L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 50 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. februar 2023

Strafferetskontoret

Lea Elkjær Tarpgård

2022-731-0103

2579572

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, side-

stilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse

af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.)

I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september 2022 til den 4.

oktober 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, 3F, Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty

International, Biskoppen over Fyens Stift, Biskoppen over Haderslev Stift,

Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen over Københavns Stift, Biskop-

pen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe Stift, Biskoppen over

Roskilde Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Aalborg Stift,

Biskoppen over Aarhus Stift, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen,

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center for

Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital), Center mod Menneskehandel,

CO10, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Kirketje-

nerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Lærerforening, Dan-

ner, Dansk Kirkemusikerforening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Muslimsk

Union, Dansk Organist og Kantor Samfund, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Danske Advokater,

Danske Kirkers Råd, Danske Regioner, Danske Sømands- og Udlandskir-

ker, Den Danske Dommerforening, Den danske Præsteforeningen, Den

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Islamiske Union i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliserings-

styrelsen, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Evangelisk Lu-

thersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Everyday Sexism Project

Danmark, Exitcirklen, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, For-

bundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirkegårds-

ledere, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Foreningen af

Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-

eningen af Offentlige Anklagere, FrikirkeNet, Gadejuristen, Hjælp Volds-

ofre, HK, Indre Mission, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk For-

ening, Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale arbejde, Kirkekultur.nu, KL,

Kompetencecenter Prostitution, Kvinderådet, Københavns Universitet (Ju-

ridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af

Menighedsråd, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen for

Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen af

Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb,

Lev Uden Vold, LOS

–

De private sociale tilbud, Muslimernes Fællesråd,

Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark, Organistforeningen, Poli-

tiforbundet, Pro Vest, Red Barnet, Reden International, Reden København,

Reden Odense, Reden Aarhus, Retspolitisk Forening, RettighedsAlliancen,

Røde Kors i Danmark, RådgivningsDanmark, Seksualpolitisk Forum, Ser-

viceforbundet, Sex & Samfund, Sexarbejdernes Interesseorganisation, So-

cialpædagogernes Landsforbund, SSP-Samrådet, Svanegrupperne, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut)

og Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

Samme udkast til lovforslag har desuden i perioden fra den 16. september

2022 til den 4. oktober 2022 med tilbud om udskydelse af høringsfristen ved

behov været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Adventkirken, Alevi Forbundet i Danmark, Alivekirken, Alaadin Moske,

Amagerbro Frikirke, Apostolsk Kirke, Assentoft Frikirke, Avedøre Moske,

Ayasofya Moske,

Bahá’í

Samfundet

–

Det nationale åndelige råd for

bahá’íerne i Danmark,

Baptistkirken Bornholm, Baptistkirken i Danmark,

Baptistkirken i Saltum og Ingstrup, Baptistkirken Nørresundby

–

Vodskov,

Baptistkirken Odense, Baptistkirken Pandrup-Birkelse, Baptistkirken Sin-

dal, Betania Kirkecenter, Bethaniakirken, Bethel Missionary Baptist

Church, Bethelkirkens Baptistmenighed, Bibel og Missionscentret, Bilal

Habesi Moske, Birkebjergkirken, Borgerkirken, Bornholmerkirken Evange-

lisk Luthersk Frimenighed, Bovlund Frimenighed, Brabrand Ulu Moské,

Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet, Brande Baptistkirke, Brovst

Side 2/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Baptistmenighed, Brunstad Kristne Menighed (Holstebro), Brunstad

Kristne Menighed (København), Brøndby Islamisk Menighed, Bykirken,

Bykirken Vejle, Cafékirken, Calvary Mission Church, Center for Visdom

og Medfølelse

–

Tong-nyi Nying-je Ling, Chin Baptist Church (Esbjerg),

Chin Bethel Church, Chin Emmanuel Church, City Kirken, City Kirken

Herning, Citykirken Aarhus, Copenhagen Community Church, Dansk Ind-

vandrer Kulturforening, Dansk Islamisk Trossamfund, Dansk Pakistansk

Kulturforening, Dansk Teltmissions menighed, Dansk Tyrkisk Islamisk

Stiftelse, Dansk Tyrkisk Kultur og Aktivitetscenter - Kocatepe Moskeen,

Dansk-Tyrkisk Kulturforening, De Kongelige Russiske Martyrers Kloster,

Debre Mihret St. Amanuel Ethiopian Orthodox Tewahedo Church in Co-

penhagen, Europe Diocese of Ethiopian Orthodox Tewahedo Church, Den

Apostolske Kirke i Danmark, Den Armensk-Apostolske Kirke i Danmark,

Den Burmesiske Theravada Buddhistforening Buddha Ramsi, Den Centrale

Albanske Moske, Den Evangeliske Frikirke, Den evangelisk-lutherske Fri-

kirke, Den Hellige Bispemartyr Clemens pave af Roms Menighed, Den Is-

lamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske Verdensliga

(Muslim Worldliga), Den Islandske Menighed i Danmark, Den Katolske

Kirke i Danmark, Den Kinesiske Kirke i København (KKiK), Den Koptisk-

Ortodokse Kirke St. Marie og St. Markus i Taastrup, Den Kristne Forsam-

ling, Den Levende Guds Kirke, Den Makedonske Moske Forening Prespa,

Den Mandæiske Mandea i Danmark, Den Nyapostolske Kirke i Danmark,

Den Ortodokse Kirke i Danmark - Gudsmoders Beskyttelses Menighed,

Den ortodokse russiske kirkes menighed i København Alexander Nevsky

Kirke, Den reformerte menighed i Fredericia, Den Rumænsk Ortodokse

Menighed i Herning Fødsel Sankt Profet John Baptist og Sankt Høj Martyr

John Den Nye af Suceava, Den Rumænsk Ortodokse menighed i Køben-

havn Guds Mor Fødsel og Sankt Grigorie Decapolitul og Sankt Nicodim i

Tismana, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Århus, Den Rumænske Or-

todokse Menighed i Odense, Den Rumænske Ortodokse Menighed i Ros-

kilde, Den Russiske Ortodokse Kirke (Moskvapatriarkatet), Den Serbisk

Ortodokse Kirke i Danmark, Den Sri Lankansk-Danske Buddhistiske Reli-

giøse og Kulturelle Forening, Den til St. Alban´s English Church i Køben-

havn hørende menighed, Den tysk-reformerte menighed i København, Den

Ukrainske menighed i Danmark, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kultu-

relle Forening (Chua Lieu Quan), Den Vietnamesiske Buddhistiske Kultur-

forening i Århus Quang Huong Tempel, Den Vietnamesiske Evangeliske

Menighed, Det Albanske Trossamfund i Danmark, Det Islamiske Forbund i

Danmark, Det Islamiske Trossamfund, Det Islamiske Trossamfund på Fyn

(DIT), Det Jødiske Samfund i Danmark, Dhammachaya Buddhist Center

Side 3/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Denmark, Din Frikirke, Eglise Protestante Baptiste, Esbjerg Alevi Kultur

Center, Esbjerg Anatoliens Moske, Eurolife Kirke, Evangelieforsamlingen,

Evangeliesalen, Den Apostoliske Pinsekirke, Evangelisk Frikirke Danmark,

Eyup Sultan Moske, Farum Moske, Fatih Moske, First International Baptist

Church of Copenhagen (FIBC), Forening Evangelist, Foreningen Ahlul Bait

i Danmark, Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Danmark, Foreningen Rang-

jung Yeshe Sangha, Foreningen Stupa, Karma Kagyu Buddhistisk Sangha,

Forn Sidr - Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Foursquare Kirke, Fransk

Reformert Kirke i København, Fredericia Tyrkisk Moske, Frederikshavn

Baptistkirke, Frederikshavn Kirkecenter, Frederikssund Frimenighed, Frel-

sens Hær, Frikirken En Åben Dør, Frikirken i Multihuset, Frikirken Inter-

national Church, Frikirken Salem, Frikirken (Sorø), Frimenigheden Broen,

Fårevejle Evangelisk Lutherske Frimenighed, Grenaa Frikirke, Greve Fri-

kirke, Græsted Frikirke, Guan Yin Citta Buddhism Kultur Forening i Dan-

mark, Gurdwara Copenhagen, Harreskovens Blotgilde, Hedensted Alevi

Kultur Center, Hellig Kors Kirkes Menighed, Helsingør Islamisk Menighed,

Herning Bykirke, Herning Frikirke, Hillerød Frimenighed, Hillerød Menig-

hedscenter, Hillsong Denmark, Hjørring Baptistkirke, Holbæk Baptistme-

nighed, Holbæk Frikirke, Holstebro Baptistkirke, Holstebro Oasekirke, Hol-

stebro Pinsekirke, Holy International Christian Ministries Denmark, Hor-

sens Pinsekirke, Idara Minhaj ul Quran, Ikast Fatih Moske, Immanue Chin

Church International Christian Community, International City Baptist

Church, International Harvest Christian Center, Islamic Cultural Center, Is-

lamisk Center for de Europæiske Lande, Islamisk Center Vest, Islamisk Fo-

rum, Islamisk Kultur Center Amager, Islamisk Kulturel og Studie Institut

Islamisk Moske, Islams Ahmadiyya Djamâ'at Nusrat Djahan Moskeen, Ja-

cobskirken, Jaffaria Education Center, Jakobskirken, Jehovas Vidner, Jesu

Hjerte Menighed, Jesu Hjerte Menighed, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages

