L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 51 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 22. februar 2023 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)

Forslag

til

Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse på administration af Den

Europæiske Unions forordninger under den fælles land-

brugspolitik m.v. om:

1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist af Den

Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Euro-

pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-

ne.

2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak-

taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden

at være omfattet af en markedsordning.

4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-

brugsprodukter.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på støtte i landbrugs- og

skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for bevillinger

afsat på de årlige finanslove, som er omfattet af artikel

107-109 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde.

Stk. 3.

Loven finder anvendelse på ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeris gennemførelse af projekter ved-

rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-

bundsprojekter).

Kapitel 2

Bemyndigelser til at fastsætte regler om støtteordninger m.v.

§ 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mi-

nisteren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er

nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions for-

ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er

nødvendige for anvendelsen af ordninger og forordningsbe-

stemmelser, som i medfør af Den Europæiske Unions for-

ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, er frivil-

lige for medlemsstaterne at anvende.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder fastsætte regler om fravigelse af regler i Den Euro-

pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af

denne lov i det omfang, forordningerne indeholder adgang

hertil.

Stk. 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingel-

ser for støtte og vilkår for modtagelse af støtte, støtteniveau,

beregning af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte, rå-

dighed, overdragelse og supplerende betingelser for udbeta-

ling af støtte finansieret helt eller delvist af Den Europæiske

Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne. Der kan desuden

fastsættes regler om administration af støtteordninger, her-

under om prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger,

og om regnskab og revision for støtte.

Stk. 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om forhold relateret til klassificering af

slagtekroppe omfattet af Den Europæiske Unions forordnin-

ger.

§ 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-

steren for landdistrikter kan inden for deres respektive områ-

der fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skovbrugssek-

toren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes

på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Euro-

pæiske Unions statsstøtteregler.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, herunder

om form, indhold og tidsfrister, betingelser og vilkår for

modtagelse af støtte, beregning af støtte, modtagerkreds,

udbetaling af støtte, støtteniveau og støtteberettigede udgif-

ter, støttekriterier og andre forpligtelser. Der kan desuden

fastsættes regler om administration af støtteordninger, her-

DC000916

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

Landbrugsstyrelsen, j.nr. 23-187-000002

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

under om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag

på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte og

nedsættelse, bortfald og tilbagebetaling af støtte.

§ 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-

steren for landdistrikter kan for de ordninger, der er omfattet

af § 1, stk. 1, inden for deres respektive områder, medmin-

dre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger

om forhold, der er omfattet af denne lov, fastsætte regler

om følgende administrative foranstaltninger og sanktioner

for overtrædelse af regler eller undladelse af opfyldelse af

forpligtelser fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør af

denne lov eller i regler fastsat i Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, ved-

rørende ansøgt støtte:

1) Reduktion af støtte til det retmæssige beløb.

2) Suspension af støtte.

3) Nedsættelse af støtte i form af en sanktion med et beløb

udover reduktionen.

4) Bortfald af støtte.

5) Hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt

støtte.

6) Hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb,

der overstiger den uberettigede udbetalte støtte.

7) Hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i

senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen

eller undladelsen fandt sted.

§ 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at støtte efter denne lov eller regler fast-

sat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle forplig-

telser vedrørende klima, natur og miljø for ejendommens

ejer fastlægges i en tinglyst servitut.

§ 6.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at lov om indhentning af tilbud på

visse offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke finder

anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbej-

der, som modtager offentlig støtte i henhold til forordninger,

der er nævnt i denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1, og nationale

støtteordninger, som er omfattet af denne lovs § 1, stk. 2, i

det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på

baggrund af standardomkostninger.

Kapitel 3

Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter

§ 7.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige

lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved køb

af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende

salg af disse og jordfordeling. Ministeren kan afholde nød-

vendige anlægsudgifter.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler for gennemførelse af projekterne,

herunder om krav til projekterne.

Kapitel 4

Særlige oplysningspligter

§ 8.

En tilsagnshaver eller en støttemodtager efter denne

lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler

i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af denne lov, skal i hele perioden, hvor betingelser-

ne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdi-

strikter inden for deres respektive områder afgive erklæring

om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.

Stk. 2.

En tilsagnshaver eller en støttemodtager skal i hele

perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt,

underrette den af de i stk. 1 nævnte ministre, inden for hvis

område ordningen hører, hvis betingelserne for støtte ikke

længere er opfyldt.

§ 9.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberet-

te oplysninger om aftaler indgået efter § 13 d i lov om

vandforsyning m.v. og om påbud, forbud eller rådighedsind-

skrænkning, som er udstedt i medfør af §§ 24 og 26 a i

lov om miljøbeskyttelse. Ministeren kan i den forbindelse

fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen.

§ 10.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at importører, eksportører, støttemodta-

gere, producenter, handlende, virksomheder, indkøbsfælles-

skaber og erhvervs- og brancheorganisationer skal afgive de

oplysninger, der er nødvendige for at opfylde indberetnings-

pligten til Europa-Kommissionen i medfør af Den Europæ-

iske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af

denne lov.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at importører, eksportører, producenter,

handlende, virksomheder, indkøbsfællesskaber og erhvervs-

og brancheorganisationer skal indberette oplysninger, der

skal danne grundlag for udbetaling af støtte finansieret helt

eller delvist af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte reg-

ler om tidsfrister for indberetningen.

Kapitel 5

Formålsbestemte betalinger m.v.

§ 11.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om hel eller delvis betaling for omkostnin-

gerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den Europæiske

Unions forordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

endvidere fastsætte regler om hel eller delvis betaling for

særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder

udfører efter anmodning.

Stk. 3.

Betalingsforpligtelser efter regler, der er fastsat

i medfør af stk. 1 eller 2, som ikke opfyldes rettidigt, til-

lægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Uni-

ons forordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte

referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at

regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykker-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

breve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpas-

ningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10.

§ 12.

Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler

fastsat ved forordninger om forhold, der er omfattet af denne

lov, i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov,

og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er

fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, en årlig ren-

te, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med

tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav,

der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.

Stk. 2.

Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter reg-

ler fastsat i medfør af denne lovs § 3, tillægges rente. For-

rentning skal ske med den i henhold til Den Europæiske

Unions statsstøtteregler til enhver tid fastsatte rentesats, der

anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af

statsstøtte. Renter tilskrives med renters rente fra den dato,

hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtage-

ren, og indtil datoen for tilbagebetaling af støtten. Renter,

der er påløbet i det foregående år, tilskrives rente hvert

efterfølgende år.

Stk. 3.

Tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der

både er finansieret af nationale midler og Den Europæiske

Unions midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er

fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,

der er omfattet af denne lov.

Kapitel 6

Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater m.v.

Kontrol

§ 13.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at denne

lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov, overholdes.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med

henblik på tilsyn og kontrol med overholdelse af denne lov

og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov.

§ 14.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for

overholdelse af denne lov og af regler fastsat i medfør af

denne lov og af regler i Den Europæiske Unions forordnin-

ger om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for over-

holdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejen-

dommens ejer efter regler fastsat i medfør af § 5 og efter

regler fastsat i medfør af lov om Landdistriktsfonden, jf.

lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.

§ 15.

Den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat

i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal

efter anmodning fra den af ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter, under hvis

område ordningen hører, eller den, som den pågældende

minister har bemyndiget hertil, give alle oplysninger, herun-

der om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for gennemførelse af kontrol.

Stk. 2.

Den, der er omfattet af denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal

vederlagsfrit yde den minister, under hvis område ordningen

hører, eller den, som den pågældende minister bemyndiger

hertil, fornøden bistand ved kontrol, udtagning af prøver,

kopiering og udlevering af skriftligt materiale samt udskrif-

ter af elektroniske data.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende

minister bemyndiger hertil, kan som led i løsningen af opga-

ver i henhold til denne lov, regler fastsat medfør af denne

lov, eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger

om forhold, der er omfattet af denne lov, uden at betale

vederlag medtage eller udtage prøver af planter, plantepro-

dukter og andre objekter mod kvittering.

§ 16.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller

ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende

minister bemyndiger hertil, har inden for deres respektive

områder, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod be-

hørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige

og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter,

forretningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale,

der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplys-

ninger til brug for løsning af kontrolopgaver i henhold til

denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, eller

i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om for-

hold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 2.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø-

relse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for

deres respektive områder efter forhandling med justitsmini-

steren fastsætte regler herom.

Stk. 3.

Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kom-

missionen, Den Europæiske Revisionsret og lignende per-

soner, der er nødvendige for, at kontrolmyndigheden kan

leve op til sine retlige forpligtelser, kan på tilsvarende betin-

gelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som den

pågældende minister bemyndiger hertil, deltage i kontrollen

efter stk. 1.

§ 17.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende

minister bemyndiger dertil, kan inden for deres respektive

områder hos andre offentlige myndigheder indhente de op-

lysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdel-

sen af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov

eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om for-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

hold, der er omfattet af denne lov, bl.a. med henblik på re-

gistersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontrol-

øjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elektronisk

form.

Offentliggørelse af kontrolresultater

§ 18.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

med navns nævnelse offentliggøre resultater samt art og

omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennem-

føres i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør

af denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger

om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan

fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder regler om, at

klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i hvilken form

virksomheder skal gøre kontrolresultaterne tilgængelige for

offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder

kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgænge-

lige.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om formen for og omfanget af offentlig-

gørelse, herunder om, at offentliggørelse kan ske elektro-

nisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal

offentliggøres.

Stk. 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et

elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresulta-

ter.

Stk. 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel

enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra infor-

mationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver

har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplys-

ninger, som enten har været offentliggjort eller skal offent-

liggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysnin-

ger som masseoplysninger.

Kapitel 7

Digitalisering m.v.

§ 19.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til

og fra henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri og Kirkeministeriet om forhold omfattet af denne

lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-

stemte it-systemer, særlige digitale formater og den til en-

hver tid gældende, nationale eID-løsning eller lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-

før heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre

end ministrene, der er nævnt i stk. 1, skal være underskrevet,

kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku-

mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med

dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler om opfyl-

delse af underskriftskravet i stk. 4.

§ 20.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler

fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende.

Stk. 2.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsæt-

ter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om,

hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed

i forbindelse med kundgørelsen.

Kapitel 8

Lokale aktionsgrupper og udvalg m.v.

§ 21.

Ministeren for landdistrikter nedsætter et indstil-

lingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om godken-

delse af indsendte lokale udviklingsstrategier.

Stk. 2.

Ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler

om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan

medvirke til administration af denne lov.

§ 22.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ned-

sætter et udvalg med den opgave at rådgive om stillingtagen

til Den Europæiske Unions landbrugspolitik og om tilrette-

læggelse af administrationen heraf.

Stk. 2.

Ministeren udnævner til formand for udvalget

en repræsentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri og fastsætter forretningsordenen for udvalget. I

forretningsordenen fastlægges udvalgets sammensætning og

antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller

grupper af organisationer. Ministeriet varetager sekretariats-

opgaver for udvalget.

§ 23.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ned-

sætter en overvågningskomité med repræsentanter for de

berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og

partnerskaber til at varetage forordningsbestemte opgaver

vedrørende administration af støtteordninger, der er omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 1, og som er omfattet af den strategiske

plan for dansk udmøntning af Den Europæiske Unions fæl-

les landbrugspolitik.

Kapitel 9

Delegation og klage m.v.

§ 24.

Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri eller ministeren for landdistrikter deres beføjelser

efter loven til en myndighed under det pågældende ministe-

rium, kan ministrene inden for deres respektive områder

fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens

afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om

myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

indgivet klage. Ministrene kan fastsætte nærmere regler om

indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder efter forhandling med vedkommende minister hen-

lægge deres beføjelser efter loven til en anden statslig myn-

dighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed

fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens

eller institutionens afgørelser, herunder om, at klage i særli-

ge tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myn-

dighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til

at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministre-

ne kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage,

herunder om formkrav til klagen.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder efter forhandling med vedkommende kommunale

organisation henlægge varetagelsen af opgaver vedrørende

støtteordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og

støtteordninger omfattet af § 1, stk. 2, til en kommunal

myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse

hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den

kommunale myndigheds eller institutions afgørelse, herun-

der om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller

institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er

indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte nærmere

regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til kla-

gen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden

at der foreligger klage. De pågældende ministre bevarer de-

res fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 4.

Ministeren for landdistrikter kan henlægge kompe-

tencen til at træffe afgørelse om at indstille en ansøgning om

støtte til godkendelse hos ministeren eller at afvise ansøg-

ningen til den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Ministeren

kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at

klage over den lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser,

og om den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til at

genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, her-

under om formkrav til klagen, og om, at afgørelserne kun

kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren

kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Mini-

steren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

§ 25.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder indgå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse

med administration af ordninger omfattet af denne lov.

§ 26.

Kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder,

offentligretlige organer og offentlige fonde kan deltage i

finansieringen af den støtte, som ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden

for deres respektive områder kan yde i medfør af loven i

relation til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

områder fastsætte regler om finansieringen nævnt i stk. 1.

§ 27.

Afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler

fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til direkte an-

vendelige regler i Den Europæiske Unions forordninger om

forhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis ikke andet er

fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov,

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og nr.

4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives

skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved

anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4,

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden

skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud-

gangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af

klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den

påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens

bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes

bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i

klagen.

Kapitel 10

Straf

§ 28.

Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-

vens § 289 a, straffes med bøde den, der

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der

træffes i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør

af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Uni-

ons forordninger om forhold, der er omfattet af denne

lov,

handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse,

der træffes i henhold til denne lov eller regler fastsat i

medfør af denne lov,

undlader at afgive den erklæring, som den pågælden-

de har pligt til at afgive i henhold til § 8, stk. 1,

undlader at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2,

undlader at afgive oplysninger, som den pågældende

har pligt til at afgive efter regler fastsat i medfør af §

10, stk. 1,

undlader at opfylde en indberetningspligt efter regler

fastsat i medfør af § 10, stk. 2,

overtræder forbud meddelt efter § 14,

undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 14,

undlader at give alle oplysninger eller yde kontrol-

myndigheden bistand efter § 15, eller

10) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter §

16, stk. 1.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

områder fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse

af regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om

forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 29.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for nærmere

angivne sager om overtrædelse af denne lov, regler fastsat

i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, der

ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødefo-

relæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,

hvis den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale

en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af

et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at

udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødefo-

relæg.

Stk. 3.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 30.

Loven træder i kraft den 30. juni 2023.

Stk. 2.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administra-

tion af den fælles landbrugspolitik m.v. ophæves.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast-

sætter tidspunktet for ophævelse af lov om Landdistriktsfon-

den, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.

Stk. 4.

Regler, der er fastsat i medfør af lov nr. 1590 af 28.

december 2022 om administration af den fælles landbrugs-

politik m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes

af regler, der er fastsat i medfør af denne lov. Regler om

straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågælden-

de bekendtgørelser, forbliver i kraft, indtil bekendtgørelser-

ne ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne

lov.

Stk. 5.

Regler, der er fastsat i medfør af følgende lovbe-

stemmelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses

af nye regler:

1) § 8 i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i

lov nr. 1590 af 28. december 2022.

2) § 45, stk. 4, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr.

1590 af 28. december 2022.

3) § 13, stk. 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret

ved § 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022.

4) § 17, stk. 3, og § 48 i lov nr. 338 af 2. april 2019 om

jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstof-

reducerende tiltag, som ændret ved § 1 i lov nr. 1569

af 27. december 2019 og § 36 i lov nr. 1590 af 28.

december 2022.

5) § 69, stk. 1, 2 og 4, og §§ 69 a og 69 b i lov om

husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved §

2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126

af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i

lov nr. 1590 af 28. december 2022.

Kapitel 12

Ændringer i anden lovgivning

§ 31.

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af

2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov

nr. 133 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021,

§ 2 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, og § 31 i lov nr. 1590 af

28. december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 19

affattes således:

»§ 19.

Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr

for klager i følgende sager:

1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelses-

lovens § 40.

2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-

skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i

medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om

råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i

Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforur-

eningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71

og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgø-

relser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82,

når disse afgørelser vedrører sager efter miljøbeskyttel-

seslovens § 58.

3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§

19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.

4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.

5) Klager over afgørelser, der træffes i henhold til regler

udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på fi-

nansloven.

6) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter

a) § 7 a i lov om indkøbsforeninger for mindre virk-

somheder i landdistrikterne,

b) § 11 a i lov om læhegn og tilskud til læplantning,

c) § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank,

d) § 10 a i lov om strukturforanstaltninger vedrørende

fiskerisektoren,

e) § 27 a i jordfordelingsloven,

f) § 18 a i økologiloven,

g) § 10 a i lov om gødning og jordforbedringsmidler

m.v.,

h) § 5 a i lov om foderstoffer,

i) § 58 a i lov om fødevarer,

j) § 4 a i lov om sikring af dyrepatogener,

k) § 38 a i lov om landbrugsejendomme,

l) § 11 a eller § 13 a i lov om Landdistriktsfonden,

m) § 11 a eller § 13 a i lov om Hav- og Fiskerifonden,

n) § 4 a i lov om behandling af oplysninger om brug

af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget,

o) § 22 b i landbrugsstøtteloven,

p) § 19 i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskud-

sordninger m.v.,

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

q) § 18 a i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrati-

onsprogram,

r) § 66 i lov om hold af dyr,

s) § 110 a i fiskeriloven,

t) § 16 a i lov om drift af landbrugsjorder,

u) § 17 a i lov om biavl,

v) § 36 a i lov om dyrlæger,

w) § 4 a i lov om hunde,

x) § 23 a i lov om plantenyheder,

y) § 21 a i lov om støtte til miljøforbedrende investe-

ringer i mindre landbrug m.v.,

z) § 52 i dyrevelfærdsloven,

æ) § 10 a i lov om aflivning af og midlertidigt forbud

mod hold af mink,

ø) § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v., og

å) § 27 i lov om administration af den fælles land-

brugspolitik m.v.

Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apo-

teksvirksomhed.

Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,

sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk)

og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offent-

lighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om akt-

indsigt i miljøoplysninger.

Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat

i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af

gødning og om næringsstofreducerende tiltag.«

en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne

lov.«

§ 34.

I lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved §

34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende

ændring:

§ 13, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling

for kontrol, der udføres efter lov om administration af den

fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når

kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde

omfattet af denne lov.«

§ 35.

I jordfordelingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af

4. januar 2017, som ændret ved § 35 i lov nr. 1590 af 28.

december 2022, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Formanden og viceformændene udpeges af ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have juridisk kan-

didateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af

betydning for varetagelse af hvervet.«

§ 36.

I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anven-

delse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 27. december 2019 og §

36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 17, stk. 2, nr. 1,

affattes således:

»1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en

frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler

efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser

i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af

§ 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v.«

§ 17, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam-

lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden

har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter-

afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39

a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov

om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.«

§ 48

affattes således:

»§ 48.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-

der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs-

ning eller lign.

§ 32.

I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov

nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 4, nr. 4,

affattes således:

»4) Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha.«

§ 5, stk. 2, nr. 3,

affattes således:

»3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske,

og småplantninger til og med 1,0 ha.«

§ 8

affattes således:

»§ 8.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder,

jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige

tilfælde eller af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets

overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansie-

ret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget eller Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-

ne.«

§ 33.

I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af

6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr. 1590 af 28.

december 2022, foretages følgende ændring:

§ 45, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for

kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr

eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik

m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i

medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af

andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal

være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved an-vendelse

af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter

sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.«

§ 37.

I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af

30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr.

1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 69, stk. 1 og 2,

affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt til at an-

vende digital kommunikation om forhold omfattet af denne

lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om an-

vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater,

digital signatur og lign.«

§ 69, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvilken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet

af stk. 1.«

§ 69 a

affattes således:

»§ 69 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om offent-

liggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger

omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrøre strafbare

forhold på lovens område og kan være med navns nævnel-

se.«

§ 69 b

affattes således:

»§ 69 b.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-

der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs-

ning eller lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i

medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af

andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal

være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved an-vendelse

af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter

sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.«

Kapitel 13

Territorial gyldighed

§ 38.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

2.1. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik i historisk perspektiv

2.2. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v. for perioden 2023-2027

2.3. Overordnet om den retlige ramme for lovforslaget

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Lovforslagets anvendelsesområde og bemyndigelser til at fastsætte regler om ordninger m.v.

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v.

3.1.1.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssektoren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfat-

tet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler

3.1.1.3. Klima-lavbundsprojekter

3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v.

3.1.3.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssektoren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfat-

tet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler

3.1.3.3. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter

3.1.4. Udtagningsprojekter og pant

3.2. Konditionalitet

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v.

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Gebyr og rente

3.4.1. Gebyrordninger

3.4.1.1. Gældende ret

3.4.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.4.1.3. Den foreslåede ordning

3.4.2. Renter

3.4.2.1. Gældende ret

3.4.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.4.2.3. Den foreslåede ordning

3.5. Kontrol m.v.

3.5.1. Kontrol og tilsyn

3.5.1.1. Gældende ret

3.5.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.5.1.3. Den foreslåede ordning

3.5.2. Forbud og påbud

3.5.2.1. Gældende ret

3.5.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.5.2.3. Den foreslåede ordning

3.5.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i forbindelse hermed

3.5.3.1. Gældende ret

3.5.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.5.3.3. Den foreslåede ordning

3.5.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra kommunerne

3.5.4.1. Gældende ret

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

3.5.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.5.4.3. Den foreslåede ordning

3.5.5. Offentliggørelse af kontrolresultater

3.5.5.1. Gældende ret

3.5.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.5.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Digitalisering

3.6.1. Obligatorisk digital kommunikation

3.6.1.1. Gældende ret

3.6.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.6.1.3. Den foreslåede ordning

3.6.2. Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende

3.6.2.1. Gældende ret

3.6.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven

3.6.2.1.2. Grundloven

3.6.2.1.3. Lovtidendeloven

3.6.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form

3.6.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende

3.6.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.6.2.3. Den foreslåede ordning

3.7. Delegation og klage

3.7.1. Delegation til andre offentlige myndigheder

3.7.1.1. Gældende ret

3.7.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.7.1.3. Den foreslåede ordning

3.7.2. Delegation til lokale aktionsgruppers bestyrelse

3.7.2.1. Gældende ret

3.7.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.7.2.3. Den Foreslåede ordning

3.7.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

3.7.3.1. Gældende ret

3.7.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.7.3.3. Den foreslåede ordning

3.8. Håndhævelse

3.8.1. Administrative foranstaltninger og sanktioner

3.8.1.1. Gældende ret

3.8.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.8.1.3. Den foreslåede ordning

3.8.2. Håndhævelse af servitutter

3.8.2.1. Gældende ret

3.8.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.8.2.3. Den foreslåede ordning

3.8.3. Straffebestemmelser

3.8.3.1. Gældende ret

3.8.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.8.3.3. Den foreslåede ordning

3.8.3.3.1 Straf

3.8.3.3.2. Vejledende bødeniveauer for de enkelte kategorier af visse strafbare forhold

3.8.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsatte bestemmelser og bestemmelser fastsat af Den Europæiske

Union i forordninger

3.8.4.1. Gældende ret

3.8.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.8.4.3. Den foreslåede ordning

3.8.5. Administrative bødeforelæg

3.8.5.1. Gældende ret

3.8.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.8.5.3. Den foreslåede ordning

3.9. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

3.9.1. Gældende ret

3.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.9.3. Den foreslåede ordning

3.10. Ændring af jordfordelingsloven

3.10.1. Gældende ret

3.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

3.10.3. Den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

5.2. Digitaliseringsklar lovgivning

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles landbrugspolitik

10.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at samle lovgrundlaget til

supplering af Den Europæiske Unions forordninger om den

fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark i én lov. Lovforsla-

get er en genfremsættelse af lov nr. 1590 af 28. december

2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.,

jf. lovforslag nr. L 10 fra folketingssamlingen 2022-2023 (2.

samling), som blev fremsat for Folketinget den 19. decem-

ber 2022, og hastebehandlet i Folketinget i perioden fra den

20. december 2022 til den 22. december 2022.

I overensstemmelse med regeringsgrundlaget ”Ansvar for

Danmark” indeholder den hastebehandlede lov en solned-

gangsklausul med henblik på at sikre, at Folketinget får

mulighed for at genbehandle det hastebehandlede lovfor-

slag under normale vilkår senest seks måneder efter haste-

behandlingens vedtagelse.

Dette lovforslag er derfor en genfremsættelse af lovforslag

nr. L 10 fra folketingssamlingen 2022-2023 (2. samling),

og gengivelsen af gældende ret sker med udgangspunkt i

den retstilstand, der var gældende inden ikrafttrædelsen den

1. januar 2023 af den hastebehandlede midlertidige lov nr.

1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles

landbrugspolitik m.v. I forhold til den foreslåede ordning

vil der være tale om en gengivelse af den retstilstand, der

blev etableret den 1. januar 2023 ved ikrafttrædelse af den

midlertidige lov.

Der er i forbindelse med genfremsættelse af lovforslaget

foretaget få ændringer af rent sproglig, lovteknisk og redak-

tionel karakter.

Det foreslås, at den nye hovedlov udformes som en be-

myndigelseslov med henblik på at kunne fastsætte supple-

rende regler til brug for administrationen af forordnings-

grundlaget for den fælles landbrugspolitik m.v., herunder

i nødvendigt omfang også de gennemførelsesretsakter, der

udstedes i medfør af forordningerne. Forordningsgrundla-

get om støtte, som ydes af Den Europæiske Garantifond

for Landbruget (herefter EGFL) og Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (herefter EL-

FUL) til ordninger beskrevet i en strategisk plan for den

kommende programperiode for 2023-2027, finder anvendel-

se fra den 1. januar 2023.

Med udformningen af lovforslaget som en bemyndigelses-

lov tilgodeses endvidere muligheden for at tilpasse dansk

ret til ændringer af den fælles landbrugspolitik ved senere

reformer inden for rammerne af Den Europæiske Unions

nuværende fælles landbrugspolitik.

Lovforslaget skal endvidere bemyndige ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-

ter til inden for deres respektive områder at fastsætte reg-

ler om støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og til

landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i Trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter

TEUF). Ved kongelig resolution af 15. december 2022 er

sager vedrørende landdistrikter, herunder LAG-ordningen,

regional- og landdistriktspolitisk redegørelse samt det koor-

dinerende ansvar for landdistriktspolitikken overført fra In-

denrigs- og Boligministeriet til Kirkeministeriet. Samtidig er

der udnævnt en minister for landdistrikter som har ansvaret

for de overførte områder.

Endvidere skal lovforslaget sikre, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrø-

rende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte

klima-lavbundsprojekter.

Med lovforslaget sikres således fortsat hjemmel til ud-

møntningen af ”Aftale om grøn omstilling af dansk land-

brug” af den 4. oktober 2021 mellem den daværende re-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

gering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance

og Kristendemokraterne. På samme måde vil lovforslaget

kunne bidrage til udmøntningen af fremtidige aftaler om

landbrugspolitikken.

Med lovforslaget foreslås en forenkling af lovgivnings-

strukturen på området, hvorefter den danske regulering, der

skal sikre grundlaget for administrationen af den fælles

landbrugspolitik, samles i én ny hovedlov til brug for admi-

nistrationen af forordningsgrundlaget for Den Europæiske

Unions fælles landbrugspolitik efter 1. januar 2023. Lovfor-

slaget skal ligesom den hastebehandlede lov nr. 1590 af

28. december 2022 således fremadrettet erstatte dele af land-

brugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar

2020, og lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 114 af 6. februar 2020 (herefter landdistriktsfondslo-

ven). Hertil kommer, at anvendelsesområdet for dele af lov

om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019,

som ændret ved § 11 i lov nr. 26 af 30. januar 2021, § 2

i lov nr. 1177 af 8. juli 2021 og § 7 i lov nr. 900 af 21.

juni 2022 (herefter skovloven), ændres, uden at loven dog

ændrer ordlyd. Det skyldes, at dele af anvendelsesområdet

ligesom ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. decem-

ber 2022 foreslås at overgå til dette lovforslag.

Samtidig medfører lovforslaget behov for ændringer af

lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 103

af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov nr. 1590 af

28. december 2022 (herefter driftsloven), lov om fødevarer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret

ved § 33 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter

fødevareloven), lov om planter og plantesundhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved

§ 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter plante-

loven), lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og

Fødevareklagenævnet (herefter klagenævnsloven), som bl.a.

ændret ved § 31 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, lov

om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom

til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, som ændret ved

§ 35 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, lov nr. 338 af 2.

april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næ-

ringsstofreducerende tiltag (herefter gødskningsloven), som

bl.a. ændret ved § 36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022,

og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som bl.a. ændret

ved § 37 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter

husdyrbrugloven).

2. Baggrund

2.1. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik i

historisk perspektiv

Det retlige grundlag for den fælles landbrugspolitik, som

er en af Unionens ældste politikker, er artikel 38-44 i

TEUF. Dette grundlag for den fælles landbrugspolitik er

forblevet uændret siden Romtraktaten fra 1957, hvor de op-

rindelige retningslinjer blev fastlagt.

Formålet med den fælles landbrugspolitik, som trådte i

kraft i 1962, var bl.a. at sikre borgerne i Det Europæiske

Fællesskab fødevarer til overkommelige priser og skabe en

rimelig levestandard for landbrugerne.

Over tid blev bedrifterne så effektive, at der producere-

des flere fødevarer end nødvendigt. I 1984 blev der derfor

iværksat adskillige foranstaltninger, der skulle bringe pro-

duktionen på niveau med efterspørgslen.

I 1992 medførte MacSharry-reformen bl.a. nedsættelse af

garanterede priser og delvis kompensation i form af direkte

støtte (hektarstøtte m.v.) samt braklægning. Landbrugerne

blev tilskyndet til at være mere miljøvenlige.

I forbindelse med Agenda 2000-reformen blev bl.a. Den

Europæiske Unions politik for udvikling af landdistrikterne

indført som den fælles landbrugspolitiks søjle II. Med det-

te tiltag bestod den fælles landbrugspolitik herefter af to

søjler: 1) markedsforanstaltningerne i form af den fælles

markedsordning og den direkte støtte til landbrugerne, som

finansieredes af EGFL, og 2) landdistriktspolitikken under

søjle II, som fokuserede på miljø og udviklingsprogrammer

og forudsatte finansiering fra ELFUL medfinansieret med

nationale midler.

I 2003 blev en ny reform vedtaget, der bl.a. indebar en

afkobling af støtten fra produktionen. Eksisterende støtte-

ordninger som hektarstøtteordningen, markfrøstøtten og en

række dyrepræmier blev i stedet samlet i en afkoblet støtte-

ordning i form af enkeltbetalingsordningen. Samtidig blev

støtten også gjort afhængig af overholdelse af en række

krav vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyre-

velfærd samt reglerne for god landbrugs- og miljømæssig

stand, såkaldt krydsoverensstemmelse.

Det såkaldte ”Sundhedstjek” fra 2009 sikrede bl.a. den

totale afkobling af støtten fra produktionen ved at indarbejde

den i enkeltbetalingsordningen og omfordelte en del af mid-

lerne under den fælles landbrugspolitiks søjle I til søjle II for

at fremme udviklingen af landdistrikterne.

Reformen i 2013 indebar bl.a. en ændring af den afkoble-

de støtte til et multifunktionelt system. Enkeltbetalingerne

til bedrifterne blev erstattet af et system med syv dele:

Grundbetaling, grøn betaling for offentlige miljøgoder, en

supplerende betaling til unge landbrugere, en omfordelings-

betaling til forøgelse af støtten til en bedrifts første hektarer,

en yderligere indkomststøtte i områder, der præges af natur-

betingede begrænsninger, støtte koblet til visse produktioner

og en forenklet ordning for mindre landbrugsvirksomheder.

I 2021 og 2022 gælder en overgangsforordning. Forord-

ningen forlænger gyldigheden af de fleste af de regler for

den fælles landbrugspolitik, der gjaldt i perioden 2014-2020,

samtidig med at der sikres en overgang til den fremtidige

ramme for de strategiske planer under den fælles landbrugs-

politik.

Skovene omtales ikke direkte i traktaterne, og Den Euro-

pæiske Union har således ikke nogen fælles skovbrugspoli-

tik. Skovbrugspolitikken er dermed fortsat i første række

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

en national kompetence, men Den Europæiske Union har al-

ligevel fastlagt en europæisk skovstrategi og støtter en ræk-

ke foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, der

har en betydelig indvirkning på skovene i Den Europæiske

Union. Den fælles landbrugspolitik er den primære kilde til

EU-finansiering til skove. Cirka 90 pct. af Den Europæiske

Unions midler til skove finansieres af ELFUL.

2.2. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v.

for perioden 2023-2027

Den 1. juni 2018 fremsatte Europa-Kommissionen for-

slag til tre nye forordninger under den fælles landbrugspo-

litik. Den 2. december 2021 blev de tre forordninger, der

samlet udgør reformpakken for støtte, som ydes gennem

EGFL og ELFUL til ordninger beskrevet i en strategisk plan

for programperioden 2023-2027, vedtaget.

De centrale forordninger for Den Europæiske Unions fæl-

les landbrugspolitik m.v. i programperioden 2023-2027 er

herefter følgende:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte

til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstater-

ne under den fælles landbrugspolitik og finansieres

gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013

(herefter forordningen om støtte til strategiske planer).

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, for-

valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

(herefter den nye horisontale forordning).

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2117 om ændring af forordning (EU) nr.

1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs-

produkter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger

for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014

om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og

beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatisere-

de vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige for-

anstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-

råder (herefter ændringsforordningen).

4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampag-

ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennem-

ført i det indre marked og i tredjelande og om ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (herefter for-

ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød

for landbrugsprodukter).

5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for

visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om op-

hævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og

(EF) nr. 614/2009 (herefter forordningen om handels-

ordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro-

dukter).

Desuden finder Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af

Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF)

nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (herefter forordningen

om den fælles markedsordning) fortsat anvendelse efter 1.

januar 2023.

Støtten fra EGFL og ELFUL har til formål yderligere at

forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fø-

devarer og landdistrikterne og bidrage til at opfylde tre over-

ordnede målsætninger på det økonomiske, miljømæssige

og sociale område, som skal bidrage til gennemførelsen af

2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. De overordne-

de målsætninger er 1) at fremme en intelligent, konkurren-

cedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor

og dermed garantere fødevaresikkerheden på lang sigt, 2)

at støtte og styrke miljøbeskyttelsen, herunder biodiversitet,

og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Den Euro-

pæiske Unions miljø- og klimarelaterede målsætninger, her-

under dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og 3) at

styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne, jf.

artikel 5 i forordningen om støtte til strategiske planer.

Opfyldelsen af disse tre målsætninger forfølges ved hjælp

af en række specifikke målsætninger om f.eks. at støtte

en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed

i landbrugssektoren i hele Unionen med henblik på øget

fødevaresikkerhed og landbrugsmæssig diversitet på lang

sigt samt sikring af den økonomiske bæredygtighed af land-

brugsproduktionen i hele Unionen, at forbedre landbruger-

nes position i værdikæden, at bidrage til modvirkning af og

tilpasning til klimaforandringer, herunder ved at reducere

drivhusgasemissioner og øge kvælstofbinding, samt fremme

bæredygtig energi og at bidrage til at standse og vende

biodiversitetstab, forbedre økosystemtjenesterne og bevare

levesteder og landskaber, jf. artikel 6, stk. 1, i forordningen

om støtte til strategiske planer.

De specifikke målsætninger komplementeres af og er ind-

byrdes forbundne med den tværgående målsætning om at

modernisere landbruget og landdistrikterne ved at fremme

og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbru-

get og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf

blandt landbrugerne gennem bedre adgang til forskning, in-

novation, videnudveksling og uddannelse, jf. artikel 6, stk.

2, i forordningen om støtte til strategiske planer.

Ved forfølgelsen af de specifikke målsætninger træffer

medlemsstaterne med støtte fra Europa-Kommissionen pas-

sende foranstaltninger til at mindske den administrative byr-

de og sikre forenkling af gennemførelsen af den fælles land-

brugspolitik, jf. artikel 6, stk. 3, i forordningen om støtte til

strategiske planer.

I henhold til artikel 8 i forordningen om støtte til strategi-

ske planer skal medlemsstaterne forfølge målsætningerne i

forordningens artikel 5 og 6 ved at fastlægge støtteordninger

på grundlag af de typer af støtteordninger, der er omhandlet

i kapitel II-IV i forordningens afsnit III i overensstemmelse

med deres vurderinger af behovene og de fælles krav i kapi-

tel I i samme afsnit.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Medlemsstaterne fastlægger strategiske planer i overens-

stemmelse med forordningen om støtte til strategiske planer

for at gennemføre den støtte fra Unionen, der finansieres

gennem EGFL og ELFUL med henblik på opfyldelse af

de specifikke målsætninger og den tværgående målsætning,

der fremgår af forordningens artikel 6, stk. 1 og 2. Hver

medlemsstat skal udarbejde og gennemføre en national stra-

tegisk plan for landbrugspolitikken for perioden 2023-2027,

der omfatter den direkte landbrugsstøtte, støtte til landdi-

striktsudvikling og støtteordninger i bestemte sektorer, jf.

artikel 9 og 104, stk. 1, i forordningen om støtte til strategi-

ske planer. Den strategiske plan skal beskrive de planlagte

støtteordninger, samt hvordan de vil bidrage til opnåelse

af de fælles EU-mål og andre relevante internationale for-

pligtelser. Den strategiske plan skal godkendes af Europa-

Kommissionen, jf. artikel 118 i forordningen om støtte til

strategiske planer.

Reformen medfører, at medlemsstaterne har en øget mu-

lighed for at fastsætte det nærmere indhold af de enkel-

te støtteordninger i forhold til de tidligere programperio-

der. Det medfører bl.a., at det er de enkelte medlemsstater,

der er forpligtet til at udforme de konkrete støtteordninger

således, at de opfylder kriterierne i bilag 2 i WTO-aftalen

om landbrug, jf. artikel 10 i forordningen om støtte til strate-

giske planer, og med bilaget til aftalememorandummet mel-

lem det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas

Forende Stater om visse olieafgrøder inden for rammerne af

GATT, jf. artikel 11 i forordningen om støtte til strategiske

planer.

Med forordningen om støtte til strategiske planer ophæ-

ves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling

af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse

af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (herefter landdi-

striktsforordningen) med virkning fra 1. januar 2023, jf.

artikel 154, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske

planer. Dog således at forordningen med forbehold for Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2022 af

23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrø-

rende støtte ydet fra ELFUL og EGFL i 2021 og 2022 m.v.

fortsat finder anvendelse på gennemførelsen af programmer

for udvikling af landdistrikterne i medfør af landdistrikts-

forordningen indtil den 31. december 2025. Den finder på

samme betingelser anvendelse på udgifter afholdt af støtte-

modtagere og betalt af betalingsorganet inden for rammerne

af disse programmer for udvikling af landdistrikterne indtil

den 31. december 2025, jf. artikel 154, stk. 1, i forordningen

om støtte til strategiske planer.

En række nugældende forordninger vil ligeledes kunne

finde anvendelse efter 1. januar 2023. F.eks. kan nævnes Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013

af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske

Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Euro-

pæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmel-

ser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Euro-

pæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1083/2006. Desuden kan nævnes Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013

af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og over-

vågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF)

nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF)

nr. 485/2008 (herefter den horisontale forordning), der fort-

sat finder anvendelse på gennemførelsen af programmer for

udvikling af landdistrikterne indtil den 31. december 2025.

Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitiks søjle I

angår som hidtil to elementer: markedsforanstaltningerne

under den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og

den direkte støtte til landbrugerne, mens søjle II også som

hidtil angår støtte til landdistriktsudvikling.

Støtteordningerne i den strategiske plan finansieres helt

eller delvist henholdsvis af EGFL og ELFUL. Den stra-

tegiske plans indsatser under søjle I finansieres 100 pct.

af EGFL. Dog således at markedsordningen for biavlspro-

dukter suppleres af en tilsvarende national finansiering til

biavlsprodukter. Indsatserne under søjle II finansieres af

ELFUL og af national medfinansiering. Der vil i perioden

2022-2026 gennemsnitligt skulle overføres 6,3 pct. af bud-

gettet under EGFL til ELFUL (fleksmidlerne). Beløbene

vil være til rådighed som en del af budgettet til ELFUL

det følgende år fra 2023-2027. Medlemsstaterne kan i 2025

revidere beslutningen om overførsel af fleksmidler.

Der er krav om, at tre pct. af midlerne i søjle I målrettes

indsatsen for generationsskifte og unge landbrugere, jf. arti-

kel 95 i forordningen om støtte til strategiske planer. Efter

forordningen om støtte til strategiske planer skal 25 pct. af

midlerne under den direkte støtte (søjle I) anvendes til bio-

ordninger, jf. artikel 97, mens mindst 35 pct. af EU-midlerne

i søjle II (støtteordninger til landdistriktsudvikling), skal an-

vendes til miljø, klima og biodiversitetsformål, dyrevelfærd

samt naturbetingede eller andre områdespecifikke begræns-

ninger over perioden 2023-2027, jf. artikel 93. Endvidere er

der krav om, at mindst 5 pct. af EU-midlerne i søjle II skal

anvendes til Leaderprogrammet, jf. artikel 91 i forordningen

om støtte til strategiske planer.

Udover egentlige støtteordninger omfattet af den strategi-

ske plan for 2023-2027 vedrører den fælles landbrugspolitik

også den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Den

fælles markedsordning består af en intern dimension (mar-

kedsintervention, regler om afsætning og producentorgani-

sationer) og en ekstern dimension vedrørende handelen med

tredjelande (import- og eksporttilladelser, importafgifter,

forvaltning af toldkontingenter, eksportrestitutioner m.v.).

Den fælles markedsordning omfatter desuden konkurren-

ceregler for virksomhederne og regler om statsstøtte. Den

fælles markedsordning indeholder også generelle bestem-

melser vedrørende undtagelsesforanstaltninger (bl.a. til fore-

byggelse af markedsforstyrrelser som følge af prisudsving

eller andre hændelser, markedsstøtteforanstaltninger i tilfæl-

de af dyresygdomme eller nedsat forbrugertillid som følge

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

af risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed samt

foranstaltninger i forbindelse med samordnet praksis i perio-

der med alvorlig ubalance på markederne) og en reserve, der

kan anvendes til at imødegå eventuelle kriser i landbrugs-

sektoren, jf. forordningen om den fælles markedsordning.

Det bemærkes, at den fælles markedsordning også angår

ordninger omfattet af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er

nogen egentlig markedsordning, men som der alligevel er

fastsat visse regler om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer, jf.

forordningen om den fælles markedsordning.

Dertil kommer ordningerne under forordningen om oplys-

ningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter,

som finansieres af EGFL. Endeligt suppleres den fælles

landbrugspolitik af handelsordninger for visse varer frem-

stillet af landbrugsprodukter, jf. forordningen om handels-

ordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

2.3. Overordnet om den retlige ramme for lovforslaget

Ifølge artikel 288, 1. og 2. pkt., i TEUF er en forord-

ning almengyldig og er bindende i alle enkeltheder og gæl-

der umiddelbart i hver medlemsstat. Forordningerne om

den fælles landbrugspolitik m.v. virker således som love

i medlemsstaterne og gælder i den form, som de er vedta-

get, og må som udgangspunkt ikke gennemføres i national

ret. Der henvises til afsnit 2.2 for nærmere om forordninger-

ne om den fælles landbrugspolitik m.v. i programperioden

2023-2027.

Forordningerne stiller krav om supplerende regler af hen-

syn til anvendelsen af forordningerne. Dette kan f.eks. være

regler om administrative sanktioner, jf. artikel 59 og 85 i

den nye horisontale forordning, fastsættelse af minimums-

standarder for landbrugere og andre støttemodtagere for nor-

mer for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel

13 i forordningen om støtte til strategiske planer, og støtte-

betingelser, jf. f.eks. artikel 20 i forordningen om støtte til

strategiske planer.

Det bemærkes, at forordningerne om den fælles land-

brugspolitik m.v. indeholder en række bestemmelser, hvor-

efter Europa-Kommissionen er tillagt kompetence til at ved-

tage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Danmark er forpligtet til at indrette dansk lovgivning

i overensstemmelse med forordningernes bestemmelser så-

ledes, at den danske administration af området er i over-

ensstemmelse med Den Europæiske Unions ændrede for-

ordningsgrundlag for den fælles landbrugspolitik m.v. med

virkning fra den 1. januar 2023.

Med udformningen af lovforslaget som en bemyndigel-

seslov vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter inden for deres respektive om-

råder kunne fastsætte konkrete støtteordninger afhængig af

udformningen af forordningsgrundlaget for den fælles land-

brugspolitik m.v. og også af de nationale politiske valg, der

træffes i forbindelse med fastsættelsen af sådanne støtteord-

ninger.

Videre bemærkes det, at forordningsgrundlaget forvente-

ligt vil blive ændret i de kommende programperioder. Næste

programperiode forventes at begynde med virkning fra 1.

januar 2028. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ri vurderer derfor, at det vil være mest hensigtsmæssigt,

at lovforslaget udformes som en bemyndigelseslov, således

at det vil være muligt at fastsætte supplerende regler til

administration af et ændret forordningsgrundlag i kommen-

de programperioder, herunder også delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Lovforslagets anvendelsesområde og bemyndigelser

til at fastsætte regler om ordninger m.v.

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles

landbrugspolitik m.v.

Lovgrundlaget, der supplerer Den Europæiske Unions for-

ordninger om den fælles landbrugspolitik i Danmark, var

indtil den 1. januar 2023 fordelt på tre forskellige love: dele

af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og dele af

skovloven.

Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-5, sikrer, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte supplerende

regler med henblik på administrationen af Den Europæiske

Unions forordninger under den fælles landbrugspolitiks søj-

le I, hvilket vil sige direkte betalinger og markedsordningen.

Ministeren er således bemyndiget til at fastsætte de regler

eller iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendi-

ge for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger

om den fælles landbrugspolitik, jf. landbrugsstøttelovens

§ 1, stk. 1. Derudover kan ministeren fastsætte regler og

iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendel-

sen af ordninger, som det i medfør af forordninger om den

fælles landbrugspolitik er frivilligt for medlemsstaterne at

iværksætte. jf. landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2. Videre kan

ministeren fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i

forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil,

jf. landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3. Samtidig er ministeren

bemyndiget til at fastsætte regler om supplerende betingel-

ser for udbetaling af støttebeløb samt regler om reduktion

eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse

supplerende betingelser, jf. § 1, stk. 4 og 5.

For så vidt angår den direkte støtte til landbrugerne er

denne reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsæt-

telse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugs-

politik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (herefter

forordningen om direkte betalinger). Efter forordningen er

der tale om et antal elementer, som er henholdsvis obliga-

toriske eller valgfri for medlemsstaterne at indføre. Som ek-

sempler på obligatoriske elementer kan nævnes grundbeta-

lingsordningen, ordning for unge landbrugere, grøn støtte og

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

krydsoverensstemmelse, mens mekanismer til omfordeling

af grundbetalinger, koblede betalinger og ordning for mindre

landbrugere er valgfrie elementer.

Som eksempler på ordninger under direkte betalinger kan

nævnes bekendtgørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direk-

te støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

(herefter grundbetalingsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse

nr. 2278 af 3. december 2021 om slagtepræmie for kvier,

tyre og stude (herefter slagtepræmiebekendtgørelsen).

For så vidt angår den fælles markedsordning er denne

reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs-

produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.

922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr.

1234/2007.

Som eksempler på markedsordninger kan nævnes anven-

delse af EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe, jf. ar-

tikel 10 i forordningen om den fælles markedsordning

og bekendtgørelse nr. 1157 af 22. november 2019 om vej-

ning, klassificering og indberetning af markedspriser for

slagtekroppe af svin, kvæg og får og ordninger for godken-

delse af importører af hampefrø til andre formål end ud-

sæd, jf. Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU)

2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordnin-

gen med import- og eksportlicenser og om supplerende reg-

ler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse

og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser,

om ændring af Europa-Kommissionens forordning (EF) nr.

2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF)

nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og

om ophævelse af Europa-Kommissionens forordning (EF)

nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF)

nr. 507/2008 og bekendtgørelse nr. 989 af 26. juni 2020 om

import af hampefrø og rå hamp.

For så vidt angår eksempler på egentlige støtteordninger

kan nævnes støtte til frugt- og grøntsektoren, jf. artikel 32 i

forordningen om den fælles markedsordning og bekendtgø-

relse nr. 1098 af 1. juni 2021 om tilskud til producentorga-

nisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt,

samt støtte til biavlssektoren, jf. artikel 55 i forordningen

om den fælles markedsordning og bekendtgørelse nr. 439

af 15. marts 2021 om tilskud til støtteforanstaltninger til

forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af

biavlsprodukter.

Derudover kan som et eksempel på ordninger omfattet

af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar-

kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler

om, nævnes kvalitets- og handelsnormer, jf. afdeling 1, kapi-

tel 1, afsnit II, i forordningen om den fælles markedsordning

og bekendtgørelse nr. 812 af 3. juni 2022 om kontrol af

overholdelsen af EU�½s handelsnormer for friske frugter og

grøntsager.

Støtte under søjle I finansieres af EGFL.

Landdistriktsfondsloven sikrer, at ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver

for sig inden for deres respektive områder for programpe-

rioden 2014-2020 kan yde støtte til visse foranstaltninger

vedrørende:

Videnoverførsel og informationsaktioner.

Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika-

rordninger inden for landbrug.

Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva-

rer.

Investeringer i fysiske aktiver.

Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef-

ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa-

le hændelser og indførelse af passende forebyggende

foranstaltninger.

Bedrifts- og erhvervsudvikling.

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi-

strikterne.

Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi-

sationer.

Miljø- og klimavenligt landbrug.

10) Økologisk landbrug.

11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi-

rektivet.

12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre

specifikke begrænsninger.

13) Dyrevelfærd.

14) Samarbejde.

15) Risikostyring.

16) Finansielle instrumenter.

Landdistriktsfondsloven sikrer desuden, at ministeren for

landdistrikter inden for rammerne af landdistriktsforordnin-

gen yder støtte til foranstaltninger, der er omfattet af artikel

43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel 35 i

forordning (EU) nr. 1303/2013.

Ovennævnte foranstaltninger er en del af Den Europæiske

Unions fælles landbrugspolitiks søjle II.

Som eksempler på støtteordninger efter landdistrikts-

fondsloven, som ministeren for fødevarer, landbrug og fis-

keri har etableret, kan nævnes tilskud til rydning af tilgroede

arealer og forberedelse til afgræsning, jf. bekendtgørelse

nr. 1239 af 1. september 2022 om tilskud til rydning af

tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning 2022, tilskud

til modernisering af slagtesvinestalde, jf. bekendtgørelse

nr. 551 af 28. april 2020 om tilskud til modernisering af

slagtesvinestalde, og arealstøtte til økologisk landbrug, jf.

bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk areal-

tilskud.

Et eksempel på en ordning, som henhører under ministe-

ren for landdistrikters ressort, er støtte til lokale aktions-

grupper, jf. bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015

om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav-

og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprog-

rammet for perioden 2014-2020.

Støtte under søjle II medfinansieres af ELFUL.

Endelig kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsætte regler om og administrere tilskudsordninger i med-

før af skovlovens § 29.

Et eksempel på udmøntning af bemyndigelsen er ordnin-

gen om tilskud til privat skovrejsning, jf. bekendtgørelse

nr. 1008 af 27. juni 2022 om tilskud til privat skovrejsning

2022.

Også støtte under disse ordninger henhører under søjle II

og medfinansieres af ELFUL på samme måde som de ord-

ninger, der er etableret i medfør af landdistriktsfondsloven.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 1, stk. 1, og § 2 i lov

om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Ligeledes blev der i medfør af lovens kapitel 2 og 3 skabt

adgang til at regulere visse forhold vedrørende udtagning af

arealer.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.1.3.1 og af-

snit 3.1.4 nedenfor.

3.1.1.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssekto-

ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af

Den Europæiske Unions statsstøtteregler

Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de

i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte,

som ydes ved hjælp af statsmidler, under enhver tænkelig

form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurren-

cevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse

produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang,

den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.

TEUF åbner dog mulighed for at yde statsstøtte til en

række politikformål. Med særlig relevans for landbrugs- og

skovbrugssektoren er det for det første i TEUF artikel 107,

stk. 2, litra b), fastsat, at støtte til at råde bod på skader,

der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige

begivenheder, er forenelig med det indre marked. For det

andet kan Europa-Kommissionen med hjemmel i TEUF arti-

kel 107, stk. 3, litra c), anse statsstøtte til fremme af den

økonomiske udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren og

i landdistrikter for forenelig med det indre marked, forudsat

at den ikke påvirker samhandelsvilkår.

For nærmere om forholdet til Den Europæiske Unions

statsstøtteregler henvises til afsnit 10.2.

Støtteordninger omfattet af Den Europæiske Unions stats-

støtteregler er løbende blevet etableret i medfør af materielle

tekstanmærkninger på finansloven. Som eksempel herpå kan

nævnes tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på

finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i form

af kompensation til konstruerede minivådområder. I medfør

af tekstanmærkningen kan ministeren fastsætte regler om

støtten, herunder om betingelser for støtte, nedsættelse og

tilbagebetaling af tilskud.

Der findes lignende tekstanmærkning i nr. 106 til § 24 på

finansloven for finansåret 2022, og i nr. 194 og nr. 197 til §

23 på finansloven for finansåret 2022.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 1, stk. 2, og § 3 i lov

om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.1.3.2 neden-

for.

3.1.1.3. Klima-lavbundsprojekter

Det fremgår af tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 til

§ 23 på finansloven for 2022, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri er bemyndiget til at fastsætte regler om

tilskud til projekter, der har til formål at udtage kulstofrige

lavbundjorder af landbrugsmæssig drift og gennem afbryd-

ning af dræn, lukning af grøfter m.v., genoprette den naturli-

ge hydrologi i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojek-

ter). I forlængelse heraf fremgår det af tekstanmærkning nr.

197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndi-

get til at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved

køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgen-

de salg af disse samt jordfordeling.

Bemyndigelserne er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 211

af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbunds-

jorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi

(klima-lavbundsprojekter). Støtteordningen er godkendt af

Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791

i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den

31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under

ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom-

missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december

2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støt-

te i landbrugssektoren.

Ved bekendtgørelsen har ministeren henlagt kompetencen

til at yde tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder

til Miljøstyrelsen, jf. stk. 3 i tekstanmærkning nr. 194. Mi-

nisteren har henlagt kompetencen til at gennemføre klima-

lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer, køb

af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jord-

fordeling, til at afholde nødvendige anlægsudgifter og til

at yde lodsejerkompensation til Naturstyrelsen, jf. stk. 3 i

tekstanmærkning nr. 197. Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens

afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen kan ikke på-

klages til anden myndighed, jf. tekstanmærkning nr. 194,

stk. 5, og tekstanmærkning nr. 197, stk. 5.

Formålet med ordningen er at sikre, at kulstofrige lav-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

bundsjorder kan udtages af den almindelige landbrugsdrift

med henblik på at vådgøre jorderne ved en afbrydning af de

eksisterende drænrør og -grøfter, som afvander landbrugs-

jorderne. Kulstofrige lavbundsjorder er tidligere vådområder

som moser og våde enge og har derfor et højt indhold af kul-

stof fra gamle planterester. Når lavbundsjorder udtørres og

iltes ved dræning og pløjning således, at jorden kan dyrkes,

vil kulstoffet rådne og gasse af, primært som CO

. Dette

bidrager til at øge atmosfærens koncentration af drivhusgas-

ser. Når lavbundsjorderne vådgøres, vil den naturlige hydro-

logi blive genskabt, og CO

-udledningen standses.

Indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder gen-

nem nationale tiltag er todelt i form af støtte til gennemfø-

relse af klima-lavbundsprojekter på private lodsejeres land-

brugsarealer i regi af Miljøstyrelsen og klima-lavbundspro-

jekter, der gennemføres af Naturstyrelsen.

Miljøstyrelsen yder tilskud til klima-lavbundsprojekter,

der har til formål at udtage kulstofrige lavbundsjorder af

landbrugsmæssig drift og gennem afbrydning af dræn, luk-

ning af grøfter m.v. genoprette den naturlige hydrologi

på arealet i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojek-

ter). Tilskuddet kan ydes til kommuner, private lodsejere og

fonde til etablering af vådområder på kulstofrige lavbunds-

jorder.

Klima-lavbundsprojekterne i regi af Naturstyrelsen gen-

nemføres ved udtagning af flere sammenhængende kulstof-

rige lavbundsjorder af landbrugsmæssig drift, hvor der bli-

ver genskabt naturlig hydrologi på arealerne ved aktiv

vådgøring gennem afbrydning af dræn, lukning af grøfter,

genslyngning og/eller hævning af vandløbsbund m.v. Natur-

styrelsen afholder udgifterne til projektet, herunder til forun-

dersøgelse, selve projektanlæggelsen, til efterfølgende ting-

lysning m.v. Støtten under ordningen ydes som en kombine-

ret naturalieydelse og som et tilskud i form af økonomisk

kompensation til de lodsejere, der deltager i projektet.

Udtagningen af kulstofrig lavbundsjord medfører en varig

kapacitetsnedlæggelse på det berørte areal, som sikres via en

tinglyst servitut om fastholdelse af naturlig hydrologi inden

for projektområdet, som vil gælde for såvel den nuværende

lodsejer som fremtidige lodsejere.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 1, stk. 3, og § 7 i lov

om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.1.3.3 neden-

for.

3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-

vejelser

Indtil den 1. januar 2023 var den danske regulering, der

supplerer Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik

m.v., fordelt på tre forskellige love: landdistriktsfondsloven,

dele af landbrugsstøtteloven og dele af skovloven.

Landdistriktsfondsloven og skovloven supplerer forord-

ningsgrundlaget om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra ELFUL (søjle II) i perioden 2014-2022, mens landbrugs-

støtteloven supplerer forordningsgrundlaget for direkte støt-

te fra EGFL (søjle I) i 2014-2022. For så vidt angår støtte-

ordningerne under både søjle I og II i den fælles landbrugs-

politik pålægges medlemsstaterne med det nye forordnings-

grundlag et større ansvar for, hvordan den fælles landbrugs-

politik gennemføres, og hvordan målsætningerne opfyldes

fra 1. januar 2023.

Supplerende samles reguleringen af støtteordninger under

den fælles landbrugspolitiks søjle I og II, som er beskre-

vet i en strategisk plan for den kommende reformperiode

2023-2027, i én forordning; forordningen om støtte til stra-

tegiske planer.

På baggrund af ovenstående er det Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at der er behov for at

øge gennemsigtigheden i det lovgrundlag, hvorefter der skal

fastsættes supplerende regler med henblik på administration

af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles land-

brugspolitik m.v. fra den 1. januar 2023. Derfor bør lov-

grundlaget samles i én lov, jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 1, fremfor at gennemføre flere ændringer af eksisterende

lovgivning.

Derudover er det ministeriets vurdering, at udformningen

af lovforslaget som en bemyndigelseslov vil tilgodese hen-

synet til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter inden for deres respektive om-

råder vil kunne fastsætte supplerende regler med henblik på

administration af forordninger om forhold, der er omfattet

af lovforslaget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1,

herunder konkrete støtteordninger. Denne regelfastsættelse

vil være afhængig af udformningen af forordningsgrundla-

get for den fælles landbrugspolitik, herunder også delege-

rede retsakter og gennemførelsesretsakter samt forordnings-

grundlaget i kommende programperioder. Derudover vil den

supplerende regelfastsættelse også afhænge af de politiske

valg, der træffes i forbindelse med konkrete støtteordninger.

I relation til klassificering af slagtekroppe vurderer Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at det er nødven-

digt at tilvejebringe et klart hjemmelsgrundlag til at fastsæt-

te regler om forhold relateret til klassificering af slagtekrop-

pe omfattet af Den Europæiske Unions forordninger, jf. den

foreslåede § 2, stk. 5.

For så vidt angår nationale støtteordninger om statsstøtte

til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og

skovbrugssektoren og i landdistrikter indgår disse som led i

den bredere fælles landbrugspolitik. Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri finder det derfor hensigtsmæssigt,

at der vil kunne fastsættes regler om statsstøtte i landbrugs-

og skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet

af artikel 107-109 i TEUF med hjemmel i den foreslåede

bestemmelse i § 3.

Videre er det ministeriets opfattelse, at det vil være hen-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

sigtsmæssigt, at der med den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 7 tilvejebringes hjemmel til, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projek-

ter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de

såkaldte klima-lavbundsprojekter. Den foreslåede § 7 vil

således i sammenhæng med lovforslagets § 3 erstatte tekst-

anmærkning nr. 194 og 197 ad § 23 på finansloven for

finansåret 2022.

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles

landbrugspolitik m.v.

Det foreslås at videreføre samlingen af det lovgrundlag,

der skal finde anvendelse på administrationen af Den Euro-

pæiske Unions forordninger under den fælles landbrugspoli-

tik m.v. for perioden 2023-2027, i én lov, som blev vedtaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens

§ 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1.

juli 2023.

Forordningerne under Den Europæiske Unions fælles

landbrugspolitik m.v. angår:

1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist af EGFL og

ELFUL.

2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak-

taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden

at være omfattet af en markedsordning.

4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-

brugsprodukter.

Det foreslåede anvendelsesområde i lovforslagets § 1, stk.

1, angår også andet end forordninger under Den Europæiske

Unions fælles landbrugspolitik, da handelsordninger for vis-

se varer fremstillet af landbrugsprodukter ikke alene er en

del af den fælles landbrugspolitik, men også af den fælles

handelspolitik. Skovordninger er omfattet af forordningen

om støtte til strategiske planer og den nye horisontale for-

ordning og medfinansieres dermed af ELFUL.

Det bemærkes, at landdistriktsfondsloven uanset dette lov-

forslag også vil finde anvendelse for de støtteordninger,

som det er hensigten at etablere i overensstemmelse med

landdistriktsprogrammet for 2014-2022 efter lovens ikraft-

træden. Tilsvarende vil også gøre sig gældende i relation til

landbrugsstøtteloven.

For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde henvi-

ses til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 2 vil ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for land-

distrikter inden for deres respektive områder kunne fastsætte

supplerende regler med henblik på administration af Den

Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugs-

politik m.v., hvilket vil sige ordninger omfattet af den fælles

landbrugspolitiks søjle I og II, herunder støtteordninger fi-

nansieret helt eller delvist af EGFL eller ELFUL, den fælles

markedsordning for landbrugsvarer og ordninger omfattet

af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar-

kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler

om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at ministre-

ne kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nød-

vendige for anvendelse af Den Europæiske Unions forord-

ninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag. Videre

kan ministrene fastsætte regler og træffe de beslutninger, der

er nødvendige for anvendelsen af ordninger og regler, som i

medfør af Den Europæiske Unions forordninger om forhold,

der er omfattet af dette lovforslag, er frivillige for medlems-

staterne at anvende. Ministrene kan desuden inden for deres

respektive områder fastsætte regler om fravigelse af regler

i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af dette lovforslag i det omfang, forordningerne

indeholder adgang hertil. Endelig kan ministrene inden for

deres respektive områder fastsætte regler om ansøgning om

støtte, betingelser for støtte og vilkår for modtagelse af støt-

te, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds, udbeta-

ling af støtte, rådighed, overdragelse og supplerende betin-

gelser for udbetaling af støtte finansieret helt eller delvist

af EGFL og ELFUL. Der kan desuden fastsættes regler om

administration af støtteordninger, herunder om prioritering,

udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og

revision for støtte.

Det bemærkes, at ministrenes fastsættelse af konkrete ord-

ninger inden for deres respektive områder, herunder anven-

delsen af valgmuligheder inden for disse ordninger, vil være

afhængig af udformningen af forordningsgrundlaget for Den

Europæiske Unions fælles landbrugspolitik og politiske valg

i forbindelse med fastsættelse af nationale ordninger.

For nærmere om rækkevidden af de foreslåede bemyndi-

gelser i § 2 henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne

hertil.

