Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 51 Bilag 1
Offentligt
2666282_0001.png
Fredericia, den 20. maj 2022
Høringssvar vedr. Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til Forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (CAP-loven) af 24. april 2022, J. nr. 22-1561-000002, med ikrafttrædelse den 1. januar
2023.
Indledende bemærkninger
Da der er tale en hovedlov, der bemyndiger ministeren til at fastsætte bestemmelser i henhold til loven,
mener Foreningen for Bæredygtigt Landbrug, at det overordnet er vanskeligt at gennemskue konsekvensen
af bemyndigelsen, idet det ikke ligger klart, hvilke bestemmelser ministeren vil fastsætte i henhold til loven.
Vi mener grundlæggende at landbrugsstøtten skal tilgå landbruget direkte, så der undgås en stor
administrativ byrde. Den direkte landbrugsstøtte ses i andre EU-lande som eksempelvis Polen. Når ikke
landbrugsstøtten tilgår landbruget direkte, påvirkes de danske landmænds konkurrencevilkår i en negativ
konkurrenceforvridende retning.
Dansk landbrug placerer sig iflg. en rapport fra World Ressources Institute (WRI) i toppen med en lav
klimapåvirkning, når det gælder produktion af bl.a. svinekød og mælkeprodukter. Det skyldes en meget høj
foderudnyttelse, håndtering af husdyrgødning samt det kølige klima, der pr. kg fødevare giver en mindre
udledning af klimagasser end andre lande. Dertil kommer, at der ikke er andre lande i Europa, hvor den
effektive N-udnyttelse er højere end i Danmark.
Bæredygtigt Landbrug hilser bruttoarealmodellen velkommen, da den er med til at begrænse den unødige
bureaukratiske administration. Dog bør en bruttoarealmodel føre til, at oprettes småbiotoper.
Genopdyrkningsretten skal beskyttes. Formålet med reglerne betyder i praksis, at vi lader småbiotoper stå,
det vil landmændene gerne, men skal samtidig juridisk sikres, at småbiotoperne ikke vokser sig ind i
beskyttet natur (f.eks. og særligt naturbeskyttelsesloven § 3). Derfor, bør loven og forarbejderne til loven
indeholde en veldefineret, en klar og præcis ordning, hvorefter landmanden kan ansøge om, at biotoper
kan genopdyrkes (eller som udgangspunkt helt friholdes af § 3), i de tilfælde hvor småbiotoppen er vokset
ind i naturbeskyttelsesloven § 3.
Bemærkninger angående ”Bedre håndhævelse af servitutter”
Med CAP-lovens håndhævelsesregler, særligt lovforslagets kapitel 10 om ”Straf”,
bevæger håndhævelsen
sig fra formuerettens forum og over i det strafferetlige univers.
De nuværende regler lægger op til, at en
aftale skal håndhæves gennem et civilt søgsmål (civilretten), men med den nye bemyndigelse, vil også
aftaler der indgås frivilligt, blive omfattet af strafferettens former. Det er en væsentlig ændring af
håndhævelsesformen, fra det civilretlige til det strafferetlige, som begrundes i skønsmæssig fastsat
besparelse af det offentliges administrative ressourceforbrug.
Et tiltag som CAP-lovens håndhævelsesbestemmelser vil derfor kunne have den logiske konsekvens, at
lodsejere og andre berørte parter, vil være demotiverede til at indgå frivillige aftaler fremadrettet, idet de
ved uagtsom overtrædelse af en aftales vilkår, foruden et erstatningsansvar, ligeledes risikere strafferetlig
forfølgelse. Vi kan derfor ikke tilslutte os denne ændring.
Side
1
af
2
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0002.png
Bemærkninger angående ”Kommunal indberetningspligt – drikkevandsbeskyttelse”
Økonomisk tidssvarende erstatning ved kommunalt pålagte eller aftalte restriktioner, når andre
støtteordninger udelukkes.
Der skal være en processuel sikring af lodsejers erstatning, det vil sige fuld erstatning. Den praktiske
udfordring, at et konkret areal kan være reguleret af BNBO, § 3 og måske et helt tredje regelsæt, der alle
har til formål at sikre, at der ikke anvendes pesticider. Den første udfordring er, at erstatningsniveauet kan
være forskellig afhængigt af hvilket regelsæt som et givent areal bliver ramt af først. Den fulde erstatning,
skal derfor følge det regelsæt, der udløser den højeste erstatning, og ikke det regelsæt der først bringes i
anvendelse. Dette fører videre til det næste, nemlig den processuelle udfordring, der består i, at når
kommunen pålægger et konkret BNBO-pålæg, så må der samtidig gælde en underlæggende betingelse om,
at kommunen skal sikre, at erstatningsniveauet efter regelsæt, ligeledes vurderes.
Hvis ikke en sådan vurdering lægges til grund, bliver landmandens retssikkerhed usikker, med en lang
usikkerhedsperiode for, om - og i givet fald, hvor stor erstatningsniveauet bliver.
Bemærkninger angående ” Kort med betydning for tilskudsordninger”
Vi kan som udgangspunkt godt acceptere denne del, under betingelse af, at samme krav til udstedelse af
bekendtgørelser mv. iagttages.
Miljøstyrelsens nuværende digitale form for offentliggørelse, er ikke praktisk anvendelig set i lyset af
landmandens og borgernes processer. Data skal udgives i struktureret og normaliseret form med en klar
angivelse af adgang via direkte forespørgsler, så et resultatsæt fås i JSON-format, og det er i virkeligheden
værd at foretrække, at man udvikler det i en art REST-service. Det skulle jo nødig være sådan, at det bliver
let for ministeriet at udsende massedata, uden at det bliver nemmere for borgeren at tilgå, herunder at
give borgeren mulighed for at lave praktisk anvendelige dataudtræk.
I øvrigt gør vi opmærksom på, at reglerne i Aarhus-konventionen skal være opfyldt. Det betyder, at
borgernes adgang til digitale miljøoplysninger skal være lige så god som myndighedernes adgang.
Dette er ikke ligegyldige teknikaliteter, borgerne bør ikke være i digitalt underskud i forhold til
myndighedernes adgang, idet borgernes retssikkerhed påvirkes af deres lige og sikre adgang til
datagrundlaget.
Med venlig hilsen
Jens Lund Pedersen
Cand. Agro.
Side
2
af
2
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0003.png
From:
Sent:
To:
Subject:
Dansk Arbejdsgiverforening
Tue, 26 Apr 2022 06:24:45 +0000
EU & Projekt (LBST)
SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Kære Thomas Skovgaard Mortensen
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at
sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra:
EU & Projekt (LBST) <EU&[email protected]>
Sendt:
25. april 2022 14:10
Emne:
Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen :
Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til
EU&[email protected]
senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | [email protected]
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0004.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0005.png
From:
Lotte Tikjøb Rasmussen
Sent:
Tue, 26 Apr 2022 10:17:50 +0200
To:
EU & Projekt (LBST)
Subject:
VS: Skiftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Vedrørende
lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. FRIST 20. maj 2022 (Id nr.: 4078)
DA-fællesskabet har ikke bemærkninger til materialet.
Med venlig hilsen
Povl-Christian Jensen
Chefkonsulent
Fra:
Lotte Tikjøb Rasmussen <[email protected]>
Sendt:
25. april 2022 16:44
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Christina Sode
Haslund <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Povl-Christian Jensen
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Preben Meier Pedersen
<[email protected]>;
[email protected];
Lotte Ravnholt Christensen <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Luise Mai Bøgestad <[email protected]>; Lars Andersen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Mads Samsing <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Maria Melchiorsen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Lisbeth Kjersgård <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]
Cc:
[email protected];
Michala Jordy <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; Kristina Seehuusen
<[email protected]>;
[email protected];
Allan Snitker <[email protected]>; Lotte Tikjøb Rasmussen
<[email protected]>; Evy Martinussen <[email protected]>; Emilie Sofie Vraagaard <[email protected]>; Marianne Ho
<[email protected]>; Line Folke Sørensen <[email protected]>; Amalie Ebler Blichfeld <[email protected]>; Sara Fleckner
Vilstrup <[email protected]>
Emne:
Skiftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Vedrørende lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v. FRIST 20. maj 2022 (Id nr.: 4078)
Kære medlemmer af Arbejdsmiljørådet
Vedlagt sendes skriftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at lovforslaget om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling
og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med
lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den
fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold,
som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0006.png
regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022
med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Følgende bilag er vedhæftet:
Høringsbrev
Notits om lovforslagets hovedindhold
Lovforslag
Høringsliste
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om, at eventuelle Høringssvar fremsendes
til
EU&[email protected]
senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561-
000002.
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg.
Vedlagte information findes også på høringsportalen :
Lovforslag om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v.
Mange hilsner
Lotte Tikjøb Rasmussen
Ekspeditionssekretær
Arbejdsmiljørådets sekretariat
Landskronagade 33 | 2100 København Ø
7220 8517 |
[email protected]
|
www.amr.dk
Behandling af personoplysninger
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0007.png
From:
Sent:
To:
Subject:
info cfu-net
Tue, 26 Apr 2022 09:05:16 +0000
EU & Projekt (LBST)
SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Kære Thomas.
CFU har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail:
[email protected]
CFU
- Centralorganisationernes Fællesudvalg
Fra:
EU & Projekt (LBST) <EU&[email protected]>
Sendt:
25. april 2022 14:10
Emne:
Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen :
Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til
EU&[email protected]
senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0008.png
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | [email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette
modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde
en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0009.png
From:
Sent:
To:
Subject:
Lotte Tikjøb Rasmussen
Wed, 27 Apr 2022 09:29:03 +0200
EU & Projekt (LBST)
journalnummer 22-1561-000002.
Lederne har ingen kommentarer til lovforslaget.
Venlig hilsen
Signe Tønnesen Bergmann
Med venlig hilsen
Signe Tønnesen Bergmann
Chefkonsulent
Mobil 2428 2476
[email protected]
Twitter @SignetonB
LinkedIn Signe Tønnesen Bergmann
Ledernes Hovedorganisation
Vermlandsgade 65
2300 København S
Tlf. 3283 3283
Fra:
Lotte Tikjøb Rasmussen <[email protected]>
Sendt:
25. april 2022 16:44
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Christina Sode
Haslund <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Preben Meier Pedersen <[email protected]>;
[email protected];
Lotte Ravnholt Christensen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Luise Mai
Bøgestad <[email protected]>; Lars Andersen <[email protected]>; Signe Tønnesen Bergmann <[email protected]>;
[email protected];
Mads Samsing <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Maria
Melchiorsen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Lisbeth Kjersgård <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]
Cc:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; Kristina Seehuusen
<[email protected]>;
[email protected];
Allan Snitker <[email protected]>; Lotte Tikjøb Rasmussen
<[email protected]>; Evy Martinussen <[email protected]>; Emilie Sofie Vraagaard <[email protected]>; Marianne Ho
<[email protected]>; Line Folke Sørensen <[email protected]>; Amalie Ebler Blichfeld <[email protected]>; Sara Fleckner
Vilstrup <[email protected]>
Emne:
Skiftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Vedrørende lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v. FRIST 20. maj 2022 (Id nr.: 4078)
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0010.png
Kære medlemmer af Arbejdsmiljørådet
Vedlagt sendes skriftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at lovforslaget om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling
og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med
lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den
fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold,
som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige
regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022
med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Følgende bilag er vedhæftet:
Høringsbrev
Notits om lovforslagets hovedindhold
Lovforslag
Høringsliste
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om, at eventuelle Høringssvar fremsendes
til
EU&[email protected]
senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561-
000002.
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg.
Vedlagte information findes også på høringsportalen :
Lovforslag om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v.
Mange hilsner
Lotte Tikjøb Rasmussen
Ekspeditionssekretær
Arbejdsmiljørådets sekretariat
Landskronagade 33 | 2100 København Ø
7220 8517 |
[email protected]
|
www.amr.dk
Behandling af personoplysninger
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0011.png
From:
Sent:
To:
Subject:
Dansk Arbejdsgiverforening
Wed, 27 Apr 2022 07:40:54 +0000
EU & Projekt (LBST)
SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Kære Thomas Skovgaard Mortensen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra:
EU & Projekt (LBST) <EU&[email protected]>
Sendt:
26. april 2022 14:44
Emne:
Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen :
Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til
EU&[email protected]
senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | [email protected]
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0012.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0013.png
From:
Bente Villumsen
Sent:
Thu, 12 May 2022 08:00:42 +0000
To:
EU & Projekt (LBST)
Subject:
SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
journalnummer 22-1561-000002
Til Landbrugsstyrelsen
Tak for den modtagne høring. Danske Regioner har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bente Villumsen
Enhedschef | Videncenter for Miljø og Ressourcer
Danske Regioner
|
Dampfærgevej 22
|
2100 København Ø
M
2399 2372
|
E
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
Fra:
EU & Projekt (LBST) <EU&[email protected]>
Sendt:
25. april 2022 14:10
Emne:
Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen :
Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til
EU&[email protected]
senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0014.png
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | [email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0015.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V.
Sendt til:
eu&[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-017789
18. maj 2022
Høringssvar over lovforslag om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (Journalnummer 22-1561-000002)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for
bolig, og det skal understreges, at Danske Advokater alene har forholdt sig til
nedenstående paragraf.
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at ordninger efter
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser om
klima, natur og miljøbeskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut. Stk.
2. Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre
indehavere af begrænsede rettigheder over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over
ejendommen er erhvervet.
Danske Advokater finder, at paragraffen tilsidesætter de almindelige regler for
velerhvervede rettigheder, idet den udgør en meget vidtgående undtagelse til det
tinglysnings- og panteretlige udgangspunkt om servitutters retsstilling, idet
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hermed opnår en generel bemyndigelse
til at bestemme, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljøbeskyttelse for
ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut, som skal respekteres af
ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede
rettigheder over ejendommen,
uanset
hvornår en sådan ret over ejendommen er
erhvervet.
Ovenstående er en markant undtagelse fra det almindelige prioritetsprincip i
tinglysningslovens § 1, hvorefter tidligere tinglyste rettigheder har beskyttelse mod
senere stiftede rettigheder over ejendommen. Dette er efter Danske Advokaters
opfattelse et brud med de grundlæggende rettigheder, og en sådan hjemmel vil, som
en naturlig konsekvens, kunne forventes at få betydelige negative konsekvenser for
pantets værdi for såvel nuværende som kommende panthavere samt andre
rettighedshavere, hvilket vi antager, at ministeriet har forholdt sig til.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Dette er vi imidlertid ikke enige i, og vi vil derfor henlede opmærksomheden på,
hvordan såvel panthavere som andre rettighedshavere sikres i andre lignende
sammenhænge, for eksempel i vejlovens § 119, som der eventuelt kan henvises til i
forslagets § 5.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danske Advokater
Annette Lerche
Specialkonsulent
[email protected]
2/2
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0017.png
Den danske Landinspektørforening
Landbrugsstyrelsen
Pioner Allé 9
6270 Tønder
[email protected]
Kalvebod Brygge 31
DK-1780 København V,
Denmark
3886 1070
www.landinspektøren.dk
[email protected]
15. juni 2022
Høring over udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordfordelingsloven i relation
til rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne.
Ref. j.nr. 22-110-000001
Ved mail og høringsbrev af 1.juni 2022 har Landbrugsstyrelsen udsendt udkast til lovforslag vedrø-
rende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af formænd og viceformænd til jordfor-
delingskommissionerne.
Den danske Landinspektørforening (DdL) takker for henvendelsen.
Overordnet set er det DdL enige med forslagsstiller om at mangel på formænd og viceformænd til
jordfordelingskommissionerne ikke skal stå i vejen for gennemførelse af jordfordelingsarbejder, hvor
efterspørgslen efter alt at dømme må forudses at stige i fremtiden.
DdL støtter derfor det fremsendte forslag, således at fagpersoner med de rette juridiske og ejen-
domsretlige kompetencer skal kunne udpeges til hvervet som formand og viceformand.
Foreningen har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torben Juulsager
Formand Den danske Landinspektørforening
1
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0018.png
From:
Sent:
To:
Subject:
Pia Saxild
Fri, 20 May 2022 07:47:01 +0000
EU & Projekt (LBST)
SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Journalnummer 22-1561-000002
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder
og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte
forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig
er interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Stine Vuholm
FØDEVAREPOLITISK MEDARBEJDER
T +45 7741 7741
W
taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra:
EU & Projekt (LBST) [mailto:EU&[email protected]]
Sendt:
25. april 2022 14:10
Emne:
Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0019.png
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen :
Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til
EU&[email protected]
senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | [email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0020.png
Landbrugsstyrelsen
EU&[email protected]
J.nr. 22-1561-000002
Høringssvar om udkast til forslag til lov
om administration af den fælles land-
brugspolitik m.v.
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til
forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Lovforslaget er en rammelov, som både omfatter administration af en række for-
ordninger under den fælles landbrugspolitik og de nationale støtteordninger i
land- og skovbrugssektoren og i landdistrikter samt gennemførelse af klima-lav-
bundsprojekter, der indtil nu er reguleret i tekstanmærkninger på finansloven.
Finans Danmark bakker op om tiltag, der har til formål at styrke bæredygtighed i
land- og skovbrugssektoren, og finder det positivt, at der bliver skabt klarhed i re-
guleringen bag de miljøfremmende ordninger. Vi har dog en række bekymringer
ved lovforslagets udformning og omfanget af lovforslagets bemærkninger.
Finans Danmark finder det stærkt kritisabelt, at der ikke er taget højde for inddra-
gelse af panthaver i lovforslagets udformning. Inddragelse af panthaverne er
både i landbrugernes og panthavernes interesse, og vil bidrage til en bedre gen-
nemførsel af de miljøfremmende ordninger. Samtidig sikres det, at landbrugere,
der har fået lån mod pant i jorden, ikke risikerer at overtræde deres forpligtelser
over for långiver, når der tinglyses rådighedsindskrænkende servitutter, der forrin-
ger jordens værdi.
Forslaget om brugen af rådighedsbegrænsende servitutter udgør en meget vidt-
gående undtagelse til det tinglysnings- og panteretlige udgangspunkt om servi-
tutters prioritetsstilling. Dette kan skabe usikkerhed om grundlaget bag det dan-
ske realkredit- og långivningssystem og få konsekvenser for den långivning, der
ligger bag finansiering af det danske land- og skovbrug. Hvis vilkårene for at stille
finansiering til rådighed i landbruget bliver forringet, besværliggør det samtidig
mulighederne for at bidrage til gennemførelsen af den bæredygtige omstilling af
det danske land- og skovbrug.