Hellige, Kaldæisk Menighed, Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Sko-

len), Karmapa Trust / Sangye Tashi Ling, Karmelkirkens Baptistmenighed,

Kirke i Byen, KirkeCenter Livets Kilde, Kirkecentret i Vejle, Kirkeibyen,

Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, Koinonia, Kokkedal Islamisk Menighed,

Kolding Frikirke, Kolding Kirkecenter, Kong Haakons Kirke Sjømannskir-

ken i København, Korskirkens Baptistmenighed, Krishnabevægelse/Iskcon

(Hare Krishna), Kristensamfundet i Danmark, Kristent Center, Kristent

Center Jyderup, Kristent Center Midt-Vest, Kristent Centrum, Kristent Fæl-

lesskab, København, Kristuskirkens Baptistmenighed, Kronborgvejens Kir-

kecenter

–

Missionsforbundet, Kronjyllands Frimenighed, København

Alevi Kultur Center, København Islamisk Menighed, København Vineyard,

Københavnerkirken - evangelisk-luthersk frimenighed, Københavns

Side 4/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Bibeltrænings Center, Københavns Familiekirke, Københavns Frikirke, Kø-

benhavns Internationale Metodistkirke, Københavns Moske - Imam Malik

Instituttet, Købnerkirken, Lai Baptist Church, Lemvig Bykirke, Lemvig

Kristne Center, LM Kirken Herning, Luthersk Missionsforenings Frimenig-

hed Nordvestkirken Emdrup, Lyngby Baptistmenighed, Machsike Hadas,

Madina-Tul-Ilm Education Center, Mariagerfjord Frikirke, Matu Baptist

Church, Menigheden af den hellige fyrste Alexander Nevskij i København,

Metodistkirken i Danmark, Metodistkirken i Esbjerg, Metodistkirken i Fre-

derikshavn, Metodistkirken i Holstebro, Metodistkirken i København, Me-

todistkirken i Odense, Metodistkirken i Rønne, Metodistkirken i Solrød,

Metodistkirken i Strandby, Metodistkirken i Vejle, Metodistkirken i Århus,

Mevlana Moske, Midtjyllands Frikirke, Midtsjællands Baptistmenighed,

Minhaj ul Quran, Minhaj ul Quran International Denmark, Minhaj ul Quran

International Denmark Amager, Mission Danmark, Missionskirken i Rønne,

Morsø Frimenighed, Mosaik, Muslim Cultural Institute, Muslimsk Kultur

Center Vestegnen (MKC-Vestegnen), Myrendal Kloster, Nazaræerens

Kirke, Nexø Frikirke, Nordjylland Chin Church, Nordschleswigsche Geme-

inde, Nyborg Moske, Næstved Bykirke, Næstved Tyrkisk Islamisk Kultur-

forening, Odder Frimenighed, Odense Alevi Kultur Center, Odense Vine-

yard, Ordenssamfundet Betaniasøstrene, Ordenssamfundet Franciskanerne,

Ordenssamfundet Jesuitterne i Danmark, Ordenssamfundet Karmellitterin-

derne, Ordenssamfundet Kærlighedens Missionærer, Ordenssamfundet Ma-

ria Immakulata Søstrene i Danmark, Ordenssamfundet Oblatfædrene, Or-

denssamfundet Præmonstratensere, Ordenssamfundet Redemptoristerne i

Danmark, Ordenssamfundet Sankt Elisabeth Søstrene, Ordenssamfundet

Sankt Hedvig Søstrene, Ordenssamfundet Sankt Joseph Søstrene, Ordens-

samfundet Søstrene af Det dyrebare Blod, Orhan Gazi Moske, Osted Fri-

kirke, Oure Baptistmenighed, Pak Culture Society Brøndby (Brøndby Mo-

ske), Phendeling

–

Center for Tibetansk Buddhisme, Pinsekirken

–

Rudkø-

bing, Pinsekirken

–

Svendborg, Pinsekirken i Esbjerg, Pinsekirken i Korsør,

Pinsekirken i Roskilde Impactchurch, Pinsekirken i Rønne, Pinsekirken i

Thisted, Pinsekirken København Ø, Pinsekirken Nyt Håb, Pinsekirken på

Amager, Powerhouse, Powerkirken, Projekt:KIRKE, Randers Alevi Kultur

Center, Randers Baptistmenighed, Randers Moske, Redeemed Christian

Church of God - Jesus Centre, Redemptoris Mater, Ringsted Alevi Kultur

Center, Ringsted Frikirke, Ringsted Moske, Rosenkranskirkens Menighed,

Roskilde Baptistkirke, Roskilde Frikirke, Roskilde Islamisk Menighed,

Roskilde Vineyard, Ryslinge Frimenighed, Rødding Frimenighed, Sakra-

mentskirkens Menighed, Sankt Albani Menighed, Sankt Andreas og Sankt

Therese Menighed, Sankt Annæ Menighed, Sankt Ansgars Menighed, Sankt

Side 5/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Birgitta Kloster, Sankt Elisabeths Menighed, Sankt Hans Menighed, Sankt

Josefs Menighed, Sankt Kjelds Menighed, Sankt Knud Lavard Menighed,

Sankt Knuds Menighed, Sankt Laurentii Menighed, Sankt Lioba Kloster,

Sankt Marie Menighed, Sankt Mariæ Menighed, Sankt Michaels Menighed,

Sankt Nikolaj Menighed, Sankt Norberts Menighed, Sankt Paul Menighed,

Sankt Pauls Menighed, Sankt Peters Menighed, Sankt Vilhelms Menighed,

Sankt Vincent Menighed, Saralystkirken, Sathya Sai International Organi-

sation Danmark, Selimiye Moske, SGI-Danmark, Shiamuslimsk Trossam-

fund i Danmark, Shir Hatzafon - Progressiv Jødedom i Danmark, Silkeborg

Baptistmenighed, Silkeborg Frikirke, Silkeborg Moske, Silkeborg Oase-

kirke, Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen, Sjølundkirken, Skjern Bykirke,

Skovlunde Frikirke, Skt. Nikolajs Menighed, Slagelse Alevi Kultur Center,

Slagelse Baptist Menighed, Slagelse Multikulturel Forening, Spiritismens

Trossamfund, Sri Sithi Vinayagar Temple, Strandvejskirken, Suleymaniye

Moske, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Svenska Sjö-

manskyrkan i Skagen, Syvendedags Adventistkirken, Sæby Baptistmenig-

hed, Søhøjlandets Kirke, Taiba

–

Islamisk Center og Moské, Teglgaardskir-

ken, The Brethren, The Buddhist Organisation Dhammakaya i Danmark,

The Church Assembly of God i Danmark, The Gospel Fellowship, The In-

ternational Church for Copenhagen (The American Lutheran Congregation

of Copenhagen), The Natural Forest Monastery in Randers, Thorsted Fri-

menighed, Troens Ord (Brande Kristne Center), Tylstrup Frikirke, Tyrkisk

Kultur Moske, Tølløse Baptistmenighed, Tønder Frikirke, Tåstrup Islamisk

Menighed, Usmani Islamisk Center, Vadum Kirkecenter, Vanløse Frikirke,

Vejle Islamisk Menighed, Vejle Oasekirke, Vejlefjordkirken, Vendsyssel

Frimenighed, Vesterkirken, Vestermarkskirken, Viborg Baptistkirke, Vi-

borg Frikirke, Viborg Internationale Pinsekirke, Vincentpræsternes Ordens-

samfund, Vojens Nagapoosani Amman Temple, Vor Frue Kloster (Åsebak-

ken), Vor Frue Menighed, Vor Frue og Sankt Antoni Menighed, Vrå Bap-

tistkirke, Wakf Al Massira, Ringsted Moske, Wat Thai Denmark Brahma

Vihara Buddhist Monastery, Watpa Copenhagen (Sunnataram Copenhagen)

World Sufi Foundation, Yunus Emre Moske, Yunus Emre Moske, Æonisk

Trossamfund, Ølgod Menigheds Center, Øsal Ling

–

Lysets Have, Østens

Assyriske Kirke i Danmark Den assyriske østkirke i Danmark, Østervrå Fri-

kirke, Østhimmerlands Baptistmenighed, Åbenkirke, Åbenrå Moske, Ågård

Frimenighed, Aalborg Citykirke, Aalborg Menighedscenter, Aarhus Bap-

tistmenighed, Århus Dansk-Tyrkisk Kulturforening, Århus Islamiske Me-

nighed, Aarhus Vineyard og Aars Frikirke.

