstrategi i bemærkningerne til dette lov-

forslag, og i det hele taget nogle bemærkninger, der forsikrer

om, at kontrolenheder skal have det rette fokus på, hvad der

er hovedregler, hvad der er undtagelser, og hvad der er pro-

portionalt og nødvendigt.

Landbrug & Fødevarer finder det i særlig grad vidtgående,

når det fremgår af bemærkningerne til § 16, stk. 1, at uan-

meldt kontrol efter omstændighederne vil være den mest ef-

fektive form for kontrol og dermed bedst kunne leve op til de

fællesskabsretlige bestemmelser om, at medlemslandene ef-

fektivt skal kontrollere overholdelsen af betingelserne for

støtte. Det fremgår endvidere, at det ”tilsigtes, at kontrollen

kan ske uanmeldt, da ”dette i mange tilfælde vil være en for-

udsætning for, at myndighederne kan få et reelt billede af for-

holdene på den pågældende bedrift.”

Landbrug & Fødevarer finder det forkert at opstille et ud-

gangspunkt om uvarslede kontroller, og det er i øvrigt også en

markant stramning i forhold til Miljø- og Fødevareministeri-

ets tilkendegivelser i kontrolstrategien fra 2017. Bemærker

desuden, at både EU-regelgrundlag og den danske retssikker-

hedslov fordrer, at kontrolmyndigheden konkret tager stilling

til, hvorvidt uvarslet kontrol er nødvendigt og proportionelt.

Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at det bør tilføjes i

bemærkningerne til loven, at hvor det fremgår af den bagved-

liggende EU-regel, at kontroller kan varsles ”under forudsæt-

ning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effek-

tivitet”, skal denne ramme udnyttes. Det er i den forbindelse

væsentligt at bemærke, at den danske retssikkerhedslov reelt

indeholder en hovedregel om, at borgere skal underret-

tes/varsles forud for kontrol.

Et kontrolbesøg, hvor landmanden/virksomheden er oriente-

ret på forhånd, er langt bedre udnyttelse af ressourcerne –

både for landmanden/virksomheden og myndighederne. Det

sikrer, at man har kunnet finde det nødvendige materiale

frem på forhånd, og at man har kunnet tilrettelægge arbejdet

så kontrollen bliver til mindre gene og myndighederne und-

går en række forgæves kontrolbesøg fordi landmand/driftsle-

der ikke er hjemme. Desuden vil et varslet besøg styrke land-

mandens retsstilling, fordi han så kan være sikker på at have

Har givet anledning til ændringer i

lovbemærkninger.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri er forpligtet til at føre et

relevant tilsyn for blandt andet at

sikre, at støttemidler er anvendt til

de rette formål.

Generelt tilrettelægges kontrollen

med udgangspunkt i de gældende

forordningskrav samtidig med ind-

dragelse af øvrige kontrolmæssige

principper, herunder proportionali-

tetsprincipper. Der kan henvises til

lovbemærkningerne, hvor det frem-

går, at ”Kontrollen skal gennemføres

under iagttagelse af reglerne i rets-

sikkerhedsloven, herunder retssik-

kerhedslovens § 2, hvis mindre ind-

gribende foranstaltninger ikke er til-

strækkelige, og hvis indgrebet står i

rimeligt forhold til formålet med

indgrebet. De kontrollerende myn-

digheder skal med andre ord sikre,

at fysisk kontrol efter den foreslåede

bestemmelse i § 16, stk. 1, er propor-

tionale.”

Tilgang til kontrol i forhold til de en-

kelte ordninger og tiltag fremgår

desuden af den kommende CAP-

plan, hvor der i kapitel 7.3 er angivet

nærmere oplysninger om kontrolsy-

stemet og sanktioner.

I forhold til spørgsmålet om uan-

meldt kontrol er det fortsat vurde-

ringen, at uanmeldt kontrol kan

være nødvendig for at tilgodese kon-

trolbehovet. På baggrund af hø-

ringssvaret er det i bemærkningerne

blevet præciseret således, at det

fremgår, at uanmeldt kontrol

kan

være en forudsætning i stedet for

vil

være en forudsætning i mange til-

fælde.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Høringssvar

sin landbrugskonsulent, dyrlæge eller anden relevant person

med som bisidder under kontrolbesøget, hvis dette ønskes.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

§ 17

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Registersamkøring

Landbrug & Fø-

devarer

Noterer sig, at myndighederne i lovforslaget udvider gæl-

dende ret fsva. bolig- og indenrigsministerens kompetence

med en bred bemyndigelsesadgang, som muliggør register-

samkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed,

herunder om skatteforhold. Ifølge bemærkningerne til denne

bestemmelse er hensigten med denne ændring bl.a. et behov

for at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der afgives til

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller inden-

rigs- og boligministeren i forbindelse med tilskudsansøgnin-

ger eller øvrige oplysninger, der indsendes til ministerierne

med oplysninger fra andre myndigheder med henblik på kon-

trol for dobbeltfinansiering samt administrationen af konditi-

onalitet. Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved,

om lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse iagtta-

ger persondatareglerne eller retssikkerhedsloven.

Mener, at det vigtigste i forhold til indsamling, behandling og

samkøring af data er, at alle tænkelige retssikkerhedsmæssige

principper og aspekter iagttages og overholdes, samt at ind-

samlingen alene sker ved konkret mistanke om en begået lov-

overtrædelse. En mere almindelig, erfaringsbaseret fornem-

melse om, at der kan være ”noget galt”, indebærer ikke, at der

foreligger mistanke efter retssikkerhedslovens regler. Den

omstændighed, at en myndighed tidligere har foretaget f.eks.

et kontrolbesøg hos en virksomhed, hvor der blev konstateret

en strafbar overtrædelse af den pågældende lovgivning, inde-

bærer heller ikke i sig selv, at der forud for et kontrolbesøg i

almindelighed vil være ”rimelig grund” til mistanke om, at

virksomheden fortsat overtræder reglerne med hensyn til det

tidligere konstaterede forhold.

Efterlyser derfor, at myndighederne uddyber nærmere, hvor-

dan de vil foretage et skøn over relevansen af de oplysninger,

som indsamles m.v., herunder for at sikre, at det rent faktisk

sker med et formål, der er værnet og relevant i forhold til at

håndhæve CAP-loven, samt at der ikke sker en forskelsbe-

handling af virksomheder.

Bemærker, at det er vigtigt, at myndighederne ved register-

samkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed,

herunder om skatteforhold, iagttager persondatareglerne. Da

samkøring i kontroløjemed per definition vil være en indgri-

bende behandlingssituation, understreges det, at der ved

denne form for behandling skal være et skærpet fokus på kra-

vene i bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 5 om prin-

cipper for behandling af personoplysninger, herunder prin-

cippet om formålsbestemthed og proportionalitetsprincippet.

Endvidere fordrer princippet om dataminimering, at myndig-

heden før indsamling af personoplysninger har viden om,

hvilke oplysninger der er tilstrækkelige, relevante og nødven-

dige.

Gør desuden opmærksom på, at de enkelte virksomheder ved

samkøring og sammenstilling af data skal oplyses om, hvilke

oplysninger myndighederne indsamler, behandler og samkø-

rer om dem og til hvilket formål i overensstemmelse med da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, jf. databeskyttel-

seslovens § 23, 2. led. Dette gælder, uanset om vedkommende

minister med hjemmel i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3,

fastsætter regler om adgang til at foretage samkøring i kon-

troløjemed. Henviser til Retsudvalgets betænkning af 9. maj

2018 vedrørende lovforslaget til databeskyttelsesloven (L 68),

hvor regeringspartierne og Socialdemokratiet bl.a. anfører, at:

»partierne lægger afgørende vægt på ændringsforslaget frem-

sendt af justitsministeren den 9. februar 2018, som partierne

støtter, og som indebærer, at underretningspligten gælder,

når formålet med bekendtgørelsen er sammenstilling eller

samkøring af personoplysninger i kontroløjemed. Når myn-

digheder kontrollerer borgerne, er der således tale om en ind-

gribende behandlingssituation, og det er derfor vigtigt, at bor-

gerne orienteres om en sådan behandling på forhånd.«

Bemærker, at det desuden er afgørende, at mulighederne for

registersamkøring ikke rokker ved den forenkling, der er sket

på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1. januar 2015, der

har betydet, at overtrædelser af KO-krav fundet i forbindelse

med andre (nationale) kontrolbesøg udført af kommunerne

Giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri skal indledningsvis gøre

opmærksom på, at der er tale om et

forslag til en bemyndigelseslov.

Dette betyder, at de konkrete regler,

herunder regler med relevans i for-

hold til databeskyttelsesregler, først

fastsættes senere.

Ved indhentning og udlevering af

oplysninger og sammenstilling af

disse skal reglerne i databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttel-

sesloven iagttages, herunder forord-

ningens artikel 5 om principper for

behandling af personoplysninger,

artikel 6 om lovlig behandling af

personoplysninger og artikel 14 om

oplysningspligt ved personoplysnin-

ger, der er indsamlet hos andre end

den registrerede.