3.1.3.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssekto-

ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af

Den Europæiske Unions statsstøtteregler

Det foreslås at videreføre lovens udvidede anvendelses-

område for så vidt angår støtte i landbrugs- og skovbrugs-

sektoren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat på

de årlige finanslove, som er omfattet af artikel 107-109 i

TEUF, der blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr.

1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23

(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af

solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse

for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i lovforslagets § 1, stk. 2, at loven

også skal finde anvendelse på støtte i landbrugs- og skov-

brugssektoren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat

på de årlige finanslove, som er omfattet af artikel 107-109 i

TEUF.

Ved fastlæggelsen af lovforslagets anvendelsesområde i

den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, anvendes den af-

grænsning, der er angivet i Den Europæiske Unions fælles

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

landbrugspolitik, og de specifikke afgrænsninger, der angi-

ves af Den Europæiske Unions institutioner i de dokumen-

ter, der udstedes på statsstøtteområdet.

For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde for så

vidt angår nationale støtteordninger omfattet af Den Euro-

pæiske Unions statsstøtteregler henvises til lovforslagets §

1, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 3, stk. 1, at mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for

landdistrikter inden for deres respektive områder kan yde

støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter

inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,

og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte-

regler.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, kan

der fremover fastsættes regler om støtte inden for landbrugs-

eller skovbrugssektoren eller i landdistrikter, der hidtil har

været reguleret af regler fastsat i medfør af materielle tekst-

anmærkninger på finansloven.

Den foreslåede § 3 vil herefter erstatte den hidtidige prak-

sis, hvor der er optaget materielle tekstanmærkninger på

finansloven som hjemmelsgrundlag for sådanne statsstøtte-

ordninger.

Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den fore-

slåede bemyndigelse i lovforslagets § 3, at der er bevillings-

mæssig hjemmel på finansloven til finansiering af den på-

gældende støtteordning. Ligeledes er det en forudsætning,

at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til Den

Europæiske Unions statsstøtteregler.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 3

vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri til at fastsætte regler om f.eks. kompensation for tabt

indkomst og udgifter i forbindelse med minivådområder,

som i dag er reguleret i bekendtgørelse nr. 690 af 17. maj

2022 om tilskud til minivådområder 2022 i medfør af tekst-

anmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på finansloven

for finansåret 2022, og som ydes som de minimis-støtte i

overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning

(EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af

artikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugs-

sektoren.

For nærmere om støtteordninger inden for landbrugssekto-

ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af

Den Europæiske Unions statsstøtteregler, henvises til lovfor-

slagets § 3 og bemærkningerne hertil.

3.1.3.3. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter

Det foreslås at videreføre lovens udvidede anvendelses-

område for så vidt angår gennemførelse af projekter ved-

rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-

bundsprojekter), som blev vedtaget ved den hastebehandle-

de lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som

følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i § 1, stk. 3, at loven også skal finde

anvendelse på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris

gennemførelse af projekter vedrørende udtagning af kulstof-

rige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter).

For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde for så

vidt angår klima-lavbundsprojekter henvises til lovforslagets

§ 1, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede bestemmelse i § 7 vil ministeren kun-

ne gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofri-

ge lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved

køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgen-

de salg af disse og jordfordeling. Ministeren kan afholde

nødvendige anlægsudgifter. Ministeren vil kunne fastsætte

nærmere regler for ordningen, herunder om krav til projek-

terne.

Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser i §§ 3

og 7 vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri til at fastsætte regler om ministerens gennemførel-

se af klima-lavbundsprojekter, som i dag er reguleret ved

bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning

af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning

af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter) i medfør af

tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 og tekstanmærkning

nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret

2022. Det forventes, at der på samme vis som i den gæl-

dende bekendtgørelse også vil blive fastsat regler om en til-

skudsordning til kommuner, lodsejere og fonde til udtagning

af lavbundsjorder og om lodsejerkompensation, jf. lovforsla-

gets § 3.

Det bemærkes, at det forudsættes, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri vil delegere sine beføjelser til at

gennemføre projekterne vedrørende udtagning af kulstofrige

lavbundsjorder m.v. til Naturstyrelsen under miljøministeren

og i den sammenhæng også fastsætte regler om, at afgørel-

ser truffet af Naturstyrelsen ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed, jf. den foreslåede bestemmelse i §

24, stk. 2.

For nærmere om klima-lavbundsprojekter henvises til lov-

forslagets §§ 3 og 7 og bemærkningerne hertil.

3.1.4. Udtagningsprojekter og pant

Med bestemmelserne i dele af lovforslagets kapitel 2 samt

kapitel 3 vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

bl.a. blive bemyndiget til at fastsætte regler vedrørende til-

skudsordninger om udtagning af landbrugsarealer til anden

anvendelse, herunder udtagning af lavbundsjorde.

Udtagning af arealer har betydning for mange samfunds-

interesser, herunder for sikkerheden for penge- og realkre-

ditinstitutternes udlån til landbruget.

Det foreslås at videreføre adgangen til at regulere visse

forhold vedrørende udtagning af arealer, som blev vedtaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens

§ 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1.

juli 2023.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Det er således hensigten, at der i bekendtgørelser vedrø-

rende udtagning af arealer i relevant omfang indsættes regler

om, at panthavere, herunder realkredit- og pengeinstitutter,

orienteres om konkrete udtagningsprojekter, inden der ind-

sendes ansøgning om tilskud. Ligeledes er det hensigten i

relevant omfang at indsætte regler om, at der ved anmod-

ning om udbetaling af tilskud skal foreligge dokumentation

for en eventuel aftale mellem lodsejere og panthavere i

prioriteringsrækkefølgen om hel eller delvis udbetaling af

lodsejeres tilskud til panthavere.

3.2. Konditionalitet

3.2.1. Gældende ret

Begrebet konditionalitet er på landbrugsområdet et nyt be-

greb, som samler de gældende regler om krydsoverensstem-

melse og i væsentligt omfang de eksisterende grønne krav

under grundbetalingsordningen om opretholdelse af perma-

nente græsarealer, krav om flere afgrødekategorier og kravet

om etablering af fem pct. miljøfokusområder på bedriften.

Begrebet krydsoverensstemmelse blev indført i 2003 ved

Den Europæiske Unions rådsforordning (EF) nr. 1782/2003

og gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr.

795/2004 og nr. 796/2004 som led i reformen af Den Euro-

pæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Reglerne om krydsoverensstemmelse gælder for landbru-

gere, der modtager støtte under direkte betalinger, og for

landbrugere, der modtager støtte efter arealordningerne

under landdistriktsprogrammet, herunder også for støtteord-

ninger, der etableres efter 1. januar 2023. Landbrugeren skal

overholde alle kravene for hele bedriften, hvis landbrugs-

støtten skal udbetales i fuldt omfang.

Princippet for krydsoverensstemmelseskravene er, at ud-

betalingen af Den Europæiske Unions landbrugsstøtte er

koblet til overholdelsen af en række krav om miljø, dyrevel-

færd, fødevaresikkerhed og dyresundhed m.v. med henblik

på at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion og øge be-

folkningens tillid til den fælles landbrugspolitik.

Krydsoverensstemmelseskravene består for det første af

de såkaldte lovbestemte forvaltningskrav, som er de forord-

ningsbestemmelser og nationale regler, som implementerer

de direktivbestemmelser, der er opregnet i bilag II til den

horisontale forordning. Det drejer sig om bestemmelser i

f.eks. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om

beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,

der stammer fra landbruget, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse

af vilde fugle og Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter.

Kravene består dernæst af de standarder for god land-

brugs- og miljømæssig stand (GLM), som medlemsstaterne i

henhold til forordningens artikel 94 skal fastlægge på grund-

lag af de minimumskrav, der fremgår af forordningens bilag

II. Det drejer sig f.eks. om anlæggelse af bræmmer langs

søer og vandløb, om beskyttelse af grundvand mod forure-

ning, om bevaring af jordens indhold af organiske stoffer

ved passende metoder, herunder forbud mod afbrænding af

stubmarker, undtagen af plantesundhedshensyn og lignende.

I medfør af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-4, og § 4,

stk. 1 og 5, samt landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og §

9, stk. 4, udsteder Landbrugsstyrelsen årlige bekendtgørelser

om krydsoverensstemmelse, som f.eks. bekendtgørelse nr.

2370 af 10. december 2021 om krydsoverensstemmelse for

kalenderåret 2022.

Den nuværende gennemførelse af krydsoverensstemmel-

sesordningen i dansk ret angiver de forordningsbestemmel-

ser og den danske implementering af de relevante direktiver

på sektorlovgivningens område, der er krydsoverensstem-

melsesbelagt, jf. bilag II til den horisontale forordning. Kra-

vene fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen om krydsover-

ensstemmelse for kalenderåret 2022.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 2, stk. 1 og 4, og § 4

i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.,

jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, hvorefter der er adgang til at fastsætte regler

og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse

her i landet af reglerne for konditionalitet.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.2.3 nedenfor.

3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-

vejelser

Med overgangen til forordningen om støtte til strategiske

planer og den nye horisontale forordning erstattes reglerne

om krydsoverensstemmelse og i væsentligt omfang de grøn-

ne krav af regler om konditionalitet. Konditionalitet er obli-

gatorisk at etablere.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at der fortsat skal være hjemmel til, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler og

træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse her

i landet af reglerne for konditionalitet.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre adgangen til at fastsætte regler

og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse

her i landet af reglerne for konditionalitet, som blev vedtaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens

§ 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1.

juli 2023.

De foreslåede bestemmelser i bl.a. § 2, stk. 1 og 4, og

§ 4 vil derfor omfatte adgang for ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri til at fastsætte de nødvendige regler og

træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

af Den Europæiske Unions forordninger for så vidt angår

konditionalitet.

De lovbestemte forvaltningskrav omfatter 11 krav i perio-

den 2023-2027 på områderne vandmiljø, biodiversitet, føde-

varesikkerhed, plantebeskyttelsesmidler og dyrevelfærd, jf.

bilag III til forordningen om støtte til strategiske planer.

I forhold til standarderne for god landbrugs- og miljømæs-

sig stand (GLM) fremgår det af forordningen om støtte til

strategiske planer, at det er medlemsstaten, der på baggrund

af de normer der fremgår af forordningens bilag III, nær-

mere skal fastlægge disse i den strategiske plan. Af bilag

III fremgår, at hovedparten af de eksisterende normer fra

krydsoverensstemmelsesordningen videreføres til konditio-

nalitetsordningen. Normerne vil derudover i væsentligt om-

fang blive suppleret med de grønne krav under grundbeta-

lingsordningen. Derudover er der kommet en ny GLM-norm

om beskyttelse af kulstofrige jorder.

Standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand om-

fatter ni krav i perioden 2023-2027 på områderne klimaæn-

dringer, vandmiljø, jordforbedring og jordbeskyttelse samt

biodiversitet, jf. bilag III til forordningen om støtte til strate-

giske planer.

Den foreslåede bemyndigelse i § 2, stk. 1 og stk. 4, giver

ministeren mulighed for at fastlægge indholdet af de krav

for konditionalitet eller tilsvarende basiskrav i kommende

reformperioder, hvis manglende overholdelse kan indebære,

at støttemodtageren pålægges en administrativ sanktion.

Den danske strategiske plan for 2023-2027 indeholder en

nærmere beskrivelse af den danske implementering af kon-

ditionalitet.

3.3. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v.

3.3.1. Gældende ret

Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3, kan ministeren

for landdistrikter fastsætte regler om etablering og drift af

lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af

loven.

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1835 af 22.

december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrup-

per under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under

landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med sene-

re ændringer.

Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter mini-

steren for landdistrikter et indstillingsudvalg, der udvælger

og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som

støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt om indsendte

lokale udviklingsstrategier.

Ministeren har anvendt bemyndigelsen til at nedsætte et

indstillingsudvalg for programperioden 2014-2022 med re-

præsentation fra regionale og lokale myndigheder, relevan-

te interesseorganisationer, landdistriktsaktører, fiskeriaktører

og eksperter på landdistrikts- og fiskeriområdet.

Indstillingsudvalget vurderer de indsendte ansøgninger

om godkendelse som tilskudsberettigede lokale aktionsgrup-

per i forhold til den forventede merværdi for lokaludviklin-

gen, og udvalget vurderer de lokale udviklingsstrategier med

vægt på anvendelsen af Leader-metoden på baggrund af

en række fastlagte kriterier og afgiver indstilling herom til

Plan- og Landdistriktsstyrelsen. På grundlag af indstillinger-

ne fra indstillingsudvalget træffer Plan- og Landdistriktssty-

relsen afgørelse om godkendelse af de lokale udviklingsstra-

tegier.

Efter landbrugsstøttelovens § 2 nedsætter ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri et udvalg med den opgave

at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Europæiske

Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse

af administrationen heraf. Udvalget skal bestå af 24 af mini-

steren udnævnte medlemmer.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger to

medlemmer, erhvervsministeren et medlem, Dansk Industri

to medlemmer, Dansk Erhverv to medlemmer, Landbrug

& Fødevarer syv medlemmer, Dansk Gartneri fire medlem-

mer, Brancheudvalget for Frugt og Grønt et medlem, Øko-

logisk Landsforening og Øgruppen (Dansk Økologileveran-

dørforening) i fællesskab et medlem, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd et medlem, Forbrugerrådet Tænk et medlem,

Danmarks Naturfredningsforening et medlem og Friluftsrå-

det et medlem til udvalget, jf. landbrugsstøttelovens § 2, stk.

Efter § 2, stk. 3, kan der møde en stedfortræder for hvert

af medlemmerne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fis-

keri udnævner en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris repræsentanter i udvalget til formand for udvalget

og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets sekreta-

riatsopgaver varetages af ministeriet.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i medfør

af § 2 nedsat EU-landbrugsudvalget (§ 2-udvalget) med hen-

blik på at rådgive i forhold til beslutninger om Den Europæ-

iske Unions landbrugspolitik og administrationen heraf. Der

afholdes skriftlige høringer eller møder i udvalget forud

for rådsmøder (landbrug og fiskeri), hvor der er punkter af

landbrugspolitisk interesse på dagsordenen.

Efter § 7, stk. 1, i landdistriktsfondsloven nedsætter mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri et overvågnings-

udvalg, der skal varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner

i forbindelse med administrationen af støtteordninger efter

loven.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i med-

før af § 7, stk. 1, nedsat et overvågningsudvalg for land-

distriktsprogrammet (Landdistriktsudvalget) for programpe-

rioden 2014-2022. Udvalget består af repræsentanter for

relevante myndigheder, landbrugs- og miljøorganisationer

og foreninger m.v. Formandskabet for udvalget varetages af

Landbrugsstyrelsen, der er forvaltningsmyndighed for land-

distriktsprogrammet.

Desuden kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive

områder i overensstemmelse med bestemmelsen i landdi-

striktsfondslovens § 7, stk. 3, nedsætte rådgivende udvalg

for støtteordninger efter loven.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i medfør

af § 7, stk. 3, nedsat et rådgivende udvalg i forbindelse

med miljøteknologiordningen i 2016. Udvalget skulle bidra-

ge med vurdering af den årlige miljøeffekt af de indkomne

ansøgninger til brug for prioriteringen.

De pågældende ministre kan endvidere efter lovens § 7,

stk. 4, inden for deres respektive områder indhente rådgiv-

ning hos andre udvalg, der er nedsat i medfør af anden

lovgivning, og som har kompetence inden for det relevante

område. Denne hjemmel har ikke været anvendt i nævne-

værdigt omfang i programperioden 2014-2022.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget §§ 21 og 22 i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.3.3 nedenfor.

3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-

vejelser

Efter forordningen om støtte til strategiske planer er det

obligatorisk for medlemsstaterne at etablere en støtteordning

vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet (LAG-

ordning). Ministeren for landdistrikter skal derfor have be-

myndigelse til at fastsætte regler om etablering og drift af

lokale aktionsgrupper.

Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske

Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfær-

dig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akva-

kulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern

Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænsefor-

valtning og visumpolitik (herefter forordningen om fælles

bestemmelser) er det obligatorisk for den ansvarlige for-

valtningsmyndighed at nedsætte et udvalg til at foretage

udvælgelsen af lokale udviklingsstrategier. Den nuværende

bemyndigelse i landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, hvoref-

ter ministeren for landdistrikter nedsætter et indstillingsud-

valg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger

om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper

samt om indsendte lokale udviklingsstrategier, bør derfor

videreføres for så vidt angår udvælgelse og afgivelse af

indstilling om godkendelse af indsendte lokale udviklings-

strategier, men ikke for så vidt angår udvælgelse og afgivel-

se af indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale

aktionsgrupper. Efter artikel 32, stk. 2, i forordningen om

fælles bestemmelser skal udvalget alene udvælge lokale ud-

viklingsstrategier.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

opfattelse, at det nuværende EU-landbrugsudvalg (§ 2-ud-

valget), der rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri om stillingtagen til Den Europæiske Unions land-

brugspolitik og tilrettelæggelse af administrationen heraf, er

hensigtsmæssigt og derfor bør videreføres.

Med henblik på at sikre den fornødne fleksibilitet i for-

hold til sammensætningen af udvalget er det Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at den ud-

trykkelige opregning af organisationer m.v., der er repræ-

senteret i udvalget, ikke bør videreføres. Desuden kan en

udtrykkelig opregning af organisationer være misvisende,

fordi organisationer kan skifte navn, fusionere eller deles

op. Fremover vil ministeren i stedet fastlægge udvalgets

sammensætning og antallet af repræsentanter for de enkelte

organisationer eller grupper af organisationer i udvalgets

forretningsorden. Dermed kan sammensætningen opdateres

løbende.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at

der ikke som hidtil er behov for eksplicit at angive i lovbe-

stemmelsen, at der kan møde en stedfortræder for hvert af

medlemmerne, og bestemmelsen foreslås derfor ikke videre-

ført. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder

desuden, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

bør have bemyndigelse til at udnævne en repræsentant for

ministeriet til formand for udvalget og til at fastsætte udval-

gets forretningsorden. Endelig er det ministeriets opfattelse,

at bestemmelsen om, at udvalgets sekretariatsopgaver vare-

tages af ministeriet, er hensigtsmæssig og derfor bør videre-

føres.

Det fremgår af forordningen om støtte til strategiske pla-

ner, at hver medlemsstat skal nedsætte en overvågningsko-

mité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske

plan, senest tre måneder efter Europa-Kommissionen har

underrettet medlemsstaten om godkendelsen af den strategi-

ske plan.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil der-

for nedsætte en overvågningskomité til at varetage de for-

ordningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførel-

sen af den strategiske plan. Komitéen vil i vidt omfang

svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet

(Landdistriktsudvalget), der er er nedsat for programperio-

den 2014-2022. Den kommende overvågningskomité for

den strategiske plan forventes imidlertid at have en bredere

sammensætning, da komitéen også skal varetage opgaver

vedrørende støtteordninger, der finansieres helt eller delvist

af EGFL, og som er omfattet af den strategiske plan.

Fremadrettet er det herudover ikke intentionen at nedsætte

rådgivende udvalg ved lov. Det bemærkes i den forbindelse,

at det ikke kræver særskilt lovhjemmel at nedsætte udvalg,

som alene har en rådgivende funktion.

EU-landbrugsudvalget, der er nedsat i medfør af land-

brugsstøttelovens § 2, fastholdes dog i lovforslagets § 22,

da kodificering af det pågældende rådgivende udvalg i lov-

givningen er en del af en fast praksis på Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, jf. også EU-fiske-

riudvalget reguleret i § 5 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 261 af 21. marts 2019 med senere ændringer.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder end-

videre, at der ikke som hidtil i landdistriktsfondslovens §

7, stk. 4, er behov for eksplicit at regulere adgangen for

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren

for landdistrikter til inden for deres respektive områder at

kunne indhente rådgivning hos andre udvalg, der er nedsat

i medfør af anden lovgivning, og bestemmelsen foreslås

derfor ikke videreført.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre henholdsvis ministeren for land-

distrikters og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris

bemyndigelser i §§ 21 og 22 til at nedsætte udvalg, som

blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28.

december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling),

tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangs-

klausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden

1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i § 21, stk. 1, at ministeren for land-

distrikter nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og

afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse af ind-

sendte lokale udviklingsstrategier. Det forudsættes, at udval-

get sammensættes af repræsentanter fra f.eks. regionale og

lokale myndigheder, relevante interesseorganisationer, land-

distriktsaktører og eksperter på området.

Det foreslås i § 21, stk. 2, at ministeren for landdistrikter

kan fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktions-

grupper, der kan medvirke til administrationen af loven.

Det foreslås desuden i § 22, stk. 1, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg med den opga-

ve at rådgive om stillingtagen til Den Europæiske Unions

landbrugspolitik og om tilrettelæggelse af administrationen

heraf.

Det foreslås i § 22, stk. 2, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri udnævner en repræsentant for Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til formand for

udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Det fore-

slås desuden, at udvalgets sammensætning og antallet af

repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af

organisationer fastlægges i udvalgets forretningsorden. Mi-

nisteriet varetager sekretariatsopgaver for udvalget.

Det foreslås endvidere at videreføre ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeris bemyndigelse i § 23 til at ned-

sætte en overvågningskomité, som blev vedtaget ved den

hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38

kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli

2023.

Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om ned-

sættelse af en overvågningskomité, der skal varetage en

række forordningsbestemte opgaver i forbindelse med admi-

nistration af de støtteordninger, der kan etableres efter de

i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger,

og som er omfattet af den strategiske plan. Overvågningsko-

mitéen vil efter den foreslåede § 23 blive sammensat af re-

præsentanter for de berørte myndigheder, interesseorganisa-

tioner, foreninger og andre relevante parter. Formandskabet

for overvågningskomitéen vil blive varetaget af Landbrugs-

styrelsen, der er forvaltningsmyndighed for den strategiske

plan.

3.4. Gebyr og rente

3.4.1. Gebyrordninger

3.4.1.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter

landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, fastsætte regler om hel

eller delvis betaling af omkostningerne ved administrationen

af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de i §

1 nævnte forordninger. Derudover kan ministeren i medfør

af § 5, stk. 2, fastsætte regler om hel eller delvis betaling for

særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder

udfører efter anmodning.

Ministerens bemyndigelser efter landbrugsstøtteloven er

udnyttet ved bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om

betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

og bekendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om beta-

ling for plantesundhedskontrol m.v.

Disse bekendtgørelser omfatter regler om hel eller delvis

betaling af omkostningerne ved kontrollen af virksomheder-

nes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for

frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions for-

ordninger om den fælles markedsordning for landbrugsva-

rer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet,

størrelse, modenhed og mærkning.

Fødevarestyrelsen udfører denne kontrol som en integreret

del af kontrollen i medfør af lov om fødevarer. Der er i den

forbindelse etableret en praksis for at beregne og opkræve

betalingen for kontrollen i henhold til både landbrugsstøtte-

loven og lov om fødevarer som ét samlet beløb.

For så vidt angår Landbrugsstyrelsens kontrol af virksom-

hedernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnor-

mer for friske frugter og grøntsager udføres denne oftest i

forbindelse med eksportkontrol af plantesundheden efter lov

om planter og plantesundhed m.v.

Der er i den forbindelse etableret en praksis for at beregne

og opkræve betalingen for kontrollen i henhold til både

landbrugsstøtteloven og lov om planter og plantesundhed

m.v. som ét samlet beløb, når Landbrugsstyrelsen udfører

kontrol efter både lov om planter og plantesundhed m.v. og

bestemmelserne om handelsnormer for frugt og grøntsager

fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles

markedsordning for landbrugsvarer.

Det bemærkes, at når modtagerlandet ikke stiller krav om

eksempelvis et plantesundhedscertifikat, udføres der alene

en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om handels-

normerne ved en eksportkontrol. Landbrugsstyrelsen opkræ-

ver i den forbindelse alene betaling for handelsnormkontrol-

len. Beregningen og opkrævningen af betalingen vil i den

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

situation være den samme som ved den kombinerede plante-

sundheds- og handelsnormkontrol.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 11 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.4.1.3 neden-

for.

3.4.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at det fortsat vil være hensigtsmæssigt, at der på samme må-

de som hidtil sikres brugerbetaling af kontrol af virksomhe-

dernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer

for friske frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger om den fælles markedsordning for

landbrugsvarer. De eksisterende gebyrordninger bør derfor

videreføres.

Endvidere er det ministeriets opfattelse, at det fortsat vil

være hensigtsmæssigt i visse tilfælde at samle kontrolbesøg

efter flere forskellige regelsæt i ét kontrolbesøg hos virk-

somheden og opkræve ét samlet gebyr for kontrollen. Dette

vil være relevant, når en kontrol efter en lovgivning indgår

som en integreret, men mindre del af et overordnet kontrol-

område efter anden lovgivning.

Ved eventuelle fremtidige justeringer af gebyrerne skal det

endvidere sikres, at der er balance mellem indtægter og om-

kostninger over en 4-årig periode. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri vil i overensstemmelse med Finansmi-

nisteriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.2, årligt vurdere, om

omkostningerne skal reduceres, eller om gebyrsatsen skal

justeres for at sikre denne balance.

3.4.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeris bemyndigelser i § 11 til fastsætte regler

om hel eller delvis betaling for omkostningerne ved kontrol-

opgaver, der udføres efter Den Europæiske Unions forord-

ninger, eller som betaling for særlige tjenesteydelser, som

blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28.

december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling),

tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangs-

klausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden

1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den hidtidige praksis og omfang for bru-

gerbetaling af kontrol af virksomhedernes overholdelse af

bestemmelserne om handelsnormer for friske frugter og

grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger

om den fælles markedsordning for landbrugsvarer viderefø-

res.

Videre foreslås det at videreføreministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeris bemyndigelser til at fastsætte regler

om, at betaling for omkostningerne ved kontrolopgaver, der

udføres efter Den Europæiske Unions forordninger om den

fælles markedsordning for landbrugsvarer, kan opkræves

alene med hjemmel i enten lov om fødevarer eller lov om

planter og plantesundhed m.v., jf. de foreslåede bestemmel-

ser i lovforslagets §§ 33 og 34 om ændring af henholdsvis

fødevareloven og lov om planter og plantesundhed m.v.,

som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590

af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol-

nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for

perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

De pågældende bestemmelser foreslås indsat i lovene

som følge af, at kontrollen med overholdelse af forordnings-

grundlaget typisk udgør en naturlig mindre del af et over-

ordnet kontrolområde omfattet af lov om fødevarer eller lov

om planter og plantesundhed m.v.

Med de foreslåede bemyndigelser vil den hidtidige praksis

kunne videreføres, således at det fortsat vil være muligt at

samle kontrollen af handelsnormerne for frugt og grøntsager

fastsat af Den Europæiske Union med kontrol inden for

fødevarelovens område eller, når det er relevant, i forbindel-

se med eksportkontrol omfattet af lov om planter og plante-

sundhed m.v. Videre sikres det, at beregningsgrundlaget for

gebyrfastsættelsen i sådanne tilfælde fortsat kan ensrettes,

og det sikres, at afregningen overfor virksomhederne alene

sker ved to gebyrordninger.

Der henvises til bemærkningerne til § 11, 33 og 34.

3.4.2. Renter

3.4.2.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk.

1, 1. pkt., tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke

tilbagebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af

den udbetalende myndighed, en årlig rente svarende til den

rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre

andet er fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør

mindst 50 kr., medmindre andet er fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger.

Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støt-

te, der skal tilbagebetales i medfør af regler, der er fastsat i

medfør af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, tilbagebetales

med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre

andet er fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat

i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet,

til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte

referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr.,

tillægges dog ikke.

Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri fastsætte regler om beregning af renter

af beløb, der skal tilbagebetales efter skovlovens § 57, stk.

1, om tilbagebetaling af tilskud.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ter en hastebehandling vedtaget § 12 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.4.2.3 neden-

for.

3.4.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det fremgår af den nye horisontale forordnings artikel

59, stk. 1, litra e, at medlemsstaterne vedtager alle de love

og administrative bestemmelser og træffer alle øvrige for-

anstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv be-

skyttelse af Unionens finansielle interesser. Retsakterne og

foranstaltningerne skal blandt andet tage sigte på inddrivelse

af uretmæssige betalinger med renter og om nødvendigt

anlæggelse af retlige procedurer i den forbindelse.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer

på denne baggrund, at der fortsat er behov for en bestem-

melse om tilskrivning af renter i de situationer, hvor en

støttemodtager ikke tilbagebetaler uretmæssig støtte retti-

digt. Bestemmelsen vil også omfatte tilfælde, hvor en uret-

mæssig betaling skyldes en fejl begået af den kompetente

myndighed, hvis kravet om tilbagebetaling ikke imødekom-

mes rettidigt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at

modellen for rentetilskrivning efter landbrugsstøttelovens §

20 og landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, bør videreføres,

idet rentetilskrivning er et væsentligt incitament for skyldne-

re til at tilbagebetale uretmæssig støtte rettidigt. Ligeledes

følger det af forordningsgrundlaget, at manglende tilbagebe-

taling skal pålægges renter.

3.4.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre rentetilskrivningsreglerne i § 12,

som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590

af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol-

nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for

perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i § 12, at ved tilbagebetaling af støtte,

der er ydet efter regler, der er fastsat ved forordninger om

forhold, der er omfattet af denne lov, i denne lov eller i

regler fastsat i medfør af denne lov, som ikke sker rettidigt,

tillægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger, en årlig rente, der svarer til den fast-

satte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen

at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50

kr., inddrives dog ikke.

De pågældende tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåe-

de bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente,

der svarer til den fastsatte referencesats med det tillæg, der

fremgår af § 5, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

459 af 13. maj 2014. Referencesatsen anses efter renteloven

som den officielle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat

henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende

år.

Lovforslagets rentesats tilsigtes bragt på linje med den al-

mindelige rentesats i henhold til renteloven. Rentesatsen vil

dermed blive variabel, således at den følger renteniveauet på

samme måde som renten i henhold til renteloven.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse på

tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb, der skyldes

myndighedsfejl. Det indebærer, at uretmæssigt udbetalte be-

løb, der skyldes myndighedsfejl, er rentebærende ved mang-

lende rettidig tilbagebetaling.

De inddrevne rentebeløb vil tilfalde Den Europæiske Uni-

ons landbrugsfonde i de tilfælde, hvor der er tale om tilbage-

betaling af EU-tilskud.

Det foreslås endvidere, at der ved tilbagebetaling af støtte,

der er ydet efter regler fastsat i medfør af lovforslagets §

3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold

til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid

fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen

ved tilbagebetaling af statsstøtte.

Det foreslås endelig, at tilbagebetalingskrav i forbindelse

med støtte, der både er finansieret af nationale midler og

Den Europæiske Unions midler, i deres helhed forældes ef-

ter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions forord-

ninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag.

Dette indebærer, at tilbagesøgning af støtte og fuldbyrdel-

se af tilbagebetalingskrav forældes efter artikel 3 i Rådets

forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995

om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle

interesser (svigsforordningen), der bl.a. fastlægger en for-

ældelsesfrist, der som udgangspunkt er fire år fra det tids-

punkt, hvor den uregelmæssighed, der ligger til grund for

tilbagesøgningskravet, fandt sted.

Ved nationale midler forstås i denne sammenhæng midler,

på grundlag af hvilke der har været søgt EU-medfinansie-

ring fra ELFUL eller EGFL i forbindelse med den pågæl-

dende støtte. Der kan være tale om midler fra offentlige

myndigheder, herunder staten, regioner og kommuner, samt

midler fra landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde

og Fonden for Økologisk Landbrug.

Der henvises til bemærkningerne til § 12, stk. 1, 2 og 3.

3.5. Kontrol m.v.

3.5.1. Kontrol og tilsyn

3.5.1.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministe-

ren for landdistrikter kan ifølge landbrugsstøttelovens § 4,

stk. 1, landdistriktsfondslovens § 9, stk. 4, og skovlovens §

59, nr. 1, fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af

de forordninger m.v., der er omfattet af lovene.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Kontrollen omfatter både administrativ og fysisk kon-

trol. Ved administrativ kontrol forstås kontrol og sammen-

stilling af oplysninger, som f.eks. støttemodtageren indberet-

ter i en ansøgning. Den fysiske kontrol kan omfatte kontrol

af f.eks. støttemodtagerens arealer eller dokumenter med

relation til den udbetalte støtte.

Der er udstedt en række bekendtgørelser, hvori der er

fastsat regler om kontrol. I bekendtgørelse nr. 792 af 2. juni

2022 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalings-

ordningen m.v. er det f.eks. fastsat, at der foretages kontrol

på stedet af de anmeldte arealer, afgrøder og produkter m.v.

Kontrollen sker ved satellitbaseret kontrol og stikprøvekon-

trol i marken. Efter § 7 i bekendtgørelse nr. 2370 af 10.

december 2022 om krydsoverensstemmelse for kalenderåret

2022 fører Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kontrol

med overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene, og

Landbrugsstyrelsen kan føre kontrol på enhver bedrift, som

er omfattet af en ansøgning om støtte.

Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der

er støttemodtager efter loven, efter anmodning fra den mi-

nister, under hvis område støtteordningen hører, give alle

oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige

forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse,

og vederlagsfrit yde den pågældende minister den fornødne

bistand ved kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt

materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elek-

tronisk form. Efter skovlovens § 56, nr. 1, har ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri under tilsyn efter lovens §

49 adgang til regnskaber, forretningsbøger m.v. Det gælder

også materiale, der opbevares i digital form.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal

de af loven omfattede virksomheders indehavere og de i

virksomhederne beskæftigede personer yde den fornødne

vejledning og hjælp ved foretagelse af de eftersyn, som er

omtalt i bestemmelsens 1. og 2. pkt., og det materiale, som

er omtalt i bestemmelsens 2. pkt., skal på de kontrollerende

myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kon-

trollerende myndigheder.

Ved kontrollen skal myndigheden bl.a. overholde lov om

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-

greb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af

12. november 2019 (retssikkerhedsloven). Retssikkerhedslo-

vens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1, stk.

1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den of-

fentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består

i husundersøgelse eller undersøgelse eller beslaglæggelse

af breve og andre papirer. Det indebærer, at bl.a. reglerne

om varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information

m.v. finder anvendelse. Efter retssikkerhedslovens § 1, stk.

2, finder lovens kapitel 3 (om forholdet til strafferetsplejen

ved gennemførelsen af tvangsindgreb) endvidere anvendelse

i en række andre tilfælde, hvor den offentlige forvaltning

foretager tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og efter

retssikkerhedsloven § 1, stk. 3, finder lovens kapitel 4 (om

retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.) anvendelse ved

oplysningspligter, der er fastsat i lovgivning m.v.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget §§ 13 og 15 i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.1.3 neden-

for.

3.5.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det følger direkte af den nye horisontale forordning

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Eura-

tom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler

vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget,

om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr.

1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU)

nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU)

nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophæ-

velse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (herefter

finansforordningen), at medlemsstaterne skal foretage den

nødvendige kontrol med henblik på at sikre Den Europæiske

Unions interesser. Det er på den baggrund Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at de eksisteren-

de regler om ministrenes mulighed for at fastsætte regler om

kontrol, herunder regler om offentliggørelse af kontrolresul-

tater og om støttemodtagerens pligt til at bistå kontrolmyn-

dighederne ved kontrollens gennemførelse, bør videreføres

for at sikre håndhævelse af loven, de i medfør heraf fastsatte

regler og Den Europæiske Unions forordninger om forhold,

der er omfattet af dette lovforslag.

3.5.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre reglerne i §§ 13 og 15 om tilsyn

og kontrol, herunder medvirken ved kontrol, som blev ved-

taget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december

2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A,

L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen

i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i § 13, stk. 1, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

bemyndiges til inden for deres respektive områder at fast-

sætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af den-

ne lov og regler fastsat i medfør af dette lovforslag og regler

i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af dette lovforslag.

Med den foreslåede bemyndigelse vil ministrene inden

for deres respektive områder kunne fastsætte nærmere reg-

ler for, hvordan myndighederne skal prioritere, planlægge,

gennemføre og følge op på kontrollen eller tilsynet, både

når der er tale om tilsyn eller kontrol med overholdelsen af

national lovgivning, og når det drejer sig om overholdelse

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

af Den Europæiske Unions forordninger, der er omfattet af

loven, jf. lovforslagets § 1, i det omfang ministrene inden

for deres respektive områder har henlagt opgaver til andre

offentlige myndigheder efter den foreslåede bestemmelse i §

24, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren også kun-

ne fastsætte regler om kontrolmyndighedens varetagelse af

kontrolopgaverne, såfremt dele af varetagelsen af kontrolop-

gaverne uddelegeres til f.eks. en kommune efter den foreslå-

ede bestemmelse i § 24, stk. 3.

Den teknologiske udvikling giver løbende nye digitale

muligheder, som vil kunne bruges ved kontrol. Det er bl.a.

forventningen, at satellitbaseret kontrol vil kunne anvendes

i et større omfang og på sigt vil kunne erstatte store dele af

den fysiske kontrol, som er tidskrævende for både ansøgere

og Landbrugsstyrelsen. Satellitbaseret kontrol vil kunne bi-

drage til at nedbringe de erhvervsøkonomiske omkostninger

og de administrative omkostninger for det offentlige.

Det foreslås desuden i § 13, stk. 2, at ministrene bemyndi-

ges til at fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med

henblik på tilsyn og kontrol med overholdelsen af denne

lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministrene vil

kunne fastsætte regler om f.eks. opbevaring af regnskabsop-

lysninger, herunder at opbevaringen skal ske i et bestemt

tidsrum med henblik på, at ministrene i forbindelse med

tilsyn eller kontrol får adgang til dette. Den foreslåede be-

stemmelse skal sikre, at grundlaget for tilsyn eller kontrol

efter § 13, stk. 1, opbevares i en passende periode.

Det foreslås endvidere i § 15, stk. 1, at den, der er omfattet

af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller

regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,

der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra den af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren

for landdistrikter, under hvis område ordningen hører, eller

den, som den pågældende minister har bemyndiget hertil, gi-

ve alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-

mæssige forhold, som har betydning for gennemførelse af

kontrol.

Den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i

medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal

efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, desuden

vederlagsfrit yde den minister, under hvis område ordningen

hører, eller den, som den pågældende minister bemyndiger

hertil, fornøden bistand ved kontrol, udtagning af prøver,

kopiering af skriftligt materiale samt udskrifter af elektroni-

ske data.

Ministrene eller den, ministrene bemyndiger hertil, kan

efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, som led i

løsningen af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i

medfør af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske Uni-

ons forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov,

uden at betale vederlag medtage eller udtage prøver af plan-

ter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering. Den

foreslåede bestemmelse retter sig til eksempel mod støtte-

ordningen for stivelseskartofler, der er omtalt i den politiske

aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Bestemmelsen

er dog formuleret bredere med henblik på at kunne rumme

kommende støtteordninger, hvor det vil være nødvendigt at

medtage prøver for at kontrollere, om visse støttebetingelser

er overholdt.

De kontrollerende myndigheder skal i forbindelse med ud-

øvelse af deres beføjelser overholde relevante bestemmelser

i retssikkerhedsloven, herunder i relevant omfang proportio-

nalitetsprincippet i lovens § 2, ligesom de regler, som mini-

strene kan fastsætte i medfør af de foreslåede bestemmelser,

forudsættes udformet på en måde, så disse bestemmelser

kan overholdes.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1.

3.5.2. Forbud og påbud

3.5.2.1. Gældende ret

Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven indehol-

der ikke bestemmelser med adgang til at meddele forbud og

påbud. Skovloven indeholder i § 51, stk. 2, adgang til at

give påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 14 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.2.3 neden-

for.

3.5.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at en forsvarlig administration af området forudsætter, at

myndighederne er i besiddelse af en række instrumenter,

som er egnede til at sikre, at reglerne efterleves i prak-

sis. Sådanne instrumenter er f.eks. muligheden for at kunne

udstede forbud og påbud for dermed at sikre, at reglerne

overholdes.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil desu-

den ensrette lovgivningen inden for ministerområdet med

henblik på at skabe en sammenhængende lovstruktur, idet

der i andre af ministeriets love allerede eksisterer bestem-

melser, hvorefter der er hjemmel til at udstede forbud og

påbud, bl.a. i fødevarelovens kapitel 13, plantelovens kapitel

2, dyrlægelovens kapitel 9 og lov om hold af dyr, kapitel 12.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil

kunne blive relevant f.eks. i forbindelse med tilsagn om til-

skud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fy-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

siske vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er forvent-

ningen, at sådanne tilsagn vil blive gjort betinget af, at de

bestemmelser, der skal tinglyses som servitut, overholdes. I

tilfælde af overtrædelse af servitutbestemmelserne vil over-

holdelsen kunne sikres ved, at der udstedes et påbud om

f.eks. reetablering af et vådområde, hvis dette er blevet ænd-

ret ved genopdyrkning af arealet eller lign.

Karakteren af de enkelte forbud og påbud vil afhænge

af den konkrete situation. Der er således efter Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse behov for

at medtage bestemmelser i lovforslaget, der giver adgang

til at meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for

overholdelse af loven, regler udstedt i medfør heraf eller

bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om

forhold, der er omfattet af dette lovforslag.

3.5.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre påbuds- og forbudsbestemmel-

serne i § 14, som blev vedtaget ved den hastebehandlede

lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som

følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i § 14, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for

deres respektive områder kan meddele de forbud og påbud,

der er nødvendige for overholdelse af loven og af regler ud-

stedt i medfør heraf eller af regler i Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

3.5.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i for-

bindelse hermed

3.5.3.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om over-

holdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herunder med

de af disse forordninger omfattede varer, og med virksom-

heder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer,

transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer, eller

som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæden

vedrørende disse varer og deres bestanddele. Af bestemmel-

sens stk. 2, 1. pkt., fremgår, at ministeren til enhver tid,

såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation

uden retskendelse har adgang til ethvert sted, hvor de i stk.

1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt

til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder. De kontrol-

lerende myndigheder kan efter § 4, stk. 3, 2. pkt., efterse

de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdninger, forret-

ningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedokumenter,

recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v., herun-

der også materiale, der opbevares i elektronisk form.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen er de af loven

omfattede virksomheder ofte landbrugsbedrifter, hvor en op-

deling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er

mulig. De kontrollerende myndigheders adgang kan derfor

ikke begrænses til den forretningsmæssige del af virksomhe-

den/bedriften, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side

1674.

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i landdistriktsfonds-

loven, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres re-

spektive områder mod behørig legitimation uden retskendel-

se har adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter,

der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er

støttemodtager efter loven, for at tilvejebringe oplysninger,

der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold

til loven, regler fastsat i medfør af loven eller regler i Den

Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet heraf.

Endvidere fremgår det af § 49, stk. 1, i skovloven, at

ministeren uden retskendelse mod legitimation har adgang

til private og offentlige ejendommes arealer for at udøve

sine beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler, der er

udstedt i medfør af loven.

Ministrene har efter § 9, stk. 1, 2. pkt., i landdistrikts-

fondsloven og § 56, stk. 1, nr. 1, i skovloven adgang til

regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også

materiale, der opbevares i elektronisk form.

For at sikre, at myndighederne kan kontrollere overholdel-

se af lovene, de i medfør heraf fastsatte regler og relevante

EU-regler, har myndighederne således til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige

og private ejendomme, lokaliteter og dokumenter, herunder

også materiale, der opbevares i elektronisk form.

De nævnte bestemmelser suppleres af § 4, stk. 2, 2. pkt.,

i landbrugsstøtteloven, § 9, stk. 3, i landdistriktsfondsloven

og § 49, stk. 4, i skovloven, hvorefter politiet om nødvendigt

yder bistand til gennemførelse af kontrollen. Dette kan være

nødvendigt i situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan

få adgang til et aflåst lokale, eller ejeren nægter at give

adgang. Den pågældende minister kan efter aftale med ju-

stitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand.

Kontrolmyndigheden har ikke adgang uden retskendelse

i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistan-

ke om en strafbar overtrædelse, herunder om eksempelvis

svig med nationale midler og/eller EU-midler. I et sådant

tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9 anvendelse. Hvis

der således med rimelig grund er mistanke om, at en fysisk

eller juridisk person har begået en strafbar lovovertrædelse,

kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på

at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som

mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i rets-

plejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9,

stk. 1.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 16 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.3.3 neden-

for.

3.5.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at kontrolmyndighedens adgang til virksomhe-

der uden retskendelse, eventuelt med politiets bistand, og

adgang til at gennemgå virksomhedens dokumenter er hen-

sigtsmæssig og nødvendig for at efterkomme forordnings-

grundlagets krav til medlemsstaternes kontrol. Det er derfor

ministeriets opfattelse, at en bestemmelse om adgang til at

udføre kontrol på stedet bør videreføres.

Af EU-domstolens dom i C-59/17 følger, at det er op

til medlemsstaterne at fastsætte regler, der giver adgang til

at kontrollere anvendelsen af EU-midler effektivt, herunder

adgangen til kontrol uden retskendelse.

I praksis spørger f.eks. Landbrugsstyrelsen virksomheden

om lov, før der foretages en kontrol. Hvis virksomheden har

brug for at indrette sig på en bestemt måde, vil man normalt

vente med kontrollen, hvis det ikke hindrer kontrollens ef-

fektivitet.

Hvis en virksomhed afviser kontrol, vil den ikke blive

gennemført, medmindre det er tvingende nødvendigt. Til

gengæld kan det betyde, at der ikke udbetales landbrugsstøt-

te. Muligheden for at foretage kontrol uden retskendelse

vurderes fortsat at være nødvendig, da kontroller i visse

tilfælde ikke vil kunne afvente en retskendelse.

3.5.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre kontrolmyndighedens adgang

uden retskendelse i § 16, som blev vedtaget ved den ha-

stebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38

kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli

2023.

Det foreslås således i § 16, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri, ministeren for landdistrikter eller den,

som den pågældende minister bemyndiger hertil, inden for

deres respektive områder til enhver tid mod behørig legiti-

mation og uden retskendelse har adgang til offentlige og pri-

vate ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter, for-

retningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale, der

opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysnin-

ger til brug for løsning af kontrolopgaver i henhold til denne

lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold

til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af loven.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til §

4, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., i landbrugsstøtteloven, § 9, stk.

1, i landdistriktsfondsloven og § 49, stk. 1, i skovloven. Be-

stemmelsen er tilpasset sprogligt, så den svarer til lignende

bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeris område, jf. bl.a. § 18, stk. 1, i

lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 1132 af 3. juli 2020. Bestemmelsen er i forhold til retstil-

standen før den 1. januar 2023 udvidet med en adgang til

at kontrollere transportmidler. Det skyldes dels den sprogli-

ge tilpasning til lov om planter og plantesundhed, dels at

visse støtteordninger giver mulighed for at søge støtte til

landbrugsmaskiner, hvorfor det vil være nødvendigt at få

adgang til disse i kontrolhenseende.

Det fremgår af Den Europæiske Unions forordninger, at

medlemsstaterne effektivt skal kontrollere, at betingelserne

for at få udbetalt støtte overholdes. Den foreslåede bestem-

melse skal sikre, at myndighederne effektivt kan kontrollere

overholdelsen af loven, de i medfør heraf udstedte regler og

Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet

af loven.

Det er typisk nødvendigt at danne sig et øjebliksbillede

af forholdene i en virksomhed, hvorfor uanmeldt kontrol

efter omstændighederne kan være den mest effektive form

for kontrol og dermed bedst kunne leve op til de fælles-

skabsretlige bestemmelser om, at medlemsstaterne effektivt

skal kontrollere overholdelsen af betingelserne for støtte. Til

brug herfor bør den ansvarlige myndighed være sikret

uhindret adgang samt om nødvendigt ret til at undersøge

støttemodtagerens arealer, gennemgå dokumenter og udtage

prøver. Myndighedernes adgang omfatter både landbrugsbe-

drifter og virksomheder m.v., herunder lokaler og transport-

midler, der anvendes som led i virksomheden. Myndighe-

derne kan også gøre sig bekendt med landbrugsbedriftens

eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale,

der opbevares i elektronisk form, i det omfang, det er nød-

vendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbeva-

ringssted. Uanmeldte kontroller foretages i overensstemmel-

se med retssikkerhedslovens § 5.

Kontrollen skal gennemføres under iagttagelse af reglerne

i retssikkerhedsloven, herunder retssikkerhedslovens § 2,

hvorefter tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre ind-

gribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis ind-

grebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. De

kontrollerende myndigheder skal med andre ord sikre, at

fysisk kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk.

1, er proportionale.

Myndighederne skal i øvrigt overholde andre relevante

bestemmelser i retssikkerhedsloven i forbindelse med udø-

velse af deres beføjelser.

Der henvises herom til afsnit 3.5.1.1.

Det foreslås desuden i § 16, stk. 2, at politiet om nødven-

digt yder bistand til gennemførelse af kontrollen. Ministrene

kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler

herom. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrol-

myndigheden med bistand fra politiet kan få adgang til pri-

vate ejendomme, hvis det er nødvendigt for at gennembryde

eller fjerne hindringer for at kunne varetage opgaver inden

for lovens område. Bestemmelsen forventes kun helt undta-

gelsesvis at blive bragt i anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestem-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

melser i landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og

skovloven.

Det foreslås desuden i § 16, stk. 3, at Rigsrevisionen,

repræsentanter for Europa-Kommissionen, Den Europæiske

Revisionsret og personer med særlig fagkundskab og lignen-

de personer, der er nødvendige for, at kontrolmyndigheden

kan leve op til sine retlige forpligtelser, på tilsvarende be-

tingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som

den pågældende minister bemyndiger hertil, kan deltage i

kontrollen efter stk. 1.

Bestemmelsen giver mulighed for, at andre, såsom repræ-

sentanter for Europa-Kommissionen og Den Europæiske

Revisionsret eller personer med særlig fagkundskab, ifølge

med repræsentanter for danske myndigheder kan deltage

i kontrollen. Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og be-

myndigede personer skal vise nødvendig legitimation til

den, der kontrolleres, eller en repræsentant for denne.

3.5.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra

kommunerne

3.5.4.1. Gældende ret

Efter landdistriktsforordningens artikel 28, stk. 3, og 29,

stk. 2, kan støtte til miljø- og klimavenligt landbrug og

økologisk landbrug kun ydes, hvis der for det pågældende

areal ikke allerede er krav, som svarer til de forpligtelser, der

ydes tilskud for.

Dette indebærer f.eks., at hvis et areal allerede er pålagt

rådighedsindskrænkninger i form af forbud mod anvendelse

af pesticider, må støtten til miljø- og klimavenligt landbrug

og økologisk landbrug ikke også kompensere støttemodta-

geren for ikke at anvende pesticider. Den del af støtten,

der eventuelt kompenserer for pesticidfri drift, skal derfor

fratrækkes den samlede støtte.

Af denne grund er f.eks. tilsagn om økologisk arealtilskud

for et areal betinget af, at der for arealet ikke ved tilsagnspe-

riodens begyndelse og med virkning for tilsagnsperioden er

forpligtelse til at undlade brug af kemiske pesticider eller

forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil. Herudover bli-

ver støtten nedsat for arealer, for hvilke der efter tilsagnspe-

riodens begyndelse og med virkning inden for det pågælden-

de tilsagnsår er forpligtelse til at undlade brug af kemiske

pesticider eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil,

som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgiv-

ning.

Der er en række arealer i Danmark, der i medfør af

anden lovgivning er pålagt rådighedsindskrænkninger som

eksempelvis forbud mod anvendelse af pesticider eller gød-

ning. Disse arealtyper er derfor udelukket fra at opnå f.eks.

økologisk arealtilskud. Det drejer sig om bl.a. 25 meter be-

skyttelseszonen omkring vandboringer. Efter § 21 b, stk. 1,

i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3.

januar 2023, må der ikke anvendes hverken pesticider eller

gødning eller foretages dyrkning i beskyttelseszonen.

Dertil kommer rådighedsindskrænkninger i form af påbud

og forbud, som kommunalbestyrelsen kan udstede efter mil-

jøbeskyttelseslovens § 24 for at undgå fare for forurening af

bestående eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand

eller overfladevand.

Kommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelseslovens

§ 26 a pålægge rådighedsindskrænkninger eller andre foran-

staltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller

fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat

eller pesticider.

Efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 602 af 10. maj 2022 (vandforsyningsloven),

kan en kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning

derudover for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter

vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a bl.a. indgå aftaler

med ejeren eller indehaveren af andre rettigheder over en

ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i are-

alanvendelsen.

Det er dog ikke alle rådighedsindskrænkninger af denne

art med betydning for landbrugsstøtten, som ministeriet har

eller får viden om.

Hverken landbrugsstøtte-, landdistriktsfonds- eller skovlo-

ven indeholder særlige bestemmelser om kommunalbesty-

relsers indberetning af oplysninger af betydning for land-

brugsstøtten.

Miljøministeren er efter vandforsyningslovens § 13 e be-

myndiget til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

skal vurdere og indberette til Miljøministeriet om behovet

for indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige drik-

kevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæs-

sig anvendelse af pesticider i såkaldte boringsnære beskyt-

telsesområder.

I medfør af bestemmelsen er det i § 3 i bekendtgørelse

nr. 1476 af 17. december 2019 om vurdering af boringsnære

beskyttelsesområder og indberetning bestemt, at kommunal-

bestyrelsen skal indberette oplysninger til Miljøstyrelsen om

aftaler, der er tilbudte eller indgåede, som omfatter borings-

nære beskyttelsesområder, påbud, forbud eller rådighedsind-

skrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26 a, der

er udstedt på arealer i boringsnære beskyttelsesområder og

evt. andre indsatser i boringsnære beskyttelsesområder med

betydning for beskyttelsen af nuværende og fremtidige drik-

kevandsinteresser, der er planlagte eller gennemførte. Indbe-

retningen skal i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 1,

foretages digitalt hvert år bl.a. via Danmarks Arealinforma-

tion.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 9 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.4.3 neden-

for.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

3.5.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Under forordningsgrundlaget for støtte finansieret af

EGFL og ELFUL i programperioden 2023-2027 vil det være

et krav, at støtte kun ydes for forpligtelser, der går videre

end bl.a. minimumskrav til brug af gødningsstoffer og pesti-

cider samt andre obligatoriske krav under EU-retten.

Der vil derfor ikke kunne udbetales støtte for arealer med

rådighedsindskrænkninger i form af eksempelvis pesticid-

forbud, hvis det pågældende areal allerede er kompenseret

for ophør af brug af pesticider, eller hvis restriktionerne er

pålagt som en generel erstatningsfri regulering.

Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner,

som er udstedt i medfør af vandforsyningsloven, indeholder

i § 8 en pligt for kommunalbestyrelsen til at underrette Na-

turErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) om aftaler, som

er indgået efter vandforsyningslovens § 13 d. Landbrugssty-

relsen modtager imidlertid ikke i alle tilfælde indberetning

af oplysningerne.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens indberetning til

Miljøstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 1476 af 17. decem-

ber 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder

og indberetning, kan Landbrugsstyrelsen indhente disse op-

lysninger fra Arealinformation. Indberetningspligten er dog

som udgangspunkt begrænset til tinglyste aftaler i borings-

nære beskyttelsesområder. Beskyttelsesindsatser uden for

boringsnære beskyttelsesområder kan indberettes på frivil-

lig basis, og der er derfor ikke sikkerhed for, at samtlige

tiltag herom indberettes. Indberetningspligten er endvidere

begrænset til aftaler indgået efter den 1. januar 2020, som

er datoen for ikrafttrædelse af bekendtgørelse om vurdering

af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning. Land-

brugsstyrelsen er derfor ikke igennem den eksisterende ind-

beretningspligt til Miljøstyrelsen sikret viden om beskyttel-

sestiltag uden for boringsnære beskyttelsesområder. Oplys-

ningerne kan have betydning for landbrugsstøtten, hvis tilta-

gene er iværksat på et landbrugsareal. Indberetningspligten

ophører den 31. december 2022, jf. § 6 i bekendtgørelse nr.

1476 af 17. december 2019.

Tilsagnshaverne og støttemodtagerne har oplysningspligt

over for Landbrugsstyrelsen og skal af egen drift underrette

styrelsen, hvis betingelserne for støtte ikke længere fuldt

ud er opfyldt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det støt-

teberettigede areal er blevet omfattet af et pesticidforbud

som følge af et kommunalt påbud, forbud eller rådigheds-

indskrænkning efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a

eller en aftale efter vandforsyningslovens § 13 d.

Det følger af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at myn-

dighederne ikke alene bør forlade sig på støttemodtagernes

oplysninger, men - i det omfang dette er muligt - krydskon-

trollere indholdet af disse oplysninger med andre oplysnin-

ger, eksempelvis fra andre myndigheder.

For at undgå risiko for uberettiget udbetaling af støtte

er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-

dering, at der er behov for, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri bemyndiges til at kunne fastsætte regler,

hvorefter kommuner pålægges at indberette til ministeren,

hvis der udstedes rådighedsindskrænkende tiltag af betyd-

ning for landbrugsstøtten. Indberetning af sådanne oplysnin-

ger fra den enkelte kommune vurderes samlet set at være

mindre byrdefuldt, end hvis Landbrugsstyrelsen i hver en-

kelt sag skulle høre den pågældende kommune.

3.5.4.3. Den foreslåede ordning

For at undgå risiko for, at der uberettiget udbetales støtte,

foreslås det at videreføre ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeris bemyndigelse i § 9 til at fastsætte regler om

indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra kommu-

nerne, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr.

1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23

(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af

solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse

for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i lovforslagets § 9, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysnin-

ger om aftaler indgået efter vandforsyningslovens § 13 d og

om påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, som er

udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a.

Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse kunne

fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes,

herunder oplysning om indholdet af de pågældende aftaler,

påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, om den geo-

grafiske udstrækning af rådighedsindskrænkningen og lig-

nende. Ministeren vil desuden kunne fastsætte regler om

tidsfrister for indberetningen, og i medfør af lovforslagets §

19 om, hvilket format indberetningen skal have.

Det er intentionen at pålægge kommunerne årligt at ind-

berette nærmere fastsatte oplysninger, jf. ovenfor, inden en

nærmere fastsat frist. Det forventes dog også, at kommu-

nerne løbende vil kunne indberette. Den foreslåede bestem-

melse vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at rådighedsindskrænkninger, der er fastsat inden denne

lovs ikrafttræden, også skal indberettes, da sådanne rådig-

hedsindskrænkninger vil kunne få betydning for støtte efter

loven, regler fastsat i medfør heraf eller Den Europæiske

Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne

lov. Det vurderes, at den byrde, der herved vil blive pålagt

kommunerne, er beskeden.

3.5.5. Offentliggørelse af kontrolresultater

3.5.5.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., kan mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler

om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt

art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som

gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør

af loven. Ministeren kan efter § 4 a, stk. 1, 2. pkt., fastsætte

regler om, at klage ikke har opsættende virkning.

Bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1.

pkt., er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2121 af 24.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

november 2021 om fødevarekontrol og offentliggørelse af

kontrolresultater. Bekendtgørelsen indeholder reglerne om

den såkaldte Smiley-ordning på fødevareområdet, der admi-

nistreres af Fødevarestyrelsen. Hjemmelen for Smiley-ord-

ningen findes ud over i landbrugsstøtteloven tillige i lov om

fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, og

økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 29. august

2022. I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens §

4 a, stk. 1, 1. pkt., er det fastsat i bekendtgørelsens § 17,

at Fødevarestyrelsen offentliggør resultater og sanktioner på

baggrund af kontrollen med overholdelsen af fødevarelov-

givningen. Formålet med offentliggørelsen er at give forbru-

geren mulighed for at træffe et kvalificeret valg i relation til

den pågældende virksomheds håndtering af fødevarer. For

at sikre at resultaterne er så relevante som muligt for for-

brugerne, er det i medfør af landbrugsstøttelovens § 4 a,

stk. 1, 2. pkt., fastsat i bekendtgørelsens § 26, at kontrolre-

sultaterne, herunder bødestørrelse, offentliggøres inden de

administrative klagemuligheder er udtømte, bødeforelægget

er endeligt vedtaget, eller der er faldet endelig dom. Hvis

et kontrolresultat påklages eller indbringes for domstolene,

følger det af praksis, at hvis klageren får medhold ved

klageinstansen eller domstolene, bliver det offentliggjorte

kontrolresultat efterfølgende korrigeret i overensstemmelse

med disse instansers afgørelse.

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, på

hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre

kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden,

herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for

pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4

a, stk. 2, er der udstedt bekendtgørelse nr. 2121 af 24.

november 2021 om fødevarekontrol og offentliggørelse af

kontrolresultater. Heri er fastsat regler om, at detailvirksom-

heder som udgangspunkt skal ophænge Fødevarestyrelsens

kontrolrapport i sin helhed ved indgangspartiet til virksom-

heden umiddelbart efter, at virksomheden har modtaget den-

ne. Det er desuden fastsat, at fødevarevirksomhederne skal

offentliggøre kontrolresultaterne på deres hjemmesider og

andre digitale platforme, hvor de markedsfører produkter

eller aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen. Virksom-

heder, der er indplaceret i risikogruppe ”ultralav”, er dog

fritaget fra såvel pligten til at ophænge kontrolrapporten

som pligten til at offentliggøre deres kontrolresultater på

deres hjemmesider og andre digitale platforme.

Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3,

fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggø-

relse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Mini-

steren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentlig-

gøres.

Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4,

bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af

ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kon-

trolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder

periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som

masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt

kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informations-

systemet at få meddelt oplysninger, som enten har været of-

fentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfat-

ter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Der er med hjemmel i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3

og 4, udstedt bekendtgørelse nr. 2121 af 24. november 2021

om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater,

hvorefter der under Smiley-ordningen offentliggøres kon-

trolrapporter på internettet i søgbar form på hjemmesiden

findsmiley.dk, jf. § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 18 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38

således, at loven kun finder anvendelse for perioden 1. janu-

ar 2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.5.3 neden-

for.

3.5.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det

hensigtsmæssigt, særligt af hensyn til Smiley-ordningen, at

videreføre offentliggørelsesordninger etableret i medfør af

landbrugsstøttelovens § 4 a. Bestemmelsen foreslås dog til-

passet sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i

anden lovgivning på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris område, jf. f.eks. § 56 i lov om fødevarer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, og § 19 i lov

om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1132 af 3. juli 2020.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 er udformet som en

generel hjemmel, der omfatter kontrolresultater på lovens

område. Det forudsættes, at muligheden for at offentliggøre

oplysninger om sanktioner begrænses til den del af loven,

der er forbrugerorienteret og dermed bidrager til relevant

forbrugeroplysning for derigennem at understøtte fair kon-

kurrencevilkår – særligt Smiley-ordningen.

Vurderingen af, om bemyndigelsesbestemmelsen skal ud-

nyttes til at etablere en offentliggørelsesordning på et be-

stemt område, vil ske med udgangspunkt i de kriterier, som

er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myn-

digheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser

m.v. Disse kriterier fremgår i form af en ”tjekliste” i betænk-

ningens kapitel 4, afsnit 6, som indeholder seks spørgsmål,

som det i betænkningen anbefales at gennemgå forud for

indførelsen af nye ordninger med systematisk offentliggørel-

se af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på

internettet i ikke-anonymiseret form.

Som det fremgår af betænkningen, skal der være et kon-

kret behov for, at der sker offentliggørelse på en sådan må-

de, at navne på fysiske eller juridiske personer fremgår eller

kan udledes af det offentliggjorte.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Hvis der under ordningen forventes offentliggjort oplys-

ninger om den enkelte fysiske eller juridiske person, og hvis

offentliggørelse i almindelighed må betragtes som værende

særligt indgribende, taler dette imod at etablere ordningen.

Der skal desuden være samfundsmæssige hensyn, som ta-

ler for at etablere ordningen, og de skal være så tungtvejen-

de, at ordningen – på trods af karakteren af de oplysninger

om fysiske og juridiske personer, som forventes offentlig-

gjort under ordningen – bør etableres.