Fødevareministeriet er bekendt med reglerne bag det tinglysnings- og panteret-
lige system, og hvor vigtige disse regler er for udlånet til det danske land- og
20. maj 2022
Dok: FIDA-1223305890-688011-v1
Kontakt Frederik Dam Hansen
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0021.png
skovbrug. Ministeriet har tidligere udtrykt forståelse for vigtigheden for inddra-
gelse af panthavernes accept ved tinglysning af rådighedsbegrænsende servi-
tutter ved brug af ordningen som udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Det er
derfor yderst kritisabelt, at der ikke er taget stilling til panthavernes rettigheder i
lovforslaget, og at lovforslaget ikke beskriver forholdet til øvrig lovgivning, hverken
i de almindelige eller specielle bemærkningerne.
Finans Danmark anerkender behovet for at smidiggøre reglerne bag de natio-
nale støtteordninger i land- og skovbrugssektoren og i landdistrikter samt gen-
nemførelse af klima-lavbundsprojekter. Dette kan gøres uden at medføre alvor-
lige negative konsekvenser på det tinglysnings- og panteretlige system, som lig-
ger bag finansieringen af det danske land- og skovbrug. Finans Danmark foreslår
derfor en model man allerede kender fra eksisterende lovgivning i vandforsy-
ningsloven til inddragelse af panthavere ved udbetalingen af den kompensa-
tion, der udbetales som en del af de nationale støtteordninger samt udtagning
af lavbundsjorder.
Inddragelse af panthaver ved tinglysning af rådighedsbegrænsende servitutter
Lovforslagets § 5 giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri en generel be-
myndigelse til at bestemme, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljø-
beskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut, som skal re-
spekteres af ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af
begrænsede rettigheder over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over
ejendommen er erhvervet. En senere tinglyst servitut skal således også respekte-
res af en panthaver med et tidligere tinglyst pant.
Dette er en væsentlig fravigelse af det almindelige prioritetsprincip i tinglysnings-
loven § 1, hvorefter tidligere tinglyste rettigheder har beskyttelse mod senere stif-
tede rettigheder over ejendommen. Hvis der indføres en generel, bred hjemmel
til at bryde med dette grundlæggende princip, har det negative konsekvenser
for panternes værdi, panthaverne og hele pantesystemet.
Lovforslaget må derfor suppleres med regler, som sikrer, at den udbetalende
myndighed pålægges at undersøge om der er panthaverne eller andre foran-
stående rettighedshavere i tingbogen, og rettighedshaverne i prioritetsorden kan
kræve kompensationen udbetalt, så længe kompensationens værdi ikke kan
anses for at være ubetydelig og uden fare for pantesikkerheden.
Den foreslåede inddragelse af panthaver giver ikke panthaver en vetoret overfor
indgåelsen af de miljøfremmende ordninger. Forslaget giver blot instituttet mulig-
hed for at sikre sig, at pantets værdi ikke bliver formindsket, uden der samtidig af-
drages på gælden, hvis der er behov for det i det konkrete tilfælde.
20. maj 2022
FIDA-1223305890-688011-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0022.png
Samtidig skal der fastsættes klare rammer for udnyttelsen af hjemlen i lovforsla-
gets bemærkninger, da for en for bred hjemmel vil kunne udgøre en risiko for lån-
giverne, da ordningerne vil have en mærkbar indflydelse på pantesikrede ejen-
dommes anvendelig- og omsættelighed, og dermed også deres værdi.
Negative konsekvenser ved nuværende forslag
Hvis staten kan udbetale kompensation udenom en panthaver med tidligere
tinglyste rettigheder med frigørende virkning, tangerer det til et ekspropriativt ind-
greb overfor den panthaver, hvis tidligere tinglyste panteret tilsidesættes. Udbe-
taling af kompensation direkte til en ejendoms ejer medfører, at panthaverne
alene vil have sikkerhed i ejendommens nu reducerede værdi.
Gennemførelse af lovforslaget i dets nuværende form vil kunne medføre flere af-
ledte negative konsekvenser. En landbruger er forpligtet til at kontakte sit realkre-
dit- eller pengeinstitut, hvis pantets værdi ændrer sig, med henblik på om lånet
skal nedbringes. Hvis en landbruger ikke kontakter sit penge- eller realkreditinstitut
i forbindelse med at der bliver stiftet en rådighedsbegrænsende servitut og ud-
betalt kompensation, vil landbrugeren potentielt have misligholdt betingelserne i
sin låneaftale, der følger af Justitsministeriets pantebrevsformular.
Hvis pantets værdi i en ejendom er faldet, kan det også have betydning for det
panthavende penge- eller realkreditinstitut, der f.eks. kan blive omfattet af reg-
lerne om supplerende sikkerhedsstillelse. Instituttet vil også kunne blive nødsaget
til at gennemføre en ny vurdering af ejendommens værdi, som følge af Finanstil-
synets regler om værdiansættelse. Dette vil medføre betydelige omkostninger for
både instituttet og landbrugeren, ikke mindst hvis det fører til en lavere værdian-
sættelse af ejendommen.
Lovforslaget vil i sin nuværende form have negativ indvirkning på den sikkerhed,
der ligger bag det danske realkreditsystem. Realkreditsystemet er finansieret af
obligationer, der har en høj sikkerhed og klassificering hos de internationale ra-
tingbureauer. Den høje sikkerhed og klassificering bygger bl.a. på det panteret-
lige system, hvor institutterne kan sikre sin ret ved tinglysning af pant i en ejendom
eller et stykke jord. Hvis man indfører undtagelser, der bryder med det tinglys-
ningsretlige prioritetsprincip, er det med til at skabe usikkerhed ved det panteret-
lige system, som det danske realkredit- og långivningssystem bygger på.
Finans Danmarks forslag om panthaverinddragelse
Panthaverinddragelse ved gennemførelse af regler på klima- og miljøområdet er
langt fra nogen juridisk nyskabelse. Det er allerede kendt praksis. Panthaverind-
dragelse er f.eks. en del af reglerne om jordfordeling, klima-skovfonden og frivil-
lige dyrkningsaftaler i vandforsyningsloven.
20. maj 2022
FIDA-1223305890-688011-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0023.png
Ved fastsættelse af regler om panthaverinddragelse kan der især drages inspira-
tion fra reglerne om frivillige dyrkningsaftaler for landbruget som led i grund-
vandsbeskyttelse i vandforsyningsloven.
Vandforsyningsloven § 13 d omhandler en kommunalbestyrelses og/eller en al-
men vandforsynings mulighed for at indgå frivillige dyrkningsaftaler med f.eks. en
landbruger for at sikre grundvandsbeskyttelse. Her er der hjemmel til at tinglyse
en servitut forud for eksisterende rettigheder, samtidig med at man håndterer
panthavers krav på del i kompensationsbeløbet for værdiforringelsen af ejen-
dommen/pantet.
Vandforsyningslovens § 13d, stk. 3, bestemmer, at
Aftaler efter stk. 1 kan tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i
ejendommen. § 119 i lov om offentlige veje finder anvendelse med hen-
syn til udbetalingen af det aftalte beløb.
§ 119 i lov om offentlige veje fastsætter som udgangspunkt reglerne for udbeta-
ling ved ekspropriation og indebærer blandt andet, at myndighederne skal un-
dersøge i tingbogen, om der er panthavere eller andre rettighedshavere på
ejendommen, og om disse ønsker del i erstatningen. Reglerne bliver brugt på
samme måde ved indgåelse af frivillige aftaler efter vandforsyningsloven, også
selvom der ikke er tale om ekspropriation.
Vejlovens § 119 lyder som følgende:
§ 119. Vejmyndigheden skal uden unødigt ophold udbetale erstatning
efter denne lov til de berettigede.
Stk. 2. Vejmyndigheden skal i tingbogen undersøge, om der er pantha-
vere eller andre rettighedshavere på ejendommen.
Stk. 3. Panthavere og andre rettighedshavere, hvis ret er tinglyst, inden
ekspropriationen er tinglyst, kan i prioritetsorden kræve erstatningen ud-
betalt. Vejmyndigheden skal oplyse eventuelle panthavere eller andre
rettighedshavere om denne ret.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan vejmyndigheden udbe-
tale erstatningen til ejeren af ejendommen uden samtykke fra pantha-
vere eller andre rettighedshavere, når vejmyndigheden skønner, at ek-
spropriationen i forhold til ejendommens størrelse og værdi er ubetydelig
og ikke indebærer nogen fare for pantesikkerheden.
Vi foreslår at man indfører et punktum i lovforslagets § 5, stk. 2, der henviser til §
119 i vejloven, med samme ordlyd som i vandforsyningslovens § 13d, stk. 3.
20. maj 2022
FIDA-1223305890-688011-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0024.png
Lovforslagets § 5, stk. 2, vil derefter se ud på følgende måde (indsætning frem-
hævet med fed skrift):
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,
at ordninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov be-
tinges af, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljøbeskyttelse
for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut.
Stk. 2. Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, pant-
havere og andre indehavere af begrænsede rettigheder over ejendom-
men, uanset hvornår en sådan ret over ejendommen er erhvervet.
§ 119
i lov om offentlige veje finder anvendelse med hensyn til udbetalingen af
det aftalte beløb.
Det foreslåede 2. pkt., vil få den retsvirkning, at reglerne i § 119 i lov om offentlige
veje finder tilsvarende anvendelse med hensyn til udbetalingen af kompensa-
tion, som følge af de fastsatte regler i § 5, stk. 1. Dermed sikres panthaverinddra-
gelse ved udbetaling af kompensation ved ordninger, der følger af lovforslaget,
herunder ved regler om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.
Reglerne indebærer, at erstatningen skal udbetales til den berettigede uden
unødigt ophold, jf. stk. 1. Derudover forpligtes myndighederne til at undersøge
om der er foranstående panthavere eller andre rettighedshavere i tingbogen, jf.
stk. 2. Panthavere og andre rettighedshavere, der har en foranstående tinglyst
ret, kan kræve kompensationen udbetalt i prioritetsorden, og det er myndighe-
dernes ansvar at oplyse dem om denne ret, jf. stk. 3. Dette gælder, medmindre
der er tale om mindre erstatningsbeløb, der er ubetydelige og uden fare for pan-
tesikkerheden, jf. stk. 4.
Høringssvar
20. maj 2022
FIDA-1223305890-688011-v1
Venlig hilsen Ane
Ane Arnth Jensen
Viceadministrerende direktør i Finans Danmark
og direktør i Realkreditrådet
Mobil : 40 38 44 20
[email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0025.png
Til Landbrugsstyrelsen
Svar på høring om
udkast til forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v.
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: [email protected]
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 20.05.2021
Landbrugsstyrelsen har den 25. april 2022 sendt et udkast til forslag til lov om admi-
nistration af den fælles landbrugspolitik m.v. i høring. Landdistrikternes Fællesråd har
bemærkninger til lovens kapitel 8.
Lovens kapitel 8:
Lokale aktionsgrupper og udvalg mv.
handler om nedsættelsen af
forskellige rådgivende udvalg. Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter
indenrigs- og boligministeren et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling
om ansøgninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt
om indsendte lokale udviklingsstrategier. Landdistrikternes Fællesråd har været re-
præsenteret i indstillingsudvalget i perioden 2014-2020, og fællesrådet mener, at
udvalget har haft en vigtig funktion. Landdistrikternes Fællesråd ønsker derfor fortsat
være repræsenteret i indstillingsudvalget for den nye periode.
Derudover fremgår det af lovforslaget § 23, at fødevareministeriet vil nedsætte en
overvågningskomité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan og
således varetage de forordningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførel-
sen af den strategiske plan. Det fremgår ydermere, at komitéen i vildt muligt omfang
vil svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet, der er nedsat for pro-
gramperioden 2014-2022, dog med bredere repræsentation. Landdistrikternes Fæl-
lesråd har i nuværende overvågningsudvalg et medlem og en suppleant og ønsker
selvsagt også at være repræsenteret i den kommende overvågningskomité. Fælles-
rådet ønsker imidlertid også, at det skal være muligt at deltage med stedfortrædere,
såfremt det vurderes mest hensigtsmæssigt på baggrund af det emne/tema der skal
drøftes på mødet.
Enhed: Sekretariatet
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Rasmus Katholm
Sekretariatschef
Side
1
af
1
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0026.png
Dato
Side
20. maj 2022
1 af 34
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Sendt pr. e-mail til EU&[email protected]
Høringssvar til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Landbrugsstyrelsen har den 25. april 2022 udsendt høring af “lov om administration af
den fælles landbrugspolitik m.v.” (j.nr. 22-1561-000002). Landbrug & Fødevarer
fremsender hermed høringssvar til lovforslaget.
Lovforslaget skal fremsættes i Folketinget til oktober 2022 med henblik på ikrafttrædelse
den 1. januar 2023. Det fremgår af høringen, at forslaget samler den nuværende
regulering fra dele af landbrugsstøtteloven, landdistriktsloven og dele af skovloven,
ligesom det samler ordninger beskrevet i udvalgte tekstanmærkninger i finansloven. Det
fremgår endvidere af høringen, at ambitionen er at etablere en ny hovedlov, der skal
være et fremtidssikret lovgrundlag, der kan holde i flere perioder under EU’s
landbrugspolitik. Det fremgår af lovteksten, at loven fremover også - som noget nyt - skal
anvendes til nationalt finansierede statsstøtteordninger, når der afsættes nye midler på
finansloven.
Mulighed for at fremsende supplerende kommentarer efter høringsfristen
Der er tale om et omfattende lovforslag, der potentielt kan have ganske indgribende
konsekvenser for Landbrug & Fødevarers medlemmer. Derfor forbeholder vi os ret til at
vende tilbage med supplerende bemærkninger i takt med, at lovforslagets konsekvenser
bliver klare.
Tidsplan
Det er helt afgørende for danske landmænd, at tidsplanen for lovforslaget holder, da
denne lov er en forudsætning for, at bekendtgørelser om konkrete tilskudsordninger kan
udstedes, så danske landmænd kan opnå klarhed omkring regler og vilkår for de
kommende års tilskudsordninger under EU’s landbrugspolitik, som også er en central del
af aftalegrundlaget om landbrugsaftalen fra oktober 2021.
Om bemyndigelse generelt
Lovforslaget overlader afgørende beslutninger om implementering af EU’s
landbrugspolitik i Danmark, herunder landbrugsaftalens gennemførelse, til
fødevareministeren og indenrigsministeren. Landbrug & Fødevarer har et generelt ønske
om at bemyndigelsen er konkret og begrundet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at
fødevareministeren og indenrigsministeren også bemyndiges til at etablere og
administrere ordninger, som ikke indeholder støtteelementer. I disse tilfælde bør
bemyndigelsen være begrænset, og der ønskes en yderligere uddybning af rækkevidden
af denne adgang.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0027.png
Side 2 af 34
Om landbrugsaftalen, ministerens ansvar samt tilsyn
Enkle, letforståelige og effektive landbrugsstøtteordninger er en forudsætning for en
succesfuld gennemførelse af EU’s landbrugspolitik i Danmark og realiseringen af
landbrugsaftalen fra oktober 2021. Gennemførelse af de politiske mål, der her er sat,
forudsætter, at fødevareministeren sikrer, at relevante myndigheder, herunder især
Landbrugsstyrelsen, gennemfører effektive og målrettede ordninger i forhold til blandt
andet at opnå klima- og miljømål, så danske landmænd kan gennemføre de frivillige tiltag
og projekter, der skal bidrage hertil. Erfaringen fra den nuværende landbrugspolitik er
desværre at komplekse regler, IT-udfordringer, lange sagsbehandlingstider og
manglende opdateret info på ansøgningstidspunktet fra myndighedernes side har været
stopklods for gennemførelsen af politiske ambitioner. Der savnes derfor en bestemmelse
i loven, der sikrer rammen for en tilsynsforpligtelse. Dette skal sikre støttemodtagere et
sted at gå hen, hvis sagsbehandlingstiderne trækker ud, hvis myndighederne ikke
opfylder resultatmål eller hvis ansøgerne bliver ramt af myndighedsfejl. Ligeledes savnes
en plan for forskud/aconto udbetaling af tilskud i det tilfælde, hvor IT eller andet fejler.
Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der indføres bestemmelser i loven herom.
Behov for generelle principper for forvaltning og kontrol
Det er for danske landmænd vigtigt, at der fastsættes nogle generelle principper om
administration, kontrol og udbetaling af landbrugsstøtte i lovbemærkningerne. EU-
reglerne om landbrugsstøtte lægger mere ud til medlemslandene i forhold til blandt andet
konditionalitet og kontrol. Principperne skal både kunne rumme en løbende udvikling og
modernisering af administrationen, herunder udvikling af nye kontrolformer som
satellitbaseret kontrol, men samtidig er det afgørende, at forskelle i forvaltning af reglerne
de enkelte medlemslandene imellem ikke må medvirke til retssikkerhedsmæssige
problemstillinger og fordrejning af konkurrenceevnen mellem landmænd og virksomheder
i forskellige medlemslande. Landmandens retssikkerhed, proportionalitet, vejledning og
korrektion samt bagatelgrænser er afgørende. Vi er betænkelige ved indholdet af
lovforslagets kapitel 10 om bødestraf og strafansvar, ikke mindst forslagene til vejledende
bødeniveauer. Det er også afgørende, at ministeren ikke bemyndiges til at kunne
pålægge landmænd et dobbelt kontrol- og sanktionssystem. Disse pointer uddybes
yderligere i afsnittet om lovforslagets kapitel 6 og kapitel 10.
Opfølgning på revisionskritik af Landbrugsstyrelsens forvaltning fra maj 2021
Der har i den nuværende programperiode været rejst kritik af Landbrugsstyrelsens
forvaltning af landbrugsstøtte. Støttemodtagere har behov for helt klare udmeldinger
såfremt denne kritik leder til en ny tilgang til ansøgning og kontrol af landbrugsstøtte. Der
er fx behov for en afklaring af, om bemyndigelsen i lovforslaget indebærer ændringer for
landbrugere, der er organiseret i flere CVR-numre, og for definitionerne af en landbruger,
en bedrift, en støttemodtager, lodsejer, ejer, forpagter, CVR-registreret virksomhed m.m.
og deres forpligtelser. Ændringer kan potentielt fjerne det økonomiske grundlag for
eksisterende bedrifter, og evt. justeringer af Landbrugsstyrelsens praksis bør
udelukkende gælde fremadrettet og bør ledsages af konsekvensvurderinger.