Hverken databeskyttelsesforordnin-

gen eller databeskyttelsesloven fast-

sætter krav om, at tilsynsmyndighe-

dens tilladelse skal indhentes, når

der foretages samkøring af oplys-

ninger i kontroløjemed, eller at der

skal gives information til den regi-

strerede, inden samkøring foretages.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri er dog opmærksom på, at

behandling af de modtagne oplys-

ninger skal ske under iagttagelse af

de databeskyttelsesretlige regler,

herunder de grundlæggende princip-

per for behandling af personoplys-

ninger i artikel 5 i databeskyttelses-

forordningen, blandt andet proporti-

onalitetsprincippet. Af forordnin-

gens artikel 5, stk. 1, litra b), frem-

går, at indsamling af oplysninger

skal ske til udtrykkeligt angivne og

legitime formål, og at senere be-

handling ikke må være uforenelig

med disse formål.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri lægger endvidere vægt på,

at databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 5 og artikel 6, stk. 4, om prin-

cipper for behandling af personop-

lysninger, herunder proportionali-

tetsprincippet og princippet om for-

målsbegrænsning, yder en tilstræk-

kelig stærk beskyttelse til de registre-

rede samtidig med, at forordningen

sikrer rum for offentlige myndighe-

ders saglige behov for at kunne sam-

køre personoplysninger i kontroløje-

med, når der fastsættes regler om

samkøring, særligt i kontroløjemed.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Høringssvar

m.v. ikke skal indberettes til Landbrugsstyrelsen - og/eller

håndteres af Landbrugsstyrelsen - som ansvarlig myndighed

for krydsoverensstemmelse.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

§ 18

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Offentliggørelse af

kontrolresultater,

navns nævnelse,

klagers opsættende

virkning og generel

adgang til masseop-

lysninger

Landbrug & Fø-

devarer

Mener, at hjemmel til kontrol på fødevareområdet bør tilveje-

bringes andet sted end i CAP-loven, og er skeptisk over for

udvidelsen af bestemmelsen til at omfatte hele lovforslagets

anvendelsesområde.

Noterer sig, at bestemmelsen ifølge lovbemærkningerne på

side 206 ikke vil blive anvendt til offentliggørelse af resultater

af kontrollen med støttemodtageres overholdelse af kriterier

for støtteordninger. Det er vigtigt, at dette princip fastholdes,

og at det heller ikke kompromitteres i forbindelse med opfyl-

delse af krav om indrapportering af data til EU-Kommissio-

nen, f.eks. i forbindelse med det nye arealmonitoreringssy-

stem. Ligeledes er det vigtigt, at det sikres, at kontroldata i

forbindelse med satellitkontrol kun er tilgængelige for ansø-

geren og eventuelle fuldmagtshavere.

Henviser til § 18, stk. 1, hvorefter fødevareministeren kan

fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af

resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af

kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler ud-

stedt i medfør af loven eller af EU’s forordninger om forhold,

der er omfattet af loven. Ministeren foreslås i forslagets § 18,

stk.1, 1. pkt. bemyndiget til at fastsætte regler om, at klage

ikke har opsættende virkning.

Bemærker i forhold til lovændringen, at oplysningerne kan

vedrøre strafbare forhold på lovens område og kan være med

navns nævnelse af fysiske eller juridiske personer. Eftersom

lovforslaget fraviger databeskyttelseslovens § 8, opfordrer

Landbrug & Fødevarer til, at myndighederne i overensstem-

melse med anbefalingerne i 1516/2010 om offentlige myndig-

heders offentliggørelse af kontrolresultater går i dialog med

Datatilsynet omkring offentliggørelsen af de foreslåede oplys-

ninger og drøfter lovforslagets hovedindhold.

Opfordrer desuden til, at der udarbejdes en udførlig admini-

strativ vejledning – i overensstemmelse med retssikkerheds-

og forvaltningsloven – for, hvornår kontrolresultater kan og

ikke kan offentliggøres med navns nævnelse, således der sik-

res en ensartet og gennemskuelig forvaltning uden forskelsbe-

handling. Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der

er opmærksomhed omkring, at offentliggørelse af navn kan

forårsage uforholdsmæssig stor skade på landbruger/virk-

somhed i form af stigmatisering, skade på omdømme eller

goodwill, driftstab og lignende. Lovændringen giver desuden

anledning til at understrege, at virksomhedens retssikkerhed

generelt er udfordret af, at klagemulighederne er vanskelige,

og sagsbehandlingstiden for klager er utilfredsstillende. Of-

fentliggørelsen ér afgørelsens retsvirkning; en retsvirkning,

der ikke kan ”trækkes tilbage”, hvis den viser sig at være for-

kert. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at klager over af-

gørelser bør have opsættende virkning på offentliggørelsen.

Giver ikke anledning til ændringer

fsva. kontrol.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri noterer sig Landbrug &

Fødevarers synspunkt om, at hjem-

mel til kontrol på fødevareområdet

bør tilvejebringes et andet sted.

Ministeriet kan oplyse, at Fødevare-

styrelsen i dag anvender hjemlen i

landbrugsstøttelovens § 4 a til at

fastsætte regler om offentliggørelse

med navns nævnelse af resultater

samt art og omfang af sanktioner på

grundlag af kontrol.

Fødevarestyrelsen kontrollerer som

led i fødevarekontrollen en række

handelsnormer for bl.a. frugt og

grønt, som har ophæng i landbrugs-

støtteloven. Den foreslåede bestem-

melsen er derfor nødvendig for at

sikre, at eksempelvis manglende

overholdelse af krav i handelsnor-

merne om oprindelsesmærkning for

frugt i relation til smiley-ordningen

håndteres på samme måde som

manglende overholdelse af krav i fø-

devarelovgivningen om oprindelses-

mærkning for eksempelvis oksekød.

Ministeriet er da også af den opfat-

telse, at det er hensigtsmæssigt at

udvide hjemlen til at omfatte hele

lovforslagets område.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har på baggrund af oven-

stående ikke foretaget ændringer i

eller præciseringer af den foreslåede

bestemmelse eller bemærkningerne

hertil.

Tilsvarende bestemmelser findes i

stort set alle love på ministerområ-

det og sikrer, at forskelle i lovgivnin-

gen ikke vanskeliggør udnyttelsen af

mulighederne for, at flere lovområ-

der kan indgå i samme kontrol. Sær-

ligt i relation til offentliggørelse vi-

ser erfaringer, at forskelle i reglerne

mellem lovområder komplicerer

kontrollen og den efterfølgende ud-

formning af kontrolrapporter, især i

de ikke sjældent forekommende situ-

ationer, hvor samme forhold inde-

bærer overtrædelse af regler på to

eller flere af lovområderne.

Det kan i øvrigt oplyses, at der ud

over smiley-ordningen også er of-

fentliggørelse af foderkontrollen og

af velfærdskontrollen med hunde

(hundesmiley).

Giver anledning ændringer fsva.

klage.

Mht. at hjemmel til at klage ikke har

opsættende virkning på offentliggø-

relse, er det i lovbemærkningerne

præciseret, at denne hjemmel kun vil

blive udnyttet, når det vurderes som

nødvendigt for at opnå formålet med

den enkelte offentliggørelsesordning.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

§ 19

Høringssvar

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Fastsættelse af krav

om digital kommu-

nikation og defini-

tion af rettidig mod-

tagelse.

Landbrug & Fø-

devarer

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de er interesseret i let-

telser, der kommer deres medlemmer til gode, men er optaget

af, hvordan man sikrer landbrugeres retssikkerhed ved øget

anvendelse af data.

Det anføres, at følgende er væsentligt for Landbrug & Fødeva-

rer:

- At ansøgere, der skal benytte sig af digital forvaltning, sikres

adgang til et sagligt, korrekt og fuldt oplyst og opdateret an-

søgningsgrundlag.

- At det sikres, at borgere og virksomheder ikke kommer i

klemme som følge af IT-problemer.

- At ansøgere får en advarsel, såfremt ansøgningsgrundlaget

er ufuldstændigt på grund af myndighedsfejl eller -forsinkel-

ser.

- At myndighederne forpligtes til at etablere nogle nødproce-

durer for ansøgere, når de kommer i klemme som følge af fejl,

mangler eller andre problemer med ansøgningssystemerne,

herunder får mulighed for at rette op på fejl.

- At myndighederne kan give mulighed for at kommunikere

og indsende ansøgninger skriftligt via brev eller mail, hvis de

IT-systemer, der skal anvendes til kommunikation, er fejlbe-

hæftede.

- At myndighederne forpligtes til at have et beredskab, der

kan sikre flow i sagsbehandlingen så forsinkelser undgås i til-

fælde, hvor it-fejl sætter en stopper for sagsbehandlingen.

- At ansøgerne ikke pålægges ekstraudgifter som følge af fx

IT-problemer eller myndighedsfejl

- At støttemodtagere altid kan få adgang til information om,

hvor deres sag er i systemet. Landbrug & Fødevarer foreslår

konkret, at der indføres et digitalt “track and trace”-system

for alle landbrugsstøttesager

- At ansøgere får en elektronisk advarsel, hvis man er i gang

med at indsende noget der ikke giver mening samt få påmin-

delse, hvis man er tæt på frist eller hvis man ved en fejl ikke

har udfyldt noget.

- At der skabes mulighed for at rette op på formelle fejl, der

ikke har betydning for indhold, og at der som minimum af-

sendes en høring inden evt. bortfald af tilskud.

- At myndighederne i de digitale løsninger stiller et opdateret

og retvisende ansøgningsgrundlag til rådighed for ansøgerne

(Ikke mindst relevant for økologisk arealtilskud og plejegræs-

tilskud, producentskifter, tilsagn, samkøringsproblemer

m.m.)

- At der i Landbrugsstyrelsens IT-systemer eksisterer en vel-

fungerende fuldmagtsløsning, og at det er muligt i visse til-

fælde at afgive fuldmagten via ikke-digital underskrift, f.eks.

for borgere, der er undtaget for offentlig digital kommunika-

tion, ved dødsboer og lignende (idet mange landbrugere væl-

ger at få en professionel rådgiver til at udfylde deres støttean-

søgninger).

Bemærker, at lov om digital post forudsætter, at det er obliga-

torisk for borgere og virksomheder at have en digital post-

kasse til brug for modtagelse af post fra det offentlige, og rets-

virkningen kun gælder post, der er sendt via denne løsning.

Bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger til § 19, at kravet om obligatorisk digital kommunika-

tion er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige ud-

gangspunkt om, at der er formfrihed mellem virksomheder og

borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. An-

fører, at dette stiller skærpede krav til myndighedernes IT-sy-

stemer, herunder Tast-selv, og serverkraft. Det er vigtigt, at

de IT-systemer, som myndighederne stiller til rådighed, er

velafprøvede og gennemtestede før de tages i brug, således at

systemerne virker. Derudover er det vigtigt, at systemerne kø-

rer hurtigt, uden helt eller delvist blokerende fejl og uden

nedbrud – også i spidsbelastningsperioder. I de seneste år og

senest i april 2022 har der konkret være adskillige IT-proble-

mer i forbindelse med EU-ansøgningsrunderne hos Land-

brugsstyrelsen.