Der skal være klar lovhjemmel til at etablere ordningen,

og det skal af bemærkningerne fremgå, hvordan der med

den påtænkte ordning vil kunne tænkes at ske fravigelse

af databeskyttelsesloven og de almindelige regler om tavs-

hedspligt. Det skal i den forbindelse understreges, at databe-

skyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og databeskyttelses-

loven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestem-

melser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger) fastlægger de databe-

skyttelsesretlige rammer for de offentliggørelsesordninger,

som etableres med hjemmel i den foreslåede § 18.

Det bemærkes, at de allerede iværksatte offentliggørelses-

ordninger for kontrolresultater på områder, herunder Smi-

ley-ordningen, efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris vurdering er i overensstemmelse med disse databe-

skyttelsesregler. Smiley-ordningen blev forinden iværksæt-

telsen forelagt Datatilsynet til udtalelse.

Sluttelig skal der som led i etablering af en offentliggørel-

sesordning tages stilling til, hvilke regler der af retssikker-

hedsmæssige grunde bør opstilles administrativt for forvalt-

ningsmyndighedernes behandling af sager, som falder ind

under den påtænkte offentliggørelsesordning.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 er udformet, så de

nævnte seks kriterier kan opfyldes.

3.5.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeris adgang i § 18 til at offentliggøre kontrolre-

sultater, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr.

1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23

(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af

solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse

for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således, at med den foreslåede bestemmelse i

§ 18, stk. 1, 1. pkt., vil ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri med navns nævnelse kunne offentliggøre resultater

samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol,

som gennemføres i henhold til denne lov eller regler fastsat i

medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forord-

ninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren

foreslås i lovforslagets § 18, stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til at

kunne fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder om at

klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.

Samtidig foreslås i § 18, stk. 2, at ministeren bemyndiges

til at kunne fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i

hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultaterne til-

gængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser

virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolre-

sultater tilgængelige.

Endvidere vil ministeren efter den foreslåede bestemmelse

i § 18, stk. 3, kunne fastsætte regler om formen for og om-

fanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørelse

kan ske elektronisk. Ministeren vil kunne bestemme, at visse

resultater ikke skal offentliggøres, herunder hvis resultatet

kun har begrænset relevans for offentligheden.

Det foreslås i § 18, stk. 4, at ministeren vil kunne bestem-

me, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af mini-

steren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende

kontrolresultater.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

gældende ordning fra landbrugsstøtteloven. Dog foreslås be-

stemmelsen samtidig udvidet i forhold til retstilstanden før

den 1. januar 2023, så den vil omfatte hele lovforslagets

anvendelsesområde.

I lovforslagets § 18, stk. 5, foreslås, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri på ethvert tidspunkt, herunder pe-

riodisk, vil kunne videregive såvel enkeltstående oplysnin-

ger som masseoplysninger fra informationssystemet til en

ubestemt kreds af modtagere. Enhver vil have adgang til fra

informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten

har været offentliggjort eller skal offentliggøres. Adgangen

vil omfatte såvel enkeltstående oplysninger som masseop-

lysninger.

Det er hensigten, at de allerede eksisterende offentliggø-

relsesordninger etableret i medfør af landbrugsstøttelovens

§ 4 a i første omgang bliver videreført i medfør af den

foreslåede bestemmelse i § 18.

3.6. Digitalisering

3.6.1. Obligatorisk digital kommunikation

3.6.1.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter ef-

ter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af loven eller

regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt mellem

ministeriet og virksomhederne. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fast-

sætte tilsvarende regler efter bestemmelserne i landdistrikts-

fondslovens § 6, stk. 1, ligesom der findes en tilsvarende

bemyndigelse i skovlovens § 29 a, stk. 1.

Formålet med bestemmelserne er at sikre, at ministrene

kan stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem hen-

holdsvis ministerierne og virksomheder eller fysiske person-

er som det klare udgangspunkt skal foregå digitalt.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Efter § 1 a, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i

landdistriktsfondsloven og § 29 a, stk. 2, i skovloven kan

ministrene fastsætte nærmere regler om digital kommunika-

tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-

ge digitale formater og digital signatur eller lign.

Bemyndigelserne er udnyttet til at bestemme, at en stor

del af kommunikationen mellem f.eks. Landbrugsstyrelsen

og støttemodtagerne foregår digitalt og skal ske via Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris portalløsning ”Tast

selv” i stedet for gennem den digitale postløsning etableret i

henhold til lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det bemærkes, at kravet om obligatorisk digital kommu-

nikation mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis-

keri og virksomheder eller fysiske personer via ministeriets

portalløsninger understøtter hel eller delvis automatisering

af dele af Landbrugsstyrelsens sagsbehandling. Sagsbehand-

lingen af flere støtte- og tilskudsordninger er allerede auto-

matiserede, således at styrelsen, hvor det er ubetænkeligt,

træffer visse afgørelser alene baseret på automatisk behand-

ling, f.eks. tilsagnssagsbehandling på visse ordninger om

tilskud til investeringer i fysiske aktiver.

I landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistriktsfondslo-

vens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5, er det bestemt,

at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for modtageren af meddelelsen. Det

svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem,

når det er lagt i adressatens fysiske postkasse. Meddelelsen

anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig

for adressaten for meddelelsen, uanset om eller hvornår

vedkommende gør sig bekendt med indholdet.

Efter § 1 a, stk. 4, i landbrugsstøtteloven og § 6, stk. 4,

i landdistriktsfondsloven kan dokumenter, som er udstedt

af andre end ministrene eller de virksomheder, der er om-

fattet af landbrugsstøtteloven, udstedes uden personlig un-

derskrift, hvis der i stedet anvendes en teknik, der sikrer

entydig identifikation af den, som har udstedt dokumen-

tet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med

personlig underskrift. Bestemmelserne er indsat, for at der

ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan

opfyldes på anden måde end ved personlig underskrift.

Ministrene kan efter § 1 a, stk. 5, i landbrugsstøtteloven

og § 6, stk. 5, i landdistriktsfondsloven fastsætte nærmere

regler om opfyldelse af underskriftskrav.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 19 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Endvidere blev der vedtaget ændringer i gødskningslovens

§ 48 og indsættelse af husdyrbruglovens § 69 b ved §§ 36

og 37 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik

m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A,

L 10 som fremsat, således at digitaliseringsbestemmelserne

ensrettes i de tre love.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.6.1.3 og 3.9.3

nedenfor.

3.6.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Landbrugsstyrelsen har etableret det såkaldte ”Tast-selv”

i 2021, der samordner kommunikationen til og fra landbru-

gerne og bl.a. har til formål at gøre kommunikationen mel-

lem landbrugerne og Landbrugsstyrelsen mere tydelig og

intuitiv. Flere støtte- og tilskudsordninger er automatiseret

således, at Landbrugsstyrelsen i dag træffer visse afgørelser

alene baseret på automatisk behandling. Det er ministeriets

forventning, at omfanget af afgørelser alene baseret på au-

tomatisk behandling vil øges over tid, hvis det på andre

områder findes ubetænkeligt at træffe afgørelser på fuldt

automatiseret grundlag.

Realiseringen af de forudsatte gevinster og effekter af

Landbrugsstyrelsens digitaliseringsplan forudsætter, at en-

hver kommunikation fortsat som det klare udgangspunkt

skal finde sted digitalt via ministeriets portalløsninger.

Ved i videst muligt omfang at fjerne manuelle rutiner og

papirhåndtering er det således hensigten at frigive tid og

ressourcer hos virksomheder/borgere og det offentlige.

3.6.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeris og ministeren for landdistrikters bemyndi-

gelse i § 19 til at fastsætte regler om obligatorisk digital

kommunikation, som blev vedtaget ved den hastebehandle-

de lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som

følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i § 19, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for

deres respektive områder vil kunne fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra ministerierne om forhold,

som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af

denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om

forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.

Sigtet med bestemmelsen er, at der løbende vil blive ind-

ført krav om obligatorisk digital kommunikation i takt med,

at nye digitale løsninger er på plads, og den fornødne tekno-

logi er til stede.

Ministrene vil kunne anvende bemyndigelsen på enkelt-

områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at

der indføres digital kommunikation, herunder eventuelt af-

gørelser baseret på automatiseret behandling. Ministeren vil

efter omstændighederne også kunne anvende bemyndigelsen

generelt for større områder.

Under flere støtteordninger træffer Landbrugsstyrelsen

under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri alle-

rede i dag visse afgørelser alene baseret på automatisk be-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

handling. Det er ministeriets forventning, at omfanget af

afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges

over tid i takt med den teknologiske udvikling og deraf

følgende øgede digitalisering. Der vil i den forbindelse i

en række tilfælde blive behandlet personoplysninger omfat-

tet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behandling af

personoplysninger vil efter omstændighederne kunne med-

føre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i

databeskyttelsesforordningen. Det vurderes i den forbindelse

at være en passende foranstaltning til beskyttelse af den

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime

interesser, at sådanne afgørelser vil være omfattet af den

foreslåede bestemmelse i § 27, hvorefter afgørelserne vil

kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som

foretager manuel klagesagsbehandling. Det forudsættes på

den baggrund, at der ikke foretages afskæring af rekurs på

områder, hvor sagsbehandlingen i første instans er fuldt ud

automatiseret.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt

med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, hvorefter

virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at

have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital

post fra det offentlige, herunder fra Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet.

For at gøre kommunikationen mellem borgere og virk-

somheder og myndigheder så overskuelig som muligt, er

det hensigten, at denne så vidt muligt skal finde sted gen-

nem en portalløsning etableret af Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri (f.eks. ”Tast selv”) eller gennem den

digitale postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk

eller virk.dk.

Det vil fremgå af bekendtgørelser, der udstedes på områ-

det, på hvilken måde kommunikationen mellem Landbrugs-

styrelsen eller Plan- og Landdistriktsstyrelsen og de pågæl-

dende virksomheder m.v. fremover skal foregå.

Der vil i samme omfang som ved anvendelse af lov

om Digital Post fra offentlige afsendere kunne fastsættes

bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommu-

nikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i til-

fælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed

ikke er egnet til digital fremsendelse. Hvor det er relevant,

vil der i øvrigt kunne fastsættes bestemmelser, som skal lette

overgangen til digital kommunikation.

Det foreslås i lovforslagets § 19, stk. 2, at ministrene be-

myndiges til at fastsætte nærmere regler om digital kommu-

nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater, den til enhver tid gældende, nati-

onale eID-løsning eller lignende. Derved bliver det muligt

ved bekendtgørelse at fastsætte krav om anvendelse af be-

stemte it-systemer, herunder særlige portalløsninger, elektro-

niske formularer, skemaer og lignende, og særlige digitale

formater m.v.

Der vil f.eks. i medfør af den foreslåede bestemmelse

kunne fastsættes regler om, at høringssvar i sager med satel-

litbaseret kontrol skal indgives via den særlige app, som

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fået ud-

viklet, pt. kaldet ”Landbrugsstyrelsen”.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, anses en

digital meddelelse for at være kommet frem til adressaten,

dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig

for denne. En hvilken som helst skriftlig kommunikation,

som foretages digitalt via særlige digitale løsninger, er om-

fattet af bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses

for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i

adressatens fysiske postkasse.

Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse

er kommet til adressatens kundskab. Det er således uden

betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med

indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således risikoen

ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder og-

så for om f.eks. en indberetning eller lignende kan anses

for rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt

afgørende for, om en indberetning eller lignende til en myn-

dighed anses for rettidig.

En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgæn-

gelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden

kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil

normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord-

ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn-

gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den

dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måt-

te betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00.

Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om el-

ler forudsætter, at dokumenter, som udarbejdes af fysiske

personer, virksomheder eller andre myndigheder, skal være

underskrevet.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskrift-

skravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig

underskrift, foreslås det i § 19, stk. 4, at underskriftskravet

kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik,

der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.

digital signatur.

Samtidig foreslås det i § 19, stk. 5, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-

ter kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om

personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den

pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner

dokumentet som en pdf-fil. Med den foreslåede bestemmel-

se sikres det, at underskriftskravet ikke udgør en unødig

barriere for digital kommunikation.

Det foreslås endvidere at videreføre de tilsvarende be-

stemmelser om obligatorisk digital kommunikation i gøds-

kningslovens § 48 og husdyrbruglovens § 69 b, som blev

vedtaget ved §§ 36 og 37 i den hastebehandlede lov nr.

1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23

(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af

solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse

for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023 i. Der henvises til

lovforslagets § 36, nr. 3, og § 37, nr. 4, og til bemærkninger-

ne dertil.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Med forslaget sikres et ensartet grundlag for realiseringen

af målsætningen om en øget automatiseringsgrad i interne

arbejdsgange i Landbrugsstyrelsen. Samtidig styrkes mulig-

hederne for at gøre kommunikationen mellem landbrugerne

og Landbrugsstyrelsen mere tydelig og intuitiv ved anven-

delse af portalløsningen ”Tast selv”.

3.6.2. Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende

3.6.2.1. Gældende ret

3.6.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven

Landbrugsstøtteloven udgør hjemlen for mange støtteord-

ninger med geografi i regelgrundlaget. Ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri kan efter § 1 i landbrugsstøttelo-

ven fastsætte regler og iværksætte de øvrige foranstaltnin-

ger, der er nødvendige for dansk anvendelse af Den Euro-

pæiske Unions forordninger. Der kan fastsættes regler om

betingelser for udbetaling af støtte samt om reduktion eller

bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse be-

tingelser, samt regler om krydsoverensstemmelse. Ministe-

ren kan herudover fastsætte regler og iværksætte de foran-

staltninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger,

som det i medfør af forordningerne er frivilligt for medlems-

staterne at etablere.

Landdistriktsfondsloven anvendes også som hjemmel for

mange støtteordninger med geografi i regelgrundlaget, hvor

§ 2, stk. 1, anvendes som bemyndigelse til at fastsætte nær-

mere regler om administration af støtteordninger og kryds-

overensstemmelse. Bestemmelsen bemyndiger ministeren til

at fastsætte regler om de støtteordninger, som kan etableres

efter loven. Der er således mulighed for at målrette anven-

delsen af støtteordningerne eller dele af støtteordningerne

til særlige områder af landet eller særlige arealer. Bestemte

støtteordninger kan f.eks. begrænses til kun at anvendes på

mindre øer eller for afgrænsede arealer, der opfylder særlige

kriterier.

I den forbindelse kan der udstedes regler med tilhørende

kortbilag til afgrænsningen af geografiske områder, hvor der

kan søges om støtte. Disse kortbilag skal på linje med alle

andre retsforskrifter kundgøres i Lovtidende. Dette hindrer

dog ikke, at kortværk tillige offentliggøres andre steder,

f.eks. på ministeriets hjemmeside.

Regler udstedt med hjemmel i landdistriktsfondsloven el-

ler landbrugsstøtteloven med tilhørende kortgrundlag kan

efter gældende ret ikke kundgøres autoritativt på andre må-

der end i Lovtidende.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 20 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.6.2.3 neden-

for.

3.6.2.1.2. Grundloven

Det følger af grundlovens § 22, at et af Folketinget vedta-

get lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den

endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler

lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.

Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at

grundloven ikke tager stilling til kundgørelsesmåden. Kund-

gørelsen af love vil derfor i princippet kunne ske ved annon-

cering i f.eks. aviser, ved oplæsning i radio eller fjernsyn

eller på anden formålstjenlig måde, herunder gennem inter-

nettet. Inden for meget vide rammer står lovgiver derfor frit

med hensyn til valget af kundgørelsesmåden og den nærme-

re ordning af kundgørelsesformen.

Det fremhæves dog også i den juridiske litteratur, at der

må lægges stor vægt på kundgørelsen af love og bekendtgø-

relser, idet det er af afgørende betydning, at borgerne ikke

udsættes for håndhævelse af regler, der ikke er kundgjor-

te. Endvidere er det praktisk og principielt vigtigt, at der ved

en officiel kundgørelse tilvejebringes en autoritativ kilde til

sikker viden om retsreglernes nøjagtige ordlyd.

Der henvises til gennemgangen i afsnit 3.1.1.1 i de al-

mindelige bemærkninger til lov om ændring af lov om

udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3114.

3.6.2.1.3. Lovtidendeloven

Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10.

august 2016, stammer fra 1870, og loven gennemførte ved

sin ikrafttræden en generel nyordning af kundgørelsesmåden

for love og en række andre retsforskrifter, således at det

hidtidige tinglæsningssystem blev erstattet med kundgørelse

i de trykte publikationer Lovtidende og Ministerialtidende.

Det følger af lovtidendelovens § 2, stk. 2, at der i Lovti-

dende – foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 –

indføres alle ministerielle bekendtgørelser.

3.6.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form

Det fremgår af lovtidendelovens § 1 a, stk. 1, at justitsmi-

nisteren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form. Be-

stemmelsen blev indsat ved lov nr. 305 af 19. april 2006

om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og

en Ministerialtidende, hvor der blev skabt adgang til, at

Lovtidende blev etableret i elektronisk form, og at Lovtiden-

de i elektronisk form udgør den autoritative kundgørelses-

ordning. Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning

indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågæl-

dende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgø-

relse.

Det fremgår af Justitsministeriets overvejelser om at eta-

blere Lovtidende i elektronisk form, at hensynet til retsan-

vendelsen kræver, at man med stor sikkerhed kan finde frem

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

til tekster, der entydigt indeholder den autoritative ordlyd

af retsforskrifter, som er gældende, og at der derfor må tilve-

jebringes den nødvendige tekniske kapacitet samt tilstræk-

kelige fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger med

henblik på at sikre, at et elektronisk kundgørelsessystem

har en høj driftssikkerhed og frembyder høj sikkerhed for

autenticiteten af de kundgjorte retsforskrifter. Der henvises

til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov om

ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Mini-

sterialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side

3119.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at en Lovti-

dende i elektronisk form må forudsætte en meget høj grad

af sikkerhed i de systemer, der anvendes til produktion og

formidling af retsforskrifterne, for at forhindre, at de inde-

holdte retsforskrifter hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,

fortabes eller forandres, og at de høje sikkerhedskrav må

omfatte ikke alene de rent edb-baserede systemer, men også

arbejdsrutiner m.v.

Herudover fremgår det af bemærkningerne, at det er af

afgørende betydning for Lovtidendes funktion som den

autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er

omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, at Lovti-

dendes sikkerhedsmæssige integritet ikke kan drages i tvivl,

og at sikkerhedsforanstaltningerne således har afgørende be-

tydning for Lovtidendes funktion og troværdighed. Sikker-

hedsforanstaltningerne vil i visse sammenhænge kunne rette

sig mod brugerne af Lovtidende, f.eks. således at forbindel-

sen til en brugers computer kan afbrydes, hvis der opstår

mistanke om, at den pågældende foretager handlinger, der

udgør en trussel mod Lovtidendes sikkerhed. Endvidere er

det af betydning, at der kan udstedes regler om sikkerheden

m.v. ved Lovtidende i elektronisk form, som er bindende

for f.eks. private, som leverer ydelser i forbindelse med

udviklingen og driften af Lovtidende i elektronisk form.

Det fremgår af afsnit 3.2.2.1 og 3.2.2.2 i de almindelige

bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en

Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende

2005-06, tillæg A, side 3120, at der – uanset at der stilles

høje sikkerhedskrav til det elektroniske kundgørelsessystem

– bør tages højde for risikoen for, at de elektronisk opbe-

varede retsforskrifter slettes, på anden måde tilintetgøres,

ændres eller manipuleres. Med henblik på at kunne håndte-

re sådanne helt ekstraordinære situationer blev det fundet,

at det ville være hensigtsmæssigt, at der fortsat opbevares

papirudgaver af alle retsforskrifter, der er omfattet af lovti-

dendelovens kundgørelsesordning. Det blev i den forbindel-

se fundet naturligt, at den myndighed, som har udstedt en

retsforskrift, er ansvarlig for at opbevare en papirudskrift

heraf med henblik på at opnå en ekstra sikkerhed mod slet-

ning m.v. af en elektronisk kundgjort retsforskrift. Der blev

samtidig peget på, at der allerede efter arkivloven findes en

pligt for den ansvarlige myndighed til at opbevare autentiske

retsakter.

På den baggrund blev der med hjemmel i lovens § 1

a, stk. 2, udstedt en bekendtgørelse nr. 1395 af 12. decem-

ber 2007 om Lovtidende i elektronisk form. Det fremgår

af § 6 i bekendtgørelsen, at det påhviler Folketinget eller

vedkommende ministerium at drage omsorg for opbevaring

af de underskrevne originaldokumenter i papirform i over-

ensstemmelse med arkivloven, når en forskrift er publiceret

i Lovtidende.

3.6.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende

Ved ændringen af lovtidendeloven ved lov nr. 305 af 19.

april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden-

de og en Ministerialtidende afskaffedes muligheden for at

bestemme, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser

(anordninger) ikke skulle indføres i Lovtidende, men at der i

stedet skulle kundgøres i overensstemmelse med forskrifter,

som blev meddelt af vedkommende minister. Hjemlen hertil

fandtes i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led.

Baggrunden for ophævelse af undtagelsesbestemmelsen i

lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, var, at det ressourcemæs-

sige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som

måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmel-

sen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørel-

sesordning.

Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om

undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2.

led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens

§ 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforsk-

rifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesord-

ning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning

må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrun-

der en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende

hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds-

og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning,

dvs. kundgørelse i Lovtidende.

Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særli-

ge hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforsk-

rifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning

end den, der følger af lovtidendeloven. Sådanne særlige hen-

syn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller

hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget

snæver gruppe af berørte personer m.v.

I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilken-

degivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse

retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at

der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i

så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortom-

råde. Der henvises til afsnit 3.3 i de almindelige bemærknin-

ger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden-

de og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06,

tillæg A, side 3119.

3.6.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris lovgiv-

ning findes en række ordninger, hvor kortgrundlag indgår i

administrationen.

Det afgørende er den måde kortet anvendes på til brug for

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

administrationen af ordningen, herunder om kortet anvendes

med retlig autoritet, der viser, hvor bestemte restriktioner er

gældende, eller om kortet anvendes som et dataopsamlings-

redskab, der alene viser, hvor myndigheden har registreret

bestemte forhold/data til brug for sagsbehandlingen. Såfremt

kortene er retligt bindende, finder ovennævnte kundgørel-

seskrav anvendelse, og kortene skal dermed kundgøres sam-

men med bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris er-

faring, at kortbilag til bekendtgørelser kan udgøre op til flere

tusinde sider ved kundgørelse i Lovtidende. Det samme gør

sig gældende for en bekendtgørelse med angivelse af lange

rækker af skriftlige koordinater evt. vedlagt et antal kortbil-

ag til illustration af de afgrænsede områder. Som eksempel

herpå kan henvises til bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar

2018 om afgrænsning af kystvandoplande på det tidligere

Miljø- og Fødevareministeriums område.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på den

baggrund overvejet hensigtsmæssigheden af at udstede en

større mængde kortbilag eller koordinatbilag ved en traditio-

nel bekendtgørelse, der kundgøres i Lovtidende, som det

f.eks. er sket med bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder ik-

ke, at det skaber de bedste rammer for brugervenligheden

eller tilgængeligheden af gældende ret, hvis brugerne af en

støtteordning skal læse og sammenholde koordinater fra den

skriftlige bekendtgørelse med et kort over landet med tilsva-

rende koordinatangivelse. Det findes endvidere ikke bruger-

venligt, hvis brugeren skal læse omfangsrige kortbilag til en

bekendtgørelse, der ikke er fyldestgørende detaljerede, og

hvor der stadig vil være behov for at læse koordinater. Lan-

ge lister med koordinater i en bekendtgørelse kan være van-

skeligt tilgængelige for brugeren, og risikoen for fejl og

misforståelser er betydelige, hvis koordinaterne overføres

til et kort for at synliggøre, hvilke arealer der er udlagt til

hvilke formål.

De gældende regler om kundgørelse af kortbilag indebæ-

rer, at selvom der findes præcise digitale kort, vil der fortsat

skulle ske kundgørelse af en traditionel bekendtgørelse med

kortbilag eller koordinater i Lovtidende.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at det vil forbedre brugervenligheden betydeligt

og gøre administrationen af støtte mere hensigtsmæssig,

hvis kortbilag til bekendtgørelser kan udformes som et digi-

talt kort, der offentliggøres på anden måde end i Lovtidende.

Det er på den baggrund Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeris opfattelse, at der for regler om støtteordnin-

ger, herunder konditionalitet med tilhørende kortbilag, gør

sig særlige hensyn gældende, der kan begrunde en fravigelse

af lovtidendelovens normale kundgørelsesordning.

Det er samtidig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris opfattelse, at der ved kundgørelse af regler med

tilhørende kortbilag på anden vis end i Lovtidende bør

gælde høje krav til sikkerheden omkring den alternative

kundgørelse, således at der både er høj driftssikkerhed og

høj sikkerhed for autenticiteten af det kundgjorte kortværk

svarende til de krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i

elektronisk form.

Det er endvidere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris opfattelse, at der skal være sikkerhed for, at der op-

bevares en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk for den

enkelte støtteordning på samme måde som andre retsforsk-

rifter dog under hensyntagen til, at det er målsætningen, at

kortværk udgøres af et digitalt kort. Der skal samtidig være

sikkerhed for, at et udstedt kortværk er offentligt tilgænge-

ligt også efter, at det er afløst af et nyt kortværk, så brugerne

til enhver tid kan fastslå retstilstanden efter tidligere gælden-

de kort.

3.6.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeris bemyndigelse i § 20 til at fastsætte regler

om undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende,

som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590

af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol-

nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for

perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Den foreslåede bemyndigelse i § 20 skal sikre, at kort-

værk, der er knyttet til støtteordninger, herunder konditiona-

litet, efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i

Lovtidende, således at kortgrundlag kan kundgøres autorita-

tivt på en anden måde.

Forslaget skaber således hjemmel til, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at

kortværk, der henvises til i administrative forskrifter udstedt

i medfør af denne lov, kan kundgøres i elektronisk form og

gøres tilgængelig for offentligheden på internettet og ikke

i Lovtidende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

foreslås i forlængelse heraf forpligtet til at fastsætte regler

om, hvorledes oplysning om indholdet af kortværk i stedet

kan fås. Interessenter vil til enhver tid via Lovtidende kunne

gøre sig bekendt med forskriftens eksistens og blive infor-

meret om, hvor oplysning om selve kortene kan tilgås.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere bl.a. skulle

anvendes til at fastsætte regler om sikkerheden ved den

elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om IT-

sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af

de kundgjorte kortgrundlag for de enkelte støtteordninger,

samt om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt

kortværk og tilgængelighed i forhold til tidligere gældende

kort.

Det er målsætningen, at kortgrundlag for de enkelte ord-

ninger skal udformes som et digitalt kort, der findes online

i en autoritativ version på en platform med digitale kortdata,

der er let tilgængelig for brugerne. Det forventes, at korte-

ne vil indeholde søgemuligheder. Den digitale platform vil

endvidere skulle give adgang til tidligere udstedte kort til

de enkelte ordninger, så brugerne til enhver tid kan fastslå

retstilstanden efter tidligere gældende kort, som er kundgjort

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

digitalt gennem anvendelse af den foreslåede bestemmelse i

§ 20.

3.7. Delegation og klage

3.7.1. Delegation til andre offentlige myndigheder

3.7.1.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter

loven til en institution under ministeriet eller til en anden

statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fast-

sætte regler om adgangen til at klage over myndighedens

afgørelser, herunder at klage ikke skal kunne indbringes for

anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til

at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage (remon-

stration).

Der er ikke en bestemmelse i landdistriktsfondsloven om

henlæggelse af beføjelser til en institution under Ministeri-

et for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller Kirkeministeri-

et. At ministrene kan foretage en sådan delegation følger

dog af det almindelige over-/underordnelsesforhold. Efter

lovens § 11, stk. 1, kan ministrene fastsætte regler om ad-

gang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven el-

ler regler udstedt i medfør heraf, herunder om at afgørelser-

ne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed

og om myndighedernes adgang til remonstration. De pågæl-

dende ministre kan fastsætte regler om indgivelse af klage,

herunder om formkrav til klagen. I medfør af § 11, stk.

2, kan ministrene efter forhandling med vedkommende mi-

nister eller vedkommende kommunale organisation desuden

henlægge opgaver efter loven til andre offentlige myndighe-

der eller institutioner. Ministrene kan i forbindelse hermed

fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndig-

heders eller institutioners afgørelser herunder om, at afgørel-

serne ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-

hed, og om myndighedens adgang til remonstration. Mini-

strene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage,

og bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse.

Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeri-

et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med

vedkommende minister andre statslige myndigheder til at

udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini-

steren kan efter lovens § 61, stk.1, fastsætte regler om klage

over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, herunder

at afgørelserne ikke kan påklages.

Bestemmelserne indebærer, at ministrene, hvis de delege-

rer deres opgaver til en institution under ministeriet eller en

anden offentlig myndighed, kan fastsætte regler om klage

over de pågældende myndigheders afgørelser.

Det fremgår af stk. 3 til tekstanmærkning nr. 194 ad

23.22.02 og tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23

på finansloven for finansåret 2022, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser til

institutioner under ministeriet eller anden offentlig myndig-

hed. Efter tekstanmærkningernes stk. 5 kan afgørelser truffet

i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkningerne

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 1-3, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.1.3 neden-

for.

3.7.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at muligheden for at delegere ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikters

beføjelser til andre offentlige myndigheder er hensigtsmæs-

sig og derfor bør videreføres. Der er som følge af det almin-

delige over-/underordnelsesforhold mellem myndigheder ik-

ke behov for en bestemmelse om delegation til institutioner

under det pågældende ministerium. Ministrenes mulighed

for at fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes

efter delegation, ønskes også videreført.

3.7.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og ministeren for landdistrikters bemyndi-

gelse i § 24, stk. 1-3, til at foretage delegation til andre

offentlige myndigheder, som blev vedtaget ved den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingsti-

dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og

som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder

anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i lovforslagets § 24, stk. 1, at hvis

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren

for landdistrikter henlægger deres beføjelser efter loven til

en myndighed under det pågældende ministerium, kan mini-

strene inden for deres respektive områder fastsætte regler

om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, her-

under om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til

remonstration. Ministrene kan fastsætte regler om indgivelse

af klage, herunder om formkrav til klagen.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri ligesom i dag vil delegere sine beføjelser efter

loven til Landbrugsstyrelsen. Afgørelser, som Landbrugs-

styrelsen træffer efter loven eller regler udstedt i medfør

heraf, vil som udgangspunkt kunne påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, jf. lovforslagets § 27. Det er endvide-

re hensigten, at ministeren for landdistrikter ligesom i dag

vil delegere sine beføjelser efter loven til Plan- og Landdi-

striktsstyrelsen. Det er hensigten at fastsætte regler om, at

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

klageadgangen som udgangspunkt vil blive afskåret for de

afgørelser, som Plan- og Landdistriktsstyrelsen træffer efter

loven eller regler udstedt i medfør heraf, ligesom det sker

efter de gældende regler.

Det foreslås videre, jf. lovforslagets § 24, stk. 2, at

ministrene efter forhandling med vedkommende minister

kan henlægge deres beføjelser efter loven til anden stats-

lig myndighed eller institution. Det foreslås desuden, jf.

lovforslagets § 24, stk. 3, at ministrene efter forhandling

med vedkommende kommunale organisation kan henlægge

varetagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er

omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 2, til

en kommunal myndighed eller institution. Ministrene kan i

forbindelse hermed fastsætte regler om adgang til at klage

over disse andre myndigheder eller institutioners afgørelser,

herunder at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til

remonstration. Ministrene kan fastsætte regler om indgivelse

af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende

ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger kla-

ge.

Det er bl.a. hensigten, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri vil henlægge administration m.v. af klima-

lavbundsprojekter til Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen under

Miljøministeriet. Det er også hensigten at fastsætte regler

om, at Miljøstyrelsen og Naturstyrelsens afgørelser som hid-

til ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

3.7.2. Delegation til lokale aktionsgruppers bestyrelse

3.7.2.1. Gældende ret

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter henlægge deres beføjelser vedrørende støtteordnin-

ger etableret efter loven til en privat organisation. Ministre-

ne kan fastsætte regler om adgangen til at klage over den

private organisations afgørelser, herunder om organisatio-

nens adgang til remonstration. Ministeren for landdistrikter

kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af de lokale

aktionsgrupper kun kan påklages for så vidt angår retlige

spørgsmål. Ministrene kan ændre afgørelserne, uden at der

foreligger klage, og bevarer deres fulde instruktionsbeføjel-

se.

Ved bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om

oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fi-

skeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogram-

met for 2014-2020 er de lokale aktionsgruppers bestyrelser

bemyndiget til at udarbejde og gennemføre en lokal udvik-

lingsstrategi ved at indstille projekter, der kan bidrage til

at nå strategiens mål, til tilskud. Den lokale aktionsgruppes

bestyrelse vurderer ansøgningerne og afgiver indstilling til

Kirkeministeriet om tilsagn om støtte. De projektansøgnin-

ger, der ikke indstilles til tilsagn om støtte, vil få afslag på

ansøgningen fra den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Afgø-

relsen om at indstille eller ikke at indstille en ansøgning om

tilsagn kan påklages til Plan- og Landdistriktsstyrelsen for

så vidt angår retlige spørgsmål.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 4, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.2.3 neden-

for.

3.7.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at muligheden for at delegere visse afgørelser

og dispositioner fra ministeren for landdistrikter til lokale

aktionsgruppers bestyrelse er hensigtsmæssig og derfor bør

videreføres.

3.7.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for landdistrikters

bemyndigelse i § 24, stk. 4, til foretage delegation til loka-

le aktionsgruppes bestyrelse, som blev vedtaget ved den

hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38

kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli

2023.

Det foreslås således i lovforslagets § 24, stk. 4, at mini-

steren for landdistrikter kan henlægge det til den lokale

aktionsgruppes bestyrelse at træffe afgørelse om at indstille

en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller

afvise ansøgningen.

De foreslåede bestemmelser skal sikre, at der er den for-

nødne hjemmel til delegation af kompetence til lokale ak-

tionsgruppers bestyrelse. Det vil ved bekendtgørelse blive

defineret præcis hvilke opgaver, der henlægges. Ministeren

vil kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over den

lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser, herunder om

den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til remonstra-

tion. Ministeren for landdistrikter vil kunne fastsætte regler

om, at afgørelser truffet af de lokale aktionsgrupper kun kan

påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Ministeren bevarer desuden sin fulde instruktionsbeføjelse

og kan instruere den lokale aktionsgruppes bestyrelse i det

omfang, disse udøver ministerens beføjelser på linje med

institutioner under det pågældende ministerium.

3.7.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

3.7.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, jf. lov nr. 1715 af 27. december 2016 med

senere ændringer (herefter klagenævnsloven), at Miljø- og

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative

afgørelser, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgiv-

ning. Efter § 22 b, stk. 1, i landbrugsstøtteloven og § 11

a, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan afgørelser truffet i

henhold til lovene eller regler udstedt i medfør heraf på-

klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i en af nævnets afdelinger. Tilsvarende gælder for

afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af

tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, jf. § 49 i klagen-

ævnsloven. Siden 2019 har afgørelser om tilskud til skov

omfattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold

til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, desuden kun-

net påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter regler

fastsat i medfør af skovlovens § 61, stk. 1.

Af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i klagenævnsloven,

jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 44, som fremsat,

side 34, fremgår, at Miljø- og Fødevareklagenævnet også

er øverste administrative rekursinstans for klager til nævnet

over afgørelser truffet i medfør af direkte anvendelige EU-

retsakter på landbrugsstøtteområdet.

Afgørelserne fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er ende-

lige i det administrative system, medmindre andet følger

af lovgivningen. Nævnets afgørelser kan dermed ikke ind-

bringes for anden administrativ myndighed. Klageadgang til

nævnet betyder, at klage over afgørelser til den overordnede

ressortminister for området er afskaffet.

Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistrikts-

fondslovens § 11 a, stk. 2, og klagenævnslovens § 49, stk.

2, skal klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives

skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved

anvendelse af digital selvbetjening.

Ifølge bemærkningerne til klagenævnsloven, jf. Folke-

tingstidende 2016-17, tillæg A, L 44, som fremsat, side

27, indebærer kravet om, at en klage skal indgives til den

myndighed, der har truffet afgørelsen, en pligt for den myn-

dighed, hvis afgørelse der er påklaget, til at overveje, om der

er grundlag for at genoptage sagen og dermed også en retlig

mulighed for – men normalt ikke en pligt til – at genoptage

sagen til fuld realitetsbehandling (remonstrationsadgang i

forbindelse med indgivelse af klage).

Myndigheden skal efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk.

2, 2. pkt., landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, 2. pkt.,

og klagenævnslovens § 49, stk. 2, 2. pkt., hvis den vil fast-

holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere

end tre uger efter modtagelse af klagen videresende klagen

til klageinstansen. I nogle tilfælde har førsteinstansen dog

behov for længere tid, hvis f.eks. klagepunkterne vedrører

komplicerede forhold. Endvidere kan førsteinstansen have

behov for længere tid til at undersøge, om der er grundlag

for at genoptage sagen.

Det fremgår eksempelvis af bemærkningerne til § 22 b i

landbrugsstøtteloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg

A, L 44, som fremsat, side 63, at fristen for oversendelse

af klager vedrørende afgørelser om direkte støtte til landbru-

gere efter grundbetalingsordningen og vedrørende afgørelser

om krydsoverensstemmelse er forlænget til to måneder. Den

forlængede frist er begrundet i, at der på de pågældende

områder årligt træffes en større mængde afgørelser inden for

en kort periode. Eventuelle klager indkommer dermed også

inden for en kort periode, idet klagefristen som udgangs-

punkt er fire uger regnet fra meddelelse af afgørelsen, jf. §

7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om

forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den

forlængede oversendelsesfrist for denne type sager blev vi-

dereført fra en tilsvarende praksis for klager til det daværen-

de Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den

påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens

bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes

bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført

i klagen, jf. landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, 3. pkt.,

landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, 3. pkt., og klagen-

ævnslovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 27 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.3.3 neden-

for.

Efter § 15 i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om

forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet offent-

liggør nævnet løbende dets afgørelser og redegør herunder

særskilt for nævnets principielle afgørelser. Offentliggørel-

sen finder sted på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørel-

sesportal mfknafgoerelser.dk.

Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for

behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder

anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på

900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders

og organisationers vedkommende (2016-niveau).

Efter klagenævnslovens § 19, nr. 5, opkræves og betales

der dog ikke gebyr for indbringelse af klager over afgørel-

ser, der træffes efter de love på fødevare-, landbrugs- og

fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet, f.eks.

bestemmelser i klagenævnslovens § 49, der vedrører klager

over afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af

tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, § 74, der vedrø-

rer klageadgangen fastsat i landdistriktsfondsloven, og § 78,

der vedrører klageadgangen fastsat i landbrugsstøtteloven.

For så vidt angår klage over afgørelser om tilskud til skov

omfattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold

til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, og som siden

2019 har kunnet påklages efter regler fastsat i medfør af

skovlovens § 61, stk. 1, indeholder klagenævnslovens § 19

ikke en tilsvarende undtagelse for så vidt angår gebyrbeta-

ling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har dog i en periode fra

2019 til 2021 ikke opkrævet dette gebyr.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget en supplering af klagen-

ævnslovens § 19 i § 31, nr. 3, i lov om administration af den

fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23

(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, således at der

ikke betales gebyr for afgørelser, der indbringes for Miljø-

og Fødevareklagenævnet efter § 27 i lov nr. 1590 af 28.

december 2022.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.3.3 neden-

for.

3.7.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at den nuværende ordning om klageadgang for

tilskudsordninger etableret efter landbrugsstøtteloven, land-

distriktsfondsloven og skovlovens § 29 for så vidt angår

ordninger omfattet af landdistriktsprogrammet samt efter

regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på

finansloven er hensigtsmæssig, og at den derfor bør vide-

reføres. For at undgå tvivl om, at klage over afgørelser

truffet i henhold til direkte anvendelige forordninger også

kan indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet, foreslås det

fastsat udtrykkeligt i bestemmelsen, at sådanne afgørelser er

omfattet af klageadgangen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder des-

uden, at gældende ret for så vidt angår fritagelse fra betaling

af gebyr for at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

over afgørelser efter landbrugsstøtteloven og landdistrikts-

fondsloven bør videreføres. De sagskategorier, der i dag er

omfattet af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og

støtteordninger etableret i medfør af tekstanmærkninger ad

§ 24 på finansloven, og som fremover vil blive reguleret i

medfør af denne lov, bør således efter ministeriets opfattelse

fortsat friholdes fra gebyrbetaling ved klage. Herudover fin-

der ministeriet, at klager vedrørende afgørelser om tilskud

til skov omfattet af landdistriktsprogrammet, der i dag træf-

fes i henhold til regler fastsat i medfør af skovlovens §

29, og som fremover ligeledes vil blive reguleret i medfør

af dette lovforslag, tilsvarende bør friholdes for gebyrbeta-

ling. Det skyldes primært, at der er tale om klager over

afgørelser, der angår støtteordninger finansieret af offentlige

og Den Europæiske Unions midler.

3.7.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre klageadgangen til Miljø- og

Fødevareklagenævnet i § 27 og den dertil knyttede geby-

rundtagelse i klagenævnslovens § 19, som blev vedtaget ved

den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38

kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli

2023.

Det foreslås i § 27, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold

til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller i hen-

hold til direkte anvendelige regler i Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis ikke andet

er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i en

af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og 4-8, i klagen-

ævnsloven. Klager over de omfattede afgørelser kan dermed

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afgørelser ved-

rørende ordninger omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, og

de nationalt finansierede støtteordninger omfattet af lovfor-

slagets § 1, stk. 2, kan påklages til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet, medmindre klageadgangen er afskåret ved regler

fastsat i medfør af loven. Bestemmelsen indebærer samtidig,

at afgørelserne, hvis de er truffet af en styrelse efter dele-

gation, ikke kan indbringes for ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter.

Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at klageadgangen og-

så omfatter afgørelser, der er truffet i henhold til direkte

anvendelige forordninger, ligesom det var forudsat ved op-

rettelsen af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås i § 27, stk. 2, at klage til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed,

der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbe-

tjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i klagenævnsloven. Hvis myn-

digheden vil fastholde afgørelsen, skal den snarest og som

udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelse af

klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den

påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens

bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes

bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i

klagen.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af be-

stemmelserne i landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdi-

striktsfondslovens § 11 a, stk. 2, og skovlovens § 63, stk. 2.

For så vidt angår fristen for oversendelse af klager til

Miljø- og Fødevareklagenævnet, videreføres fristen på to

måneder for afgørelser med relation til konditionalitetsreg-

lerne, som erstatter de tidligere regler om krydsoverensstem-

melse. Fristen for førsteinstansens oversendelse af klager

over afgørelser vedrørende den direkte støtte vil fortsat være

to måneder.

Det er forventningen, at antallet af ansøgninger om støtte

i medfør af nogle af de kommende bio-ordninger vil skulle

afgøres samtidig med afgørelsen af ansøgninger om direkte

støtte. Dette forventes at indebære, at der kan indkomme

et større antal klager over afgørelser inden for en kort peri-

ode. I sådanne tilfælde vil fristen for førsteinstansens over-

sendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet også blive to

måneder.

For så vidt angår gebyr for indbringelse af klager for

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareklagenævnet foreslås det i lovforslagets

§ 31, at også klager, der indbringes for Miljø- og Fødevare-

klagenævnet efter lovforslagets § 27 i klagenævnslovens §

19, undtages fra forpligtelsen i klagenævnslovens § 18 til at

betale gebyr.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 31.

3.8. Håndhævelse

3.8.1. Administrative foranstaltninger og sanktioner

3.8.1.1. Gældende ret

Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5,

landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57,

stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres

respektive områder kan fastsætte regler om bl.a. reduktion

og bortfald af ansøgt støtte ved manglende overholdelse af

betingelserne for støtte, herunder reglerne om krydsoverens-

stemmelse. Bemyndigelserne er bl.a. udnyttet til at fastsætte

bestemmelser om sanktion og bortfald af støtte i bekendt-

gørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direkte støtte til land-

brugere efter grundbetalingsordningen m.v., og om bortfald

af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud i bekendtgørelse nr.

1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale

aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet

og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020.

Administrative foranstaltninger og sanktioner er i vidt om-

fang reguleret i afdeling III, afsnit V og VI i den horisontale

forordning, Europa-Kommissionens delegerede forordning

(EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 (sanktionsforordnin-

gen) og Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014. Hertil kommer svigsfor-

ordningen.

Af forordningsgrundlaget fremgår bl.a., at administrative

foranstaltninger og sanktioner skal sikre en effektiv beskyt-

telse af Den Europæiske Unions finansielle interesser. For

krydsoverensstemmelse fremgår det bl.a., at en overtrædelse

skal bedømmes ud fra, hvor omfattende, alvorlig, varig og

hyppig den er. Støttemodtageren kan helt udelukkes fra at

søge om støtte i det følgende kalenderår, hvis overtrædelsen

er forsætlig og meget alvorlig, omfattende, varig eller hyp-

pig.

Efter reglerne for andre støtteordninger bliver reduktion

og sanktion fastsat på baggrund af en procentuel bereg-

ning. Det vil typisk bestå i forskellen mellem godkendt

eller fastslået areal og ansøgt areal, jf. f.eks. artikel 19 i

sanktionsforordningen.

Afgørelser vedrørende sanktioner under den Fælles Land-

brugspolitik har således hidtil primært været truffet direkte i

henhold til EU-regler.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 4 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.1.3 neden-

for.

3.8.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det følger af afsnit IV i den nye horisontale forordning,

at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktion og

tilbagebetaling for at imødegå overtrædelse af støttebetin-

gelser og konditionalitetskrav. Sanktionerne skal være effek-

tive og virke afskrækkende. Det er derfor Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der skal væ-

re bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fastsætte

regler herom. Ligeledes følger det af den nye horisontale

forordning, at der skal fastsættes regler om administrative

foranstaltninger. Ved administrative foranstaltninger forstås i

denne sammenhæng tilbagekaldelse af en uberettiget opnået

fordel eller reduktion af den ansøgte støtte til det faktisk

berettigede.

Udover at sanktionerne skal være effektive og virke af-

skrækkende, gælder det, at de skal stå i et rimeligt forhold

til overtrædelsen i overensstemmelse med EU-retten eller, i

mangel heraf, med national lovgivning, og om nødvendigt

medføre anlæggelse af søgsmål. Medlemsstaterne skal altså

sikre, at sanktionerne står i et rimeligt forhold og gradueres

efter, hvor alvorlig og omfattende den konstaterede mang-

lende overholdelse er, hvor længe den varer, og hvor hyppigt

den forekommer - også kendt som AOVG (alvor, omfang,

varighed og gentagelse). Det følger af rimelighedsvurderin-

gen, at administrative sanktioner aldrig kan medføre, at der

stilles krav om tilbagebetaling af et beløb, der overstiger den

samlede støtte i et givent støtteår, hvorfor bemyndigelsen

i loven ikke kan anvendes til at fastsætte regler, der vil

have en sådan virkning. Der kan dog være tilfælde, hvor en

ansøger kan udelukkes fra støtte i senere år, eller hvor der

vil ske modregning i fremtidig støtte.

Den største forskel fra de tidligere gældende regler om

sanktioner er, at det efter den nye horisontale forordning

vil være op til medlemsstaterne at fastsætte de nærmere

regler om sanktioner. Hidtil har området været næsten fuldt

ud harmoniseret, hvor medlemsstaterne primært har anvendt

forordningerne direkte ved anvendelse af sanktioner. Med de

nye regler vil der ikke være samme grad af harmonisering

om end, der dog stadig er områder, hvor rammerne for sank-

tionsbestemmelserne er meget snævre i forordningsgrundla-

get, eller hvor der er fastsat materielle bestemmelser direkte

i forordningerne.

Der lægges fra EU�½s side op til, at medlemsstaterne ikke

fraviger væsentligt fra de eksisterende sanktionssystemer, da

sanktionssystemets overordnede formål er uændret. Herudo-

ver skal kontrol- og sanktionssystemet årligt attesteres af

certificeringsorganet.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Det er derfor også hensigten, at den foreslåede bemyndi-

gelse i store træk vil blive brugt til at videreføre de nuvæ-

rende sanktionssystemer, idet der også vil være mulighed for

en øget harmonisering mellem de forskellige støtteordninger

i og med, at forordningsgrundlaget herfor nu i store træk

er det samme. Der kan f.eks. fastsættes generelle regler på

tværs af støtteordninger om, at den ansøgte støtte vil blive

nedsat i tilfælde, hvor en ansøger ikke rettidigt har anmodet

om udbetaling, eller hvor de grundlæggende betingelser for

at være omfattet af ordningen og for at modtage støtte ikke

er opfyldt.

Herudover vil der være mulighed for at graduere sanktio-

nens størrelse efter graden af kontrol, så sanktionerne er

mere lempelige, hvis der er en høj grad af kontrol.

3.8.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeris og ministeren for landdistrikters bemyndi-

gelse i § 4 til at fastsætte regler om administrative foranstalt-

ninger og sanktioner, som blev vedtaget ved den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingsti-

dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og

som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder

anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i lovforslagets § 4, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-

ter for ordninger omfattet af de forordninger om forhold,

der er omfattet af denne lov, kan fastsætte regler om admi-

nistrative foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af

regler eller undladelse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i

denne lov, i regler fastsat i medfør af denne lov eller i regler

fastsat i forordninger om forhold, der er omfattet af denne

lov. Der kan fastsættes regler om reduktion af støtte til det

retmæssige beløb, suspension af støtte, nedsættelse af støtte

i form af en sanktion med et beløb udover reduktionen, bort-

fald af støtte, hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget

udbetalt støtte, hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med

et beløb, der overstiger den uberettigede udbetalte støtte

samt hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i

senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen eller

undladelsen fandt sted.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at mini-

strene kan fastsætte regler om, at den ansøgte støtte bliver

reduceret, hvis ansøgeren ikke overholder betingelser for

støtte eller reglerne om konditionalitet. Der vil kunne fast-

sættes regler om, at støtten bliver nedsat med et beløb, der

overstiger det beløb, som reduktionen vil udgøre i form af

en sanktion. Bestemmelsen giver også mulighed for at fast-

sætte regler om, at støtten helt bortfalder, og at en ansøger

skal tilbagebetale udbetalt støtte, herunder tilbagebetale et

beløb, der overstiger det uberettiget oppebårne beløb. Der

vil kunne fastsættes regler om, at en ansøger udelukkes helt

eller delvist fra at søge om støtte i senere perioder end den,

hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt sted, eller mod-

regning i fremtidig støtte. Der vil dog ikke kunne fastsættes

regler, der medfører, at en ansøger skal tilbagebetale mere

end 100 pct. af den ansøgte støtte i et givent støtteår.

Bestemmelsen vil kunne anvendes til at supplere de for-

ordningsmæssige krav om administrative foranstaltninger og

sanktioner, herunder kravet om, at sanktionerne skal gradue-

res efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig over-

trædelsen eller den manglende overholdelse er. Endvidere

skal sanktionerne være proportionale, idet de skal stå i et

rimeligt forhold til overtrædelsen.

3.8.2. Håndhævelse af servitutter

3.8.2.1. Gældende ret

Efter landdistriktsfondsloven er der etableret støtteordnin-

ger, der i visse tilfælde gør brug af tinglyste servitutetter

som en betingelse for, at tilsagnshaver kan opnå et tilsagn

om tilskud.

I medfør af § 2, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren

for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive om-

råder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingelser

for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af

støtte m.v. I den forbindelse kan der som betingelse for til-

skuddet fastsættes regler om tinglysning af servitutter. Servi-

tutterne kan indeholde krav om opretholdelse af en særlig

driftsform på arealerne. Formålet med servitutterne er bl.a.

at sikre en permanent arealtilstand af hensyn til klima, natur

eller miljø. Et eksempel herpå er lavbundsordningen, som er

hjemlet i bekendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om til-

skud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter 2022. Her

stilles der bl.a. krav om, at arealerne permanent skal henlig-

ge som lavbundsområder og fastholdes som græs- eller na-

turarealer med naturlig vandstand i overensstemmelse med

tilsagnet om støtte. Disse betingelser er tinglyst som en ser-

vitut på samtlige ejendomme med arealer inden for projekta-

realet. Landbrugsstyrelsen er anført som påtaleberettiget i de

servitutter, der tinglyses i medfør af landdistriktsfondsloven.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 4 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.2.3 neden-

for.

3.8.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Håndhævelse af servitutter er efter Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeris opfattelse central for at understøt-

te, at formålet med støtteordninger kan opfyldes gennem

bl.a. opretholdelse af den ønskede arealtilstand.

Håndhævelse af de betingelser for støtte, som indgår i

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

servitutterne, kan i første omgang ske gennem anvendelse af

sanktioner i henhold til de tilskudsbekendtgørelser, som de

pågældende projekter er omfattet af. Dette lader sig dog ikke

gøre i situationer, hvor en støttemodtager har overdraget

det pågældende areal til en tredjemand efter opretholdelses-

perioden, hvor støttemodtageren ikke længere er bundet af

betingelserne i støtteordningen, og hvor tredjemand heref-

ter overtræder servitutten. Eftersom den nye ejer af arealet

ikke er støttemodtager, er vedkommende ikke omfattet af

forpligtelserne i de pågældende tilskudsbekendtgørelser og

kan ikke pålægges sanktioner. Straffebestemmelsen i landdi-

striktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, retter sig alene mod

støttemodtagere og parter, der er omfattet af afgørelser,

hvorfor bestemmelsen ikke kan bringes i anvendelse over

for tredjemand.

Selvom opretholdelse af arealtilstanden fastlagt i servitut-

ter også kan håndhæves gennem anlæg af civilt søgsmål

med påstand om, at servituttens bestemmelser skal overhol-

des, vurderes denne mulighed at være utilstrækkelig til at

sikre en enkel og effektiv håndhævelse af servitutter. I denne

vurdering er det indgået, at der kan være behov for hurtigt

at kunne stoppe en overtrædelse og eventuelt genoprette et

areal til dets tilstand før overtrædelsen. En overtrædelse vil

ikke i alle tilfælde kunne stoppes, inden en civil retssag kan

anlægges og gennemføres.

Der er derfor behov for at skabe hjemmel til en effektiv

håndhævelse af servitutovertrædelser.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer

i den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt at følge

fortilfældet i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1392 af 4. oktober 2022.

I medfør af naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3,

kan miljøministeren yde lån og tilskud til kommuner, almen-

nyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private

ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af natu-

rområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet.

Tilskuddet efter naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3,

kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om naturbevaring,

naturgenopretning og offentlighedens adgang, jf. § 55, stk.

3. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendommen i form af

servitutter.

Med hjemlen i naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 5, kan

miljøministeren fastsætte nærmere regler for administratio-

nen af tilskudsordninger, herunder fastsætte regler om med-

delelse af påbud eller forbud med henblik på at sikre over-

holdelsen af servitutter med mulighed for strafsanktionering.

Der foreligger således fortilfælde for lovgivning, som gør

det muligt at strafsanktionere overtrædelser af servitutter

herunder servitutter, som kan henføres til tilsagn om tilskud

på betingelse af accept af vilkår eller begrænsninger på et

areal.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris op-

fattelse, at en lignende løsning til håndhævelse af servitutter

bør gennemføres med nærværende lovforslag.

3.8.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeris bemyndigelse i § 5 til at fastsætte regler

om vilkår om tinglysning af servitutter som betingelse for

tilsagn om støtte, der blev vedtaget ved den hastebehandlede

lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som

følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i lovforslagets § 5, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at

støtte efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov betinges af, at eventuelle forpligtelser for ejendommens

ejer vedrørende klima, natur og miljø sikres i en tinglyst

servitut. Bestemmelsen foreslås med henblik på at undgå

tvivl om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

som betingelse for tilsagn om støtte omfattet af lovforslaget

kan fastsætte som vilkår, at der tinglyses en servitut på ejen-

dommen.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, som led

i en støtteordning, at sikre en permanent begrænsning i

arealanvendelsen via tinglysning af en servitut på ejendom-

men. Begrænsningerne skal være relevante i forhold til for-

målet med støtten og vil således knytte sig til de betingelser

for støtte i ordninger, der fastsættes i medfør af lovforsla-

gets øvrige regler. Dette kan eksempelvis være krav om,

at arealer permanent skal henligge som vådområde eller lav-

bundsområde og ikke må omlægges, tilføres gødning eller

pesticider.

Med § 14, stk. 1, foreslås, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan meddele de forbud og påbud, der

er nødvendige for overholdelse af denne lov eller af regler

fastsat i medfør af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse giver myndigheden en mu-

lighed for at håndhæve servitutbestemmelser, der er pålagt

som en betingelse for et tilskud.

Med § 14, stk. 2, foreslås endvidere, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de forbud og

påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelser

fastsat i en tinglyst servitut for ejendommens ejer efter reg-

ler fastsat i medfør af § 5 og landdistriktsfondsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.

Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, giver mulighed

for at anvende forbud og påbud for at sikre overholdelse af

servitutter, som er fastlagt i medfør af tidligere gældende

ordninger, der fortsat er virksomme.

Den foreslåede bestemmelse giver myndigheden en mu-

lighed for at håndhæve servitutbestemmelser. En servituto-

vertrædelse er således et ulovligt forhold, hvis den foreslåe-

de bestemmelse om forbud og påbud er anvendt.

De foreslåede bestemmelser om forbud og påbud supple-

res med en hjemmel til at strafsanktionere overtrædelser

af eller undladelse af at efterkomme meddelte forbud eller

påbud, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

3.8.3. Straffebestemmelser

3.8.3.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., straffes

med bøde den, der til brug for afgørelser om støtte efter

loven giver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-

tier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, medmin-

dre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det

samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er

fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå, jf.

lovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Efter landbrugsstøttelovens § 23,

stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde den, der i øvrigt undlader at

give oplysninger, der er afkrævet den pågældende i henhold

til landbrugsstøtteloven eller de i medfør heraf fastsatte reg-

ler. Det samme gælder efter § 23, stk. 2, 2. pkt., den, som

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne

forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig

straffelov. Med bøde straffes efter landbrugsstøttelovens §

23, stk. 3, desuden den, der overtræder lovens § 4, stk. 3,

sidste pkt., § 4, stk. 6, eller § 10, stk. 4, sidste pkt.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal

virksomheders indehavere og de i virksomhederne beskæf-

tigede personer i forbindelse med kontrol udført som led

i administrationen af de forordninger, der er nævnt i land-

brugsstøttelovens § 1, yde den fornødne vejledning og hjælp

ved myndighedernes kontrol og skal på begæring af de kon-

trollerende myndigheder udlevere eller indsende materiale

til de kontrollerende myndigheder.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 6, skal den, der mod-

tager ydelser, eller som skal betale afgifter i henhold til

de forordninger, der er nævnt i lovens § 1, opbevare de

materialer, som myndighederne efter § 4, stk. 3, 2. pkt.,

er berettiget til at efterse, f.eks. forretningsbøger og øvrigt

regnskabsmateriale, i mindst fem år regnet fra udløbet af det

år, hvori ydelsen er modtaget, eller afgiften er betalt.

Landbrugsstøttelovens § 10, stk. 4, sidste pkt., vedrører

den kontrol, som de kontrollerende myndigheder kan udføre

hos virksomheder eller organisationer, der skal betale pro-

duktions- og promilleafgifter. Efter denne bestemmelse skal

de virksomheder eller organisationer, der skal betale produk-

tions- og promilleafgifter, yde den fornødne vejledning og

hjælp i forbindelse med kontrol samt på begæring af de

kontrollerende myndigheder udlevere eller indsende materi-

ale som f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale

herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,

til de kontrollerende myndigheder.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lov-

givning, straffes efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1,

nr. 1, med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgø-

relser, der træffes i henhold til landdistriktsfondsloven eller

de i medfør heraf fastsatte regler.

Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der

er fastsat i en sådan afgørelse, jf. landdistriktsfondslovens

§ 12, stk. 1, nr. 2. Med bøde straffes den, der undlader

at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den

pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller de

i medfør heraf fastsatte regler, jf. landdistriktsfondslovens

§ 12, stk. 1, nr. 3. Med bøde straffes også den, der afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-

ger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold

til loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. landdistrikts-

fondslovens § 12, stk. 1, nr. 4. Det følger af landdistrikts-

fondslovens § 12, stk. 1, nr. 5 og 6, at den, der undlader

at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v.

efter lovens § 9, stk. 1, og den, der undlader at udlevere eller

indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand

efter § 9, stk. 2, straffes med bøde, medmindre strengere

straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde

den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes

efter bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller regler udstedt

i medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud. Efter § 65, stk. 1,

nr. 4, straffes den, der tilsidesætter vilkår, der er knyttet til

en afgørelse efter bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller

vilkår, der er knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler,

der er udstedt i medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud.

Efter landbrugsstøttelovens § 27, landdistriktsfondslovens

§ 12, stk. 2, og skovlovens § 66 kan der pålægges selskaber

m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-

lovens 5. kapitel.

Det følger af straffelovens § 289 a, stk. 1, at den, der

til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af

told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling

af tilskud eller støtte fra danske myndigheder eller De Euro-

pæiske Fællesskabers institutioner eller andre fællesskabs-

organer giver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-

ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til

at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at

opnå uberettiget udbetaling til sig selv eller andre straffes

med bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder.

Det følger endvidere af straffelovens § 289 a, stk. 2, at

på samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en

lovligt opnået fordel med hensyn til betalinger som nævnt i

stk. 1, og den, der uretmæssigt anvender udbetalinger som

nævnt i stk. 1 til andre formål end dem, de oprindelig var

bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til

privat brug.

Efter straffelovens § 289 a, stk. 3, finder bestemmelserne i

§ 289 a, stk. 1 og 2, kun anvendelse, hvor anden lovgivning

ikke indeholder en tilsvarende regulering.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 1, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.3.3 neden-

for.

3.8.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Den nye horisontale forordning og finansforordningen

fastsætter en række krav til medlemsstaterne i forbindelse

med gennemførelsen af støtte finansieret af EGFL og EL-

FUL.

Medlemsstaterne skal i medfør af bl.a. artikel 59 i den

nye horisontale forordning træffe alle nødvendige foranstalt-

ninger, herunder lovgivningsmæssige og administrative for-

anstaltninger, for at beskytte Den Europæiske Unions finan-

sielle interesser. Medlemsstaterne skal pålægge sanktioner,

som er effektive, virker afskrækkende, og som står i et

rimeligt forhold til overtrædelsen, og skal om nødvendigt

anlægge retssag.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at det fortsat skal være muligt for ministrene at fastsætte

straffebestemmelser, som sammen med de administrative

foranstaltninger og sanktioner, som ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fast-

sætte regler om i medfør af lovforslagets § 4, skal bidrage

til, at ministrene kan leve op til de nævnte EU-krav om

sanktioner.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at det af kontrolmæssige hensyn vil være hensigtsmæssigt at

strafsanktionere afgivelse af urigtige eller vildledende oplys-

ninger eller fortielse af oplysninger, undladelse af at opfyl-

de erklærings-, underretnings- eller indberetningspligten og

manglende bistand i forbindelse med myndighedernes kon-

trol. Ministeriet vurderer endvidere, at det af kontrolmæssi-

ge hensyn vil være hensigtsmæssigt at strafsanktionere und-

ladelse af at efterkomme et påbud eller overtrædelse af et

forbud efter lovforslagets § 14. Ydermere er det ministeriets

vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at straffe den, der

handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse.

Muligheden for at fastsætte straf for forsøg har ikke været

udnyttet for de ordninger omfattet af landbrugsstøtteloven,

der nu videreføres med forordningen om støtte til strategiske

planer. Det foreslås derfor, at muligheden for at fastsætte

straf for forsøg på overtrædelse af bestemmelserne ikke vi-

dereføres. Bestemmelsen kommer herved også til at svare til

lignende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeris område.

3.8.3.3. Den foreslåede ordning

3.8.3.3.1. Straf

Det foreslås at videreføre strafbestemmelsen i § 28, stk.

1, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590

af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol-

nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for

perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i lovforslagets § 28, stk. 1, at strafpå-

lægge nærmere opregnede overtrædelser af denne lov med

bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289 a.