Etablering af fælles principper i søjle 2
Landbrug & Fødevarer vil også specifikt opfordre til, at der i loven fastlægges nogle
fælles og meningsfulde rammer for reglerne for støtteordninger i landbrugspolitikkens
søjle 2. I programperioden 2014-2022 har Landbrugsstyrelsen administreret
landdistriktsordningerne efter princippet ”hver ordning sit liv”. Det har bidraget til en
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0028.png
Side 3 af 34
unødig kompleksitet for især projektstøtteordningerne, som hverken har gavnet
ansøgerne, rådgivere eller de myndigheder, der skulle administrere reglerne. Det har
samtidigt bidraget til en langsommelig sagsbehandling med forsinkede udbetalinger til
følge. Landbrug & Fødevarer vil stærkt opfordre til, at der fastlægges nogle fælles
principper, der sikrer en ensartet og konsekvent håndtering af regler for blandt andet
betalingsfrister, bagatelgrænser, overdragelse af tilsagn med mere, da en uens praksis
har skabt stor usikkerhed for støttemodtagere og deres rådgivere. Det er også afgørende,
at bortfald af tilsagn ikke sker på baggrund af teknikaliteter, og at der er en mulighed for
at rette op på fejl. Landbrugsstyrelsen strategiske mål “ Nemt, Enkelt og til Tiden” er
fortsat relevante pejlemærker for styrelsen.
Behov for at EU-reglerne udnyttes fuldt ud
Det er ligeledes forudsat, at ministrene udnytter de rammer og muligheder, som
forordningsgrundlaget giver, når regler for de enkelte støtteordninger fastsættes.
Om elementer i lovforslaget, der ikke direkte har med EU’s landbrugspolitik at gøre
Der indgår i lovforslaget en række bestemmelser og bemærkninger, der ligger uden for
den fælles landbrugspolitik. Da man jf. lovforslagets bemærkninger har til hensigt at lave
en ny hovedlov, der skal være fremtidssikret for en længere årrække ud over næste
programperiode, så virker det unødigt komplicerende, at andre ordninger indgår.
Offentliggørelse af kontrolresultater under smiley-ordningen, der handler om
fødevarepolitik, bør fx således udelukkende håndteres i fødevarelovgivningen. Såfremt
den fastholdes i loven, bør bemyndigelsen til offentliggørelse af kontrolresultater
begrænses til udelukkende at omhandle denne ordning. Dette kommenteres nærmere
under kommentarer til kapitel 6.
Om landbrugets fonde, der fortsat reguleres i den hidtidige landbrugsstøttelov
Regulering af landbrugets fonde vil fremover fortsætte i en fortsættelse af den
eksisterende landbrugsstøttelov. Det foreslås, at denne lov fremover ikke længere bærer
navnet “landbrugsstøtteloven”, da det vil være misvisende efter 2023, hvor
landbrugsstøtte reguleres i nærværende lovforslag. Det uddybes yderligere under
kommentarer til § 32.
Klassificeringskontrollen
Landbrug & Fødevarer vil gerne have en redegørelse for, om lovforslaget har betydning
for klassificeringsudvalget og klassificeringskontrollen, der i dag er hjemlet i
landbrugsstøtteloven.
Nye tiltag i CAP-loven
Flere nyskabelser omtales i høringsbrevet, som vil kommenteres i den almindelige
gennemgang af lovforslaget. Det er:
1) Hjemmel til bedre håndhævelse af servitutter på landbrugsarealer, blandt andet
via påbud, forbud og strafbestemmelser. (§ 5 og § 14)
Landbrug & Fødevarer bemærker, at der indføres en markant nyskabelse i § 5,
stk. 2. Det er Landbrug & Fødevarer holdning, at der er tale om en så
indgribende fravigelse af sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at vi
fortsat er i gang med at søge yderligere afklaring med hensyn til afvejning af
konsekvenserne for hele panthaversystemet og dermed landbrugets
finansieringsvilkår. Det fremgår i øvrigt af lovbemærkningerne, at der vil kunne
fastsættes regler om, at en senere ejer af et areal, der er udbetalt støtte for, skal
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0029.png
Side 4 af 34
tilbagebetale støtten, selvom støtten ikke er udbetalt til den pågældende. Denne
nyskabelse er Landbrug & Fødevarer skeptisk over for.
2) Kommunerne pålægges at indberette landbrugsarealer, der er underlagt aftaler
om rådighedsindskrænkelse af hensyn til drikkevandskvaliteten men også
bredere (§ 9)
I lyset af antallet af BNBO’er i Danmark, så er det afgørende, at det er en
opgave, som myndighederne påtager sig og ikke en opgave, der lægges ud til
landmanden. Landmænd skal kunne søge om ordninger som fx økologisk
arealtilskud på baggrund af et retvisende og opdateret ansøgningsgrundlag hos
myndighederne.
3) Kundgørelse af kortgrundlag til støtteordninger på anden måde end via
Lovtidende (§ 20)
Landbrug & Fødevarer har ikke indvendinger mod, at der af tekniske hensyn sker
kundgørelse af kort på anden måde end via Lovtidende. Det afgørende for
ansøgere og deres rådgivere er, at der er et entydigt, fyldestgørende og
opdateret kortgrundlag, der er tilgængeligt på ansøgningstidspunktet.
4) Ændring af driftsloven af hensyn til indførelse af mere fleksibilitet i forhold til
biodiversitet (§ 33)
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de forslåede ændringer af driftsloven,
men der er yderligere behov for en generel undtagelse for rydningspligten for
lavbundsprojekter, og Landbrug & Fødevarer foreslår, at arealer, der indgår i
bruttoarealmodellen, GLM8 eller bioordninger, automatisk bør omfattes af
genopdyrkningsretten.
Vi vil i det følgende gennemgå lovforslaget kronologisk og kommentere elementerne i den
forbindelse.
Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde
§ 1: Lovens anvendelsesområde
Det fremgår af § 1, at loven finder anvendelse på administration af EU’s landbrugspolitik,
det vil sige søjle 1 og søjle 2 ordninger, den fælles markedsordning samt
handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Skovordninger under
EU’s landbrugspolitik kommer i den forbindelse med som noget nyt, ligesom loven som
noget nyt finder anvendelse på tilskudsordninger, der besluttes under statsstøttereglerne
(EU-traktatens artikel 107-109). Det skal erstatte den hidtidige praksis, hvor der er
optaget materielle tekstanmærkninger på finansloven som hjemmelsgrundlag for sådanne
støtteordninger. Dertil kommer, at klima-lavbundsordningen under Miljøministeriet som
noget nyt får en separat hjemmel i stk. 3. Det fremgår i øvrigt af lovbemærkningerne, at
der også skabes hjemmel til, at fødevareministeren og indenrigsministeren kan etablere
og administrere ordninger, som ikke indeholder støtteelementer.
§ 1, stk.1
Landbrug & Fødevarer mener, at det giver mening at samle regler for implementering af
EU’s fælles landbrugspolitik under en samlet rammelov. Der savnes dog en uddybende
redegørelse for i hvilket omfang og med hvilken begrundelse, at der med loven kan
etableres og administreres ordninger, der ikke indeholder støtteelementer og hvilke typer
af ordninger man herunder vil kunne etablere med loven.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0030.png
Side 5 af 34
I forhold til implementeringen af EU’s fælles landbrugspolitik fra 2023 og frem vil vi gerne
knytte nogle kommentarer til beslutningen om afskaffelse af betalingsrettighederne.
Betalingsrettighederne afskaffes med overgangen til en ny landbrugspolitik, hvilket blandt
andet omtales i bemærkningerne på side 34. Det bør fremgå af lovforslaget, at de
afskaffes med virkning fra den 31. december 2022 kl. 23.59.59, da det har afgørende
skattemæssig betydning. 2022 og 2023 er to forskellige skatteår.
I forbindelse med beslutningen om afskaffelse af betalingsrettighederne i aftalen om grøn
omstilling af dansk landbrug, blev det besluttet at indføre en række afbødende ordninger.
Denne del af beslutningen bør også fremgå af lovbemærkningernes midt på side 34 (det
andet afsnit på siden), da det er helt centralt, at disse afbødende ordninger udmøntes
som forventet og aftalt.
Det fremgår af lovbemærkningerne side 34, at afskaffelsen af betalingsrettighederne ikke
vil udgøre ekspropriation, medmindre en virksomhed i enkelte tilfælde rammes så
økonomisk hårdt, at der er tale om et konkret ekspropriativt indgreb. Det fremgår af
bemærkningerne, at den endelige afgørelse heraf henhører under domstolene. Landbrug
& Fødevarer bemærker i den henseende, at der i forbindelse med udmøntningen af EU’s
landbrugspolitik ikke er sikret tilstrækkelig økonomisk kompensation for afskaffelse af
betalingsrettighederne til de landmænd, der bliver meget hårdt ramt af udjævningen af
hektarstøtten. Landbrug & Fødevarer ønsker blandt andet, at der sikres økonomisk
kontinuitet ved, at der indføres en krisestøtteordning til de hårdest ramte landbrug.
§ 1, stk. 2
Det fremgår af de særlige bemærkninger side 152, at man som noget nyt vil inddrage
nationale støtteordninger, der er hjemlet i statsstøttereglerne under loven. Man inddrager
de ordninger, der ydes i sammenhæng med den fælles landbrugspolitik, herunder navnlig
de målsætninger, der ligger til grund for den fælles landbrugspolitik.
For støttemodtagerne er det afgørende, at man kan få klar besked om regler og vilkår, og
at man som almindelig ansøger ikke skal forholde sig til, om man får støtte fra en ordning
under den fælles landbrugspolitik, eller om der er tale om statsstøtte og hvilken slags,
hvis man fx etablerer et minivådområde eller laver andre tiltag til gavn for miljø, klima,
natur eller andet.
Der ønskes en redegørelse for, om der vil være nogen forskel på kommende
statsstøtteordninger, der hjemles i denne lov og statsstøtteordninger, der er rettet mod
landbrugserhvervet, som har hjemmel andre steder. Det gælder fx i forhold til
klageadgang, gebyrpålæggelse, straffebestemmelser med mere.
Lovforslaget hedder “forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.”.
I og med lovens anvendelsesområde med § 1, stk. 2 og 3, er bredere end den fælles
landbrugspolitik, så vil Landbrug & Fødevarer foreslå, at lovens titel også kommer til at
afspejle dette bredere anvendelsesområde. Et kort og mere mundret kaldenavn kunne
være “landbrugsstøtteloven”, da det er bredere og mere retvisende end “CAP-loven”.
Officielt kunne det fulde navn være:
“Lov om administration af den fælles landbrugspolitik
og statsstøtte til landbrug”/”Lov om administration af støtte til landbrug”.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0031.png
Side 6 af 34
Landbrug & Fødevarer er optaget af, at risikoen for statsstøttemodtagere minimeres.
Landbrugsstyrelsen har blandt andet fejladministreret de minimis-støtteloftet i en periode,
hvilket har resulteret i tilbagebetalingskrav til en række landmænd, der har etableret
minivådområder og/eller målrettede efterafgrøder. Det er meget kritisk for den frivillige
indsats, at landmænd på den måde risikerer at komme i klemme i et kompliceret
regelsæt, når de gør en ekstra indsats for miljøet.
I og med fødevareministeren med loven bemyndiges til at indføres statsstøtteordninger,
så vil Landbrug & Fødevarer fremføre to synspunkter herom. For det første er det
Landbrug & Fødevarers holdning, at man først og fremmest bør etablere notificerede
statsstøtteordninger på landbrugsområdet, da det er forbundet med stor risiko for
landmænd at indgå i de minimis støtteordninger, hvor det er svært at opnå et overblik
over hvilke ordninger, der skal tælle med i forhold til støttelofter.
For det andet vil Landbrug & Fødevarer her gentage ønsket, om at der etableres et
register over de minimis-støtte i Danmark. Det foreslås konkret, at der i loven skabes
hjemmel til at etablere et register over de minimis-statsstøtte, jf. de miminis-forordningen
1408/2012, artikel 6. Både af hensyn til støttemodtagere og de administrerende
myndigheder. Uden et register er det umuligt at skabe overblik over hvilken støtte eller
økonomiske fordele, der tæller med ved beløbsgrænser for de minimis-støtte. Man vil i
Danmark også kunne hæve støtteloftet. Landbrug & Fødevarer vil foreslå, at det
igangsættes fremadrettet for alle nye de minimis-støtteordninger per 1. januar 2023.
§ 1, stk. 3
Det fremgår af lovforslaget, at den danske indsats vedrørende kulstofrige lavbundsjorder
har hjemmel i en tekstanmærkning på finansloven under miljøministeriet. Denne nationale
støtteordning foreslås implementeret via § 7. Det er hensigten, at bemyndigelsen til
projektgennemførelsen som hidtil vil blive delegeret til Naturstyrelsen under
Miljøministeriet.
Det er for lodsejerne centralt, at der er en entydig og enkel håndtering af
udtagningsindsatsen uafhængigt af hvordan ordningerne er finansieret eller hvilken
myndighed, der administrerer den.
Der savnes begrundelse for, hvorfor udtagningsindsatsen er spredt over mange
myndigheder. Der ønskes også en begrundelse for, hvorfor bemyndigelsen delegeres til
et andet ministerium.
Landbrug & Fødevarer mener, at der bør indføres en klageadgang på ordningen på trods
af, at den ikke findes i dag.
Kapitel 2: Bemyndigelse til at fastlægge regler om støtteordninger
§ 2 Fødevareministeren og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
for EU’s landbrugspolitik
Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at der står følgende flere steder i de særlige
bemærkninger om udmøntningen af den pågældende bestemmelse (fx til § 2, side 157 og
§ 3, side 167), at ”Det er forventningen, at ministeren i
første omgang
(kursiveret her) vil
udnytte bemyndigelsen til xx. Modstykket til disse meget bredt definerede bestemmelser
bør være, at der i lovforslagets lovbemærkninger udtrykkes nogle meget fyldestgørende
principielle afgrænsninger af, hvordan bestemmelsen nærmere forudsættes anvendt og
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0032.png
Side 7 af 34
de hensyn, der skal lægges vægt på ved anvendelse. Det gælder især i forbindelse med
håndhævelse og i forhold til de ordninger, der ikke indeholder støtteelementer.
Det fremgår af de særlige bemærkninger på side 154, at lovforslaget indeholder en
udvidelse af indenrigs- og boligministerens kompetence i forhold til gældende ret.
Ministerens kompetence vil efter den foreslåede bestemmelse omfatte hele
forordningsgrundlaget. Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at indenrigs- og
boligministerens beføjelser bør begrænses til LAG-indsatsen. En udvidelse af
kompetencerne i forhold til landbrugspolitikken bør træffes konkret og politisk og ikke
udelukkende administrativt, også selvom det står i bemærkningerne, at det ikke er
forventningen, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen (s.157).
§ 2, stk. 1
Som det fremgår af lovbemærkningerne på side 44-45, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at sikre den danske udmøntning af reglerne om
konditionalitet. Det fremgår på side 45, at dette giver mulighed for at fastlægge indholdet
af krav for god landbrugs- og miljømæssig stand, og fastlæggelse af administrative
sanktioner ved manglende overholdelse.
Landbrug & Fødevarer mener, det bør fremgå af lovbemærkningerne, at udmøntningen af
disse regler bør ske efter generelle principper om, at kravene ikke må forvride
konkurrencen mellem medlemslandene, og at overimplementering af reglerne skal
undgås. Dette er også nødvendigt for at sikre en brugbar baseline for de støtteordninger,
der bygger ovenpå konditionaliteten.
Derudover bør det fremgå af bemærkningerne, at indretningen af det administrative
sanktionssystem skal være proportionalt og tage hensyn til, hvordan kravene har været
kontrolleret. Der er stor forskel på, om der er tale om en stikprøvekontrol, hvor
sanktionerne forventes at have en vis afskrækkende effekt, eller om det er tale om en 100
pct. monitoreringskontrol. Her vil det ikke være nødvendigt at sanktionere, da kontrollen
allerede har en afskrækkende effekt. Endvidere er det væsentligt, at sanktionssystemet
er helhedsorienteret og formålsfokuseret, så det sikres, at små ubetydelige overtrædelser
af kravene ikke medfører uforholdsmæssigt store administrative sanktioner.
Der ønskes en redegørelse for, hvordan regler om krydsoverensstemmelse fra den
nuværende programperiode vil spille sammen med de kommende regler for
konditionalitet (som erstatning for krydsoverensstemmelse). Det er for eksempel relevant
for en økologisk landmand, der har arealer hvor der fortsat er et flerårigt tilsagn om
økologisk arealtilskud fra den nuværende programperiode, og som også samtidig
modtager grundbetaling, der underlægges den fremtidige konditionalitet. Det er
afgørende for Landbrug & Fødevarer, at landmænd ikke underlægges dobbeltkontrol og
dobbelte sanktioner i overgangen mellem to programperioder.
§ 2, stk.2
Det foreslås, at det under lovbemærkningerne til § 2 på side 161 (afsnit 2) indføres en
sætning, der beskriver, at ministeren har mulighed for at fastsætte regler om en støtte
ordning i søjle 1 under de direkte betalinger, der giver ekstra arealstøtte til unge
landbrugere, hvis det på et senere tidspunkt vurderes relevant at genindføre denne
støtteordning.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0033.png
Side 8 af 34
Det fremgår af lovforslaget, at de specifikke krav vil blive fastlagt i bekendtgørelser. Det
er for støttemodtagerne dog vigtigt, at der er nogle fælles retningslinjer for ordningerne –
fx i landdistriktsprogrammet. Det er unødigt komplicerende for støttemodtagerne, når man
arbejder efter princippet “hver ordning sit liv”, når ordningerne er reguleret af det samme
underliggende forordningsgrundlag. På den baggrund foreslås det, at der i
bemærkningerne/de særlige bemærkninger til kapitel 2 indsættes følgende:
“Det er forudsat ved fastsættelsen af regler for støtteordninger, at ministrene tilstræber at
fastsætte ensartede principper for støtteordninger i forhold til de overordnede betingelser,
således at der sikres en ensartet og forudberegnelig behandling af støtteordningerne. Det
gælder blandt andet i forhold til frister og fremgangsmåde ved overdragelse af tilsagn,
muligheder og frister for ændringer af tilsagn, betalingsdokumentation og fakturaer, regler
for nedsættelse af støtten i tilfælde af forsinket indsendelse af udbetalingsanmodning
med mere.”
Landbrug & Fødevarer vil også foreslå, at man beslutter, at projekter finansieret af
landdistriktsprogrammet betragtes som afsluttede, når anmodning om slutudbetaling
indsendes og ikke først når Landbrugsstyrelsen udbetaler tilskuddet, da denne tilgang er
med til at forlænge projektforpligtelserne uden at støttemodtager har indflydelse på det.
§ 2, stk. 3
Ministrene kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om fravigelse af regler
i EU-forordningerne i det omfang forordningerne indeholder adgang hertil. De foreslåede
bestemmelser udvides til at omfatte alle forordninger omfattet af lovforslaget. Det er
afgørende for Landbrug & Fødevarer, at bemyndigelsen ikke medfører mulighed for en
konkurrenceforvridende implementering af EU-reglerne.
