Kommentarer til lovforslag L 50
(https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l50/20222_l50_som_fremsat.pdf )
I § 220 indsættes som 2. pkt.:
»På tilsvarende vis straffes en religiøs leder, som groft misbruger et mellem den religiøse leder og et
medlem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje med
medlemmet.«
Det er positivt, at dette lovforslag kommer nu, da en række sager har været fremme i pressen (bl.a.
Zetland og Kristeligt Dagblad), hvor præster har misbrugt deres magt og udnyttet mennesker i
sårbare livssituationer til at opnå seksuelle relationer. Denne form for udnyttelse af tillidsrelationer
til seksualiseret magtmisbrug, kan påføre mennesker langvarige og stærkt behandlingskrævende
traumer, ifølge psykologisk traumeforskning.
Der er ikke tale om et ligeværdigt forhold, og tilliden kan udnyttes og misbruges groft til at udøve
forskellige former for pres på den anden, inklusive til samleje eller andet seksuelt forhold (jf. LBK nr
1360 af 28/09/2022, § 225). At samleje/andet seksuelt forhold skal gøres strafbart, også selv om der
foreligger ydre samtykke/medvirkning, er fordi eventuelt samtykke / medvirkning ikke vil være
udtryk for frivillighed, men fremtvunget eller fremmanipuleret gennem groft misbrug af det
foreliggende afhængigheds- og tillidsforhold. En række aktører både fra folkekirken og det øvrige
trossamfundsfelt udtrykker grundlæggende støtte til lovforslaget i høringen.
Vi vil gerne pege på tre områder, hvor lovforslaget bør præciseres:
1. Begrebet
”menighed” er for snævert.
2. Afhængighedsforholdet er givet på forhånd i visse situationer, og deraf følger:
3. Det skal per definition være ulovligt at indgå seksuelle relationer i forbindelse med
sjælesorgssamtaler og sjælesorgslignende relationer.
Ad 1) Lovforslaget
afgrænser bestemmelsens anvendelsesområde til groft misbrug af ”et mellem den
religiøse leder og et medlem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold.” I
kommentarerne til forslaget uddybes det
at ”begrebet menighed skal forstås bredt og dækker over
ethvert religiøst fællesskab, som er centreret om en religiøs leder eller en fælles religiøs
overbevisning” (Lovforslag nr. L 50, s. 23).
Det begrænser dermed sfæren for de
afhængighedsforhold en leder vil kunne
straffes for at have misbrugt groft, til ”dennes menighed”,
og den anden part til et ”medlem af denne menighed”.
Denne afgrænsning udelukker imidlertid
vigtige områder hvor præster, forstandere, forkyndere og andre religiøse ledere også arbejder eller
udfører opgaver, og hvor der også kan opstå den type afhængighedsforhold som bestemmelsen skal
beskytte mod groft misbrug.
Det gælder blandt andet (ikke udtømmende):
•
Institutioner ejet og drevet af trossamfund/organisationer med tilknytning til trossamfund
for eksempel inden for diakoni, undervisning og uddannelse, som kirkens korshærs
diakonale institutioner og kirkelige uddannelsesinstitutioner som Folkekirkens Uddannelse-
og Videnscenter.
•
Offentlige institutioner
som sygehuse, fængsler, universiteter og forsvar, hvor præster i
folkekirken, men også religiøse ledere fra andre trossamfund, i stadig større omfang
arbejder / udfører opgaver med sjælesorg og anden vejledning over for brugerne, deres
pårørende, og personale.
•
Religiøse organisationer:
Der er ansat eller arbejder præster, forkyndere og andre religiøse
ledere inden for en række religiøse organisationer (som Indre Mission, Dansk Oase etc.), og
1