Side 6/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Haderslev Stift, KL, Frikirke-

Net, Biskoppen over Aarhus Stift, Indre Mission, Politiforbundet, Hjælp

Voldsofre, Socialstyrelsen, Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Region

Midtjylland, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, SSP-Samrådet,

Dansk Stalking Center, Fyens Stifts Bispeembede, Seksualpolitisk Forum,

Biskoppen over Roskilde Stift, Center for Seksuelle Overgreb, Biskoppen

over Københavns Stift, Joan-Søstrene, Red Barnet, Foreningen for Offent-

lige Anklagere, Børns Vilkår, KFUKs Sociale Arbejde, Institut for Menne-

skerettigheder, Danske Regioner, Danner, Danske Advokater, Kvinderådet,

Det Kriminalpræventive Råd, Digitalt Ansvar, Center for Digital Pædago-

gik, Offerrådgivningen, Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Advokat-

rådet, Digitaliseringsstyrelsen, Vestre Landsret, Den Danske Dommerfor-

ening og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt. Justitsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i

kursiv.

2. Generelt

Biskoppen over Viborg Stift, KL, Biskoppen over Aarhus Stift, Politi-

forbundet, Biskoppen over Aalborg Stift, Den Danske Dommerforening

Digitaliseringsstyrelsen

har ingen bemærkninger til udkastet til lov-

forslag.

Østre Landsret

Vestre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om udkastet

til lovforslag.

Socialstyrelsen

finder udkastet til lovforslag relevant, men har derudover

ingen bemærkninger til udkastet.

Seksualpolitisk Forum, Center for Seksuelle Overgreb, Danske Regio-

ner

KFUKs Sociale Arbejde

bakker op om udkastet til lovforslag.

Side 7/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

SSP-Samrådet

bakker op om at opdatere lovgivningen til mere tidssva-

rende definitioner og udvidelser i overensstemmelse med et hverdagsliv,

som i høj grad også foregår online. Derudover roser SSP-Samrådet det for-

udgående arbejde med lovforslaget med inddragelse af en kompetent ar-

bejdsgruppe.

Joan-Søstrene

finder det meget positivt, at Justitsministeriet i arbejdsgrup-

pen, som lovforslaget bygger på, har medtaget organisationer, som arbejder

konkret med ofrene for en del af de omhandlede overgreb.

Børnerådet, Red Barnet, Børns Vilkår, SSP Samrådet, Center for Digi-

tal Pædagogik, Offerrådgivningen

Landsorganisationen af Kvinde-

krisecentre

er medunderskrivere på høringssvaret fra

Digitalt Ansvar.

Derudover tilslutter

Kvinderådet

sig høringssvaret fra Digitalt Ansvar. Når

der efterfølgende henvises til ”Digitalt Ansvar m.fl.”,

sigtes der således til

denne kreds af høringsparter.

Digitalt Ansvar m.fl.

vurderer, at udkastet til lovforslag vil være med til at

styrke beskyttelsen af ofre for digitale krænkelser ved at ligestille de over-

greb, der sker digitalt, med overgreb, som foregår i det fysiske rum. Digitalt

Ansvar m.fl. finder det endvidere relevant, at der afsættes midler til uddan-

nelse af børn og unge og af politiet og anklagemyndigheden.

Danner

anser udkastet til lovforslag som en generel styrkelse af de foruret-

tedes retsstilling og er positivt indstillet over for lovforslagets intention.

Red Barnet

anser udkastet til lovforslag som et kæmpe fremskridt og be-

mærker, at der i forbindelse med implementering af lovforslaget bør ske ef-

teruddannelse af politi, anklagemyndighed, bistandsadvokater og domstole

om fysiske og digitale seksuelle overgreb mod børn og unge, herunder groo-

ming. Red Barnet bemærker endvidere, at der er behov for, at dommere

modtager efteruddannelse i børnehusenes arbejde, herunder brugen af kri-

sehjælp til overgrebsofre.

Dansk Stalking Center

hilser samtlige tiltag i udkastet til lovforslag vel-

komne og bemærker, at der sammen med lovforslaget bør afsættes væsent-

lige midler til oplysning af både fagfolk og civilsamfund.

Side 8/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Foreningen af Offentlige Anklagere

bemærker, at enhver nykriminalise-

ring kan betyde et merarbejde i forhold til anklagemyndighedens opgave-

portefølje.

Det Kriminalpræventive Råd

hilser overordnet initiativerne i udkastet til

lovforslag velkomne. Det Kriminalpræventive Råd anfører dog, at der bør

være større fokus på forebyggelse og oplysning, og det anbefales i den for-

bindelse, at der på tværs af ministerområder udarbejdes en national forebyg-

gelsesstrategi rettet mod voldtægt og seksuelle overgreb.

Der er ikke med lovforslaget afsat midler til undervisning og uddannelse om

digitale krænkelser. Justitsministeriet er dog bekendt med, at Rigsadvokaten

udbyder et obligatorisk e-læringskursus for anklagere om grundlæggende

cybercrime, der bl.a. behandler brugen af sociale medier til it-kriminalitet,

samt videreuddannelseskurserne

”Kriminalitet

på internettet” om bl.a. dark

web og

”Forbrydelser

mod børn”, der generelt omhandler sager om over-

greb mod børn, herunder grooming og børnepornografi.

Lovforslaget om initiativer mod digitale krænkelser var endvidere på pro-

grammet til Anklagerfaglig Dag i september 2022, som er et årligt fagligt

arrangement for alle landets anklagere, hvor der blev afholdt en paneldebat

om grooming og sextortion med udvalgte medlemmer af arbejdsgruppen om

digitale krænkelser.

Justitsministeriet er yderligere bekendt med, at digitale krænkelser indgår i

flere af Politiskolens uddannelser. Der udbydes f.eks. to uddannelser ved-

rørende cyberkriminalitet. Uddannelsen

”Cybercrime

1 - politi frontend”

er målrettet medarbejdere i politiets servicecentre. I uddannelsen indgår

tekniske, juridiske og adfærdsmæssige emner, som relaterer sig direkte til

politiets indledende håndtering af anmeldelser og visitation i almindeligt

forekommende it-kriminalitetssager, herunder vedrørende digitale krænkel-

ser. Formålet er, at deltagerne opnår grundlæggende it-forståelse og viden

om it-kriminalitet, så de kan håndtere anmeldelser vedrørende it-kriminali-

tet. Uddannelsen er obligatorisk for samtlige studerende på politiets basis-

uddannelse.

Politiskolen udbyder tillige uddannelsen

”Cybercrime

2” til medarbejdere

i politiet, som arbejder med efterforskning af kriminalitetsformer, hvori it

og digitale spor indgår, og som kræver en udvidet indsigt i, hvordan så-

danne sager efterforskes og sagsbehandles. Målet med uddannelsen er, at

Side 9/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

den studerende opnår en udvidet forståelse for it og it-kriminalitet, herunder

digitale krænkelser, sådan at den studerende ved en sags opstart og efter-

følgende efterforskning kan håndtere og igangsætte arbejdsprocesser såsom

ransagninger og beslaglæggelse med henblik på sikring af digitale spor og

beviser i kriminalitetssager, hvor it indgår.

Digitale krænkelser indgår også i andre dele af Politiskolens udbud af efter-

og videreuddannelser, f.eks. uddannelserne

”Overgreb

mod børn” og

”Vi-

deoafhøring af børn”.

Politiskolen har herudover netop igangsat et projekt, der skal styrke uddan-

nelsesmulighederne inden for digitale krænkelser. Projektet indledes med

en analysefase, der har til formål at afklare, hvilke kompetencer og uddan-

nelsestilbud dansk politi har behov for inden for digitale krænkelser.