§ 2, stk. 4
Landbrug & Fødevarer foreslår, at ministrene bemyndiges til at indføre mulighed for
forskuds-, a conto og rateudbetaling af støtte.
§ 3 Fødevareministeren og indenrigs- og boligministeren bemyndiges til at
fastsætte regler for nationalt finansierede tilskudsordninger under
statsstøttereglerne
Der henvises til bemærkningerne under § 1, stk. 2 og stk. 3.
§ 4: Bemyndigelse til administrative foranstaltninger og sanktioner
Fødevareministeren og indenrigsministeren bemyndiges i § 4 til at fastsætte regler om
administrative foranstaltninger og sanktioner. Det handler om reduktion af støtte eller
sanktion af støtten med et beløb, der overstiger reduktionen, bortfald af støtte, hel eller
delvis tilbagebetaling af uberettiget støtte samt udelukkelse fra at ansøge om støtte i
senere perioder.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at sanktioner og reduktioner i vidt omfang er
fastlagt i EU-reglerne i dag. Bemyndigelsen i § 4 i lovforslaget baserer sig på, at særligt §
59 i den nye horisontale forordning forventes at blive udnyttet i højere grad end i dag, da
det i langt højere grad vil være op til medlemslandene at fastsætte regler om
administrative foranstaltninger og sanktioner samt tilbagebetaling (s. 169) Det fremgår
også, at indenrigs- og boligministerens kompetence vil blive udvidet på dette punkt.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0034.png
Side 9 af 34
Det fremgår direkte af EU-reglerne, at sanktionerne skal være proportionale. Der
henvises også til at EU-reglerne oplister en række tilfælde, hvor medlemslandene ikke
kan pålægge sanktioner. Det handler om myndighedsfejl, hvor støttemodtageren ikke
med rimelighed kunne opdage fejlen eller force majeure eller ekstraordinære
omstændigheder. Landbrug & Fødevarer mener også, at der skal indføres klare
bagatelgrænser samt ses bort fra sanktionering, hvis der er tale om beklagelige formelle
fejl, der ikke har nogen betydning for indhold. Det fremgår af lovforslaget, at det følger
modsætningsvist, at der skal kræves tilbagebetaling af en uberettiget opnået fordel, hvis
en uregelmæssighed fx skyldes en myndighedsfejl. Landbrug & Fødevarer mener, at der
må være en forældelse på sådanne situationer.
Det fremgår af lovbemærkningerne på side 106, at det er hensigten i det væsentlige at
følge de nuværende sanktionssystemer. Landbrug & Fødevarer foreslår, at det i
bemærkningerne tilføjes, at forvaltningsmyndigheden forpligtes til at sikre, at mulige
justeringer i retning af et endnu mere proportionalt sanktionssystem udnyttes fuldt ud.
Dette er også vigtigt i forbindelse med indførelse af øget satellitkontrol. Ved en 100 pct.
kontrol er der ikke længere behov for, at sanktionerne skal have en afskrækkende effekt.
I den forbindelse er det vigtigt, at der tilrettelægges højere bagatelgrænser, så det
undgås, at de administrative omkostninger hos både myndigheder og landmænd ved
behandling af overtrædelsen ikke står mål med det støttebeløb som overtrædelsen
vedrører. Dette ønskes også tilføjet under de specifikke bemærkninger på side 170 i
lovforslaget.
Det fremgår af side 171, at der vil kunne fastsættes regler om, at en senere ejer af et
areal, der er udbetalt støtte for, skal tilbagebetale støtten, selvom støtten ikke er udbetalt
til den pågældende. Det kan Landbrug & Fødevarer ikke bakke op om. Heller ikke selvom
det begrænses til den periode, hvor betingelserne skal være opfyldt.
Det fremgår også af side 171, at ministrene vil kunne fastsætte regler om tilbagebetaling,
uanset, at støttemodtageren har opfyldt betingelserne i et eller flere af de andre år som
ordningen omfattede. Landbrug & Fødevarer mener, at det ikke er proportionalt med en
støtteordnings formål, hvis der fastsættes regler om fuld tilbagebetaling af støtte i tilfælde,
hvor betingelserne ikke har været opfyldt i et enkelt af flere på hinanden følgende år. Hvis
der fastsættes regler om tilbagebetaling, er det derfor helt centralt, at dette gøres under
hensyntagen til proportionalitetsprincippet i forhold til opfyldelsen af formået med
ordningen. Dette foreslås indført i lovbemærkningerne.
Det fremgår af bestemmelsen, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
udelukkelse fra at ansøge støtte
“i senere perioder end den, hvor overtrædelsen eller
undladelsen fandt sted”.
Det er uklart, hvem bestemmelsen om udelukkelse retter sig
mod, og hvordan formuleringen “senere perioder” afgrænses. Bestemmelsen bør
præciseres.
Der henvises i øvrigt til Landbrug & Fødevarers bemærkninger til lovforslagets kapitel 6.
§ 5: Bemyndigelse til at betinge ordninger af at krav fastsættes i servitutter samt til
at håndhæve disse
Det fremgår af § 5, stk. 1, at Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at tilskud eller
regler fastsat i denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0035.png
Side 10 af 34
fastlægges i en tinglyst servitut. Det fremgår af bemærkningerne på side 171, at
bestemmelsen udvides til at omfatte hele lovens anvendelsesområde.
Det fremgår af bemærkningerne på side 110, at begrænsningerne skal være relevante i
forhold til formålet med støtten, og at det fx kan være krav om, at arealer permanent skal
henligge som vådområde eller lavbundsområder og ikke må omlægges, tilføres gødning
eller pesticider.
Det foreslås som noget nyt med lovforslagets § 5, stk. 2, at en tinglyst servitut skal
respekteres af ejendommens ejer, brugere og panthavere, uanset hvornår retten over
ejendommen er erhvervet. Det fremgår af lovbemærkninger, at bestemmelsen skal sikre,
at servitutterne har forrang og kan opretholdes i tilfælde af eventuelle tidligere stiftelser af
andre rettigheder. Det begrundes i lovbemærkningerne med en betydelig
samfundsinteresse i at sikre en varig bevaring og genopretning af miljø, natur og klima,
men det er Landbrug & Fødevarer holdning, at der er tale om en så indgribende
fravigelse af sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at vi fortsat er i gang med
at søge yderligere afklaring med hensyn til afvejning af konsekvenserne for hele
panthaversystemet og dermed landbrugets finansieringsvilkår. Vi skal på den baggrund
forbeholde os retten til at vende tilbage med uddybende kommentarer til denne
nyskabelse i § 5, stk. 2.
Med § 14, stk. 2, foreslås det, at fødevareministeren kan meddele de forbud og påbud,
der er nødvendige for overholdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for
ejendommens ejer eller 3. mand. Det fremgår af bemærkningerne på side 110.
Bestemmelserne om forbud og påbud suppleres med en bestemmelse om, at
strafsanktionere overtrædelse af eller undladelse af at efterkomme meddelte forbud eller
påbud, jf. lovforslagets § 28.
Landbrug & Fødevarer vil gerne have en redegørelse for, hvordan dette håndteres i
forhold til forpagtede arealer. Der henvises i øvrigt til Landbrug & Fødevarers høringssvar
til § 14 og § 28.
§ 6: Undtagelse fra tilbudsloven, når der indføres standardomkostninger
Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man i lovforslagets § 6 fastholder undtagelsen
for tilbudslov og udbudsregler, når der gives tilskud efter standardomkostninger, da det
bidrager til en væsentlig forenkling af støtteordninger til gavn for både støttemodtagere,
leverandører og administration.
Kapitel 3: Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter
§ 7 indeholder en bemyndigelse til gennemførelse af klima-lavbundsprojekter. Der
henvises til Landbrug & Fødevarers bemærkninger herom, der er indsat under
bemærkninger til § 1, stk. 3.
Kapitel 4: Særlige oplysningspligter
§ 8: Støttemodtageres oplysningspligt
Det fremgår af § 8, at støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af et areal
omfattet af et tilsagn skal kunne afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er
opfyldt. Det fremgår af stk. 2, at støttemodtageren eller den til enhver tid værende ejer af
det areal er forpligtet til at underrette den relevante minister, hvis betingelserne for støtte
ikke længere er opfyldt.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0036.png
Side 11 af 34
Landbrug & Fødevarer bemærker, at ikke al støtte involverer arealer. Der kan være givet
tilsagn til en jordløs bedrift.
Der henvises til “støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af et areal omfattet
af et tilsagn”. Der savnes en klar definition af henholdsvis landbruger og bedrift samt
Landbrugsstyrelsens administration af bagvedliggende ejerforhold. Og hvad i de tilfælde,
hvor der er flere ejere involveret? Der er brug for en hel klar definition. Såfremt der
justeres på definitionerne i forhold til den igangværende landbrugspolitik, skal dette
tydeligt fremgå og udelukkende virke fremadrettet.
§ 9: Kommuners indberetningspligt om drikkevandsbeskyttelse og
miljøbeskyttelse
Det fremgår af § 9, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelser skal indberette oplysninger om aftaler indgået efter dele af lov om
vandforsyning og lov om miljøbeskyttelse. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at der
ikke udbetales tilskud til arealer, der ikke er berettiget til fx økologisk arealtilskud, som
følge af, at er rådighedsindskrænkninger i forhold til fx anvendelse af pesticider. Det
fremgår af bemærkningerne (side 72), at Landbrugsstyrelsen allerede har hjemmel til at
modtage oplysningerne fra kommunerne, men at Landbrugsstyrelsen ikke modtager
oplysninger i tilstrækkelig grad i dag. Der står også på side 73, at støttemodtagerne har
oplysningspligt over for Landbrugsstyrelsen og af egen drift skal underrette styrelsen, hvis
betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.
Det er afgørende for støttemodtagere, at de kan opnå et opdateret og retvisende billede
af, hvilke aftaler, der er indgået på et givent areal, når de søger om fx økologisk tilskud,
så der er klarhed for ansøgeren om hvilke arealer, der kan kvalificere til eller er afskåret
fra at søge eksempelvis økologisk arealtilskud. I lyset af antallet af BNBO’er i Danmark,
så er det afgørende, at det er en opgave, som myndighederne påtager sig og ikke en
opgave, der pålægges landmanden.
Rent praktisk er det en udfordring, at en frivillig BNBO-aftale, der indgås med et
selvstændigt lille vandværk, ikke nødvendigvis indrapporteres til kommunen eller
tinglyses. Det er vigtigt, at vandværkerne – både de private og kommunale – pålægges
indberetningspligten og drager omsorg for rette registrering og tinglysning, idet såvel de
frivillige aftaler som forbuddene mod at anvende pesticider udspringer af et politisk
ønske. Rette registrering og tinglysning er også vigtig af hensyn til eventuel kontrol.
Det er helt afgørende, at lodsejere uden unødigt ophold bliver informeret, når kommunen
foretager nye indberetning om restriktioner på arealer til Landbrugsstyrelsen.
Det er ligeledes afgørende, at denne nye indberetningspligt fra kommunerne ikke rokker
ved den forenkling, der er gennemført på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1.
januar 2015. Denne har betydet, at overtrædelser af KO-krav fundet i forbindelse med
andre (nationale) kontrolbesøg udført af kommunerne med videre ikke skal indberettes til
Landbrugsstyrelsen – og/eller håndteres af Landbrugsstyrelsen – som ansvarlig
myndighed for krydsoverensstemmelse.
Det er i øvrigt uklart ud fra bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne, hvad disse
indberetninger kan få af betydning for tilbagebetaling af støtte/afslag på støtte tilbage i
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0037.png
Side 12 af 34
tiden. Det er for Landbrug & Fødevarer væsentligt, at der ikke administreres bebyrdende
med tilbagevirkende kraft, og vi efterlyser også her en præcisering af udstrækningen af
konsekvenserne af bestemmelsen.
Landbrugsstyrelsen anvender allerede i dag oplysninger fra Kommunerne, der stammer
fra det vejledende kort om registrerede § 3 arealer. Kortet opdateres i
Landbrugsstyrelsens systemer én gang årligt. Landbrug & Fødevarer finder det generelt
problematisk, at berettigelsen til at søge støtte til eksempelvis målrettet regulering og
økologiske arealtilskud styres af dette kortlag. Hvis er er overlap med kortet, kan de
nævnte tilskud ikke søges til arealet. Dette skal ses i lyset af, at kortlaget alene er
vejledende og også ofte er behæftet med fejl.
§ 10: Oplysningspligt for andre
Hjemlen til fastsættelse af regler om indberetning af oplysninger foreslås blandt andet
udvidet til også at omfatte støttemodtagere, når dette er nødvendigt for at opfylde
indberetningspligten til Kommissionen. Landbrug & Fødevarer ser dette som en
unødvendig udvidelse af hjemlen til at fastsætte regler om indberetning.
Af hensyn til den administrative byrde for erhvervet er det vigtigt, at hjemlen til at
fastsætte regler om indberetning begrænses til kun at være i de entydige tilfælde, hvor
EU-lovgivningen kræver indberetning, og hvor disse oplysninger ikke allerede indberettes
til andre offentlige myndigheder eller til Danmarks Statistik.
Eksempelvis frygter Landbrug & Fødevarer, at der på sigt vil blive dobbelte krav til
indberetning af pesticidforbrug, både igennem landbrugsindberetning.dk og via
Fællesskemaet, hvilket vil være en helt uacceptabel ekstra administrativ byrde for
landmændene.
Indberetningskravet i Fællesskemaet er i første omgang blevet delvist afværget i EU-
Kommissionens gennemførselsbestemmelser, men Landbrug & Fødevarer frygter, at
dette er starten på en tendens, hvor EU-ansøgningen anvendes som instrument for
indberetning af oplysninger som vedrører lovgivning, der ikke hører under EU’s
landbrugspolitik.
Kapitel 5: Formålsbestemte betalinger
§ 11 Betaling for kontrol, særlige tjenesteydelser samt renter ved manglende
rettidig betaling
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for hel eller delvis betaling for kontrol under
EU’s markedsordninger. Det fremgår af bemærkningerne på side 57, at ministeriet har til
hensigt at videreføre eksisterende gebyrordninger samt årligt vil vurdere balancen mellem
omkostninger og indtægter. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at ministeriet
indretter sig omkostningseffektivt og afsøger mulighed for at nedsætte omkostninger før
man indfører gebyrstigninger.
§ 12 Betalingsforpligtelser samt renter ved manglende rettidig betaling
Det foreslås i § 12, at betalinger, der ikke sker rettidigt, tillægges en årlig rente.
Landbrug & Fødevarer mener, at der ikke skal betales rente, før en administrativ
klagesag er afsluttet. Klager bør have opsættende virkning i forhold til tilbagebetaling af
støtte, som myndighederne vurderer, er uretmæssigt udbetalt. Det er en stor økonomisk
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0038.png
Side 13 af 34
byrde at pålægge tilbagebetalingskrav. Hvis det viser sig, at myndighederne ikke har haft
grundlag for at kræve tilbagebetaling, og klageinstansen ophæver afgørelsen, vil ansøger
have haft en likviditetsmæssig belastning af sin økonomi, som kunne have været
undgået. Derfor bør et tilbagebetalingskrav først effektueres, når en administrativ
klagesag er afsluttet. En sådan løsning strider ikke imod princippet om at sikre en effektiv
beskyttelse af Unionens finansielle interesser, jf. artikel 59 i forordning 2021/2116.
Det fremgår af side 186 i bemærkningerne, at der ved betalingsforpligtelser forstås “krav
rettet mod en støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af det areal, der er
omfattet af tilsagn om støtte”. Der savnes en uddybende begrundelse for, at man retter
krav mod ejer af et areal, hvis ikke støttemodtager og ejer af areal er den samme person.
Der ønskes også en redegørelse for, hvordan dette håndteres i forhold til forpagtede
arealer.
Landbrug & Fødevarer vil samtidig foreslå, at der skabes hjemmel til at pålægge
myndigheder at betale renter ved forsinket udbetaling af støtte. Der har i den nuværende
programperiode været store forsinkelser på blandt andet økologisk arealtilskud,
naturplejetilskud samt diverse projektordninger til gavn for miljø, klima og natur. Det
presser landmændenes økonomi, når udbetalinger fra Landbrugsstyrelsen forsinkes.
Manglende rettidig betaling fra myndighedernes side bør derfor også kunne tillægges
renter.
I de tilfælde, hvor Landbrugsstyrelsen begår en fejl og som følge heraf forsinkes med en
udbetaling, bør Landbrugsstyrelsen også udbetale støtten og/eller eventuel efterbetaling
med renter.
Landbrug & Fødevarer mener, at myndighederne ikke skal kunne opkræve renter i de
tilfælde, hvor der finder uretmæssige udbetalinger sted, når de skyldes myndighedsfejl
(side 186). Det fremgår af bemærkningerne, at vurderingen af, om støttemodtageren med
rimelighed må kunne forventes at have opdaget fejlen, vil bero på en konkret vurdering.
Det vil være formålstjenligt med nogle eksempler fra praksis i bemærkningerne på, hvornår
det forekommer – eventuelt givet i svar fra Kommissionen.
§ 12, stk. 3
Det fremgår af stk. 3, at tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der både er
finansieret af nationale midler og af EU, forældes i deres helhed efter de regler, der er
fastsat i EU’s forordninger. Det drejer sig specifikt om støtte under EU’s
landdistriktsprogram.
Det skaber uklarhed, at bemærkningerne er indsnævret til alene at omhandle støtte under
EU’s landdistriktsprogram. Spørgsmålet om forældelse er meget væsentligt og afsnittet
bør beskrive forældelsesreglerne mere generelt og fyldestgørende og ikke kun for
landdistriktsordningerne.
Det fremgår af bemærkningerne side 189, at “Det er reglerne i forældelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, der finder anvendelse i tilfælde, hvor
der er sket en fejlagtig udbetaling af støtte finansieret af Den Europæiske Union, og hvor
fejlen
ikke
(kursiveret her) beror på en uregelmæssighed hos den pågældende
støttemodtager.”
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0039.png
Side 14 af 34
Landbrug & Fødevarer ser gerne afsnittet uddybet med eksempler og savner i det hele
taget en henvisning til princippet udtrykt i Kommissionens gennemførelsesforordning
809/2014, af 17. juli 2014, artikel 7, stk. 3, at hvis en uberettiget udbetalt støtte beror på
en fejl hos myndigheden, gælder forpligtelsen til tilbagebetaling naturligvis ikke. Vi skal på
den baggrund anmode om at få tilføjet til bemærkningerne, at uberettiget udbetalt støtte
ikke tilbagesøges, hvis udbetalingen skyldes en fejl begået af den kompetente
myndighed eller af en anden myndighed, og landbrugeren ikke med rimelighed kunne
forventes at have opdaget fejlen, som i øvrigt ofte vil relatere sig til regelfortolkning af
komplekse bagvedliggende EU-regelsæt.