Kvitterer for, at lovforslaget tager højde for, at IT-problemer

hos myndigheden ikke kan komme en virksomhed eller bor-

ger til skade, såfremt meddelelsen kommer frem i rimelig tid

efter IT-nedbruddet, men Landbrug & Fødevarer ønsker en

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri noterer sig Landbrug &

Fødevarers bemærkninger til den fo-

reslåede bestemmelse om digital

kommunikation.

Ministeriet er enig med Landbrug &

Fødevarer i, at det er vigtigt, at de it-

systemer, som brugerne møder, skal

være velfungerende, gennemtestede

og brugervenlige.

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne, vil det blive muligt at fast-

sætte regler om, at enkelte grupper

af landbrugere vil kunne fritages for

didital kommunikation, selvom den

altovervejende hovedregel vil være,

at der kommunikeres digitalt.

Endvidere har Landbrugsstyrelsen

lavet en plan for arbejdet frem mod

åbning af næste års ansøgnings-

runde om arealstøtte. Denne plan

hænger tæt sammen med gennemfø-

relse af it-projektet CAP2020 it re-

gelimplementering, som vedrører it-

opsætning af tilskudsordninger un-

der den fælleseuropæiske landbrugs-

politik i perioden 2023-27.

Der er således et mål at sikre en sta-

bil it-understøttelse i forbindelse

med ansøgningsrunderne, Der kan

imidlertid ske uforudsete ting, som

gør, at der skal laves fejlrettelser un-

der ansøgningsrunderne. Der vil dog

være stort fokus på at holde det på et

absolut minimum. Skulle der allige-

vel opstå problemer, som er til gene

for ansøgere, vil der fortsat kunne

etableres nødprocedurer og wor-

karounds efter behov.

Flere af Landbrug & Fødevarers be-

mærkninger til lovforslagets § 19

vedrører efter Ministeriets for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeris opfat-

telse forvaltning og it-løsninger,

hvilket som sådan ligger uden for

lovforslagets område.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har på baggrund af oven-

stående ikke foretaget ændringer i

eller præciseringer af den foreslåede

bestemmelse eller bemærkningerne

hertil.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

nærmere principiel tilkendegivelse af, at der ikke må skabes

en situation med ”omvendt bevisbyrde”. Landmanden står

naturligvis for at udføre arbejdet på marken, men nu også for

at dokumentere, at det er gjort iom støttereglerne ved f.eks. at

skulle indberette aktivitet på marken med GPS-signeret bil-

leddokumentation. Spørger, hvad der sker ved ustabil inter-

netforbindelse eller gammel Nokia 3110 eller ved fejl på

app’en eller (midlertidige) nedbrud? Det bør i den forbindelse

til enhver tid være muligt at afgive høringssvar på anden vis,

for eksempel ved indsendelse af georefererede billeder via

mail, eller ved at Landbrugsstyrelsen følger op med en fysisk

kontrol. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at man i lovgiv-

ningen kan fastsætte krav om, at ansøgere skal have en smart-

phone for at modtage støtte, jf. lovforslagets side 136.

Det er myndigheden, der stiller et obligatorisk og ufravigeligt

IT-system til rådighed for brugeren. Landbrug & Fødevarer

foreslår på den baggrund, at der fastlægges nogle nærmere

principielle retningslinjer for håndtering ved systemnedbrud

med videre, f.eks. ved at myndigheden hurtigst muligt, og ef-

ter konstatering af eksempelvis IT-systemnedbrud, netværks-

nedbrud, kapacitetsnedgang eller anden misligholdelse af løs-

ningen, offentliggør en faglig nyhed og en opdatering af

driftsstatus. Der bør endvidere stilles krav om, at forvalt-

ningsmyndigheden altid har en plan B for sikring af indsen-

delse af ansøgninger, og for rettidig sagsbehandling og udbe-

taling hvis IT-systemerne fejler.

Dertil anbefaler Landbrug & Fødevarer, at der med lovforsla-

get skal udarbejdes konkrete IT-retningslinjer, som skal sikre

god forvaltningsskik, herunder åbenhed og gennemsigtighed,

og som rækker udover Ombudsmandens generelle forvalt-

ningsretlige krav til offentlige IT-systemer. Disse retningslin-

jer bør udarbejdes på linje med en IT-kontrakt mellem en

kunde (brugeren) og en leverandør (myndigheden) og skal

blandt andet tage højde for kravspecifikationer, hvornår der

foreligger misligholdelse af kravspecifikationerne og dermed

leverancen (IT-systemet) til kunden (brugeren), herunder

f.eks. IT-systemnedbrud, hvor hurtigt myndigheden skal rea-

gere ved IT-systemnedbrud samt indeholde en beredskabs-

plan herfor.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at automatiske afgørelser

kan være til gavn for offentlige myndigheder, idet de kan ef-

fektivisere processer, men de er imidlertid ikke uden ulem-

per. Brugen af automatiske afgørelser kan medføre, at der

træffes forkerte afgørelser, at almene forvaltningsretlige prin-

cipper tilsidesættes og dermed en generel svækkelse af virk-

somhedens retsstilling. Det er eksempelvis vigtigt at bevare

muligheden for at foretage skøn i afgørelserne, og indførsel af

automatisk behandling må ikke være på bekostning af dette.

Understreger i den forbindelse vigtigheden af overholdelse af

persondatareglerne. Efter persondataforordningens artikel

22, har en virksomhed (”den registrerede”) ret til ikke at være

genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk

behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller

på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende virk-

somhed. Bemærker, at det ikke er tilfredsstillende, at virk-

somheden først per efterkrav via klageadgang kan og skal

sikre sin retsstilling, hvilket er en markant fravigelse af de

forvaltningsretlige regler om partshøring. Foreslår i stedet, at

der forinden afgørelsen bliver truffet, sikres reel parthøring

ved anvendelsen af automatiske afgørelser, med mindre det

er ubetænkeligt at træffe afgørelse på det foreliggende grund-

lag, og at disse automatiske afgørelser alene anvendes til be-

slutningsstøtte, samt at der udarbejdes en administrativ vej-

ledning for brugen af automatiske afgørelser, som udstikker

retningslinjer for, hvornår og hvordan virksomheden skal

inddrages, og hvordan parthøring indgår i sagen.

Dertil kommer databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk.

2, litra f og artikel 14, stk. 2, litra g, som fastslår, at virksom-

heden har ret til meningsfulde oplysninger om logikken bag

afgørelsessystemet, herunder en ex ante forklaring, der giver

den registrerede mulighed for at forstå de grundlæggende ele-

menter, som lægges til grund for afgørelsen.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

§ 20

Kundgørelse af

kortværk

Høringssvar

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri noterer sig, at Landbrug

& Fødevarer ikke har indvendigger

mod, at der vil kunne ske kundgø-

relse af kort på en anden måde end

via Lovtidende.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri tager Landbrug & Føde-

varers høringssvar til efterretning,

men har ikke foretaget ændringer i

eller præciseringer af den foreslåede

bestemmelse eller bemærkningerne

hertil.

Landbrug & Fø-

devarer

Landbrug & Fødevarer har ikke indvendinger mod, at der af

tekniske hensyn sker kundgørelse af kort på anden måde end

via Lovtidende. Henset til udviklingen inden for digitalisering

af geografi i lovgivningen finder Landbrug & Fødevarer det –

af hensyn til brugervenligheden og tilgængeligheden – hen-

sigtsmæssigt at fravige kravet om kundgørelse af kortværk i

Lovtidende ved stedbestemmelse med koordinater i en regel,

f.eks. i forbindelse med regulering på land ved fx afgrænsning

af særlige naturbeskyttede områder, landegrænser og ejen-

dom. I en sådan situation er det nødvendigt at få en højoplø-

selig geografi (dvs. stedbestemmelse med stor nøjagtighed)

kundgjort, hvilket er egnet til at kunne styrke retssikkerheden

for den enkelte landmand.

Kvitterer for, at det fremgår af lovforslaget, at der bør gælde

høje krav til sikkerheden omkring den alternative kundgø-

relse, således at der både er høj driftssikkerhed og høj sikker-

hed for autenticiteten af det kundgjorte kortværk svarende til

de krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i elektronisk

form.

Bemærker, at det er afgørende for ansøgere og deres rådgi-

vere, at der er et entydigt, fyldestgørende og opdateret kort-

grundlag, der er tilgængeligt på ansøgningstidspunktet. Dette

indebærer også, at der er en hurtig og effektiv procedure i for-

hold til opdatering af kortgrundlag og information til støtte-

modtagere herom. Dette kræver bl.a. en effektiv procedure,

såfremt der fx er fejlregistreringer hos fx kommuner eller an-

dre. Desuden bør den kommende digitale platform for disse

kort fungerer gnidningsløst med styrelsens ansøgningssy-

stem.

Bemærker, at Bæredygtigt Landbrug som udgangspunkt godt

kan acceptere denne del under betingelse af, at samme krav

til udstedelse af bekendtgørelser m.v. iagttages.

Det anføres, at Miljøstyrelsens nuværende digitale form for

offentliggørelse ikke er praktisk anvendelig set i lyset af land-

mandens og borgernes processer. Data skal udgives i struktu-

reret og normaliseret form med en klar angivelse af adgang

via direkte forespørgsler, så et resultatsæt fås i JSON-format,

og det er at foretrække, at man udvikler det i REST-service.

Det bemærkes, at det nødig skulle være sådan, at det bliver

lettere for ministeriet at udsende massedata, uden at det bli-

ver nemmere for borgeren at tilgå, herunder at give borgeren

mulighed for at lave praktisk anvendelige dataudtræk.