For så vidt angår forebyggelse af og oplysning om voldtægt og seksuelle

overgreb bemærker Justitsministeriet, at et ekspertpanel nedsat under

Justitsministeriet i 2018 og 2019 så nærmere på voldtægtsofres vej gennem

retssystemet og forebyggelse af voldtægt. Ekspertpanelet overrakte i hen-

holdsvis januar og november 2019 sine anbefalinger til justitsministeren

om, hvordan man styrker indsatsen mod voldtægt.

I forlængelse af ekspertpanelets anbefalinger lancerede den tidligere be-

skæftigelsesminister og den tidligere minister for ligestilling kampagnen

”Sex? Kun med samtykke”. Kampagnen fulgte bl.a. op på vedtagelsen af

den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Derudover blev undervis-

ningsvejledningerne for henholdsvis SSF (sundheds- og seksualundervis-

ning og familiekundskab) i folkeskolen og for biologi på de gymnasiale ud-

dannelser opdateret i juni 2021, så begrebet samtykke nu indgår i vejled-

ningerne.

For så vidt angår det af Foreningen for Offentlige Anklagere anførte om

muligt merarbejde for anklagemyndigheden bemærker Justitsministeriet, at

det fremgår af pkt. 5 om økonomiske konsekvenser og implementeringskon-

sekvenser for det offentlige i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

lovforslaget vurderes at medføre merudgifter på Justitsministeriets område

i omegnen af 22,4 mio. kr. årligt.

3. Grooming

Side 10/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Hjælp Voldsofre

bakker fuldt ud op om den foreslåede bestemmelse om

grooming og er enig i, at aldersgrænsen bør fastsættes til 18 år.

Advokatrådet

finder det generelt glædeligt, at lovforslaget har afsæt i et

grundigt forarbejde udført af en arbejdsgruppe med bred deltagelse af fag-

folk og kan i det væsentlige tilslutte sig de overvejelser, som ligger til grund

for forslaget. Advokatrådet kan endvidere tilslutte sig bemærkningerne om

vigtigheden af at sikre, at den foreslåede bestemmelse ikke anvendes over

for almindelig kontakt mellem personer over den kriminelle lavalder, og at

det i den forbindelse er særligt væsentligt at stille relevante krav til forskel-

len mellem den mistænkte og den forurettede i forhold til alder, erfaring

eller udvikling.

Region Midtjylland

bifalder forslaget om selvstændigt at kriminalisere

grooming, da regionen på flere af sine institutioner har oplevet potentielle

tilfælde af grooming, som på daværende tidspunkt ikke kunne anmeldes.

Regionen Midtjylland er derudover enig i, at aldersgrænsen for, hvornår en

straffelovsbestemmelse om grooming skal kunne finde anvendelse, bør fast-

sættes til 18 år.

Dansk Stalking Center

er enig i, at der bør indføres en bestemmelse om

grooming som foreslået og bemærker, at hvor grooming har ført til (forsøg

på) sextortion, er det vigtigt, at straf sker i sammenstød. Dansk Stalking

Center anbefaler endvidere, at § 2, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning ændres, så der kan begæres tilhold på baggrund af begrundet

mistanke om grooming.

Red Barnet

bemærker, at forslaget er yderst vigtigt for børns retssikkerhed

og ret til beskyttelse og finder det positivt, at forslaget omfatter alle børn op

til 18 år. Red Barnet bemærker dog, at den foreslåede bestemmelse bør om-

fattes af straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder forældelse

ved overtrædelse af en række bestemmelser vedrørende seksuelt misbrug af

børn, og retsplejelovens § 29 a om dørlukning. Endelig finder Red Barnet

det relevant, at anvendelsen af bestemmelsen evalueres.

Børns Vilkår

finder det meget positivt, at der indføres en særskilt bestem-

melse om grooming, men foreslår at bestemmelsen omfattes af straffelovens

§ 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder forældelse. Børns Vilkår havde

desuden gerne set, at der blev afsat midler til opkvalificering af anklage-

myndighed og politi i forbindelse med indførelse af bestemmelsen.

Side 11/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at der foreslås iværk-

sat strafferetlige initiativer mod grooming, men bemærker, at anvendelses-

området for bestemmelsen bør afgrænses tydeligt i bemærkningerne med

eksempler også uden for klassiske typeeksempler. Instituttet anbefaler end-

videre,

at begrebet ”seksuel krænkelse” klart defineres

i enten ordlyden af

bestemmelsen eller i bemærkningerne hertil, om end instituttet finder begre-

bet hensigtsmæssigt.

Danske Regioner

bakker op om forslaget og en aldersgrænse på 18 år. Dan-

ske Regioner foreslår dog, at bemærkningerne vedrørende personer over 15

år ændres, så der i højere grad lægges vægt på uligheden i magtforholdet

eller i modenheden parterne imellem snarere end på det manipulerende ele-

ment. Danske Regioner opfordrer endvidere til, at der tilføjes eksempler på

groomingadfærd, som udvises ved parternes fysiske samvær, eller som ud-

springer af en allerede bestående relation. Endelig foreslår Danske Regio-

ner, at det overvejes, om det ved strafudmålingen for grooming eksplicit bør

være en strafskærpende omstændighed, hvis adfærden er udvist over for en

forurettet, som var betroet gerningspersonen til f.eks. undervisning eller op-

dragelse.

Digitalt Ansvar m.fl.

støtter forslaget og lægger i den forbindelse vægt på,

at en selvstændig kriminalisering af grooming slår fast, at ofre ikke bærer

skyld for det forløb, der leder op til et overgreb. Digitalt Ansvar m.fl. opfor-

drer til, at det overvejes, om den foreslåede bestemmelse bør udvides til også

at omfatte personer med et mentalt handicap, hvis mentale alder lægefagligt

vurderes lavere end 18 år. En sådan udvidelse skal ifølge Digitalt Ansvar

m.fl. sikre, at tilfælde, hvor offeret har et mentalt handicap, bliver behandlet

ved domstolene alene eller i sammenstød med andre forbrydelser som en

selvstændig ugerning, og kan have betydning for forurettedes skyldfølelse.

Digitalt Ansvar m.fl. foreslår endvidere, at bestemmelsen omfattes af straf-

felovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder forældelse.

Danske Advokater

støtter forslaget, men finder det vigtigt, at personer, der

beskyldes for grooming, har en reel og lige ret til eget forsvar og fair retter-

gang. Danske Advokater opfordrer endvidere til, at foreningen indgår i eva-

lueringen af bestemmelsens anvendelse.

Kvinderådet

støtter forslaget.

Side 12/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

For så vidt angår Dansk Stalking Centers anbefaling om at indsætte en hen-

visning til den foreslåede bestemmelse om grooming i § 2, stk. 2, i lov om

tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholdsloven) er det Justitsministeri-

ets vurdering, at groomingbestemmelsen vil være omfattet af tilholdslovens

§ 2, stk. 2, jf. bestemmelsens henvisning til

”anden seksualforbrydelse”.

Der

vil således kunne gives tilhold, hvis der er en begrundet mistanke om, at en

person har begået en overtrædelse af den foreslåede groomingbestemmelse,

og den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed

ikke findes at skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende, forudsat at be-

tingelserne for et tilhold i øvrigt er opfyldt.

For så vidt angår det anførte om straf i sammenstød kan Justitsministeriet

henvise til, at det fremgår af pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at tilfælde, der i dag kan straffes som forsøg på overtrædelse af

straffelovens § 216, stk. 2, eller § 222, herunder begge jf. § 225 om andet

seksuelt forhold end samleje, også fremover vil skulle straffes efter de på-

gældende bestemmelser, eventuelt i sammenstød med den foreslåede groo-

mingbestemmelse.

Justitsministeriet har på baggrund af anbefalingerne fra Institut for Menne-

skerettigheder og Danske Regioner om at medtage eksempler på grooming,

der falder uden for typeeksemplerne, og som ikke finder sted digitalt, indsat

et yderligere eksempel under bl.a. pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger. Det fremgår således nu af bemærkningerne, at det f.eks. vil

kunne udgøre manipulation, hvis en gerningsperson gennem sit arbejde,

f.eks. som butiksansat, opbygger en tæt relation til en familie med besøg i

hjemmet og børnepasning med henblik på at udsætte børnene for en seksu-

alforbrydelse.

Justitsministeriet har på baggrund af Institut for Menneskerettigheders an-

befaling om,

at begrebet ”seksuel krænkelse” klart defineres,

ændret ordly-

den af bestemmelsen, så

”seksuel krænkelse”

erstattes med

”seksualforbry-

delse”

for at tydeliggøre bestemmelsens anvendelsesområde. Justitsministe-

riet har endvidere anført under bl.a. pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at der ved en seksualforbrydelse forstås en handling, som er

strafbar efter en eller flere bestemmelser i straffelovens 24. kapitel om sek-

sualforbrydelser.