Kapitel 6: Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
Kapitel 6 om kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater er et vigtigt afsnit for danske
landmænd og fødevarevirksomheder. Det skal ses i sammenhæng med de
bagvedliggende EU-regler og Landbrug & Fødevarer noterer sig, at der med EU-reglerne
lægges langt mere ud til medlemslandene på dette punkt.
For Landbrug & Fødevarer er det derfor væsentligt, at der med lovforslaget også fra
lovgivers side tages stilling til, hvordan administrationen skal udmønte denne tildelte
bredere ramme nationalt. Vi har at gøre med en biologisk produktion og et komplekst
regelsæt, hvor det næsten altid vil være muligt at finde fejl, selvom de overordnede
produktionsforhold er af høj standard. Vi har en fælles interesse i høj regelefterlevelse, og
derfor efterlyser vi nogle principper for en dialogsøgende og helhedsorienteret kontrol,
der har fokus på vejledning og korrektion frem for fejlfinding og sanktion.
Landbrug & Fødevarer savner desuden proportionalitetsbetragtninger i forbindelse med
samspillet med det administrative sanktionssystem. Hvis et område fx er underlagt en
100 pct. monitoreringskontrol, er der allerede en iboende præventiv effekt, og der bør i
bemærkningerne tilkendegives en stillingtagen til, hvordan reaktions-/sanktionsniveauet
derfor skal tilpasses i forhold til kontrolmetoden på det pågældende område (jf. også
bemærkningerne ovenfor vedrørende lovforslagets § 4), og nedenfor vedr. § 13.
Det er for Landbrug & Fødevarer relevant med bemærkninger om, at proportionalitet og
saglighed er grundstenene for kontroludførelsen. Spørgsmålet om adgang til kontrol uden
retskendelse og rækkevidden af myndighedernes adgang er noget, der naturligvis fylder
meget hos den kontrollerede. I forbindelse med udgivelsen af den seneste kontrolfolder
fra Landbrugsstyrelsen og udfaldet af afgørelsen C-59/17 af 7. august 2018 ved EU-
Domstolen var rækkevidden af myndighedernes adgang til kontrol fx et omdiskuteret
emne. Vi foreslår derfor, at der knyttes nogle retningslinjer for god myndighedsudøvelse i
forbindelse med kontrol. Fx at der udtrykkes en anerkendelse af, at uanmeldt
kontrolbesøg ikke altid kommer belejligt, men så modsvares af, at myndighederne skal
gøre, hvad de kan for at imødekomme landmandens ønsker om fx at vente på en
bisidder. Der bør også knyttes nogle forventningsafstemmende kommentarer til
vedrørende den efter ordlyden meget vidtgående adgang til også at kontrollere beboelse
og biler. Landbrug & Fødevarer savner også en nærmere beskrivelse af
grænsedragningen mellem pligten til at medvirke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage
til selvinkriminering under §§ 15-16.
I forbindelse med indførslen af digitale indberetnings- og ansøgningsløsninger for borgere
og virksomheder, er der ofte et meget stort fokus på effektivisering og automatiserede
afgørelser, men meget lidt fokus på borgere og virksomheders retssikkerhed, når
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0040.png
Side 15 af 34
systemerne fejler. Se uddybende bemærkninger herom nedenfor under kommentarerne
til § 19.
§13: Regler om tilsyn og kontrol, opbevaring af oplysninger
§ 13 stk. 1
I lovforslagets § 13 stk. 1 bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren til indenfor deres respektive områder at fastsætte regler om
tilsyn og kontrol med, at CAP-loven eller regler fastsat i medfør af CAP-loven overholdes.
Det fremgår af lovbemærkningerne på side 64 (andet afsnit), at der vil kunne rekvireres
en kontrol fx hvis det ved administrativ kontrol vurderes, at der er behov herfor. Landbrug
& Fødevarer mener, at det også skal være muligt at for støttemodtageren at rekvirere et
fysisk kontrolbesøg for eksempel som opfølgning på satellitkontrol. Her kan der være
tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at besigtige et areal for at konkludere, om
støttebetingelserne er overholdt, hvis der eksempelvis er uenighed om, hvad
kontrolresultatet fra satellitkontrollen viser. Dette ønskes tilføjet til lovbemærkningerne.
Det nævnes i lovbemærkningerne på side 64 (tredje afsnit), at det er forventningen, at
satellitbaseret kontrol vil kunne anvendes i et større omfang og på sigt, vil kunne erstatte
store dele af den fysiske kontrol. Det fremhæves, at den fysiske kontrol er tidskrævende
både for ansøgere og Landbrugsstyrelsen, og at satellitbaseret kontrol derfor vil kunne
bidrage til at nedbringe de erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for et
offentlige.
For Landbrug & Fødevarer er det helt essentielt, at der lægges vægt på at nedbringe de
erhvervsøkonomiske omkostninger. En bevægelse fra stikprøvekontrol til satellitbaseret
kontrol er reelt at gå til 100 pct. kontrol. Dette kan reelt øge landmandens omkostninger
meget betydeligt og derfor møde stor modstand i erhvervet, medmindre der fastlægges
meget klare kriterier for, hvornår det er meningsfuldt at indføre satellitbaseret kontrol.
Landbrug & Fødevarer mener derfor, at følgende klare kriterier skal indskrives i
lovbemærkningerne:
Det er en forudsætning, at satellitbaseret kontrol kun indføres i tilfælde, hvor det
meningsfuldt reducerer den administrative byrde for erhvervet. Satellitkontrollen skal
medføre en væsentlig forøget mulighed for at bruge data til at vejlede landmanden, og
der skal gives mulighed for at rette op på overtrædelser før det medfører sanktioner. Når
der kontrolleres via satellitdata, skal der sættes væsentligt højere bagatelgrænser, og
sanktionsniveauet skal ligge væsentligt lavere, da det ikke er nødvendigt, at sanktionerne
har en afskrækkende effekt. Desuden skal det sikres, at satellitkontrollen også medfører
klare fordele for landmanden i form af eksempelvis enklere og mere fleksible regler og
mindre datotyranni. Endelig er det vigtigt, at der som udgangspunkt kun stilles krav om
indsendelse af georefererede billede i tilfælde hvor satellitdata indikerer, at der kan være
tale om en overtrædelse af regler eller støttebetingelser. Indsendelse af georefererede
billeder må ikke blive et generelt dokumentationsværktøj, da dette vil øge den
administrative byrde for landmanden betydeligt.
§ 14: Generel bemyndigelse til udstedelse af forbud og påbud
Der indføres med lovforslaget en ny påbudskompetence for at sikre, at myndighederne er
i besiddelse af en række instrumenter, som er egnede til at sikre, at reglerne også
efterleves i praksis. Sådanne instrumenter er fx muligheden for at kunne udstede forbud
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0041.png
Side 16 af 34
og påbud for dermed at sikre, at reglerne overholdes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri vurderer, at den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil kunne blive
relevant fx i forbindelse med tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder,
lavbundsområder og fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder.
Den nye påbudshjemmel er imidlertid ikke begrænset hertil, men kan reelt give
bred
adgang til at meddele de forbud og påbud, der er nødvendige
for overholdelse af loven
eller af regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Den Europæiske Unions
forordninger omfattet af loven. En påbudshjemmel skal være afgrænset, klar og præcis,
da anvendelsen heraf vil være indgribende for adressaten og må have undtagelsens
karakter.
Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at Landbrugsstyrelsen allerede er påtaleberettiget
i forhold til servitutter, der tinglyses. Det nye er, at der nu skydes et ekstra led ind, idet der
skabes en mulighed for, at myndighederne administrativt kan “gribe ind” ved at udstede
forbud eller påbud før der bliver tale om en egentlig civilretlig forfølgning ved domstolene
med henblik på håndhævelse af servitutter. På den ene side vil der på den måde skabes
et slags “advarselssystem” inden en sag ender ved domstolene, men Landbrug &
Fødevarer finder det for vidtgående med en sådan universal bestemmelse, der ikke efter
sin ordlyd er begrænset til situationer, hvor der foreligger en servitut, men som kan
anvendes bredt til at bemyndige de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse
af loven eller EU-regler omfattet af loven. Hvis nødvendigheden af denne bestemmelse
kan underbygges markant tydeligere i forarbejderne, så opfordrer vi til en præcisering af
anvendelsesområdet, idet Landbrugsstyrelsen allerede har adgang til at få forholdet bragt
i orden ved overtrædelser af rådighedsindskrænkninger i forbindelse med tilsagn om
tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder m.m.
Det fremgår af lovbemærkningerne nederst side 193, at der også kan opstå behov for at
udstede forbud i forbindelse med overholdelse af GLM-kravene. Der er ikke nogen
nærmere begrundelse i lovbemærkningerne for nødvendigheden heraf.
Landbrug & Fødevarer er meget uforstående overfor, hvorfor det skulle være nødvendigt
at udstede forbud i forbindelse med overholdelse af GLM-kravene. GLM-kravene er en
del af en EU-støtteordning, og er det EU’s retningslinjer for indretningen af
sanktionssystemer for konditionalitet, der er gældende, og ikke nationale regler om påbud
og forbud. Derfor ønskes det, at denne formulering fjernes fra lovbemærkningerne.
§ 15: Støttemodtageres pligt til at give oplysninger samt myndighedernes mulighed
for at tage prøver
Landbrugere har også i dag, jf. Landbrugsstøttelovens § 3 pligt til at medvirke til, at
kontrollen kan gennemføres, herunder give adgang til dokumenter, oplysninger – også i
elektronisk form, og inspektion. Det påhviler således landbrugeren ved lov at yde den
nødvendige bistand ved kontrolbesøget, jf. Landbrugsstøttelovens § 3, hvor ordlyden er,
at landbrugeren skal ”give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det
Europæiske Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på
landbrugsområdet”.
Landbrug & Fødevarer savner grundlæggende en nærmere beskrivelse af
grænsedragningen mellem pligten til at medvirke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0042.png
Side 17 af 34
til selvinkriminering, jf. retssikkerhedsloven, herunder også ved anvendelse af
selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås som noget nyt i § 15, stk. 3, en bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler
om, at kontrolmyndigheden kan medtage eller udtage prøver af planter, planteprodukter
og andre objekter mod kvittering. Det er beskrevet i lovbemærkningerne, hvordan den
foreslåede bestemmelse retter sig til eksempel mod støtteordningen for stivelseskartofler,
der er omtalt i den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der er indgået
den 4. oktober 2021. Men at bestemmelsen er formuleret bredere med henblik på at
kunne rumme kommende støtteordninger, hvor det vil være nødvendigt at medtage
prøver for at kontrollere om visse støttebetingelser er overholdt.
Landbrug & Fødevarer er umiddelbart uforstående overfor, hvorfor det kan findes
nødvendigt at udtage prøver i forbindelse med ordningen for stivelseskartofler. Denne
ordning kan meget let kontrolleres ved at sammenholde støtteansøgerne med
leverandørregistrene hos de virksomheder, der producerer kartoffelstivelse. Derfor finder
Landbrug & Fødevarer det helt unødvendigt, at der skabes hjemmel til at udtage prøver
af planter, planteprodukter og andre objekter, jf. Lovbemærkningerne på side 197.
Der skal naturligvis være balance i tingene og det er væsentligt, at myndighederne
dukker op med en dialogbaseret tilgang og legitimerer sig på behørig vis ved ankomsten i
henhold til de nationale kontrolhjemler. Kontrollen skal baseres på dialog, ansvar og tillid
mellem myndighed og landmand.
Hvis en landmand fx udtrykker et behov for at have sin konsulent til stede, er det
væsentligt, at myndighederne i en dialogbaseret tilgang viser fleksibilitet. Det skulle
nødigt være sådan, at landmandens anmodning om at hidkalde en bisidder medvirker til
at skærpe atmosfæren for kontrollen. Landbrug & Fødevarer finder derimod, at det
konkret kan være et naturligt element af et kontrolbesøg.
Når myndighederne kommer på kontrol, skal kontrolløren legitimere sig og landmanden
skal af myndighederne gøres opmærksom på, at han har ret til at tilkalde en
stedfortræder, der kan deltage på landmandens vegne, samt ret til at få hjælp af en
konsulent, advokat, revisor, familiemedlemmer eller andre.
Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at det kan virke overvældende, når
kontrolmyndigheden møder op, ofte med flere repræsentanter, og at fornemmelsen af, at
man ikke kan være med overalt skaber utryghed. Ikke mindst fordi der er tale om kontrol
af et meget omfattende og komplekst regelsæt.
§ 16: Adgang til kontrol
Der tildeles med bestemmelsen myndighederne en bred adgang til offentlige og private
ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter uden først at skulle indhente en
retskendelse.
Det begrundes i bemærkningerne med, at myndighedernes adgang uden retskendelse er
nødvendig, fordi der årligt udføres et stort antal kontroller. Det fremgår også af de særlige
bemærkninger, at bestemmelsen om adgang til at foretage kontrol uden retskendelse
gennemføres i overensstemmelse med relevante regler i retssikkerhedsloven, herunder
proportionalitetsprincippet i lovens § 2, og bestemmelsen viderefører med sproglige
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0043.png
Side 18 af 34
tilpasninger bestemmelserne, som vi allerede kender dem i blandt andet
landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2.
Justitsministeriet udarbejder årligt en redegørelse om myndighedernes brug af
tvangsindgreb. Disse redegørelser har i flere år vist, at antallet af bestemmelser i
lovgivningen, der giver myndighederne adgang til tvangsindgreb over for borgerne,
løbende vokser. Tilmed er den adgang, der fastsættes i lovgivningen, sædvanligvis også
meget bred og indeholder – som også i dette lovforslag – fx adgang til privat bolig og
køretøjer. Når en bestemmelse indeholder mulighed for at offentlige myndigheder kan
skaffe sig adgang til privat ejendom, kræver det en særlig udførlig begrundelse i
lovbemærkningerne om bestemmelsens nødvendighed og nærmere afgrænsning. Det er
derfor nødvendigt med lovgivers konstante fokus på, hvorvidt balancen er den rette
mellem hensynet til privatlivet og hensynet til kontrol med, om lovgivningen bliver
overholdt.
I Miljø- og Fødevareministeriets kontrolstrategiarbejde i efteråret 2016 og frem var der
blandt andet fokus på, hvordan kontrollen kan gøres mere smidig og opleves mindre
indgribende. De 10 indsatsområder i Miljø- og Fødevareministeriets rapport om en samlet
kontrolstrategi fra efteråret 2017 afspejlede i høj grad arbejdet med at skabe rammerne
for en dialogsøgende, fair og gennemskuelig kontrol. For eksempel er det som indsats 4
beskrevet, at ”et kontrolbesøg får generelt den største vejledende effekt, når de rette
personer er til stede. Og tilstedeværelsen af de rette mennesker gør typisk også
kontrolopgaven nemmere for myndighederne. Derfor vil ministeriet fremover så vidt muligt
gøre brug af varslede kontroller, når en varsling ikke medvirker til at forhindre formålet
med kontrollen.”
Vi savner en afspejling af denne kontrolstrategi i bemærkningerne til dette lovforslag, og i
det hele taget nogle bemærkninger, der forsikrer om, at kontrolenheder skal have det
rette fokus på, hvad der er hovedregler, hvad der er undtagelser, og hvad der er
proportionalt og nødvendigt.
Landbrug & Fødevarer finder det i særlig grad vidtgående, når det fremgår af
bemærkningerne til § 16, stk. 1, at uanmeldt kontrol efter omstændighederne vil være den
mest effektive form for kontrol og dermed bedst kunne leve op til de fællesskabsretlige
bestemmelser om, at medlemslandene effektivt skal kontrollere overholdelsen af
betingelserne for støtte. Det fremgår endvidere, at det ”tilsigtes, at kontrollen kan ske
uanmeldt, da ”dette i mange tilfælde vil være en forudsætning for, at myndighederne kan
få et reelt billede af forholdene på den pågældende bedrift.”
Landbrug & Fødevarer finder det forkert at opstille et udgangspunkt om uvarslede
kontroller, og det er i øvrigt også en markant stramning i forhold til Miljø- og
Fødevareministeriets tilkendegivelser i kontrolstrategien fra 2017 som citeret ovenfor. Vi
finder desuden, at både EU-regelgrundlag og den danske retssikkerhedslov fordrer, at
kontrolmyndigheden konkret tager stilling til, hvorvidt uvarslet kontrol er nødvendigt og
proportionelt.
Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at det bør tilføjes i bemærkningerne til loven, at
hvor det fremgår af den bagvedliggende EU-regel, at kontroller kan varsles ”under
forudsætning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet”, skal denne
ramme udnyttes. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at den danske
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0044.png
Side 19 af 34
retssikkerhedslov reelt indeholder en hovedregel om, at borgere skal underrettes/varsles
forud for kontrol.
Et kontrolbesøg, hvor landmanden/virksomheden er orienteret på forhånd, er langt bedre
udnyttelse af ressourcerne – både for landmanden/virksomheden og myndighederne. Det
sikrer, at man har kunnet finde det nødvendige materiale frem på forhånd, og at man har
kunnet tilrettelægge arbejdet så kontrollen bliver til mindre gene og myndighederne
undgår en række forgæves kontrolbesøg fordi landmand/driftsleder ikke er hjemme.
Desuden vil et varslet besøg styrke landmandens retsstilling, fordi han så kan være sikker
på at have sin landbrugskonsulent, dyrlæge eller anden relevant person med som
bisidder under kontrolbesøget, hvis dette ønskes.
§ 17: Registersamkøring
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at myndighederne med dette lovforslag udvider
gældende ret for så vidt angår bolig- og indenrigsministerens kompetence med en bred
bemyndigelsesadgang, som muliggør registersamkøring og sammenstilling af oplysninger
i kontroløjemed, herunder om skatteforhold.
Ifølge bemærkningerne til denne bestemmelse er hensigten med denne ændring blandt
andet et behov for at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der afgives til Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri eller Indenrigs- og Boligministeren i forbindelse med
tilskudsansøgninger eller øvrige oplysninger, der indsendes til ministerierne med
oplysninger fra andre myndigheder med henblik på kontrol for dobbeltfinansiering samt
administrationen af konditionalitet.
Vi sætter spørgsmålstegn ved, om lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse
iagttager persondatareglerne eller retssikkerhedsloven.