Gør opmærksom på, at reglerne i Aarhus-konventionen skal

være opfyldt. Det betyder, at borgernes adgang til digitale

miljøoplysninger skal være lige så god som myndighedernes

adgang. Dette er ikke ligegyldige teknikaliteter, da borgerne

ikke bør være i digitalt underskud i forhold til myndigheder-

nes adgang, idet borgernes retssikkerhed påvirkes af deres

lige og sikre adgang til datagrundlaget.

Kundgørelse af

kortværk

Bæredygtigt

Landbrug

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri noterer sig, at Bæredyg-

tigt Landbrug kan acceptere, at der

vil kunne ske kundgørelse af kort på

en anden måde end via Lovtidende.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri tager Bæredygtigt Land-

brugs høringssvar til efterretning,

men har ikke foretaget ændringer i

eller præciseringer af den foreslåede

bestemmelse eller bemærkningerne

hertil.

§ 21

Indstillingsudvalg

vedrørende lokale

aktionsgrupper og

lokale udviklings-

strategier

Landdistrikter-

nes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd mener, at indstillingsudvalget

har haft en vigtig funktion i perioden 2014-2020, og ønsker

derfor fortsat at være repræsenteret i indstillingsudvalget for

den kommende periode.

Giver ikke anledning til ændringer.

Det er positivt, at Landdistrikternes

Fællesråd fortsat ønsker at være re-

præsenteret i indstillingsudvalget.

Det skal dog ikke fremgå af lov-

forslaget, hvem der er repræsenteret

i indstillingsudvalget. Medlemmerne

af udvalget udpeges af Bolig- og

Planstyrelsen i forbindelsen med ar-

bejdet med oprettelse af tilskudsbe-

rettigede lokale aktionsgrupper for

perioden 2023-2027.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Mener, at indstillingsudvalget fortsat skal kunne give indstil-

linger vedrørende konkrete ansøgninger og projekter, og at

bestemmelsen fra den nuværende § 7, stk. 2, i landdistrikts-

fondsloven bør videreføres, da udvalget fortsat har kompeten-

cer til at forholde sig til de konkrete ansøgninger og har viden

om, hvordan de enkelte projekter understøtter den lokale ud-

vikling i landområderne. Desuden ønsker Landbrug & Føde-

varer fortsat at være repræsenteret i indstillingsudvalget.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

§ 21 i lovforslaget vedrører udvalget,

som skal indstille lokale aktions-

gruppers udviklingsstrategier til

godkendelse hos Bolig- og Plansty-

relsen. Indstillingsudvalgets opgave

er dermed alene relateret til oprettel-

sen af tilskudsberettigede lokale ak-

tionsgrupper i perioden 2023-2027.

Det vil som hidtil være bestyrelserne

i de lokale aktionsgrupper, som skal

indstille konkrete ansøgninger om

projekter til Bolig- og Planstyrelsen.

Giver ikke anledning til ændringer.

Det vil være ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri, der sam-

mensætter det kommende rådgi-

vende udvalg, og sammensætningen

fastlægges i udvalgets forretningsor-

den. Det skal derfor ikke fremgå af

lovbemærkningerne, hvem der vil

være repræsenteret i det kommende

udvalg.

Giver ikke anledning til ændringer.

Det falder uden for lovforslaget at

beskrive, hvem der vil være repræ-

senteret i overvågningskomitéen for

CAP-planen, eller hvorvidt det vil

være muligt at deltage med stedfor-

trædere i udvalgets møder.

Giver ikke anledning til ændringer.

Det falder uden for lovforslaget at

beskrive, hvem der vil være repræ-

senteret i overvågningskomitéen for

CAP-planen og med hvor mange re-

præsentanter, eller hvorvidt det vil

være muligt at deltage med stedfor-

trædere.

Overvågningskomitéen skal være

nedsat senest 3 måneder efter Kom-

missionens godkendelse af CAP-pla-

nen.

§ 22

Nedsættelse af råd-

Landbrug & Fø-

givende udvalg om

devarer

EU´s landbrugspoli-

tik

Bemærker, at det fortsat er helt afgørende, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri inddrager landbrugserhvervet i

det rådgivende udvalg, da det handler om beslutninger om

EU´s landbrugspolitik og udmøntningen heraf, hvilket også

bør fremgå af lovbemærkningerne.

Bemærker desuden, at den nuværende mulighed for, at der

kan møde en stedfortræder for medlemmerne, bør videreføres

i forretningsordenen.

§ 23

Nedsættelse af en

overvågningskomité

Landdistrikter-

nes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at de har et medlem

og en suppleant i det nuværende overvågningsudvalg for

landdistriktsprogrammet, og de ønsker også at være repræ-

senteret i den kommende overvågningskomité for CAP-pla-

nen. De ønsker desuden, at det skal være muligt at deltage

med stedfortrædere, såfremt det vurderes mest hensigtsmæs-

sigt i forhold til det emne/tema, der skal drøftes på mødet.

Bemærker, at det er helt afgørende med reel inddragelse af

landbrugserhvervet i forhold til gennemførelse af den strate-

giske plan, der også er en central del af gennemførelsen af

landbrugsaftalen fra oktober 2021 i Danmark, og at land-

brugserhvervet derfor bør nævnes eksplicit i § 23.

Bemærker, at Landbrug & Fødevarer ønsker minimum 5

pladser i den kommende overvågningskomité for at kunne

dække den brede kreds af emner og ordninger, som CAP-pla-

nen dækker, ligesom Landbrug & Fødevarer ønsker mulighed

for at deltage med stedfortrædere, når særlige emner skal

drøftes. Dette bør fremgå af lovbemærkningerne.

Opfordrer til, at overvågningskomitéen nedsættes hurtigst

muligt, da arbejdet med udmøntningen af den strategiske

plan i Danmark allerede er i fuld gang. Der er ingen grund til

at vente indtil fristen for nedsættelse.

Landbrug & Fø-

devarer

§ 24

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Adgang til klager og

regler for klager og

mulighed for at af-

skære klageadgang.

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Henviser til § 24 stk. 2, hvor det fremgår, at de to ministre

kan fastsætte regler om, at klage i særlige tilfælde ikke kan

indbringes for en anden administrativ myndighed. I lovbe-

mærkningerne er det præciseret, at dette særligt vedrører

klima-lavbundsordingen, hvor der heller ikke i dag er klage-

adgang.

Bemærker, at selv om den manglende klageadgang reelt er en

fortsættelse af den nuværende retsstilling, er det et brud med

en væsentlig retsgaranti. Landbrug & Fødevarer savner på

den baggrund en nærmere præcisering af, hvilke særligt, kva-

lificerede samfundsmæssige hensyn der gør sig gældende, og

som vejer tungere end hensynet til landbrugers klageadgang

på dette område. Bemærker desuden, at det er uhensigtsmæs-

sigt at udsondre dette område til en særlig indskrænket rets-

stilling. Opfordrer til, at der generelt for hele lovens område

holdes fast i en klageadgang.

Mener som udgangspunkt, at der skal være lige adgang til at

påklage alle administrative afgørelser, og det ønskes derfor, at

“klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for en anden ad-

ministrativ myndighed” slettes fra lovforslaget. Bemærker, at

hvis der i helt særlige tilfælde skal gives mulighed for at und-

lade klageadgang, er det vigtigt, at disse tilfælde beskrives og

begrundes udførligt i lovforslaget, og at hjemlen til at undlade

klageadgang ikke kan udvides til en bredere anvendelse end

de konkrete tilfælde, der er beskrevet i loven.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Imødekommes delvist.

I forhold til spørgsmålet om klage-

adgang hjemler loven alene en mu-

lighed for, at klageadgangen kan af-

skæres, men afskærer ikke i sig selv

klageadgangen.

Det vil således være i forbindelse

med etablering af de enkelte ordnin-

ger med tilhørende bekendtgørelser,

at det besluttes, om der skal være

klageadgang eller ej.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har noteret sig synspunk-

terne i forhold til klageadgang i for-

bindelse med klima-lavbundsprojek-

ter, som vil indgå i overvejelserne

om fremtidige klima-lavbundsord-

ninger.

På baggrund af høringssvaret er be-

mærkningerne justeret, således at

det alene fremgår, at bemyndigelsen

i § 24 vil kunne anvendes til at fast-

sætte regler om afskæring af klage-

adgang i afgørelser om klima-lav-

bundsprojekter.

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri noterer sig bemærknin-

gerne fra Landbrug & Fødevarer,

om at det er vigtigt, at de admini-

strative byrder i forbindelse med

indberetning af data holdes på et mi-

nimum.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri tager Landbrug & Føde-

varers høringssvar til efterretning,

men har ikke foretaget ændringer i

eller præciseringer i lovforslagets §

25 eller bemærkningerne hertil.

Giver ikke anledning til ændringer.

Det er en politisk beslutning, hvor

stor den nationale medfinansiering

til landdistriktsprogrammet skal

være. Dette skal ikke fremgå af lov-

forslaget.

§ 25

Adgang til at indgå

aftaler

Landbrug & Fø-

devarer

Henviser til § 25, hvorefter fødevareministeren og indenrigs-

ministeren på deres respektive områder kan indgå de aftaler,

der er nødvendige i forbindelse med administration af denne

lov. Bemærker, at det fremgår af bemærkningerne på side

237, at aftalerne, der forventes indgået med henvisning til

denne bestemmelse, hovedsageligt forventes at omfatte lø-

bende administration og kontrol i forhold til indberetnings-

pligten til EU. Det nævnes i bemærkningerne til § 10 på side

179, at det ikke kan udelukkes, at fremtidig EU-regulering vil

gøre yderligere indberetning fra private aktører påkrævet. Det

fremgår, at indberetningspligten vil blive opfyldt efter samråd

med Danmarks Statistik (side 180). Bemærker, at det er vig-

tigt, at de administrative byrder i forbindelse med indberet-

ning af data holdes på et minimum, men ellers må rammerne

aftales specifikt med de private aktører, der skal involveres.