Side 13/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet er endvidere enig i, at der er behov for at fastsætte særlige

regler om forældelse af overtrædelser af den foreslåede bestemmelse om

grooming.

Justitsministeriet finder dog ikke, at bestemmelsen bør omfattes af straffe-

lovens § 93 b, stk. 2, hvorefter overtrædelser af visse bestemmelser i straf-

felovens 24. kapitel om seksualforbrydelser, som er begået over for en per-

son under 18 år, aldrig forældes. Justitsministeriet bemærker i den forbin-

delse, at anvendelsen af straffelovens § 93 b, stk. 2, er forbeholdt de grovere

seksualforbrydelser i straffelovens 24. kapitel og således f.eks. ikke omfatter

§ 232 om blufærdighedskrænkelse. Afgrænsningen til de grovere forbrydel-

ser skal bl.a. ses i sammenhæng med, at en ophævelse af forældelsesfri-

sterne åbner mulighed for at føre straffesager om potentielt meget gamle

forhold. Jo ældre forhold, der er tale om, jo større er risikoen for materielt

urigtige afgørelser.

En række forhold kan imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse tale for

at lade forældelsesfristen løbe fra et senere tidspunkt, hvis der er tale om en

overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om grooming, som er begået

over for en forurettet under 15 år. I sager om grooming vil der således ofte

ikke være andre direkte vidner til forholdet end gerningspersonen og den

forurettede selv, og forurettede vil på grund af sin underlegenhed i forhold

til og i nogle tilfælde afhængighed af gerningspersonen kunne have meget

svært ved at fortælle andre om den grooming, der har fundet sted. Hertil

kommer, at det ligger i groomingens natur, at der sker en manipulation af

den forurettede, som kan betyde, at den forurettede først på et senere tids-

punkt bliver klar over, at den pågældende er blevet udsat for en krænkelse.

Disse hensyn gør sig efter Justitsministeriets opfattelse i særlig grad gæl-

dende for forurettede, som er under den seksuelle lavalder. Et barn under

15 år må således i almindelighed antages at have sværere ved at forstå,

hvad der sker, og fortælle andre om den grooming, der har fundet sted, end

en ung, som er over den seksuelle lavalder. Hertil kommer, at grooming

–

uagtet at det er en af de mindre grove overtrædelser i straffelovens 24. ka-

pitel om seksualforbrydelser

–

alt andet lige vil være grovere, jo yngre den

forurettede er.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at den foreslåede bestemmelse

om grooming omfattes af straffelovens § 94, stk. 4, 1. pkt. Det vil indebære,

forældelsesfristen

for

overtrædelse

den

forslåede

Side 14/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

groomingbestemmelse over for et barn under 15 år tidligst regnes fra den

dag, den forurettede fylder 21 år. De almindelige regler om forældelse vil

finde anvendelse i forhold til unge over 15 år, hvorefter forældelsesfristen

regnes fra den dag, hvor den strafbare virksomhed er ophørt. Med det fore-

slåede sidestilles sager om grooming med sager om blufærdighedskræn-

kelse for så vidt angår begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen.

For så vidt angår Red Barnets anbefaling om, at den foreslåede bestem-

melse om grooming bliver omfattet af retsplejelovens § 29 a, kan Justitsmi-

nisteriet oplyse, at dørlukning er en begrænsning af det almindelige offent-

lighedsprincip. Offentlighedsprincippet er bl.a. begrundet ud fra et hensyn

til den tiltaltes retssikkerhed og til offentlighedens kontrol af, at retsplejen

opfattes som retfærdig og i overensstemmelse med den almindelige retsbe-

vidsthed, hvorfor en begrænsning heraf forudsætter helt særlige omstændig-

heder. Derfor er adgangen i retsplejelovens § 29 a i dag begrænset til de

alvorligste seksualforbrydelser. Ved tilfælde af grooming, hvor der kan fø-

res bevis for f.eks. forsæt til forsøg på en overtrædelse af straffelovens §

216, § 222, stk. 2, eller § 225, jf. § 216 eller § 222, stk. 2, lukkes dørene

under forurettedes forklaring, hvis den pågældende anmoder om det, jf.

retsplejelovens § 29 a. Retten kan derudover bl.a. træffe afgørelse om dør-

lukning, når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte den for-

urettede for en unødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at udvide rets-

plejelovens § 29 a.

For så vidt angår det af Børns Vilkår anførte om opkvalificering af ankla-

gemyndigheden og politiet i forbindelse med indførelsen af bestemmelsen

kan der henvises til det under pkt. 2 ovenfor anførte om bl.a. anklagemyn-

dighedens obligatoriske e-læringskursus om grundlæggende cybercrime.

Der kan endvidere henvises til, at digitale krænkelser indgår i flere af Poli-

tiskolens uddannelser.

For så vidt angår anbefalingen fra Digitalt Ansvar m.fl. om at udvide den

foreslåede groomingbestemmelse til at omfatte personer, hvis mentale alder

lægefagligt vurderes lavere end 18 år, er det Justitsministeriets vurdering,

at en sådan udvidelse vil være vanskeligt forenelig med kravet om, at be-

stemmelser, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf, skal være affattet

på en måde, som gør det muligt for den enkelte borger at forstå, hvad den

pågældende bør foretage sig eller undlade at gøre for at undgå strafansvar.

Det vil således i almindelighed være særdeles vanskeligt for en person, der

Side 15/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

søger at opbygge en relation til en myndig person, at foretage en vurdering

af sidstnævntes mentale alder.

Tilsvarende gælder efter Justitsministeriets vurdering i forhold til Danske

Regioners forslag om, at der i højere grad skal lægges vægt på uligheden i

magtforholdet eller i modenheden parterne imellem.

For så vidt angår at det af Danske Regioner anførte om, at det bør indgå

som en strafskærpende omstændighed, at forurettede er betroet gernings-

personen til undervisning eller opdragelse, bemærkes det, at det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at domstolene ved strafudmålingen bl.a.

vil skulle lægge vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den kræn-

kende adfærd, jf. pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Dom-

stolene vil i den forbindelse bl.a. kunne lægge vægt på relationen mellem

den forurettede og gerningspersonen.

Hertil kommer, at groomingen efter omstændighederne endvidere vil kunne

udgøre et forsøg på overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1, om samleje

eller andet seksuelt forhold med en person under 18 år, som er betroet ger-

ningspersonen til undervisning eller opdragelse. I forlængelse heraf kan det

oplyses, at det med lovforslaget endvidere foreslås at udvide straffelovens §

223, stk. 1, til også at omfatte blufærdighedskrænkelser, jf. pkt. 2.4 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet har noteret sig, at Danske Advokater ønsker at blive ind-

draget i evalueringen af den foreslåede bestemmelse om grooming.

4. Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning til ofre for

grooming forud for eventuel politianmeldelse

Hjælp Voldsofre

ser særdeles positivt på, at der tilbydes potentielle ofre for

grooming mulighed for at få en beskikket bistandsadvokat og vederlagsfri

rådgivning forud for en evt. anmeldelse. Hjælp Voldsofre bemærker dog, at

det bør præciseres, hvordan den unge indgår en aftale med en bistandsadvo-

kat, og bemærker, at en times vederlagsfri rådgivning kan være alt for lidt.

Joan-Søstrene

finder det positivt, at ofre for grooming bliver berettiget til

bistandsadvokat på linje med andre ofre for seksuelle overgreb og bl.a. får

ret til en vejledende samtale forud for anmeldelse. Joan-Søstrene bemærker

dog, at praksis om, at en vederlagsfri samtale med en advokat forud for

Side 16/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

anmeldelsen kan udløse en henvendelse til forurettedes eget forsikringssel-

skab, hvis forurettede måtte have en retshjælpsforsikring, bør ophøre, eller

at ofrene som minimum bør oplyses herom indledningsvist. Endelig bemær-

ker Joan-Søstrene, at det er væsentligt at få afklaret, hvem der vurderer, om

beskikkelse af en bistandsadvokat bør afslås, hvis lovovertrædelsen er af

mindre alvorlig karakter.

Red Barnet

Danner

finder det positivt, at børn og unge i sager om groo-

ming får mulighed for at få beskikket en bistandsadvokat og adgang til en

vederlagsfri samtale med en advokat både før politianmeldelse og efter sa-

gens afslutning.