Landbrug & Fødevarer mener, at det vigtigste i forhold til indsamling, behandling og
samkøring af data er, at alle tænkelige retssikkerhedsmæssige principper og aspekter
iagttages og overholdes, samt at indsamlingen alene sker ved konkret mistanke om en
begået lovovertrædelse. En mere almindelig, erfaringsbaseret fornemmelse om, at der
kan være ”noget galt”, indebærer ikke, at der foreligger mistanke efter
retssikkerhedslovens regler
1
. Den omstændighed, at en myndighed tidligere har foretaget
fx et kontrolbesøg hos en virksomhed, hvor der blev konstateret en strafbar overtrædelse
af den pågældende lovgivning, indebærer heller ikke i sig selv, at der forud for et
kontrolbesøg i almindelighed vil være ”rimelig grund” til mistanke om, at virksomheden
fortsat overtræder reglerne med hensyn til det tidligere konstaterede forhold
2
.
Vi efterlyser derfor, at myndighederne uddyber nærmere, hvordan de vil foretage et skøn
over relevansen af de oplysninger, som indsamles med videre, herunder for at sikre, at
det rent faktisk sker med et formål, der er værnet og relevant i forhold til at håndhæve
CAP-loven, samt at der ikke sker en forskelsbehandling af virksomheder.
1 Vejledning af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, s. 24, pkt. 92.
2 Vejledning af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, s. 24, pkt. 93.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0045.png
Side 20 af 34
Det er vigtigt, at myndighederne ved registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed, herunder om skatteforhold, iagttager persondatareglerne.
Da samkøring i kontroløjemed per definition vil være en indgribende behandlingssituation,
skal vi understrege, at der ved denne form for behandling skal være et skærpet fokus på
kravene i blandt andet databeskyttelsesforordningens artikel 5 om principper for
behandling af personoplysninger, herunder princippet om formålsbestemthed og
proportionalitetsprincippet. Endvidere fordrer princippet om dataminimering, at
myndigheden før indsamling af personoplysninger har viden om, hvilke oplysninger der er
tilstrækkelige, relevante og nødvendige.
Samtidig skal vi også gøre opmærksom på, at de enkelte virksomheder ved samkøring
og sammenstilling af data skal oplyses om, hvilke oplysninger myndighederne indsamler,
behandler og samkører om dem og til hvilket formål i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, jf. databeskyttelseslovens § 23, 2. led.
Dette gælder, uanset om vedkommende minister med hjemmel i databeskyttelseslovens
§ 5, stk. 3, fastsætter regler om adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed
3
.
Der kan i den forbindelse også henvises til Retsudvalgets betænkning af 9. maj 2018
vedrørende lovforslaget til databeskyttelsesloven (L 68), hvor regeringspartierne og
Socialdemokratiet bl.a. anfører, at:
»partierne lægger afgørende vægt på ændringsforslaget fremsendt af justitsministeren
den 9. februar 2018, som partierne støtter, og som indebærer, at underretningspligten
gælder, når formålet med bekendtgørelsen er sammenstilling eller samkøring af
personoplysninger i kontroløjemed. Når myndigheder kontrollerer borgerne, er der
således tale om en indgribende behandlingssituation, og det er derfor vigtigt, at borgerne
orienteres om en sådan behandling på forhånd.«
Det er ligeledes afgørende, at mulighederne for registersamkøring ikke rokker ved den
forenkling vi ellers har haft på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1. januar 2015, der
har betydet, at overtrædelser af KO-krav fundet i forbindelse med andre (nationale)
kontrolbesøg udført af kommunerne mv. ikke skal indberettes til Landbrugsstyrelsen -
og/eller håndteres af Landbrugsstyrelsen - som ansvarlig myndighed for
krydsoverensstemmelse.
§ 18: Offentliggørelse af kontrolresultater, navns nævnelse, klagers opsættende
virkning, generel adgang til masseoplysninger
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 er udformet som en generel
bemyndigelseshjemmel, der omfatter kontrolresultater på lovens område. Det fremgår af
bemærkningerne, at den eksisterende bestemmelse i dag udnyttes til den såkaldte
smiley-ordning på fødevareområdet, der administreres af fødevarestyrelsen, og at
Fødevareministeriet – særligt af hensyn til smileyordningen – finder det hensigtsmæssigt
at videreføre bestemmelsen.
Landbrug & Fødevarer mener, at hjemmel til kontrol på fødevareområdet bør
tilvejebringes andet sted end i CAP-loven. Og Landbrug & Fødevarer er skeptisk over for
udvidelsen af bestemmelsen til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.
3 Korfits Nielsen, Kristian og Lotterup, Anders, Databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven med kommentarer, 1. udg., s. 378mf.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0046.png
Side 21 af 34
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at bestemmelsen ifølge lovbemærkningerne på side
206 ikke vil blive anvendt til offentliggørelse af resultater af kontrollen med
støttemodtageres overholdelse af kriterier for støtteordninger. Det er vigtigt, at dette
princip fastholdes, og at det heller ikke kompromitteres i forbindelse med opfyldelse af
krav om indrapportering af data til EU-Kommissionen, fx i forbindelse med det nye
arealmonitoreringssystem. Ligeledes er det vigtigt, at det sikres, at kontroldata i
forbindelse med satellitkontrol kun er tilgængelige for ansøgeren og eventuelle
fuldmagtshavere.
Det fremgår af § 18, stk. 1, at fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse
med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af
kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller af
EU’s forordninger om forhold, der er omfattet af loven. Ministeren foreslås i forslagets §
18, stk.1, 1. pkt. bemyndiget til at fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende
virkning.
Lovændringen giver anledning til at bemærke, at oplysningerne kan vedrøre strafbare
forhold på lovens område, og kan være med navns nævnelse af fysiske eller juridiske
personer. Eftersom lovforslaget fraviger
databeskyttelseslovens § 8,
opfordrer vi til, at
myndighederne i overensstemmelse med anbefalingerne i 1516/2010 om offentlige
myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater går i dialog med Datatilsynet omkring
offentliggørelsen af de foreslåede oplysninger og drøfter lovforslagets hovedindhold.
Dertil opfordrer vi til, at der udarbejdes en udførlig administrativ vejledning – i
overensstemmelse med retssikkerheds- og forvaltningsloven – for hvornår
kontrolresultater kan og ikke kan offentliggøres med navns nævnelse, således der sikres
en ensartet og gennemskuelig forvaltning uden forskelsbehandling. Det er afgørende for
Landbrug & Fødevarer, at der er opmærksomhed omkring, at offentliggørelse af navn kan
forårsage uforholdsmæssig stor skade på landbruger/virk-somhed i form af
stigmatisering, skade på omdømme eller goodwill, driftstab og lignende.
Lovændringen giver desuden anledning til at understrege, at virksomhedens
retssikkerhed generelt er udfordret af, at klagemulighederne er vanskelige, og
sagsbehandlingstiden for klager er utilfredsstillende. Offentliggørelsen ér afgørelsens
retsvirkning; en retsvirkning, der ikke kan ”trækkes tilbage”, hvis den viser sig at være
forkert. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at klager over afgørelser bør have
opsættende virkning på offentliggørelsen.
Kapitel 7: Digitalisering
§ 19 Fastsættelse af krav om digital kommunikation og definition af rettidig
modtagelse
Ministeren bemyndiges i § 19 til at kunne fastsætte regler, der stiller krav om at ansøgere
om landbrugsstøtte skal kommunikere digitalt.
Landbrug & Fødevarer er interesseret i lettelser, der kommer vores medlemmer til gode,
men Landbrug & Fødevarer er optaget af, hvordan vi sikrer landbrugeres retssikkerhed
ved øget anvendelse af data.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0047.png
Side 22 af 34
Det er væsentligt for Landbrug & Fødevarer:
-
At ansøgere, der skal benytte sig af digital forvaltning, sikres adgang til et sagligt,
korrekt og fuldt oplyst og opdateret ansøgningsgrundlag.
-
At det sikres, at borgere og virksomheder ikke kommer i klemme som følge af IT-
problemer.
-
At ansøgere får en advarsel, såfremt ansøgningsgrundlaget er ufuldstændigt på
grund af myndighedsfejl eller -forsinkelser.
-
At myndighederne forpligtes til at etablere nogle nødprocedurer for ansøgere, når
de kommer i klemme som følge af fejl, mangler eller andre problemer med
ansøgningssystemerne, herunder får mulighed for at rette op på fejl.
-
At myndighederne kan give mulighed for at kommunikere og indsende
ansøgninger skriftligt via brev eller mail, hvis de IT-systemer, der skal anvendes
til kommunikation, er fejlbehæftede.
-
At myndighederne forpligtes til at have et beredskab, der kan sikre flow i
sagsbehandlingen så forsinkelser undgås i tilfælde, hvor it-fejl sætter en stopper
for sagsbehandlingen.
-
At ansøgerne ikke pålægges ekstraudgifter som følge af fx IT-problemer eller
myndighedsfejl
-
At støttemodtagere altid kan få adgang til information om, hvor deres sag er i
systemet. Landbrug & Fødevarer foreslår konkret, at der indføres et digitalt “track
and trace”-system for alle landbrugsstøttesager
-
At ansøgere får en elektronisk advarsel, hvis man er i gang med at indsende
noget der ikke giver mening samt få påmindelse, hvis man er tæt på frist eller
hvis man ved en fejl ikke har udfyldt noget
-
At der skabes mulighed for at rette op på formelle fejl, der ikke har betydning for
indhold, og at der som minimum afsendes en høring inden evt bortfald af tilskud.
-
At myndighederne i de digitale løsninger stiller et opdateret og retvisende
ansøgningsgrundlag til rådighed for ansøgerne (Ikke mindst relevant for
økologisk arealtilskud og plejegræstilskud, producentskifter, tilsagn,
samkøringsproblemer m.m.)
-
At der i Landbrugsstyrelsens IT-systemer eksisterer en velfungerende
fuldmagtsløsning, og at det muligt i visse tilfælde at afgive fuldmagten via ikke-
digital underskrift, for eksempel for borgere, der er undtaget for offentlig digital
kommunikation, ved dødsboer og lignende (idet mange landbrugere vælger at få
en professionel rådgiver til at udfylde deres støtteansøgninger)
Det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Hertil fremgår det af
lovforslagets bemærkninger til § 19, at »en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som
foretages digitalt via særlige digitale løsninger, er omfattet af bestemmelsen«, samt at
bestemmelsen finder anvendelse parallelt med lov om digital post.
Imidlertid forudsætter lov om digital post, at det er obligatorisk for borgere og
virksomheder at have en digital postkasse til brug for modtagelse af post fra det
offentlige, og retsvirkningen kun gælder post, der er sendt via denne løsning.
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger til § 19, at kravet om obligatorisk
digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt
om, at der er formfrihed mellem virksomheder og borgere, når de henvender sig til
offentlige myndigheder.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0048.png
Side 23 af 34
Dette stiller skærpede krav til myndighedernes IT-systemer, herunder Tast-selv, og
serverkraft. Det er vigtigt, at de IT-systemer, som myndighederne stiller til rådighed, er
velafprøvede og gennemtestede før de tages i brug, således at systemerne virker.
Derudover er det vigtigt, at systemerne kører hurtigt, uden helt eller delvist blokerende fejl
og uden nedbrud – også i spidsbelastningsperioder. I de seneste år og senest i april 2022
har der konkret være adskillige IT-problemer i forbindelse med EU-ansøgningsrunderne
hos Landbrugsstyrelsen.
Landbrug & Fødevarer kvitterer for, at lovforslaget tager højde for, at IT-problemer hos
myndigheden ikke kan komme en virksomhed eller borger til skade, såfremt meddelelsen
kommer frem i rimelig tid efter IT-nedbruddet, men Landbrug & Fødevarer ønsker en
nærmere principiel tilkendegivelse af, at der ikke må skabes en situation med ”omvendt
bevisbyrde”. Landmanden står naturligvis for at udføre arbejdet på marken, men nu også
for at dokumentere, at det er gjort iom støttereglerne ved fx at skulle indberette aktivitet
på marken med GPS-signeret billeddokumentation. Hvad sker der ved ustabil
internetforbindelse eller gammel Nokia 3110 eller ved fejl på app’en eller (midlertidige)
nedbrud? Det bør i den forbindelse til enhver tid være muligt at afgive høringssvar på
anden vis, for eksempel ved indsendelse af georefererede billeder via mail, eller ved at
Landbrugsstyrelsen følger op med en fysisk kontrol. Landbrug & Fødevarer mener ikke,
at man i lovgivningen kan fastsætte krav om, at ansøgere skal have en smartphone for at
modtage støtte (lovforslagets side 136).
Det er myndigheden, der stiller et obligatorisk og ufravigeligt IT-system til rådighed for
brugeren. Landbrug & Fødevarer foreslår på den baggrund, at der fastlægges nogle
nærmere principielle retningslinjer for håndtering ved systemnedbrud med videre, fx ved
at myndigheden hurtigst muligt, og efter konstatering af eksempelvis IT-systemnedbrud,
netværksnedbrud, kapacitetsnedgang eller anden misligholdelse af løsningen,
offentliggør en faglig nyhed og en opdatering af driftsstatus. Der bør endvidere stilles krav
om, at forvaltningsmyndigheden altid har en plan B for sikring af indsendelse af
ansøgninger, og for rettidig sagsbehandling og udbetaling hvis IT-systemerne fejler.
Dertil anbefaler vi, at der med lovforslaget skal udarbejdes konkrete IT-retningslinjer, som
skal sikre god forvaltningsskik, herunder åbenhed og gennemsigtighed, og som rækker
udover Ombudsmandens generelle forvaltningsretlige krav til offentlige IT-systemer.
Disse retningslinjer bør udarbejdes på linje med en IT-kontrakt mellem en kunde
(brugeren) og en leverandør (myndigheden) og skal blandt andet tage højde for
kravspecifikationer, hvornår der foreligger misligholdelse af kravspecifikationerne og
dermed leverancen (IT-systemet) til kunden (brugeren), herunder eksempelvis IT-
systemnedbrud, hvor hurtigt myndigheden skal reagere ved IT-systemnedbrud samt
indeholde en beredskabsplan herfor.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det forventes at omfanget af afgørelser alene
baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling.
Der argumenteres endvidere med, at afgørelserne vil kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som foretager manuel klagesagsbehandling. Landbrug &
Fødevarer skal bemærke, at automatiske afgørelser kan være til gavn for offentlige
myndigheder, idet de kan effektivisere processer. De er imidlertid ikke uden ulemper.
Brugen af automatiske afgørelser kan medføre, at der træffes forkerte afgørelser, at
almene forvaltningsretlige principper tilsidesættes og dermed en generel svækkelse af
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0049.png
Side 24 af 34
virksomhedens retsstilling. Det er eksempelvis vigtigt at bevare muligheden for at
foretage skøn i afgørelserne, og indførsel af automatisk behandling må ikke være på
bekostning af dette.
Landbrug & Fødevarer skal i denne forbindelse understrege vigtigheden af overholdelsen
af persondatareglerne. Efter persondataforordningens artikel 22, har en virksomhed (”den
registrerede”) ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på
automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis
betydeligt påvirker den pågældende virksomhed. Det er ikke tilfredsstillende, at
virksomheden først per efterkrav via klageadgang kan og skal sikre sin retsstilling, hvilket
er en markant fravigelse af de forvaltningsretlige regler om partshøring. Landbrug &
Fødevarer foreslår i stedet, at der forinden afgørelsen bliver truffet, sikres reel parthøring
ved anvendelsen af automatiske afgørelser med mindre at det er ubetænkeligt at træffe
afgørelse på det foreliggende grundlag, og at disse automatiske afgørelser alene
anvendes til beslutningsstøtte, samt at der udarbejdes en administrativ vejledning for
brugen af automatiske afgørelser, som udstikker retningslinjer for, hvornår og hvordan
virksomheden skal inddrages, og hvordan parthøring indgår i sagen.
Dertil kommer databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 2, litra f og artikel 14, stk. 2,
litra g, som fastslår, at virksomheden har ret til meningsfulde oplysninger om logikken bag
afgørelsessystemet, herunder en ex ante forklaring, der giver den registrerede mulighed
for at forstå de grundlæggende elementer, som lægges til grund for afgørelsen.
§ 20: Kort kundgøres på anden måde end via Lovtidende
Det fremgår af loven, at ministeren bemyndiges til at kundgøre kortgrundlag med
tilknytning til regler kan kundgøres på anden måde end via Lovtidende.
Landbrug & Fødevarer har ikke indvendinger mod, at der af tekniske hensyn sker
kundgørelse af kort på anden måde end via Lovtidende. Henset til udviklingen inden for
digitalisering af geografi i lovgivningen finder Landbrug & Fødevarer det – af hensyn til
brugervenligheden og tilgængeligheden – hensigtsmæssigt at fravige kravet om
kundgørelse af kortværk i Lovtidende ved stedbestemmelse med koordinater i en regel, fx
i forbindelse med regulering på land ved fx afgrænsning af særlige naturbeskyttede
områder, landegrænser og ejendom. I en sådan situation er det nødvendigt at få en
højopløselig geografi (dvs. stedbestemmelse med stor nøjagtighed) kundgjort, hvilket er
egnet til at kunne styrke retssikkerheden for den enkelte landmand. Landbrug &
Fødevarer kvitterer i denne forbindelse for, at det af lovforslaget fremgår, at der bør
gælde høje krav til sikkerheden omkring den alternative kundgørelse, således at der både
er høj driftssikkerhed og høj sikkerhed for autenticiteten af det kundgjorte kortværk
svarende til de krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i elektronisk form.
Det er afgørende for ansøgere og deres rådgivere, at der er et entydigt, fyldestgørende
og opdateret kortgrundlag, der er tilgængeligt på ansøgningstidspunktet. Dette indebærer
også, at der er en hurtig og effektiv procedure i forhold til opdatering af kortgrundlag og
information til støttemodtagere herom. Dette kræver blandt andet også en effektiv
procedure, såfremt der fx er fejlregistreringer hos fx kommuner eller andre. Desuden bør
den kommende digitale platform for disse kort fungerer gnidningsløst med styrelsens
ansøgningssystem.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0050.png
Side 25 af 34
Kapitel 8: Lokale aktionsgrupper og udvalg m.m.
Lovens kapitel 8 handler om nedsættelse af en række udvalg til blandt andet rådgivning
og interessentinddragelse. Det fremgår af lovbemærkningerne på side 54, at det ikke er
intentionen at nedsætte rådgivende udvalg ved lov på nær i de tre tilfælde som er hjemlet
i lovforslagets §§ 21-23. Det fremhæves her, at det ikke kræver særskilt lovhjemmel at
nedsætte udvalg, som alene har en rådgivende funktion.
Landbrug & Fødevarer mener generelt, at det er nyttigt, at Landbrugsstyrelsen har
mulighed for at nedsætte rådgivende udvalg, da det kan bidrage til at få faglige input og
input fra brugere til de ordninger, som Landbrugsstyrelsen administrerer.