§ 26

Andre offentlige

myndigheders mu-

lighed for at medfi-

nansiere landdi-

striktsordninger

Landbrug & Fø-

devarer

Mener, at mulighederne for national medfinansiering af det

danske landdistriktsprogram bør udnyttes i langt højere grad

af staten end i dag. Danmark har et – i europæisk sammen-

hæng - relativt begrænset landdistriktsprogram samtidigt

med, at ambitionerne er høje, og den danske regering lægger

sig på den mindst mulige nationale medfinansieringssats.

§ 27

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Klager til Miljø- og

Fødevareklagenæv-

net og frist for over-

sendelse

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Bemærker, at en hurtig og grundig klagesagsbehandling er

vigtig for Landbrug & Fødevarer, og ønsker, at der opstilles

ambitiøse sagsbehandlingsmål på tværs af første- og andenin-

stansen. Finder det afgørende, at både førsteinstansen og an-

deninstansen afsætter tilstrækkeligt med ressourcer til at be-

handle de indkomne klager. Hvis der i en periode forventes et

større antal klager, må myndighederne øge ressourceforbru-

get, så det sikres, at sagsbehandlingstiden ikke øges.

Mener desuden, at der bør skabes hjemmel i loven til at med-

dele opsættende virkning ved klage i tilskudssager, således at

tilbagebetalingskrav sættes i bero, indtil der er truffet afgø-

relse i klagesag.

Det er desuden af væsentlig betydning for Landbrug & Føde-

varer, hvordan der sikres læring tilbage til førsteinstansen,

når førsteinstansen har truffet forkert afgørelse/når forkert

tendens potentielt viser sig. Bemærker, at der ikke længere er

en andeninstans med en egentlig tilsynsforpligtelse (som tid-

ligere hvor andeninstans-prøvelsen lå i departementet og i

Fødevareministeriets Klagecenter).

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri vurderer, at en oversen-

delsesfrist til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet på to måneder er hensigts-

mæssig og rimelig, når det potentielt

drejer sig om et større antal klager,

der modtages inden for en kort peri-

ode.

Det kan i øvrigt oplyses, at Land-

brugsstyrelsen generelt har fokus på

at sikre læring fra afgørelser fra

Miljø- og Fødevareklagenævnet, der

ikke stadfæster styrelsens afgørelser.

Samtidig finder Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri, at

spørgsmålet om klagers opsættende

virkning fortsat ikke bør reguleres i

denne lov. Spørgsmålet om opsæt-

tende virkning vil således følge af de

almindelige forvaltningsretlige reg-

ler.

Ministeriet noterer sig således Land-

brug & Fødevarers synspunkter,

men har ikke fundet anledning til at

ændre i lovbemærkningerne.

§ 28

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Bødestraf og straf-

ansvar

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Landbrug & Fødevarer vurderer, at der af hensyn til retssik-

kerheden skal være sikkerhed for, at de foreslåede vejledende

bødestørrelser ikke er højere end det, der følger af retsprak-

sis. Overordnet set finder Landbrug & Fødevarer, at de fore-

slåede vejledende bødeniveauer ved overtrædelse af lovforsla-

gets § 28, stk. 1, nr. 1 – 6 og 9 ikke er baseret på fast retsprak-

sis for bøder på området, og at bemærkningerne til straffebe-

stemmelserne i landbrugsstøttelovens § 23, landdistrikts-

fondslovens § 12 eller skovlovens § 65 ikke indeholder vejle-

dende bødeniveauer.

Bemærker, at på fødevareområdet gælder de vejledende nor-

malbødestørrelser fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december

2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988, hvor-

efter normalbødestørrelsen ’kun’ er:

• 10.000 kr. ved afgivelse af urigtige oplysninger i eksportcer-

tifikater

• 5.000 kr. ved manglende indberetninger, udlevering af op-

lysninger m.v.

• 5.000 kr. ved manglende samarbejde med tilsynsmyndighe-

derne m.v.

• 20.000 kr. ved manglende efterkommelse af vilkår, påbud

og forbud m.v.

Landbrug & Fødevarer konstaterer, at de foreslåede normal-

bødestørrelser for overtrædelse af CAP-lovens § 28 er op til

200 pct. højere end ved tilsvarende overtrædelser på fødeva-

reområdet. Dertil fremgår det direkte af lovforslagets almin-

delige bemærkninger, afsnit 2.13.3.3.3., at den foreslåede nor-

malbødestørrelse ved manglende overholdelse af vilkår, med-

delte forbud eller påbud bør fastsættes i størrelsesordenen

30.000 kr. i lighed med tilsvarende overtrædelser af regler på

fødevareområdet. Dette niveau er imidlertid ca. 33 pct. højere

end ved tilsvarende overtrædelse på fødevareområdet, hvor

normalbødestørrelsen ’kun’ er 20.000 kr.

Landbrug & Fødevarer vurderer derfor, at de foreslåede vejle-

dende bødeniveauer er uforholdsmæssigt høje, idet de ikke

har belæg i fast retspraksis eller eksisterende vejledende bø-

destørrelser og i stedet højest bør være på samme niveau, som

ved tilsvarende overtrædelser på fødevareområdet.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri vurderer, at det er hen-

sigtsmæssigt, at bødeniveauer tyde-

liggøres gennem angivelse af nor-

malbøder i lovbemærkningerne.

Dette vil medvirke til, at skabe klar-

hed for både myndigheder samt bor-

gere.

Generelt er der en begrænset rets-

praksis på området, hvorfor de an-

givne normalbøder er fastlagt med

udgangspunkt i lignede områder,

herunder særligt normalbøder på fø-

devareområdet.

Det er korrekt, at det angivne nor-

malbøder er højere end anført i lov

nr. 1549 af 20. december 2006.

Det skal dog påpeges, at der siden

2006 er sket en generel inflation, så-

ledes at bødeniveauet skal være hø-

jere for at have samme sanktionsef-

fekt.

Dertil kommer behovet for, at fast-

sætte vejledende normalbøder i enkle

og afrundede beløb.

Endvidere vurderes det hensigts-

mæssigt med de angivne bødestør-

relser af hensyn til den præventive

effekt.

Det skal desuden fremhæves, at det

fortsat vil bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde

og det angivne bødeniveau vil kunne

fraviges i både op- og nedadgående

retning.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Straf, jf. § 28, stk. 2

og 3.

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Henviser til lovforslagets § 28, stk. 2 og 3, hvorefter der gives

mulighed for at fastsætte regler om straf ved bøde for over-

trædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelser i regler

fastsat i medfør af loven, og for overtrædelser af bestemmel-

ser fastsat af Den Europæiske Union. Bemærker, at ifølge lov-

bemærkningerne til disse foreslåede bestemmelser (side 247-

248) er årsagen til dette, at der i det nye forordningsgrundlag

i højere grad end tidligere lægges over på medlemsstaterne at

regulere støttemodtagernes forhold, herunder ved at iværk-

sætte effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag.

Derfor vurderes det i lovbemærkningerne hensigtsmæssigt, at

der kan fastsættes straf for overtrædelser af administrativt

fastsatte bestemmelser og for bestemmelser fastsat af Den

Europæiske Union.

Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at der tilsyneladende

gives hjemmel til udstedelse af bøder for overtrædelser af for-

hold, som allerede vil være reguleret i de sanktionssystemer,

der tilrettelægges som led i implementeringen af EU’s land-

brugspolitik. Det vurderes meget uhensigtsmæssigt, hvis be-

tydningen af dette reelt er, at der i Danmark indføres et dob-

belt sanktionssystem for overtrædelse af EU-krav. Dette vil

være en helt uacceptabel situation. Bemærker, at det derfor er

strengt nødvendigt, at det i lovbemærkningerne præciseres, at

landmændene ikke kan modtage en dobbelt-sanktion for

manglende opfyldelse af støttebetingelser og regler i forbin-

delse med EU’s landbrugspolitik. Alternativt skal § 28 stk. 2

og 3 helt udgå af lovforslaget.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Bemærkninger tilrettet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri vurderer, at det er et krav,

at der fastsættes regler om sanktio-

ner, og at disse skal være proportio-

nale.

I langt de fleste tilfælde, vil det være

det almindelige administrative sank-

tionssystem, der anvendes i forbin-

delse med uregelmæssigheder. Det

kan dog ikke udelukkes, at der vil

være tilfælde, hvor det vil være nød-

vendigt at anvende bøder.

Der er forbud mod dobbeltstraf i

dansk ret. Der gøres dog opmærk-

som på sagen U2009.1036H, hvoraf

det følger, at en sanktion som følge

af manglende overholdelse af støtte-

betingelser i visse tilfælde kan sup-

pleres af en bøde, uden at dette ud-

gør dobbeltstraf. Det er dog ikke

hensigten at indføre et dobbeltsank-

tionssystem. Hensigten med bestem-

melserne er at videreføre bemyndi-

gelsen i Landbrugsstøttelovens § 24,

således at der gives mulighed for at

Det er for Landbrug & Fødevarer afgørende, at proportionali-

anvende bøder, f.eks. ved forhold

tetsprincippet nøje iagttages ved udøvelse af skøn over hvil-

hvor der ikke er støtte involveret,

ken sanktionsramme, der skal sættes, som ligger hos de natio-

idet det kan udelukke muligheden for

nale myndigheder. Sanktionen må ikke være mere indgri-

at anvende administrative sanktio-

bende end nødvendigt, og der skal tages hensyn til overtræ-

ner.

delsens art, omfang, grovhed og alvor, graden af skyld, genta-

gelse/flergangsovertrædelse og omfang af evt. skade, hvis no-

Uklarheden i lovforslagets bemærk-

gen ved overtrædelsen og evt. opnået eller tilsigtet berigelse.

ninger er justeret i overensstem-

melse hermed.

Bemærker, at det er vigtigt at pointere, at sanktionering ikke

er dikteret af EU-reglerne. Det foreskrives alene, at sanktio-

ner skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et

rimeligt forhold til overtrædelsen. Derfor er det væsentligt, at

der skabes mulighed for nogle hensigtsmæssige og mere pro-

portionale reaktioner på sådanne overtrædelser.