Danske Advokater

finder det afgørende, at forurettede, der er under 18 år,

ydes en øget beskyttelse i form af adgang til en beskikket advokat samt ve-

derlagsfri vejledning fra en advokat forud for en eventuel anmeldelse og

efter sagens afslutning. Foreningen anfører derudover, at sager om groo-

ming og blufærdighedskrænkelse ikke kan sidestilles, idet beskyttelseshen-

synet i de to bestemmelser ikke er sammenlignelige. Danske Advokater fo-

reslår derfor, at det overvejes, hvorledes det i praksis sikres, at de forurettede

tidligst muligt sikres advokatbistand.

Digitalt Ansvar m.fl.

anbefaler, at straffelovens § 235 om seksuelt materi-

ale af børn desuden indsættes i retsplejelovens § 741 a om bistandsadvoka-

ter. I forhold til retsplejelovens § 334 a, stk. 2, om salær og evt. godtgørelse

til den vejledende advokat anbefaler organisationerne, at lovgiver tilkende-

giver, hvor gerningsstedet er, når der er tale om onlinegrooming.

Advokatrådet

har ingen særlige bemærkninger til forslaget, men henviser

til de generelle overvejelser, som er aktuelle i forbindelse med afklaringen

af bistandsadvokaters rolle, som findes i

publikationen ”Advokaten”,

nr. 3,

2022, side 26-30.

Justitsministeriet er enig med Danske Advokater i, at det er vigtigt, at foru-

rettede i sager om seksuelle overgreb, herunder grooming, får støtte og vej-

ledning gennem retssystemet. Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, foreslås det, at dette sker ved, at ofre for groo-

ming får mulighed for beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri råd-

givning forud for eventuel politianmeldelse i lighed med forurettede i andre

sager om seksuelle overgreb. Herudover bemærker Justitsministeriet, at mi-

nisteriet finder, at straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelser og den

Side 17/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

forslåede bestemmelse om grooming er sammenlignelige bl.a. for så vidt

angår alvor, strafferamme og hensynet til den forurettede.

For så vidt angår bemærkningerne fra Hjælp Voldsofre kan Justitsministe-

riet oplyse, at en forurettet kan finde kontaktoplysninger på landets bi-

standsadvokater på retternes hjemmeside eller ved at kontakte den enkelte

byret. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til det lovforslag, der ind-

førte ordningen med adgang til bistandsadvokat før anmeldelsen, at listerne

vil blive kommunikeret til relevante myndigheder og organisationer med

kontakt til forurettede i sager om seksuelle overgreb, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side 17.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til ordningen, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side 18, at det forudsættes, at samtalen

som udgangspunkt ikke vil overstige en times varighed. Hvis advokaten me-

ner sig berettiget til et salær, der ligger ud over en time, vil advokaten skulle

fremlægge yderligere dokumentation for baggrunden herfor. Retten vil

skulle tage konkret stilling til, om de fremlagte oplysninger udgør tilstræk-

kelig dokumentation. Rådgivningen kan således undtagelsesvis vare læn-

gere end en time, hvis konkrete omstændigheder begrunder det.

For så vidt angår Joan-Søstrenes høringssvar bemærker Justitsministeriet,

at det følger af retsplejelovens § 334, stk. 6, om beskikkelse af advokater, at

såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller

anden forsikring, skal salær og godtgørelse til den beskikkede advokat i før-

ste række betales af forsikringen. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse

ved en advokats vejledning af en forurettede forud for eventuel anmeldelse

til politiet, jf. retsplejelovens § 334 a, stk. 2.

Justitsministeriet kan derudover oplyse, at det følger af retsplejelovens §

741 a, stk. 3, 1. pkt., at retten ved visse straffelovsovertrædelser kan afslå at

beskikke en bistandsadvokat, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig

karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det frem-

går af bemærkningerne, at adgangen kun forudsættes anvendt undtagelses-

vis.

For så vidt angår forslaget fra Digitalt Ansvar m.fl. om en tilkendegivelse

af, hvor et gerningssted er ved onlinegrooming, bemærker Justitsministe-

riet, at sager om digitale seksuelle krænkelser på samme måde som andre

sager om it-relateret kriminalitet tilhører en sagskategori, hvor det generelt

Side 18/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kan være vanskeligt at fastslå, hvor gerningsstedet er. I disse tilfælde anses

gerningsstedet som det sted, hvor gerningspersonen betjener computeren

m.v. og dermed iværksætter det strafbare forhold. Hvor der ikke foreligger

oplysninger om, hvor computeren m.v. blev betjent, vil gerningspersonens

bopæl kunne anses for gerningsstedet. Justitsministeriet finder ikke, at det

vil være hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler om, hvad der skal anses

som gerningsstedet i sager om onlinegrooming.

Til det af Digitalt Ansvar m.fl. anførte om at lade straffelovens § 235 omfatte

af retsplejelovens § 741 a kan Justitsministeriet oplyse, at retten efter an-

modning kan beskikke en advokat for den forurettede, når særlige omstæn-

digheder taler for det, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 5. Denne mulighed

omfatter bl.a. forurettede i forbindelse med overtrædelse af straffelovens §

235 om seksuelt materiale af børn.

5. Udvidelse af straffelovens § 225 til seksuelle handlinger, som ger-

ningspersonen formår forurettede til at udføre på sig selv

Hjælp Voldsofre

støtter forslaget.

Dansk Stalking Center

er enig i den foreslåede ændring og bemærker, at

forurettede i disse sager opnår størst mulig genoprejsning, hvis der straffes

i sammenstød med eksempelvis straffelovens bestemmelser om ulovlig

tvang og blufærdighedskrænkelse. Dansk Stalking Center anbefaler endvi-

dere, at § 2, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning ændres,

så der kan begæres tilhold på baggrund af begrundet mistanke om sextor-

tion.

Red Barnet

er meget tilfredse med, at det foreslås at beskytte børn bedre

mod ufrivillige seksuelle handlinger på sig selv og gør opmærksom på, at

denne type af overgreb ikke altid sker som en konsekvens af direkte trusler

og afpresning, men at overgrebet kan ske som en del af en groomingproces.

Digitalt Ansvar m.fl.

anbefaler, at gerningsindholdet udvides til også at

omfatte tilfælde, hvor der er tale om et afhængighedsforhold og en åbenlys

magtforskydning, og at bestemmelsen evalueres 2 år efter ikrafttrædelse for

at vurdere lovændringens virkning sammenholdt med intentionen. Derud-

over anbefaler Digitalt Ansvar m.fl., at der ses på kønnede aspekter i formu-

leringerne, idet også drenge bliver udsat for både grooming og sextortion,

uanset at der ikke er tale om indførelse af genstande.

Side 19/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

har noteret sig, at anvendelse af det foreslåede andet led i

straffelovens § 225 som det klare udgangspunkt vil forudsætte, at gernings-

personen overværer eller modtager et foto, en video eller lignende af den

seksuelle handling.

For så vidt angår det af Dansk Stalking Center anførte om straf i sammen-

stød kan Justitsministeriet bemærke, at afgørelsen af, om der foreligger en

overtrædelse af flere bestemmelser, eller om en enkelt udtømmer ansvaret

for de andre, bl.a. beror på en fortolkning af de straffebestemmelser, der

kommer i betragtning. Et forhold, der eksempelvis både kan være omfattet

af straffelovens § 260 om ulovlig tvang og den foreslåede udvidelse af § 225

om andet seksuelt forhold end samleje, vil som udgangspunkt blive absor-

beret af § 225. Uberettiget videregivelse af billeder omfattet af straffelovens

§ 264 d, der sker i forbindelse med et forhold omfattet af den foreslåede

udvidelse af § 225, vil derimod som udgangspunkt skulle straffes efter begge

bestemmelser i sammenstød.

For så vidt angår anbefalingen om at indsætte en henvisning til sextortion i

§ 2, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholdsloven) er

det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede udvidelse af straffelo-

vens § 225, ligesom øvrige seksualforbrydelser, vil være omfattet af tilholds-

lovens § 2, stk. 2, jf. bestemmelsens henvisning til

”voldtægt

eller anden

seksualforbrydelse”. Der vil således kunne gives tilhold, hvis der er en be-

grundet mistanke om, at en person har begået en overtrædelse af den fore-

slåede udvidelse af straffelovens § 225 eller en anden seksualforbrydelse,

og den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed

ikke findes at skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende, forudsat at be-

tingelserne for et tilhold i øvrigt er opfyldt.