Visse overtrædelser af dette lovforslags bestemmelser el-

ler regler fastsat i medfør heraf vil samtidig kunne udgøre

en overtrædelse af straffelovens § 289 a. På den baggrund

er det i lovforslaget anført, at det er bestemmelserne i loven,

der finder anvendelse, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 289 a.

Den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 1, sikrer, at straf-

felovens § 289 a kan finde anvendelse i forhold til grovere

overtrædelser i relevant omfang af de nævnte bestemmelser

i den foreslåede § 28, stk. 1, for så vidt angår afgivelse af

urigtige eller vildledende oplysninger, herunder undladelse

af at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens

afgørelse. Dokumentfalsk vil typisk medføre, at der skal

tages stilling til, om bødestraf i henhold til § 28, stk. 1,

eller strengere straf i henhold til straffelovens § 289 a skal

finde anvendelse. Det bemærkes, at det i så fald vil bero på

domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde af sagens kon-

krete omstændigheder, om et strafbart forhold skal henføres

under straffelovens bestemmelse, og om straffelovens høje-

re strafferamme dermed kan tages i brug. Forhold, der vil

kunne inddrages i denne vurdering, er eksempelvis overtræ-

delsens omfang, varigheden af overtrædelsen og størrelsen

på berigelsen, der er opnået gennem afgivelse af urigtige

eller vildledende oplysninger.

Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 1, at den, der afgiver urigti-

ge eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af

betydning for afgørelser, der træffes i henhold til dette lov-

forslag, regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold

til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af denne lov, straffes med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en videreførelse

af gældende ret, idet der i modsætning til landdistriktsfonds-

loven og skovloven dog også henvises til afgørelser, der

træffes i henhold til de af Den Europæiske Unions forord-

ninger, der er omfattet af loven. Der er herudover ikke tilsig-

tet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Endvidere foreslås det i § 28, stk. 1, nr. 2, at den, der

handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der

træffes i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af

denne lov, straffes med bøde.

Der er desuden i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3-10,

en række straffebestemmelser, der knytter sig til lovens an-

vendelsesområde, herunder bestemmelser om underretnings-

pligt og bistand ved kontrol.

I lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3, foreslås det således at

straffe den, der undlader at afgive den erklæring, som den

pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 8, stk. 1.

Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 4, at straffe den, der undla-

der at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2.

I § 28, stk. 1, nr. 5, foreslås at straffe den, der undlader

at afgive oplysninger, som den pågældende har pligt til at

afgive efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 1.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Det foreslås endvidere i § 28, stk. 1, nr. 6, at straffe den,

der undtager at opfylde en indberetningspligt efter regler

fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Endvidere foreslås i § 28, stk. 1, nr. 7, at straffe den, der

overtræder et forbud meddelt efter § 14.

I § 28, stk. 1, nr. 8, foreslås at straffe den, der undlader at

efterkomme påbud meddelt efter § 14.

Det foreslås i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 9, at straffe

den, der undlader at give alle oplysninger eller yde kontrol-

myndigheden bistand efter § 15.

Endelig foreslås det i § 28, stk. 1, nr. 10, at straffe den, der

undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk.

3.8.3.3.2. Vejledende bødeniveauer for de enkelte katego-

rier af visse strafbare forhold

Ved udmåling af bøder efter den foreslåede § 28 finder de

almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel

10 anvendelse. Der vil således bl.a. skulle lægges vægt på

lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gernings-

manden, jf. straffelovens § 80, stk. 1.

I det følgende fastsættes et vejledende bødeniveau for vis-

se overtrædelser af de foreslåede bestemmelser i § 28. Bø-

dernes fastsættelse vil fortsat bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne bødeniveau

vil kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis

der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10. Bødefastsættelsen bør afspejle karakteren

af overtrædelsen, beskyttelseshensynet bag den overtrådte

bestemmelse og den eventuelle økonomiske gevinst eller

besparelse, der er opnået.

Gennemgangen af kategorier af strafbare forhold i det

følgende er ikke udtømmende.

Gennemgangen omfatter som udgangspunkt sager, hvor

overtrædelsen er begået én gang, og hvor den pågældende

ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Niveauet

bør skærpes efter nedenstående principper, såfremt der er

tale om flere overtrædelser til samtidig pådømmelse, og/el-

ler såfremt den pågældende tidligere er straffet for ligeartet

kriminalitet.

Ved overtrædelse af forskellige straffebestemmelser

samtidig er udgangspunktet, at bødeniveauet fastsættes ud

fra dansk rets almindelige principper for bødeudmåling. Ek-

sempelvis vil afgivelse af urigtige oplysninger og samtidig

undladelse af at give kontrolmyndigheden adgang som ud-

gangspunkt kunne straffes efter både § 28, stk. 1, nr. 1, og

§ 28, stk. 1, nr. 10. For en mellemstor virksomhed vil nor-

malbøden således være 60.000 kr. for afgivelse af urigtige

oplysninger og 20.000 kr. for undladelse af at give kontrol-

myndigheden adgang, svarende til en samlet bøde på 80.000

kr.

Skærpelsen af bødeniveauet vil følge systematikken ne-

denfor i tilfælde af yderligere gentagelser.

Skema – normalbøder og skærpelse af bødeniveauer

Små og mindre virksomhe- Mellemstore

der (1-9 ansatte)

(10-49 ansatte)

Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 7-8

1. gangstilfælde

30.000 kr.

2. gangstilfælde

60.000 kr.

3. gangstilfælde

90.000 kr.

Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 3-6 og nr. 9-10

1. gangstilfælde

10.000 kr.

2. gangstilfælde

20.000 kr.

3. gangstilfælde

30.000 kr.

60.000 kr.

120.000 kr.

180.000 kr.

20.000 kr.

40.000 kr.

60.000 kr.

virksomheder Store virksomheder (50 ansatte

eller derover)

90.000 kr.

180.000 kr.

270.000 kr.

30.000 kr.

60.000 kr.

90.000 kr.

Det er overtrædelsestidspunktet, der er afgørende for vur-

deringen af antallet af medarbejdere i virksomheden. Antal-

let af medarbejdere, f.eks. heltidsansatte og deltidsansatte,

som tælles med i opgørelsen, beregnes ud fra antal års-

værk. Et årsværk udgør 1924 timer pr. år, svarende til en

fuldtidsansat.

Efter lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, straffes afgivelse

af urigtige eller vildledende oplysninger m.v. For forsætlig

afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger er det Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at

der kan være tale om en grovere overtrædelse sammenlignet

med, hvis den pågældende undlader at afgive nødvendige

oplysninger. Normalbøden i sådanne sager bør derfor som

udgangspunkt være højere end for overtrædelse af andre be-

stemmelser. Normalbøden for disse overtrædelser bør derfor

fastsættes til 30.000 kr.

Lovforslaget strafpålægger i § 28, stk. 1, nr. 2, overtrædel-

se af vilkår i afgørelser truffet i henhold til loven, regler ud-

stedt i medfør heraf eller i henhold til Den Europæiske Uni-

ons forordninger omfattet af loven. Derudover strafpålægges

overtrædelse af forbud og undladelse af at efterkomme på-

bud, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8. Baggrunden

for reglerne er, at overholdelse af vilkår og meddelte forbud

samt efterlevelse af påbud er central for at sikre, at reglerne

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

på området overholdes. På den baggrund bør manglende

overholdelse og efterkommelse som udgangspunkt medføre

en normalbøde i størrelsesordenen 30.000 kr. i lighed med

normalbøden for tilsvarende overtrædelser af regler på føde-

vareområdet.

Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3-6, strafpålægger manglen-

de overholdelse af lovforslagets oplysnings-, underretnings-

og indberetningspligter m.v. Reglerne skal medvirke til, at

der kan føres den fornødne kontrol med landbrugsvirksom-

hederne, og på den baggrund bør normalbøden for overtræ-

delse af disse regler fastsættes til 10.000 kr.

Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 9 og 10, strafpålægger

manglende overholdelse af regler om virksomhedernes sam-

arbejde med myndighederne. Da myndighederne ikke har

mulighed for at føre effektiv kontrol, hvis virksomhederne

ikke samarbejder, bør normalbøden for overtrædelse af disse

regler fastsættes til 10.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-

stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne

fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-

digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-

sættelse i straffelovens kapitel 10.

3.8.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsatte be-

stemmelser og bestemmelser fastsat af Den Europæiske

Union i forordninger

3.8.4.1. Gældende ret

Ifølge landbrugsstøttelovens § 24 kan ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri i regler, der fastsættes i medfør af

landbrugsstøtteloven, fastsætte straf af bøde for overtrædel-

se af bestemmelser i reglerne.

I medfør af skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er

udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne eller for overtrædelse af be-

stemmelser i forordninger om forhold omfattet af loven, jf. §

46, stk. 3.

Bestemmelsen i landbrugsstøtteloven er bl.a. anvendt i be-

kendtgørelse nr. 989 af 26. juni 2020 om import af hampefrø

og rå hamp. Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at

der straffes med bøde, hvis visse regler i bekendtgørelsen

overtrædes.

Landdistriktsfondsloven indeholder ikke en tilsvarende

bemyndigelse til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse

af de regler, der fastsættes i medfør af loven, eller som

fremgår af forordningernes regler.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 2 og 3, i lov

om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.4.3 neden-

for.

3.8.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at bemyndigelsen i landbrugsstøtteloven og skov-

loven til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmel-

ser i regler fastsat i medfør af loven, bør videreføres.

I lyset af at det nye forordningsgrundlag i højere grad

end tidligere overlader det til medlemsstaterne at regulere

støttemodtagerens forhold i national ret, herunder ved at

iværksætte effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge

retssag i den forbindelse, findes det hensigtsmæssigt, at ord-

ningen videreføres og udvides i forhold til retstilstanden

før den 1. januar 2023, så den vil omfatte hele lovforsla-

gets anvendelsesområde. Det findes også hensigtsmæssigt,

at ordningen udvides til også at omfatte ministeren for land-

distrikters område.

Herved sikres det, at de regler, som ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter fast-

sætter for gennemførelsen af Den Europæiske Unions for-

ordninger om forhold, der er omfattet af lovforslaget, og for

støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter,

som er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, kan håndhæves

effektivt og om nødvendigt gennem strafferetlige sanktioner,

hvis administrative sanktioner ikke er tilstrækkelige eller

ikke kan anvendes effektivt. Der lægges således ikke op til,

at bøder skal anvendes i sammenhæng med administrative

sanktioner for samme forhold men alene anvendes, hvor

administrative sanktioner ikke er effektive eller anvendeli-

ge. Administrative sanktioner kan dog fortsat suppleres af

bøde som følge af anden lovgivning, jf. i denne sammen-

hæng U2009. 1036H, hvor Højesteret udtalte, at det fulgte af

reglerne om støtte til landbrug, at landbrugsstøtten var ble-

vet ydet på en række nærmere angivne betingelser. Pligten

til at tilbagebetale en del af støtten var en civilretlig følge

af, at landbrugeren ved sin overtrædelse af bestemmelserne

om mærkning m.v. ikke havde overholdt betingelserne for

at modtage fuld landbrugsstøtte. Uanset at størrelsen af det

beløb, hvormed landbrugsstøtten var blevet nedsat, var fast-

sat ud fra en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang og

varighed, kunne nedsættelsen af støtten derfor ikke anses

som eller sidestilles med en strafferetlig sanktion. Dermed

var det ikke i strid med princippet om dobbeltstraf (ne bis in

idem), at landbrugeren også blev forelagt en bøde.

Desuden finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri det hensigtsmæssigt, at der kan straffes med bøde

for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske

Union, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde,

på tilsvarende måde som efter skovloven. Ministeriet finder,

at en sådan ordning bør omfatte hele lovforslagets anvendel-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

sesområde og dermed også både ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikters område.

3.8.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeris og ministeren for landdistrikters bemyndi-

gelser i § 28, stk. 2 og 3, til at fastsætte regler om straf

for overtrædelse af administrativt fastsatte bestemmelser og

bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union i forordnin-

ger, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr.

1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23

(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af

solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse

for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås således i § 28, stk. 2, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om

straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af

denne lov svarende til bestemmelsen i landbrugsstøttelovens

§ 24.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de be-

kendtgørelser, der udstedes i medfør af lovens bemyndigel-

sesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om bødestraf

for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne.

Det foreslås desuden i § 28, stk. 3, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om

straf af bøde for overtrædelse af regler i Den Europæiske

Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne

lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de be-

kendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslagets bemyn-

digelsesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om bøde-

straf for overtrædelse af bestemmelser fastsat i de forordnin-

ger, der er omfattet af § 1, stk. 1.

3.8.5. Administrative bødeforelæg

3.8.5.1. Gældende ret

Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en

overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,

kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi-

ve, at sagen kan afgøres uden retlig forfølgning, såfremt den

pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter be-

gæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde.

For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse

finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an-

klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale

sig, tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden

i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller

afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.

Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøt-

teloven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens

§ 23, stk. 1, hvorefter den, der til brug for afgørelser, der

træffes i henhold til de i lovens § 1 nævnte forordninger,

i henhold til lovens kapitel 2 i forbindelse med indbetaling

eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt

i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte reg-

ler giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med

bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig

straffelov. Det samme gælder den, der handler i strid med

vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger

herpå, jf. stk. 1.

Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er

afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de

i medfør af loven fastsatte regler, straffes med bøde. Det

samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er

forskyldt efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 2.

Den, der overtræder landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3,

sidste pkt., § 4, stk. 6, eller § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes

med bøde. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste

pkt., skal virksomheders indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer i forbindelse med kontrol udført som

led i administrationen af de forordninger, der er nævnt i

landbrugsstøttelovens § 1, yde den fornødne vejledning og

hjælp ved myndighedernes kontrol og skal på begæring af

de kontrollerende myndigheder udlevere eller indsende ma-

teriale til de kontrollerende myndigheder.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 6, skal den, der mod-

tager ydelser, eller som skal betale afgifter i henhold til

de forordninger, der er nævnt i lovens § 1, opbevare de

materialer, som myndighederne efter § 4, stk. 3, 2. pkt.,

er berettiget til at efterse, f.eks. forretningsbøger og øvrigt

regnskabsmateriale, i mindst fem år regnet fra udløbet af det

år, hvori ydelsen er modtaget, eller afgiften er betalt.

Landbrugsstøttelovens § 10, stk. 4, sidste pkt., vedrører

den kontrol, som de kontrollerende myndigheder kan udføre

hos virksomheder eller organisationer, der skal betale pro-

duktions- og promilleafgifter. Efter denne bestemmelse skal

de virksomheder eller organisationer, der skal betale produk-

tions- og promilleafgifter, yde den fornødne vejledning og

hjælp i forbindelse med kontrol samt på begæring af de kon-

trollerende myndigheder udlevere eller indsende materiale,

som f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale,

herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,

til de kontrollerende myndigheder.

Det samme gælder den, der overtræder bestemmelser om

tavshedspligt i de i landbrugsstøttelovens § 1, nr. 4, nævnte

forordninger, medmindre højere straf er forskyldt efter bor-

gerlig straffelov, jf. § 23, stk. 3.

Den, der udfører eller indfører varer i strid med et udfør-

sels- eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt i

medfør af de i § 1 nævnte forordninger eller uden at være i

besiddelse af en tilladelse, som kræves efter disse forordnin-

ger, eller som forsøger herpå, straffes med bøde, jf. § 23, stk.

Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde, jf.

§ 23, stk. 5.

Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en

overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,

kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi-

ve, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt

den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-

klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der

efter begæring kan forlænges, at betale en i bødeforelægget

angivet bøde.

For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse

finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an-

klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale

sig, tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden

i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller

afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.

Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøt-

teloven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens §

23.

Muligheden for at afslutte en sag med vedtagelse af et

administrativt bødeforelæg efter landbrugsstøttelovens § 29,

stk. 1, anvendes i forbindelse med overtrædelse af kvalitets-

og handelsnormer fastsat i Den Europæiske Unions forord-

ninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer,

jf. landbrugsstøttelovens § 23, stk. 5. Kvalitets- og handels-

normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse,

modenhed og mærkning. Det er Fødevarestyrelsen, der med-

deler sådanne bødeforelæg. Bødestørrelsen i disse bødefore-

læg er baseret på de normalbødestørrelser, som er fastlagt i

lovbemærkningerne til fødevareloven. De nuværende vejle-

dende normalbødestørrelser på fødevarelovens område blev

fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december 2006, jf. Folke-

tingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. De særligt i denne

sammenhæng relevante forhold er overtrædelse af regler om

varestandarder, handelsnormer, kvalitetsmæssige krav m.v.

samt manglende, urigtig eller utilstrækkelig mærkning m.v.,

hvor normalbøden i disse tilfælde er fastsat til 10.000 kr.

Der er tillige fastsat en normalbøde på 20.000 kr. for mang-

lende efterkommelse af påbud eller forbud, da disse har

karakter af at være forsætlige overtrædelser af reglerne.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 29 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.5.3 neden-

for.

3.8.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det er efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeris vurdering hensigtsmæssigt, at relativt ukomplicerede

sager fortsat vil kunne afgøres med landbrugerens eller virk-

somhedens vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, hvis

vedkommende ønsker det.

Ministeriet finder derfor, at det bør være muligt at udstede

administrative bødeforelæg i visse sager om overtrædelser

af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler

fastsat i den Europæiske Unions forordninger om forhold,

der er omfattet af dette lovforslag, jf. § 1, stk. 1, hvorefter

landbrugsstøttelovens mulighed for at anvende administrati-

ve bødeforelæg udvides i forhold til retstilstanden før den

1. januar 2023, til at omfatte hele lovforslagets anvendelses-

område.

3.8.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeris bemyndigelse i § 29 til at fastsætte regler

om adgang til at afgøre overtrædelsessager ved et admini-

strativt bødeforelæg, som blev vedtaget ved den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingsti-

dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og

som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder

anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Den foreslåede ordning i lovforslagets § 29 medfører såle-

des, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri under

visse forudsætninger vil kunne udstede administrative bøde-

forelæg.

Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, der

sikrer, at Fødevarestyrelsen fortsat kan anvende administra-

tive bødeforelæg ved overtrædelse af kvalitets- og handels-

normer på samme måde som hidtil.

Det foreslås, at landbrugsstøttelovens nuværende ordning

for anvendelsen af administrative bødeforelæg udvides i for-

hold til retstilstanden før den 1. januar 2023, til at omfatte

hele lovforslagets anvendelsesområde.

Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anven-

delsesområde for ordningen med administrative bødefore-

læg skal ske efter forhandling med Justitsministeriet under

inddragelse af Rigsadvokaten i overvejelserne.

Udstedelse af nye bekendtgørelser, som udvider anvendel-

sesområdet for administrative bødeforelæg, vil skulle ske ef-

ter forhandling med Justitsministeriet og under inddragelse

af Rigsadvokaten.

For nærmere om administrative bødeforelæg henvises til

lovforslagets § 29 og bemærkningerne hertil.

3.9. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder

3.9.1. Gældende ret

Efter § 3, stk. 1, i lov om drift af landbrugsjorder, jf.

lovbekendtgørelse nr. 103 af 3. februar 2020 (herefter drifts-

loven) skal alle landbrugsjorder anvendes til jordbrugsmæs-

sige formål, det vil sige enten til dyrknings- eller naturfor-

mål. Anvendelse til jordbrugsmæssige formål kan ske ved

at lade jorderne ligge som lysåben natur, idet der med drifts-

lovens bestemmelser lægges større vægt på varetagelse af

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

naturværdier end tidligere bestemmelser om anvendelse af

landbrugsjorder.

Ejere eller brugere af landbrugsjorderne skal anvende dis-

se på forsvarlig jordbrugsmæssig måde, herunder ved an-

vendelse til småbiotoper og småplantninger til og med 0,5

ha, jf. lovens § 4, nr. 4. Småbiotoper og småplantninger må

dermed ikke overstige 0,5 ha. Småbiotoper er ifølge driftslo-

vens § 2, stk. 8, små arealer, der fungerer som levesteder for

vilde planter og dyr, og som i deres karakter adskiller sig fra

de omgivende landbrugsjorder.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstiden-

de 2003-04, tillæg A, L 112, som fremsat, side 3936, frem-

går, at småplantninger f.eks. kan være et hjørne af en mark,

som er upraktisk at dyrke, og hvor en småplantning kan

gavne vildtet. Småbiotoper med buske, træer, levende hegn,

vandhuller, skrænter, diger, vejrabatter og lignende anses

ligeledes for jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse

med ønsket om at få mere naturindhold i anvendelsen af

jordressourcen. Småbiotoper kan opstå ved, at arealet hen-

ligger udyrket og gror til med selvsåede buske og træer men

kan også etableres aktivt ved, at jordbrugeren selv tilsår eller

tilplanter arealet med beplantning.

Driftslovens § 5, stk. 1, indeholder desuden pligt til at hol-

de landbrugsjorder fri for opvækst af træer og buske, dels af

naturhensyn, dels af hensyn til, at arealer uden større besvær

kan tages ind til dyrkning igen. Arealer med småbiotoper,

der består af træer og buske, samt småplantninger til og med

0,5 ha er efter § 5, stk. 2, nr. 3, dog undtaget fra denne

rydningspligt.

Rydningspligten skal hindre, at udyrkede arealer skifter

varigt karakter ved tilgroning med selvsåede buske og træ-

er. Rydningspligten forbedrer naturtilstanden, fordi tilgro-

ningen kan true de lysåbne naturarealers indhold af vilde

planter og dyr. Pligten gælder dog ikke for arealer, der lov-

ligt har beplantning, det vil sige anvendes til bl.a. småbio-

toper, solitære træer og buske, småplantninger samt anden

lovlig beplantning til og med 0,5 ha.

Endelig fremgår det af driftslovens § 8, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler

om anvendelse af landbrugsjorder, jf. lovens §§ 3-7, herun-

der om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at mi-

nisteren kan fastsætte uddybende regler, uanset at §§ 3-7

umiddelbart har virkning for borgerne, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, L 112, som fremsat, side 3938. Bekendt-

gørelser efter § 8 skal udstedes i overensstemmelse med

bemærkningerne til lovens §§ 3-7. Ministeren kan fravige

reglerne i særlige tilfælde. Det gælder både §§ 3-7 og

regler fastsat ved bekendtgørelse. De omhandlede ”særlige

tilfælde” er ikke nærmere beskrevet eller eksemplificeret i

bemærkningerne til bestemmelsen.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1236 af

24. november 2017 om jordressourcens anvendelse til dyrk-

ning og natur. Heri er der i § 6 gjort forskellige undtagelser

fra rydningspligten ifølge lovens § 5, stk. 2. Det er bl.a.

bestemt i stk. 1, nr. 5, at arealer med småbiotoper, der består

af træer og buske, samt småplantninger kan udgøre over

0,5 ha, hvis etableringen heraf sker i henhold til et meddelt

tilsagn, der fastsætter en arealstørrelse på over 0,5 ha. Land-

brugsstyrelsen kan ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 3, efter

ansøgning desuden fritage andre arealer for rydningspligten,

hvis overholdelsen af denne vil blive uforholdsmæssigt byr-

defuld for ejer eller bruger af arealet.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget ændringer i driftslovens

§ 4, nr. 4, § 5, stk. 2, nr. 3, og § 8 ved § 31 i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.9.3 nedenfor.

3.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-

vejelser

En af prioriteterne i den politiske aftale om grøn omstil-

ling af dansk landbrug er, at landbrugsproduktionen i hø-

jere grad skal ske under hensyntagen til natur og biodiver-

sitet. Dette søges bl.a. opnået ved, at der skal være øget

mulighed for at etablere småbiotoper m.v. på landbrugsjor-

der til gavn for biodiversiteten, herunder for at sikre flere

levesteder for dyr og planter i landbrugslandskabet i forhold

til i dag.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at navnlig driftslovens § 4, nr. 4, og § 5, stk. 1,

vanskeliggør en øget udlægning af landbrugsjorderne til na-

tur, da bestemmelserne indebærer, at småbiotoper, der består

af træer og buske, og småplantninger ikke må overstige 0,5

ha. Driftsloven bør derfor ændres for at lette tiltag til gavn

for natur og biodiversitet på landbrugsjorderne.

Ministeriet vurderer, at hektargrænsen i § 4, nr. 4, og §

5, stk. 1, bør hæves, så der kan etableres større områder

med småbiotoper og småplantninger, før rydningspligten

træder i kraft. Der bør dog som udgangspunkt være en øvre

hektargrænse for at undgå, at meget store udyrkede arealer

varigt skifter karakter ved tilgroning med selvsåede buske

og træer. Sådan tilgroning kan true de lysåbne naturarealers

indhold af vilde planter og dyr.

Ministeriet vurderer endeligt, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeris mulighed for at fravige loven bør udvi-

des i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023. Mini-

steriet vurderer, at bestemmelsens begrænsning til ”særlige

tilfælde” er for snæver til at muliggøre hensigten om etable-

ring af mere natur på landbrugsarealer. Der kan særligt være

behov for undtagelsesregler i de tilfælde, hvor støtten finan-

sieret af EGFL og ELFUL er betinget af krav, som bedst

opfyldes ved, at en eller flere bestemmelser i driftsloven fra-

viges. Det gælder eksempelvis forordningernes konditionali-

tetskrav om, at medlemsstaterne skal sikre, at en mindstean-

del af landbrugsjorderne ikke dyrkes, men f.eks. anvendes

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

til braklægning eller udlægges som småbiotoper. Her kan

lovens hektargrænse på 0,5 ha for småbiotoper udgøre en

unødig hindring.

3.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre de ændringer af driftslovens § 4,

nr. 4, § 5, stk. 2, nr. 3, og § 8, som blev vedtaget ved § 31 i

den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38

kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli

2023.

Det foreslås således, jf. lovforslagets § 32, nr. 1 og 2, at

den øvre grænse for størrelsen på småbiotoper og småplant-

ninger i driftslovens § 4, nr. 4, og § 5, stk. 2, nr. 3, øges

fra 0,5 til 1,0 ha. De pågældende bestemmelser foreslås af

lovtekniske årsager formelt nyaffattet, men der er reelt set

tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med enkelte æn-

dringer. Bemærkningerne til bestemmelserne forholder sig

kun til de ændringer, som blev foretaget ved den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha vil der-

med være et jordbrugsmæssigt formål og altså en forsvarlig

jordbrugsmæssig måde at anvende jorden på, selvom der

ikke dyrkes afgrøder på arealerne. Rydningspligten vil her-

efter først gælde for småbiotoper, der består af træer og

buske, og småplantninger, der overstiger 1,0 ha. Det bliver

dermed muligt at lade større områder være småbiotoper og

småplantninger.

De større småbiotoper og småplantninger vil kunne gavne

natur og biodiversitet og sikre flere levesteder for dyr og

planter i landbrugslandskabet. Samtidig vil den foreslåede

hektargrænse på 1,0 ha sikre mod, at meget store arealer va-

rigt skifter karakter ved tilgroning. Den foreslåede ændring

vil understøtte administrationen af forordningerne om støtte

finansieret af Den Europæiske Union, som giver en vis mu-

lighed for at yde støtte for arealer, hvor der ikke foretages

dyrkning.

Det foreslås desuden, jf. lovforslagets § 32, nr. 3, at be-

myndigelsen i lovens § 8 til i særlige tilfælde at fravige

reglerne i §§ 3-7 suppleres med muligheden for, at ministe-

ren kan fravige reglerne af hensyn til ejeren eller brugeren af

arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte

finansieret af EGFL eller ELFUL. Den pågældende bemyn-

digelse foreslås dog af lovtekniske årsager nyaffattet i sin

helhed.

Med forslaget vil ministerens bemyndigelse til at fravige

lovens §§ 3-7 blive udvidet i forhold til retstilstanden før

den 1. januar 2023, så fravigelse også kan ske for at smidig-

gøre ejeren eller brugeren af arealets overholdelse af forplig-

telser for arealbaseret støtte finansieret af Den Europæiske

Union. Den foreslåede nyaffattelse af § 8 vil bl.a. give mu-

lighed for at fravige rydningspligten i § 5, stk. 1. Fravigelse

herfra vil indebære, at ejeren eller brugeren af arealet ikke er

forpligtet til at holde dette fri for opvækst af træer og buske.

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne an-

vendes til at fravige rydningspligten for arealer, som ejeren

eller brugeren anvender til at opfylde forpligtelser for støtte

finansieret af EGFL eller ELFUL. Det vil bl.a. gælde for-

pligtelser til opfyldelse af forordningernes krav om, at en

mindsteandel af landbrugsjorderne anvendes til braklægning

eller udlægges som småbiotoper, hvis hektargrænsen på 1,0

ha udgør en unødig hindring i opfyldelsen heraf, og fravigel-

se vil kunne ske i overensstemmelse med bemærkningerne

til §§ 3-7. Desuden vil § 8 fortsat kunne anvendes til eksem-

pelvis at fravige lovens § 3, stk. 2, nr. 3, hvorefter haver,

der inklusive bebyggelse er under 2 ha, ikke er omfattet af

kravet om anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Større

landbrugsejendomme kan have parker, der overskrider den-

ne grænse, og ministeren kan derfor fastsætte regler om, at

bestående haver og parker fortsat kan anvendes som sådan.

3.10. Ændring af jordfordelingsloven

3.10.1. Gældende ret

Jordfordelingskommissionerne afsiger jordfordelingsken-

delser i forbindelse med gennemførelse af bl.a. projekter

vedrørende udtagning af landbrugsjorder til natur-, miljø- og

klimaformål.

Jordfordelingskommissionernes medlemmer, herunder

formand og viceformænd, udpeges for en periode på fire

år. Der er på landsplan to formandsposter og fire vicefor-

mandsposter – i alt seks hverv – fordelt på de to jordforde-

lingskommissioner, der dækker landet henholdsvis vest og

øst for Lillebælt.

Efter jordfordelingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, skal formand og vi-

ceformænd i jordfordelingskommissionerne være dommere,

der udpeges af vedkommende retspræsident.

Den nuværende udpegningsperiode er udløbet ved udgan-

gen af 2022.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget en ændring af jordforde-

lingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., ved § 35 i lov om administra-

tion af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstiden-

de 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.10.3 neden-

for.

3.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det har i nogen tid været vanskeligt at rekruttere dommere

til at varetage hvervet som formand og viceformand i jord-

fordelingskommissionerne. Aktuelt er fire ud af seks poster

besat, heraf med tre pensionerede dommere, der ikke kan

genudpeges.

Med hensyn til den kommende udpegningsperiode, der

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

starter den 1. januar 2023, er det ministeriets vurdering, at

det kun i begrænset omfang vil være muligt at besætte hver-

vene som formand og viceformænd med dommere, sådan

som den nuværende lovgivning kræver.

Hvis der ikke kan rekrutteres dommere til besættelse af

de pågældende stillinger, vil konsekvensen kunne være, at

der ikke vil være tilstrækkeligt med beslutningsdygtige jord-

fordelingskommissioner til at imødekomme efterspørgslen

på afgørelser af jordfordelingsspørgsmål. Dette kan risikere

bl.a. at påvirke udmøntningen af regeringens mål om udtag-

ning af landbrugsjord til natur-, miljø- og klimaformål, der

skal realiseres ved projekter, der beror på frivillighed, herun-

der frivillig deltagelse i jordfordelinger.

En jordfordelingskendelse afsiges på baggrund af en

jordfordelingsplan, som er forhandlet med de involverede

lodsejere, og hvoraf de aftalte ejendomsoverdragelser frem-

går. Jordfordelingskendelsen har til formål at sikre den juri-

diske berigtigelse af de aftalte ejendomsoverdragelser som

led i gennemførelsen af et arealbaseret projekt. Den er i det

væsentlige af teknisk karakter og håndterer kun i begrænset

omfang tvistigheder.

På den baggrund vurderer Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, at hvervene som formand og vicefor-

mænd forsvarligt kan varetages også af andre personer med

juridiske kvalifikationer end dommere. Ministeriet finder

dog samtidig, at varetagelsen af hvervene som formand og

næstformænd kræver juridiske kompetencer af en vis betyd-

ning.

3.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ændringen af jordfordelingslo-

vens § 2, stk. 4, 1. pkt., som blev vedtaget ved § 35 i

den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022 jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38

kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli

2023.

Den pågældende bestemmelse foreslås af lovtekniske år-

sager formelt nyaffattet, men der er reelt set tale om en

nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring. Be-

mærkningerne til bestemmelsen forholder sig kun til den

ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr.

1590 af 28. december 2022.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 35, nr. 1, at jordfordelings-

lovens § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres således, at også andre

end dommere kan udpeges til hvervene som formand og

viceformænd. Det foreslås samtidig, at formand og vicefor-

mænd skal have juridisk kandidateksamen eller tilsvaren-

de juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af

hvervet. Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at

udpegningen foretages af ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri.

Den foreslåede ordning vil svare til ordningen fastsat i be-

kendtgørelse nr. 1915 af 6. oktober 2021 om erstatnings- og

taksationskommissioner og overerstatnings- og taksations-

kommissioner til behandling af sager om erstatning og kom-

pensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv. Be-

kendtgørelsen angiver, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri udpeger formænd til disse kommissioner. Kandi-

daterne skal have en juridisk embedseksamen eller tilsvaren-

de juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af

hvervet.

I lyset af jordfordelingskommissionernes opgave vurderes

en sådan ordning ikke at give anledning til retssikkerheds-

mæssige overvejelser, herunder da formand og viceformænd

også efter den foreslåede ordning vil skulle have juridisk

kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer

af betydning for varetagelse af hvervet. Tilsvarende juridi-

ske kvalifikationer kan eksempelvis være cand.merc.jur. el-

ler en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på

tilsvarende niveau.

Der vil ved udpegningen navnlig blive lagt vægt på

ansøgerens faglige kvalifikationer inden for regulering af

fast ejendom, erstatning, formueret og offentlig ret samt

erhvervsmæssig erfaring inden for de nævnte områder.

Udpegning af dommere til jordfordelingskommissionerne

vil fortsat kunne ske under iagttagelse af reglerne i retspleje-

lovens § 47 a.

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren

for landdistrikter, hvorfor det ikke i sig selv har hverken

positive eller negative konsekvenser for opfyldelsen af FN�½s

verdensmål. Lovforslaget skaber således hovedsageligt et

retligt grundlag for etablering af forskellige støtteordninger

til landbrugere m.m.

Etableringen af visse støtteordninger forventes dog at kun-

ne bidrage positivt til opfyldelse af visse målsætninger. Til

eksempel kan nævnes, at modellen med frivillige småbioto-

per forventes at ville have en positiv biodiversitetseffekt og

dermed understøtte delmål 15.5 om at begrænse forringelse

af naturlige levesteder og stoppe tilbagegangen af biodiver-

sitet. Modellen med frivillige småbiotoper er en ny model

for støtteberettigede arealer, hvor landbrugeren får mulighed

for at undlade at udøve landbrugsaktivitet på dele af sin

landbrugsjord uden at miste landbrugsstøtte.

Kravet i forordningen om støtte til strategiske planer om,

hvordan der skal anvendes 25 pct. af den direkte støtte til

bio-ordninger, forventes ved udmøntningen i støtteordninger

at have en positiv effekt på klimaet og miljøet og derved

understøtte bl.a. delmål 13.2 om, at tiltag mod klimaforan-

dringer skal integreres i nationale politikker, strategier og

planlægning.

Etableringen af ordninger, der støtter skovrejsning og bio-

diversitetsskov, vil have en positiv effekt på delmål 15.5

om at begrænse forringelse af naturlige levesteder og stop-

pe tilbagegangen af biodiversitet samt indikator 15.2.1 om

fremskridt i forhold til bæredygtig skovforvaltning.

Etableringen af investeringsstøtteordninger rettet mod

f.eks. grøn bioraffinering og miljø- og klimateknologi vil

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

forventeligt have positiv effekt på indikator 9.4.1 om CO

udledning ift. værditilvækst.

Etableringen af en indkomststøtteordning i form af grund-

læggende indkomststøtte sammenholdt med kravet om kon-

ditionalitet, jf. afsnit 3.2, kan have en positiv effekt på indi-

kator 2.4.1 om andel landbrugsområde under produktiv og

bæredygtig landbrugsaktivitet.

Udover at lovforslaget skal skabe bemyndigelser til, at mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for

landdistrikter kan etablere ordninger, så rummer lovforslaget

i § 7 en hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan gennemføre klima-lavbundsprojekter. Gennem-

førelsen af disse projekter vil reducere CO

-udledninger og

have positiv effekt på delmål 13.2 om, at tiltag mod klima-

forandringer skal integreres i nationale politikker, strategier

og planlægning.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-

sekvenser

Lovforslaget skal supplere gennemførelsen af Den Euro-

pæiske Unions forordninger inden for den fælles landbrugs-

politik vedrørende:

1) Ordninger, der finansieres gennem Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæ-

iske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL).

2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i

TEUF uden at være omfattet af en markedsordning.

4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-

brugsprodukter.

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for

landdistrikter til at administrere anvendelsen af forordnin-

gerne. Administrationen har økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for staten, men disse er som

udgangspunkt ikke forbundet med selve lovforslaget. Det

vil derimod først være ved udmøntningen af lovforslagets

bemyndigelser, at de økonomiske konsekvenser og imple-

menteringskonsekvenser opstår.

Det samme gælder lovforslagets bemyndigelse til, at mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren

for landdistrikter inden for deres respektive områder kan

yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdi-

strikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige

finanslove og inden for rammen af Den Europæiske Unions

statsstøtteregler. I tillæg hertil gælder det særligt for ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse til at

yde støtte til og gennemføre projekter vedrørende udtagning

af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), at

midlerne hidtil er bevilget til Miljøministeriets konto på

finanslovene. Det er imidlertid fortsat ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri, der råder over midlerne ved at have

bemyndigelsen til at anvende dem. Som beskrevet under

afsnit 3.1.1.3 og bemærkningerne til § 7 er det hensigten,

at bemyndigelsen til at administrere støtteordningen og til

at etablere projekterne som hidtil delegeres til henholdsvis

Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.

Lovforslaget supplerer gennemførelsen af Den Europæ-

iske Unions forordning om den fælles markedsordning for

landbrugsvarer, om ordninger for landbrugsvarer omfattet

af bilag I i Traktaten for Den Europæiske Unions funktions-

måde uden at være omfattet af en markedsordning og om

handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro-

dukter. Lovforslaget vil gælde tidsmæssigt uafhængigt af

reformperioderne for den støtte, som finansieres gennem

EGFL og ELFUL, og vil derfor også finde anvendelse på

fremtidige forordninger, der måtte erstatte de nævnte. Lov-

forslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv at ha-

ve økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser

for staten, regioner og kommuner.

Derimod vil udmøntning af bemyndigelserne ved fastsæt-

telse af regler med etablering af støtteordninger og støtte

efter forordningerne have både økonomiske og implemente-

ringsmæssige konsekvenser for staten.

Eksempelvis forventes lovforslaget at medføre begrænse-

de merudgifter på Justitsministeriets område, herunder for

politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som afholdes

inden for den eksisterende ramme.

Med forordningen om støtte til strategiske planer afløses

forordningen om direkte betalinger og landdistriktsforord-

ningen samt dele af forordningen om den fælles markeds-

ordning af forordningen om støtte til strategiske planer. Der

etableres dermed en fælles forordning for direkte betalinger,

for landdistriktsstøtte og for dele af markedsordningerne.

Støtte i form af direkte betalinger og støtteordninger i be-

stemte sektorer finansieres af EGFL, mens støtte til udvik-

ling af landdistrikterne finansieres af ELFUL og nationale

midler.

Med forordningen om støtte til strategiske planer indfø-

res en vis grad af fleksibilitet for overførsler mellem tilde-

lingen af midler, således at op til 25 pct. af midlerne til

direkte betalinger kan overføres til ELFUL-tildelingen og

omvendt. Der kan overføres yderligere 15 pct. af midlerne

til direkte betalinger til ELFUL-tildelingen, hvis midlerne

anvendes til støtteordninger, der er målrettet miljø- og kli-

mamålsætninger. Desuden kan der overføres yderligere to

pct. af midlerne til direkte betalinger til ELFUL-tildelingen,

hvis midlerne anvendes til støtte af unge landbrugere.

Den offentlige medfinansiering af støtteordninger til

landdistriktsudvikling kan tilvejebringes fra forskellige kil-

der. Den kan stamme fra statslige myndigheder, herunder

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkemi-

nisteriet. Endvidere kan regioner, kommuner og promille-

og produktionsafgiftsfonde bidrage med den nødvendige of-

fentlige medfinansiering. Størrelsen af den nationale offent-

lige medfinansiering vil afhænge af den konkrete udmønt-

ning af støttemulighederne i den strategiske plan, da EU-

medfinansieringssatsen vil afhænge af den konkrete hjem-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

mel for de enkelte støtteordninger i forordningen om støtte

til strategiske planer.

Lovforslaget indebærer, at de kommuner og regioner, der

får mulighed for og vælger at deltage aktivt i udmøntningen

af den strategiske plan, kan afholde udgifter til administra-

tion og eventuel støtte til støtteordninger omfattet af lovfor-

slaget. Der er således ikke tale om en lovpligtig kommunal

eller regional opgave men en deltagelse, som kommunen el-

ler regionen selv vælger. Ved deltagelse vil der være økono-

miske konsekvenser for henholdsvis regioner og kommuner,

men konsekvenserne følger ikke direkte af lovforslaget.

I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser, der i

medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser nærme-

re skal supplere gennemførelsen af de omfattede forordnin-

ger, herunder ved etablering og regulering af tilskudsord-

ningerne i den strategiske plan og fremtidige gennemførel-

sesværktøjer for kommende reformperioder, vil der blive

foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser for

stat, regioner og kommuner.

På tilsvarende vis vil de implementeringsmæssige konse-

kvenser for staten afhænge af den konkrete udmøntning af

støttemulighederne under de omhandlede forordninger dvs.

hvilke støtteordninger, der etableres, og hvilken administra-

tionsmodel, der vælges. Der er i den politiske aftale om

grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 afsat

midler til administration af bl.a. støtteordninger i medfør af

de nævnte forordninger.

Indførelse af nye støtteordninger med hjemmel i lovfor-

slagets bemyndigelser vurderes at få negative implemente-

ringskonsekvenser for staten. Etablering af nye støtteordnin-

ger, herunder udarbejdelse af bekendtgørelser, ansøgnings-

skemaer og vejledningsmateriale samt gennemførelse af

informationsaktiviteter vedrørende sådanne ordninger forud-

sætter en administrativ indsats i både Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Kirkemini-

steriet. Herudover må der forventes en betydelig administra-

tiv belastning i forbindelse med etablering af nye it-systemer

samt drift af nye og eksisterende it-systemer. Desuden vil

gennemførelse af administrativ og fysisk kontrol, udbetaling

af støtte og rapportering til Europa-Kommissionen m.v. nød-

vendiggøre en øget administrativ indsats i den kommende

periode.

Kirkeministeriet træffer beslutninger og fastsætter regler

om de lokale aktionsgrupper, herunder om støtte i med-

før af tilskudsordninger, der kan etableres med hjemmel i

lovforslaget. For disse ordninger forventes de implemente-

ringsmæssige konsekvenser at være fordelt på henholdsvis

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkemi-

nisteriet i overensstemmelse med ressortfordelingen og de

indgåede samarbejdsaftaler mellem de pågældende ministe-

rier.

Lovforslaget forventes ikke at få direkte implementerings-

mæssige konsekvenser for regioner og kommuner. Det for-

ventes dog, at de relevante regioner og kommuner vil vælge

at deltage aktivt i de lokale aktionsgrupper, der skal udfor-

me og gennemføre lokale udviklingsstrategier m.v. Det er

hensigten, at de lokale aktionsgrupper organiseres som for-

eninger, hvor myndighederne indgår på lige fod med private

interessenter. Der er dermed ikke tale om en lovpligtig kom-

munal eller regional opgave. Der vil være økonomiske kon-

sekvenser og implementeringskonsekvenser for de regioner

og kommuner, der vælger at deltage i de lokale aktionsgrup-

per, men konsekvenserne følger ikke direkte af lovforslaget.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,

at kommunerne skal indberette forskellige oplysninger til

Landbrugsstyrelsen, der har betydning for den støtte, der

ydes efter lovforslaget. Det må forventes, at udmøntning

af bemyndigelsen og dermed øget indberetningspligt i kom-

munerne vil medføre beskedne økonomiske og implemente-

ringsmæssige konsekvenser for kommunerne.

I forbindelse med udstedelsen af de bekendtgørelser, der

i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser skal

etablere og regulere de valgte støtteordninger, etablere en

pligt for kommunerne til indberetning til Landbrugsstyrelsen

og lignende, vil der blive foretaget en vurdering af de øko-

nomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat,

kommuner og regioner.

5.2. Digitaliseringsklar lovgivning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at lovforslaget er i overensstemmelse med de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning, der følger af politisk afta-

le af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier. Lovforsla-

get er dermed udformet, så det opfylder de generelle krav

om at understøtte en hel eller delvis digital administration

samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en

bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer

først og fremmest, at lovforslaget ved samling af dele af

landbrugsstøtteloven og hele landdistriktsfondsloven i ét

samlet lovforslag er i overensstemmelse med det første prin-

cip om enkle og klare regler.

Med hensyn til det andet princip om obligatorisk digital

kommunikation vurderes det, at lovforslaget er i overens-

stemmelse med dette, idet ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for de-

res respektive områder bemyndiges til at fastsætte krav om

digital kommunikation. Ministrene vil også kunne fastsatte

bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommu-

nikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i til-

fælde, hvor materialet på grund af dets særlige beskaffenhed

ikke er egnet til digital fremsendelse.

Samtidig skaber lovforslagets bemyndigelser grundlag for

en automatisering og forenkling af såvel Landbrugsstyrel-

sens som Plan- og Landdistriktsstyrelsens bagvedliggende

forretningsprocesser, hvilket vurderes at være i overens-

stemmelse med det tredje princip om at muliggøre automa-

tisk sagsbehandling. Lovforslaget er formuleret ”teknologi-

neutralt” og kan således rumme implementering af nye og

fremtidige teknologier, herunder f.eks. kontrol via satellit

(monitorering). Satellitbaseret kontrol vil fremadrettet kunne

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

medføre nye krav til Landbrugsstyrelsens it-systemer. Det

vil samtidig kunne indebære, at kravene til virksomheder-

nes indberetninger eventuelt på sigt vil kunne lempes, idet

Landbrugsstyrelsen vil modtage de relevante oplysninger fra

satellitbilleder. Brugen af f.eks. satellitbaseret kontrol kan

medføre, at der fastsættes regler, der indebærer, at ansøgere

skal have en smartphone med henblik på at kunne indsende

georefererede billeder til styrelsen.

Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at afgø-

relser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af

loven eller i henhold til de direkte anvendelige bestemmel-

ser i Den Europæiske Unions retsakter kan træffes alene

ved hjælp af automatisk behandling. Automatiserede afgø-

relser træffes alene, hvor afgørelsen kan træffes efter rent

objektive kriterier, hvor det ligger helt fast hvilke faktiske

oplysninger, der er relevante, og hvilke retsvirkninger det in-

debærer, hvis det ene eller det andet faktum foreligger. Lov-

forslagets bemyndigelser sikrer, at ministrene kan fastsætte

regler, der indeholder sådanne objektive kriterier. En del af

afgørelserne forudsætter imidlertid indtil videre fysisk kon-

trol på stedet og udøvelse af skøn, hvorfor mulighederne for

automatiserede afgørelser på visse af lovforslagets områder,

eksempelvis konditionalitet, jf. afsnit 3.2, er mere begrænse-

de.

Harmoniseringen af den foreslåede ordning vedrørende

offentliggørelse af kontrolresultater med udformningen af

tilsvarende bestemmelser i lov om fødevarer og lov om

planter og plantesikkerhed er et eksempel på efterlevelse

af det fjerde princip om sammenhæng på tværs. Herudover

sikrer lovforslaget, at der i høj grad kan anvendes data og

begreber fra tidligere støtteperioder, som kan understøtte en

smidig overgang.

Om det femte princip om tryg og sikker datahåndtering

bemærkes, at datasikkerhed for de eksisterende systemer

prioriteres højt. Da der tages udgangspunkt i eksisterende

systemer, vurderes kravet til tryg og sikker datahåndtering at

være opfyldt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at den forventede udmøntning af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeris bemyndigelse i lovforslagets § 19 til at

fastsætte regler om digital kommunikation ved anvendelse

af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast

selv” kan være en delvis fravigelse af det sjette princip

om brug af fællesoffentlige løsninger. Fravigelsen skyldes

dog, at anvendelsen af portalløsningen vil sikre, at den di-

gitale kommunikation vil være let, hurtig og af god kvali-

tet. Samtidig vil anvendelsen af ”Tast selv” også indebære,

at virksomhederne vil få et bedre overblik over deres sager,

og at alle meddelelser vil være digitale. Anvendelsen af mi-

nisteriets egne it-systemer indebærer også, at der kan stilles

forskellige hjælpeværktøjer og beregningsmoduler til rådig-

hed for støttemodtagerne, der kan hjælpe dem med at ansøge

om støtte, foretage nødvendige indberetninger m.v. Der vil i

vidt omfang blive tale om en videreførelse af, hvordan der i

dag stilles krav om digital kommunikation.

Tilsvarende gælder ved udnyttelse af de foreslåede be-

myndigelser i gødskningslovens § 48 og husdyrbruglovens §

69 b, jf. lovforslagets § 36, nr. 3, og § 37, nr. 4.

I det omfang bemyndigelsen i lovforslagets § 19 i øvrigt

benyttes til at fastsætte regler om, at kommunikationen til og

fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kir-

keministeriet om forhold omfattet af lovforslaget sker gen-

nem den digitale postløsning Offentlig Digital Post under

borger.dk eller virk.dk, vurderes dette at være i fuld overens-

stemmelse med det sjette princip.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer i

relation til det syvende princip om forebyggelse af snyd og

fejl, at lovforslaget giver mulighed for i tilstrækkeligt om-

fang at kontrollere og forebygge fejl og mangler. Lovforsla-

get bygger videre på allerede eksisterende systemer, der kan

videreudvikles med henblik på en mere effektiv og sikker

kontrol. Muligheden for offentliggørelse af kontrolresultater

i relevant omfang kan også tænkes at have præventiv karak-

ter. Det vurderes ikke, at lovforslaget vil øge mulighederne

for snyd og fejl.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget er først og fremmest en bemyndigelseslov

med henblik på at supplere gennemførelsen af Den Europæ-

iske Unions forordninger inden for den fælles landbrugspo-

litik vedrørende ordninger, der finansieres gennem EGFL og

ELFUL, den fælles markedsordning for landbrugsvarer, ord-

ninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i TEUF uden

at være omfattet af en markedsordning og handelsordnin-

ger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Lov-

forslaget bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og ministeren for landdistrikter til inden for deres

respektive områder og inden for de bevillinger, der afsæt-

tes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den

Europæiske Unions statsstøtteregler at yde nationalt finan-

sieret støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i land-

distrikter. Lovforslaget bemyndiger desuden ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri til at gennemføre projekter

vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-

lavbundsprojekter), herunder ved køb og salg af projekt-

og erstatningsarealer, jordfordeling, afholdelse af nødvendi-

ge anlægsudgifter, ydelse af lodsejerkompensation, og til at

fastsætte nærmere regler om ordningen.

Lovforslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv

at have økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Der vil ved udnyttelsen af lovforslagets bemyn-

digelser i form af bekendtgørelser blive foretaget en mere

konkret vurdering af de erhvervsøkonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet.

Det bemærkes, at for så vidt angår den kommende refor-

mperiode for støtte finansieret gennem EGFL og ELFUL,

forventes forordningen om støtte til strategiske planer at ha-

ve positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det

skyldes, at der i medfør af forordningen og lovforslaget kan

etableres en række støtteordninger, hvorefter der kan ydes

offentlig støtte til landbruget og til gennemførelse af forskel-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

lige former for projekter. Virksomheder og landbrugsbedrif-

ter får dermed mulighed for efter ansøgning at opnå offent-

lig støtte for bl.a. landbrugsaktiviteter, for gennemførelse

af projekter, der fremmer vækst og konkurrenceevne og

landdistriktsudvikling og tilgodeser miljø og klima, miljø-

og klimavenlig drift af arealer eller kompensation for drift i

områder med produktionsmæssige ulemper.

Støtteordningerne, der etableres i medfør af lovforslaget,

vil i nogen grad få et ændret indhold i forhold til de støtte-

ordninger, der i dag er etableret i medfør af landbrugsstøt-

te- og landdistriktsfondsloven. Det vurderes, at lovforslaget

ikke vil medføre øgede administrative byrder for erhvervsli-

vet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at afskaffelse af betalingsrettighederne ikke samlet set vil

medføre støttemæssige konsekvenser for erhvervet, idet der

vil være tale om en omfordeling af støttemidlerne. Der vil

dog være en del støttemodtagere, der kommer til at opleve

en relativ nedgang i støtten. Nedgangen i støtte kan få bety-

delige konsekvenser for den erhvervsdrivende. Der er ved

den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

af 4. oktober 2021 aftalt, at der skal iværksættes initiativer,

der kan afbøde støttefald for de hårdest ramte sektorer. Dette

skal ske ved støtteordninger, der er målrettet disse sektorer.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til lempelse af

pligten i driftsloven til at rydde landbrugsjorder for opvækst

af træer og buske, idet det foreslås, at hektargrænsen for,

hvor store småbiotoper, der består af træer og buske, og

småplantninger må være, øges fra 0,5 til 1,0 ha. Rydnings-

pligten i sig selv indebærer begrænsede økonomiske konse-

kvenser for erhvervet. En lempelse af rydningspligten, som

den foreslåede, indebærer dermed også kun en begrænset

lempelse af de udgifter, som jordbrugere, der vælger ikke at

dyrke al jorden, i dag har til rydning.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke i sig selv at være

relevant for principperne for agil erhvervsrettet regulering,

da lovforslaget ikke i sig selv understøtter virksomhedernes

mulighed for anvendelse af nye forretningsmodeller. Deri-

mod forventes udmøntningen af de enkelte støtteordninger i

mindre grad at resultere i aktiviteter, der understøtter, at nye

forretningsmodeller kan realiseres, herunder skaber bedre

muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknolo-

gier.

Lovforslaget stiller i sig selv desuden ikke krav om anven-

delse af specifikke teknologier eller løsninger som en forud-

sætning for at overholde lovens formål. Det kan være tilfæl-

det i forbindelse med udmøntningen i bekendtgørelser. Lov-

forslaget og heraf udstedte bekendtgørelser vil understøtte

virksomhederne i den teknologiske udvikling, da der både

i de nævnte forordninger, i Den Europæiske Union og i

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er fokus på

digitalisering.

Et udkast til lovforslaget har inden vedtagelsen af den

hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bed-

re Regulering (OBR).

OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udste-

delse af bekendtgørelser, som indebærer administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

OBR foretager endvidere en nærmere vurdering af de ad-

ministrative konsekvenser ved den konkrete udmøntning af

bestemmelserne.

Landbrugsstyrelsen har vurderet, at principperne for agil

erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete

ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger her-

til.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative

konsekvenser for borgerne. Lovforslaget retter sig primært

mod erhvervsdrivende, og det forventes ikke, at lovforslaget

indebærer særlige administrative konsekvenser for borgerne.

De omhandlede EU-forordninger, som lovforslaget skal

supplere anvendelsen af, indeholder de grundlæggende krav

til oplysningspligt, registrering og kontrol m.v., der stilles

til borgere, der vælger eksempelvis at modtage støtte, der er

finansieret gennem EGFL eller ELFUL.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have positive klimamæssige ef-

fekter, idet ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får

bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundsprojekter i

den foreslåede § 7. Denne indsats forventes at få direkte ind-

virkninger på klimaet gennem en positiv effekt på klimaet

ved CO

-reduktion.

Lovforslagets øvrige bestemmelser vurderes alene at have

begrænsede klimamæssige konsekvenser, idet lovforslaget

hovedsageligt fastsætter bemyndigelser til ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

til at fastsætte regler for udmøntningen af de i § 1 nævnte

forordninger og TEUF til at yde støtte i landbrugs- og skov-

brugssektoren og i landdistrikter, som er omfattet af artikel

107-109 i TEUF.

Den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

indeholder en overordnet politisk aftale om udmøntningen

af lovforslaget i perioden 2023-2027, herunder et ønske om

at styrke klimaindsatsen gennem f.eks. ordninger til udtag-

ning af lavbundsjorder. Dertil kommer ønsker om en fordob-

ling af det økologiske areal frem mod 2030, som forvente-

ligt vil betyde en reduktion i udledningen af drivhusgasser

med 0,5 mio. t. CO

ækvivalenter i 2030. CO

-ækvivalen-

ter er en omregningsfaktor til sammenligning af forskellige

drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten. Disse initia-

tiver skal understøttes af støtteordninger i den danske strate-

giske plan.

I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i med-

før af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil der i

relevant omfang blive foretaget en miljøvurdering i over-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer og konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørel-

se nr. 4 af 3. januar 2023, hvor der også indgår regler om

vurdering af påvirkningen af klimaet.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes alene at have begrænsede miljø-

mæssige konsekvenser. Lovforslaget fastsætter således ho-

vedsageligt bemyndigelser til ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at fastsæt-

te regler for udmøntningen af de i § 1 nævnte forordninger

og TEUF til at yde støtte i landbrugs- og skovbrugssekto-

ren og i landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i

TEUF og til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofri-

ge lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter).

I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør

af lovens bemyndigelsesbestemmelser vil der i relevant om-

fang blive foretaget en miljøvurdering i overensstemmelse

med lov om miljøvurdering af planer og programmer og

konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.

januar 2023.

Ud over eventuelt miljøvurderinger i forbindelse med

udstedelsen af bekendtgørelser er der også foretaget en

miljøvurdering af den nationale strategiske plan, jf. afsnit

2.2. Den nationale strategiske plan fastlægger overordnet,

hvorledes forordningen om støtte til strategiske planer ud-

møntes i Danmark, og er godkendt af Europa-Kommissio-

nen.

Det fremgår blandt andet af den strategiske miljøvurde-

ring af Danmarks strategiske plan, at planen integrerer en

række tværgående målsætninger og krav på miljø-, klima-

og naturbeskyttelsesområdet, og at implementeringen af den

strategiske plan vil understøtte arbejdet hen imod målsæt-

ningerne for disse politikområder. Af vurderingen fremgår

desuden, at den strategiske plan har et særligt fokus på at

skabe effekter i forhold til klima og miljø. Effekterne relate-

rer sig bl.a. til en reduktion i udvaskningen af næringsstof-

fer. Endvidere planlægges en række initiativer, der forventes

at have en gavnlig effekt på beskyttelsen af biodiversiteten.

Med den foreslåede ændring af driftsloven bliver det des-

uden muligt at etablere områder med småbiotoper og små-

plantninger til og med 1,0 ha på landbrugsarealer til gavn

for naturen og biodiversiteten.

Effekterne af flere arealer med småbiotoper er blevet vur-

deret i den strategiske miljøvurdering af Danmarks strate-

giske plan. Heraf fremgår om den foreslåede model med

frivillige småbiotoper, at der med modellen åbnes op for, at

en mindre del af arealerne under basisindkomstsstøtten ikke

er omfattet af et årligt aktivitetskrav. Dette vil betyde, at der

kan opstå småbiotoper i form af træer og buske, højt græs og

våde områder, der kan gavne biodiversiteten. Sådan et udlæg

vurderes at kunne føre til en positiv påvirkning i forhold til

f.eks. vandmiljøet, da udvaskning af kvælstof og fosfor kan

nedsættes.

Der forventes altså positive effekter for både natur og mil-

jø ved udmøntningen af reglerne. Dette understøttes af den

politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som

bl.a. indeholder en overordnet politisk aftale om udmøntnin-

gen af den strategiske plan i perioden 2023-2027. Aftalen

forudsætter bl.a. iværksættelse af kvælstofreducerende tiltag

svarende til en reduktion af udledningen til kystvande og

fjorde på ca. 10.800 t. N. Reduktionen vil i nogen grad kom-

me fra udmøntningen af nærværende lov i støtteordninger

m.v.

For så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeris bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundspro-

jekter i den foreslåede bestemmelse i § 7, forventes denne

indsats ud over indvirkningen på klimaet også at få effekter

i forhold til miljø og natur. Projekterne vurderes at have

en positiv effekt på klimaet ved CO

-reduktion og klimatil-

pasning og vil understøtte natur- og miljømål under f.eks.

vandramme- og habitatdirektivet. Det fremgår desuden af

Miljøstyrelsens miljøvurdering fra 2020 af indsatsen, at der

vil være en række positive virkninger på miljøet, herunder

for biologisk mangfoldighed, flora og fauna, for påvirknin-

gen på luft og klimatiske forhold, for landskabet og for kul-

turarv. De enkelte projekter, der enten indgår i tilskudsord-

ningen administreret af Miljøstyrelsen eller Naturstyrelsens

projektindsats, er omfattet af miljøvurderingslovens regler

om miljøvurdering af konkrete projekter.

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles

landbrugspolitik

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger

rammerne for anvendelsen af Den Europæiske Unions for-

ordninger inden for Den Europæiske Unions fælles land-

brugspolitik som omhandlet i TEUF artikel 38-44 i del 3,

kapitel 2, afsnit III, vedrørende:

– Ordninger finansieret gennem EGFL og ELFUL.

– Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

– Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i TEUF

uden at være omfattet af en markedsordning.

– Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-

brugsprodukter.

I henhold til artikel 288 i TEUF gælder en forordning

umiddelbart i hver medlemsstat. Med den nye horisontale

forordning og forordningen om støtte til strategiske planer

gennemføres en regulering, som har direkte virkning i med-

lemsstaterne, og som derfor ikke må implementeres i danske

retsregler.

Forordninger stiller i de fleste tilfælde krav om, at der

fastsættes supplerende regler i national ret. Dette gør sig

bl.a. gældende for de her omfattede forordninger inden for

den fælles landbrugspolitik, herunder i artikel 59, stk. 1, i

den nye horisontale forordning, hvoraf det fremgår, at med-

lemsstaterne vedtager i henhold til den fælles landbrugspoli-

tik alle de love og administrative bestemmelser og træffer

alle øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en

effektiv beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

interesser. Yderligere er der i bestemmelsen oplistet en ræk-

ke områder, som de nationale regler skal sikre.

Derudover er det tilfældet ved artikel 23, stk. 6, 2. pkt., i

forordningen om den fælles markedsordning, som vedrører

den frivillige støtteordning om tilskud til skolefrugt, -grønt

og -mælk. Heraf følger det, at medlemsstaten efter indhen-

telse af den relevante godkendelse fra sine nationale myn-

digheder med ansvar for sundhed og ernæring kan beslutte,

at støtteberettigede produkter, der er omhandlet i forordnin-

gens stk. 4 og 5, må indeholde begrænsede mængder af tilsat

sukker, salt og/eller fedt.

Lovforslaget indeholder dels bestemmelser, der er nød-

vendige for forordningernes anvendelse, dels bemyndigelser

til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-

steren for landdistrikter kan fastsætte yderligere supplerende

bestemmelser ved bekendtgørelse, jf. § 2. Lovforslaget in-

deholder eksempelvis tværgående, fælles bestemmelser om

bl.a. myndighedernes adgang til at foretage kontrol på ste-

det, jf. § 16, om erklærings- og underretningspligt, jf. § 8,

klage, jf. § 27, og straf, jf. § 28. Derudover bemyndiger

lovforslaget ministrene til bl.a. at fastsætte supplerende støt-

tebetingelser, jf. § 2, samt regler om administrative foran-

staltninger og sanktioner, jf. § 4, om standardomkostninger,

jf. § 6, om straf for overtrædelse af administrativt fastsatte

bestemmelser, jf. § 28, stk. 2, og om, at klage ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 24.

I henhold til forordningen om støtte til strategiske planer

skal der for perioden 2023-2027 udarbejdes en strategisk

plan for at gennemføre den støtte fra Den Europæiske Uni-

on, der finansieres gennem EGFL og ELFUL. I den strate-

giske plan skal de støtteordninger, som medlemsstaten vil

etablere, beskrives.