Straf og håndhæ-

velse af servitutter

Bæredygtigt

Landbrug

Bemærker, at med CAP-lovens håndhævelsesregler, særligt

lovforslagets kapitel 10 om ”Straf”, bevæger håndhævelsen sig

fra formuerettens forum og over i det strafferetlige univers.

De nuværende regler lægger op til, at en aftale skal håndhæ-

ves gennem et civilt søgsmål (civilretten), men med den nye

bemyndigelse vil også aftaler, der indgås frivilligt, blive om-

fattet af strafferettens former. Det er en væsentlig ændring af

håndhævelsesformen fra det civilretlige til det strafferetlige,

som begrundes i skønsmæssig fastsat besparelse af det offent-

liges administrative ressourceforbrug.

Bemærker, at et tiltag som CAP-lovens håndhævelsesbestem-

melser derfor kan have den logiske konsekvens, at lodsejere

og andre berørte parter vil være demotiverede til at indgå fri-

villige aftaler fremadrettet, da de ved uagtsom overtrædelse af

en aftales vilkår foruden et erstatningsansvar ligeledes risike-

rer strafferetlig forfølgelse. Bæredygtigt Landbrug kan derfor

ikke tilslutte sig denne ændring.

§ 29

Giver ikke anledning til ændringer.

Håndhævelse af servitutter vurderes

central for at understøtte formålet

med støtteordningerne, f.eks. for at

sikre opretholdelse af en bestemt til-

stand af et areal.

Det skal bemærkes, at der forud for

håndhævelsen af en servitut vil være

meddelt et forbud eller et påbud, der

gør det muligt for den berørte at til-

passe sig lovgivningens krav.

Ministeriet noterer sig Bæredygtigt

Landbrugs synspunkter, men har

ikke fundet anledning til at ændre i

lovbemærkningerne

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Udstedelse af bøde-

forlæg efter for-

handling med

Justitsministeren

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Landbrug & Fødevarer er optaget af landbrugerens retssik-

kerhed og er derfor umiddelbart bekymret for at komme til at

mangle en vurdering fra politi/anklagemyndighed inden et

bødeforlæg udstedes. Dette er særligt relevant, hvor overtræ-

delser også efterfølgende kan medføre konditionalitetsstøtte-

træk, der har væsentlig betydning for landbrugerens generelle

økonomi og i sig selv er en sanktionslignende reaktion.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Hensigten med bødeforlæg er admi-

nistrativ forenkling. Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er

meget opmærksomme på retssikker-

hed og er enige i, at det skal være

helt tydeligt for landbrugeren, at

man kan vælge ikke at antage bø-

den.

Det fremgår i dag af diverse vejled-

ninger, at der er risiko for, at man

både kan få støttetræk og bøde for

f.eks. overtrædelse af krydsoverens-

stemmelsesreglerne. Ministeriet vil

også fremadrettet have stor fokus på

at kommunikere og vejlede om bl.a.

dette.

§ 30

Lov om Landdi-

striktsfonden ophæ-

ves og overgang

etableres.

Landbrug & Fø-

devarer

Det fremgår af § 30, at loven ikke gælder for ansøgninger, der

er indsendt før gældende regler er trådt i kraft. Det er vigtigt

med en smidig overgang og entydige regler i en periode, hvor

en landmand kan have et tilsagn fra den igangværende peri-

ode og modtager grundbetaling fra kommende periode.

Bemærker, at nye oplysninger kun bør kunne anvendes frem-

adrettet og ikke bagudrettet f.eks. i forbindelse med register-

samkøring.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres en overgangs-

ordning for unge landbrugere, der ikke har modtaget 5 års

støtte i den nuværende ordning, og som ikke kan kvalificere

sig til en ny etableringsordning i søjle 2 fra 2023.

Bemærker desuden, at det bør præciseres i bemærkningerne

til § 30, stk. 3 (side 257), at de pågældende bekendtgørelser

ikke ophæves, før alle rettigheder og forpligtelser for ansøgere

under den pågældende bekendtgørelse er ophørt/udløbet.

F.eks. opretholdelsesperioden for tilsagn om tilskud til miljø-

teknologi.

Imødekommes delvist.

Overgangsbestemmelserne er blevet

præciseret og justeret med henblik

på at sikre opretholdelse af nødven-

dige hjemler til ordninger, der vide-

reføres.

”Aftale om grøn omstilling af dansk

landbrug” af 4. oktober 2021 fast-

lægger udmøntningen af den danske

CAP-plan for 2023-2027, og denne

aftale indeholder ikke en overgangs-

ordning for unge landbrugere, der

ikke har modtaget 5 års støtte under

den nuværende ordning i søjle 1, og

som ikke kan kvalificere sig til den

nye ordning ”Etableringsstøtte til

unge landbrugere” fra 2023.

§ 31

Ændring af lov om

miljø- og fødevare-

klagenævnet – und-

tagelse for klagege-

byr

Landbrug & Fø-

devarer

Landbrug & Fødevarer bakker op om undtagelsen for klagege-

Imødekommes.

byr i forhold til skovordninger. Det er positivt, at klager over

afgørelser om tilskud til skov fremover bliver undtaget fra ge-

Henvisningerne i forhold til lov om

byr ved klage.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er

blevet rettet.

Bemærker i øvrigt, at der synes at være en uoverensstem-

melse i sammenligningstabellen mellem lovforslaget og gæl-

dende formulering i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,

idet § 19, nr. 5, på side 279 i første kolonne, nederste venstre

rubrik angives til at henvise til bl.a. §§ 49-62, men det er ret-

telig §§ 49-72 i den nugældende Miljø- og Fødevareklagelov.

§ 32

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Ændring af land-

brugsstøtteloven –

Lov om produkti-

ons- og promilleaf-

giftsfondene samt

Fonden for økolo-

gisk landbrug (land-

brugsstøtteloven).

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Bemærker, at det er vanskeligt at gennemskue rækkevidden

af formuleringerne på det foreliggende grundlag, som de er

beskrevet i lovforslaget, og Landbrug & Fødevarer efterlyser

således en præcisering af, hvor der mere konkret sker en ud-

videlse af bestemmelsen med henblik på nærmere stillingta-

gen. Det er bl.a. for upræcist at benytte ordet “m.v.” i lovbe-

stemmelsen.

Foreslår, at fortsættelsen af den eksisterende landbrugsstøtte-

lov, der fremover regulerer landbrugets fonde, fremover ikke

længere bærer navnet ”landbrugsstøtteloven” i parentes, da

det vil være misvisende i forhold til lovens fremtidige indhold,

og det vil være misvisende i forhold til, at ”landbrugsstøtte”

fremover reguleres i CAP-loven. Foreslår derfor, at den om-

talte lov i § 32 ændres til “Lov om produktions- og promilleaf-

giftsfondene inden for landbrugssektoren (Landbrugsfondslo-

ven)”, så lovens titel fremover afspejler lovens anvendelses-

område.

Bemærker, at Fonden for økologisk landbrug er en af flere

produktions- og promilleafgiftsfonde, og der vurderes derfor

ikke behov for at denne fond fremhæves frem for andre i lov-

titlen.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Imødekommes delvist.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har genvurderet behovet

for ændringer af landbrugsstøttelo-

ven.

For at sikre tilstrækkelige hjemler til

eksisterende ordninger, der viderefø-

res i de kommende år vurderes det

hensigtsmæssigt at opretholde land-

brugsstøtteloven i sin helhed.

Lovforslaget er derfor blevet juste-

ret, og indeholder ikke længere æn-

dringer af landbrugsstøtteloven.

§ 33

Ændring af driftslo-

ven, jf. § 33, pkt. 1.

Landbrug & Fø-

devarer

Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de forslåede ændrin-

ger af driftsloven, men der er yderligere behov for en generel

undtagelse for rydningspligten for lavbundsprojekter, og

Landbrug & Fødevarer foreslår, at arealer, der indgår i brutto-

arealmodellen, GLM8 eller bioordninger, automatisk bør om-

fattes af genopdyrkningsretten.

Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de foreslåede æn-

dringer i lov om Drift af landbrugsjorder, der vil gøre det mu-

ligt lovligt at anvende landbrugsjorden til småbiotoper op til 1

ha, samt at sådanne småbiotoper op til 1 ha er fritaget for ryd-

ningspligten.

Bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at man væl-

ger at fastholde en grænse på 1 ha for at sikre, at meget store

arealer ikke varigt skifter karakter ved tilgroning og oprethol-

der en lysåben karakter. Der vil dog være tilfælde, hvor en til-

groning med buske og krat vil kunne være af gavn for biodi-

versiteten, og der bør derfor være mulighed for at fravige

grænsen på 1 ha, hvis hensyn til natur og biodiversitet taler

herfor.

Henviser til side 128 i bemærkningerne, hvor der i 4. afsnit

står: ”Småbiotoper og småplantninger kan ligeledes etableres

aktivt, det vil sige, at jordbrugeren aktivt sår den beplantning,

der er på arealet”. Foreslår, at ”sår” ændres til ”sår eller plan-

ter”. Bemærker, at i langt de fleste tilfælde vil landmanden

benytte sig af muligheden for at plante planter, som kommer

fra en planteskole. Det vil også sikre ham et plantemateriale,

som er egnet til lokaliteten.

Giver ikke anledning til ændringer -

lovbestemmelser.

Driftsloven sikrer hensynet til både

landbrugsdrift og til natur, hvor det

blandt andet skal sikres, at lysåbne

arealer bevares lysåbne uden tilgro-

ning, og at landbrugsarealerne fort-

sat kan dyrkes. En yderligere lem-

pelse af kravet ud over 1 ha vil med-

føre, at flere lysåbne arealer kan gro

til, hvilket kan være til ulempe på de

arealer, der har en stor biodiversi-

tetsmæssig værdi, fordi de bevares

som lysåbne. Der gøres opmærksom

på, at lodsejer fortsat har mulighed

for varigt at ændre arealanvendel-

sen og derved at blive fritaget fra

rydningspligten ved at indsende en

anmeldelse om andre former for na-

tur til kommunen efter § 7, stk. 2,

hvorefter kommunen vil vurdere, om

den ændrede arealanvendelse er i

overensstemmelse med anden lov-

givning.

