L 50 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der er behov for at indføre samme regler for advokater som for præster, som ikke tillader dem at have forhold til deres klienter

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 50
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. maj 2023

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2023-0037-0177

2825458

Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (L 50)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkel-

ser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje

med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med hen-

blik på at skaffe sig samleje m.v.) (L 50), som Folketingets Retsudvalg har

stillet til justitsministeren den 28. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der er behov for at indføre samme regler for advokater som for præster, som ikke tillader dem at have forhold til deres klienter

Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven og retsplejeloven (L 50):

”Vil

ministeren redegøre for, om der er behov for, at indføre

samme regler for advokater som for præster, som ikke tillader

dem at have forhold til deres klienter for at beskytte sårbare kli-

enter mod udnyttelse i en sårbar situation, og på baggrund af at

Advokatnævnet tilsyneladende ikke mente, de kunne gribe ind

overfor, at advokaten bad om nøgenbilleder i den første sag, de

behandlede, jf. artiklen ”Radiostation: Vejle-advokat

anklages

for at have krænket ansatte og klienter” fra vafo.dk den 24. april

2023?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Advokatrådet, der har oplyst følgende:

”Advokater er i modsætning til andre professioner –

herunder

religiøse ledere

–

underlagt en særlig omfattende lovregulering,

som også omfatter en regulering og mulighed for sanktionering

af advokaters adfærd.

Det fremgår således af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advo-

kat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.

Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittig-

hedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn

til klienternes tarv tilsiger.

For at sikre advokaters uafhængighed af statsmagten er det Ad-

vokatrådet, der fører tilsyn med advokater, jf. nærmere neden-

for, og Advokatnævnet, der kan sanktionere advokater for til-

sidesættelse af god advokatskik. Tilsidesættelse af god advokat-

skik kan sanktioneres med en irettesættelse, en bøde på op til

600.000 kr. samt i grove eller oftere gentagne overtrædelser af

advokatpligterne frakendelse af retten til at udøve advokatvirk-

somhed.

Det nærmere indhold af generalklausulen om god advokatskik

–

og dermed kravene til advokaters adfærd

–

får indhold via den

fortolkning af standarden, der foretages af Advokatnævnet og

domstolene.

God advokatskik

Advokatrådet er i de advokatetiske regler kommet med sin op-

fattelse af god advokatskik på baggrund af praksis fra Advokat-

nævnet og domstolene.

Side 2/4

En advokats helt centrale opgave er at varetage klientens inte-

resser og rettigheder, ligesom advokaten har juridiske og etiske

forpligtelser over for klienten, jf. artikel 3 i de advokatetiske

regler.

Hvis advokaten derfor ikke varetager klintens interesser på en

behørig måde, vil advokaten tilsidesætte god advokatskik.

Det vil derfor efter Advokatrådets opfattelse være groft i strid

med god advokatskik, hvis en advokat i forbindelse med vareta-

gelsen af en klients sag for eksempel udbeder sig nøgenbilleder

eller indleder et seksuelt forhold med klienten, hvis der er tale

om misbrug eller udnyttelse af et afhængighedsforhold mellem

klienten og advokaten.

Advokatnævnet har den 29. marts 2023 truffet afgørelse i en

konkret sag, hvor en klient havde sendt nøgenbilleder til advo-

katen. På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt Advo-

katnævnet, at god advokatskik ikke var tilsidesat og afviste kla-

gen. Advokatnævnet lagde blandt andet vægt på den samlede

korrespondance mellem klienten og advokaten, og at begge

havde deltaget i den. Desuden lagde Advokatnævnet vægt på, at

advokatens adfærd på baggrund af oplysningerne i sagen ikke

havde karakter af udnyttelse eller misbrug af advokatens posi-

tion.

Selvom Advokatnævnet på baggrund af de konkrete omstændig-

heder i sagen kom frem til, at god advokatskik ikke var tilsidesat

i den pågældende sag, så understøtter nævnets begrundelse, at

det ville have været i strid med god advokatskik, hvis der var

tale om, at advokaten ved sin adfærd havde udnyttet eller mis-

brugt sin position som advokat.

Derfor er det Advokatrådets vurdering, at det allerede efter gæl-

dende ret er en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis en advo-

kat ved udnyttelse eller misbrug af et afhængighedsforhold ind-

leder et forhold til en klient.

Advokatrådets tilsyn

Advokatrådet fører tilsyn med advokater, jf. retsplejelovens §

143, stk. 2, og kan indklage advokater for Advokatnævnet, hvis

Advokatrådet finder, at advokaten har tilsidesat de pligter, som

stillingen medfører, herunder god advokatskik. Hvis Advokat-

rådet bliver bekendt med forhold, der synes at være i strid med

advokatpligterne, kan Advokatrådet bl.a. iværksætte et tilsyn

med advokaten eller anmode advokaten om en redegørelse. Hvis

der er grundlag herfor kan Advokatrådet tillige indgive en poli-

tianmeldelse.

Side 3/4

I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at bl.a. straffelo-

vens §§ 150 og 155 om stillingsmisbrug finder direkte anven-

delse på advokater og autoriserede advokatfuldmægtige, jf. rets-

plejelovens § 129. Det betyder f.eks., at hvis der er tilstrækkeligt

bevis for, at en advokat som led i sin advokatvirksomhed har

misbrugt sin stilling til at tvinge nogen (f.eks. en klient) til at

gøre, tåle eller undlade noget, vil den pågældende kunne straffes

herfor. Det samme gør sig gældende, hvis en advokat som led i

sin advokatvirksomhed har misbrugt sin stilling til at krænke

privates ret (f.eks. klienter eller andre).

I forhold til artiklen og advokaten, der henvises til i spørgsmålet,

bemærkes det, at Advokatrådet ikke er bekendt med andre lig-

nende sager, og at der ud fra de foreliggende oplysninger er tale

om en sag, der har undtagelsens karakter.”

Justitsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at præster og andre re-

ligiøse ledere i nogle tilfælde vil besidde en helt central rolle og autoritet i

deres menighed. I kraft af den rolle kan de opnå en særlig tillid og loyalitet

fra medlemmer fra menigheden, hvilket i nogle tilfælde kan medføre, at der

opstår et egentligt afhængighedsforhold. Et sådant tillids- og afhængigheds-

forhold kan bl.a. indebære, at medlemmer af en menighed i visse miljøer

kan frygte for at blive udstødt af såvel det religiøse som det sociale fælles-

skab, hvis ikke de føjer den religiøse leder.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan forholdet mellem en religiøs leder og

et medlem af dennes menighed ikke umiddelbart sammenlignes med en ad-

vokats forhold til sin klient. Advokat-klient-relationen må anses som væ-

rende mere tilfældighedspræget og har en langt mere forretningspræget ka-

rakter, ligesom klienten lettere vil kunne afbryde samarbejdet med sin ad-

vokat.

De beskyttelseshensyn, der ligger bag den foreslåede bestemmelse i straffe-

lovens § 220, 2. pkt., gør sig således ikke i samme grad gældende med hen-

syn til advokat-klient-relationen. Hertil kommer i øvrigt, at advokater

–

som

det fremgår af bidraget fra Advokatrådet oven for

–

allerede er underlagt en

lang række adfærdskrav, herunder om god advokatskik, der påses af Advo-

katrådet.

Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udvide den

foreslåede bestemmelse om religiøse ledere i straffelovens § 220, 2. pkt., til

også at omfatte advokater.

Side 4/4