10.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæ-

iske Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109

I henhold til TEUF artikel 42 finder bestemmelserne i

kapitlet om konkurrenceregler, herunder statsstøttereglerne i

TEUF artikel 107-109, kun anvendelse på produktion af og

handel med landbrugsvarer i det omfang, Europa-Parlamen-

tet og Rådet beslutter det.

Ved landbrugsvarer forstås efter TEUF artikel 38, stk. 1,

3. pkt., bl.a. jordbrugsprodukter og husdyrprodukter, samt

varer der direkte er forbundet med disse produkter, og som

har undergået en første bearbejdning. De landbrugsvarer, der

er omfattet af reguleringen i den fælles landbrugspolitik, er

fastsat i bilag I til TEUF.

Hovedreglen i artikel 211, stk. 1, i forordningen om den

fælles markedsordning og artikel 145, stk. 1, i forordningen

om støtte til strategiske planer er dog, at Den Europæiske

Unions statsstøtteregler finder anvendelse på produktionen

af og handelen med landbrugsprodukter og dermed for de

foranstaltninger, som er omfattet af nærværende lovforslag.

Der er i forordningerne fastsat væsentlige undtagelser til

de nævnte hovedregler. Det fremgår således af artikel 211,

stk. 1, i forordningen om den fælles markedsordning, at Den

Europæiske Unions statsstøtteregler ikke finder anvendelse

på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til

og i overensstemmelse med foranstaltningerne i forordnin-

gen, der helt eller delvis finansieres af Unionen, eller for-

ordningens artikel 213-218 som f.eks. nationalt finansierede

kriseordninger.

Derudover fremgår det af artikel 27 i forordningen om op-

lysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsproduk-

ter, hvortil der kan ydes EU-støtte, og som Europa-Kommis-

sionen har udvalgt i overensstemmelse med nærværende

forordning, og uanset artikel 211, stk. 1, i forordning (EU)

nr. 1308/2013 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr.

1184/2006 samt i medfør af artikel 42, stk. 1, i TEUF, at

artikel 107, 108 og 109 i TEUF ikke finder anvendelse

på de betalinger, som medlemsstaterne foretager i overens-

stemmelse med nærværende forordning, eller på tilskud, der

stammer fra medlemsstaternes skattelignende indtægter, ob-

ligatoriske bidrag eller andre finansielle instrumenter.

Herudover fremgår det af artikel 145, stk. 2, i forordnin-

gen om støtte til strategiske planer, at Den Europæiske Uni-

ons statsstøtteregler ikke finder anvendelse på betalinger,

som medlemsstaterne foretager i medfør af og i overens-

stemmelse med forordningen, eller på supplerende national

finansiering til interventioner, hvortil der ydes støtte fra Uni-

onen, der henhører under anvendelsesområdet for artikel 42

i TEUF. Den Europæiske Unions statsstøtteregler finder der-

med anvendelse for alle samfinansierede støtteforanstaltnin-

ger, som ikke helt eller delvist falder ind under TEUF artikel

42. Bestemmelsen indebærer, at støtteforanstaltninger, som

er omfattet af forordningen om støtte til strategiske planer,

men som angår støtte til foranstaltninger til støtte for aktivi-

teter i landdistrikter eller foranstaltninger i skovbrugssekto-

ren, der ikke falder inden for anvendelsesområdet for TEUF

artikel 42, som hovedregel er omfattet af Den Europæiske

Unions statsstøtteregler.

Lovforslaget indeholder i § 3 en bemyndigelse til mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for

landdistrikter, hvorefter de pågældende ministre inden for

deres respektive områder kan fastsætte regler om støtte i

landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden

for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og in-

den for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 er f.eks.

tiltænkt anvendt på situationer, hvor man ønsker at finansie-

re en foranstaltning, som i det væsentlige er udformet i

overensstemmelse med betingelserne for støtteordninger til

udvikling af landdistrikterne omfattet af forordningen om

støtte til strategiske planer, udelukkende med nationale mid-

ler, som f.eks. den danske ordning om støtte til udtagning af

kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af

naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter), jf. bekendtgø-

relse nr. 211 af 8. februar 2022.

Lovforslaget indeholder i § 7 desuden en bemyndigelse til

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvorefter mi-

nisteren kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af

kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), her-

under ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer,

efterfølgende salg af disse samt jordfordeling. Ministeren

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan afholde de nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejer-

kompensation samt fastsætte nærmere regler for ordningen

inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,

og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte-

regler.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 er tiltænkt

anvendt på Naturstyrelsens gennemførelse af projekter ved-

rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-

bundsprojekter) og ydelse af lodsejerkompensation i form af

naturalieydelse i den forbindelse. Gennemførelsen kan ske

ved køb af projektjord, køb af erstatningsjord, salg af disse

og jordfordeling.

For så vidt angår sådanne ordninger finder Den Europæ-

iske Unions statsstøtteregler fuldt ud anvendelse, uanset om

foranstaltningen falder ind under TEUF artikel 42 eller ej.

De ordninger, der enten falder uden for TEUF artikel 42

eller er rent nationalt finansierede støtteordninger, er som

nævnt omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler i

TEUF artikel 107-109.

Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de

i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte,

som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig

form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurren-

cevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse

produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang,

den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.

Til trods for dette generelle forbud åbner TEUF dog mu-

lighed for at yde statsstøtte til en række politikformål. Med

særlig relevans for landbrugs- og skovbrugssektoren er det

for det første i TEUF artikel 107, stk. 2, litra b), fastsat,

at støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af

naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, er

forenelig med det indre marked. For det andet kan Europa-

Kommissionen med hjemmel i TEUF art. 107, stk. 3, litra

c), anse statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling

i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter for for-

enelig med det indre marked, forudsat at den ikke påvirker

samhandelsvilkår.

Indførelse af støtteordninger omfattet af Den Europæiske

Unions statsstøtteregler forudsætter anmeldelse til Europa-

Kommissionen i henhold til TEUF artikel 108, stk. 3. Det

fremgår af TEUF artikel 108, stk. 3, 1. pkt., at Europa-Kom-

missionen skal underrettes så betids om en påtænkt indførel-

se (eller ændring) af statsstøtteforanstaltninger, at den kan

fremsætte sine bemærkninger til, om ordningen er forenelig

med det indre marked i henhold til artikel 107. I artikel 108,

stk. 3, 3. pkt., er der fastsat en såkaldt stand still-forpligtelse,

og det fremgår således, at en påtænkt støtteforanstaltning

ikke må gennemføres, før Europa-Kommissionen har truffet

endelig afgørelse.

Efter TEUF artikel 108, stk. 4, jf. TEUF artikel 109, kan

Rådet vedtage forordninger med henblik på anvendelsen af

TEUF artikel 107 og 108, herunder de former for støtte, der

er undtaget fra anmeldelsespligten i TEUF artikel 108, stk.

3, som f.eks. Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli

2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på visse

former for horisontal statsstøtte.

Af særlig interesse for landbrugs- og skovbrugssektoren

og landdistrikter har Europa-Kommissionen i medfør af for-

ordning (EU) 2015/1588 fastsat en særlig gruppefritagelses-

ordning for støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og

i landdistrikter ved forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14.

december 2022 om forenelighed med det indre marked efter

artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og

skovbrugssektoren og i landdistrikter. Støtte omfattet heraf

betragtes som forenelig med det indre marked, og iværksæt-

telse af støtteordninger i medfør af denne gruppefritagelses-

forordning forudsætter ikke en egentlig godkendelse, men

alene fremsendelse af et resumé af oplysningerne om den

pågældende støtteordning senest 20 arbejdsdage efter ikraft-

sættelsen af ordningen.

Herudover har Europa-Kommissionen fastsat en særlig de

minimis-forordning om støtte til virksomheder inden for pri-

mærproduktion af landbrugsprodukter ved forordning (EU)

nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af ar-

tikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugs-

sektoren. Støtte omfattet heraf, der ikke overstiger 20.000

EUR over en periode på tre regnskabsår, anses ikke for at

opfylde alle kriterierne i TEUF artikel 107, stk. 1, og er

derfor fritaget fra underretningspligten i TEUF artikel 108,

stk. 3.

For så vidt angår støtteordningen vedrørende klima-lav-

bundsprojekter, der administreres af Miljøstyrelsen, og kli-

ma-lavbundsprojekter, der gennemføres af Naturstyrelsen,

og som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse

i lovforslagets §§ 3 og 4, er denne ordning godkendt af

Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791

i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den

31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under

ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom-

missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december

2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på de

minimis-støtte i landbrugssektoren.

Herudover ydes der efter regler fastsat i medfør af tekst-

anmærkning nr. 106 ad 24.21.02 til § 24 på finansloven

for finansåret 2022 tilskud til bevaringsarbejdet med gamle

husdyr- og plantegenetiske ressourcer i overensstemmelse

med EUs statsstøtteregler.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. april

2022 til den 20. maj 2022 været i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer m.v.:

350 Klimabevægelsen, 92-gruppen - Forum for Bære-

dygtig Udvikling, A. P. Møller Fonden, Advokatsamfun-

det/Advokatrådet, Agri Nord, Akademikernes Centralorga-

nisation, Akademirådet, Alle danske kommuner, Alle dan-

ske regioner, Amnesty International, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Bekæmpelsesmiddelrådets

medlemmer, BIOFOS, Biologiforbundet/Biologforbundet,

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bornholms Landbrug og Fødevarer, Branchearbejdsmiljørå-

det Jord til Bord, Brancheforeningen Genanvend Biomas-

se, Brancheforeningen SPT, Brancheudvalget for Frø , Byg-

ge- Anlægs- og Trækartellet, Bæredygtigt Landbrug (Lands-

foreningen for Bæredygtigt Landbrug), Centralorganisati-

onernes Fællesudvalg (CFU), CONCITO, Danmarks Jæ-

gerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøun-

dersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet), Dansk Akva-

kultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk

Gartneri, Dansk Industri, Dansk Industri Fødevarer, Dansk

Industri Handel, Dansk Journalistforbund, Dansk Land-

og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Møllerforening, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Dansk

Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening (Danske Min-

kavlere), Dansk Planteværn, Dansk Selskab for Miljøret,

Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Danske Advoka-

ter, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Boligadvokater, Danske Halmleverandører, Danske

Juletræer, Danske Kartofler, Danske Landskabsarkitekter,

Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier,

Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Svineprodu-

center, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA

(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DAPO, Datatilsy-

net, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlæge-

forening, Den Danske Klimaskovfond, Den danske Landin-

spektørforening, Den Danske Naturfond, Det Danske Fjer-

kræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet, Århus Universitet, Det Miljøøkonomiske Råd, Det

Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK), Det Na-

tur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universi-

tet, DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø, Djursland

Landboforening, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU, Dy-

renes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsorganisatio-

nernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Entomologisk Fag-

udvalg, Entomologisk Forening, Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfi-

skeriforeningen for Danmark, Finans Danmark, Finanstil-

synet, FMK-sekretariatet, Forbrugerrådet Tænk, FORCE

3, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark,

Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af dan-

ske biologer, Foreningen af Danske Buejægere, Forenin-

gen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses sup-

pleanter, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejde-

re i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Naturfrednings-

formænd i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklage-

re, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af

Vandværker i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og

Bygninger, Foreningen Danske Herregårdsjægere, Forenin-

gen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Generamte

Naboer til minkfarme, Foreningen for Reduceret jordbear-

bejdning i Danmark, Foreningen for Skånsomt Kystfiske-

ri (FSK), Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs, Frie

Bønder – Levende land, Friluftsrådet, GEUS, Greenpeace

Danmark, GrænseRegion Syd, HedeDanmark, Hedeselska-

bet, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, Jordbrugsakade-

mikerne, JA, Jordlab, Justitia, Jysk Jæger og Landbrugslaug,

Kammeradvokaten, KIMO Danmark, KL (Kommunernes

Landsforening), Klassificeringsudvalget, Klimarådet, Kol-

ding-Herreds Landbrugsforening, Kommunalteknisk chef-

forening, Kyst, Land & Fjord, Københavns Universitet, Kø-

benhavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceø-

konomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og

Miljøvidenskab, Landbo Limfjord, Landboforeningen Midt-

jylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, LandboUng-

dom, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske

Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund,

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Byg-

nings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleram-

te, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Nabo-

er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økolo-

gi, Lemvigegnens Landboforening, Mejeriforeningen, Mil-

jø- og Fødevareklagenævnet, Nationalpark Kongernes Nord-

sjælland , Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, National-

park Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet,

Nationalpark Vadehavet, Nationalt Center for Fødevarer

og Jordbrug (DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi

(DCE), Natur og Ungdom, NOAH, Nævnenes Hus, Ods-

herreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning og

Landskab, Landsforeningen, Praktiserende Landinspektørers

Forening, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Univer-

sitet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Grøn Omstil-

ling, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SEGES, SEGES svineproduktion, Skov & Land-

skab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne (Skovdyrker-

foreningerne), Skovrådet, SMVdanmark, Småskovsforenin-

gen Danmark, Syddansk Universitet, Sønderjysk Landbo-

forening, Vadehavssamarbejdet, Verdens Skove, Verdens-

naturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk

Landsforening, Østdansk Landboforening, Aage V. Jensens

Fond, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Uni-

versitet - Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede area-

ler - Institut for Bioscience, Aarhus Universitet - Institut for

Agroøkologi.

Et udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordforde-

lingsloven, jf. lovforslagets § 35, har i perioden fra den 1.

juni 2022 til den 16. juni 2022 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Advokatrådet,

Danske Advokater/ Danske Landbrugsadvokater, Den Dan-

ske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening,

Danmarks Naturfredningsforening, Danske Regioner, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Kommunernes Landsforening,

Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-

eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie

Bønder – Levende Land, Roskilde Universitet, SEGES,

Syddansk Universitet, Økologisk Landsforening.

12. Sammenfattende skema

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonsekvenser

kommuner og regioner

for

stat,

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konsekvenser for erhvervs-

livet

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Lovforslaget vurderes at have posi-

tive klimamæssige effekter, idet mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og

fiskeri får bemyndigelse til at gen-

nemføre klima-lavbundsprojekter i

den foreslåede § 7. Denne indsats

forventes at få direkte indvirkninger

på klimaet gennem en positiv effekt

på klimaet ved CO2-reduktion.

For så vidt angår ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeris bemyn-

digelse til at gennemføre klima-lav-

bundsprojekter i den foreslåede be-

stemmelse i § 7, forventes denne

indsats at få effekter i forhold til

miljø og natur. Projekterne vurderes

at understøtte natur- og miljømål

under f.eks. vandramme- og habitat-

direktivet. Det fremgår desuden af

Miljøstyrelsens miljøvurdering fra

2020 af indsatsen, at der vil være en

række positive virkninger på miljø-

et, herunder for biologisk mangfol-

dighed, flora og fauna, for landska-

bet og for kulturarv.

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for an-

vendelsen af Den Europæiske Unions forordninger inden for Den Euro-

pæiske Unions fælles landbrugspolitik som omhandlet i TEUF artikel

38-44. Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser, der giver mulig-

hed for at fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og

i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslo-

ve, og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler.

Nej

Er i strid med de principper for implemen-

tering af erhvervsrettet EU-regulering/Går

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

videre end minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovgrundlaget, der supplerer Den Europæiske Unions for-

ordninger om den fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark,

var indtil den 1. januar 2023 fordelt på tre forskellige love:

dele af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og dele

af skovloven.

Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-5, sikrer bl.a., at mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan supplere og

administrere i henhold til Den Europæiske Unions forord-

ninger under den fælles landbrugspolitiks søjle I og handels-

ordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

Landdistriktsfondsloven sikrer, at ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver

for sig inden for deres respektive områder for programpe-

rioden 2014-2020 kan yde støtte til foranstaltninger, herun-

der også ved etablering af støtteordninger under landdistrikt-

sprogrammet 2014-2022 efter den 1. januar 2023, vedrøren-

de:

Videnoverførsel og informationsaktioner.

Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika-

rordninger inden for landbrug.

Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva-

rer.

Investeringer i fysiske aktiver.

Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef-

ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa-

le hændelser og indførelse af passende forebyggende

foranstaltninger.

Bedrifts- og erhvervsudvikling.

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi-

strikterne.

Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi-

sationer.

Miljø- og klimavenligt landbrug.

10) Økologisk landbrug.

11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi-

rektivet.

12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre

specifikke begrænsninger.

13) Dyrevelfærd.

14) Samarbejde.

15) Risikostyring.

16) Finansielle instrumenter.

Landdistriktsfondsloven sikrer desuden, at ministeren for

landdistrikter inden for rammerne af forordning (EU) nr.

1305/2013 kan yde støtte til foranstaltninger, der er omfattet

af artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af

artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Ovennævnte foranstaltninger er en del af Den Europæiske

Unions fælles landbrugspolitiks søjle II.

Efter skovloven kan bl.a. etableres tilskudsordninger, som

medfinansieres af ELFUL på samme måde som anden støtte

under den fælles landbrugspolitiks søjle II.

For så vidt angår nationale støtteordninger i landbrugs- og

skovbrugssektoren og i landdistrikter, og som er omfattet af

artikel 107-109 i TEUF, er disse i vidt omfang helt eller del-

vist etableret inden for bevillinger afsat på de årlige finans-

love og i medfør af materielle tekstanmærkninger på finans-

loven, som f.eks. tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til §

24 på finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i

form af kompensation til konstruerede minivådområder.

Med hensyn til ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeris bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundspro-

jekter, herunder ved køb af projektarealer, køb af erstat-

ningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jordfordeling,

er denne ordning etableret med hjemmel i tekstanmærkning

nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret

2022.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 1 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 1 videreføres uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at loven finder anvendelse

på administration af Den Europæiske Unions forordninger

under den fælles landbrugspolitik m.v. om:

1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist ved Den

Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Euro-

pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-

ne.

2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak-

taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden

at være omfattet af en markedsordning.

4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-

brugsprodukter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil

finde anvendelse for Den Europæiske Unions forordninger

under den fælles landbrugspolitik, jf. den foreslåede nr.

1-4. Disse er bl.a.:

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte

til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstater-

ne under den fælles landbrugspolitik og finansieres

gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013

(herefter forordningen om støtte til strategiske planer),

2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, for-

valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

(herefter den nye horisontale forordning),

3. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2117 om ændring af forordning (EU) nr.

1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs-

produkter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger

for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014

om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og

beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatisere-

de vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige for-

anstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-

råder (herefter ændringsforordningen).

4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampag-

ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennem-

ført i det indre marked og i tredjelande og om ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (herefter for-

ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød

for landbrugsprodukter) og

5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for

visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om op-

hævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og

(EF) nr. 614/2009 (herefter forordningen om handels-

ordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro-

dukter).

Derudover vil loven også finde anvendelse for støtteord-

ninger angående skove, som helt eller delvist finansieres af

ELFUL, jf. den foreslåede nr. 1.

Desuden er der også forskellige ordninger omfattet af

TEUF bilag I, som ikke er egentlige markedsordninger, men

uanset er disse alligevel omfattet af visse regler, som f.eks.

kvalitets- og handelsnormer i forordningen om den fælles

markedsordning, jf. den foreslåede nr. 3.

Videre vil loven også finde anvendelse for handelsordnin-

ger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter, jf. den

foreslåede nr. 4.

Loven vil kunne finde anvendelse både på egentlige støt-

teordninger og på ordninger uden elementer af støtte. Ord-

ninger uden elementer af støtte kan f.eks. være handelsord-

ninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven finder anvendelse på støtte

i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden

for bevillinger afsat på de årlige finanslove, som er omfattet

af artikel 107-109 i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde.

Statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i land-

brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter indgår som

led i den bredere fælles landbrugspolitik. Inden for rammer-

ne af den fælles landbrugspolitik yder Den Europæiske Uni-

on bl.a. via de forordninger, der er nævnt i den foreslåede

bestemmelse i stk. 1, økonomisk støtte til landbrugs- og

skovbrugssektoren samt i landdistrikter. Da en støttes øko-

nomiske virkninger ikke afhænger af, om den finansieres af

Den Europæiske Union (evt. blot delvis) eller finansieres

af en medlemsstat alene, lægger Europa-Kommissionen ved

kontrol med statsstøtte særlig vægt på overensstemmelsen

og sammenhængen med den støtte, der ydes i henhold til

Den Europæiske Unions egen fælles landbrugspolitik, her-

under navnlig de målsætninger, der ligger til grund for den

fælles landbrugspolitik.

Ved fastlæggelsen af lovens anvendelsesområde i stk. 2

angives den afgrænsning, der anvendes i Den Europæiske

Unions fælles landbrugspolitik, og de specifikke afgræns-

ninger, der anvendes af Unionens institutioner i de doku-

menter, der udstedes på statsstøtteområdet. Der kan f.eks.

være tale om definitionen af landbrugssektoren i artikel 2,

nr. 8, i Kommissionens gruppefritagelsesforordning (EU) nr.

2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det

indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af

støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter,

hvorefter begrebet landbrugssektoren omfatter alle virksom-

heder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion

eller forarbejdning eller afsætning af landbrugsprodukter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.2 og afsnit 10.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger samt § 3 og bemærk-

ningerne hertil.

Med forslaget til § 1, stk. 1 og 2, får loven karakter af

en rammelov, hvorefter der både kan fastsættes supplerende

regler med henblik på administration af de forordninger, der

er omfattet af stk. 1, og regler angående støtteordninger in-

den for landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter

omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler, der er

omfattet af stk. 2.

Endeligt foreslås det i

stk. 3,

at loven finder anvendelse på

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris gennemførelse

af projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbunds-

jorder (klima-lavbundprojekter).

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, § 7 og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, bemyndiger ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de regler

og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige

for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions for-

ordninger om:

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

markedsordninger for landbrugsvarer,

ordninger for landbrugsvarer omfattet af TEUF bilag I

uden at være omfattet af en markedsordning,

ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt

landbrugsvarer,

oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske

forhold i landbruget og

foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige

omregningskurser inden for den fælles landbrugspoli-

tik.

Videre kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelovens §

1, stk. 2, fastsætte de regler og iværksætte foranstaltninger,

der er nødvendige for anvendelse her i landet af ordninger,

som det i medfør af de forordninger, der er nævnt i stk. 1, nr.

1-3, er frivilligt for medlemslandene at iværksætte.

Derudover er ministeren efter landbrugsstøttelovens § 1,

stk. 3, bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om fravigel-

se af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder

adgang hertil.

Det følger af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4, at mini-

steren kan fastsætte regler om supplerende betingelser for

udbetaling af støttebeløb i henhold til de i lovens stk. 1 og 2

nævnte forordninger samt regler om reduktion eller bortfald

af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende

betingelser.

Endvidere kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelo-

vens § 1, stk. 5, fastsætte regler om støttebetingelser m.v.

samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved mang-

lende overholdelse af disse støttebetingelser m.v. i forbindel-

se med udnyttelsen her i landet af muligheder for etablering

af støtteordninger i henhold til de i lovens stk. 1 og 2 nævnte

forordninger.

Som eksempler på ministerens anvendelse af bemyndigel-

serne i § 1, stk. 1-5, kan nævnes grundbetalingsbekendtgø-

relsen, bekendtgørelse nr. 366 af 23. marts 2022 om tilskud

til frugt, grønt og mælk til uddeling på skoler og dagtilbud

mv. og bekendtgørelse nr. 613 af 30. maj 2017 om admini-

stration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs for-

ordninger om ordninger under den Fælles Landbrugspolitik

finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

m.v.

Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 1, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter hver for sig inden for deres respektive områder yde

støtte til foranstaltninger, der er omfattet af afsnit III i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013

af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrik-

terne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets for-

ordning (EF) nr. 1698/2005, og foranstaltninger omfattet

af anden del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1303/2013 vedrørende:

Videnoverførsel og informationsaktioner.

Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika-

rordninger inden for landbrug.

Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva-

rer.

Investeringer i fysiske aktiver.

Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef-

ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa-

le hændelser og indførelse af passende forebyggende

foranstaltninger.

Bedrifts- og erhvervsudvikling.

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi-

strikterne.

Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi-

sationer.

Miljø- og klimavenligt landbrug.

10) Økologisk landbrug.

11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi-

rektivet.

12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre

specifikke begrænsninger.

13) Dyrevelfærd.

14) Samarbejde.

15) Risikostyring.

16) Finansielle instrumenter.

Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 2, yder ministeren

for landdistrikter inden for rammerne af forordning (EU)

nr. 1305/2013 støtte til foranstaltninger, der er omfattet af

artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel

35 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter hver for sig inden for deres respektive områder fast-

sætte regler om støtte, som de pågældende ministre kan yde

i medfør af lovens § 1 for programperioden 2014-2020. Der

kan fastsættes regler om ansøgning om støtte, betingelser

for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af

støtte. De pågældende ministre kan også for sådan støtte

fastsætte regler om administration af støtteordninger, herun-

der om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på

ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte bevilget

efter denne lov.

Som eksempler på ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeris anvendelse af bemyndigelsen kan f.eks. nævnes be-

kendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om tilskud til vå-

dområdeprojekter og lavbundsprojekter 2022 og bekendtgø-

relse nr. 128 af 26. januar 2022 om tilskud til ekstensivering

med slæt.

Ministeren for landdistrikter har i medfør af bestemmel-

sen udstedt bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015

om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav-

og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprog-

rammet for perioden 2014-2020 og bekendtgørelse nr. 2509

af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpegede

landdistrikter (LAG-områder).

Endelig følger det af skovlovens § 29 a, stk. 2, at mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nær-

mere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der

kan herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og

indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, ændring og bortfald

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

af afgivne tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud

primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden

fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1,

nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation.

Som et eksempel på ministerens anvendelse af bemyndi-

gelsen kan nævnes bekendtgørelse nr. 309 af 11. marts 2022

om tilskud til skov med biodiversitetsformål 2022.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 2 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 2 videreføres uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden

for deres respektive områder kan fastsætte regler og træffe

de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov.

Eksempler på en sådan regelfastsættelse kunne f.eks. være

regler om grundlæggende indkomststøtte, jf. artikel 21 i for-

ordningen om støtte til strategiske planer, støtte til frivillige

ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd, jf.

artikel 31 i forordningen om støtte til strategiske planer,

støtteordninger i frugt- og grøntsagssektoren, jf. artikel 43,

stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer, og

støtteordninger i biavlssektoren, jf. artikel 55 i forordningen

om støtte til strategiske planer. Et andet eksempel kunne

være regler om procedurer m.v. i forbindelse med offentlige

interventionsordninger, jf. artikel 11-16 i forordningen om

den fælles markedsordning.

For så vidt angår støtteordninger, der finansieres helt eller

delvist af EGFL inden for rammerne af Danmarks strategi-

ske plan for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i

forordningen om støtte til strategiske planer, og eventuelle

senere ændringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen

om støtte til strategiske planer, forventes det, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri vil etablere en støtteord-

ning om grundlæggende indkomststøtte, den såkaldte basi-

sindkomststøtte.

Videre forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri også vil etablere støtteordninger i form af støt-

teordninger om slagtepræmie, ko-præmie og stivelseskartof-

ler, såkaldte koblede indkomststøtteordninger.

Derudover forventes det, at ministeren etablerer et an-

tal bio-ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevel-

færd. Det kan f.eks. være ordninger om støtte til miljø- og

klimavenligt græs, ekstensivering med slæt, planteproduk-

tion, biodiversitet og bæredygtighed, økologisk arealstøtte

samt ny arealregulering fra 2026. Disse støtteordninger vil

udgøre et supplement til den grundlæggende indkomststøtte,

hvorfor det vil være en forudsætning for disse, at ansøger

opfylder kriterierne for støtteberettigelse under støtteordnin-

gen for grundlæggende indkomststøtte for at kunne ansøge

under disse ordninger.

Endelig forventes det, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri vil etablere støtteordninger for henholdsvis

producentorganisationers driftsprogrammer inden for frugt-

og grøntsagssektoren og for biavlsprodukter. For så vidt

angår støtteordninger for producentorganisationer inden for

frugt- og grøntsagssektoren forventes det, at ministeren vil

fastsætte regler om støtte til tiltag, der bl.a. sigter mod at

samle udbuddet af produkter, sikre afsætning af produkter,

understøtte positive miljø- og klimatiltag i produktionen

m.v., mens det for støtteordninger for biavlsprodukter for-

ventes, at ministeren vil fastsætte regler om støtte til projek-

ter inden for udvalgte områder, f.eks. rådgivningstjenester,

investeringer, programmer for forskning, salgsfremstød og

markedsføring samt forbedring af produktkvaliteten.

De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor an-

går alle den fælles landbrugspolitiks søjle I.

For så vidt angår støtteordninger, der medfinansieres af

ELFUL inden for rammerne af Danmarks strategiske plan

for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordnin-

gen om støtte til strategiske planer og eventuelle senere æn-

dringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til

strategiske planer, forventes det, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri vil etablere et antal støtteordninger til

landdistriktsudvikling. Det kan f.eks. være støtteordninger

om støtte til miljø- og klimateknologi, etablering af anlæg til

grøn bioraffinering, rydning og forberedelse til afgrænsning,

biodiversitetsskov, pleje af græs- og naturarealer, målret-

tet regulering, kvælstofvådområder, fosforvådområder, fysi-

ske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, lavbundsprojek-

ter, minivådområder, privat skovrejsning, såkaldt Ø-støtte og

etableringsstøtte til unge landbrugere.

Videre forventes det, at ministeren for landdistrikter vil

fastsætte regler om fortsat at yde støtte til de lokale aktions-

grupper, jf. lovforslagets § 21. Lokale aktionsgrupper (LAG)

har til formål at styrke den socioøkonomiske struktur og

udvikling i landdistrikterne, både hvad angår erhvervsudvik-

ling, rammevilkår, bæredygtig udvikling og grøn omstilling

gennem den såkaldte LEADER-metode. Gennem ordningen

understøttes en afbalanceret territorial udvikling af landdi-

strikternes økonomi og levevilkår, inklusiv etablering af

arbejdspladser og fastholdelse af beskæftigelsen i andre er-

hverv end landbruget. Støtten gives til indsatser vedrørende

mobilisering af lokale aktører, drift af en lokal aktionsgrup-

pe og gennemførelse af operationer (projektstøtte). Støtten

kan gives til enhver fysisk eller juridisk person eller grupper

af fysiske eller juridiske personer, f.eks. foreninger, enkelt-

personer, små mikrovirksomheder, organisationer, almennyt-

tige sammenslutninger og offentlige myndigheder.

De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor an-

går alle den fælles landbrugspolitiks søjle II.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, og foreslås udvidet i

forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde

for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lov-

forslagets § 1, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres

respektive områder kan fastsætte regler og træffe de beslut-

ninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger og

forordningsbestemmelser, som i medfør af Den Europæiske

Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov er

frivillige for medlemsstaterne at anvende.

Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

kunne fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er

nødvendige for anvendelse af ordninger, som i medfør af

forordningsgrundlaget er frivillige for medlemsstaten af an-

vende. Som eksempler kan nævnes regler om supplerende

indkomststøtte til unge landbrugere, jf. artikel 30 i forord-

ningen om støtte til strategiske planer, og støtte til uddeling

af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i

uddannelsesinstitutioner, jf. artikel 22 i forordningen om den

fælles markedsordning.

Det samme vil gøre sig gældende for ordninger omfattet

af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar-

kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler

om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer, jf. afdeling 1, kapitel

1, afsnit II, i forordningen om den fælles markedsordning.

Derudover vil ministrene inden for deres respektive områ-

der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kunne

fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige

for anvendelsen af forordningsbestemmelser, som det i med-

før af forordningsgrundlaget er frivilligt for medlemsstater-

ne at anvende. Den foreslåede bestemmelse bemyndiger mi-

nistrene til at udnytte de valgmuligheder, som de enkelte

ordninger, herunder obligatoriske ordninger, giver mulighed

for.

Et eksempel herpå er muligheden for at yde grundlæggen-

de indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, jf.

artikel 23, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske

planer. Et andet eksempel kunne være i forbindelse med

den obligatoriske ordning for import af hamp, jf. artikel

189 i forordningen om den fælles markedsordning. Bestem-

melsen suppleres af Europa-Kommissionens delegerede for-

ordning (EU) 2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende

regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse

af ordningen med import- og eksportlicenser og om supple-

rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om

frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for så-

danne licenser, om ændring af Europa-Kommissionens for-

ordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr.

2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF)

nr. 382/2008 og om ophævelse af Europa-Kommissionens

forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr.

376/2008 og (EF) nr. 507/2008, hvorefter medlemsstaten

kan fastsætte supplerende krav vedrørende licensansøgnin-

gen samt udstedelsen og anvendelsen af licensen, jf. artikel

9, stk. 2. Derudover kan nævnes et eksempel for så vidt

angår støtte til privat oplagring af ost, jf. artikel 17, litra f), i

forordningen om den fælles markedsordning. Bestemmelsen

suppleres af Europa-Kommissionens delegerede forordning

(EU) 2020/591 af 30. april 2020 om midlertidig ekstraordi-

nær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfast-

sættelse af støtten, hvorefter medlemsstaterne sikrer, at der

er indført et system baseret på objektive og ikkediskrimi-

nerende kriterier, således at de maksimale mængder, som

tildeles medlemsstaterne, ikke overskrides, jf. artikel 1, stk.

Loven vil kunne finde anvendelse både på egentlige støt-

teordninger og på ordninger uden elementer af støtte. Ord-

ninger uden element af støtte kan f.eks. være handelsordnin-

ger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse

af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2, og foreslås udvidet i

forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde

for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lov-

forslagets § 1, stk. 1.

Videre foreslås det i

stk. 3,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for

deres respektive områder kan fastsætte regler om fravigelse

af regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,

der er omfattet af denne lov i det omfang, forordningerne

indeholder adgang hertil. Et eksempel på dette kan være

fravigelse af krav om ikkeproduktive elementer, herunder

brak.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse

af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3, og foreslås udvidet i

forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde

for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lov-

forslagets § 1, stk. 1.

Endelig foreslås det i

stk. 4,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for

deres respektive områder kan fastsætte regler om ansøgning

om støtte, betingelser for støtte og vilkår for modtagelse

af støtte, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds,

udbetaling af støtte og supplerende betingelser for udbeta-

ling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL og EL-

FUL. Der kan desuden fastsættes regler om administration

af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse og

afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støt-

te.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 skal ses i sammen-

hæng med de foreslåede bemyndigelser i stk. 1-3. Det vil

således være i medfør af en bemyndigelse i stk. 1-3, at

ministrene inden for deres respektive områder vil kunne

fastsætte regler om selve anvendelsen af en ordning efter

forordningsgrundlaget, både nødvendige, jf. stk. 1, og frivil-

lige, herunder også fastsætte regler i medfør af frivillige

tiltag inden for de enkelte ordninger, jf. stk. 2, samt fastsætte

regler om fravigelse af forordningsgrundlaget i det omfang,

dette giver mulighed herfor, jf. stk. 3.

Supplerende vil ministrene inden for deres respektive om-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

råder i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 4

kunne fastsætte det nærmere indhold af de enkelte støtte-

ordninger inden for rammerne af forordningerne under den

fælles landbrugspolitik og Danmarks strategiske plan for

2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strate-

giske planer, og eventuelle senere ændringer af denne, jf.

artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., vil medfø-

re, at ministrene inden for deres respektive områder for så

vidt angår støtte, der finansieres helt eller delvist af EGFL

og ELFUL, vil kunne fastsætte regler om f.eks. formkrav

for ansøgningen, krav om indgivelse af ansøgning i et be-

stemt skema, krav om de oplysninger, der skal fremgå af

ansøgningen som bl.a. oplysninger om ansøgers ejerforhold

i andre virksomheder, som indgiver ansøgning under samme

ordning, og frist for indgivelse af ansøgning.

Derudover vil ministrene inden for deres respektive områ-

der kunne fastsætte regler om betingelser for støtte, støtteni-

veau og beregningen af støtte.

Ministrene kan således i medfør af den foreslåede bemyn-

digelse fastsætte regler om betingelser for støtte som f.eks.

kredsen af støttemodtagere, betydningen af tidligere modta-

get støtte, afgrænsning af projektperioden og opretholdelses-

perioden. Samtidig vil ministrene inden for deres respektive

områder kunne fastsætte regler om, at støtte til skovbrugs-

sektoren primært ydes med forudsætning om, at der noteres

fredskovpligt på arealet.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri vil fastsætte regler om anvendelsen af standardom-

kostninger for bl.a. visse projektstøtteordninger. Denne an-

vendelse af standardomkostninger indebærer, at størrelsen af

tilskud i de enkelte sager ikke fastsættes med udgangspunkt

i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud fastsat bestemt

beløb for den pågældende type af indkøb m.v.

For nærmere om standardomkostninger henvises til lov-

forslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

Ministrene vil også kunne fastsætte regler om rådighed

over arealer og overdragelse af arealer. Sådanne regler vil

bl.a. kunne regulere, hvem støtten udbetales til, hvis et areal

eller en bedrift overdrages i den periode, hvor støttebetin-

gelserne skal være overholdt. Ved arealstøtteordninger kan

der således fastsættes regler om, at støtten udbetales til

overdrager, som fortsat skal overholde støttebetingelserne

på arealerne, således at overdragers støtte kan blive reduce-

ret eller bortfalde, hvis erhververen ikke overholder støtte-

betingelserne på arealerne. Det forventes, at der ikke vil

blive stillet krav om, at myndigheden skal orienteres om

overdragelsen, da ansvaret for, at myndigheden fortsat kan

kontrollere arealet, vil påhvile overdrageren.

I medfør af stk. 4, 1. pkt., vil ministrene inden for deres

respektive områder også kunne fastsætte supplerende betin-

gelser for udbetaling af støtte. Det er hensigten at fastsætte

sådanne supplerende betingelser som en del af det såkaldte

konditionalitetssystem, der følger af afsnit III, afdeling 2,

i forordningen om støtte til strategiske planer, hvorunder

landbrugere og andre støttemodtagere, der modtager direkte

betalinger i henhold til forordningens kapitel II eller årlige

betalinger i henhold til forordningens artikel 70, 71 og 72,

pålægges en administrativ sanktion, hvis de ikke opfylder

lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-ret-

ten og GLM-normerne fastsat i de strategiske planer, jf.

forordningens bilag III, for så vidt angår følgende specifikke

områder: a) klima og miljø, herunder vand, jord og biodiver-

sitet i økosystemerne, b) folkesundhed og plantesundhed og

c) dyrevelfærd.

Det forventes således, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri vil fastsætte regler om sådanne supplerende

betingelser i form af minimumsstandarder for landbrugere

og andre støttemodtagere for hver GLM-norm, jf. artikel 12

og 13 samt bilag III i forordningen om støtte til strategiske

planer. En GLM-norm er en norm for god landbrugs- og

miljømæssig stand.

Det bemærkes, at senest fra 2025 vil supplerende betingel-

ser for udbetaling af støtte også angå social konditionalitet i

overensstemmelse med artikel 14 og bilag IV i forordningen

om støtte til strategiske planer.

Videre vil ministrene inden for deres respektive områder i

medfør af den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. også kunne

fastsætte regler om administration af støtteordninger. Det vil

bl.a. kunne være regler om ministrenes prioritering, udvæl-

gelse og afslag på ansøgninger. Derudover vil ministrene

også kunne fastsætte regler om regnskab og revision for den

modtagne støtte.

Sådanne kan f.eks. være regler om prioritering af ansøg-

ning på baggrund af en kvalitativ vurdering af ansøgnin-

gerne eller det ansøgtes effekt i forhold til formålet med

støtteordningen. Derudover vil der eksempelvis kunne fast-

sættes regler om hensigtsmæssige regnskabssystemer eller

regnskabskodeks.

Det bemærkes, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og ministeren for landdistrikter ved fastsættelse af

konkrete ordninger inden for deres respektive områder, her-

under anvendelsen af valgmuligheder i regi af disse ord-

ninger, vil være afhængig af udformningen af kommende

forordningsgrundlag og efterfølgende politiske valg i forbin-

delse med fastsættelse af nationale ordninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af

landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og skovlovens § 29, stk.

2, for ordninger under den fælles landbrugspolitiks søjle II,

som medfinansieres af ELFUL. Videre er den foreslåede be-

stemmelse en delvis videreførelse af landbrugsstøttelovens §

1, stk. 5, for så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeris bemyndigelse til at fastsætte regler om støttebe-

tingelser m.v. og en delvis videreførelse af landbrugsstøtte-

lovens § 1, stk. 4, angående ministerens bemyndigelse til at

fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling

af støttebeløb i forbindelse med ordninger under den fælles

landbrugspolitiks søjle I, der finansieres af EGFL.

For så vidt angår programperioden 2023-2027 bemærkes

det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-

steren for landdistrikter inden for deres respektive områder

i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 2 forventes at

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ville fastsætte regler om et antal forskellige støtteordninger,

der finansieres helt eller delvist af EGFL og ELFUL inden

for rammerne af Danmarks strategiske plan for programpe-

rioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte

til strategiske planer, og eventuelle senere ændringer af den-

ne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske

planer. Det forudsættes, at Danmarks strategiske plan for

programperioden 2023-2027 bidrager til udmøntningen af

”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af den 4.

oktober 2021 mellem den daværende regering (Socialdemo-

kratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar-

ti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokrater-

ne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Landbrugsstyrelsen har efter fast praksis i en længere

årrække reguleret en række forhold angående godkendelse

af visse virksomheder, autorisation af klassificører og tilla-

delse til automatiserede klassificeringsmetoder relateret til

EU-reguleringen om klassificering af slagtekroppe i klassi-

ficeringsbekendtgørelsen. Klassificeringsbekendtgørelsen er

udstedt i medfør af landbrugsstøtteloven, som dog ikke in-

deholder hjemmel til at fastsætte regler på disse områder,

som ikke direkte angår gennemførelse af EU-forordnings-

grundlaget, hvorfor der er behov for en specifik lovhjemmel.

I klassificeringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2 og 3,

jf. stk. 2, og § 15, stk. 1, nr. 2, er det gjort muligt for visse

virksomheder, f.eks. mindre slagterier, der efter artikel 2,

stk. 1 og 3, i forordning (EU) 2017/1182 er undtaget fra den

obligatoriske klassificering af slagtekroppe, men som ønsker

at deltage i ordningen at opnå godkendelse til at udføre

klassificering i overensstemmelse med artikel 10, jf. bilag

IV i forordningen om den fælles markedsordning, på lige

vilkår med de øvrige virksomheder.

Efter artikel 9, litra a, i forordning (EU) 2017/1182 fore-

tages klassificering af slagtekroppe af kvæg, svin og får

af bl.a. kvalificerede klassificører, der har fået udstedt en

autorisation til visuel klassificering af slagtekroppe.

Der er dog ikke fastsat nærmere bestemmelser i EU-retten

om, hvilket uddannelsesmæssigt forløb der skal ligge til

grund for en sådan autorisation.

I henhold klassificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og §

18 er der etableret en sådan uddannelse i klassificering. Ud-

dannelsen er etableret som et mesterlæreforløb.

Efter artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1182 kan

medlemsstaterne give tilladelse til anvendelse af automatise-

rede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og

får, som består af en automatisk klassificeringsteknik og en

ligning, og som kan anvendes på deres område.

Efter klassificeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, kan der

fastsættes krav til nøjagtighed og kalibrering af automatiske

anlæg til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får.

Det foreslås i

§ 2, stk. 5,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om

forhold relateret til klassificering af slagtekroppe omfattet af

Den Europæiske Unions forordninger.

Det er først og fremmest hensigten at udnytte den fore-

slåede bemyndigelse til at fastsætte regler, der viderefører

muligheden for frivillig deltagelse i ordninger om klassifi-

cering af EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe for de

virksomheder, som ikke er forpligtet til at deltage i henhold

til EU-grundlaget, herunder om de nærmere kriterier for

deltagelse m.v.

Herudover er det hensigten at udnytte den foreslåede be-

myndigelse til at fastsætte regler om autorisation af klassifi-

cører, herunder om indhold og gennemførelse af uddannel-

sesforløb, der kan danne grundlag for meddelelse af den

pågældende autorisation. Med forslaget bliver det muligt at

videreføre det allerede etablerede uddannelsesforløb.

Endelig er det hensigten at udnytte den foreslåede bemyn-

digelse til at fastsætte regler om særlige vilkår i tilladelser,

der meddeles i henhold til artikel 10 i Europa-Kommission-

ens delegerede forordning (EU) 2017/1182 til anvendelse af

automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af

kvæg og får, som f.eks. krav til nøjagtighed og kalibrering af

de pågældende automatiske anlæg.

Til § 3

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i tekstan-

mærkning nr. 170 ad 24.23.08 til finansloven for finansåret

2022 bemyndiget til at yde tilskud i form af kompensation

til konstruerede minivådområder. Efter tekstanmærkningens

stk. 2, 1. pkt., er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler

om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning

af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning m.v. samt

om administration af ordningen. Ministeren kan herudover

i medfør af tekstanmærkningens stk. 3 bl.a. fastsætte regler

om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberetti-

get modtaget tilskud.

Tekstanmærkningen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 90

af 17. april 2022 om tilskud til minivådområder 2022. Af

bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fremgår, at der til ansøgere, der

har opnået tilsagn om tilskud til etablering af minivådområ-

der, kan gives tilsagn om kompensation for tabt indkomst og

udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområ-

der. Kompensationen ydes som de minimis-støtte i henhold

til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013

af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i

TEUF på de minimis-støtte i landbrugssektoren.

En lignende bemyndigelse fremgår af tekstanmærkning nr.

194 ad 23.22.02 til § 23 på finansloven for 2022, hvorefter

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndi-

get til at fastsætte regler om tilskud til projekter, der har

til formål at udtage kulstofrige lavbundjorder af landbrugs-

mæssig drift og gennem afbrydning af dræn, lukning af

grøfter m.v. genoprette den naturlige hydrologi i videst mu-

ligt omfang (klima-lavbundsprojekter). I forlængelse heraf

fremgår det af tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til §

23 på finansloven for finansåret 2022, at ministeren for fø-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

devarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at gennemføre

klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer,

køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt

jordfordeling.

Bemyndigelserne er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 211

af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbunds-

jorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi

(klima-lavbundsprojekter). Støtteordningen er godkendt af

Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791

i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den

31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under

ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom-

missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december

2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støt-

te i landbrugssektoren.

Endelig er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ved tekstanmærkning nr. 106 ad 24.21.02 til § 24 på finans-

loven for finansåret 2022 bl.a. bemyndiget til at fastsætte

regler om ydelse af tilskud til bevaringsarbejdet med gam-

le husdyr- og plantegenetiske ressourcer. Bemyndigelsen er

udnyttet ved bekendtgørelse nr. 520 af 31. maj 2016 om pro-

jekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr-

og plantegenetiske ressourcer. Tilskud efter bekendtgørelsen

er ydet i overensstemmelse med EUs statsstøtteregler.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 3 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 videreføres uændret.

Det foreslås derfor i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden

for deres respektive områder kan fastsætte regler om at yde

støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter

inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,

og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte-

regler.

Med den foreslåede bestemmelse etableres der således en

generel bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres

respektive områder til at fastsætte regler om støtte i land-

brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de

bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for

rammen af den Europæiske Unions statsstøtteregler.

Sigtet med den foreslåede bemyndigelse er, at det fremo-

ver bliver muligt at fastsætte regler om støtte inden for land-

brugs- eller skovbrugssektoren eller i landdistrikter, hvor

det hidtil har været praksis at regulere ved regler fastsat i

medfør af materielle tekstanmærkninger på finansloven.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i første om-

gang vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri til at fastsætte regler om støtte, som i dag er

reguleret i regler fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 106

ad 24.21.02, tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24

på finansloven for finansåret 2022 samt tekstanmærkning nr.

194 ad 23.22.02 og tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til

§ 23 på finansloven for finansåret 2022.

Det foreslås endvidere i

stk. 2, 1. pkt.,

at ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om

ansøgning om støtte, herunder om form, indhold og tidsfri-

ster, betingelser og vilkår for modtagelse af støtte, beregning

af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte, støtteniveau

og støtteberettigede udgifter, støttekriterier og andre forplig-

telser.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt.,

vil der f.eks. kunne fastsættes almindelige krav til indholdet

af en støtteansøgning, herunder bl.a. særlige oplysninger og

erklæringer, som støttemodtager skal afgive om tidligere

modtaget de minimis-støtte. Endvidere vil der i medfør af

bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., bl.a. kunne fastsættes regler

om støttekriterier og andre forpligtelser, såsom at støttemod-

tager ikke må påbegynde projekter, før der er indsendt en

ansøgning om tilskud hertil, og at støttemodtager accepterer

tinglysning af en tilstandsservitut.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at der desuden kan fastsættes

regler om administration af støtteordninger, herunder om

prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om

regnskab og revision for støtte og nedsættelse, bortfald og

tilbagebetaling af støtte.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt.,

vil der bl.a. kunne fastsættes regler om de såkaldte revisi-

onsklausuler i tilfælde af ændring i forpligtelser, der frem-

går af statsstøttereglerne, og som indebærer, at de påtagne

forpligtelser skal være mere vidtgående. I sådanne tilfælde

vil der kunne fastsættes regler om, at hvis støttemodtageren

ikke accepterer eller gennemfører den ændrede forpligtelse,

ophører forpligtelsen, og støttebeløbet kan nedsættes til det

beløb, der svarer til perioden frem til forpligtelsens ophør.

Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den fore-

slåede bemyndigelse i lovforslagets § 3, at der er bevillings-

mæssig hjemmel på finansloven til finansiering af den på-

gældende støtteordning. Ligeledes vil det være en forudsæt-

ning, at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til

Den Europæiske Unions statsstøtteregler.

Til § 4

Sanktioner og reduktioner er i vidt omfang reguleret

i afdeling III, afsnit V og VI, i den horisontale forord-

ning, Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU)

nr. 640/2014 af 11. marts 2014 og Europa-Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli

2014. Hertil kommer den generelle og horisontale Rådsfor-

ordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995

om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle

interesser.

Til brug for administrationen heraf følger det af land-

brugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, at ministeren for fødeva-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

rer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om reduktion

eller bortfald af støtte ved manglende overholdelse af de

supplerende betingelser og støttebetingelser m.v., som mini-

steren kan fastsætte for de ordninger, som ministeren kan

etablere i medfør af loven. Bestemmelsen er bl.a. anvendt til

at fastsætte regler om nedsættelse af tilskud i bekendtgørelse

nr. 792 af 2. juni 2022 om direkte støtte til landbrugere

efter grundbetalingsordningen m.v. og i bekendtgørelse nr.

2370 af 10. december 2021 om krydsoverensstemmelse for

kalenderåret 2022.

Det følger af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, at mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren

for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive

områder kan fastsætte regler om suspension og reduktion

af ansøgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte

ved manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens be-

stemmelser, de i medfør heraf fastsatte bestemmelser eller

ved manglende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat

af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af

loven. Bestemmelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte regler

om administrativ sanktion i bekendtgørelse nr. 1077 af 1.

juni 2021 om økologisk arealtilskud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter

skovlovens § 57, stk. 1, desuden bestemme, at tilsagn om

tilskud helt eller delvis skal bortfalde, og at beløb, der er

udbetalt efter loven eller regler udstedt i medfør heraf skal

tilbagebetales ved manglende overholdelse af betingelser for

tilskud. Der er bl.a. fastsat regler om nedsættelse af tilskud i

bekendtgørelse nr. 1008 af 27. juni 2022 om tilskud til privat

skovrejsning 2022.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 4 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 4 videreføres uændret.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 4

kan ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-

ter for de ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, inden for

deres respektive områder, medmindre andet er fastsat i Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov, fastsætte regler om følgende administrative

foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af regler el-

ler undladelse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i denne

lov, i regler fastsat i medfør af denne lov eller i regler fastsat

i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af denne lov, vedrørende ansøgt støtte:

1) Reduktion af støtte til det retmæssige beløb.

2) Suspension af støtte.

3) Nedsættelse af støtte i form af en sanktion med et beløb

udover reduktionen.

4) Bortfald af støtte.

Hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt

støtte.

Hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb,

der overstiger den uberettigede udbetalte støtte.

Hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i

senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen

eller undladelsen fandt sted.

Den foreslåede bestemmelse viderefører ministrenes kom-

petence til at fastsætte regler om administrative foranstalt-

ninger og sanktioner, der følger af forordningsgrundlaget

nævnt ovenfor, landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, land-

distriktsfondslovens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57, stk.

1. Bemyndigelsen forudsættes på baggrund af særligt artikel

59 i den nye horisontale forordning at blive udnyttet i høje-

re grad, end tilfældet er i dag, da det i langt højere grad

vil være op til medlemsstaterne at fastsætte regler om ad-

ministrative foranstaltninger og sanktioner samt tilbagebeta-

ling. Herved forstås, at reglerne vil gå fra primært at være

harmoniserede EU-regler til at være regler, der fastsættes

nationalt, så bemyndigelsen skal anvendes oftere.

Den foreslåede bestemmelse er nødvendig for at sikre en

effektiv håndhævelse af reglerne i loven, regler udstedt i

medfør af loven og regler fastsat i Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

Det forudsættes, at udmøntningen af den foreslåede be-

stemmelse vil indebære, at en støttemodtager i tilfælde,

hvor det konstateres, at en eller flere betingelser for støtte

er overtrådt, kan få nedsat støtten. Ministrene vil kunne

fastsætte regler om, hvordan støtten nedsættes, herunder at

støtten nedsættes med et beløb, der er større end reduktio-

nen i form af en sanktion, at støtten helt bortfalder, at der

skal ske tilbagebetaling af allerede udbetalt støtte, og at en

ansøger kan udelukkes fra at søge om støtte i en senere

periode. Reduktion kan til eksempel være en nedsættelse

af støtten, så ansøgeren modtager støtte for 9 ha, selvom

vedkommende har søgt støtte til 10 ha, fordi støttebetingel-

serne kun er opfyldt på de 9 ha. Dette kan suppleres af

en sanktion, hvis afvigelsen efter reglerne er tilpas stor,

således at der alene udbetales støtte for f.eks. 8 ha. Hvis

afvigelsen mellem det støtteberettigede areal og det ansøgte

areal er stor, vil det efter omstændighederne kunne betyde

fuldstændig bortfald af støtte og evt. udelukkelse med et

beløb i kommende støtteår. For så vidt angår flerårige støtte-

ordninger vil udelukkelse kunne indebære, at støttemodtage-

ren ikke kan blive omfattet af et nyt tilsagn om tilskud i

et eller flere kalenderår. Der vil ligeledes kunne fastsættes

en bagatelgrænse, så mindre overtrædelser ikke medfører en

yderligere støttenedsættelse. Foranstående er alene eksemp-

ler, da der vil kunne fastsættes forskellige regler, hvorefter

støtten kan reduceres. Der vil f.eks. være forskel på, om det

drejer sig om arealstøtte under den direkte støtte eller land-

distriktsstøtte, ligesom der også vil kunne fastsættes særlige

regler for investeringsstøtte.

Det følger direkte af artikel 59, stk. 5, i den nye horisonta-

le forordning, at sanktionerne skal være proportionale. Lige-

ledes oplistes en række tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke

kan pålægge sanktioner. Dette gælder f.eks., hvor den mang-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

lende overholdelse skyldes myndighedsfejl og støttemodta-

geren ikke med rimelighed kunne opdage fejlen eller force

majeure. Det følger desuden direkte, at hvis den manglende

overholdelse af støttebetingelserne skyldes force majeure

eller ekstraordinære omstændigheder fastholder støttemodta-

geren retten til støtte.

Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte

regler, hvorefter beløbet for en administrativ sanktion i et

givent støtteår overstiger 100 % af beløbet i de støtteansøg-

ninger eller betalingsanmodninger, som sanktionen finder

anvendelse på. Der kan derimod fastsættes regler om, at en

ansøger udelukkes helt eller delvist fra at søge støtte i kom-

mende støtteår, eller at der modregnes i kommende støtte.

Der vil endvidere være behov for at kunne fastsætte natio-

nale regler om sanktion, f.eks. hvis Europa-Kommissionen

iværksætter en kriseordning, men ikke tager stilling til sank-

tionsspørgsmålet.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til f.eks.

at fastsætte regler om, at den ansøgte støtte vil blive ned-

sat i tilfælde, hvor en ansøger ikke rettidigt har anmodet

om udbetaling, hvor de grundlæggende betingelser for at

være omfattet af ordningen og for at modtage støtte ikke

er opfyldt, eller i tilfælde, hvor reglerne om konditionalitet

overtrædes.

Der vil kunne fastsættes regler, der graduerer forskellige

typer af overtrædelser afhængigt af, hvor alvorlig overtræ-

delsen er, og hvor betydningsfuld forpligtelsen er for formå-

let med ordningen. En forpligtelse, der er delvist overtrådt,

vil eksempelvis stadig kunne bidrage til formålet med ord-

ningen, og overtrædelsen vil derfor kunne blive bedømt

mindre hårdt. I disse tilfælde kan regler om suspension

f.eks. finde anvendelse, så ansøgeren beholder retten til

støtte, hvis der rettes op på overtrædelsen inden en fastsat

frist. Omvendt kan der være tilfælde, hvor overtrædelsen

medfører, at ordningens formål helt forspildes. I sådanne

tilfælde vil der ikke være det samme grundlag for at opret-

holde en del af støtten, og ministrene vil kunne bestemme, at

støtten helt bortfalder. For flerårige forpligtelser kan bortfald

betyde, at tilsagn om tilskud helt bortfalder, og at støtte for

efterfølgende år derfor heller ikke udbetales. Endvidere vil

der kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæs-

sigt udbetalt støtte i tilfælde, hvor overtrædelsen først kon-

stateres efter, at tilskuddet er udbetalt. Ved tilbagebetaling

vil beregningen af reduktion og sanktion være den samme

som nævnt ovenfor. Der vil også kunne fastsættes regler om

og hvordan, tidligere udbetalt støtte skal tilbagebetales. Mi-

nistrene vil kunne fastsætte regler om tilbagebetaling, uanset

at støttemodtageren har opfyldt støttebetingelserne i et eller

flere af de andre år, som ordningen omfattede. Det vil f.eks.

være tilfældet, hvis støtten betales forud under forudsætning

om overholdelse af visse betingelser i en efterfølgende peri-

ode, og hvor disse betingelser ikke længere kan overholdes

f.eks. som følge af videresalg af et areal, hvor køber ikke

ønsker at indgå i tilskudsbetingelsen. Der vil endvidere kun-

ne fastsættes lignende bestemmelser om, at en senere ejer af

et areal, der forpligter sig til at overholde tilskudsbetingel-

ser, skal tilbagebetale støtte, selvom støtten ikke er udbetalt

til den pågældende. Dette vil være begrænset til tilfælde,

hvor der overtrædes betingelser for at opnå støtte i den

periode, hvor betingelserne skal være opfyldt.

Til § 5

Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter hver for sig inden for deres respektive områder fast-

sætte regler om støtte, som de pågældende ministre kan yde

i medfør af § 1. Der kan fastsættes regler om ansøgning om

støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte

og udbetaling af støtte. De pågældende ministre kan også for

sådan støtte fastsætte regler om administration af støtteord-

ninger, herunder om prioritering, udvælgelse af ansøgninger

og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for

støtte bevilget efter denne lov. Bestemmelsen er bl.a. an-

vendt til at fastsætte regler om tinglysning af servitutter som

betingelse for tilskud, eksempelvis i bekendtgørelse nr. 236

af 15. februar 2022 om tilskud til vådområdeprojekter og

lavbundsprojekter 2022. Her stilles der krav om, at arealerne

permanent skal henligge som lavbundsområder og fasthol-

des som græs- eller naturarealer med naturlig vandstand i

overensstemmelse med tilsagnet om støtte.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 5 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 5 videreføres med en

mindre sproglig justering.

Det foreslås således i

§ 5,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at støtte efter

denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov betinges

af, at eventuelle forpligtelser vedrørende klima, natur og

miljø for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut.

Bestemmelsen fastslår således udtrykkeligt den mulighed

for, at ministeren kan fastsætte regler om tinglysning af

servitutter som betingelse for tilskud, som er udledt af land-

distriktsfondslovens § 2, stk. 1. Samtidig udvides bestem-

melsen i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til

at omfatte hele lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støtte med

hjemmel i lovens bemyndigelser kan gøres betinget af,

at støttemodtager som vilkår for tilskuddet får tinglyst

en servitut med opretholdelse af ordningsmæssige formål

som f.eks. bevaring og genopretning af miljø, natur og

klima. Bestemmelsen giver mulighed for at skabe en

permanent begrænsning i arealanvendelsen ved, at en varig

sikring af arealtilstanden tinglyses på ejendommen. Den

foreslåede bestemmelse betyder, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri har en klar hjemmel til at betinge et

tilsagn om tilskud af eventuelle forpligtelser om tinglysning

af servitutter på en ejendom.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.2.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Til § 6

I henhold til landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, kan mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler

om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige

og offentligt støttede kontrakter (herefter tilbudsloven) ikke

finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægs-

arbejder, som modtager offentlig støtte efter denne lov, i

det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på

baggrund af standardomkostninger.

Muligheden for at anvende standardomkostninger i forbin-

delse med Den Europæiske Unions landbrugsstøtteordninger

blev indført under den forrige programperiode for Landdi-

striktsprogrammet (2007-2013). Siden har Den Europæiske

Revisionsret anbefalet, at medlemsstaterne i højere grad gør

brug af metoden, da erfaringerne viser, at fejlraterne er min-

dre, samt at den administrative byrde mindskes. Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på denne baggrund

med virkning fra programperioden 2014-2022 anvendt stan-

dardomkostninger for en række projektstøtteordninger etab-

leret i medfør af landdistriktsfondsloven.

Der er etableret en række tilskudsordninger til investerin-

ger i fysiske aktiver, f.eks. staldmodernisering, som kan

omfatte bygge- og anlægsarbejder, der anvender standard-

omkostninger, og som dermed er fritaget fra reglerne i til-

budsloven. Der er tillige anvendt standardomkostninger på

nogle natur- og miljøordninger med private ansøgere, f.eks.

minivådområder, hvorved de også fritages fra reglerne i til-

budsloven.

Da brugen af standardomkostninger imidlertid ikke er for-

enelig med bestemmelserne i tilbudsloven på visse af mini-

steriets områder, foreslås ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri bemyndiget til at fastsætte regler om, at loven

ikke skal finde anvendelse for private udbydere af bygge-

og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter de i

lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger eller §

1, stk. 2.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 6 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 videreføres uændret.

Det foreslås således i

§ 6,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at lov om ind-

hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede

kontrakter ikke finder anvendelse for private udbydere af

bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte i

henhold til forordninger, der er nævnt i denne lovs § 1, stk.

1, nr. 1, og nationale støtteordninger, som er omfattet af den-

ne lovs § 1, stk. 2, i det omfang størrelsen af den offentlige

støtte er fastsat på baggrund af standardomkostninger.

Det foreslåede indebærer, at en støttemodtager ikke i alle

tilfælde vil skulle sende en arbejdsopgave i udbud.

Den foreslåede bestemmelse vil have et bredere anven-

delsesområde sammenlignet med den tilsvarende bestem-

melse i landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, da den også

vil kunne finde anvendelse for tilskudsordninger, der er

nationalt finansieret, og tilskudsordninger, der finansieres

af EGFL. Bestemmelsen forventes overvejende at blive an-

vendt som hidtil i forbindelse med projektstøtteordninger,

som helt eller delvist er finansieret af ELFUL.

Anvendelse af standardomkostninger indebærer, at størrel-

sen af tilskud i de enkelte sager fastsættes efter et forud

fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb

m.v., og dermed ikke med udgangspunkt i de faktisk afhold-

te udgifter. Anvendelse af standardomkostninger medfører

en klar forenkling af de støtteordninger, hvorefter der kan

ydes projektstøtte til forskellige bygge- og anlægsarbejder.

Hvis en støtteordning bliver sammensat sådan, at der kan

ydes støtte både i form af standardpriser for enhedsomkost-

ninger og refusion af faktiske udgifter, vil det alene være

den del, der omfatter standardomkostninger, der vil kunne

undtages fra reglerne i tilbudsloven. Det vil komme til at

fremgå af de enkelte bekendtgørelser, for hvilke investerin-

ger der vil kunne beregnes standardomkostninger.