Giver anledning til ændringer -

sprogbrug:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri er enig i Landbrug & Fø-

devarers betragtninger og forslaget

imødekommes derfor, hvorved ”sår”

ændres til ”tilsår eller tilplanter are-

alet med beplantning”.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ændring af driftslo-

ven, jf. § 33, pkt. 2.

Landbrug & Fø-

devarer

Landbrug & Fødevarer kan bakke op om, at der gives mulig-

hed for at fravige reglerne i lovens §§ 3-7 af hensyn til ejer el-

ler brugers overholdelse af forpligtelser, som den pågældende

er blevet pålagt for at opnå arealbaseret støtte finansieret af

EGFL eller ELFUL. Der bør i den forbindelse i dialog med re-

levante organisationer foretages en analyse af, i hvilke tilfælde

sådanne fravigelser vil være aktuelle, således at de relevante

bestemmelser kan tilpasses de rammer, som lodsejere vil

blive mødt med i forbindelse med gennemførelse af nye be-

stemmelser som følge af den fælles landbrugspolitik fra 2023.

Landbrug & Fødevarer peger desuden på behovet for en gene-

rel fravigelse af bestemmelserne i loven §§ 3 -7 i forbindelse

med arealer, der indgår i projekter med udtagning af kulstof-

holdige lavbundsarealer (klima-lavbunds, lavbunds- eller

vådområdeprojekter). Når et areal udtages og udlægges til

urørt, som det er tilfældet i et lavbundsprojekt, uanset ord-

ning, vil arealet som udgangspunkt blive omfattet af ryd-

ningspligten i Lov om drift af landbrugsjorder, § 5. Det bety-

der, at hvis det ikke er for vådt til at blive slået, så skal det

holdes lysåbnet ved slåning minimum hvert 5. år. For lods-

ejere, der indgår i sådanne projekter med større arealer, kan

der være tale om en stor og byrdefuld forpligtelse, der kan

have betydning for, om lodsejeren ønsker at indgå i et projekt.

Samtidig vil kørsel med maskiner på disse arealer i forbin-

delse med slåning have en negativ klimaeffekt ligesom nyere

forskning i forhold til biodiversitet viser, at opvækst i form af

krat og buske kan have en stor værdi for biodiversiteten.

Det fremgår dog af lov om drift af landbrugsjorder § 7, stk. 1

(jf. § 11 i bekendtgørelse om jordbrugsressourcens anvendelse

til dyrkning og natur), at bestemmelserne i samme lovs §§ 3 -

5, ikke er til hinder for varig ændring i arealanvendelsen til

andre former for natur, når det er i overensstemmelse med

anden lovgivning og med vedtagne og offentliggjorte planer i

henhold til anden lovgivning. Endvidere fremgår det af lov

om drift af landbrugsjorder § 7, stk. 2, at andre former for na-

tur, hvis det indebærer beplantninger over 0,5 ha (der også

omfatter selvsåning), skal anmeldes til kommunen. Bemær-

ker, at der i den forbindelse vil være behov for f.eks. i lovbe-

mærkningerne at bekræfte, at udtagning til lavbundsprojekter

vil være omfattet af bestemmelserne i § 7, stk. 1, og det såle-

des vil være muligt at fravige rydningspligten på arealer, der

indgår i lavbundsprojekter uanset ordning. Der bør endvidere

i loven indføres en generel fravigelse, der fastslår, at arealer,

der indgår i et lavbundsprojekt med tilsagn eller anden form

for aftale, automatisk undtages fra rydningspligten, således at

lodsejer ikke behøver at anmelde en sådan anvendelse til

kommunen, da dette vil betyde en ekstra administrativ byrde

for lodsejerne i forbindelse med medvirken i lavbundsprojek-

ter.

Peger desuden på behovet for, at arealer, der indgår i kom-

mende forpligtelser eller ordninger under den fælles land-

brugspolitik, automatisk omfattes af den permanente genop-

dyrkningsret i Lov om drift af landbrugsjorder § 6. Med ud-

møntningen af den fælles landbrugspolitik fra 2023 indføres

flere forskellige ordninger og forpligtelser, der betyder, at are-

aler vokser ind i en mere naturnær tilstand. Dette omfatter fx

bruttoarealmodellen, krav til GLM 8 om småbiotoper samt de

kommende bio-ordninger for biodiversitet. Bemærker, at når

arealer udlægges til natur i længere periode, er der mulighed

for, at de kan vokse ind i en mere naturnær tilstand, der bety-

der at de omfattes af forbud mod driftsændringer jf. Naturbe-

skyttelseslovens § 3. Med bestemmelsen i Lov om drift af

landbrugsjorder § 6 er det muligt efter anmeldelse til kommu-

nen at opnå permanent ret til at genopdyrke arealet, uanset at

arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne

for § 3-beskyttelsen. Bemærker, at det derfor vil være hen-

sigtsmæssigt at indføre en bestemmelse i Lov om drift af

landbrugsjorder, der giver mulighed for, at ovenstående area-

ler som udgangspunkt automatisk bliver omfattet af bestem-

melsen om genopdyrkningsret, således at lodsejere ikke selv

behøver at foretage anmeldelse til kommunen, jf. lov om Drift

af Landbrugsjorder § 6. Dette vil mindske de administrative

byrder for både lodsejer og kommune, og det vil øge incita-

mentet til at indgå i diverse naturordninger.

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri henviser til, at bestemmel-

serne i driftslovens §§ 3-5 ikke er til

hinder for varig ændring i arealan-

vendelsen til andre former for natur

end angivet i § 4, når det er i over-

ensstemmelse med anden lovgivning

og med vedtagne og offentliggjorte

planer i henhold til anden lovgiv-

ning, jf. driftslovens § 7, stk. 1. Det

kan eksempelvis være de af Land-

brug & Fødevarer nævnte lavbunds-

projekter, og det fremgår allerede af

bemærkningerne til § 7 i det oprinde-

lige forslaget til driftsloven, at ”be-

stemmelsen fastsætter, at det også er

muligt varigt at ændre anvendelsen

fra jordbrugsmæssige formål til så-

dan natur, for eksempel ændre en

kornmark til en blanding af vand-

huller, krat og vedvarende græs. I

givet fald vil rydningspligten bort-

falde for de beplantede dele af area-

let. Det er imidlertid en forudsæt-

ning, at sådan ny natur er i overens-

stemmelse med anden lovgivning og

med amtsrådets vedtagne og offent-

liggjorte planer”. Landbrug & Føde-

varers bemærkning vedrører drifts-

lovens § 7, som ikke ændres ifm.

fremsættelsen af lovforslaget.

Ministeriet agter ikke at ændre

driftslovens § 7, stk. 2, således at

etablering af andre former for natur

efter stk. 1, som indebærer beplant-

ning over 0,5 ha, ikke længere skal

anmeldes til kommunerne for at

opnå undtagelse fra rydningspligt.

Også her gælder, at driftsloven skal

sikre, at lysåbne arealer bevares lys-

åbne uden tilgroning, og at land-

brugsarealerne fortsat kan dyrkes.

En lempelse af kravet vil medføre, at

flere lysåbne arealer kan gro til,

hvilket kan være til ulempe på de

arealer, der har en stor biodiversi-

tetsmæssig værdi, fordi de bevares

som lysåbne.

Giver ikke anledning til ændringer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri er ikke enig i, at der er be-

hov for, at der for arealer under ord-

ninger under den fælles landbrugs-

politik indføres en automatisk gen-

opdyrkningsret. Det vurderes, at

hensyn til beskyttelse iht. naturbe-

skyttelseslovens § 3 vejer tungere

end de administrative hensyn, som

Landbrug & Fødevarer gør gæl-

dende.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

§ 34

Ændring af lov om

fødevarer

Høringssvar

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Med den foreslåede ændring af be-

myndigelsen i fødevarelovens § 45,

stk. 2, vil ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kunne fastsætte

regler om, at betaling for kontrol,

der udføres efter lov om administra-

tionen af den fælles landbrugspolitik

m.v., skal opkræves efter § 45, stk. 2,

når kontrollen indgår som en del af

et overordnet kontrolområde omfat-

tet af denne lov.

Bemyndigelsen forudsættes benyttet

til at fastsætte regler om betaling for

Fødevarestyrelsens kontrol af føde-

virksomheders overholdelse af han-

delsnormerne for frugt og grønt

fastsat i Den Europæiske Unions for-

ordninger, jf. lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v.,

når kontrollen er en integreret del af

et overordnet kontrolområde af fø-

devarevirksomheder i detailleddet,

kan opkræves efter fødevareloven.

Anvendelsesområdet er således alle-

rede klart beskrevet i lovbemærknin-

gerne.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri tager Landbrug & Føde-

varers høringssvar til efterretning,

men har ikke foretaget ændringer i

eller præciseringer i lovforslagets §

34.

Landbrug & Fø-

devarer

Landbrug & Fødevarer kan ikke bakke op om, at lov om føde-

varer ændres til at kunne dække hele lovforslaget. Der bør

udelukkende skabes bemyndigelse til de områder, som var

dækket af den ophævede lov om frø, kartofler og planter, så

der ikke opstår tvivl om rækkevidden af bemyndigelsen til at

opkræve gebyr.

§ 35

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Ændring af lov om

planter og plante-

sundhed

Landbrug & Fø-

devarer

Høringssvar

Landbrug & Fødevarer savner en uddybende forklaring af,

hvorfor betaling for kontrol både skal hjemles i nærværende

lovforslag og i lov om planter og plantesundhed.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Med den foreslåede bemyndigelse vil

ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kunne fastsætte regler om,

at betaling for kontrol, der udføres

efter lov om administrationen af den

fælles landbrugspolitik m.v., skal op-

kræves efter § 13, stk. 1, når kontrol-

len indgår som en del af et overord-

net kontrolområde omfattet af lov

om planter og plantesundhed m.v.