Justitsministeriet er enig med Digitalt Ansvar m.fl. i, at sextortion ikke er

begrænset til indførelse af genstande, og at også drenge kan blive udsat for

sextortion. Ministeriet har derfor under bl.a. pkt. 2.3.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger tilføjet et yderligere eksempel på, hvad der efter

omstændighederne vil kunne være omfattet af den foreslåede udvidelse af

straffelovens § 225, så der nu også nævnes tilfælde, hvor gerningspersonen,

f.eks. under trussel om at udbrede nøgenbilleder af forurettede, formår for-

urettede til at foretage manipulation af lem. Det bemærkes, at situationer,

hvor gerningspersonen tvinger forurettede til at udføre mindre grove hand-

linger på sig selv, f.eks. berøre egne bryster eller kønsdel, efter

Side 20/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

omstændighederne vil kunne være omfattet af straffelovens § 232 om blu-

færdighedskrænkelse og § 260 om ulovlig tvang frem for den foreslåede ud-

videlse af § 225.

Justitsministeriet forstår anbefalingen fra Digitalt Ansvar m.fl. om, at ger-

ningsindholdet også skal dække situationer, hvor der foreligger et afhæn-

gighedsforhold, sådan, at bestemmelsen vil skulle kunne anvendes, selv om

gerningspersonen ikke formår den forurettede til at foretage den konkrete

handling. En sådan udvidelse, hvor der ikke er nogen direkte sammenhæng

mellem gerningspersonens adfærd og den forurettedes konkrete handling,

vil efter Justitsministeriets vurdering være uhensigtsmæssig, idet det ikke

ville være tilstrækkeligt klart, hvilken adfærd der er strafbelagt efter bestem-

melsen.

For så vidt angår ønsket om en evaluering af bestemmelsen efter 2 år skal

Justitsministeriet bemærke, at ministeriet løbende er opmærksom på, om

den gældende lovgivning, herunder straffelovgivning, er tidssvarende og

følger den teknologiske udvikling.

6. Blufærdighedskrænkelse af personer under 18 år, som gerningsper-

sonen er betroet til undervisning, opdragelse m.v.

Region Midtjylland

ser positivt på den foreslåede udvidelse med henvis-

ning til, at vigtigheden af både det moralske og etiske ansvar hos medarbej-

dere og ledelse på socialområdet bliver understreget.

Red Barnet

bemærker, at det er et godt og vigtigt forslag, der er med til at

sikre, at betroende personer ikke kan have seksuelle relationer til børn.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

7. Modernisering af straffelovens §§ 226, 227, 235, 262 a og 262 b

Hjælp Voldsofre

bemærker, at det altid er relevant at se på modernisering

af sprogbrugen, og foreningen kan fuldt ud tilslutte sig, at enhver anvendelse

af begrebet pornografiske fotografier, film m.v. fremadrettet ændres til sek-

suelt materiale.

Region Midtjylland

bifalder forslaget om at ændre ”pornografisk” til ”sek-

suel”, da det giver et mere udvidet og dækkende billede af de potentielle

Side 21/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

overgreb, der kan finde sted, og det ikke længere kan forveksles med legalt

pornografisk materiale, som begge parter har givet samtykke til.

Dansk Stalking Center

hilser den sproglige modernisering af straffelovens

24. kapitel velkommen.

Joan-Søstrene

finder det overordnet positivt, at sprogbrugen både i forar-

bejderne og i selve lovforslaget er opdateret til en nutidig virkelighed.

Red Barnet

finder forslaget yderst positivt, men bemærker,

at ”seksualise-

ret indhold” ville være en mere præcis sprogbrug, da det er en subjektiv

vurdering, om noget er seksuelt. Red Barnet påskønner derudover, at det

fremgår af bemærkningerne, at den rette terminologi vedrørende børn under

15 år samt unge, der er fyldt 15 år, men som ikke har samtykket, er seksuelt

overgrebsmateriale.

Advokatrådet

har ikke særlige bemærkninger til dette forslag.

KFUKs Sociale Arbejde

anbefaler, at der i bemærkningerne til straffelo-

vens § 235, stk. 3, om besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er

fyldt 15 år, men er under 18 år, der har samtykket til besiddelsen, indsættes

en præcisering af, hvornår der er tale om et gyldigt samtykke.

For så vidt angår anbefalingen fra Red Barnet bemærkes det, at forslaget

har baggrund i en anbefaling fra arbejdsgruppen om digitale krænkelser.

En enig arbejdsgruppe anbefalede, at terminologien i straffelovens ændres,

så ”pornografisk” udgår af bestemmelsernes ordlyd, og det

i stedet frem-

går, at der er tale om materiale med seksuelt indhold.

For så vidt angår anbefalingen fra KFUKs Sociale Arbejde bemærkes det,

at det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 235, stk. 3, jf. Folketings-

tidende 2002-03, tillæg A, side 2618, at hvorvidt der foreligger et samtykke

vil afhænge af en samlet vurdering af den afbillede persons intellektuelle

udviklingstrin samt omstændighederne i øvrigt, herunder om samtykket er

opnået ved misbrug af f.eks. en på alder og erfaring beroende overlegenhed.

Et samtykke vil således kunne meddeles til, at en kæreste m.v. til en pige på

eksempelvis 17 år besidder et billede af hende, selv om billedet kan karak-

teriseres som seksuelt. Derimod vil det have formodningen imod sig, at der

er meddelt et frivilligt samtykke til besiddelse hos en person, som den afbil-

dede person har en fjernere tilknytning til. Det fremgår endvidere, at et

Side 22/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

samtykke til besiddelse til enhver tid kan tilbagekaldes med den virkning, at

fortsat besiddelse vil være omfattet af forbuddet i straffelovens § 235, stk. 2,

jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 63. Justits-

ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at præcisere samtyk-

kebegrebet i straffelovens § 235, stk. 3.

8. Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt

Advokatrådet, Center for Seksuelle Overgreb, Danner, Danske Advo-

kater, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Sø-

strene, Kvinderådet

Red Barnet

finder det positivt, at tilsnigelse af

samleje fremover sidestilles med voldtægt.

Joan-Søstrene

bemærker, at det må betragtes som unødvendigt at opret-

holde en tilsnigelsesbestemmelse, da tilsnigelse af samleje med indførelsen

af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse under alle omstændigheder

må være omfattet af den almindelige voldtægtsbestemmelse, når der ikke

foreligger samtykke.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at der på trods af afklaringen

af retsstillingen om samspillet mellem voldtægt i form af samleje uden sam-

tykke og tilsnigelse af samleje fortsat hersker tvivl om samspillet mellem

den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse og kriminaliseringen af ud-

nyttelse af personer med psykiske og kognitive handicap i straffeloven §

218. Instituttet anbefaler på den baggrund, at der foretages en analyse af

samspillet mellem § 216, stk. 1, og § 218.

Center for Seksuelle Overgreb

anfører, at det også bør overvejes at krimi-

nalisere såkaldt

”stealthing”,

hvor en person under samleje med kondom

fjerner kondomet, uden at sexpartneren opdager det. Center for Seksuelle

Overgreb bemærker, at dette er en grov overtrædelse af samtykket, ligesom

det kan medføre smitte med seksuelt overførte sygdomme og

–

ved hetero-

seksuelt samleje

–

uønsket graviditet.

Tilsnigelse af samleje udgør en grov krænkelse af den seksuelle selvbestem-

melsesret, der kan sidestilles med visse typer af voldtægt efter den samtyk-

kebaserede voldtægtsbestemmelse. Udover samtykke til selve samlejet bør

der således også stilles krav om samtykke til samleje med den person, sam-

lejet foregår med, hvis der ikke skal straffes for voldtægt. Formålet med lov-

forslaget er derfor at sidestille tilsnigelse af samleje med voldtægt, så

Side 23/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

tilsnigelse af samleje fremover også karakteriseres som voldtægt, uden at

det allerede fastlagte samtykkebegreb i straffelovens § 216, stk. 1, berøres.

Justitsministeriet bemærker desuden, at personer med handicap i lighed

med alle andre er omfattet af beskyttelsen i straffelovens § 216, og at der

således i de situationer, hvor betingelserne for, at der er tale om voldtægt,

er opfyldt, vil kunne straffes efter § 216. Der kan dog forekomme situationer,

hvor personen med psykisk eller kognitivt handicap frivilligt har haft sam-

leje med en person og tilkendegiver dette, men hvor der alligevel foreligger

en udnyttelse eller et misbrug af handicappet fra gerningspersonens side. I

forbindelse med indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestem-

melse vurderede Straffelovrådet derfor, at kriminaliseringen i straffelovens

§ 218 burde opretholdes. Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at

tilsidesætte denne vurdering.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at emnet

”stealthing”

ligger uden for

rammerne af nærværende lovforslag. Justitsministeriet vil imidlertid under-

søge problemstillingen, herunder gennem dialog med anklagemyndigheden

og relevante organisationer og ved at indhente oplysninger om, hvordan

andre lande forholder sig til emnet. Folketingets partier vil herefter blive

indkaldt til en drøftelse.