Den foreslåede bestemmelse vil både kunne anvendes for

støtte, der helt eller delvist er finansieret af EU-midler, og

for nationalt finansieret støtte.

Bestemmelsen vil gælde for ”bygge- og anlægsarbejder”,

der skal forstås på samme måde som det tilsvarende begreb i

§ 1, stk. 5, i tilbudsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil alene få praktisk betyd-

ning for offentligt støttede private bygge- og anlægsarbejder,

som efter gældende ret er de eneste private indkøb, der er

omfattet af tilbudsloven, jf. dennes § 1, stk. 2, nr. 2. Stats-

lige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige or-

ganer omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 1, vil således

fortsat skulle gå frem efter lovens regler, selvom støtteord-

ningen er baseret på standardomkostninger.

I sager, hvor ansøgning indgives af private og offentlige

partnerskaber, vil tilbudsloven som udgangspunkt skulle føl-

ges, medmindre det er klart, at indkøb af ydelser hos under-

entreprenører alene forestås af private.

Til § 7

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i henhold

til stk. 1 i tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på

finansloven for finansåret 2022 bemyndiget til at gennem-

føre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projekta-

realer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse

samt jordfordeling. Efter tekstanmærkningens stk. 2 kan mi-

nisteren afholde nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejer-

kompensation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

er desuden bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ordningen, herunder om krav til projekterne, lodsejerkom-

pensation for værditab af arealerne og for kompensation

for øvrige udgifter for lodsejeren knyttet til udtagningen,

tinglysning af servitut på projektarealer om fastholdelse af

naturlig hydrologi i videst muligt omfang samt kontrol og

tilsyn.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter

tekstanmærkningens stk. 3 henlægge sine beføjelser efter

stk. 1 og 2 til institutioner under Miljøministeriet, Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller anden offent-

lig myndighed. Efter stk. 4 kan lodsejerkompensation ikke

udbetales, før der foreligger statsstøttegodkendelse fra Euro-

pa-Kommissionen, og afgørelser truffet i henhold til regler

udstedt i medfør af stk. 1-3 kan efter stk. 5 ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 7 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 7 videreføres uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrø-

rende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-

bundsprojekter), herunder ved køb af projektarealer, køb af

erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse og jordforde-

ling. Ministeren kan afholde nødvendige anlægsudgifter. Be-

stemmelsen er en videreførelse af den del af tekstanmærk-

ningen, der giver mulighed for at gennemføre klima-lav-

bundsprojekter. Ministerens kompetence til at yde lodsejer-

kompensation videreføres med lovforslagets § 3.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre tekstanmærk-

ningens stk. 1 og de dele af stk. 2, 1. pkt., der ikke vedrører

støtte, da støttedelen er omfattet af lovforslagets § 3.

Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren mulighed

for at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved

køb og salg af projekt- og erstatningsarealer og jordforde-

ling. Bestemmelsen vil desuden fastlægge, at ministeren vil

kunne afholde de nødvendige anlægsudgifter til projekterne.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af lovforslagets §

24, stk. 2, vil delegere beføjelsen til projektgennemførelsen

til Naturstyrelsen under Miljøministeriet som en viderefø-

relse af den nuværende ordning, hvorefter Naturstyrelsen

gennemfører klima-lavbundsprojekter inden for rammerne

af de bevillinger, der afsættes på finansloven. Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan på denne måde råde over

Naturstyrelsens anlægsbevilling.

Det er i det hele hensigten at videreføre ordningen, som

den i dag er reguleret i bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar

2022 om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med hen-

blik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbunds-

projekter).

Naturstyrelsen vil dermed fortsat kunne gennemføre kli-

ma-lavbundsprojekter gennem udtagning af kulstofrige lav-

bundsjorder af landbrugsmæssig drift. Indsatsen vil kunne

ske gennem opkøb og arrondering af ejendomme med det

formål at udtage lavbundsjorder, som efterfølgende vådgø-

res ved grøftelukning, sløjfning af dræn, omlægning af drift,

hvorved arealets naturlige hydrologi genoprettes i videst

mulige omfang. Styrelsen vil kunne afholde udgifter i for-

bindelse med forundersøgelse til projekterne, herunder også

selvom forundersøgelsen måtte vise, at projektet ikke er

realiserbart. Herudover kan styrelsen afholde omkostninger

til projektledelse, omkostninger til etablering af vådområdet

og udgifter til tinglysning og evt. udgifter i forbindelse med

jordfordeling. Det er hensigten, at projektarealerne som ud-

gangspunkt videresælges efter projekternes afslutning med

henblik på genanvendelse af midlerne til videre udtagning

af lavbundsjorder. I særlige situationer kan arealer beholdes

i offentligt eje, hvis det skønnes, at de herved kan bidrage

til opnåelse af væsentlige natur-, miljø- og friluftsmæssige

formål af betydning for samfundet.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren kan fastsætte nærmere

regler for gennemførelse af projekterne, herunder om krav

til projekterne.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre de dele af

tekstanmærkningens stk. 2, 2. pkt., der ikke vedrører støtte,

da støttedelen vil være omfattet af lovforslagets § 3. Be-

stemmelsen viderefører endvidere ikke muligheden for at

fastsætte regler om tinglysning af servitut på projektarealer

om fastholdelse af naturlig hydrologi i videst muligt omfang

eller om kontrol og tilsyn, da sådanne bemyndigelser følger

af de foreslåede bestemmelser i § 5 og § 13, stk. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne

fastsætte nærmere regler om ordningen efter stk. 1, herunder

om krav til projekterne.

Til § 8

Efter landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, skal en støtte-

modtager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven

i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være op-

fyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri eller ministeren for landdistrikter afgive erklæring

om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.

Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøtte-

loven eller skovloven.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 8, stk. 1, i lov om admi-

nistration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketings-

tidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 1, videreføres

med en mindre sproglig justering.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

skal en tilsagns-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

haver eller en støttemodtager efter denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske

Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne

lov, i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være

opfyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter inden for

deres respektive områder afgive erklæring om, hvorvidt be-

tingelserne for støtte er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til

bestemmelsen i landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, idet

bestemmelsen dog foreslås udvidet i forhold til retstilstan-

den før den 1. januar 2023 til at omfatte den til enhver tid

værende tilsagnshaver og til at omfatte hele lovforslagets

anvendelsesområde.

Den til enhver tid værende tilsagnshaver, der er omfattet

af et tilsagn om støtte, vil således blive sidestillet med en

støttemodtager, uanset om den pågældende har modtaget

støttebeløbet eller ej. Det relevante i den forbindelse er

tilsagnshaverens tilkendegivelse af, at denne vil overholde

tilsagnsbetingelserne i hele tilsagnsperioden. Dette vil for

f.eks. den planlagte støtteordning om engangskompensation

for etablering af vådområder kunne medføre, at en ny ejer

af et areal, såfremt denne indtræder i et støttetilsagn efter

engangskompensationen er udbetalt, dvs. accepterer at efter-

leve tilsagnsforpligtelserne, er omfattet af oplysningspligten

på trods af, at det ikke er den nye ejer, der har fået udbe-

talt engangskompensationen. Det forudsættes, at Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil blive underrettet om

overdragelse af tilsagn.

Efter § 8, stk. 2, i landdistriktsfondsloven skal en støtte-

modtager i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal

være opfyldt, underrette ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri eller ministeren for landdistrikter, hvis betingel-

serne for støtte ikke længere er opfyldt. Efter skovlovens §

56, stk. 2, skal modtageren af tilskud i hele støtteperioden

underrette ministeren, hvis vilkårene for at modtage tilskud

ikke længere opfyldes.

Der er ikke en tilsvarende bestemmelse om underretnings-

pligt i landbrugsstøtteloven.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 8, stk. 2, i lov om admi-

nistration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketings-

tidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 2, videreføres

med enkelte sproglige justeringer.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk.

2 skal en tilsagns-

haver eller en støttemodtager i hele perioden, hvor betingel-

serne for støtte skal være opfyldt, underrette den af de i stk.

1 nævnte ministre, inden for hvis område ordningen hører,

hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de tilsvarende be-

stemmelser i landdistriktsfondsloven og skovloven, dog med

en ændret ordlyd, idet bestemmelsen foreslås udvidet i for-

hold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte

den til enhver tid værende tilsagnshaver og til at omfatte

hele lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støttemodtage-

ren eller den til enhver tid værende tilsagnshaver skal under-

rette den relevante minister, hvis betingelserne for at opnå

støtte efter loven, regler udstedt i medfør af loven eller

regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,

der er omfattet af denne lov, ikke længere er opfyldt.

Til § 9

Landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovlo-

ven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan fast-

sættes regler om pligt for kommunalbestyrelser til at indbe-

rette oplysninger om aftaler indgået efter § 13 d i lov om

vandforsyning m.v. og om påbud, forbud eller rådighedsind-

skrænkning, som er udstedt i medfør af §§ 24 og 26 a i lov

om miljøbeskyttelse.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 9 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 9 videreføres uændret.

Det foreslås således i

§ 9,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunal-

bestyrelsen skal indberette oplysninger om aftaler indgået

efter vandforsyningslovens § 13 d og om påbud, forbud eller

rådighedsindskrænkninger, som er udstedt i medfør af miljø-

beskyttelseslovens §§ 24 og 26 a. Ministeren vil endvidere

kunne fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 er således ny i forhold

til retstilstanden før den 1. januar 2023.

Bestemmelsen foreslås indsat for at kunne sikre, at der

ikke uberettiget udbetales støtte for arealer, der er pålagt

forskellige rådighedsindskrænkninger der har betydning for

mulighederne for at straffe. Idet støtte efter nogle støtteord-

ninger også vil skulle kompensere ansøgeren for, at der ikke

anvendes eksempelvis pesticider, vil der ikke kunne opnås

fuld støtte for et areal, der allerede er pålagt begrænsnin-

ger med hensyn til anvendelse af pesticider. Det vil bl.a.

dreje sig om den 25 meter beskyttelseszone omkring vand-

boringer, hvor der efter § 21 b, stk. 1, i miljøbeskyttelseslo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023, hverken

må anvendes pesticider eller gødning eller foretages dyrk-

ning. Derudover vil der ikke kunne gives tilskud for arealer,

som i medfør af andre tilskudsordninger er underlagt pesti-

cidforbud.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager

ikke oplysninger om de rådighedsindskrænkninger, der føl-

ger af aftaler efter vandforsyningslovens § 13 d eller påbud,

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

forbud eller rådighedsindskrænkninger udstedt i medfør af

miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a. Oplysningerne

er imidlertid nødvendige for at sikre overholdelsen af Dan-

marks EU-retlige forpligtelser om f.eks. at undgå, at der

uberettiget udbetales støtte.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren

vil kunne fastsætte krav om, at kommunerne indberetter

oplysningerne til Landbrugsstyrelsen. Ministeren vil kun-

ne fastsætte regler om hvilke oplysninger, der skal indbe-

rettes, herunder om indholdet af de pågældende rådigheds-

indskrænkninger, deres geografiske udstrækning og lignen-

de. Ministeren vil herudover kunne begrænse indberetnings-

pligten til alene at vedrøre rådighedsindskrænkninger på

landbrugsarealer. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte

regler om tidsfrister for indberetningen. Efter lovforslagets

§ 19 vil ministeren endvidere få mulighed for at fastsætte

regler om indberetningens format. Bestemmelsen i den fore-

slåede § 9 vil ligeledes kunne blive anvendt til at kræve

rådighedsindskrænkninger, der er pålagt inden lovens ikraft-

træden, indberettet, da også sådanne rådighedsindskrænk-

ninger vil få betydning for støtte efter loven.

Der henvises til afsnit 3.5.4 i de almindelige bemærknin-

ger.

Til § 10

Landbrugsstøttelovens § 3 fastsætter, at ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri kan kræve oplysning udleveret

fra importører, eksportører, producenter, handlende og bran-

cheorganisationer.

Videre følger det af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5, at

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne grund-

lag for udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i

henhold til de i § 1 nævnte forordninger.

Bemyndigelsen er bl.a. blevet udnyttet til at fastsætte reg-

ler om, at slagterierne via Landbrug & Fødevarer indberetter

slagtninger af kvier, tyre og stude elektronisk til Landbrugs-

styrelsen, jf. § 7, stk. 1, i slagtepræmiebekendtgørelsen.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 10 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 10 videreføres uændret.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan fastsætte regler om, at importører, eksportø-

rer, støttemodtagere, producenter, handlende, virksomheder,

indkøbsfællesskaber og erhvervs- og brancheorganisationer

skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde

indberetningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af

Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af denne lov.

Da forordningerne omfattet af lovforslaget dækker et bre-

dere område sammenlignet med de forordninger, der er om-

fattet af landbrugsstøtteloven, får bestemmelsen et bredere

anvendelsesområde sammenlignet med den tilsvarende be-

stemmelse i landbrugsstøttelovens § 3.

Derudover foreslås det som en udvidelse sammenlignet

med bestemmelsen i landbrugsstøtteloven og dermed rets-

tilstanden før den 1. januar 2023, at ministeren også vil

kunne fastsætte regler om at pålægge støttemodtagere at

give oplysninger, når dette er nødvendigt for at opfylde ind-

beretningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af de

af lovforslaget omfattede forordninger.

Den foreslåede bestemmelse er i modsætning til bestem-

melsen i landbrugsstøttelovens § 3 udformet som en bemyn-

digelsesbestemmelse, så ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan fastsætte regler om, at de omfattede aktører

skal afgive de nødvendige oplysninger.

Det forventes, at indberetninger fra private aktører, bortset

fra sukkersektoren, alene vil omfatte oplysninger om priser

og producerede mængder, herunder om produktionsmetoder.

Det kan dog ikke udelukkes, at fremtidig EU-regulering

vil indebære krav om yderligere indberetninger fra private

aktører.

Den foreslåede bestemmelse anses for nødvendig, fordi

der påhviler medlemsstaterne en meget vidtgående indberet-

ningspligt til Den Europæiske Union. Landbrugsstyrelsen

vil uden den foreslåede bestemmelse kun modtage de nød-

vendige oplysninger fra private aktører ad frivillighedens

vej. Bestemmelsen er derfor nødvendig for at have sikker-

hed for at kunne opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Indberetningspligten vil hovedsageligt omfatte løbende

meddelelse af oplysninger vedrørende markedsforhold, der

berører den danske landbrugs- og fødevareforsyningskæde,

og forvaltningen af markedsordningerne. Det kan eksem-

pelvis dreje sig om periodiske indberetninger af priser og

arealer med visse afgrøder samt producerede og anvendte

mængder samt lagre af bestemte landbrugsprodukter. Et

andet eksempel vil være indberetninger vedrørende brug

af støtteordninger og markedsinstrumenter samt samhandel

med tredjelande, navnlig i relation til handelsaftaler.

Indberetningspligten vil bl.a. blive opfyldt efter samråd

med Danmarks Statistik, sådan at det sikres, at der ikke

ved opfyldelsen af indberetningspligten sker indsamling el-

ler behandling af materiale, som allerede foretages, eller

som mest hensigtsmæssigt vil kunne foretages af Danmarks

Statistik. En række andre indberetninger vil dog ikke kunne

foretages af Danmarks Statistik, men vil ske på baggrund

af oplysninger fra private aktører, såsom erhvervs- og bran-

cheorganisationer samt private virksomheder inden for land-

brugs- og fødevareforsyningskæden. Ligeledes vil oplysnin-

ger blive indhentet fra andre offentlige myndigheder vedrø-

rende landbrugs- og fødevarer til Den Europæiske Union.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at impor-

tører, eksportører, producenter, handlende, virksomheder,

indkøbsfællesskaber og erhvervs- og brancheorganisationer

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

skal indberette oplysninger, der skal danne grundlag for ud-

betaling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL eller

ELFUL. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler

om tidsfrister for indberetningen.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren vil

kunne fastsætte regler om en indberetningspligt for aktører-

ne omfattet af bestemmelsen i det omfang, sådanne oplys-

ninger skal danne grundlag for udbetalingen af støtte helt

eller delvist finansieret af EGFL og ELFUL. Videre kan

ministeren fastsætte tidsfrister for indberetningen.

Det er umiddelbart hensigten, at ministeren vil anvende

bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at Landbrug &

Fødevarer er forpligtet til at indberette oplysninger om slagt-

ninger af kvier, tyre og stude på danske slagterier til brug

for udbetalingen af den såkaldte slagtepræmie, da sådanne

oplysninger i dag allerede er tilgængelige i Landbrug &

Fødevarers database på basis af slagteriernes indberetninger

til Landbrug & Fødevarer.

Det er ikke hensigten, at ministeren vil anvende bemyndi-

gelsen således, at en privat aktør pålægges en videre pligt til

at indsamle oplysninger med henblik på indberetning, men

alene indberette oplysninger som allerede er i den private

aktørs besiddelse.

Det bemærkes, at ministeren i medfør af lovforslagets §

19 vil kunne fastsætte regler om indberetningens format.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse

af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5, og foreslås udvidet i

forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde

for hele lovforslagets anvendelsesområde.

Til § 11

Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved admini-

strationen af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen

med de forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtte-

loven. Videre kan ministeren fastsætte regler om hel eller

delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrolle-

rende myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2.

Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved følgen-

de bekendtgørelser om betaling:

– Bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for

kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

– Bekendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om beta-

ling for plantesundhedskontrol m.v.

Disse bekendtgørelser angår bl.a. regler om hel eller del-

vis betaling af omkostningerne ved kontrol af virksomhe-

dernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer

for frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions for-

ordninger om den fælles markedsordning for landbrugsva-

rer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet,

størrelse, modenhed og mærkning.

Kontrollen efter landbrugsstøtteloven udføres som en inte-

greret del af kontrol efter lov om fødevarer og typisk ofte

også kontrol efter lov om planter og plantesundhed m.v.

Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for den

samlede kontrol i henhold til både landbrugsstøtteloven og

lov om fødevarer eller lov om planter og plantesundhed m.v.

som ét samlet beløb.

Det følger af § 20, stk. 1, i landbrugsstøtteloven, at beløb,

der ikke betales rettidigt, tillægges rente svarende til rente-

lovens § 5 fra forfaldsdagen, medmindre andet fremgår af

forordningsgrundlaget. Renten udgør mindst 50 kr.

I landdistriktsfondsloven og skovloven er der ikke fastsat

bestemmelser om betaling af omkostninger ved kontrolop-

gaver, der udføres efter loven, regler fastsat i medfør af

loven eller efter Den Europæiske Unions forordninger.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 11 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38

således, at loven kun finder anvendelse for perioden 1. janu-

ar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 11 videreføres uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel eller delvis

betaling for omkostningerne ved kontrolopgaver, der udfø-

res efter Den Europæiske Unions forordninger, der er nævnt

i § 1, stk. 1, nr. 2.

Efter 2023 vil eksportrestitutioner i form af støtteordnin-

ger i forbindelse med eksport af bl.a. fjerkræ, æg og sukker

ikke være reguleret i forordningsgrundlaget. Derfor er det

alene ministerens mulighed efter landbrugsstøttelovens § 5,

stk. 1, for at fastsætte regler om hel eller delvis betaling af

omkostningerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den

Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsord-

ning for landbrugsvarer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, der

foreslås videreført.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at det

bliver muligt at videreføre den gældende danske praksis for

brugerbetaling af kontrollen med overholdelse af Den Euro-

pæiske Unions handelsnormer for frisk frugt og grønt, som

bl.a. er krav til kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning,

for så vidt angår danskproducerede varer, der omsættes i

fødevarevirksomheder, samt varer, der eksporteres til tredje-

lande uden for Den Europæiske Union. Brugerbetalingen

omfatter også den kontrol, der gennemføres i henhold til

artikel 89 i forordningen om den fælles markedsordning, når

der ved denne kontrol identificeres eventuel svigagtig eller

vildledende adfærd med hensyn til de handelsnormer, der

er omhandlet i artikel 73-91 i forordningen om den fælles

markedsordning, jf. artikel 1, stk. 4, litra a), i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts

2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med

henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgiv-

ningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plante-

sundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001,

(EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009,

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

(EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429

og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005

og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF,

1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og

om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets di-

rektiv 89/608/ EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF,

96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/

438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (herefter kon-

trolforordningen).

Kontrollen af fødevarevirksomhedernes overholdelse af

handelsnormerne for frugt og grønt fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger foretages af Fødevarestyrelsen som en

integreret del af kontrollen inden for fødevarelovens områ-

de. Tilsvarende foretager Landbrugsstyrelsen typisk kontrol

af overholdelse af handelsnormerne for frugt og grønt som

en integreret del af eksportkontrollen af plantesundheden

ved eksport til tredjelande uden for Den Europæiske Union.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri endvidere kan fastsætte regler om hel eller delvis

betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende

myndigheder udfører efter anmodning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil være en viderefø-

relse af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 2, som dog udvides i

forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde

hele lovforslagets anvendelsesområde.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil bl.a. kunne an-

vendes til at fastsætte regler om hel eller delvis betaling for

omkostningerne ved kontrolopgaver, hvis den pågældende

kontrolopgave efter anmodning ønskes foretaget andre ste-

der eller på andre tidspunkter end sædvanligt. Der vil f.eks.

kunne være tale om betaling for toldkontrol.

Det er hensigten i medfør af de foreslåede bestemmelser

i stk. 1 og 2 at videreføre de eksisterende gebyrtyper på

baggrund af den gældende gebyrstruktur.

Det forudsættes, at der i forbindelse med fastsættelse af

gebyrer i medfør af stk. 1 og 2 fortsat anvendes det overord-

nede princip om, at myndighedsbetjening af generel karakter

– f.eks. internationalt arbejde, beredskab, overvågning, mi-

nisterbetjening m.v. – bevillingsfinansieres. Opgaver, som

kan henføres til registrering, kontrol og certificering af virk-

somheders overholdelse af krav omfattet af Den Europæ-

iske Unions forordninger om den fælles markedsordning for

landbrugsvarer, samt faglig og administrativ understøttelse

heraf, herunder laboratorieanalyseomkostninger og ressour-

cer anvendt til kontrolinstruktion, samt faglig og teknisk

opdatering af personale, vil blive gebyrfinansieret.

Ved fastsættelse af gebyrer efter den foreslåede bemyndi-

gelse i stk. 1 og 2 vil Finansministeriets Budgetvejledning

2021 og vejledning om prisfastsættelse fra 2006 finde an-

vendelse. I overensstemmelse med Budgetvejledningens af-

snit 2.3.1.2 skal taksterne for de enkelte gebyrtyper, som

fastsættes i medfør af bemyndigelsen, fastsættes således, at

der opnås fuld dækning for de enkelte omkostninger, der

er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område, så-

ledes at der tilstræbes en balance over en løbende 4-årig

periode. Dette indebærer, at Landbrugsstyrelsen og Fødeva-

restyrelsen mindst en gang årligt skal vurdere, om der er

balance på de enkelte gebyrer, eller om omkostningerne el-

ler takster bør justeres.

Varig underdækning på gebyrordninger, som ikke sker

med henblik på at udligne tidligere års overdækning, kan

kun forekomme med hjemmel i særlig bevillingsbestemmel-

se eller med Finansministeriets godkendelse.

Finansloven indeholder en række særlige bevillingsbe-

stemmelser på § 24.21.01. Landbrugsstyrelsen. De særlige

bevillingsbestemmelser giver mulighed for, at Landbrugs-

styrelsen kan fravige prisstigningsloftet for plantekontrol-

områderne. Desuden fastsætter bestemmelserne, at Land-

brugsstyrelsen i takstfastsættelsen for lovpligtige ydelser

ikke skal indregne kalkulatorisk momsandel. En kalkulato-

risk momsandel skal modsvare de omkostninger, som en

myndighed får refunderet fra den statslige momsrefusions-

ordning.

Ændringsforordningen indebærer ikke ændringer i forhold

til kontrol af handelsnormerne for frugt og grønt, hvorfor

det foreslås at videreføre den hidtidige gebyrfinansiering af

området uændret.

Det er derfor hensigten, at gebyrfinansieringen af Fødeva-

restyrelsens kontrolopgaver inden for lovforslagets område

som hidtil vil være baseret på princippet om, at denne kon-

trol indgår som en integreret delmængde af styrelsens øvrige

kontrolopgaver og ikke opgøres særskilt, men indgår som

en fuldt integreret delmængde af ressourceforbruget ved be-

regningen af gebyrer på de områder, hvor styrelsens aktivi-

teter er brugerfinansierede. De gældende gebyrer fremgår

af bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling

for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Gebyret

består af en grundtakst pr. kontrolbesøg samt en takst pr.

påbegyndt kvarter baseret på den tid, som den tilsynsførende

anvender pr. kontrol i virksomheden. Gebyrerne vil ikke

kunne overstige de samlede udgifter til kontrollen.

Videre forudsættes det, at betalingen for Landbrugsstyrel-

sens kontrol af handelsnormer for friske frugter og grøntsa-

ger ved eksport fortsat i 2023 vil blive fastsat således:

– Basisgebyret pr. kontrolbesøg, inkl. én kontrolattest og

evt. ét plantesundhedscertifikat: 893 kr.

– Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger én time: 684

kr. pr. påbegyndt time.

– Kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens nor-

male åbningstid: 1.563 kr.

– Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger én time ved

kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens nor-

male åbningstid: 1.401 kr. pr. påbegyndt time.

– Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den

første attest: 348 kr. pr. attest.

– Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den

første attest ved kontrolbesøg, der ønskes udført uden

for styrelsens normale åbningstid: 609 kr. pr. attest.

Det foreslås i

stk. 3,

at betalingsforpligtelser efter regler,

der er fastsat i medfør af stk. 1 eller 2, som ikke opfyldes

rettidigt, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Uni-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ons forordninger, tillægges en årlig rente, der svarer til den

fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsda-

gen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For

rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med

tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Be-

løbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

10.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på alle

betalingsforpligtelser nævnt i stk. 1 og 2. Der vil således

kunne opkræves rente ved forsinket eller udeblivende be-

taling, der svarer til referencesatsen efter renteloven. Den

tillagte rente skal dog udgøre mindst 50 kr. Samtidig kan der

opkræves et gebyr på 100 kr. for rykkerbreve.

Til § 12

Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk.

1, 1. pkt., tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke

tilbagebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af

den udbetalende myndighed, en årlig rente svarende til den

rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre

andet er fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør

ifølge landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, sidste pkt., dog

mindst 50 kr., medmindre andet er fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger. Renten tillægges ifølge landbrugsstøt-

telovens § 20, stk. 2, sidste pkt., kun, såfremt den udbetalen-

de myndighed samtidig med at kræve tilbagebetaling giver

underretning om pligten til at betale rente.

Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støt-

te, der skal tilbagebetales i medfør af regler, der er fastsat i

medfør af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, tilbagebetales

med tillæg af renter. Efter bestemmelsen i § 2, stk. 2, kan

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren

for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive

områder fastsætte regler om suspension og reduktion af an-

søgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved

manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens bestem-

melser, de i medfør af loven fastsatte bestemmelser eller

ved manglende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat

af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af

landdistriktsfondsloven. Rentetillægget beregnes efter land-

distriktsfondslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., medmindre andet

et fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i

afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet,

til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte

referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr.,

tillægges dog ikke, jf. landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1,

sidste pkt.

Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri fastsætte regler om beregning af renter

af beløb, der skal tilbagebetales efter lovens § 57, stk. 1, om

tilbagebetaling af tilskud.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 12 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr.

1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebe-

handlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at

loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til

1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 12 videreføres uændret.

Det foreslås i

stk. 1,

at ved tilbagebetaling af støtte, der

er ydet efter regler fastsat ved forordninger om forhold, der

er omfattet af denne lov, i denne lov eller i regler fastsat i

medfør af denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges,

medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions for-

ordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte referen-

cesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf.

dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives

dog ikke.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt til-

passet version bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 20,

landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, og skovlovens § 59, nr.

2, således at tilbagebetalingskrav tillægges en årlig rente,

hvis der ikke betales rettidigt.

Ved tilbagebetaling af støtte forstås også krav rettet mod

en tilsagnshaver, som ikke har modtaget støtte, da det for-

udsættes, at en tilsagnshaver har accepteret at overholde til-

sagnsforpligtelserne, også selvom denne ikke har modtaget

støtte.

Tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåede bestemmelse

i stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente, der svarer til den

fastsatte referencesats med det tillæg, der fremgår af § 5,

stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj

2014. Referencesatsen anses efter renteloven som den offici-

elle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr.

den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Lovforslagets rentesats tilsigtes at bringes på linje med

den almindelige rentesats i henhold til renteloven med til-

knyttede forskrifter. Rentesatsen bliver dermed variabel, så

den fremover følger renteniveauet på samme måde som ren-

ten i henhold til renteloven.

Det er hensigten, at renter vil blive tilskrevet, hvis tilba-

gebetaling af et fejlagtigt udbetalt beløb ikke sker rettidigt,

hvilket vil sige inden for den frist, der fremgår af det tilba-

gebetalingskrav, der sendes til støttemodtageren. Selvom en

fejlagtig udbetaling ikke beror på uretmæssige forhold hos

støttemodtageren, findes det hensigtsmæssigt, at der tillæg-

ges rente i tilfælde af manglende tilbagebetaling af støtte,

der ikke retmæssigt tilkommer den pågældende støttemodta-

ger. Tilbagebetalingskrav vil i praksis så vidt muligt blive

modregnet i senere udbetalinger af anden støtte, og det vil

derfor alene være i de tilfælde, hvor der ikke er sket mod-

regning, og hvor tilbagebetaling ikke sker rettidigt, at rente

tillægges.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at der ved tilbagebetaling af

støtte, der er ydet efter regler fastsat i medfør af lovens §

3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold

til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid

fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen

ved tilbagebetaling af statsstøtte.

Efter artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU)

2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af arti-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kel 108 i TEUF (procedureforordningen) skal den støtte, der

tilbagebetales, indeholde renter beregnet på grundlag af en

passende sats, der fastsættes af Europa-Kommissionen. Ren-

ter tilskrives fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev

stillet til modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling

sker.

Ifølge artikel 9, stk. 1, i Europa-Kommissionens forord-

ning (EU) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse

af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af

regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, som senest ændret ved

Europa-Kommissionens forordning (EU) 2016/2105 af 1.

december 2016 (herefter implementeringsforordningen) er

udgangspunktet, at den rentesats, der anvendes i forbindelse

med tilbagebetaling af statsstøtte, er en årlig procentsats

fastsat for hvert kalenderår.

Metoden for beregningen af rentesatsen er fastsat i im-

plementeringsforordningens artikel 9, stk. 2 og 3, og Eu-

ropa-Kommissionens meddelelse om revision af metoden

for fastlæggelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, jf.

EU-Tidende 2008, nr. C 14, side 6.

Europa-Kommissionen offentliggør de aktuelle og tidlige-

re rentesatser i Den Europæiske Unions Tidende og på Euro-

pa-Kommissionens hjemmeside, jf. implementeringsforord-

ningens artikel 10. Den rentesats, der gælder pr. 1. februar

2023, er offentliggjort i EU-Tidende 2023, nr. C 12, side 5

af 13. januar 2023. Da Europa-Kommissionen som udgangs-

punkt fastsætter rentesatsen særskilt for hver medlemsstat,

gælder der en særlig dansk rentesats.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, 2. pkt.,

vil den

rentesats, der fastsættes af Europa-Kommissionen, også fin-

de anvendelse for den rente, der efter § 12, stk. 2, 1. pkt.,

tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til reg-

ler fastsat i medfør af lovens § 3. Renter vil blive tilskrevet

fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev stillet til

modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling sker.

Den rentesats, der vil skulle anvendes, er efter implemen-

teringsforordningens artikel 11, stk. 1, den gældende sats på

den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet

til rådighed for støttemodtageren. Efter implementeringsfor-

ordningens artikel 11, stk. 3, anvendes den i artikel 11, stk.

1, omhandlede rentesats i hele perioden indtil tilbagebeta-

lingstidspunktet. Hvis der er gået mere end et år mellem

den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til

støttemodtagerens rådighed, og datoen for tilbagebetalingen

af støtten, beregnes rentesatsen imidlertid på ny med årlige

intervaller, idet der tages udgangspunkt i den gældende sats

på tidspunktet for den nye beregning.

Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt.,

finder implementeringsforordningens artikel 11, stk. 1 og 3,

om fastlæggelse af størrelsen af rentesatsen og tilskrivnings-

metoden anvendelse for den rente, der efter § 12, stk. 2, 1.

pkt., tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til

regler fastsat i medfør af § 3.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at renter vil blive tilskrevet

med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang

blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for

tilbagebetaling af støtten.

Renter, der er påløbet i det foregående år, vil blive tilskre-

vet rente hvert efterfølgende år, jf. den foreslåede bestem-

melse i

§ 12, stk. 2, 4. pkt.

De foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2, 4. pkt., om til-

skrivning af renters rente svarer til implementeringsforord-

ningens artikel 11, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3. og 4. pkt., vil

indebære, at krav om tilbagebetaling af ulovlig støtte ydet

ud over en periode på et år kan tilskrives renters rente fra

det første år, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet

til rådighed. For de efterfølgende år vil renter af hvert yder-

ligere beløb blive tilskrevet, hvormed der er ydet ulovlig

støtte i det pågældende år, idet beløbet bliver tillagt tidligere

tilskrevne renter. Tilskrivning af renters rente vil dog ikke

være relevant, hvis der er tale om en ulovlig støtte, som

kun har været stillet til modtagerens rådighed inden for et

kortere tidsrum, der ikke strækker sig ud over en periode på

et år.

Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2, at til-

bagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der er finansieret

af såvel nationale midler som EU-midler, i deres helhed for-

ældes efter de regler, der er fastsat i EU-regler om forhold,

der er omfattet af denne lov.

Det foreslås i

stk. 3,

at tilbagebetalingskrav i forbindelse

med støtte, der både er finansieret af nationale midler og

Den Europæiske Unions midler, i deres helhed forældes

efter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions for-

ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Tilbage-

betalingskrav forstås i denne sammenhæng som det samlede

beløb, der skal tilbagebetales. Det vil sige både uretmæssig

støtte og evt. påløbne renter.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af land-

distriktsfondslovens § 5, stk. 2. Da lovforslagets anvendel-

sesområde er bredere sammenlignet med landdistriktsfonds-

lovens, vil den foreslåede bestemmelse dog også få et til-

svarende bredere anvendelsesområde sammenlignet med be-

stemmelsen i landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2.

Ved nationale midler forstås midler på grundlag af hvilke,

der har været søgt EU-medfinansiering fra ELFUL i forbin-

delse med den pågældende støtte. Der kan være tale om

midler fra offentlige myndigheder, herunder staten, regioner

og kommuner, samt midler fra landbrugets produktions- og

promilleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug.

Det er reglerne i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1238 af 9. november 2015, der finder anvendelse i tilfæl-

de, hvor der er sket en fejlagtig udbetaling af støtte finansie-

ret af Den Europæiske Union, og hvor fejlen ikke beror på

en uregelmæssighed hos den pågældende støttemodtager.

Forældelsesloven vil finde tilsvarende anvendelse på krav

om tilbagebetaling af rent nationale midler, og reglerne

medfører derfor ikke forskelsbehandling i forhold til regler,

der gælder for tvister af samme art.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Til § 13

Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, at mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om kontrol med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordnin-

ger, herunder med de af disse forordninger omfattede varer

og med virksomheder, som importerer, fremstiller, forhand-

ler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller eksporterer dis-

se varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i om-

sætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.

Af landdistriktsfondslovens § 9, stk. 4, fremgår tilsvaren-

de, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-

steren for landdistrikter hver for sig inden for deres respekti-

ve områder kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de

foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.

Det fremgår desuden af skovlovens § 59, nr. 1, at ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om tilsyn med de foranstaltninger, der er ydet tilskud til

efter loven.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 13 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 13 videreføres med en-

kelte sproglige justeringer.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden

for deres respektive områder kan fastsætte regler om tilsyn

og kontrol med, at denne lov og regler fastsat i medfør af

denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger

om forhold, der er omfattet af denne lov, overholdes.

Den foreslåede bestemmelse viderefører muligheden for,

at ministrene kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-

ter hjemmel til inden for deres respektive områder at fast-

sætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven og de i

medfør heraf fastsatte regler og regler i Den Europæiske

Unions forordninger om forhold omfattet af loven, overhol-

des. Ministrene kan i medfør af den foreslåede bestemmelse

fastsætte regler vedrørende myndigheder, der er bemyndiget

til at udøve de pågældende ministres beføjelser ved kontrol,

jf. § 24, stk. 2 og 3.

Det forudsættes, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og ministeren for landdistrikter i de regler, der vil

blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, sik-

rer, at proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens § 2

og øvrige relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven kan

overholdes i forbindelse med udførelsen af det tilsyn og den

kontrol, som reglerne vedrører.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige

bemærkninger.

I takt med den teknologiske udvikling udvikles der løben-

de nye digitale værktøjer, som vil kunne bruges i forbindelse

med kontrol af overholdelsen af reglerne. Det er forventnin-

gen, at eksempelvis satellitbaseret kontrol løbende vil kunne

anvendes til kontrol af støttebetingelsernes overholdelse i et

større omfang end i dag. Det er derfor også hensigten, at der

vil blive fastsat regler om, at en del af kontrollen sker ved

satellitbaseret kontrol og stikprøvekontrol i marken.

Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat regler om

kontrollen af konditionalitet. Som det fremgår af den nye

horisontale forordning kan medlemsstaterne anvende deres

eksisterende kontrolsystemer og forvaltning til at sikre, at

reglerne om konditionalitet overholdes.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i medfør

af § 4, stk. 5, i landbrugsstøtteloven bemyndiget til at fast-

sætte regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne

grundlag for udbetaling af ydelser eller opkrævningen af af-

gifter i henhold til de i lovens § 1 nævnte forordninger. Den,

som modtager ydelser eller skal betale afgifter i henhold

til de i § 1 nævnte forordninger, skal i henhold til § 4,

stk. 6, opbevare de forretningsbøger, øvrige regnskabsma-

teriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt

korrespondance m.v. nævnt i stk. 3, 2. pkt., i mindst fem år

regnet fra udløbet af det år, hvori ydelse er modtaget eller

afgift er betalt.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fastsætte reg-

ler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og

kontrol med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i

medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne i

landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5 og 6, men udvides i for-

hold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte

hele lovforslagets anvendelsesområde og til også at omfatte

ministeren for landdistrikter. Den foreslåede bestemmelse

udformes som en bemyndigelse for ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at

fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik

på tilsyn og kontrol med overholdelse af loven og de i med-

før heraf fastsatte regler og regler i Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

Ministrene vil i medfør af den foreslåede bestemmelse

kunne fastsætte regler om, at visse oplysninger skal opbeva-

res i et vist tidsrum med henblik på, at ministrene i forbin-

delse med tilsyn eller kontrol får adgang til disse.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at en støt-

temodtager skal opbevare gødningsplaner, gødningsregnska-

ber, skatte-, moms- og driftsregnskaber og lignende doku-

menter i en bestemt periode.

Til § 14

Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven indehol-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

der ikke specifikke hjemler for ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at

meddele forbud og påbud. Skovloven rummer mulighed for

i visse tilfælde at meddele påbud, f.eks. i § 51, stk. 2, hvor

der kan gives påbud om at lovliggøre et ulovligt forhold.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 14 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 14 videreføres med en-

kelte sproglige justeringer.

Det foreslås således i

§ 14, stk. 1,

at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

inden for deres respektive områder kan meddele de forbud

og påbud, der er nødvendige for overholdelse af denne lov

og af regler fastsat i medfør af denne lov og af regler i Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov.

Den foreslåede hjemmel vil medføre, at der vil kunne

meddeles påbud, f.eks. i forbindelse med tilsagn om tilskud

til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fysiske

vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er forventningen,

at sådanne tilsagn vil blive betinget af overholdelse af en

række bestemmelser, der tinglyses som servitut. I tilfælde af

overtrædelse af servitutbestemmelserne vil overholdelsen af

servitutten kunne sikres ved, at ministeren udsteder et påbud

eller forbud. Der vil f.eks. efter den foreslåede bestemmelse

kunne udstedes påbud om at reetablere et vådområde, hvis

dette i strid med en tinglyst servitut er blevet ændret ved

genopdyrkning af arealet eller lign. Den foreslåede bestem-

melse vil kunne anvendes uanset eventuelle skift i ejerfor-

holdene siden tilsagnet om tilskud.

Herudover vil der kunne blive anvendt påbud og forbud

i forbindelse med salgsfremme/promotion-ordningen, hvor

der vil kunne være behov for at benytte påbud i forbindelse

med manglende overholdelse af reglerne for anvendelse af

generisk reklamemateriale.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anven-

des ved overtrædelser af markedsordninger, hvor der ikke er

etableret en egentlig støtteordning. Et eksempel på dette er

kvalitets- og handelsnormer.

Både påbud og forbud efter den foreslåede bestemmelse

vil indholdsmæssigt komme til at afhænge af den konkrete

situation, idet det i forbindelse med administrationen vil bli-

ve påset, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene

betinger.

Som udgangspunkt vil påbud og forbud skulle meddeles

den ansvarlige. Den relevante myndighed vil dog undtagel-

sesvist kunne meddele påbud og forbud til personer, som

repræsenterer den ansvarlige, f.eks. en ansat, hvis omstæn-

dighederne gør, at det ikke er muligt eller forsvarligt at

afvente kontakt med den ansvarlige. Dette vil også komme

til at gælde i situationer, hvor det ikke umiddelbart kan være

muligt at identificere den ansvarlige, og hvor forbud og

påbud derfor vil kunne rettes til den, der konkret håndterer

sagen.

I de fleste tilfælde forudsætter påbud og forbud, at til-

synsmyndigheden har konstateret en overtrædelse. Det vil

dog efter omstændighederne kunne være muligt at meddele

påbud og forbud allerede på det tidspunkt, hvor det er åben-

lyst, at der vil ske en overtrædelse af reglerne, hvis forholdet

ikke rettes.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

vil ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri desuden kunne meddele

de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af

forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejendommens

ejer efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, og lov om

Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. fe-

bruar 2020.

Den foreslåede bestemmelse vil således give mulighed

for at anvende forbud og påbud med henblik på at sikre

overholdelse af servitutter, som er fastlagt i ordninger, der er

etableret før lovforslagets ikrafttrædelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i

afsnit 3.8.2 om håndhævelse af servitutter.

Til § 15

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, er de kontrolle-

rende myndigheder berettiget til at foretage eftersyn af

varer og uden erstatning udtage prøver af varerne i det

omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffen-

hed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til

at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdnin-

ger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedo-

kumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance

m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk

form. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og

hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævn-

te materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæ-

ring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndig-

heder.

Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der

er støttemodtager efter denne lov, efter anmodning fra den

relevante minister, under hvis område støtteordningen hører,

give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regn-

skabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens

gennemførelse, og vederlagsfrit yde den pågældende minis-

ter den fornødne bistand ved kontrol, kopiering og udleve-

ring af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som

opbevares i elektronisk form.

Efter skovlovens § 56, nr. 1, har ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri under tilsyn efter lovens § 49 adgang til

regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. Det gælder også

materiale, der opbevares i digital form.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 15 i lov om administration

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 15 videreføres med en-

kelte sproglige justeringer.

Den foreslås således i

stk. 1,

at den, der er omfattet af

denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller

regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,

der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra den af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren

for landdistrikter, under hvis område ordningen hører, eller

den, som den pågældende minister har bemyndiget hertil, gi-

ve alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-

mæssige forhold, som har betydning for gennemførelse af

kontrol.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide be-

stemmelserne i henholdsvis landdistriktsfondslovens § 9,

stk. 2, og skovlovens § 56, nr. 1, og dermed i forhold til

retstilstanden før den 1. januar 2023, til at omfatte hele

lovforslagets anvendelsesområde.

Den foreslåede oplysningspligt vil gælde for den, der er

omfattet af loven, de i medfør af loven fastsatte regler eller

Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af denne lov, det vil sige både støttemodtagere, im-

portører, eksportører, producenter, handlende, virksomheder,

indkøbsfællesskaber samt erhvervs- og brancheorganisatio-

ner og lignende, som er omfattet af loven, og som kan være

omfattet af den kontrol, som udføres i medfør af loven, de

i medfør heraf fastsatte regler eller i medfør af Den Euro-

pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af

denne lov.

Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige for-

hold er et vigtigt led i kontrollen med f.eks. overholdelse

af støttebetingelser eller kontrol med importører, eksportører

m.v. Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kon-

trollen, vil kunne kræves afgivet.

Det bemærkes, at den foreslåede oplysningspligt vil være

begrænset af retssikkerhedslovens § 10.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, 3. pkt., skal virk-

somhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæfti-

gede personer yde den fornødne vejledning og hjælp ved

det eftersyn, som de kontrollerende myndigheder kan foreta-

ge efter bestemmelsens 1. og 2. pkt., og det heri nævnte

materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring

udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Det foreslås i

stk. 2,

at den, der er omfattet af denne lov

eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov, vederlagsfrit skal yde den minister, under hvis

område ordningen hører, eller den, som den pågældende

minister bemyndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol,

udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt

materiale samt udskrifter af elektroniske data.

Den foreslåede bestemmelse foreslås udvidet sammenlig-

net med den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelo-

vens § 4, stk. 3, 3. pkt., og dermed i forhold til retstilstanden

før den 1. januar 2023, til at omfatte hele lovens anvendel-

sesområde og til også at omfatte ministeren for landdistrik-

ter.

Pligten til at medvirke ved kontrol vil angå praktisk bi-

stand i forbindelse med kontrol. Bistanden kan bl.a. bestå

i identifikation og kopiering af dokumenter. Det fremgår

direkte af den foreslåede bestemmelse, at den fornødne bi-

stand vil skulle ydes vederlagsfrit. Myndighederne vil der-

med vederlagsfrit kunne forlange udskrifter af data, der er

opbevaret elektronisk, og kopier af relevant materiale. Det

vil dog kun være oplysninger, som er af direkte betydning

for kontrollen, der kan kræves afgivet i medfør af den på-

gældende bestemmelse.

Det foreslås som noget nyt i forhold til retstilstanden in-

den den 1. januar 2023 i

stk. 3,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter, eller den

som den pågældende minister bemyndiger hertil, som led

i løsningen af opgaver i henhold til denne lov, regler fast

i medfør af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske

Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne

lov, uden at betale vederlag kan medtage eller udtage prøver

af planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering.

Det foreslåede vil bl.a. indebære, at den relevante kontrol-

myndighed overfor den berørte vil skulle kvittere for prøver

af planter, planteprodukter og andre objekter, der medtages

som led i kontrollen.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes at blive anvendt

i overensstemmelse med det almindelige proportionalitets-

princip, således at der alene medtages og udtages prøver i

relevant omfang og af begrænset værdi. Der kan f.eks. være

tale om udtagning af kartoffelprøver med henblik på at fast-

slå, om sorten er støtteberettiget til en given støtteordning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige

bemærkninger.

Til § 16

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om kontrol

med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herun-

der med de af disse forordninger omfattede varer, og med

virksomheder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbe-

varer, transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer,

eller som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæ-

den vedrørende disse varer og deres bestanddele.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 1. pkt., har de

kontrollerende myndigheder til enhver tid, såfremt det skøn-

nes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i er-

hvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i

stk. 1 nævnte virksomheder.

Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende myn-

digheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., fremgår

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

det af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-

dende 1998-99, tillæg A, side 1674, at de af lovforslaget

omfattede virksomheder ofte er landbrugsbedrifter, hvor en

opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er

mulig. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til

at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del

af virksomheden/bedriften. De kontrollerende myndigheder

er efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., berettiget til at foretage

eftersyn af varerne og uden erstatning at udtage prøver af

varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge

deres beskaffenhed. Vedkommende myndighed er endvidere

berettiget til at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmate-

riale, ledsagerdokumenter, recepter, analysemateriale samt

korrespondance m.v., herunder også materiale, der opbeva-

res i elektronisk form.

Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1, har ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter hver for sig inden for deres respektive områder til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse ad-

gang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes

eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støtte-

modtager efter denne lov, for at tilvejebringe oplysninger,

der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold

til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller regler i Den

Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet her-

af. På tilsvarende måde har den minister, under hvis område

støtteordningen hører, adgang til regnskaber, forretningsbø-

ger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i

elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for

løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i

medfør heraf eller regler fastsat af Den Europæiske Union

om forhold omfattet af denne lov.

Efter skovlovens § 49, stk. 1, har ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri uden retskendelse mod legitimation

adgang til private og offentlige ejendommes arealer for at

udøve sine beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler,

der er udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder

foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Eje-

ren eller brugeren skal så vidt muligt have besked herom i

forvejen. Efter § 49, stk. 2, har ministeren desuden adgang

til bygninger, der helt eller delvis udnyttes erhvervsmæssigt,

for at udøve tilsyn efter §§ 56-59 på ejendomme, hvortil der

er ydet tilskud. Retten efter stk. 1 gælder efter § 49, stk.

3, også for personer, som ministeren bemyndiger hertil. For

tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, gælder

efter § 56, stk. 1, nr. 1, særligt, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri, eller den ministeren bemyndiger hertil,

under tilsyn efter § 49 også har adgang til regnskaber, for-

retningsbøger, papirer m.v. Det gælder også materiale, der

opbevares i digital form.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 16 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 16 videreføres uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller

den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, inden

for deres respektive områder, hvis det skønnes nødvendigt,

til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse

har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter,

transportmidler, recepter, forretningsbøger og papirer m.v.,

herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,

for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af kon-

trolopgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i med-

før af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil i en sprogligt tilpasset

version videreføre bestemmelserne i landbrugsstøttelovens

§ 4, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., landdistrikts-

fondslovens § 9, stk. 1, og skovlovens § 49, stk. 1-3, og §

56, stk. 1, nr. 1. Dog således, at anvendelsen indskrænkes

i relation til bestemte brancheorganisationer eller bestemte

producentsammenslutninger, da bestemmelsen vedrørende

bemyndigelse til disse ikke videreføres.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter, at kontrollen i over-

ensstemmelse med retssikkerhedsloven i begrundede tilfæl-

de kan ske uanmeldt og uden forudgående meddelelse til

støttemodtageren, da dette kan være en forudsætning for, at

myndigheden vil kunne få et reelt billede af forholdene på

den pågældende bedrift eller virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet ad-

gang til, at myndigheden kan foretage kontrol uden retsken-

delse. Kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmel-

se med relevante regler i retssikkerhedsloven, herunder pro-

portionalitetsprincippet i lovens § 2 og reglerne om varsling

i § 5.

Tvangsindgreb vil kun kunne finde anvendelse, hvis det

skønnes nødvendigt for løsning af opgaver efter loven, reg-

ler udstedt i medfør af loven eller i henhold til Den Euro-

pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov. Det almindelige proportionalitetsprincip samt

proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens § 2 inde-

bærer herved, at myndigheden til enhver tid er forpligtet

til at anvende den mindst indgribende foranstaltning, der er

tilstrækkelig til opnåelse af formålet.

Kontrolmyndigheden vil ikke have adgang uden retsken-

delse i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger

mistanke om en strafbar overtrædelse, herunder om eksem-

pelvis svig med nationale midler og/eller EU-midler. I et

sådant tilfælde vil retssikkerhedslovens § 9 finde anvendel-

se. Hvis der således med rimelig grund er mistanke om,

at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar

lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte

med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de

forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter

reglerne i rets-plejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikker-

hedslovens § 9, stk. 1.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede

personer vil skulle forevise nødvendig legitimation for den

ansvarlige ejer eller en repræsentant for denne. Som ud-

gangspunkt skal det ske, inden kontrollen påbegyndes, men

er ejeren eller en repræsentant for denne ikke til stede,

vil kontrollen kunne gennemføres uden at forevise legitima-

tion. Kommer ejeren eller en repræsentant for denne til stede

senere, vil legitimation skulle forevises på det tidspunkt.

Myndighedernes adgang efter den foreslåede bestemmelse

vil omfatte både offentlige og private ejendomme, lokali-

teter og transportmidler, såsom landbrugsbedrifter og virk-

somheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, som anvendes

som led i virksomheden. Myndighederne vil endvidere ha-

ve ret til at gøre sig bekendt med landbrugsbedriften eller

virksomhedens skriftlige materiale herunder materiale, der

opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt

for at udøve kontrol efter lovforslaget og uanset opbeva-

ringssted. Kontrollen gennemføres ofte på landbrugsbedrif-

ter, hvor en opdeling i en privat og forretningsmæssig del

ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt i disse tilfælde

at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til

den forretningsmæssige del af ejendommen. Adgangen til at

kontrollere transportmidler er en udvidelse af gældende ret

før den 1. januar 2023, som dels skyldes en ensretning af

ordlyden i forhold til ministeriets andre love, dels skyldes, at

der under visse støtteordninger gives støtte til landbrugsma-

skiner, hvorfor adgangen til at kontrollere disse er nødven-

dig.

Det bemærkes, at der i forbindelse med kontrollen vil

kunne være behov for at foretage fotografiske optagelser

eller lignende, herunder såvel optagelser med almindeligt

håndholdt kamera som optagelser med drone. Optagelser

med droner vil blive udført af kontrollører med dronebevis

og i overensstemmelse med de særlige regler, der gælder for

professionel flyvning med droner.

Det forudsættes, at fotografering som hidtil vil blive an-

vendt med mådehold, og kun når dette er nødvendigt for at

kunne dokumentere forhold af betydning for afgørelse af en

kontrolsag, og hvor disse forhold enten er af flygtig karakter

eller er vanskelige at beskrive.

Fotografier og videooptagelser vil blive behandlet i over-

ensstemmelse med den øvrige lovgivning om dokumenter

og oplysninger som fastsat i f.eks. forvaltningsloven, data-

beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det føl-

ger af § 15 i offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni

2013 med senere ændringer, at fotografier ligesom andre

dokumenter i sagen skal journaliseres. Ligesom det gør

sig gældende for andre dokumenter m.v., der skal indgå i

afgørelsens faktiske grundlag, forudsættes det, at der i for-

bindelse med en partshøring oplyses om fotograferingen, jf.

forvaltningslovens kapitel 5.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 2. pkt., yder politi-

et om nødvendigt bistand til kontrollen efter stk. 2, 1. pkt.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale

med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 3, yder politiet om

nødvendigt bistand til gennemførelse af den kontrol, der

er nævnt i stk. 1. De i stk. 1 nævnte ministre kan hver

for sig inden for deres respektive områder efter aftale med

justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Efter skovlovens § 49, stk. 4, yder politiet nødvendig

bistand til at opnå adgang efter § 49, stk. 1 og 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at politiet om nødvendigt yder bistand

til gennemførelse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

kan inden for deres respektive områder efter forhandling

med justitsministeren fastsætte regler herom.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre bestemmelser-

ne i landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 2. pkt., landdistrikts-

fondslovens § 9, stk. 3, og skovlovens § 49, stk. 4.

Der vil bl.a. være tale om magtanvendelse, som forudsæt-

ter politiets bistand, hvis tilsynsmyndighedernes adgang til

private ejendomme forudsætter behov for at gennembryde

eller fjerne hindringer som eksempelvis en låst dør eller en

ejer, som nægter kontrolmyndigheden adgang.

Det foreslås derfor, at politiet om nødvendigt yder bistand

til gennemførelse af kontrollen i bestemmelsens stk. 1, og

at der efter forhandling med justitsministeren kan fastsættes

regler herom. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i

lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets

bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opga-

ver underlagt politiets prioritering af ressourcerne. Politiet

kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bi-

stand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne

varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk.

1, nr. 6.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet mu-

lighed for, at kontrolmyndigheden med bistand fra politiet

vil kunne få adgang, hvis det er nødvendigt for at kunne

udføre kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i stk.

1, og hvor formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke

adgang opnås.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 forventes som hidtil

kun undtagelsesvis at blive bragt i anvendelse.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 4, kan Rigsrevisio-

nen, eventuelt sammen med Den Europæiske Revisionsret,

på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 2 efterse de

pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk.

3, 2. pkt., nævnte materiale, som efter de pågældende myn-

digheders skøn er af betydning for den revisionsmæssige

kontrol med administrationen af de i § 1 nævnte forordnin-

ger.

Efter bemærkningerne til landdistriktsfondslovens § 9, stk.

1, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, side

35, giver bestemmelsen endvidere mulighed for, at andre,

såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU’s

Revisionsret, ifølge med repræsentanter for danske myndig-

heder kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed inde-

bærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe

beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden

for lovens område af betydning for den enkelte støttemodta-

ger kan kun træffes af de danske myndigheder.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Det foreslås i

stk. 3,

at Rigsrevisionen, repræsentanter

for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og

lignende personer, der er nødvendige for, at kontrolmyndig-

heden kan leve op til sine retlige forpligtelser, på tilsvarende

betingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som

den pågældende minister bemyndiger hertil, kan deltage i

kontrollen efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en viderefø-

relse af muligheden for, at Rigsrevisionen, repræsentanter

for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og

lignende personer vil kunne medvirke ved kontrollen, som

fremgår af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 4, og bemærknin-

gerne til landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1. Den foreslåede

bestemmelse medtages, så det vil fremgå udtrykkeligt af

lovteksten, at de nævnte personer vil kunne deltage i kon-

trollen efter bestemmelsen i stk. 1. Der vil samtidig være

tale om en udvidelse i forhold til den kontrol, som ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udføre efter skov-

lovens bestemmelser i §§ 49 og 56, stk. 1, og før ændringen

af retstilstanden den 1. januar 2023. Dette indebærer ikke,

at de pågældende kan træffe beslutninger inden for lovens

område, da beslutninger af betydning for den enkelte støtte-

modtager kun kan træffes af dem, som efter loven eller de i

medfør heraf fastsatte regler har en sådan beføjelse. Repræ-

sentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede personer

vil skulle vise nødvendig legitimation for den ansvarlige

eller en repræsentant for denne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige

bemærkninger.

Til § 17

Efter landbrugsstøttelovens § 22 a kan ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndi-

ger dertil, hos andre offentlige myndigheder indhente de

oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdel-

sen af de relevante forordningsbestemmelser, loven samt de

regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på

registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon-

troløjemed.

Efter landdistriktsfondslovens § 10 kan ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-

ter inden for deres respektive områder hos andre offentlige

myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for

at kontrollere overholdelsen af regler fastsat af EU vedrø-

rende støtte efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013, regler i denne lov

og de regler, der er udstedt i medfør heraf, med henblik på

registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon-

troløjemed.

Efter skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3, gælder særligt for

tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, at

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til brug for

tilsynet kan indhente nødvendige oplysninger hos skatte- og

afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 17 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 17 videreføres med en-

kelte sproglige justeringer.

Det foreslås i

§ 17,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og ministeren for landdistrikter eller den, som

den pågældende minister bemyndiger dertil, inden for deres

respektive områder hos andre offentlige myndigheder kan

indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere

overholdelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør af

denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordnin-

ger om forhold, der er omfattet af denne lov, bl.a. med

henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysnin-

ger i kontroløjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i

elektronisk form.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle videreføre mini-

strenes mulighed for at indhente oplysninger hos andre of-

fentlige myndigheder til brug for kontrol efter loven, som

fremgår af landbrugsstøttelovens § 22 a, landdistriktsfonds-

lovens § 10 og skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3.

Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven er der ikke krav om, at der skal være udtrykkelig lov-

hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af oplys-

ninger i kontroløjemed.

Det vurderes dog hensigtsmæssigt udtrykkeligt at angive,

at den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte register-

samkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløje-

med, så der ikke opstår tvivl om, at der er adgang her-

til, herunder også for så vidt angår oplysninger om juridi-

ske personer. Bestemmelsen bliver dermed også udformet

som tilsvarende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeris område, jf. f.eks. § 65 a i lov om hold

af dyr.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der til brug

for planlægning, gennemførelse eller opfølgning på kontrol

i medfør af lovforslaget hos andre offentlige myndigheder

vil kunne indhentes de oplysninger, herunder fortrolige op-

lysninger, som vurderes at kunne bidrage til en effektiv

myndighedsindsats både generelt og i relation til konkrete

sager.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er bl.a., at

der vil kunne være behov for at kunne kontrollere rigtighe-

den af de oplysninger, der afgives til Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri eller Kirkeministeriet i forbindelse

med tilskudsansøgninger eller øvrige oplysninger, der ind-

sendes til ministerierne indeholdende oplysninger fra andre

offentlige myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter vil kunne fastlægge, hvilke oplysninger, herunder

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fortrolige oplysninger, andre offentlige myndigheder skal

udlevere, således at der vil kunne udføres en effektiv myn-

digheds- og kontrolindsats både generelt og i relation til

konkrete sager. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndi-

gelse bl.a. vil blive anvendt til, at Landbrugsstyrelsen kan

indhente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister

(CVR), Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), ligesom

det fortsat vil være relevant at indhente oplysninger med

henblik på kontrol for dobbeltfinansiering.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bestemmelse

vil blive anvendt ved administrationen af konditionalitet,

hvor der vil kunne være behov for at indhente, samkøre

og sammenstille oplysninger fra forskellige myndigheder

m.v. Ligeledes er det hensigten, at bestemmelsen vil blive

anvendt ved administrationen af social konditionalitet, hvor

der eksempelvis vil kunne være behov for at indhente, sam-

køre og sammenstille oplysninger, herunder fortrolige oplys-

ninger, fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynets under-

retning til Landbrugsstyrelsen ved manglende overholdelse

af regler om arbejdsmiljø. Det gælder dog ikke oplysninger,

der er underlagt særlig tavshedspligt efter arbejdsmiljølo-

vens § 79, stk. 2, hvorefter Arbejdstilsynet ikke over for

arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har

modtaget en klage.

I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen i § 17

vil de til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler,

herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven, blive iagttaget i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger.

Til § 18

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offent-

liggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og

omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennem-

føres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af

loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage

ikke har opsættende virkning. Der findes ikke en tilsvarende

bestemmelse i skovloven eller landdistriktsfondsloven.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 1, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 1, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri med navns nævnelse kan offentliggøre

resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag

af kontrol, som gennemføres i henhold til denne lov eller

regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske

Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne

lov. Ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen

herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende

virkning på offentliggørelsen.

Da lovforslaget har et bredere anvendelsesområde end

landbrugsstøtteloven, kommer den foreslåede bestemmelse

til at få et tilsvarende bredere anvendelsesområde sammen-

lignet med den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelo-

vens § 4 a, stk. 1. Der er dog foreløbigt ikke tilsigtet nogen

ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.

De foreslåede bestemmelser er i alt væsentligt udformet

som tilsvarende bestemmelser om offentliggørelsesordnin-

ger i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris øvrige

lovgivning. Bestemmelsen vil give ministeren hjemmel til

at fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse

af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag

af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler

udstedt i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

Hjemmel til at offentliggøre resultaterne vil omfatte så-

vel ordinær offentlig kontrol som andre relevante offentlige

kontroller, f.eks. resultater af kontrolkampagner. Offentlig-

gørelsen vil kunne omfatte kontrol med både national lov-

givning og fælleskabslovgivning.

Det er hensigten med bestemmelsen at videreføre den

hidtidige praksis for offentliggørelse. Offentliggørelsen vil

omfatte dels resultaterne fra klassificeringskontrollen under

ordningen om vejning, klassificering og indberetning af

markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får, dels

resultaterne fra kontrollen under Smiley-ordningen.

Offentliggørelsen under klassificeringskontrollen vil om-

fatte de påbud/henstillinger, der gives til slagterierne. Of-

fentliggørelsen foretages i aggregeret form, hvorfor de om-

talte slagterier ikke vil blive nævnt med navns nævnelse.

Offentliggørelsen under Smiley-ordningen vil omfatte bå-

de gode og dårlige kontrolresultater, herunder indskærpelser,

påbud, forbud, politianmeldelser m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke blive anvendt til of-

fentliggørelse af resultater af kontrollen med støttemodtage-

res overholdelse af kriterier for støtteordninger.