Det er hensigten at anvende bemyn-

digelsen til at fastsætte regler om, at

betaling for Landbrugsstyrelsens

kontrol med eksportørers overhol-

delse af handelsnormerne for friske

frugter og grøntsager fastsat i Den

Europæiske Unions forordninger,

når denne kontrol er en integreret

del af et overordnet kontrolområde i

forbindelse med eksport til tredje-

lande udenfor Den Europæiske

Union, jf. lov om administration af

den fælles landbrugspolitik m.v., kan

opkræves efter lov om planter og

plantesundhed m.v.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri tager Landbrug & Føde-

varers høringssvar til efterretning,

men har ikke foretaget ændringer i

eller præciseringer i lovforslagets §

35.

§ 36

Ændring af lov om

jordfordeling

Landbrug & Fø-

devarer

Landbrug & Fødevarer vurderer, at det er en god løsning at

tillade, at en bredere personkreds med juridisk embedseksa-

men eller tilsvarende juridiske kvalifikationer kan udpeges

som formand eller viceformænd.

At udpegningen foretages af ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri i stedet for retsformanden, finder Landbrug &

Fødevarer kan være en rimelig løsning, når det sikres, at der

er en høj grad af troværdighed forbundet med hvervet som

formand eller viceformand i jordfordelingskommissionerne.

Giver ikke anledning til ændringer.

Ændring af lov om

jordfordeling

Den Danske

Landinspektør-

forening

Overordnet set er DdL enige med forslagsstiller om, at man-

gel på formænd og viceformænd til jordfordelingskommissio-

nerne ikke skal stå i vejen for gennemførelse af jordforde-

lingsarbejder, hvor efterspørgslen efter alt at dømme må for-

udses at stige i fremtiden.

DdL støtter derfor det fremsendte forslag, således at fagper-

soner med de rette juridiske og ejendomsretlige kompetencer

skal kunne udpeges til hvervet som formand og viceformand.

Giver ikke anledning til ændringer.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Den Danske

Dommerfor-

ening

Høringssvar

Siden de tidligere jordfordelingslove fra 1940´erne har der

været dommerdeltagelse, når der skulle afsiges kendelse om

jordfordeling. Det fremgår af forarbejderne til den nugæl-

dende jordfordelingslov fra oktober 2012, at det er en betin-

gelse, at formændene og viceformændene skal være dom-

mere, og dette er begrundet i, at de pågældende skal være ga-

rant for jordfordelingskendelserne.

Det er da også med beklagelse, at Dommerforeningen må

konstatere, at det ikke har været muligt at besætte de nuvæ-

rende 6 formænd og viceformænd med udnævnte dommere.

Domstolene er i disse år arbejdsmæssigt og ressourcemæssigt

hårdt trængt, og det har ikke været muligt at finde dommere,

der havde tid til at påtage sig opgaven ved siden af deres sæd-

vanlige dommergerning. Af samme grund kan Dommerfor-

eningen vanskeligt udtale sig imod forslaget.

Dommerforeningen bemærker, at dommere i bemærknin-

gerne til lovudkastet er nævnt først som gruppe som formænd

for kommissionerne, og Dommerforeningen håber da også på

sigt igen at kunne besætte de pågældende hverv.

I den forbindelse skal man henlede opmærksomheden på, at

udpegning af dommere til råd og nævn er reguleret blandt an-

det i retsplejelovens § 47a. Fremgangsmåden er, at Dommer-

foreningen efter opfordring fra hvervgiver indstiller en dom-

mer til hvervet, og at udpegning foretages af vedkommendes

retspræsident.

Dommerforeningen skal foreslå, at dette tydeligt kommer til

at fremgå af bemærkningerne til loven

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Imødekommes.

Det er taget til efterretning, at ud-

pegning af dommere er reguleret i

Retsplejelovens § 47, samt at dette

tydeligt vil fremgå af bemærkninger

til loven.

Almindelige bemærkninger

Afsnit 2.8.

Nedsættelse af råd-

givende udvalg

Landbrug & Fø-

devarer

Mener generelt, at det er nyttigt, at Landbrugsstyrelsen har

mulighed for at nedsætte rådgivende udvalg, da det kan bi-

drage til at få faglige input og input fra brugere til de ordnin-

ger, som Landbrugsstyrelsen administrerer.

Ønsker, at det nævnes eksplicit i lovbemærkningerne, at det

både er muligt og nødvendigt at nedsætte udvalg, som rådgi-

ver myndighederne om de digitale løsninger til IT-indberet-

ning og ansøgning om landbrugsstøtte og den løbende admi-

nistration af landbrugsstøtten, om udmøntning af politiske

aftaler m.v. Bemærker, at inddragelse af landbrugere og an-

dre brugere, rådgivere og landbrugets organisationer kan bi-

drage til kvalificering af tilskudsordninger, øge kvaliteten og

forbedre implementering af EU´s landbrugspolitik og andre

støtteordninger i Danmark.

Afsnit 5. – 9.

Giver ikke anledning til ændringer.

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne, er det fremadrettet ikke hen-

sigten at nedsætte rådgivende ud-

valg ved lov, da det ikke kræver sær-

skilt lovhjemmel at nedsætte udvalg,

som alene har en rådgivende funk-

tion.

Som følge heraf tilføjes den foreslå-

ede tekst om nedsættelse af udvalg,

som rådgiver myndighederne om en

række emner ikke i lovbemærknin-

gerne.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Part

Lovforslagets kon-

sekvensanalyser

Landbrug og

Fødevarer

Høringssvar

Generelt er det Landbrug & Fødevarers erfaring, at jo flere

støtteordninger og jo flere komplekse krav et IT-system skal

kunne håndtere, jo større risiko er der for, at der er IT-fejl, og

at ansøgerne på den baggrund mister overblik og utilsigtet la-

ver fejl i ansøgningerne. Denne risiko øges, når IT-systemet

skal tilpasses alle de nye vedtagne støtteordninger. Derfor

mener Landbrug & Fødevarer, at lovforslaget sandsynligvis vil

medføre flere fejl, særligt i en opstartsperiode.

Landbrug & Fødevarer minder om, at de regler som mini-

strene bemyndiges til at gennemføre i lovforslaget, vil med-

føre betydelige, både administrative og økonomiske konse-

kvenser for støtteansøgerne. Det anerkendes i lovforslaget, at

afskaffelsen af betalingsrettighederne reducerer den admini-

strative byrde, men dette er ikke uden betydelige negative

økonomiske konsekvenser for de landbrugere, der rammes

negativt af udjævningen, selv når initiativerne til afbødning af

de økonomiske konsekvenser er iværksat. Modsat vil en

række nye støtteordninger, GLM-krav og mere komplicerede

regler for støtteberettigede arealer sandsynligvis medvirke til

at øge både de økonomiske omkostninger, herunder efterle-

velsesomkostninger, og den administrative byrde ved at søge

om udbetaling af landbrugsstøtte. Endvidere risikeres det, at

den administrative byrde i forbindelse med øget anvendelse

af satellitkontrol vil være stigende, i særdeleshed hvis der stil-

les krav om væsentligt øget anvendelse af geo-refererede bil-

leder.

Landbrug & Fødevarer mener, at ovennævnte forhold er util-

fredsstillende for erhvervet, og at der bør arbejdes for at ned-

bringe den administrative byrde yderligere. De ovennævnte

forhold bør som minimum fremgå af lovforslaget.

Bemærkninger fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Giver ikke anledning til ændringer.

Det er udmøntningen af bemyndigel-

serne, der evt. vil medføre admini-

strative eller økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet.

Disse vil blive vurderet ved udstedel-

sen af de relevante bekendtgørelser.

Det skal nævnes, at det ikke forven-

tes at øget brug af satellitkontrol vil

medføre øgede administrative om-

kostninger. Indsendelse af geo-refe-

rerede billeder giver mulighed for at

afgive et høringssvar i tilfælde, hvor

landbrugeren er uenig i resultaterne

fra den satellitbaserede kontrol. Den

satellitbaserede kontrol afvikles i

stedet for en fysisk kontrol af area-

lerne for de støttebetingelser, der de-

fineres som monitorerbare. De ad-

ministrative omkostninger, der er

forbundet med indsendelse af geo-

refererede billeder, står derfor i ste-

det for omkostningerne ved en fysisk

kontrol.

For så vidt angår IT-systemer må

det generelt antages at være korrekt,

at jo mere komplekst et system er,

desto større risiko er der for IT-fejl.

Fra 2025 betragtes en støttebetin-

Bemærker, at det bør fremgå tydeligt at lovforslaget, at de

gelse som monitorerbar, hvis den

regler, som gennemføres via lovens bemyndigelser, forventes

kan kontrolleres gennem brug af

at have positiv indvirkning på miljø, klima og biodiversitet. Jf.

geo-refererede billeder. Dette bety-

at det fremgår, at lovforslaget i sig selv ikke har nogen konse-

der, at Landbrugsstyrelsen gradvist

kvenser for miljø, klima og biodiversitet, og som den eneste

vil blive forpligtet til at indsamle og

undtagelse vurderes klima-lavbundsprojekterne i § 7, at have

analyse geo-refererede billeder, der

en positiv indvirkning på klimaet. Det er inkonsekvent.

dokumenterer opfyldelsen af disse

støttebetingelser. Dette er ikke en

følge af lovforslaget.

For så vidt angår afskaffelsen af be-

talingsrettighederne, skal det næv-

nes, at det er de samlede konsekven-

ser for erhvervet, der skal vurderes.

Når bemyndigelserne bliver anvendt

fremadrettet, vil der indgå en vurde-

ring af indvirkningen på miljø,

klima og biodiversitet. Klima-lav-

bundprojekterne er vurderet, da § 7

særskilt nævner disse og derfor ad-

skiller sig fra de øvrige bemyndigel-

ser i lovforslaget.