Landbrug & Fødevarer ønsker, at det nævnes eksplicit i lovbemærkningerne, at det derfor
er både muligt og nødvendigt at nedsætte udvalg, som rådgiver myndighederne om de
digitale løsninger til IT-indberetning og ansøgning om landbrugsstøtte og den løbende
administration af landbrugsstøtten, om udmøntning af politiske aftaler m.v. Inddragelse af
landbrugere og andre brugere, rådgivere og landbrugets organisationer kan bidrage til
kvalificering af tilskudsordninger, øge kvaliteten og forbedre implementering af EU’s
landbrugspolitik og andre støtteordninger i Danmark.
§ 21: Indstillingsudvalg og etablering af lokale aktionsgrupper
I lovbemærkningerne på s. 222 står:
”Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og boligministeren
nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af
indsendte lokale udviklingsstrategier. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en delvis
videreførelse af landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, idet det foreslås, at
indstillingsudvalget ikke udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af
støtteberettigede lokale aktionsgrupper”
Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at indstillingsudvalget fortsat skal kunne give
indstillinger vedrørende konkrete ansøgninger og projekter, og at bestemmelsen fra den
nuværende lovgivning (§ 7, stk. 2 i landdistriktsfondsloven) bør videreføres. Dette fordi
udvalget fortsat har kompetencer til at forholde sig til de konkrete ansøgninger og
desuden har viden om, hvordan de enkelte projekter understøtter den lokale udvikling i
landområderne. Landbrug & Fødevarer ønsker fortsat at være repræsenteret i
indstillingsudvalget.
§ 22: Nedsættelse af rådgivende udvalg om EU’s landbrugspolitik
Det fremgår af artikel 22, at det fremover er ministeren, der fastsætter en
forretningsorden og sammensætter fortsættelsen af det nuværende §2-udvalg.
Selvom det ikke fremgår af lovteksten, så er det fortsat helt afgørende, at ministeren
inddrager landbrugserhvervet i det rådgivende udvalg, da det handler om beslutninger
om EU’s landbrugspolitik og udmøntningen heraf, hvilket berører landbrugserhvervets
grundlæggende rammevilkår. Det bør også fremgå af lovbemærkningerne.
Det fremgår af lovbemærkningerne (side 52), at ministeriet ikke finder behov for at
videreføre lovbestemmelse om, at der kan møde en stedfortræder for medlemmerne.
Denne mulighed bør dog videreføres i forretningsordenen.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0051.png
Side 26 af 34
§ 23: Nedsættelse af en overvågningskomité
Det fremgår af lovforslaget, at fødevareministeriet vil nedsætte en overvågningskomité til
at varetage de forordningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførelsen af den
strategiske plan. Det fremgår af bemærkningerne på side 54, at komitéen i vidt omfang vil
svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet, der er nedsat i perioden
2014-2022, men at den imidlertid vil have en bredere repræsentation, da udvalget også
skal varetage opgaver i forhold til søjle 1-ordninger og markedsordninger.
Overvågningsudvalget vil ifølge lovforslaget blive sammensat af de berørte myndigheder,
interesseorganisationer, foreninger og andre relevante parter. Det er helt afgørende med
reel inddragelse af landbrugserhvervet i forhold til gennemførelse af den strategiske plan,
der også er en central del af gennemførelsen af landbrugsaftalen fra oktober 2021 i
Danmark. Landbrugserhvervet bør derfor eksplicit nævnes i §23.
Landbrug & Fødevarer har et medlem og en suppleant i det nuværende
Landdistriktsudvalg. Landbrug & Fødevarer ønsker minimum 5 pladser i den kommende
overvågningskomité for at kunne dække den brede kreds af emner og ordninger, som
CAP-planen dækker, ligesom Landbrug & Fødevarer ønsker mulighed for at deltage med
stedfortrædere, når særlige emner skal drøftes. Dette bør også fremgå af
lovbemærkningerne.
Alle medlemslande er forpligtet til at nedsætte en overvågningskomité senest 3 måneder
efter Kommissionens godkendelse af den strategiske plan. Landbrug & Fødevarer vil
opfordre til at komitéen nedsættes hurtigst muligt, da arbejdet med udmøntningen af den
strategiske plan i Danmark allerede er i fuld gang. Der er ingen grund til at vente indtil
fristen for nedsættelse.
Kapitel 9: Delegation og klage m.v.
§ 24 Adgang til klager og regler for klager og mulighed for at afskære klageadgang.
Af § 24 stk. 2, i lovudkastet fremgår det, at de to ministre kan fastsætte regler om at klage
i særlige tilfælde ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed. I
lovbemærkningerne er det præciseret, at dette særligt vedrører klima-lavbundsordingen,
hvor der heller ikke i dag er klage-adgang.
Selv om den manglende klageadgang reelt er en fortsættelse af den nuværende
retsstilling, er det et brud med en væsentlig retsgaranti. Landbrug & Fødevarer savner på
den baggrund en nærmere præcisering af, hvilke særligt, kvalificerede samfundsmæssige
hensyn der gør sig gældende og som vejer tungere end hensynet til landbrugers
klageadgang på dette område.
Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt at udsondre dette område til en
særlig indskrænket retsstilling. Landbrug & Fødevarer skal således opfordre til, at der
generelt for hele lovens område, holdes fast i en klageadgang.
I udgangspunktet mener Landbrug & Fødevarer, at der skal være lige adgang til at
påklage alle administrative afgørelser, og det ønskes derfor at, “at klage i særlige tilfælde
ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed” slettes fra lovforslaget.
Hvis der i helt særlige tilfælde skal gives mulighed for at undlade klageadgang, er det
vigtigt, at disse tilfælde udførligt beskrives og begrundes i lovforslaget, og at hjemlen til at
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0052.png
Side 27 af 34
undlade klageadgang ikke kan udvides til en bredere anvendelse end de konkrete
tilfælde der er beskrevet i loven.
§ 25 Adgang til at indgå aftaler
Det fremgår af § 25, at fødevareministeren og indenrigsministeren på deres respektive
områder kan indgå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse med administration af
denne lov. Det fremgår af bemærkningerne på side 237 at aftalerne, der forventes
indgået med henvisning til denne bestemmelse hovedsageligt forventes at omfatte
løbende administration og kontrol i forhold til indberetningspligten til EU. Det nævnes i
bemærkningerne til § 10 på side 179, at det ikke kan udelukkes, at fremtidig EU-
regulering vil gøre yderligere indberetning fra private aktører påkrævet. Det fremgår at
indberetningspligten vil blive opfyldt efter samråd med Danmarks Statistik (side 180).
Det er vigtigt, at de administrative byrder i forbindelse med indberetning af data holdes på
et minimum, men ellers må rammerne aftales specifikt med de private aktører, der skal
involveres.
§ 26: Andre offentlige myndigheders mulighed for at medfinansiere
landdistriktsordninger
Det fremgår af § 26, at andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af den
støtte, som fødevareministeren og indenrigsministeren kan yde under søjle 2 i EU’s
landbrugspolitik. Det fremgår af bemærkningerne, at landbrugets fonde kan deltage i
finansieringen, men at det ikke er muligt at midler fra private organisationer og private
almennyttige fonde kan indgå i finansieringen (lovbemærkninger side 237).
Landbrug & Fødevarer mener at mulighederne for national medfinansiering af det danske
landdistriktsprogram bør udnyttes i langt højere grad af staten end i dag. Danmark har et
– i europæisk sammenhæng - relativt begrænset landdistriktsprogram samtidigt med at
ambitionerne er høje, og den danske regering lægger sig på den mindst mulige nationale
medfinansieringssats
.
§ 27: Klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet og frist for oversendelse
For afgørelser om direkte støtte efter grundbetalingsordningen og afgørelser om
konditionalitet er oversendelsesfristen i dag allerede to måneder. Det beskrives i
lovbemærkningerne, at den forlængede oversendelsesfrist, i forhold til de normale 3 uger,
sker for at sikre, at administrationen kan følge med. Det er for Landbrug & Fødevarer
vigtigt med en hurtig og grundig klagesagsbehandling. Landbrug & Fødevarer ønsker, at
der opstilles ambitiøse sagsbehandlingsmål på tværs af første- og andeninstansen.
Det er afgørende, at både førsteinstansen og andeninstansen afsætter tilstrækkeligt med
ressourcer til at behandle de indkomne klager. Hvis der i en periode forventes et større
antal klager, må myndighederne øge ressourceforbruget, så det sikres, at
sagsbehandlingstiden ikke øges.
Landbrug & Fødevarer mener, at der bør skabes hjemmel i loven til at meddele
opsættende virkning ved klage i tilskudssager, således at tilbagebetalingskrav sættes i
bero, indtil der er truffet afgørelse i klagesag.
Det er desuden af væsentlig betydning for Landbrug & Fødevarer, hvordan vi sikrer
læring tilbage til førsteinstansen, når førsteinstansen har truffet forkert afgørelse/når
forkert tendens potentielt viser sig. Der er ikke længere en andeninstans med en egentlig
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0053.png
Side 28 af 34
tilsynsforpligtelse (som tidligere hvor andeninstans-prøvelsen lå i departementet og i
Fødevareministeriets Klagecenter).
Kapitel 10: Straf
§ 28: Bødestraf og strafansvar
Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1-6 og 9 består af en hel eller delvis videreførelse af
bestemmelser om strafbare forhold med hjemmel i landbrugsstøtteloven,
landdistriktsfondsloven og skovloven samt helt nye strafbare forhold i nr. 7 – 8.
De foreslåede vejledende bødeniveauer for de enkelte kategorier af visse strafbare
forhold
Det fremgår af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.13.3.3.3, at lovforslaget i sin
nuværende form lægger op til, at normalbødestørrelsen bør fastsættes til:
30.000 kr. ved forsætlig overtrædelse af § 28, stk. 1, nr. 1, om afgivelse af
urigtige eller vildledende oplysninger.
10.000 kr. ved overtrædelse af § 28, stk. 1, nr. 2 – 4, om manglende overholdelse
af en række oplysningspligter, underretningspligter, indberetningspligter m.v.
10.000 kr. ved overtrædelse af § 28, stk. 1, nr. 5 – 6, om manglende overholdelse
af regler om virksomhedernes samarbejde med myndighederne
størrelsesordenen 30.000 kr. ved overtrædelse af § 27, stk. 1, nr. 7-9, om
manglende overholdelse af vilkår, meddelte forbud eller påbud - i lighed med
tilsvarende overtrædelser af regler på fødevareområdet.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at der af hensyn til retssikkerheden skal være sikkerhed
for, at de foreslåede vejledende bødestørrelser ikke er højere end det, der følger af
retspraksis.
Overordnet set finder Landbrug & Fødevarer, at de foreslåede vejledende bødeniveauer
ved overtrædelse af lovforslagets § 28, skt. 1, nr. 1 – 6 og 9 ikke er baseret på fast
retspraksis for bøder på området samt, at bemærkningerne til straffebestemmelserne i
landbrugsstøttelovens § 23, landdistriktsfondslovens § 12 eller skovlovens § 65 ikke
indeholder vejledende bødeniveauer.
På fødevareområdet gælder de vejledende normalbødestørrelser fastsat ved lov nr. 1549
af 20. december 2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988, hvorefter
normalbødestørrelsen ’kun’ er:
10.000 kr. ved afgivelse af urigtige oplysninger i eksportcertifikater
5.000 kr. ved manglende indberetninger, udlevering af oplysninger m.v.
5.000 kr. ved manglende samarbejde med tilsynsmyndighederne m.v.
20.000 kr. ved manglende efterkommelse af vilkår, påbud og forbud m.v.
Helt generelt kan Landbrug & Fødevarer konstatere, at de foreslåede
normalbødestørrelser for overtrædelse af CAP-lovens § 28 er op til 200 pct. højere end
ved tilsvarende overtrædelser på fødevareområdet.
Dertil fremgår det direkte af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.3.3.3., at
den foreslåede normalbødestørrelse ved manglende overholdelse af vilkår, meddelte
forbud eller påbud bør fastsættes i størrelsesordenen 30.000 kr.
i lighed
med tilsvarende
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0054.png
Side 29 af 34
overtrædelser af regler på fødevareområdet. Dette niveau er imidlertid ca. 33 pct. højere
end ved tilsvarende overtrædelse på fødevareområdet, hvor normalbødestørrelsen ’kun’
er 20.000 kr.
På denne baggrund vurderer Landbrug & Fødevarer, at de foreslåede vejledende
bødeniveauer er uforholdsmæssigt høje, idet de ikke har belæg i fast retspraksis eller
eksisterende vejledende bødestørrelser og i stedet højest bør være på samme niveau,
som ved tilsvarende overtrædelser på fødevareområdet.
Sanktionering
Det fremgår af lovforslagets § 28, stk. 2, og 3, at der gives mulighed for at fastsætte
regler om straf ved bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelser i
regler fastsat i medfør af loven, og for overtrædelser af bestemmelser fastsat af Den
Europæiske Union.
Ifølge lovbemærkningerne til disse foreslåede bestemmelser (side 247-248) er årsagen til
dette, at der i det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidligere lægges over på
medlemsstaterne at regulere støttemodtagernes forhold, herunder ved at iværksætte
effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag. Derfor vurderes det i
lovbemærkningerne hensigtsmæssigt, at der kan fastsættes straf for overtrædelser af
administrativt fastsatte bestemmelser og for bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union.
Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at der her tilsyneladende gives hjemmel til
udstedelse af bøder for overtrædelser af forhold, som allerede vil være reguleret i de
sanktionssystemer, der tilrettelægges som led i implementeringen af EU’s
landbrugspolitik. Det vurderes meget uhensigtsmæssigt, hvis betydningen af dette reelt
er, at der i Danmark indføres et dobbelt sanktionssystem for overtrædelse af EU-krav.
Dette vil være en helt uacceptabel situation. Derfor er det strengt nødvendigt, at det i
lovbemærkningerne præciseres, at landmændene ikke kan modtage en dobbelt-sanktion
for manglende opfyldelse af støttebetingelser og regler i forbindelse med EU’s
landbrugspolitik. Alternativt skal § 28 stk. 2 og 3 helt udgå af lovforslaget.
Det er for Landbrug & Fødevarer afgørende, at proportionalitetsprincippet nøje iagttages
ved udøvelse af skøn over hvilken sanktionsramme, der skal sættes, som ligger hos de
nationale myndigheder. Sanktionen må ikke være mere indgribende end nødvendigt, og
der skal tages hensyn til overtrædelsens art, omfang, grovhed og alvor, graden af skyld,
gentagelse/flergangsovertrædelse og omfang af evt. skade, hvis nogen ved
overtrædelsen og evt. opnået eller tilsigtet berigelse.
Dertil er det vigtigt at pointere, at sanktionering ikke er dikteret af EU-reglerne. Det
foreskrives alene, at sanktioner skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i
et rimeligt forhold til overtrædelsen. Derfor er det væsentligt, at der skabes mulighed for
nogle hensigtsmæssige og mere proportionale reaktioner på sådanne overtrædelser.
§ 29: Udstedelse af bødeforlæg efter forhandling med justitsministeren
Landbrug & Fødevarer er optaget af landbrugerens retssikkerhed og er derfor
umiddelbart bekymret for at komme til at mangle en vurdering fra politi/anklagemyndighed
inden et bødeforlæg udstedes. Dette er særligt relevant, hvor overtrædelser også
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0055.png
Side 30 af 34
efterfølgende kan medføre konditionalitetsstøttetræk, der har væsentlig betydning for
landbrugerens generelle økonomi og i sig selv er en sanktionslignende reaktion.
Kapitel 11: Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 30: Lov om landdistriktsfonden ophæves og overgang etableres
Det fremgår af § 30, at loven ikke gælder ikke på ansøgninger, der er indsendt før
gældende regler er trådt i kraft. Det er vigtigt med en smidig overgang og entydige regler i
en periode, hvor en landmand kan have et tilsagn fra den igangværende periode og
modtager grundbetaling fra kommende periode.
Nye oplysninger bør kun kunne anvendes fremadrettet og ikke bagudrettet fx i forbindelse
med registersamkøring.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres en overgangsordning for unge
landbrugere, der ikke har modtaget 5 års støtte i den nuværende ordning, og som ikke
kan kvalificere sig til ny etbaleringsordning i søjle 2 fra 2023.
Endelig bør det i bemærkninger til § 30, stk. 3 (side 257) præciseres, at de pågældende
bekendtgørelser ikke ophæves, før alle rettigheder og forpligtelser for ansøgere under
den pågældende er ophørt/udløbet. Eksempelvis opretholdelsesperioden for tilsagn om
tilskud til miljøteknologi.
Kapitel 12: Ændringer i anden lovgivning
§ 31: Ændring af lov om miljø- og fødevareklagenævnet/undtagelse for klagegebyr
Landbrug & Fødevarer bakker op om undtagelsen for klagegebyr i forhold til
skovordninger. Det er positivt, at klager over afgørelser om tilskud til skov fremover bliver
undtaget fra gebyr ved klage.
Landbrug & Fødevarer bemærker i øvrigt, at der synes at være en uoverensstemmelse i
sammenligningstabellen mellem lovforslaget og gældende formulering i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, idet § 19, nr. 5, på side 279 i første kolonne, nederste venstre
rubrik angives til at henvise til bl.a. §§ 49-62, men det er rettelig §§ 49-72 i den
nugældende Miljø- og Fødevareklagelov.
§ 32: Ændring af landbrugsstøtteloven - Lov om produktions- og
promilleafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug (landbrugsstøtteloven)
Det foreslås i lovforslaget, at landbrugsstøttelovens kapitel 1 ophæves, og at den
nuværende landbrugsstøttelov fremover udelukkende omfatter reguleringen af
landbrugets fonde. Det fremgår af bemærkningerne på side 267, at det foreslås som
noget nyt “i
landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, nr. 7, at medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, den der undlader at give
kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter landbrugsstøttelovens § 10,
stk.4, 1. og pkt. 5.”
Udover denne sidste tilføjelse præsenteres straffebestemmelserne som videreførelse af
de relevante dele af landbrugsstøtteloven, men det er vanskeligt at gennemskue
rækkevidden af formuleringerne på det foreliggende grundlag, som de er beskrevet i
lovforslaget, og Landbrug & Fødevarer efterlyser således en præcisering af, hvor der
mere konkret sker en udvidelse af bestemmelsen med henblik på nærmere stillingtagen.
Det er blandt andet for upræcist at benytte ordet “m.v.” i lovbestemmelsen.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0056.png
Side 31 af 34
Landbrug & Fødevarer mener i øvrigt ikke, at den lov, der fremover regulerer landbrugets
fonde, fortsat skal bære navnet “landbrugsstøtteloven” i parentes, da det vil være
misvisende i forhold til lovens fremtidige indhold. Og det vil være misvisende i forhold til
at “landbrugsstøtte” fremover reguleres i den nye lov om administration af den fælles
landbrugspolitik og dette kaldenavn fremover vil være mere retvisende i forhold til denne
nye lov og ikke den oprindelige.