9. Groft misbrug af religiøs afhængighed

Biskoppen over Fyens Stift, Biskoppen over Haderslevs Stift, Biskop-

pen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Roskilde Stift, Danner,

Landsforeningen af menighedsråd

Region Midtjylland

finder det po-

sitivt, at det strafbare område i straffelovens § 220 udvides, idet Danner dog

anfører, at der er behov for en yderligere udvidelse af bestemmelsen, så

”økonomisk vold”, hvor en ægtefælle med trussel om økonomiske konse-

kvenser opnår samleje med sin ægtefælle, der efter sin indre overbevisning

ikke ønsker at deltage i samleje, kan straffes efter bestemmelsen.

Biskoppen over Københavns Stift

støtter intentionen bag forslaget. Kø-

benhavns biskop bemærker dog, at det vil være fejlagtigt at særliggøre det

religiøse område, idet der kan forekomme andre tilsvarende fortroligheds-

forhold på andre fagområder som f.eks. psykologer, læger, terapeuter m.fl.

Københavns biskop anbefaler på den baggrund, at den foreslåede bestem-

melse ændres, så den kommer til at omfatte enhver relation, hvor der kan

etableres et afhængighedsforhold i forhold til en professionel part.

Side 24/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

bemærker bl.a., at det bør

præciseres, at den foreslåede bestemmelse alene finder anvendelse, hvis der

foreligger et fortrolighedsforhold mellem præsten og det pågældende med-

lem af dennes menighed.

Frikirkenet

hilser forslaget velkomment og noterer sig, at forslaget ikke

lægger begrænsninger på religiøse lederes mulighed for at indgå i et forhold

med en partner fra den pågældendes menighed.

Indre Mission

finder det positivt, at der lukkes et hul i den nuværende lov-

givning, og bemærker, at foreningen har noteret sig, at forslaget ikke lægger

begrænsninger på religiøse autoriteters mulighed for at indgå i forhold med

en partner fra den pågældendes menighed. Foreningen er enig i, at ingen må

misbruge en arbejdsmæssig, økonomisk eller behandlingsmæssig afhængig-

hed til seksuelle krænkelser, og i det lys giver det god mening at tilføje reli-

giøs afhængighed. Foreningen udtrykker dog samtidig bekymring for, at

forslaget får karakter af en mistænkeliggørelse af religiøse autoriteter. For-

eningen anbefaler på den baggrund, at den foreslåede bestemmelse ændres,

så den kommer til at omfatte alle ledere, uanset om det er i erhvervslivet,

politik eller på det religiøse område.

Kvinderådet

er enig i, at det er uacceptabelt, hvis en religiøs leder groft

misbruger sin særlige rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje

med personer fra menigheden. Organisationen udtrykker dog bekymring

over for sidestillingen af ”religiøs afhængighed” med de afhængighedsfor-

hold, som i dag er omfattet af straffelovens § 220. Kvinderådet anfører i den

forbindelse, at det strafbare område generelt bør knyttes op på de situationer,

hvor en person udnytter sin særlige status til at skaffe sig samleje, og ikke

være afgrænset ud fra, hvilken person der udfører handlingen.

Som anført i pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger besidder

præster og andre religiøse ledere i nogle tilfælde en helt central rolle og

autoritet i deres menighed. I kraft af den rolle kan de opnå en særlig tillid

og loyalitet fra medlemmer af menigheden. Det kan i nogle tilfælde medføre,

at der opstår et egentligt afhængighedsforhold.

Et sådant tillids- og afhængighedsforhold kan være særlig udtalt i sjæle-

sorgssituationer, idet det pågældende medlem da befinder sig i en meget

sårbar situation og derfor kan være mere modtagelig for manipulation.

Side 25/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Derudover kan medlemmer af en menighed i visse miljøer frygte for at blive

udstødt af såvel det religiøse som det sociale fællesskab, hvis ikke de føjer

den religiøse leder. I bl.a. disse situationer kan der forekomme tilfælde, hvor

et medlem

–

som følge af den religiøse leders grove misbrug af afhængig-

hedsforholdet

–

samtykker i samlejet.

Der kan således bestå et helt særligt afhængighedsforhold mellem en reli-

giøs leder og et medlem af dennes menighed, som bør sidestilles med de

former for afhængighedsforhold, der er kriminaliseret i straffelovens § 220.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der generelt i de til-

fælde, som er omfattet af § 220, er behov for et udvidet strafferetligt værn,

hvorfor de ikke umiddelbart lader sig sammenligne med andre områder.

Derfor mener Justitsministeriet, at der er behov for at kriminalisere de for-

hold, hvor en religiøs leder groft misbruger det afhængighedsforhold, som

kan bestå mellem en religiøs leder og et medlem af dennes menighed, til at

skaffe sig samleje med det pågældende medlem.

Det bemærkes i øvrigt, at det følger af bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 4, at anvendelsen af bestemmelsen vil forudsætte, at der består et af-

hængighedsforhold mellem den religiøse leder og et medlem af dennes me-

nighed, og at dette forhold groft misbruges til at opnå samleje (eller andet

seksuelt forhold, jf. § 225) med medlemmet. Det kan f.eks. være situationer,

hvor den religiøse leder udnytter en psykisk sårbarhed hos et medlem af

menigheden, der gennem længere tid har betroet sig til eller har delt per-

sonlige oplysninger med den religiøse leder.

10. Øvrige

Børns Vilkår

ser gerne, at der tages initiativ til, at der opstilles klare krite-

rier og procedurer for, hvornår og hvordan datingtjenester er forpligtet til at

holde sig orienteret om brugernes alder.

Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af aftale af 29. juni 2022 mellem

den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Pe-

ter Skaarup (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)) om initiativer mod digitale

krænkelser, at partierne bemærker, at fremkomsten af såkaldte sugardating-

tjenester indebærer en lettere adgang til at prostituere sig. Dette kan frygtes

at medføre, at unge ser prostitution i form af sugardating som en hurtig vej

til at opnå materielle goder. Samtidig noterer partierne sig, at det allerede

Side 26/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

i dag er strafbart at medvirke til, at unge under 18 år prostituerer sig, lige-

som det er ulovligt at betale for sex med en ung under 18 år. For at sikre

håndhævelsen af disse regler er aftalepartierne enige om at undersøge mu-

ligheden for at stille krav om aldersverifikation ved brug af tjenester, der

formidler sugardating.

Undersøgelsen vil indgå i en samlet og allerede igangsat analyse af mulig-

heden for brug for aldersverifikation. Justitsministeren vil præsentere re-

sultaterne af undersøgelsen for aftalepartierne snarest muligt efter vedta-

gelsen af retsakten om digitale tjenester i EU, da det vil give mere klarhed

over, om der er handlemuligheder nationalt.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der

i det fremsatte lovforslag foretaget en indholdsmæssig ændring for så vidt

angår forældelse af overtrædelser af den foreslåede bestemmelse om groo-

ming. Der lægges således op til, at groomingbestemmelsen skal være om-

fattet af straffelovens § 94, stk. 4, 1. pkt., så forældelsesfristen for grooming

begået mod en forurettet, der var under 15 år på gerningstidspunktet, tidligst

regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er

ikrafttrædelsestidspunktet endvidere ændret til den 1. juli 2023.

Derudover er der tilføjet et pkt. 4 om lovforslagets ligestillingsmæssige kon-

sekvenser i lovforslagets almindelige bemærkninger i forhold til udkastet til

lovforslag, der har været i offentlig høring, så det fremgår, at lovforslaget

vurderes at indeholde ligestillingsmæssige aspekter.

Der er yderligere i pkt. 5 om økonomiske konsekvenser og implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger ændret i forhold til udkastet til lovforslag, der har været i offentlig hø-

ring, så det nu fremgår, at merudgifterne på Justitsministeriets område vur-

deres at være i omegnen af 22,4 mio. kr. årligt. Udgifterne vil fortsat blive

afholdt inden for de relevante myndigheders eksisterende økonomiske ram-

mer.

Side 27/28

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Endelig er der foretaget en række præciseringer og tydeliggørelser samt fo-

retaget ændringer af sproglig eller lovteknisk karakter, herunder tilføjet en

konsekvensændring.

Side 28/28