Vurdering af, om bestemmelsen vil skulle udnyttes til at

etablere en offentliggørelse på et bestemt område, vil ske

med udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænk-

ning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentlig-

gørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Disse kriterier

fremgår i form af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel

4, afsnit 6, side 122, som opregner seks spørgsmål, som

det i betænkningen anbefales, at man gennemgår forud for

indførelse af nye ordninger med systematisk offentliggørelse

af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på

internettet i ikke-anonymiseret form.

Den foreslåede bestemmelse er udformet, så de nævnte

seks kriterier kan opfyldes.

I forhold til bestemmelsens

2. pkt.,

hvorefter ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen,

vurderes dette nødvendigt, da erfaringer på fødevareområ-

det viser, at kontrolresultaterne skal offentliggøres hurtigst

muligt efter kontrollen, for at resultaterne er relevante for

forbrugerne. Bestemmelsen vil derfor give mulighed for,

at der vil kunne ske offentliggørelse af kontrolresultater,

inden klagemulighederne er udtømte, eller der er faldet en-

delig dom. Hvis et kontrolresultat påklages eller indbringes

for domstolene, vil det offentliggjorte kontrolresultat efter-

følgende blive korrigeret, hvis klageren får medhold ved

klageinstansen henholdsvis domstolene. Hjemlen til offent-

liggørelse uanset klage vil kun blive anvendt, hvis dette

vurderes nødvendigt for at opnå formålet med den enkelte

offentliggørelsesordning.

Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, at mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal

gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentlig-

heden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fri-

tages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 2, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 2, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hvor, på hvilken

måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolre-

sultaterne tilgængelige for offentligheden, herunder på hvil-

ke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at

gøre kontrolresultater tilgængelige.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-

reførelse af bestemmelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk.

2, men anvendelsesområdet udvides i forhold til retstilstan-

den før den 1. januar 2023, da lovforslaget dækker et større

område end landbrugsstøtteloven. Der er dog ikke foreløb-

igt tilsigtet nogen ændring i anvendelsen af bestemmelsen

i praksis, og den vil således fortsat give hjemmel til at

fastsætte regler om virksomheders pligt til at offentliggøre

kontrolresultater.

Som led i Smiley-ordningen er det i bekendtgørelse nr.

2121 af 24. november 2021 om fødevarekontrol og offent-

liggørelse af kontrolresultater bestemt, at detailvirksomhe-

der skal offentliggøre kontrolresultaterne ved ophængning

i detailvirksomhederne og på deres eventuelt egne hjemme-

sider. Engrosvirksomheder skal offentliggøre kontrolresulta-

terne på deres hjemmesider. Offentliggørelsen medvirker til

at sikre overholdelsen af kvalitetsregler som f.eks. om klas-

sificering af oksekød.

Virksomheder kan i øvrigt frit anvende kontrolresultaterne

i markedsføring, så længe det ikke er vildledende. Herved

får virksomhederne et positivt incitament til at sikre over-

holdelse af lovgivningen.

Under Smiley-ordningen på fødevareområdet er virksom-

heder uden fast kontrolfrekvens desuden fritaget fra at of-

fentliggøre deres kontrolrapporter på deres hjemmeside, da

de kan være adskillige år gamle og derfor ikke aktuelle, eller

hvor kontrolrapportens informationsværdi vil være meget

begrænset. Det drejer sig om virksomheder, der af Fødevare-

styrelsen er placeret i gruppen af ultralavrisikovirksomheder

(eksempelvis materialister, apotekere, keramikere, vinhand-

lere m.fl.).

Det er hensigten, at reglerne vil skulle muliggøre en fort-

sættelse af den hidtidige kontrolmodel, herunder en fortsæt-

telse af Smiley-ordningen.

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om formen

for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggø-

relse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse

resultater ikke skal offentliggøres.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 3, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 3, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 3,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om formen for og

omfanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørel-

se kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse

resultater ikke skal offentliggøres.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-

reførelse af den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøtte-

lovens § 4 a, stk. 3, men vil blive udvidet i forhold til

retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde hele lov-

forslagets anvendelsesområde. Der er dog ikke foreløbigt

tilsigtet nogen ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.

På fødevareområdet sker der løbende offentliggørelse af

kontroloplysninger på internettet. Kontrolresultaterne bliver

sammenfattet i en lettilgængelig kategorisering på basis af

objektive kriterier, som på detailområdet bliver anskuelig-

gjort ved grafiske symboler – de såkaldte smileyer.

Formålet med offentliggørelsen er at sikre forbrugerne

relevant og aktuel information, og der kan være kontrolre-

sultater, der vil være mindre relevante for forbrugerne. Of-

fentliggørelse kan eksempelvis være vildledende, hvis den

er baseret på en enkelt observation og ikke et egentligt

kontrolbesøg. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor

det ved en administrativ kontrol er konstateret, at en regi-

streringspligtig virksomhed er registreret hos den relevante

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

myndighed. En sådan kontrol, hvor der udarbejdes en kon-

trolrapport uden anmærkninger, kunne forlede forbrugerne

til at tro, at der er gennemført en egentlig fysisk kontrol,

hvor alt er fundet at være i orden. Resultatet af sådanne

administrative kontroller uden anmærkninger kan i medfør

af den foreslåede bestemmelse derfor undtages fra offentlig-

gørelsen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om

form og omfang for offentliggørelse.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til

at videreføre hidtidig model for kontrol på området. Der

vil efter den foreslåede ordning også kunne etableres nye

offentliggørelsesordninger.

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at offentliggø-

relse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-

informationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren

kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive så-

vel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra in-

formationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. En-

hver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt

oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som

skal offentliggøres. Adgangen vil omfatte såvel enkeltståen-

de oplysninger som masseoplysninger.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 4 og 5, i lov

om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelserne i § 18, stk. 4 og 5, videre-

føres uændret.

Det foreslås således i

stk.

4, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan bestemme, at offentliggørelse skal

ske på grundlag af et elektronisk informationssystem vedrø-

rende kontrolresultater.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-

reførelse af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, 1. pkt., idet

bestemmelsen dog vil få et bredere anvendelsesområde som

følge af, at lovforslagets anvendelsesområde er bredere end

landbrugsstøttelovens. Det er foreløbigt ikke forventningen,

at der skal ske ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse kan ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri bestemme, at offentliggørelse

skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk

informationssystem vedrørende kontrolresultater.

Det foreslås i

stk. 5,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, kan vide-

regive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysnin-

ger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modta-

gere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få

meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort eller

skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående

oplysninger som masseoplysninger.

Under Smiley-ordningen bliver kontrolrapporterne eksem-

pelvis offentliggjort på internettet på hjemmesiden findsmi-

ley.dk i søgbar form.

Til § 19

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, fastsætter mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne

lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt

mellem ministeriet og virksomhederne.

Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 1, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for land-

distrikter hver for sig inden for deres respektive områder

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

og Kirkeministeriet om forhold, som er omfattet af denne

lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Efter skovlovens § 29 a, stk. 1, kan ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri desuden fastsætte regler om, at

ansøgninger, efterfølgende indberetninger og underretninger

i medfør af § 29 skal foregå digitalt, og at kommunikation

i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren

og ansøgerne. Formålet med bestemmelserne er at sikre, at

ministrene kan stille krav om, at skriftlig kommunikation

med ministerierne som det klare udgangspunkt skal foregå

digitalt.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 1, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 1, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden

for deres respektive områder kan fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet om

forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af

denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om

forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en sprogligt

tilpasset videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i land-

brugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, landdistriktsfondslovens § 6,

stk. 1, og skovlovens § 29 a, stk. 1.

Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det

almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender

sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk-

ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende

2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a

giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte

regler om ret til at anvende digital kommunikation ved hen-

vendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningslo-

ven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler,

der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke

etableres en pligt hertil. Den foreslåede bestemmelse giver

derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga-

torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder

anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger,

som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kir-

keministeriet stiller til rådighed.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt

med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligesom hidtil blive ud-

nyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil

gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign.,

som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over

for myndigheden.

Regler med krav om digital kommunikation forventes at

blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er på

plads, og den fornødne teknologi er til stede. Ministrene

vil kunne anvende den foreslåede bestemmelse på enkelt-

områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at

der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sags-

behandling og digital kommunikation. Ministrene vil også

kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler

generelt for større områder.

Det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling an-

vendes i videst muligt omfang inden for lovforslagets områ-

de, og at der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer,

at kommunikationen mellem virksomheder og borgere på

den ene side og myndighederne på den anden side kan

foregå digitalt. Den digitale kommunikation vil bidrage til

grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst

mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri og Kirkeministeriet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har allere-

de i dag automatiseret store dele af sagsbehandlingen helt

eller delvist. Forudsætningen for dette er, at kommunikatio-

nen i videst muligt omfang foregår digitalt, f.eks. ved brug

af portal-løsningen ”Tast selv”.

En stor del af kommunikationen i forbindelse med sags-

behandlingen inden for både landbrugsstøtte-, landdistrikts-

fonds- og skovlovens område er allerede digitaliseret, herun-

der helt eller delvist automatiseret, i medfør af de gældende

bestemmelser om digital kommunikation. Der er således

ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde, som

borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder i

dag kommunikerer med ministerierne på. Bemyndigelsen

er udformet generelt, så der skabes grundlag for, at der i

fremtiden administrativt kan fastsættes regler med krav om

digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende

ret er omfattet af en sådan pligt.

Den foreslåede bemyndigelse vil omfatte al kommunika-

tion mellem på den ene side virksomheder og borgere og på

den anden side myndigheder samt mellem offentlige myn-

digheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kommuni-

kation om alle forhold, der bliver omfattet af lovforslaget

eller regler, der vil blive fastsat i medfør heraf, eller af Den

Europæiske Unions forordninger.

Regler med krav om obligatorisk digital kommunikation

vil indebære, at henvendelser om forhold, som er omfattet

af loven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare ud-

gangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis

de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale må-

de. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejled-

ningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende

myndighed vejleder om reglerne på området, herunder om

pligten til digital kommunikation. Kun hvis der, f.eks. inden

for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den

pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan

henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for ikke

at være modtaget.

Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under

realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af

den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgø-

relse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almin-

delige forvaltningsretlige regler og principper om eksempel-

vis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med

indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på,

hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer, hvor

f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil således i

samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til,

at en frist m.v. ikke er overholdt.

De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indbe-

retning eller indsendelse i papirform, vil også finde anven-

delse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overens-

stemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsæt-

tes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.

Det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der ud-

stedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, hvem der

omfattes af pligten til digital kommunikation, om hvilke for-

hold, på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knytter sig

til manglende indberetning eller indsendelse i overensstem-

melse med den foreskrevne digitale måde. Pligten til digital

kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem

ministerierne og en rådgiver, der optræder på en virksomhed

eller fysisk persons vegne. Det er også hensigten, at det vil

komme til at fremgå hvilke praktiske og tekniske forudsæt-

ninger, der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om

vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk

udstyr af nærmere bestemt art for at kunne leve op til lov-

givningens krav.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse også vil

blive udnyttet til at fastsætte regler om pligt til digital kom-

munikation mellem myndighederne og til at fastsætte krav

om anvendelse af digital kommunikation ved myndigheder-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

nes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve

om partshøring, afgørelser og lignende.

Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen kunne fastsæt-

tes regler om undtagelse fra pligten til digital kommuni-

kation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

ministeren for landdistrikter vil således i forbindelse med

fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation

tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af person-

er eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfat-

tet af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådan-

ne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i

lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes

samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør

af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automa-

tisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte

en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller

Kirkeministeriet etableret portalløsning til kommunikation

vedrørende forhold omfattet af dette lovforslag.

I dag er der krav om, at visse dokumenter skal indsendes

i papirform. Der vil ligeledes ifølge den foreslåede bestem-

melse kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kra-

vet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på

grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan

fremsendelse.

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 2, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-

stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signa-

tur eller lignende.

Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 2, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,

herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige

digitale formater og digital signatur eller lignende.

Efter skovlovens § 29 a, stk. 2, kan ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse

af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital

signatur eller lignende.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 2, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 2, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for

deres respektive områder kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte

it-systemer, særlige digitale formater, eID eller lignende.

Den foreslåede bestemmelse vil med visse ændringer vi-

dereføre de tilsvarende bestemmelser i § 1 a, stk. 2, i land-

brugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i landdistriktsfondsloven samt §

29 a, stk. 2, i skovloven.

Ministrene vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler

med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle oply-

se en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til

kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag

eller henvendelse. Dette forventes i praksis typisk at være

vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i

Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der også kun-

ne pålægges den pågældende pligt til at underrette om en

eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag

afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails

automatisk bliver videresendt til den nye adresse.

Der vil også kunne fastsættes regler med krav om anven-

delse af eID eller lignende ved andre former for digital

kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndig-

hederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som

vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere

kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer

(herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer,

skemaer og lignende) og særlige digitale formater for at

sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberet-

ninger eller for at sikre, at indsendt dokumentationsmateria-

le har den fornødne validitet.

Det er hensigten, at enhver kommunikation omfattet af

lovforslaget så vidt muligt vil skulle finde sted enten gen-

nem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast

selv” eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital

Post under borger.dk eller virk.dk. Det vil afhænge af den

pågældende kommunikations art og indhold, hvilken portal

der vil skulle finde anvendelse. Lovforslaget vil således og-

så komme til at omfatte tilsvarende fremtidige offentlige

digitale løsninger.

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistrikts-

fondslovens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5, anses

en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 3, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 3, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 3,

at en digital meddelelse anses

for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-

ten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af be-

stemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdi-

striktsfondslovens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital

meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt,

hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med

indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår

den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelel-

sen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at

gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil

der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet

fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågæl-

dende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

I denne forbindelse vil det være uden betydning, om

adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks.

hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har

sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløs-

ning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at

modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning,

jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modta-

geren i sit elektroniske system har installeret anordninger

(spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel-

sen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten

oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at

vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lig-

nende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på med-

delelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er

obligatorisk at sende digitalt.

Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende prin-

cipper for beregning af frister i forbindelse med klager.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndig-

heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle

eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive

registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et

datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter

kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-

lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte

meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestids-

punktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge

af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen

anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-

delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige

oplysninger herom.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka-

pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse

ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt

på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til,

at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være

kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for

myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er

ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed

eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse

ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos

myndigheden.

Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 4, at hvor

det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et

krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri eller virksomhederne, skal

være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse

af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter

sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4, at hvor

det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et

krav, at et dokument, som er udstedt af andre end henholds-

vis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministe-

ren for landdistrikter, skal være underskrevet, kan dette krav

opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog

stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med

personlig underskrift.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 4, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 4, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 4,

at hvor det efter denne lov

eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument,

som er udstedt af andre end ministrene, skal være underskre-

vet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik,

der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt

dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles

med dokumenter med personlig underskrift.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-

reførelse af bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a,

stk. 4, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4. For så vidt

angår den del af landdistriktsstøtten, der er omfattet af skov-

loven, vil der være tale om en udvidelse af anvendelsesom-

rådet i forhold til gældende ret før den 1. januar 2023.

Den foreslåede bestemmelse fraviger underskriftskrav for

dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-

devarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet inden for

deres respektive områder, hvor der efter loven eller regler

udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er under-

skrevet.

Underskriftskravet vil kunne fremgå udtrykkeligt eller for-

udsætningsvist af de pågældende regler.

Underskrift på dokumenter, der udstedes af ministerierne

eller andre offentlige myndigheder, kan på tilsvarende vis

undlades efter forvaltningslovens § 32 b. For at der ikke skal

opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere kan opfylde

evt. underskriftskrav på anden måde end ved personlig un-

derskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om,

at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer

entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 5, og landdistrikts-

fondslovens § 6, stk. 5, kan ministeren for fødevarer, land-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter fastsætte

nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i be-

stemmelsernes stk. 4.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 5, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 5, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 5,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fast-

sætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i

stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-

reførelse af bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a,

stk. 5, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 5. På tilsvarende

måde som med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil der

være tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold

til gældende ret før den 1. januar 2023 for så vidt angår den

del af landdistriktsstøtten, der er omfattet af skovloven.

Herefter vil ministrene kunne fastsætte regler om, hvordan

kravet om underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved, at den

pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner

og sender dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde

vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal

være ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådan-

ne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myn-

digheder skal kunne indsendes som bilag til en ansøgning,

f.eks. i indscannet form.

Endvidere vil der kunne stilles krav om, at virksomhe-

der eller fysiske personer, som indsender dokumenter til

en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare

et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med

originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få

forevist i kontroløjemed.

Det forventes desuden, at omfanget af afgørelser alene

baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med

den teknologiske udvikling. Det kan dog ikke udelukkes,

at der på sigt i forbindelse med afgørelser alene baseret

på automatisk sagsbehandling behandles personoplysninger

omfattet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behand-

ling af personoplysninger vil muligvis kunne medføre en

evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyt-

telsesforordningen. Disse afgørelser vil være omfattet af den

foreslåede bestemmelse i § 27, hvorefter afgørelserne vil

kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Til § 20

Det følger af Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1098 af 10. august 2016, § 2, stk. 2, at der i Lovtidende –

foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 – indføres

alle ministerielle bekendtgørelser.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 20 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 20 videreføres uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kortværk,

der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke

kundgøres i Lovtidende.

Der findes ikke tilsvarende regler i landbrugsstøtteloven,

landdistriktsfondsloven eller skovloven, der var gældende

før den 1. januar 2023.

Den foreslåede bestemmelse skal skabe mulighed for, at

kortværk, der henvises til i forskrifter udstedt i medfør af

denne lov, kan undtages fra kundgørelse i Lovtidende og

dermed kundgøres autoritativt på en måde, der er mere hen-

sigtsmæssig.

Forslaget vil give ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri bemyndigelse til administrativt at fastsætte regler om,

at kortværk, som der henvises til i forskrifter udstedt i med-

før af denne lov, kan kundgøres autoritativt i elektronisk

form og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på

internettet end der, hvor der sker kundgørelse i Lovtidende.

De kortværk, der skal kunne henvises til i regler udstedt i

medfør af denne lov, er eksempelvis kortlag i Internet Mark-

kort (IMK), der er et offentligt dataregister med tilhørende

kortværk med samtlige landets markblokke (geografisk sam-

menhængende enheder bestående af landbrugsarealer).

Det forudsættes, at adgangen til kortværk til de forskellige

støtteordninger i elektronisk form skal være gratis for bru-

gerne.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter

regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om

sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri i det tilfælde, hvor bemyn-

digelsen i stk. 1 udnyttes, bliver forpligtet til at fastsætte

regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelses-

ordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og

sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt

om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kort-

værk og om tilgængelighed i forhold til tidligere gældende

kort. Digitale kortværk forudsættes at være offentligt tilgæn-

gelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at

retstilstanden efter tidligere gældende kort kan fastslås.

Derudover vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-

ri blive forpligtet til at fastsætte regler om, hvor kortværk

i autoritativ form kan findes. Da disse regler vil skulle

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige

offentlighed således via Lovtidende, der er det normale

kundgørelsesmedie, kunne få oplysning om, hvor de kan

tilgå kortgrundlaget for de forskellige støtteordninger.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 3.6.2.2 for nærmere om baggrunden for den foreslåe-

de ændring.

Til § 21

Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter mini-

steren for landdistrikter et indstillingsudvalg, der udvælger

og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som

støtteberettigede lokale aktionsgrupper og om indsendte lo-

kale udviklingsstrategier.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 21 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 21 videreføres uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for landdistrik-

ter nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver

indstilling om godkendelse af indsendte lokale udviklings-

strategier.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil være en delvis

videreførelse af landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, idet det

foreslås, at indstillingsudvalget ikke udvælger og afgiver

indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale akti-

onsgrupper.

Efter forordningen om fælles bestemmelser er det obliga-

torisk for den ansvarlige forvaltningsmyndighed at nedsætte

et indstillingsudvalg med henblik på udvælgelse af lokale

udviklingsstrategier.

Det er forudsat, at udvalget sammensættes af repræsentan-

ter fra f.eks. regionale og lokale myndigheder, relevante

interesseorganisationer, landdistriktsaktører og eksperter på

området.

Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3, kan ministeren

for landdistrikter fastsætte regler om etablering og drift af

lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af

loven.

Under den nuværende reformperiode (2014-2022) har mi-

nisteren fastsat sådanne regler i bekendtgørelse nr. 1835

af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale akti-

onsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og

under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med

senere ændringer.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for landdistrikter kan

fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrup-

per, der kan medvirke til administrationen af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre landdistrikts-

fondslovens § 2, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren for land-

distrikter bemyndigelse til at fastsætte regler om etablering

og drift af lokale aktionsgrupper, herunder om sammensæt-

ning og funktioner.

De lokale aktionsgrupper vil blive etableret som private

lokale foreninger med egne vedtægter og bestyrelse oprettet

i overensstemmelse med de almindeligt gældende forenings-

principper og i overensstemmelse med forordningsgrundla-

get for dette lovforslag. Foreningens formål er at udarbejde

og gennemføre en strategi, der inddrager relevante lokale

parter og interessenter til gavn for udvikling af lokalområ-

det.

For nærmere oplysninger om lokale aktionsgrupper henvi-

ses til lovforslagets afsnit 3.3 og bemærkningerne til lovfor-

slagets § 2.

Til § 22

Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 1, nedsætter ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri et udvalg med den

opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Euro-

pæiske Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrette-

læggelse af administrationen heraf. Udvalget består af 24

medlemmer udnævnt af ministeren.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 22 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 22 videreføres med en-

kelte sproglige justeringer.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg med den opgave

at rådgive om stillingtagen til Den Europæiske Unions land-

brugspolitik og om tilrettelæggelse af administrationen her-

af.

Den foreslåede bestemmelse viderefører landbrugsstøtte-

lovens § 2, stk. 1, idet det dog foreslås, at antallet af med-

lemmer ikke eksplicit angives i bestemmelsen.

Udvalgets opgave vil som hidtil være at rådgive ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri med hensyn til stil-

lingtagen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik m.v.

Det er hensigten, at udvalget vil skulle holde regelmæssige

møder og afgive udtalelser ikke blot om udformningen af

danske synspunkter vedrørende de spørgsmål, der behandles

i Rådet for Den Europæiske Union under deltagelse af mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt i komitéer

og arbejdsudvalg under Rådet for Den Europæiske Union,

hvori landbrugsspørgsmål drøftes, men også med hensyn til

tilrettelæggelsen af den nationale administration af markeds-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ordningerne for landbrugsvarer m.v. Udvalget vil herunder

skulle afgive høringssvar til forslag til rådsvedtagelser i Den

Europæiske Union til brug for forelæggelse for Folketingets

Europaudvalg i medfør af Lov om Danmarks tiltrædelse af

De europæiske Fællesskaber. Udvalgets medlemmer udpe-

ges efter indstilling fra fødevareerhvervenes organisationer

samt repræsentanter for arbejdstagere, forbrugere og miljø-

interesser.

Hidtil har det udtrykkeligt fremgået af landbrugsstøttelo-

vens § 2, stk. 2, hvilke organisationer der var repræsenteret i

udvalget. Det foreslås i stk. 1, at den udtrykkelige opregning

af organisationsrepræsentation ikke videreføres, således at

den fornødne fleksibilitet i forhold til sammensætningen af

udvalget vil blive sikret.

Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 3, kan der møde

stedfortræder for hvert af medlemmerne. Ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri udnævner en af Miljø- og Fø-

devareministeriets repræsentanter i udvalget til formand for

udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets

sekretariatsopgaver varetages af ministeriet.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri udnævner til formand for udvalget en repræ-

sentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

og fastsætter forretningsordenen for udvalget. I forretnings-

ordenen fastlægges udvalgets sammensætning og antallet af

repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af

organisationer. Ministeriet varetager sekretariatsopgaver for

udvalget.

Den foreslåede bestemmelse viderefører landbrugsstøtte-

lovens § 2, stk. 3, dog således at det ikke foreslås medtaget

i bestemmelsen, at der kan møde stedfortræder for hvert

af medlemmerne. Det foreslås desuden som noget nyt i for-

hold til retstilstanden før den 1. januar 2023, at ministeren

i forretningsordenen fastsætter udvalgets sammensætning og

antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller

grupper af organisationer.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende praksis

for kodificering af det pågældende rådgivende udvalg i lov-

givningen på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ris område. Således er også EU-fiskeriudvalget lovreguleret,

jf. § 5, i fiskeriloven.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i den ak-

tuelle kreds af organisationer, der i dag er repræsenteret i

udvalget, men med bestemmelsen vil der være fleksibilitet

i forhold til at kunne ændre organisationsrepræsentationen

fremover.

Til § 23

Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 1, nedsætter mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri et overvågningsud-

valg med repræsentanter for de berørte myndigheder, inte-

resseorganisationer, foreninger og partnerskaber til at vareta-

ge tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administration af

støtteordninger efter denne lov.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 23 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 23 videreføres uændret.

Det foreslås således i

§ 23,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri nedsætter en overvågningskomité med

repræsentanter for de berørte myndigheder, interesseorgani-

sationer, foreninger og partnerskaber til at varetage forord-

ningsbestemte opgaver vedrørende administration af støtte-

ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og som er

omfattet af den strategiske plan for dansk udmøntning af

Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Efter forordningen om støtte til strategiske planer er det

obligatorisk for de enkelte medlemsstater at nedsætte en

overvågningskomité for deres strategiske plan senest tre må-

neder efter, at Europa-Kommissionen har truffet beslutning

om godkendelse af den strategiske plan. Udvalget skal sam-

mensættes bredt, og repræsentanter for Europa-Kommissi-

onen deltager i overvågningskomitéens arbejde med rådgi-

vende funktion.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-

reførelse af § 7, stk. 1, i landdistriktsfondsloven. Da støt-

teordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, også kan være

finansieret af EGFL, dækker bestemmelsen dog et brede-

re område sammenlignet med bestemmelsen i landdistrikts-

fondslovens § 7, stk. 1.

I overensstemmelse med forordningen om støtte til stra-

tegiske planer vil der blive nedsat en bredt sammensat

overvågningskomité med deltagelse af repræsentanter fra de

berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og

andre relevante parter til at varetage de forordningsbestemte

opgaver. Formandskabet for overvågningskomitéen vil blive

varetaget af Landbrugsstyrelsen.

Overvågningskomitéen vil alene komme til at dække de

støtteordninger, der er omfattet af Danmarks strategiske

plan. I overensstemmelse med forordningen om støtte til

strategiske planer skal overvågningskomitéen behandle al-

le problemstillinger, der har indvirkning på den strategiske

plans fremskridt med hensyn til at nå de fastlagte mål. Des-

uden vil overvågningskomitéen skulle afgive udtalelse om

bl.a. metodologi og prioriteringskriterier i forbindelse med

udvælgelsen af operationer, de årlige præstationsrapporter,

evalueringsplanen og ændringer heri samt forslag til ændrin-

ger af den strategiske plan.

Til § 24

Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter

loven til en institution under ministeriet eller anden statslig

institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte

regler om adgangen til at klage over denne myndigheds

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes

for anden administrativ myndighed og om myndighedens

adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter hver for sig inden for deres respektive områder fast-

sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet i

henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler,

herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til

at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. De pågæl-

dende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse

af klage, herunder om formkrav til klagen.

Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeri-

et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med

vedkommende minister andre statslige myndigheder til at

udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini-

steren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om

klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf.

§ 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Mini-

steren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over

afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven

herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 1, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 1, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at henlægger ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdi-

strikter deres beføjelser efter loven til en myndighed under

det pågældende ministerium, kan ministrene inden for deres

respektive områder fastsætte regler om adgangen til at kla-

ge over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage i

særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage

en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvi-

dere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om

formkrav til klagen.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre de beføjelser,

som ministrene har efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2,

landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, og skovlovens §§ 43,

stk. 1, og 61. Det foreslås herudover fastsat direkte i bestem-

melsen, at det kun i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Som hovedregel vil den foreslåede bemyndigelse ikke

blive udnyttet til at fravige to-instansprincippet, men tager

derimod sigte på at gøre det muligt at afskære klageadgang

i de situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få

prøvet afgørelser i tre instanser.

Det bemærkes, at adgangen til at klage ikke vil kunne

afskæres i de tilfælde, hvor en afgørelse er truffet alene på

baggrund af automatisk behandling.

Den foreslåede bestemmelse vedrører også ministrenes

mulighed for at fastsætte regler om myndighedernes adgang

til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil det

være muligt at regulere selve indsendelsen og behandlingen

af klager. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler med

en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens

form, indhold eller indsendelse. Ligeledes vil der i medfør

af bestemmelsen kunne fastsættes regler med krav om, at

klager skal indgives gennem den myndighed, der har truffet

afgørelsen. Modellen indebærer, at myndigheden skal vide-

resende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved

er det hensigten at opnå en hurtigere og mere effektiv sags-

gang.

Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter

loven til en institution under ministeriet eller anden statslig

institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte

regler om adgangen til at klage over denne myndigheds

afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes

for anden administrativ myndighed og om myndighedens

adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for

landdistrikter hver for sig inden for deres respektive om-

råder efter forhandling med vedkommende minister eller

vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver

efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller insti-

tutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed

fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn-

digheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til

denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder

om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden admini-

strativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens

adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-

ge. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler

om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De

pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der

foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres ful-

de instruktionsbeføjelse.

Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeri-

et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med

vedkommende minister andre statslige myndigheder til at

udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini-

steren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om

klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf.

§ 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Mini-

steren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over

afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven

herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 2, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 2, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 2,

at ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

inden for deres respektive områder efter forhandling med

vedkommende minister kan henlægge deres beføjelser efter

loven til en anden statslig myndighed eller institution. Mi-

nistrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad-

gangen til at klage over myndighedens eller institutionens

afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-

dighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag,

efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fast-

sætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav

til klagen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestem-

melser i henholdsvis § 22, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, §

11, stk. 2, i landdistriktsfondsloven, § 43 og § 61 i skovlo-

ven. Det foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at det kun

i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage ikke kan indbrin-

ges for anden administrativ myndighed.

Sigtet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at skabe

grundlag for at opnå langsigtede rationaliseringsgevinster

ved f.eks. etablering af servicefællesskaber på tværs af insti-

tutioner og myndigheder.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministrene få mulig-

hed for at delegere administrationen eller dele af administra-

tionen til andre statslige myndigheder eller institutioner. Der

vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at andre statslige myn-

digheder helt eller delvist skal varetage kontrolopgaver, hvis

sådanne opgaver vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne

placeres hos en sådan anden myndighed eller institution. På

tilsvarende vis vil der kunne fastsættes regler om, at andre

offentlige myndigheder deltager i eksempelvis opgaver ved-

rørende prioritering mellem ansøgninger om støtte til land-

distriktsudvikling.

Ministrene vil i forbindelse med henlæggelse af opgaver-

ne kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over

myndighedens eller institutionens afgørelser på tilsvarende

måde som beskrevet i bemærkningerne til stk. 1.

Det er som hovedregel ikke hensigten at udnytte bemyndi-

gelsen til at fravige princippet om, at der kan klages til den

overordnede myndighed, men derimod at gøre det muligt at

afskære klageadgang i de situationer, hvor der ellers vil være

mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser.

Dog er der i dag afskåret klageadgang til anden instans for

de afgørelser, som Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen træffer

vedrørende de klima-lavbundsprojekter, som der vil kunne

fastsættes regler om i lovforslagets §§ 3 og 7. Dette vil kun-

ne videreføres efter den foreslåede bestemmelse. Derudover

er det ikke hensigten, at rekurs til anden instans vil blive

afskåret for andre områder, medmindre det konkret vurderes

at være nødvendigt og vil være retssikkerhedsmæssigt ube-

tænkeligt.

Adgangen til at klage vil ikke kunne afskæres i de tilfæl-

de, hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automa-

tisk sagsbehandling.

Ministrene vil bevare deres beføjelser, herunder instruk-

tionsbeføjelsen, på de områder, der uddelegeres til andre

statslige myndigheder eller institutioner, da disse funktionelt

vil høre under den pågældende minister. Ministrene vil der-

med også kunne ændre de andre statslige myndigheder eller

institutioners afgørelse, uden at der foreligger klage.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til

at henlægge administration m.v. af klima-lavbundsprojekter,

som fremover vil blive reguleret i regler fastsat i medfør

af lovforslagets §§ 3 og 7, til henholdsvis Miljøstyrelsen

og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Det er endvidere

hensigten, at der fastsættes regler om, at afgørelser truffet

af henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen efter regler

fastsat i medfør af de foreslåede §§ 3 og 7 om klima-lav-

bundsprojekter, som hidtil ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Det er endvidere hensigten, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse

til at henlægge visse beføjelser i medfør af lovforslaget til

andre ministerier. Der er f.eks. forordninger vedtaget i med-

før af TEUF artikel 43, som omhandler spørgsmål, som i

henhold til gældende dansk ressortfordeling henhører under

andre ministres ressort. Dette gælder bl.a. nogle af de varer,

der er opført som landbrugsvarer i bilag I til TEUF, samt

varer uden for bilag I ved hvis fremstilling, der er anvendt

landbrugsvarer. Der vil være foranstaltninger, der er nødven-

dige for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions

forordninger angående disse varer, som vil blive gennemført

af Skatteministeriet. Som følge heraf har Ministeriet for Fø-

devarer, Landbrug og Fiskeri indgået kontrolrammer med

toldmyndighederne. Toldstyrelsen er i dag de nationale told-

myndigheder i Danmark. Ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri vil således udnytte den foreslåede bemyndigelse

til at delegere visse beføjelser til toldmyndighederne.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for

landdistrikter hver for sig inden for deres respektive om-

råder efter forhandling med vedkommende minister eller

vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver

efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller insti-

tutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed

fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn-

digheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til

denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler herunder

om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden admini-

strativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

100

adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-

ge. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler

om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De

pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der

foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres ful-

de instruktionsbeføjelse.

Bemyndigelsen er blevet anvendt i bekendtgørelse nr.

2509 af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpege-

de landdistrikter.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 3, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 3, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 3,

at ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

inden for deres respektive områder efter forhandling med

vedkommende kommunale organisation kan henlægge vare-

tagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er om-

fattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og støtteordninger omfattet af § 1,

stk. 2, til kommunal myndighed eller institution. Ministrene

kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til

at klage over den kommunale myndigheds eller institutions

afgørelse, herunder om at klage i særlige tilfælde ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-

dighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag,

efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fast-

sætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav

til klagen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne,

uden at der foreligger klage. De pågældende ministre beva-

rer deres fulde instruktionsbeføjelse.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle videreføre mulig-

heden for, at ministrene kan delegere varetagelsen af opga-

ver vedrørende støtte til landdistriktsudvikling til kommuna-

le myndigheder eller institutioner, men foreslås udvidet i

forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte

alle støtteordninger efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, samt

nationalt finansierede støtteordninger omfattet af lovforsla-

gets § 1, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

inden for deres respektive områder efter forhandling med

vedkommende kommunale organisation kunne fastsætte reg-

ler om kommunale myndigheders eller institutioners med-

virken ved varetagelse af opgaver efter loven eller regler

fastsat i medfør heraf. Med bestemmelsen vil ministrene få

mulighed for at delegere administrationen eller dele af admi-

nistrationen til kommunale myndigheder eller institutioner

eller sammenslutninger eller grupper af sådanne.

Det henvises til bemærkningerne til stk. 1 for så vidt angår

adgangen til at fastsætte regler om klage efter bestemmel-

sen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministrene

inden for deres respektive områder bevarer deres fulde in-

struktionsbeføjelse over for den pågældende kommunale

myndighed eller institution. De pågældende ministre vil så-

ledes kunne instruere den kommunale myndighed eller insti-

tution, i det omfang disse varetager opgaver efter loven.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan ministeren

for landdistrikter henlægge sine beføjelser vedrørende støt-

teordninger etableret i medfør af § 2 til en privat organisa-

tion. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler

om adgangen til at klage over den private organisations

afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør

heraf udstedte regler, herunder om den private organisations

adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-

ge. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet

af de lokale aktionsgrupper kun kan påklages, for så vidt

angår retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne,

uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde

instruktionsbeføjelse.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 4, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 4, videreføres

uændret.

Det foreslås i

stk. 4,

at ministeren for landdistrikter kan

henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om at indstil-

le en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren

eller at afvise ansøgningen til den lokale aktionsgruppes

bestyrelse. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte

regler om adgangen til at klage over den lokale aktionsgrup-

pes bestyrelses afgørelser og om den lokale aktionsgruppes

bestyrelses adgang til at genoptage en sag, efter at der er

indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler

om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen,

og om, at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår

retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne uden,

at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruk-

tionsbeføjelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en delvis viderefø-

relse af landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, idet det dog

foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at ministeren for

landdistrikter alene vil kunne henlægge det til den lokale ak-

tionsgruppes bestyrelse at træffe afgørelse om at indstille en

ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller at

afvise ansøgningen. Ministerens mulighed for at delegere si-

ne beføjelser efter loven bliver dermed indsnævret sammen-

lignet med landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, der generelt

giver ministeren mulighed for at delegere opgaver vedrøren-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

101

de støtteordninger til en privat organisation. Bestemmelsen

i landdistriktsfondsloven har i praksis ikke været anvendt til

andet end delegation til den lokale aktionsgruppes bestyrel-

se.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for land-

distrikter på samme måde som efter de foreslåede stk. 1-3

kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over den

lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser og om bestyrel-

sens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet

klage. Ministeren vil kunne fastsætte regler om indgivelse af

klage, herunder om formkrav til klagen, og at afgørelserne

kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Mini-

steren kan desuden ændre afgørelserne, uden at der forelig-

ger klage, og bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse over for

den lokale aktionsgruppes bestyrelse.

Ifølge den foreslåede bestemmelse vil ministeren for land-

distrikter kunne delegere kompetencen til at prioritere og

vælge mellem ansøgningerne under administrationsmodel-

len lokaludvikling styret af lokalsamfundet til den lokale ak-

tionsgruppes bestyrelse. Den lokale aktionsgruppes bestyrel-

se vil kunne afgive indstilling til Kirkeministeriet om tilsagn

om støtte til projekter og træffe afgørelse om afslag på de

ansøgninger, der ikke indstilles. Afgørelserne kan påklages

til ministeren for landdistrikter. Ministeren kan bestemme,

at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige

spørgsmål.

Ministeren for landdistrikter kan efter forhandling med

justitsministeren bestemme, at forvaltningsloven helt eller

delvis skal gælde for den lokale aktionsgruppes bestyrelse,

jf. § 1, stk. 3, i forvaltningsloven. Offentlighedsloven finder

bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 direk-

te anvendelse, jf. § 5, stk. 1, i offentlighedsloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.1 om obligatorisk digi-

tal kommunikation og afsnit 3.7.2 om delegation til lokale

aktionsgruppers bestyrelser.

Til § 25

I medfør af § 3 i landdistriktsfondsloven kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-

strikter hver for sig inden for deres respektive områder ind-

gå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse med admini-

stration af støtteordninger omfattet af loven. Bestemmelsen i

landdistriktsfondslovens § 3 giver ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter mulig-

hed for at indgå aftaler med f.eks. kommuner, lokale akti-

onsgrupper eller finansieringsvirksomheder om deltagelse i

administration og kontrol af støtteordninger.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 25 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 25 videreføres uændret.

Det foreslås således i

§ 25,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for

deres respektive områder vil kunne indgå de aftaler, der er

nødvendige i forbindelse med administration af ordninger

omfattet af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre landdistrikts-

fondslovens § 3, idet bestemmelsens indhold dog vil blive

udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til

at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter

mulighed for inden for deres respektive områder at indgå

aftaler med f.eks. kommuner, lokale aktionsgrupper eller

finansieringsvirksomheder om deltagelse i administration og

kontrol med de ordninger, der fremgår af lovforslagets § 1.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri vil kunne benytte den foreslåede bemyndigelse til

f.eks. at kunne inddrage de nævnte aktører, hvor der kræves

en særlig indsigt i en ordning. Dette vil eksempelvis kunne

ske ved, at kommunerne bliver inddraget ved indhentning af

kommunale tilladelser i forbindelse med kontrol, eller hvor

der i administrationen eller kontrollen kan ses en fordel ved

at indhente særlig rådgivning eller anden ekspertise fra de

nævnte aktører.

Det er desuden hensigten, at ministeren for landdistrikter

vil kunne benytte den foreslåede bemyndigelse til at indgå

aftaler med lokale aktionsgrupper, hvor der er særligt behov

for bidrag for at kunne skabe udvikling og innovation i

lokalsamfundet. Endvidere er det hensigten, at ministeren

for landdistrikter vil kunne benytte den foreslåede bemyn-

digelse til at indgå aftaler med kommuner om kommunal

deltagelse i administrationen af støtteordningen for lokale

aktionsgrupper. Dette vil eksempelvis kunne være kommu-

nal ansættelse af LAG-koordinatorer og sekretariatsbistand

til lokale aktionsgrupper.

Yderligere er det hensigten, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri vil kunne benytte den foreslåede bestem-

melse til at indgå aftaler med relevante aktører, så som

erhvervs- og brancheorganisationer om deltagelse i forvalt-

ning og kontrol af oplysninger vedrørende danske markeds-

forhold, der er nødvendige for at opfylde Den Europæiske

Unions regler om medlemsstaternes indberetningspligt på

landbrugsområdet, jf. lovforslagets § 10.

Den foreslåede bestemmelse anses navnlig for nødvendig

under hensyn til, at der påhviler medlemslandene en meget

vidtgående indberetningspligt til Den Europæiske Union og

herunder om forvaltning og kontrol af markedsoplysninger

om landbrugs- og fødevarer. Aftalerne, der som udgangs-

punkt agtes indgået i medfør af den foreslåede bestemmelse,

forventes hovedsagelig at komme til at omfatte løbende ad-

ministration og kontrol ved opfyldelse af indberetningsplig-

ten i forbindelse med at sikre kvalitet, validitet og frekvens

af meddelelse af oplysninger til Den Europæiske Union.

Til § 26

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

102

Efter § 4, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan kommu-

ner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige

organer og offentlige fonde deltage i finansieringen af de

foranstaltninger, der kan ydes støtte til efter loven.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 26, stk. 1, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 26, stk. 1, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at kommuner, regioner, andre

offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentli-

ge fonde kan deltage i finansieringen af den støtte, som

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren

for landdistrikter inden for deres respektive områder kan yde

i medfør af loven i relation til Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdi-

striktsfondslovens § 4, stk. 1.

For den støtte, der ydes fra ELFUL, er det i henhold til

forordningen om støtte til strategiske planer en betingelse

for hjemtagning af EU-midler til finansiering, at den natio-

nale medfinansiering er offentlig.

Ved offentlige udgifter forstås i henhold til artikel 3, li-

tra e, i forordningen om støtte til strategiske planer ethvert

bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra natio-

nale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget,

EU-budgettet, der er stillet til rådighed for EGFL og EL-

FUL, offentligretlige organers budget eller sammenslutnin-

ger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers

budget.

Det er dermed ikke muligt, at midler fra private organisa-

tioner og private almennyttige fonde kan indgå i finansierin-

gen.

Det bemærkes, at bl.a. landbrugets produktions- og pro-

milleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug kan

deltage i finansieringen af de støtteordninger til landdistrikt-

sudvikling, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1,

ligesom de har kunnet under landdistriktsfondsloven.

Efter landdistriktsfondslovens § 4, stk. 2, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for land-

distrikter hver for sig inden for deres respektive områder

fastsætte nærmere regler om den finansiering, der er nævnt i

lovens § 4, stk. 1.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 26, stk. 2, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 26, stk. 2, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden

for deres respektive områder kan fastsætte regler om finan-

sieringen nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdi-

striktsfondslovens § 4, stk. 2.

Bestemmelsen foreslås videreført, hvorefter ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-

ter inden for deres respektive områder kan fastsætte nærme-

re regler om finansieringen nævnt i den foreslåede stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indeholder bemyndigelse for

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren

for landdistrikter til inden for deres respektive områder at

fastsætte regler om, at kommuner og andre offentlige myn-

digheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan

bidrage til den offentlige finansiering, som danner grundlag

for hjemtagning af EU-medfinansieringen.

Dermed kan der ved bekendtgørelse fastsættes regler for,

hvornår medfinansiering af indsatser fra andre offentlige

myndigheder vil kunne ske og betingelser for sådan medfi-

nansiering, herunder hvilke krav til dokumentation der skal

opfyldes.

Til § 27

Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1, kan afgørelser

truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør

heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til

regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afde-

linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 4, 7 og 8, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Efter landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, kan afgørel-

ser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i med-

før heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold

til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets

afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og 4-7, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Efter skovlovens § 61, stk. 1, kan ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om klage over afgø-

relser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder

om, at afgørelserne ikke kan påklages. I praksis er bemyn-

digelsen bl.a. blevet anvendt til at fastsætte regler om, at

afgørelser om tilskud til privat skovrejsning kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at klagen skal indgives

i overensstemmelse med bestemmelserne i skovlovens §§ 62

og 63, jf. § 29 i bekendtgørelse nr. 1008 af 27. juni 2022 om

tilskud til privat skovrejsning 2022.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

103

Efter klagenævnslovens § 49 kan afgørelser truffet i hen-

hold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad §

24 på finansloven, hvis ikke andet er fastsat i medfør heraf,

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, i

lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 27, stk. 1, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 27, stk. 1, videreføres

med enkelte sproglige justeringer.

Det foreslås i

stk. 1,

at afgørelser truffet i henhold til den-

ne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til

direkte anvendelige regler i Den Europæiske Unions forord-

ninger om forhold, der er omfattet af denne lov, hvis ikke

andet er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af

denne lov, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.

1, nr. 1-2 og nr. 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-

net. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administra-

tiv myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide be-

stemmelserne om klageadgang til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet i forhold til gældende ret før den 1. januar 2023,

som fremgår af landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1, landdi-

striktsfondslovens § 11 a, stk. 1, og klagenævnslovens § 49

til hele lovforslagets anvendelsesområde.

Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at klageadgangen til

Miljø- og Fødevareklagenævnet også vil omfatte afgørelser,

der er truffet i henhold til direkte anvendelige bestemmelser

i Den Europæiske Unions forordninger.

Afgørelserne vil ifølge den foreslåede bestemmelse her-

efter kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

hvis der ikke er fastsat andet i regler udstedt i medfør af

loven. Klagen behandles i en af nævnets afdelinger, jf. § 3,

stk. 1, nr. 1-2 og 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-

net, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistrikts-

fondslovens § 11 a, stk. 2, og klagenævnslovens § 49, stk. 2,

indgives klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skriftligt

til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendel-

se af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis

den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt

ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen videre-

sende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresen-

delsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de doku-

menter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse

fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de

i klagen anførte klagepunkter.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 27, stk. 2, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 27, stk. 2, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 2, 1. pkt.,

at klage til Miljø- og

Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt til den myn-

dighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital

selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Med forslaget vil førsteinstansens remonstrationsadgang

blive videreført og udvidet i forhold til retstilstanden før den

1. januar 2023 til hele lovforslagets anvendelsesområde, idet

kravet om skriftlig indgivelse af klage via førsteinstansen vil

indebære en pligt for førsteinstansen, hvis afgørelse, der er

påklaget, til at overveje, om der er grundlag for at genoptage

sagen til fuld realitetsbehandling.

I forlængelse heraf foreslås det i

stk. 2, 2. pkt.,

at myndig-

heden som hidtil, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest

og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter mod-

tagelsen af klagen, skal videresende klagen til Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Det er forventningen, at der på nogle områder fortsat

årligt vil skulle træffes en større mængde afgørelser om

landbrugsstøtte inden for en forholdsvis kort periode, og

at eventuelle klager ligeledes vil indkomme inden for en

tilsvarende kort periode, jf. klagefristen på fire uger. Dette

vil bl.a. være tilfældet for afgørelser om direkte støtte ef-

ter grundbetalingsordningen og afgørelser om konditionali-

tet. På disse områder vil oversendelsesfristen også fremover

være to måneder, ligesom tilfældet er i dag. Det er ydermere

forventningen, at afgørelser om støtte efter de kommende

regler om bio-ordninger vil blive truffet samtidig med afgø-

relserne om direkte støtte. For at sikre at administrationen

kan følge med for så vidt angår behandlingen af de indkom-

ne klager, vil oversendelsesfristen for klager over afgørelser

vedrørende bio-ordninger også blive to måneder.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2, 3. pkt.,

skal

klagen ved videresendelsen som hidtil være ledsaget af den

påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens

bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes

bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i

klagen.

Til § 28

Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., straffes

med bøde den, der til brug for afgørelser, der træffes i hen-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

104

hold til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne

lovs kapitel 2 i forbindelse med indbetaling eller udbetaling

af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i henhold til denne

lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigti-

ge eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af

betydning for sagens afgørelse, medmindre højere straf er

forskyldt efter borgerlig straffelov.

Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 1, straffes

med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplys-

ninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser,

der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør heraf

fastsatte regler, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning.

Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den,

der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter §

29, stk. 1, eller § 31, stk. 1, eller regler udstedt i medfør

af § 29, stk. 2, § 30 eller § 33, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 1, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 1, videreføres

med enkelte sproglige og lovtekniske ændringer.

Det foreslås således i

§ 28, stk. 1,

at medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a, straffes en

række handlinger, undladelser eller overtrædelser med bøde.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at den, der afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af be-

tydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov,

regler fast i medfør af denne lov eller i henhold til Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet

af denne lov, straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter straffelovens § 289 a.

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 23, stk. 1, 1.

pkt., i landbrugsstøtteloven, § 12, stk. 1, nr. 1, i landdi-

striktsfondsloven og § 65, stk. 1, nr. 3, i skovloven, idet der

dog i modsætning til bestemmelserne i landdistriktsfondslo-

ven og skovloven tillige henvises til afgørelser, der træffes

direkte i medfør af Den Europæiske Unions forordninger om

forhold, der er omfattet af denne lov. Der er herudover ikke

tilsigtet ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, straffes med bø-

de den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er

afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de i

medfør af loven fastsatte regler. Det samme gælder den, som

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne

forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig

straffelov.

Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 3, straffes

med bøde den, der undlader at afgive den dokumentation og

de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive

i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,

medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgiv-

ning. På samme vilkår straffes efter stk. 1, nr. 4, den, der

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i

henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at den, der handler i strid med

vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til

denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffe-

lovens § 289 a.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, svarer til de

tilsvarende i landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., land-

distriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og skovlovens § 65,

stk. 1, nr. 4.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at den, der undlader at afgive

den erklæring, som den pågældende har pligt til at afgive i

henhold til lovens § 8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, er ny i forhold

til retstilstanden før den 1. januar 2023, men viderefører

dele af landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, og landdistrikts-

fondslovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 4. I bestemmelsen vil der

i modsætning til disse bestemmelser nu direkte blive henvist

til den bestemmelse, hvorefter der er pligt til at afgive er-

klæring. Samtidig omfatter den foreslåede bestemmelse hele

lovforslagets anvendelsesområde.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at den, der undlader at opfylde

underretningspligten i § 8, stk. 2, straffes med bøde, med-

mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.

Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold retstilstan-

den før den 1. januar 2023, men viderefører dele af land-

brugsstøttelovens § 23, stk. 2, og landdistriktsfondslovens

§ 12, stk. 1, nr. 3 og 4. I bestemmelsen vil der i modsæt-

ning til disse bestemmelser nu direkte blive henvist til den

bestemmelse i lovforslaget, hvorefter der er underretnings-

pligt. Samtidig omfatter den foreslåede bestemmelse hele

lovforslagets anvendelsesområde.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at den, der undlader at afgive

oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive efter

regler fastsat i medfør af § 10, stk. 1, straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289

Det foreslås endvidere i

stk. 1, nr. 6,

at den, der undlader

at opfylde en indberetningspligt i regler fastsat i medfør af

§ 10, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter straffelovens § 289 a.

De foreslåede bestemmelser er nye i forhold til retstilstan-

den før den 1. januar 2023, men viderefører dele af land-

brugsstøttelovens § 23, stk. 2, idet der direkte vil blive hen-

vist til de bestemmelser i loven, hvorefter der kan fastsættes

regler om oplysnings- eller indberetningspligt. Samtidig om-

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

105

fatter de foreslåede bestemmelser hele lovforslagets anven-

delsesområde.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 7,

at den, der overtræder et forbud

meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.

Endvidere foreslås det i

stk. 1, nr. 8,

at den, der overtræder

forbud meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 7 og 8, er nye i

forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023.

Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 3, straffes med bøde

den, der i forbindelse med det eftersyn, som de kontrolle-

rende myndigheder kan foretage på stedet, ikke yder den

fornødne vejledning og hjælp, eller som på begæring ikke

udleverer det materiale, som de kontrollerende myndigheder

er berettiget til at efterse. Med bøde straffes desuden den,

der ikke opbevarer det materiale, som de kontrollerende

myndigheder er berettiget til at efterse, og som den pågæl-

dende er forpligtet til at opbevare i mindst fem år regnet fra

udløbet af det år, hvori støtten er udbetalt.

Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 6, straffes

med bøde den, der undlader at udlevere eller indsende mate-

riale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 9,

stk. 2, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 9,

at den, der undlader at give

alle oplysninger eller yde kontrolmyndigheden bistand efter

§ 15, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 289 a.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt

tilpasset version bestemmelserne i landbrugsstøttelovens §

23, stk. 3, og landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 6,

hvorefter det straffes med bøde, hvis der ikke i forbindelse

med kontrol gives de oplysninger og den bistand, som den

pågældende er forpligtet til at bidrage med.

Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 5, straffes

med bøde den, der undlader at give kontrolmyndigheden

adgang til virksomheden m.v. efter § 9, stk. 1, medmindre

strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 10,

at den, der undlader at give

kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk. 1, straffes med

bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289 a.

Den foreslåede bestemmelse viderefører og udvider be-

stemmelsen i forhold til retstilstanden i landdistriktsfondslo-

vens § 12, stk. 1, nr. 5, før den 1. januar 2023, til hele

lovforslagets anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at straffe

den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til

virksomheden m.v.

Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr.

9 og nr. 10, anvendes til f.eks. at håndhæve servitutforplig-

telser i medfør af lovens § 5.

Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., straffes

med bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat

i en afgørelse om udbetaling af støtte efter loven eller de i

medfør af loven fastsatte regler, eller som forsøger herpå,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, straffes

med bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat

i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov eller de i

medfør heraf fastsatte regler, medmindre strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den,

der tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en afgørelse om

tilskud efter lovens § 29, stk. 1, eller vilkår, der er knyttet til

afgørelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i medfør

af lovens § 29, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning.

Der findes kun i begrænset omfang fast retspraksis for

bøder på området. I det følgende fastsættes et vejledende

bødeniveau for visse overtrædelser af de bestemmelser, som

ministeren i § 29 foreslås bemyndiget til at udstede admini-

strative bødeforelæg for.

Gennemgangen af de nedenfor nævnte kategorier af straf-

bare forhold er ikke udtømmende. Gennemgangen omfatter

som udgangspunkt sager, hvor overtrædelsen er begået én

gang, og hvor den pågældende ikke tidligere er straffet for

ligeartet kriminalitet. Niveauet bør skærpes efter nedenstå-

ende generelle principper, såfremt der er tale om flere tilfæl-

de til samtidig pådømmelse, og/eller såfremt den pågælden-

de tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

Skema – normalbøder og skærpelse af bødeniveauer

Små og mindre virksom-

heder (1-9 ansatte)

Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 7-8

1. gangstilfælde

2. gangstilfælde

30.000 kr.

60.000 kr.

120.000 kr.

90.000 kr.

180.000 kr.

Mellemstore virksomheder

(10-49 ansatte)

Store virksomheder (50 an-

satte eller derover)

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

106

3. gangstilfælde

90.000 kr.

180.000 kr.

270.000 kr.

Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 3-6 og nr. 9-10

1. gangstilfælde

2. gangstilfælde

3. gangstilfælde

10.000 kr.

20.000 kr.

30.000 kr.

20.000 kr.

40.000 kr.

60.000 kr.

30.000 kr.

60.000 kr.

90.000 kr.

Det er overtrædelsestidspunktet, der vil være afgørende

for vurderingen af overtrædelsen i forhold til antallet af

medarbejdere i virksomheden. Antallet af medarbejdere,

f.eks. heltidsansatte og deltidsansatte, som tælles med i op-

gørelsen, beregnes ud fra antallet af årsværk. Et årsværk

svarer til 1924 timer pr. år. Det vil sige, at en fuldtidsansat er

lig med ét årsværk.

Det bemærkes, at bødestraffen, uanset de ovenfor angivne

retningslinjer for bødernes fastsættelse, fortsat vil bero på

domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og

det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i både op- og

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de ovenfor

omtalte almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-

lovens kapitel 10.

For afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, jf.

lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, er normalbøden for overtræ-

delser fastsat til 30.000 kr.

For at handle i strid med vilkår i afgørelser meddelt i

medfør af loven eller af regler udstedt i medfør heraf eller

bestemmelser i den Europæiske Unions forordninger om

forhold, der er omfattet af loven, jf. lovforslagets § 28, stk.

1, nr. 2, er normalbøden for overtrædelser fastsat til 30.000

kr.

For undladelse af at overholde en række oplysningspligter,

underretningspligter, indberetningspligter m.v., jf. lovforsla-

gets § 28, stk. 1, nr. 3-6, er normalbøden for overtrædelser

fastsat til 10.000 kr.

For overtrædelse af forbud eller undladelse af at efterkom-

me påbud efter § 14, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8,

er normalbøden for overtrædelser fastsat til 30.000 kr.

For undladelse af at overholde regler om virksomhedernes

samarbejde med myndighederne, jf. lovforslagets § 28, stk.

1, nr. 9 og 10, er normalbøden for overtrædelser fastsat til

10.000 kr.

Efter landbrugsstøttelovens § 24 kan der i regler, der fast-

sættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtræ-

delse af bestemmelser i reglerne eller forsøg herpå.

Efter skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er

udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 2, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 2, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 2,

at der i forskrifter, der udste-

des efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne.

Bestemmelsen svarer til landbrugsstøttelovens § 24 og

skovlovens § 65, stk. 3, men udvides i forhold til retstilstan-

den før den 1. januar 2023 til at omfatte hele lovforslagets

anvendelsesområde. Muligheden i landbrugsstøtteloven for

at straffe for forsøg foreslås dog ikke videreført. For de

regler, der, herunder af ministeren for landdistrikter, kan

fastsættes om støtte finansieret af ELFUL, vil der dermed

være tale om en nyskabelse.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at der i de regler,

som ministrene vil kunne udstede i medfør af loven, og

som skal regulere de ordninger, der etableres i medfør af

forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, og i

medfør af lovens § 1, stk. 2, vil kunne fastsættes regler om

bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Da det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidli-

gere lægger det over på medlemsstaterne at regulere støtte-

modtagerens forhold, herunder ved at iværksætte effektive

sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag, vurderes det

hensigtsmæssigt, at ministrene kan fastsætte straf for over-

trædelser af administrativt fastsatte bestemmelser udstedt i

medfør af lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre, at Danmark

kan leve op til EU-kravene. Bestemmelsen vil supplere

ministrenes mulighed for i medfør af lovforslagets § 4 at

fastsætte regler om reduktion af den støtte, som støttemod-

tageren har søgt om i tilfælde af overtrædelse af støttebetin-

gelserne.

For så vidt angår udmålingen af bøder efter den foreslåede

bestemmelse finder de almindelige strafudmålingsprincipper

i straffelovens kapitel 10 anvendelse.

Efter skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

107

udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i forordninger vedrørende forhold, der er

omfattet af loven.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 3, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 3, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 3,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for

deres respektive områder kan fastsætte regler om straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Euro-

pæiske Union i forordninger om forhold, der er omfattet af

denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide mu-

ligheden i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023

for at fastsætte regler om straf for overtrædelse af bestem-

melser fastsat af Den Europæiske Union i skovlovens § 65,

stk. 3, til hele lovforslagets anvendelsesområde.

Da det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidli-

gere lægger det over på medlemsstaterne at regulere støtte-

modtagerens forhold, herunder ved at iværksætte effektive

sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag, vurderes det

hensigtsmæssigt, at der overordnet set kan straffes med bøde

for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske

Union, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil være en forudsætning

for at sikre håndhævelsen af bestemmelserne på området,

herunder den håndhævelse af EU-retsakterne, som Danmark

som medlemsland er forpligtet til.

Bestemmelsen vil give mulighed for, at der kan fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i de af § 1,

stk. 1, omfattede forordninger med tilhørende gennemførel-

sesbestemmelser.

For udmålingen af bøder efter den foreslåede bestemmel-

se finder de almindelige strafudmålingsprincipper i straffe-

lovens kapitel 10 anvendelse. Ved udmåling af bøder vil der

således blive lagt vægt på bl.a. lovovertrædelsens grovhed

og på oplysningerne om gerningsmanden, jf. straffelovens §

80, stk. 1.

Efter landbrugsstøttelovens § 27, landdistriktsfondslovens

§ 12, stk. 2, og skovlovens § 66 kan der pålægges selskaber

m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-

lovens 5. kapitel.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget

efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 4, i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 4, videreføres

uændret.

Det foreslås således i

stk. 4,

at der kan pålægges selskaber

m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-

lovens 5. kapitel.

Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1,

medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herun-

der aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber,

foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndighe-

der. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens §

26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navn-

lig under hensyn til deres størrelse og organisation kan side-

stilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.

Selskaber m.v. (juridiske personer) vil være omfattet af

strafansvaret efter lovforslagets § 28, stk. 4.

Det følger af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at straf-

ansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for

dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilreg-

nes en eller flere personer knyttet til den juridiske person

eller den juridiske person som sådan. I de tilfælde, hvor

straffebestemmelserne omhandler pligter og forbud for virk-

somheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden el-

ler en eller flere personer med tilknytning til virksomheden

– ofte ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomhe-

den alene eller mod både virksomheden og en eller flere

personer med tilknytning til virksomheden. Udgangspunktet

er, at tiltale rejses mod den juridiske person, men der kan

være anledning til tillige at rejse tiltale mod en eller flere

fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet

forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Tiltale mod under-

ordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre

der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. væ-

re tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse,

som den underordnede ansatte har begået forsætligt og even-

tuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den

juridiske person.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.4.3 i de almindelige

bemærkninger.

Til § 29

Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en

overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,

kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi-

ve, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt

den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-

klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der

efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse,

finder bestemmelserne i retsplejelovens § 895 tilsvarende

anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

108

bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfal-

der videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.

Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøt-

teloven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens

§ 23, hvorefter den, der til brug for afgørelser, der træffes

i henhold til de i landbrugsstøttelovens § 1 nævnte forord-

ninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med

indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler,

i øvrigt i henhold til denne lov eller de i medfør af loven

fastsatte regler giver urigtige eller vildledende oplysninger

eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

borgerlig straffelov. Det samme gælder den, der handler i

strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som

forsøger herpå, jf. stk. 1.

Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er

afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de

i medfør af loven fastsatte regler, straffes med bøde. Det

samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er

forskyldt efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 2.

Den, der overtræder landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3,

sidste pkt., § 4, stk. 6, og § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes

med bøde. Det samme gælder den, der overtræder bestem-

melser om tavshedspligt i de i landbrugsstøttelovens § 1, nr.

4, nævnte forordninger, medmindre højere straf er forskyldt

efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 3.

Den, der udfører eller indfører varer i strid med et udfør-

sels- eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt

i medfør af de i § 1 nævnte forordninger, eller uden at

være i besiddelse af en tilladelse, som kræves efter disse

forordninger, eller som forsøger herpå, straffes med bøde, jf.

§ 23, stk. 4.

Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er

fastsat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde, jf.

§ 23, stk. 5.