Landbrug & Fødevarer vil på den baggrund foreslå, at den omtalte lov i § 32 ændres til
“Lov om produktions- og promilleafgiftsfondene inden for landbrugssektoren
(Landbrugsfondsloven)”, så lovens titel fremover afspejler lovens anvendelsesområde.
Fonden for økologisk landbrug er en af flere produktions- og promilleafgiftsfonde, og der
vurderes derfor ikke behov for at denne fond fremhæves frem for andre i lovtitlen.
§33: Ændring af driftsloven
§ 33, pkt. 1
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de foreslåede ændringer i lov om Drift af
landbrugsjorder, der vil gøre det muligt lovligt at anvende landbrugsjorden til småbiotoper
op til 1 ha, samt at sådanne småbiotoper op til 1 ha er fritaget for rydningspligten.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at man vælger at fastholde en grænse på 1 ha for at
sikre, at meget store arealer ikke varigt skifter karakter ved tilgroning og opretholder en
lysåben karakter. Der vil dog være tilfælde, hvor en tilgroning med buske og krat vil kunne
være af gavn for biodiversiteten, og der bør derfor være mulighed for at fravige grænsen
på 1 ha, hvis hensyn til natur og biodiversitet taler herfor.
På side 128 i bemærkningerne stå der i 4. afsnit: ”Småbiotoper og småplantninger kan
ligeledes etableres aktivt, det vil sige, at jordbrugeren aktivt sår den beplantning, der er
på arealet”.
Vi vil gerne foreslå, at ”sår” ændres til ”sår eller planter”.
I langt de fleste tilfælde vil landmanden benytte sig af muligheden for at plante planter,
som kommer fra en planteskole. Det vil også sikre ham et plantemateriale, som er egnet
til lokaliteten.
§ 33, pkt. 2
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om, at der gives mulighed for at fravige reglerne i
lovens §§ 3-7 af hensyn ejer eller brugers overholdelse af forpligtelser, som den
pågældende er blevet pålagt for at opnå arealbaseret støtte finansieret af EGFL eller
ELFUL.
Der bør i den forbindelse i dialog med relevante organisationer foretages en analyse af, i
hvilke tilfælde sådanne fravigelser vil være aktuelle, således at de relevante
bestemmelser kan tilpasses de rammer som lodsejere vil blive mødt med i forbindelse
med gennemførelse af nye bestemmelser som følge af den fælles landbrugspolitik fra
2023.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0057.png
Side 32 af 34
Ud over de to foreslåede ændringer i lov om drift af landbrugsjorder skal Landbrug &
Fødevarer også pege på behovet for en generel fravigelse af bestemmelserne i loven §§
3 -7 i forbindelse med arealer, der indgår i projekter med udtagning af kulstofholdige
lavbundsarealer (klima-lavbunds, lavbunds- eller vådområdeprojekter).
Når et areal udtages og udlægges til urørt, som det er tilfældet i et lavbundsprojekt,
uanset ordning, vil arealet som udgangspunkt blive omfattet af rydningspligten i Lov om
drift af landbrugsjorder § 5. Det betyder, at hvis det ikke er for vådt til at blive slået, så
skal det holdes lysåbnet ved slåning minimum hvert 5. år.
For lodsejere, der indgår i sådanne projekter med større arealer, kan der være tale om en
stor og byrdefuld forpligtelse, der kan have betydning for, om lodsejeren ønsker at indgå i
et projekt. Samtidig vil kørsel med maskiner på disse arealer i forbindelse med slåning
have en negativ klimaeffekt ligesom nyere forskning i forhold til biodiversitet viser, at
opvækst i form af krat og buske kan have en stor værdi for biodiversiteten.
Det fremgår dog af lov om drift af landbrugsjorder § 7, stk. 1 (jf. § 11 i bekendtgørelse om
jordbrugsressourcens anvendelse til dyrkning og natur), at bestemmelserne i samme lovs
§§ 3 -5, ikke er til hinder for varig ændring i arealanvendelsen til andre former for natur,
når det er i overensstemmelse med anden lovgivning og med vedtagne og offentliggjorte
planer i henhold til anden lovgivning. Endvidere fremgår det, at drift af landbrugsjorder §
7, stk. 2, at andre former for natur, hvis det indebærer beplantninger over 0,5 ha (der
også omfatter selvsåning), skal anmeldes til kommunen.
I den forbindelse vil der være behov for fx i lovbemærkningerne at bekræfte, at udtagning
til lavbundsprojekter vil være omfattet af bestemmelserne i § 7, stk. 1, og det således vil
være muligt at fravige rydningspligten på arealer, der indgår i lavbundsprojekter uanset
ordning. Der bør endvidere i loven indføres en generel fravigelse, der fastslår, at arealer,
der indgår i et lavbundsprojekt med tilsagn eller anden form for aftale, automatisk
undtages fra rydningspligten, således at lodsejer ikke behøver at anmelde en sådan
anvendelse til kommunen, da dette vil betyde en ekstra administrativ byrde for lodsejerne
i forbindelse med medvirken i lavbundsprojekter.
Landbrug & Fødevarer skal endvidere pege på behovet for, at arealer, der indgår i
kommende forpligtelser eller ordninger under den fælles landbrugspolitik, automatisk
omfattes af den permanente genopdyrkningsret i Lov om drift af landbrugsjorder § 6.
Med udmøntningen af den fælles landbrugspolitik fra 2023 indføres flere forskellige
ordninger og forpligtelser, der betyder, at arealer vokser ind i en mere naturnær tilstand.
Dette omfatter fx bruttoarealmodellen, krav til GLM 8 om småbiotoper samt de
kommende bio-ordninger for biodiversitet.
Når arealer udlægges til natur i længere periode, er der mulighed for, at de kan vokse ind
i en mere naturnær tilstand, der betyder at de omfattes af forbud mod driftsændringer jf.
Naturbeskyttelseslovens § 3. Med bestemmelsen i Lov om drift af landbrugsjorder § 6 er
det muligt efter anmeldelse til kommunen at opnå permanent ret til at genopdyrke arealet,
uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for § 3-beskyttelsen.
I og med, at der er et samfundsmæssigt ønske om, at flere arealer omlægges til mere
naturnære anvendelser, vil det være hensigtsmæssigt, at indføres en bestemmelse i Lov
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0058.png
Side 33 af 34
om drift af landbrugsjorder, der giver mulighed for at ovenstående arealer som
udgangspunkt automatisk bliver omfattet af bestemmelsen om genopdyrkningsret,
således at lodsejere ikke selv behøver at foretage anmeldelse til kommunen jf. lov om
Drift af Landbrugsjorder § 6. Dette vil mindske de administrative byrder for både lodsejer
og kommune, og det vil øge incitamentet til at indgå i diverse naturordninger.
§ 34: Ændring af lov om fødevarer
Landbrug & Fødevarer kan ikke bakke op om, at lov om fødevarer ændres til at kunne
dække hele lovforslaget. Der bør udelukkende skabes bemyndigelse til de områder, som
var dækket af den ophævede lov om frø, kartofler og planter, så der ikke opstår tvivl om
rækkevidden af bemyndigelsen til at opkræve gebyr.
§ 35 Ændring af lov om planter og plantesundhed
Der savnes en uddybende forklaring af, hvorfor betaling for kontrol både skal hjemles i
nærværende lovforslag og i lov om planter og plantesundhed.
Generelt om lovforslagets konsekvensanalyser:
Det fremgår af lovforslagets side 135-137, at Fødevareministeriet vurderer, at forslaget
lever op til kravene til digitaliseringsklar lovgivning. Blandt andet fremgår det af
lovforslaget, at fødevareministeriet vurderer, at lovforslaget lever op til princippet om
enkle og klare regler, som følge af at man samler dele af landbrugsstøtteloven og
landdistriktsloven i en samlet lov.
Generelt er det Landbrug & Fødevarers erfaring, at jo flere støtteordninger og jo flere
komplekse krav et IT-system skal kunne håndtere, jo større risiko er der for, at der er IT-
fejl, og at ansøgerne på den baggrund mister overblik og utilsigtet laver fejl i
ansøgningerne. Denne risiko øges, når IT-systemet skal tilpasses alle de nye vedtagne
støtteordninger. Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at lovforslaget sandsynligvis vil
medføre flere fejl, særligt i en opstartsperiode.
Fødevareministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget ikke i sig selv ventes at have
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Landbrug & Fødevarer vil i
den sammenhæng gerne minde om, at de regler som ministrene bemyndiges til at
gennemføre i lovforslaget, vil medføre betydelige, både administrative og økonomiske
konsekvenser for støtteansøgerne.
Det anerkendes i lovforslaget, at afskaffelsen af betalingsrettighederne reducerer den
administrative byrde, men dette er ikke uden betydelige negative økonomiske
konsekvenser for de landbrugere, der rammes negativt af udjævningen, selv når
initiativerne til afbødning af de økonomiske konsekvenser er iværksat.
Modsat vil en række nye støtteordninger, GLM-krav og mere komplicerede regler for
støtteberettigede arealer, sandsynligvis medvirke til at øge både de økonomiske
omkostninger, herunder efterlevelsesomkostninger, og den administrative byrde ved at
søge om udbetaling af landbrugsstøtte.
Endvidere risikeres det, at den administrative byrde i forbindelse med øget anvendelse af
satellitkontrol at være stigende, i særdeleshed hvis der stilles krav om væsentligt øget
anvendelse af geo-refererede billeder.
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0059.png
Side 34 af 34
Landbrug & Fødevarer mener, at de ovennævnte forhold er utilfredsstillende for
erhvervet, og der bør arbejdes for at nedbringe den administrative byrde yderligere. De
ovennævnte forhold bør som minimum fremgå af lovforslaget.
Endelig vurderer fødevareministeriet, at forslaget i sig selv ikke har nogen konsekvenser
for miljø, klima og biodiversitet. Som eneste undtagelse vurderes klima-
lavbundsprojekterne i § 7, at have en positiv indvirkning på klimaet. Det er inkonsekvent.
Det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at de regler som gennemføres via den
bemyndigelse som loven giver, forventes at have positiv indvirkning på miljø, klima og
biodiversitet.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for opfølgende dialog, såfremt der er
behov for uddybning eller præcisering af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Mette Trudsø Kruse
Chefkonsulent
Klima & EU
M +45 3058 2153
E [email protected]
Helle Guldbrandt Lachmann
Chefkonsulent
Jura
M: +45 3058 2159
E: [email protected]
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0060.png
Hanne Elkjær
Chefkonsulent
Fondssekretariat
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
M +45 2724 5665 | E
[email protected]
2
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0061.png
Benjamin Marc Landman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
arealadm (LBST)
27. juni 2022 10:09
Johannes Skouenborg Rolskov
VS: Forslag til lov om ændring af jordforedelingsloven - 22-110-000001
Fra:
Mikael Sjöberg [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. juni 2022 15:21
Til:
arealadm (LBST) <[email protected]>
Cc:
Laila Lindemark <[email protected]>; Bestyrelsen Dommerforeningen <[email protected]>;
Gitte Lene Pedersen <[email protected]>
Emne:
Forslag til lov om ændring af jordforedelingsloven - 22-110-000001
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
Ved mail af 1. juni 2022 er Dommerforeningen hørt over et udkast til lovforslag vedr. ændring af jordfordelingsloven
(rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne).
Det fremgår af lovudkastet, at andre end dommere fremover kan være formænd for jordfordelingskommissionerne.
Lovudkastet har været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.
Siden de tidligere jordfordelingslove fra 1940´erne har der været dommerdeltagelse, når der skulle afsiges kendelse
om jordfordeling. Det fremgår af forarbejderne til den nugældende jordfordelingslov fra oktober 2012, at det er en
betingelse, at formændene og viceformændene skal være dommere, og dette er begrundet i, at de pågældende skal
være garant for jordfordelingskendelserne.
Det er da også med beklagelse, at Dommerforeningen må konstatere, at det ikke har været muligt at besætte de
nuværende 6 formænd og viceformænd med udnævnte dommere. Domstolene er i disse år arbejdsmæssigt og
ressourcemæssigt hårdt trængt, og det har ikke været muligt at finde dommere, der havde tid til at påtage sig
opgaven ved siden af deres sædvanlige dommergerning.
Af samme grund kan Dommerforeningen vanskeligt udtale sig imod forslaget.
Dommerforeningen bemærker, at dommere i bemærkningerne til lovudkastet er nævnt først som gruppe som
formænd for kommissionerne, og Dommerforeningen håber da også på sigt igen at kunne besætte de pågældende
hverv. I den forbindelse skal man henlede opmærksomheden på, at udpegning af dommere til råd og nævn er
reguleret blandt andet i retsplejelovens § 47a. Fremgangsmåden er, at Dommerforeningen efter opfordring fra
hvervgiver indstiller en dommer til hvervet, og at udpegning foretages af vedkommendes retspræsident.
Dommerforeningen skal foreslå, at dette tydeligt kommer til at fremgå af bemærkningerne til loven.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
1
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0062.png
Dato
Side
10. juni 2022
1 af 1
Landbrugsstyrelsen
Pionér Allé 9
6270 Tønder
Journal nr. 22-110-000001
Sendt på elektronisk til:
[email protected]
Med kopi til:
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. høring af udkast til lovforslag vedr. ændring af
jordfordelingsloven (rekruttering af formænd og viceformænd til
jordfordelingskommissionerne)
Landbrugsstyrelsen har den 1. juni 2022 udsendt høring af udkast til lovforslag vedr. ændring af
jordfordelingsloven (rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne) med
svarfrist den 16. juni 2022.
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at bidrage med et høringssvar.
Landbrug & Fødevarer har gennemgået høringsmaterialet og vurderer, at det er en god løsning at
tillade en bredere personkreds med juridisk embedseksamen eller tilsvarende juridiske
kvalifikationer kan udpeges som formand eller viceformænd. At udpegningen foretages af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i stedet for retsformanden, finder Landbrug &
Fødevarer kan være en rimelig løsning, når det sikres, at der er en høj grad af troværdighed
forbundet med hvervet som formand eller viceformand i jordfordelingskommissionerne.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for en yderligere dialog i denne sag.
Med venlig hilsen
Mikkel Vestby Jensen
Chefkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik
D +45 3339 4049
M +45 5188 0266
E [email protected]
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0063.png
Dato
Side
8. juni 2022
1 af 1
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Sendt pr. e-mail til EU&[email protected]
Supplerende høringssvar til lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v.
Landbrugsstyrelsen udsendte den 25. april 2022 høring af “lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v.” (j.nr. 22-1561-000002). Landbrug & Fødevarer fremsendte
den 20. maj høringssvar til lovforslaget. Vi skrev i det oprindelige høringssvar, at vi ville
forbeholde os ret til at vende tilbage med uddybende kommentarer til § 5, stk. 2. Det gør
vi hermed:
Med lovforslagets § 5 stk. 2 foreslås det, at en tinglyst servitut skal respekteres af
ejendommens ejer, brugere og panthavere, uanset hvornår retten over ejendommen er
erhvervet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen skal sikre, at
servitutterne har forrang og kan opretholdes i tilfælde af eventuelle tidligere stiftelser af
andre rettigheder. Det begrundes i lovbemærkningerne med en betydelig
samfundsinteresse i at sikre en varig bevaring og genopretning af miljø, natur og klima,
men det er Landbrug & Fødevarer holdning, at der er tale om en så indgribende
fravigelse af sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at dette vil kunne få store
konsekvenser for den måde fx kulstofrige lavbundsjorde bliver værdiansat af panthavere
generelt. Landbrug & Fødevarer er meget kritiske over for en sådan bestemmelse, der
potentielt vil sænke værdien af jorden, og dermed kunne lede til konkurser i landbruget.
Landbrug & Fødevarer foreslår at §5 stk. 2 fjernes, da Landbrug & Fødevarer ikke på
nuværende tidspunkt finder tilføjelsen begrundet. Landbrugsstyrelsen har vurderet, at der
er behov for en mere udtrykkelig hjemmel til håndhævelse af servitutter, men Landbrug &
Fødevarer vurderer at en effektiv håndhævelse af servitutter kan ske uden tilføjelse af §5
stk. 2.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis fortsat til rådighed for opfølgende dialog, såfremt
der er behov for uddybning eller præcisering af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Mette Trudsø Kruse
Chefkonsulent
Klima & EU
M +45 3058 2153
E [email protected]
Helle Guldbrandt Lachmann
Chefkonsulent
Jura
M: +45 3058 2159
E: [email protected]
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0064.png
Benjamin Marc Landman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
arealadm (LBST)
10. juni 2022 08:15
Johannes Skouenborg Rolskov
VS: Forslag til lov om ændring af jordfordelingsloven, jour.nr. 22-110-000001
Høringsbrev.PDF; Høringsliste, ikke-ministerielle høringsparter.PDF; Udkast til
ændring af jordfordelingsloven.PDF
Fra:
Maria Ramsgaard Hansen [mailto:[email protected]]
Sendt:
8. juni 2022 14:41
Til:
arealadm (LBST) <[email protected]>
Cc:
Maria Ramsgaard Hansen <[email protected]>
Emne:
Forslag til lov om ændring af jordfordelingsloven, jour.nr. 22-110-000001
Kære Landbrugsstyrelsen
KL har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Maria Ramsgaard Hansen
Chefkonsulent
Center for Klima og Erhverv
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3868
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
Fra:
Johannes Skouenborg Rolskov <[email protected]>
Sendt:
1. juni 2022 14:19
Til:
[email protected];
Danske Advokater <[email protected]>; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
KL <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug <[email protected]>; SEGES <[email protected]>;
[email protected]
Emne:
Høring af udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af
formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne
Ekstern mail:
Vær opmærksom på at du kender afsender, inden du klikker på links eller åbner vedhæftninger.
Hermed fremsendes udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af
formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Landbrugsstyrelsen pr. mail til
[email protected]
med angivelse af ”Forslag
til lov om ændring af jordfordelingsloven, jour.nr. 22-110-000001” i emnefeltet,
senest onsdag, den 16. juni 2022.
Eventuelle spørgsmål til udkast til lovforslaget kan rettes til undertegnede eller til fuldmægtig, Kirstine Frank Jensen,
tlf.nr. 2046 3362, eller E-mail:
[email protected].
1
L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2666282_0065.png
Med venlig hilsen
Johannes Skouenborg Rolskov
Fuldmægtig | Natur- & Landbrugsudvikling
+45 22 28 39 98 | [email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
| Pioner Allé 9, 6270 Tønder | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
2