Muligheden for at afslutte overtrædelsessager med vedta-

gelse af et administrativt bødeforelæg efter landbrugsstøtte-

lovens § 29 anvendes i forbindelse med overtrædelse af kva-

litets- og handelsnormer fastsat i Den Europæiske Unions

forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-

varer, jf. landbrugsstøttelovens § 23, stk. 5. Kvalitets- og

handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, stør-

relse, modenhed og mærkning. Det er Fødevarestyrelsen,

der meddeler sådanne bødeforelæg. Bødestørrelsen i disse

bødeforelæg er baseret på de normalbødestørrelser, som er

fastlagt i lovbemærkningerne til fødevareloven. De nuvæ-

rende vejledende normalbødestørrelser på fødevarelovens

område blev fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december 2006,

jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. De særligt

i denne sammenhæng relevante forhold er overtrædelse af

regler om varestandarder, handelsnormer, kvalitetsmæssige

krav m.v. samt manglende, urigtig eller utilstrækkelig mærk-

ning m.v., hvor normalbøden i begge tilfælde er fastsat til

10.000 kr. Der er tillige fastsat en normalbøde på 20.000

kr. for manglende efterkommelse af påbud eller forbud, da

disse har karakter af at være forsætlige overtrædelser af

reglerne.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-

ter en hastebehandling vedtaget § 29 i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge

af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,

således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar

2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 29 videreføres uændret.

Det foreslås således i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri efter forhandling med justitsministeren

kan fastsætte regler om, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri for nærmere angivne sager om overtrædelse

af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler

i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere

straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen

kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtræ-

delsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde

som angivet i bødeforelægget.

Det foreslås endvidere i

stk. 2,

at retsplejelovens regler om

krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke

er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på

sådanne bødeforelæg.

Videre foreslås det i stk.

at hvis bøden vedtages, bortfal-

der videre forfølgning.

Med forslaget til § 29 vil muligheden i landbrugsstøttelo-

vens § 29 blive videreført og foreslås udvidet i forhold til

retstilstanden før den 1. januar 2023 til hele lovforslagets

anvendelsesområde. Bestemmelsen foreslås dog sprogligt

tilpasset, så den svarer til lignende bestemmelser i anden

lovgivning, f.eks. § 25 i lov om planter og plantesundhed

m.v.

Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse i stk. 1 alene vil blive anvendt til at give ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at ud-

stede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i

bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-

trædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden

bevismæssige tvivlsspørgsmål, og når sanktionsniveauet lig-

ger fast. Overtrædelserne skal generelt være klare og umid-

delbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsæt-

telsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige

elementer af betydning.

Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, der

sikrer, at Fødevarestyrelsen fortsat vil kunne anvende admi-

nistrative bødeforelæg ved overtrædelse af kvalitets- og han-

delsnormer på samme måde som hidtil.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete

tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser

konkret ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevis-

mæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

109

det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at sagen i så fald

vil blive overgivet til politiet og anklagemyndigheden til

videre foranstaltning.

Dette kan eksempelvis være i situationer, hvor omfanget

af overtrædelsen forudsætter nærmere undersøgelser, hvor

indsamling af beviser forudsætter særlig sagkundskab, eller

ejerforholdene er komplekse.

Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anven-

delsesområde for ordningen med administrative bødefore-

læg skal ske efter forhandling med Justitsministeriet under

inddragelse af Rigsadvokaten.

Det vil fortsat være en forudsætning for, at sagen vil

kunne afsluttes ved et administrativt bødeforelæg, at den

pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig

skyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Hvis

den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker

at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi

vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke

kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri, overgår sagen til

politi og anklagemyndighed med henblik på en sædvanlig

strafferetlig forfølgning.

Vedtagne bøder vil som hidtil kunne inddrives ved udpant-

ning, jf. § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit

3.8.5.

Til § 30

Den hastebehandlede midlertidige lov nr. 1590 af 28. de-

cember 2022 indeholder en solnedgangsklausul i lovens §

38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1.

januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 30. juni

2023.

Med forslaget er det muligt at videreføre den retstilstand,

der blev etableret ved ikrafttrædelsen af den midlertidige

lov den 1. januar 2023 inden, at solnedgangsklausulen i den

hastebehandlede midlertidige lov træder i kraft.

Det foreslås i

stk. 2,

at den hastebehandlede lov nr. 1590

af 28. december 2022 om administration af den fælles land-

brugspolitik m.v. ophæves.

Det foreslås i

stk. 3,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov om

Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. fe-

bruar 2020.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at ophæ-

ve landdistriktsfondsloven ved en bekendtgørelse, når loven

har udtømt sit formål for så vidt angår etableringen, admi-

nistrationen og senere revisioner af støtteordninger under

loven og forordningsgrundlaget for Den Europæiske Unions

fælles landbrugspolitik, og der således ikke længere vil være

behov for at udstede regler eller træffe afgørelser i medfør af

loven. Det forventes, at dette vil være tilfældet i 2043.

Derudover vil det også være muligt for ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri i overensstemmelse med landdi-

striktsprogrammet 2014-2022 at etablere nye støtteordninger

med tilhørende ansøgningsrunder i perioden 2023-2025. Så-

danne ordninger etableres i lighed med de øvrige støtte-

ordninger efter landdistriktsfondsloven og landdistriktsprog-

rammet 2014-2022 under det nugældende forordningsgrund-

lag for Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.1 og afsnit 3.1.3.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 4,

at regler, der er fastsat i medfør af den

hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022 om ad-

ministration af den fælles landbrugspolitik m.v., forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler, der er fastsat

i medfør af denne lov. Regler om straf for overtrædelse af

regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, forbli-

ver i kraft, indtil bekendtgørelserne ophæves eller erstattes

af regler fastsat i medfør af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at følgende be-

kendtgørelser, der er udstedt i medfør af den hastebehandle-

de lov, forbliver i kraft efter lovens ophævelse, jf. stk. 2:

Bekendtgørelse nr. 1602 af 28. december 2022 om

kundgørelse af Landbrugsstyrelsens kort.

Bekendtgørelse nr. 34 af 12. januar 2023 om tilskud

til producentorganisationer mv. under markedsordnin-

gen for frugt og grønt 2023

Bekendtgørelse nr. 48 af 17. januar 2023 om tilskud

til projekter i sektoren for biavlsprodukter

Bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling

for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 2023 om konditio-

nalitet for 2023

Bekendtgørelse nr. 74 af 26. januar 2023 om ansøg-

ninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast

selv i 2023

Bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol

og administrative sanktioner for visse tilskudsordnin-

ger under Den Europæiske Unions fælles landbrugs-

politik

Bekendtgørelse nr. 77 af 25. januar 2023 om ø-støtte

for 2023

Bekendtgørelse nr. 79 af 23. januar 2023 om tilskud

til varieret planteproduktion for 2023

10) Bekendtgørelse nr. 81 af 23. januar 2023 om økolo-

gisk arealstøtte for 2023

11) Bekendtgørelse nr. 82 af 23. januar 2023 om tilskud

til ekstensivering med slæt for 2023

12) Bekendtgørelse nr. 85 af 20. januar 2023 om tilskud

til arealer med stivelseskartofler for 2023

13) Bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2023 om etable-

ringsstøtte til unge landbrugere

14) Bekendtgørelse nr. 128 af 6. februar 2023 om tilskud

til biodiversitet og bæredygtighed for 2023

15) Bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2023 om grund-

betaling m.v. til landbrugere for 2023

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

110

Bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2023 om slagt-

epræmie for 2023

17) Bekendtgørelse nr. 133 af 6. februar 2023 om ko-præ-

mie for 2023

18) Bekendtgørelse nr. 134 af 7. februar 2023 om tilskud

til miljø- og klimavenligt græs for 2023

19) Bekendtgørelse nr. 143 af 7. februar 2023 om drift

af lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter i

perioden 2023-2027

Det bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende, men

alene angiver de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør

af den hastebehandlede lov indtil lovforslagets fremsættel-

se. Som det fremgår af afsnit 1 i bemærkningerne til det

hastebehandlede lovforslag, jf. Folketingstidende 2022-23

(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 10, vil der i

medfør af loven skulle fastsættes supplerende regler til brug

for administrationen af forordningsgrundlaget for den fælles

landbrugspolitik m.v., herunder de støtteordninger, der er

beskrevet i den strategiske plan for programperioden for

2023-2027. Der vil derfor løbende blive udstedt bekendtgø-

relser med hjemmel i den hastebehandlede lov indtil dennes

ophævelse, således at de støtteordninger, der er omhandlet i

den strategiske plan, kan igangsættes planmæssigt.

Det foreslås endvidere i

stk. 5,

at regler, der er fastsat i

medfør af følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil

de ophæves eller afløses af nye regler:

1) § 8 i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i

lov nr. 1590 af 28. december 2022.

2) § 45, stk. 4, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr.

1590 af 28. december 2022.

3) § 13, stk. 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret

ved § 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022.

4) § 17, stk. 3, og § 48, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om

jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstof-

reducerende tiltag, som ændret ved § 1 i lov nr. 1569

af 27. december 2019 og § 36 i lov nr. 1590 af 28.

december 2022.

5) § 69, stk. 1, 2 og 4, og §§ 69 a og 69 b, i lov om

husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved §

2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126

af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i

lov nr. 1590 af 28. december 2022.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at følgende be-

kendtgørelser, der er udstedt i medfør af de opregnede be-

stemmelser, der ved den hastebehandlede lov blev ændret

med virkning fra den 1. januar 2023, og som foreslås nyaf-

fattet i dette lovforslags §§ 32-34 og §§ 36 og 37, forbliver i

kraft også efter den 30. juni 2023, indtil de ophæves:

1) Bekendtgørelsen nr. 60 af 19. januar 2023 om jordres-

sourcens anvendelse til dyrkning og natur.

2) Bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling

for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

3) Bekendtgørelse nr. 1142 af 10. juli 2022 om jordbrugs-

16)

virksomheders anvendelse af gødning, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 2023.

4) Bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud

til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden

2023/2024 m.v.

Det bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende, men

alene angiver de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af

de bestemmelser, som blev ændret ved den hastebehandlede

lov, indtil lovforslagets fremsættelse.

Til § 31

Til nr. 1

Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for

behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder

anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på

900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders

og organisationers vedkommende (2016-niveau).

Indtil den 1. januar 2023 fulgte det dog af klagenævnslo-

vens § 19, at der uanset § 18, stk. 1, ikke opkræves og

betales gebyr for klager i følgende sager:

1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelses-

lovens § 40.

2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-

skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i

medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om

råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i

Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforur-

eningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og

miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørel-

ser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når

disse afgørelser vedrører sager efter § 58.

3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§

19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.

4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.

5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på

fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver

klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne

lovs §§ 49-72, 74, 75, 77-89, 93 og 94 samt dyrevel-

færdsloven og lov om aflivning af og midlertidigt for-

bud mod hold af mink.

6) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apo-

teksvirksomhed.

7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,

sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk)

og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offent-

lighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om akt-

indsigt i miljøoplysninger.

8) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat

i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af

gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

9) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter

§ 23 i lov om planter og plantesundhed m.v.

Afgørelser om tilskud til skov omfattet af landdistrikt-

sprogrammet, der er truffet i henhold til regler fastsat i med-

før af skovlovens § 29, har siden 2019 kunnet påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet efter regler fastsat i medfør

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

111

af skovlovens § 61, stk. 1. Klagenævnslovens § 19 indehol-

der ikke en gebyrundtagelse for så vidt angår klage over

disse afgørelser.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev klagenævn-

slovens § 19, nr. 5, med virkning fra den 1. januar 2023

ændret således, at der ikke opkræves og betales gebyr for

klager over afgørelser, der træffes efter de love på fødevare-

området, landbrugsområdet og fiskeriets område, som giver

klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs

§§ 49-51, 56-62, 71, 72, 74, 75, 77-83, 85, 87-89 og § 94

samt dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af og midlerti-

digt forbud mod hold af mink.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 31, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 99, at ændringen indebærer, at der ikke opkræ-

ves og betales gebyr for klager over afgørelser i medfør af

de nævnte love.

Det fremgår videre, at med forslaget udgår af ordensmæs-

sige grunde en række henvisninger i bestemmelsen til love,

som er blevet ophævet siden klagenævnslovens ikrafttrædel-

se, og hvor der ikke længere er behov for gebyrundtagelsen

i § 19, men som ved en fejl ikke er medtaget i forbindelse

med forslagene til ophævelse af de pågældende love. Det

gælder henvisningerne til love nævnt i klagenævnslovens §§

52-55 og § 93, som er ophævet ved §§ 7-10 og 12 i lov nr.

1551 af 18. december 2018 om ophævelse af en række love

på Miljø- og Fødevareministeriets og Udenrigsministeriets

områder. Herudover gælder det også de love, der er nævnt

i klagenævnslovens §§ 84 og 86, og som er ophævet ved §

26, stk. 2 og 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev klagenævn-

slovens § 19 endvidere med virkning fra den 1. januar

2023 suppleret med et nr. 10, der inkluderer klager over

afgørelser, der indbringes for nævnet efter § 27 i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 31, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 99, at det følger af lovforslagets § 27, at afgø-

relser truffet efter loven eller regler udstedt i medfør heraf

eller i henhold til direkte anvendelige bestemmelser i Den

Europæiske Unions forordninger, hvis ikke andet er fastsat i

regler udstedt i medfør af loven, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Det fremgår videre, at bestemmelsen indebærer en vide-

reførelse af gebyrundtagelsen i forbindelse med klage for

så vidt angår de sagskategorier, der i dag er undtaget gebyr-

betaling i medfør af klagenævnslovens § 19, nr. 5, jf. §§

49, 74 og 78, som fremover vil blive reguleret i medfør af

dette lovforslag med hensyn til kommende programperioder

under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Herudover fremgår det, at bestemmelsen indebærer en ud-

videlse af gebyrundtagelsen i forhold til retstilstanden før

den 1. januar 2023 for så vidt angår klager over afgørelser

om tilskud til skov efter tilskudsordninger i overensstem-

melse med landdistriktsprogrammet 2014-2022, da sådanne

afgørelser på nuværende tidspunkt træffes efter regler fastsat

i medfør af skovloven.

Endelig fremgår det, at klager over afgørelser om tilskud

til skov omfattet af lov nr. 1590 af 28. december 2022 fra

den 1. januar 2023 således også undtages fra gebyrbetaling

i lighed med gebyrundtagelsen for så vidt angår de øvrige

ordninger inden for lovens anvendelsesområde. Det bemær-

kes, at såfremt der fastsættes regler om støtteordninger i

overensstemmelse med landdistriktsprogrammet 2014-2022

i medfør af skovloven, vil klager over afgørelser efter disse

regler derfor ikke være omfattet af gebyrundtagelsen i kla-

genævnslovens § 19, nr. 5.

Det foreslås, at retstilstanden, som blev etableret den 1.

januar 2023 videreføres, og at bestemmelsen i klagenævn-

slovens § 19 af lovtekniske årsager nyaffattes således, at

der uanset klagenævnslovens § 18, stk. 1, ikke opkræves og

betales gebyr for klager i følgende sager:

1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttel-

seslovens § 40.

2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter natur-

beskyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fast-

sat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, §

27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen

af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsynings-

lovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk. 2 og

4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens

§ 58 samt klager over afgørelser truffet i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser

vedrører sager efter miljøbeskyttelseslovens § 58.

3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens

§§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.

4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.

5) Klager over afgørelser, der træffes i henhold til reg-

ler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på

finansloven.

6) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet

efter

a) § 7 a i lov om indkøbsforeninger for mindre

virksomheder i landdistrikterne,

b) § 11 a i lov om læhegn og tilskud til læplant-

ning,

c) § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeri-

bank,

d) § 10 a i lov om strukturforanstaltninger vedrø-

rende fiskerisektoren,

e) § 27 a i jordfordelingsloven,

f) § 18 a i økologiloven,

g) § 10 a i lov om gødning og jordforbedringsmid-

ler m.v.,

h) § 5 a i lov om foderstoffer,

i) § 58 a i lov om fødevarer,

j) § 4 a i lov om sikring af dyrepatogener,

k) § 38 a i lov om landbrugsejendomme,

l) § 11 a eller § 13 a i lov om Landdistriktsfonden,

m) § 11 a eller § 13 a i lov om Hav- og Fiskerifon-

den,

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

112

n) § 4 a i lov om behandling af oplysninger om

brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget,

o) § 22 b i landbrugsstøtteloven,

p) § 19 i lov om visse landdistriktsrelaterede til-

skudsordninger m.v.,

q) § 18 a i lov om Grønt Udviklings- og Demon-

strationsprogram,

r) § 66 i lov om hold af dyr,

s) § 110 a i fiskeriloven,

t) § 16 a i lov om drift af landbrugsjorder,

u) § 17 a i lov om biavl,

v) § 36 a i lov om dyrlæger,

w) § 4 a i lov om hunde,

x) § 23 a i lov om plantenyheder,

y) § 21 a i lov om støtte til miljøforbedrende inve-

steringer i mindre landbrug m.v.,

z) § 52 i dyrevelfærdsloven,

æ) § 10 a i lov om aflivning af og midlertidigt

forbud mod hold af mink,

ø) § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v., og

å) § 27 i lov om administration af den fælles land-

brugspolitik m.v.

Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om

apoteksvirksomhed.

Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktind-

sigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (data-

udtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov

om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven

og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Klager over afgørelser truffet i henhold til regler

fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anven-

delse af gødning og om næringsstofreducerende til-

tag.

Til § 32

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres i uændret form, men at § 4, nr. 4, af

lovtekniske årsager formelt nyaffattes.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-

lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager

for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere

oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar

2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L

112, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3936.

Til nr. 2

Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af driftslovens §

5, stk. 2, nr. 3, at arealer med småbiotoper, der består af

træer og buske, samt småplantninger til og med 0,5 ha er

undtaget fra kravet i § 5, stk. 1, om friholdelse for opvækst

af træer og buske. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022

blev hektargrænsen i lovens § 5, stk. 2, nr. 3, med virkning

fra den 1. januar 2023 ændret fra på 0,5 ha til 1,0 ha.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 32, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 99-100, at ændringen indebærer, at småbioto-

per, der består af træer og buske, samt småplantninger til og

med 1,0 ha fremover vil være undtaget fra kravet i § 5, stk.

1, om friholdelse for opvækst af træer og buske.

Videre fremgår det, at med ændringen er grænsen for,

hvor store småbiotoper og småplantninger må blive, øget fra

0,5 til 1,0 ha.

Herudover fremgår det, at ændringen først og fremmest

vil indebære, at småbiotoper og småplantninger til og med

1,0 ha vil anses for at være et jordbrugsmæssigt formål og

en forsvarlig jordbrugsmæssig måde at anvende landbrugs-

jorderne på, selvom der ikke dyrkes afgrøder på arealerne.

Det fremgår, at ændringen dernæst indebærer, at rydnings-

pligten i lovens § 5, stk. 1, først vil gælde for småbiotoper,

der består af træer og buske, og småplantninger, der oversti-

ger 1,0 ha.

Endelig fremgår det, at det med ændringen bliver muligt

at udlægge områder på til og med 1,0 ha som småbiotoper

eller med småplantninger. Småplantninger kan f.eks. være

et hjørne af en mark, som det er upraktisk at dyrke, og

hvor en småplantning samtidig kan gavne vildtet. Småbioto-

per med buske, træer, levende hegn, vandhuller, skrænter,

diger, vejrabatter og lignende vil ligeledes blive anset for

jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med ønsket

om at få mere naturindhold i anvendelsen af jordressourcen.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres i uændret form, men at § 5, stk. 2,

nr. 3, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes.

Til nr. 1

Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af § 4, nr. 4, i

driftsloven, at ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er

omfattet af lovens § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal anvende

landbrugsjorderne på forsvarlig jordbrugsmæssig måde ved

anvendelse til småbiotoper og småplantninger til og med 0,5

ha.

Småbiotoper er ifølge driftslovens § 2, stk. 8, små arealer,

der fungerer som levesteder for vilde planter og dyr, og som

i deres karakter adskiller sig fra de omgivende landbrugsjor-

der.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev hektargræn-

sen i lovens § 4, stk. 4, med virkning fra den 1. januar 2023

ændret fra 0,5 ha til 1,0 ha, således at landbrugsjorderne kan

anvendes til småbiotoper og småplantninger til og med en

øvre grænse på 1,0 ha.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

113

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-

lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager

for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand

inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til

lovforslag nr. L 112, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,

side 3936 f.

Til nr. 3

Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri efter § 8 i driftsloven fastsætte nærmere

regler om anvendelse af landbrugsjorder, jf. lovens §§ 3-7,

herunder om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev bemyndi-

gelsen i driftslovens § 8 med virkning fra den 1. januar

2023udvidet således, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri også kan fastsætte regler om fravigelse af lovens

§§ 3-7 af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets over-

holdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansieret af

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) eller

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL). Det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslagets § 32, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling),

tillæg A, L 10 som fremsat, side 100, at bestemmelsen giver

mulighed for, at ministeren ved regeludstedelse vil kunne

fravige driftslovens bestemmelser i §§ 3-7 af hensyn til, at

ejeren eller brugeren af arealet vil kunne overholde forplig-

telser, som den pågældende er pålagt for at kunne opnå

arealbaseret støtte finansieret af EGFL eller ELFUL.

Med arealbaseret støtte finansieret af EGFL og ELFUL

menes støtte omfattet af forordningen om støtte til strategi-

ske planer eller senere forordninger, der måtte afløse den

nævnte forordning, og som ydes på baggrund af et areal.

Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen eksempelvis vil

kunne anvendes i forhold til forordningernes krav om, at

medlemsstaterne skal sikre, at en mindsteandel af landbrugs-

jorderne ikke dyrkes, men f.eks. anvendes til braklægning

eller udlægges som småbiotoper, hvis lovens grænse på

1,0 ha udgør en unødig hindring i opfyldelsen af sådanne

krav, og hvis fravigelsen kan ske i overensstemmelse med

bemærkningerne til lovens §§ 3-7.

Endelig fremgår det, at der i medfør af bemyndigelsen

ligeledes vil kunne fastsættes regler om fravigelse af ryd-

ningspligten for arealer, der indgår i en særlig støtteordning

om etablering af småbiotoper og lignende udyrkede arealer,

hvis rydningspligten udgør en hindring for en sådan ord-

ning.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres, men at driftslovens § 8 af lovtek-

niske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter driftslo-

vens § 8 kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af

landbrugsjorder, jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reg-

lerne i særlige tilfælde eller af hensyn til ejeren eller bruge-

ren af arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret

støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-

lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager

for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand

inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til

lovforslag nr. L 112, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,

side 3938.

Til § 33

Til nr. 1

Indtil den 1. januar 2023 fulgte det af fødevarelovens §

45, stk. 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kunne fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der ud-

føres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om

frø, kartofler og planter, skulle opkræves efter stk. 2, når

kontrollen indgik som en del af et overordnet kontrolområde

omfattet af denne lov.

Lov om frø, kartofler og planter er blevet ophævet som

følge af plantesundhedsforordningen, og bemyndigelsen ud-

nyttes således ikke længere.

Endvidere følger det af landbrugsstøttelovens § 5, stk.

1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-

sætte regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne

ved administrationen af eksportrestitutionsordningen og ved

kontrollen med de forordninger, der er nævnt i § 1 i land-

brugsstøtteloven. Videre kan ministeren fastsætte regler om

hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de

kontrollerede myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5,

stk. 2.

Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved be-

kendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for kon-

trol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Bekendtgørelsen angår bl.a. regler om hel eller delvis be-

taling af omkostningerne ved kontrol af virksomhedernes

overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt

og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger

om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Handels-

normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse,

modenhed og mærkning.

Fødevarestyrelsen foretager kontrol af virksomhedernes

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

114

overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt

og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger

om den fælles markedsordning for landbrugsvarer for så vidt

angår fødevarevirksomheder i detailleddet. Handelsnormer-

ne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed

og mærkning. Denne kontrol udføres som en integreret del

af kontrol efter lov om fødevarer. Efter fast praksis beregnes

og opkræves betalingen for kontrollen i henhold til både

landbrugsstøtteloven og lov om fødevarer som ét samlet

beløb, jf. betalingsbekendtgørelsen.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev bemyndigel-

sen i fødevarelovens § 45, stk. 4, ændret med virkning fra

den 1. januar 2023 således, at henvisningen til lov om frø,

kartofler og planter i fødevarelovens § 45, stk. 4, blev ænd-

ret til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 33,

jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, side 101, at med ændringen af bemyndigelsen

i § 45, stk. 4, vil ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kunne fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der

udføres efter lov om administration af den fælles landbrugs-

politik m.v., skal opkræves efter § 45, stk. 2, når kontrollen

indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet

af denne lov.

Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen vil blive an-

vendt til at fastsætte regler om, at betalingen for Fødeva-

restyrelsens kontrol af fødevirksomheders overholdelse af

handelsnormerne for frugt og grønt fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger, jf. lov om administration af den fælles

landbrugspolitik m.v., når denne kontrol er en integreret del

af et overordnet kontrolområde af fødevarevirksomheder i

detailleddet, kan opkræves efter lov om fødevarer.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres, men at fødevarelovens § 45, stk.

4, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås

således, at ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for

kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr

eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik

m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som

en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-

lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager

for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand

inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til

lovforslag nr. L 170, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. sam-

ling), tillæg A, L 170 som fremsat, side 19.

Til § 34

Til nr. 1

Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved admini-

strationen af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen

med de forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtte-

loven. Videre kan ministeren fastsætte regler om hel eller

delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrolle-

rende myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2.

Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved be-

kendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om betaling for

plantesundhedskontrol m.v.

Bekendtgørelsen angår bl.a. regler om hel eller delvis be-

taling af omkostningerne ved kontrol af virksomhedernes

overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for fris-

ke frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions

forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-

varer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvali-

tet, størrelse, modenhed og mærkning.

Landbrugsstyrelsen foretager kontrol af virksomhedernes

overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for fris-

ke frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions

forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-

varer i forbindelse med eksport til tredjelande uden for Den

Europæiske Union. Denne kontrol udføres ofte som en inte-

greret del af kontrol efter lov om planter og plantesundhed

m.v. Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for

kontrollen i henhold til både landbrugsstøttelovens § 5 og

lov om planter og plantesundhed m.v. som ét samlet beløb,

når dette er tilfældet.

Det bemærkes, at når modtagerlandet ikke stiller krav om

eksempelvis et plantesundhedscertifikat, udføres der alene

en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om handels-

normerne ved en eksportkontrol.

Landbrugsstyrelsen opkræver i den forbindelse alene beta-

ling for handelsnormkontrollen. Beregningen og opkrævnin-

gen af betalingen vil i den situation være den samme som

ved den kombinerede plantesundheds- og handelsnormkon-

trol.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev § 13 i lov

om planter og plantesundhed m.v. med virkning fra den 1.

januar 2023 suppleret med et nyt

stk. 3,

hvorefter ministeren

kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres

efter lov om administration af den fælles landbrugspolitik

m.v., skal opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår som

en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om

planter og plantesundhed m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 34, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 101, at med bemyndigelsen kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at

betaling for kontrol, der udføres efter lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter §

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

115

13, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v., når kon-

trollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde

omfattet af lov om planter og plantesundhed m.v.

Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen forudsættes an-

vendt til at fastsætte regler om, at betalingen for Landbrugs-

styrelsens kontrol med eksportørers overholdelse af handels-

normerne for friske frugter og grøntsager fastsat i Den

Europæiske Unions forordninger, når denne kontrol er en

integreret del af et overordnet kontrolområde i forbindelse

med eksport til tredjelande udenfor Den Europæiske Union,

jf. lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.,

kan opkræves efter lov om planter og plantesundhed m.v.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres, men at § 13, stk. 3, af lovtekniske

årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at mini-

steren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der

udføres efter lov om administration af den fælles landbrugs-

politik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår

som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne

lov.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig til den ændring, som blev foretaget ved

den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. Der

er reelt set tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med

en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sik-

re en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede

lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den retstilstand, der blev

etableret den 1. januar 2023, henvises der til lovforslag nr.

L 10, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L

10 som fremsat, side 101 f.

Til § 35

Til nr. 1

Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af jordfordelingslo-

vens § 2, stk. 4, 1. pkt., at formanden og viceformændene

i jordfordelingskommissionerne skulle være dommere, der

blev udpeget af vedkommende retspræsident.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev jordforde-

lingslovens

§ 2, stk. 4, 1. pkt.,

ændret med virkning fra den

1. januar 2023, således at formanden og viceformændene

udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og

således at vedkommende skal have juridisk kandidateksa-

men eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning

for varetagelse af hvervet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 35, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 102, at ændringen indebærer en ændring af ud-

pegningsproceduren, således at udpegning af jordfordelings-

kommissionernes formænd og viceformænd fremover fore-

tages af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. For

dommere vil udpegningen dog som hidtil skulle ske efter

retsplejelovens § 47 a.

Det fremgår endvidere, at ændringen af § 2, stk. 4, 1. pkt.,

vil medføre, at personkredsen, der kan udpeges til formand

og viceformænd for jordfordelingskommissionerne, ændres,

så andre personer end dommere med en juridisk kandida-

teksamen eller en anden relevant dansk eller udenlandsk

uddannelse på tilsvarende niveau kan udpeges til formand

og viceformænd.

Det fremgår, at det afgørende for udpegning til de pågæl-

dende hverv vil være, at vedkommende efter en konkret

vurdering findes at besidde de fornødne juridiske kvalifika-

tioner.

Endelig fremgår det, at egnede kandidater kan være f.eks.

pensionerede dommere, retsassessorer, dommerfuldmægti-

ge, juridiske professorer, advokater, samt kandidater, der

i særlig grad har relevante erhvervsmæssige kompetencer

uden at være juridiske kandidater.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den

1. januar 2023, videreføres, men at jordfordelingslovens §

2, stk. 4, 1. pkt., af lovtekniske årsager nyaffattes, og det

foreslås således, at formanden og viceformændene udpeges

af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have

juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifi-

kationer af betydning for varetagelse af hvervet.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-

lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager

for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand

inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til

lovforslag nr. L 82, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A,

L 82 som fremsat, side 7.

Til § 36

Til nr. 1

Indtil den 1. januar 2023 fik en virksomhed efter gøds-

kningslovens § 17, stk. 2, nr. 1, reduceret den samlede kvo-

te for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke

havde opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvæl-

stofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af

§ 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning

etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 102, at bestemmelsen drejer sig om situationer,

hvor virksomheder, der deltager med kvælstofreducerende

virkemidler i en frivillig ordning som led i den målrettede

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

116

regulering, ikke overholder de betingelser, der er fastsat for

ordningen. Disse får efter bestemmelsen reduceret den sam-

lede kvote for kvælstof for planperioden.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslo-

vens

§ 17, stk. 2, nr. 1,

ændret med virkning fra den 1. janu-

ar 2023 således, at en virksomhed får reduceret den samlede

kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke

har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstof-

reducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39

a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etable-

ret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i

lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 102, at baggrunden for ændringen er, at den

ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, der

hidtil var fastsat med hjemmel i § 2 i lov om Landdistrikts-

fonden, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022

om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planpe-

rioden 2022/2023 m.v., påtænkes fastsat med hjemmel i §

2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik

m.v. fra 2025. Der er således alene tale om en konsekvens-

ændring som følge af, at ordningen om tilskud til kvælstof-

reducerende virkemidler vil blive fastsat med hjemmel i § 2

i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Det fremgår, at ændringen vil medføre, at hvis en virk-

somhed ikke opfylder betingelserne i en tilskudsordning

om kvælstofreducerende virkemidler, som er etableret med

hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles land-

brugspolitik m.v., så vil virksomheden få reduceret sin kvæl-

stofkvote.

Endelig fremgår det, at bestemmelsen skal ses i sammen-

hæng med bemyndigelsen i gødskningslovens § 17, stk. 4,

hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduk-

tionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for

planperioden, herunder om beregningen af reduktionen.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres, men at gødskningslovens § 17, stk.

2, nr. 1, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det

foreslås således, at en virksomhed får reduceret den samlede

kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke

har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstof-

reducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39

a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etable-

ret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i

lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-

lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager

for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand

inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til

lovforslag nr. L 62, jf. Folketingstidende 2019-20 (1. sam-

ling), tillæg A, L 162 som fremsat, side 12.

Til nr. 2

Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri efter gødskningslovens § 17, stk. 3, fast-

sætte regler om, at en virksomhed fik reduceret den samle-

de kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden

havde valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af

efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af lovens §§ 38, 39

a eller 40 eller § 2 i lov om Landdistriktsfonden.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings-

lovens

§ 17, stk. 3,

ændret med virkning fra den 1. januar

2023 således, at ministeren kan fastsætte regler om, at en

virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof

for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende

en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler

fastsat i medfør af lovens §§ 38, 39 a eller 40, § 2 i lov om

Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den

fælles landbrugspolitik m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36,

jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, side 103, at baggrunden for ændringen er, at

den ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemid-

ler, der hidtil er blevet fastsat med hjemmel i § 2 i lov

om Landdistriktsfonden, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 131

af 26. januar 2022 om tilskud til kvælstofreducerende virke-

midler for planperioden 2022/2023 m.v., påtænkes fastsat

med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles

landbrugspolitik m.v. fra 2025. Der er således alene tale

om en konsekvensændring som følge af, at ordningen om

tilskud til kvælstofreducerende virkemidler vil blive fastsat

med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles

landbrugspolitik m.v.

Det fremgår, at ændringen vil medføre, at der med hjem-

mel i bemyndigelsen også kan fastsættes regler om, at en

virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof

for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende

en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler

fastsat i medfør af § 2 i lov om administration af den fælles

landbrugspolitik m.v.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres, men at gødskningslovens § 17, stk.

3, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås

således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam-

lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden

har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter-

afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39

a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov

om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

117

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-

lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager

for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand

inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til

lovforslag nr. L 147, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-

ling), tillæg A, L 147 som fremsat, side 166-167, og be-

mærkningerne til § 1, nr. 4, i lovforslag nr. L 62, jf. Fol-

ketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 162 som

fremsat, side 12.

Til nr. 3

Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri efter gødskningslovens § 48, stk. 1, fast-

sætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation

om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør

heraf. Ministeren kunne herunder fastsætte regler om frita-

gelse fra pligten.

Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler

om, at registrering i Register for Gødningsregnskab skal

ske digitalt via Tast selv, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse

nr. 1144 af 14. juli 2022 om jordbrugets anvendelse af

gødning i planperioden 2022/2023 (gødskningsbekendtgø-

relsen), og til at fastsætte regler om, at gødningsplanlæg-

ningen skal indberettes digitalt via Tast selv, jf. § 10, stk.

4, i gødskningsbekendtgørelsen. Der er også med hjemmel

i bemyndigelsen fastsat regler om, at gødningsregnskaber

skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk, jf.

gødskningsbekendtgørelsens § 12.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslo-

vens

§ 48, stk. 1,

ændret med virkning fra den 1. januar 2023

således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov, skal foregå digitalt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36,

jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, side 103, at ændringen indebærer en justering

af ordlyden i forhold til den gældende bestemmelse i gøds-

kningslovens § 48, stk. 1, således at denne ensrettes med

tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden

for Landbrugsstyrelsens administrationsområde.

Det fremgår, at formålet med ændringen er at sikre et ens-

artet grundlag for realiseringen af målsætningen om en øget

automatiseringsgrad i interne arbejdsgange i Landbrugssty-

relsen og muligheden for at gøre kommunikationen mellem

Landbrugsstyrelsen og virksomheder eller borgere mere ty-

delig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen Tast-selv,

herunder i forhold til regulering med snitflader til den fælles

landbrugspolitik.

Med ændringen tydeliggøres det i bestemmelsens ordlyd,

at bemyndigelsen omfatter skriftlig kommunikation både til

og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det

almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er

formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender

sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk-

ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende

2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a

giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte

regler om ret til at anvende digital kommunikation ved hen-

vendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningslo-

ven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler,

der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke

etableres en pligt hertil. Den ændrede bestemmelse giver

derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga-

torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder

anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger,

som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til

rådighed.

Den ændrede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt

med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36,

jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, side 104, at bemyndigelsen ligesom hidtil vil

blive udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt

også vil gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller

lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne

over for myndigheden.

Det fremgår, at regler med krav om digital kommunika-

tion forventes at blive fastsat løbende i takt med, at digitale

løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til ste-

de. Ministeren vil kunne anvende bestemmelsen på enkelt-

områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at

der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sags-

behandling og digital kommunikation. Ministeren vil også

kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler

generelt for større områder.

Videre fremgår det, at det findes hensigtsmæssigt, at digi-

tal sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden

for gødskningslovens område, og at der ikke er formkrav

i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem

virksomheder og borgere på den ene side og myndighederne

på den anden side kan foregå digitalt. Den digitale kom-

munikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv

opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Herudover fremgår det, at en stor del af kommunikationen

i forbindelse med landbrugernes indberetninger til Land-

brugsstyrelsen allerede er digitaliseret i medfør af den hidtil

gældende bestemmelse om digital kommunikation. Der er

således ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde,

som borgere og virksomheder i dag kommunikerer til mini-

steriet på. Med ændringen skabes samtidig klar hjemmel

til, at der også kan fastsættes regler om obligatorisk digital

kommunikation fra myndighed til virksomhed og borger og

mellem myndigheder. Bemyndigelsen er udformet generelt,

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

118

så der skabes grundlag for, at der i fremtiden administrativt

kan fastsættes regler med krav om digital kommunikation

om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en

sådan pligt.

Det fremgår, at bemyndigelsen vil omfatte al kommunika-

tion mellem på den ene side virksomheder og borgere og på

den anden side Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis-

keri, herunder Landbrugsstyrelsen, samt mellem offentlige

myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kom-

munikation om alle forhold, der er omfattet af gødskningslo-

ven eller regler, der fastsættes i medfør heraf.

Videre fremgår det, at regler med krav om obligatorisk di-

gital kommunikation vil indebære, at henvendelser om for-

hold, som er omfattet af gødskningsloven eller regler fastsat

i medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne

anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis

end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger

det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens

§ 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reg-

lerne på området, herunder om pligten til digital kommuni-

kation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke

er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning

er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller

oplysningerne anset for ikke at være modtaget.

Det fremgår, at det er lagt til grund, at en afvisning af at

tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende

anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil

være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der føl-

ger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper

om eksempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke

hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation

at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer si-

tuationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der

vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn

til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt.

Herudover fremgår det, at de sanktioner, der hidtil har

været knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i

papirform, også vil finde anvendelse, når indberetning eller

indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om

digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i hen-

hold til gødskningsloven.

Det fremgår, at det vil fremgå nærmere af de bekendtgø-

relser, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmel-

sen, hvem der omfattes af pligten til digital kommunikation,

om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke sanktioner,

der knytter sig til manglende indberetning eller indsendelse i

overensstemmelse med den foreskrevne digitale måde. Plig-

ten til digital kommunikation vil også omfatte kommunika-

tion mellem ministeriet og en rådgiver, der optræder på en

virksomhed eller fysisk persons vegne. Det er også hensig-

ten, at det vil komme til at fremgå, hvilke praktiske og tek-

niske forudsætninger der skal være opfyldt hos den enkelte,

herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse

af teknisk udstyr af nærmere bestemt art, for at kunne leve

op til lovgivningens krav.

Videre fremgår det, at det er hensigten, at bemyndigelsen

også vil blive udnyttet til at fastsætte regler om pligt til

digital kommunikation mellem myndighederne og til at fast-

sætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved

myndighedernes henvendelse til borgere og virksomheder,

f.eks. breve om partshøring, afgørelser og lignende.

Herudover fremgår det, at der ved udnyttelsen af bemyn-

digelsen vil kunne fastsættes regler om undtagelse fra plig-

ten til digital kommunikation. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri vil således i forbindelse med fastsættel-

se af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige

kunne fastsætte regler om, at visse grupper af personer el-

ler virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet

af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådanne

undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i lov

om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes

samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør

af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automa-

tisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte

en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etab-

leret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold

omfattet af gødskningsloven eller regler udstedt i medfør af

denne lov.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 105, at der ligeledes i medfør af bestemmelsen

vil kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet

om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på grund

af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan frem-

sendelse.

Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren efter gøds-

kningslovens § 48, stk. 2, fastsætte nærmere regler om di-

gital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte

it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og

lign.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslo-

vens

§ 48, stk. 2,

ændret med virkning fra den 1. januar 2023

således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-

der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater, eID eller lignende.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 105, at den ændrede bestemmelse med små

sproglige justeringer viderefører den tilsvarende bestemmel-

se i gødskningslovens § 48, stk. 2.

Det fremgår, at ministeren efter bestemmelsen vil kunne

fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere

vil skulle oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan

anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en

konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i praksis

typisk at være vedkommende virksomheds eller borgers e-

mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der

også kunne pålægges den pågældende pligt til at underrette

om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den kon-

krete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre

e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

119

Videre fremgår det, at der også vil kunne fastsættes regler

med krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre

former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløs-

ninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsende-

ren er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der

vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte

it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske

formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale forma-

ter for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne

indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentations-

materiale har den fornødne validitet.

Der fremgår, at det er hensigten, at kommunikation inden

for gødskningslovens område i vidt omfang vil skulle finde

sted gennem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ris ”Tast selv”, men der kan også blive tale om at fastsætte

regler om obligatorisk digital kommunikation til og fra Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved brug af

andre portalløsninger.

Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af gødskningslovens

§ 48, stk. 3, at en digital meddelelse blev anset for at være

kommet frem, når den var tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings-

lovens

§ 48, stk. 3,

ændret med virkning fra den 1. januar

2023, således at en digital meddelelse anses for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med-

delelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 105, at bestemmelsen er en videreførelse af

den hidtidige bestemmelse i gødskningslovens § 48, stk. 3.

Det fremgår, at bestemmelsen indebærer, at en digital

meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt,

hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med

indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår

den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelel-

sen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at

gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil

der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet

fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågæl-

dende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

I denne forbindelse vil det være uden betydning, om

adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen,

f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden

har sendt til den pågældende via den offentlige digitale post-

løsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID

til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløs-

ning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller

modtageren i sit elektroniske system har installeret anord-

ninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage

meddelelsen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om

adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke

fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller

oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at

overvinde.

Videre fremgår det, at bestemmelsen vil finde anvendelse

på meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som

det er obligatorisk at sende digitalt.

Det fremgår, at bestemmelsen ikke medfører ændringer i

de gældende principper for beregning af frister i forbindelse

med klager.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndig-

heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle

eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive

registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et

datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter

kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-

lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte

meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestids-

punktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge

af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen

anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-

delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige

oplysninger herom.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka-

pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse

ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt

på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til,

at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være

kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for

myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er

ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed

eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse

ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos

myndigheden.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings-

lovens § 48 med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret

med et nyt

stk. 4,

hvoraf det følger, at hvor det efter denne

lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et doku-

ment, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav

opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog

stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med

personlig underskrift.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 106, at bestemmelsen fraviger underskriftskrav

for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor der efter loven eller

regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er

underskrevet.

Det fremgår, at underskriftskravet vil kunne fremgå ud-

trykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

Videre fremgår det, at underskrift på dokumenter, der ud-

stedes af ministerierne eller andre offentlige myndigheder,

på tilsvarende vis kan undlades efter forvaltningslovens § 32

b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder

og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde

end ved personlig underskrift, er der indsat en bestemmelse

om, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

120

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings-

lovens § 48 med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret

med et nyt

stk. 5,

hvorefter ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse

af underskriftskravet i stk. 4.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som

fremsat, side 106, at ministeren efter bestemmelsen vil kun-

ne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift kan

opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende underskriver

et fysisk dokument og indscanner og sender dokumentet

som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekom-

me tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget af f.eks.

en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale tilladelser

og lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne ind-

sendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscannet form.

Det fremgår, at der endvidere vil kunne stilles krav om,

at virksomheder eller fysiske personer, som indsender doku-

menter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal

opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet

med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange

at få forevist i kontroløjemed.

Videre fremgår det, at det desuden forventes, at omfanget

af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil

øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det

kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med

afgørelser alene baseret på automatisk sagsbehandling be-

handles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesfor-

ordningen. En sådan behandling af personoplysninger vil

muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold,

jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres i uændret form, men at gødsknings-

lovens § 48 af lovtekniske årsager formelt nyaffattes. De

ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestemmelse

forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved

den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet

der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ordlyd

med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at

sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebehand-

lede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand

inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til

lovforslag nr. L 147, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-

ling), tillæg A, L 147 som fremsat, side 212-215.

Til § 37

Til nr. 1-3

Indtil den 1. januar 2023 kunne miljø- og fødevaremini-

steren efter husdyrbruglovens § 69, stk. 1, fastsætte regler

om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Miljø- og fødevareministeren kunne endvidere efter hus-

dyrbruglovens § 69, stk. 2, fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om an-

vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater,

digital signatur og lign.

Endeligt kunne miljø- og fødevareministeren efter husdyr-

bruglovens § 69, stk. 4, fastsætte nærmere regler om, hvil-

ken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet af

stk. 1.

Husdyrbruglovens § 69 blev nyaffattet ved § 1, nr. 66,

i nr. lov 204 af 28. februar 2017, jf. jf. Folketingstidende

2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

Indtil den 1. januar 2023 kunne miljø- og fødevaremini-

steren efter husdyrbruglovens § 69 a fastsætte regler om of-

fentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger

omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kunne vedrøre straf-

bare forhold på lovens område og kunne være med navns

nævnelse.

Husdyrbruglovens § 69 a blev indsat ved § 2, nr. 17, i

lov nr. 446 af 23. maj 2012, jf. Folketingstidende 2011-12

(1. samling), tillæg A, L 88 som fremsat. § 69 a, 1. pkt.,

er efterfølgende blevet tilpasset ved § 1, nr. 67, i lov nr.

204 af 28. februar 2017, jf. Folketingstidende 2016-17 (1.

samling), tillæg A, L 114 som fremsat. Der henvises til

bemærkningerne hertil.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.

1, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L

10 som fremsat, side 106, at ressortansvaret for reguleringen

i husdyrbrugloven er delt mellem ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og miljøministeren, jf. bekendtgørelse

nr. 1946 af 25. november 2020 om ændring i forretninger-

nes fordeling mellem ministrene. Bemyndigelserne i husdyr-

bruglovens §§ 69 og 69 a kan anvendes af hver minister

inden for den pågældende ministers ressortområde.

Det fremgår endvidere, at bemyndigelserne i husdyrbrug-

lovens § 69, stk. 1 og 2, inden for Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeris område er udnyttet til at fastsætte reg-

ler om, at ansøgning om Landbrugsstyrelsens tilladelse til

at udbringe op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr.

hektar harmoniareal skal ske digitalt via Tast selv, jf. § 14,

stk. 2, jf. bilag 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1142 af 10. juli

2022 om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.

Det fremgår, at inden for Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeris område foregår den digitale kommunika-

tion både til og fra myndigheder og virksomheder.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev husdyrbruglo-

vens § 69, stk. 1, 2 og 4, og § 69 a ændret med virkning fra

den 1. januar 2023 således, at bestemmelserne alene finder

anvendelse inden for Miljøministeriets ressortområde. Æn-

dringen er en konsekvens af den samtidige indsættelse af

husdyrbruglovens § 69 b, jf. bemærkningerne nedenfor til §

37, nr. 4.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

121

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres i uændret form, men at husdyrbrug-

lovens § 69, stk. 1, 2 og 4, og § 69 a af lovtekniske årsager

formelt nyaffattes.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget

ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,

idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-

lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager

for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-

handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand

inden 1. januar 2023 henvises der til lovforslag nr. L 88,

jf. Folketingstidende 2011-12 (1. samling), tillæg A, L 88

som fremsat, s. 61, og lovforslag nr. L 114, jf. Folketingsti-

dende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat,

s. 163-165.

Til nr. 4

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev der indsat

en ny bemyndigelse i husdyrbruglovens § 69 b, som kan

udnyttes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, når

der fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation

om forhold omfattet af husdyrbrugloven, der henhører under

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris ressortområde.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri med virkning fra den 1. januar

2023 bemyndiget i husdyrbruglovens

§ 69 b, stk. 1,

til at

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov, skal foregå digitalt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.

5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L

10 som fremsat, side 107, at ordlyden af den foreslåede

bestemmelse i husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, afviger fra

bestemmelsen i husdyrbruglovens § 69, stk. 1, og er indsat

for at sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på

tværs af reguleringen inden for Landbrugsstyrelsens admini-

strationsområde.

Det fremgår, at formålet med den foreslåede bestemmelse

er at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af målsæt-

ningen om en øget automatiseringsgrad i interne arbejds-

gange i Landbrugsstyrelsen og muligheden for at gøre kom-

munikationen mellem Landbrugsstyrelsen og virksomheder

mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen

Tast selv.

Med ændringen tilvejebringes der på Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeris område en bemyndigelse, der

både omfatter skriftlig kommunikation til og fra ministeriet.

Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det

almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er

formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender

sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk-

ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende

2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32

a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fast-

sætte regler om ret til at anvende digital kommunikation

ved henvendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvalt-

ningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes

regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan

ikke etableres en pligt hertil. Den nye bestemmelse giver

derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga-

torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder

anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger,

som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til

rådighed.

Videre fremgår det, at bestemmelsen vil finde anvendelse

parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det fremgår, at bemyndigelsen ligesom hidtil vil blive ud-

nyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil

gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign.,

som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over

for myndigheden.

Herudover fremgår det, at regler med krav om digital

kommunikation forventes at blive fastsat løbende i takt med,

at digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi

er til stede. Ministeren vil kunne anvende bestemmelsen på

enkeltområder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæs-

sigt, at der indføres en samlet digital, herunder automatise-

ret, sagsbehandling og digital kommunikation. Ministeren

vil også kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte så-

danne regler generelt for større områder.

Det fremgår, at det findes hensigtsmæssigt, at digital

sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for

husdyrbruglovens område, og at der ikke er formkrav i lov-

givningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virk-

somheder og borgere på den ene side og myndighederne på

den anden side kan foregå digitalt. Den digitale kommunika-

tion vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgaveva-

retagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Videre fremgår det, at bemyndigelsen er udformet gene-

relt, så der skabes grundlag for, at der i fremtiden admini-

strativt kan fastsættes regler med krav om digital kommuni-

kation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af

en sådan pligt.

Det fremgår, at bemyndigelsen vil omfatte al kommunika-

tion mellem på den ene side virksomheder og borgere og

på den anden side Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, herunder Landbrugsstyrelsen, samt mellem offentli-

ge myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for

kommunikation om alle forhold, der er omfattet af husdyr-

brugloven eller regler, der fastsættes i medfør af denne lov,

som henhører under ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeris ressortområde.

Herudover fremgår det, at regler med krav om obligato-

risk digital kommunikation vil indebære, at henvendelser

om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i

medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne

anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

122

end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger

det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens

§ 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reg-

lerne på området, herunder om pligten til digital kommuni-

kation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke

er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning

er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller

oplysningerne anset for ikke at være modtaget.

Det fremgår, at det er lagt til grund, at en afvisning af at

tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende

anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil

være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der føl-

ger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper

om eksempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke

hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation

at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer si-

tuationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der

vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn

til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt.

Videre fremgår det, at de sanktioner, der i dag er knyttet

til manglende indberetning eller indsendelse i papirform,

også vil finde anvendelse, når indberetning eller indsendel-

se ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital

indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til

husdyrbrugloven.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.

5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L

10 som fremsat, side 108, at det vil fremgå nærmere af

de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af bemyndigelses-

bestemmelsen, hvem der omfattes af pligten til digital kom-

munikation, om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke

sanktioner, der knytter sig til manglende indberetning eller

indsendelse i overensstemmelse med den foreskrevne digita-

le måde. Pligten til digital kommunikation vil også omfatte

kommunikation mellem ministeriet og en rådgiver, der op-

træder på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det

er også hensigten, at det vil komme til at fremgå, hvilke

praktiske og tekniske forudsætninger der skal være opfyldt

hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes at

være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art,

for at kunne leve op til lovgivningens krav.

Det fremgår, at der ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil

kunne fastsættes regler om undtagelse fra pligten til digital

kommunikation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fis-

keri vil således i forbindelse med fastsættelse af regler om

obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte

regler om, at visse grupper af personer eller virksomheder

undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obliga-

torisk digital kommunikation. Sådanne undtagelsesregler vil

skulle følge reguleringen heraf i lov om Digital Post fra

offentlige afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse

for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital

Post fra offentlige afsendere ikke automatisk medfører en

samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etableret portalløsning

til kommunikation vedrørende forhold omfattet af husdyr-

brugloven eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Det fremgår endvidere, at der ligeledes i medfør af be-

stemmelsen vil kunne fastsættes bestemmelser om undtagel-

se fra kravet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor mate-

rialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til

en sådan fremsendelse.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri med virkning fra den 1.

januar 2023 i husdyrbruglovens § 69 b bemyndiget i

stk. 2,

til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,

herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige

digitale formater, eID eller lignende.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.

5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L

10 som fremsat, side 108, at ministeren efter bestemmelsen

vil kunne fastsætte regler med krav om, at virksomheder

og borgere vil skulle oplyse en e-mailadresse, som myndig-

hederne kan anvende til kontakt i forbindelse med behand-

lingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes

i praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller

borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbin-

delse vil der også kunne pålægges den pågældende pligt til

at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, in-

den den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares,

medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye

adresse.

Det fremgår, at der også vil kunne fastsættes regler med

krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former

for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger,

så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er

den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil

endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte

it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske

formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale forma-

ter for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne

indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentations-

materiale har den fornødne validitet.

Videre fremgår det, at det i første omgang er hensigten at

udnytte bemyndigelserne i § 69 b, stk. 1 og 2, til at fastsæt-

te regler om, at Landbrugsstyrelsens tilladelser til tildeling

af op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar

harmoniareal meddeles jordbrugsvirksomhederne i Tast selv.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med

virkning fra den 1. januar 2023 fastsat i

stk. 3,

at en digital

meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til-

gængelig for adressaten for meddelelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37,

nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A,

L 10 som fremsat, side 108, at bestemmelsen indebærer,

at en digital meddelelse anses for at være kommet frem

fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre

sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden betydning,

om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med ind-

holdet af meddelelsen. Adressaten alene vil således bære

risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af med-

delelsen. Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som

for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

123

frem, når den pågældende meddelelse er lagt i modtagerens

fysiske postkasse.

I denne forbindelse vil det være uden betydning, om

adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks.

hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har

sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløs-

ning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at

modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning,

jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modta-

geren i sit elektroniske system har installeret anordninger

(spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel-

sen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten

oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at

vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lig-

nende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Det fremgår, at bestemmelsen vil finde anvendelse på

meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det

er obligatorisk at sende digitalt.

Herudover fremgår det, at bestemmelsen ikke medfører

ændringer i de gældende principper for beregning af frister i

forbindelse med klager.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndig-

heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle

eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive

registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et

datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter

kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-

lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte

meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestids-

punktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge

af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen

anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-

delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige

oplysninger herom.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka-

pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse

ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt

på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til,

at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være

kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for

myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er

ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed

eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse

ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos

myndigheden.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med

virkning fra den 1. januar 2023 fastsat i

stk. 4,

at hvor det

efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et

krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,

kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku-

mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med

dokumenter med personlig underskrift.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.

5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, side 109, at bestemmelsen fraviger underskrift-

skrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor der efter loven

eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet

er underskrevet.

Det fremgår, at underskriftskravet vil kunne fremgå ud-

trykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

Videre fremgår det, at underskrift på dokumenter, der ud-

stedes af ministerierne eller andre offentlige myndigheder,

kan på tilsvarende vis undlades efter forvaltningslovens § 32

b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder

og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde

end ved personlig underskrift, er der indsat en bestemmelse

om, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.

Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med virk-

ning fra den 1. januar 2023 fastsat i

stk. 5,

at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler

om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.

5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10

som fremsat, side 109, at ministeren efter bestemmelsen vil

kunne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift

kan opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende under-

skriver et fysisk dokument og indscanner og sender doku-

mentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne

forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget

af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale

tilladelser og lignende udstedt af andre myndigheder skal

kunne indsendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscan-

net form.

Det fremgår, at der endvidere vil kunne stilles krav om,

at virksomheder eller fysiske personer, som indsender doku-

menter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal

opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet

med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange

at få forevist i kontroløjemed.

Endelig fremgår det, at det desuden forventes, at omfan-

get af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil

øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det

kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med

afgørelser alene baseret på automatisk sagsbehandling be-

handles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesfor-

ordningen. En sådan behandling af personoplysninger vil

muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold,

jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen.

Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-

gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-

vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.

Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.

januar 2023, videreføres i uændret form, men at husdyrbrug-

lovens § 69 b af lovtekniske årsager formelt nyaffattes.

De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse forholder sig til den ændring, som blev foretaget ved

den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. Der

er reelt set tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

124

en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sik-

re en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede

lov nr. 1590 af 28. december 2022.

For yderligere oplysninger om den retstilstand, der blev

etableret den 1. januar 2023, henvises der til lovforslag nr.

L 10, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L

10 som fremsat, side 106 f.

Til § 38

Det foreslås i

§ 38,

at loven ikke skal gælde for Færøerne

og Grønland, da sagsområdet er overtaget.

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

125

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering indtil den 1. januar 2023

Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

Lovforslaget

§ 31.

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af

2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov

nr. 133 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021,

§ 2 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 31 i lov nr. 1590 af 28.

december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 19

affattes således:

§ 19.

Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr

for klager i følgende sager:

1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslo-

vens § 40.

2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-

skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i med-

før af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer,

§ 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken,

vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk.

2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58

samt klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyt-

telseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter §

58.

3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§

19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.

4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.

5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på føde-

vare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klagead-

gang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§ 49-72,

74, 75, 77-89, 93 og 94 samt dyrevelfærdsloven og lov om

aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

6) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteks-

virksomhed.

7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,

sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og

indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i

forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i mil-

jøoplysninger.

8) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i

medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning

og om næringsstofreducerende tiltag.

9) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter §

23 i lov om planter og plantesundhed m.v.

»§

19.

Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr

for klager i følgende sager:

1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslo-

vens § 40.

2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-

skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i med-

før af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer,

§ 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken,

vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk.

2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58

samt klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyt-

telseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter

miljøbeskyttelseslovens § 58.

3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§

19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.

4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.

5) Klager over afgørelser, der træffes i henhold til regler ud-

stedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven.

6) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter

a) § 7 a i lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder

i landdistrikterne,

b) § 11 a i lov om læhegn og tilskud til læplantning,

c) § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank,

d) § 10 a i lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiske-

risektoren,

e) § 27 a i jordfordelingsloven,

f) § 18 a i økologiloven,

g) § 10 a i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.,

h) § 5 a i lov om foderstoffer,

i) § 58 a i lov om fødevarer,

j) § 4 a i lov om sikring af dyrepatogener,

k) § 38 a i lov om landbrugsejendomme,

l) § 11 a eller § 13 a i lov om Landdistriktsfonden,

m) § 11 a eller § 13 a i lov om Hav- og Fiskerifonden,

n) § 4 a i lov om behandling af oplysninger om brug af

plantebeskyttelsesmidler i jordbruget,

o) § 22 b i landbrugsstøtteloven,

p) § 19 i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordnin-

ger m.v.,

q) § 18 a i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationspro-

gram,

r) § 66 i lov om hold af dyr,

s) § 110 a i fiskeriloven,

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

126

t) § 16 a i lov om drift af landbrugsjorder,

u) § 17 a i lov om biavl,

v) § 36 a i lov om dyrlæger,

w) § 4 a i lov om hunde,

x) § 23 a i lov om plantenyheder,

y) § 21 a i lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i

mindre landbrug m.v.,

z) § 52 i dyrevelfærdsloven,

æ) § 10 a i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod

hold af mink,

ø) § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v., og

å) § 27 i lov om administration af den fælles landbrugspoli-

tik m.v.

7) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteks-

virksomhed.

8) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,

sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og

indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i

forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i mil-

jøoplysninger.

9) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i

medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning

og om næringsstofreducerende tiltag.«

Lov om drift af landbrugsjorder

§ 32.

I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov

nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 4.

Ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er omfattet

af § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal anvende landbrugsjorderne

på forsvarlig jordbrugsmæssig måde ved anvendelse til føl-

gende jordbrugsmæssige formål:

1-3) ---

4) Småbiotoper og småplantninger til og med 0,5 ha.

§ 5.

---

Stk. 2.

Følgende landbrugsjorder er undtaget fra kravet i

stk. 1 om friholdelse for opvækst af træer og buske:

1-2) ---

3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske,

samt småplantninger til og med 0,5 ha.

§ 4, nr. 4,

affattes således:

»4) Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha.«

§ 5, stk. 2, nr. 3,

affattes således:

»3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske,

og småplantninger til og med 1,0 ha.«

§ 8

affattes således:

§ 8.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder,

jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige

tilfælde.

»§ 8.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder,

jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige

tilfælde eller af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets

overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansie-

ret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget eller Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-

ne.«

§ 33.

I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af

6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr. 1590 af 28.

december 2022, foretages følgende ændring:

§ 45, stk. 4,

affattes således:

Lov om fødevarer

§ 45.

---

Stk. 2-3.

---

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

127

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for

kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr

eller lov om frø, kartofler og planter, skal opkræves efter

stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet

kontrolområde omfattet af denne lov.

Lov om planter og plantesundhed m.v.

»Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for

kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr

eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik

m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som

en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne

lov.«

§ 34.

I lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved §

34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende

ændring:

§ 13, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling

for kontrol, der udføres efter lov om administration af den

fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når

kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde

omfattet af denne lov.«

§ 35.

I jordfordelingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af

4. januar 2017, som ændret ved § 35 i lov nr. 1590 af 28.

december 2022, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Formanden og viceformændene udpeges af ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have juridisk kan-

didateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af

betydning for varetagelse af hvervet.«

§ 13. ---

Stk. 2-4. ---

Jordfordelingsloven

§ 2. ---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Formanden og næstformanden skal være dommere,

der udpeges af vedkommende retspræsident. De øvrige 9

medlemmer skal være 3 vurderingssagkyndige medlemmer,

udpeget efter indstilling fra erhvervs- og vækstministeren,

3 jordbrugskyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra

Landbrug & Fødevarer og 3 medlemmer udpeget efter ind-

stilling fra KL (Kommunernes Landsforening).

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næ-

ringsstofreducerende tiltag

§ 36.

I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anven-

delse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 27. december 2019 og §

36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 17, stk. 2, nr. 1,

affattes således:

»1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en

frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter

regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil

knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om

Landdistriktsfonden eller § 2, stk. 2, i lov om administration

af den fælles landbrugspolitik m.v.«

§ 17, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam-

lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden

har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter-

afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39

a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2, stk. 2, i

lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.«

§ 48

affattes således:

§ 17. ---

Stk. 2.

En virksomhed får endvidere reduceret den samlede

kvote for kvælstof for planperioden i følgende tilfælde:

1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en

frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter

regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil

knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om

Landdistriktsfonden.

2) ---

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam-

lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden

har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter-

afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39

a eller 40 eller § 2 i lov om Landdistriktsfonden.

Stk. 4-5.

---

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

128

§ 48.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunika-

tion om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i

medfør heraf. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

fritagelse fra pligten.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-

stemer, særlige digitale formater og digital signatur og lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

»§ 48.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-

der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs-

ning eller lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i

medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af

andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal

være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse

af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter

sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.«

Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

§ 37.

I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af

30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr.

1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 69, stk. 1

affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt til at an-

vende digital kommunikation om forhold omfattet af denne

lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om an-

vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater,

digital signatur og lign.«

§ 69, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvilken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet

af stk. 1.«

§ 69 a

affattes således:

§ 69.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nær-

mere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1,

herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige di-

gitale formater, digital signatur og lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-

re regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for oplys-

ninger omfattet af stk. 1.

§ 69 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplys-

ninger omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrøre

strafbare forhold på lovens område og kan være med navns

nævnelse.

»§ 69 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlig-

gørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger om-

fattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrøre strafbare

forhold på lovens område og kan være med navns nævnel-

se.«

§ 69 b

affattes således:

»§ 69 b.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

L 51 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

129

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-

der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs-

ning eller lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i

medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af

andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal

være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse

af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter

sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.«