Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 49 Bilag 3
Offentligt
02.05.22
BETÆNKNING
Afgivet af Lovudvalget
vedrørende
FM2022/19
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Udkast til
Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd
i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager,
udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.)
Afgivet til forslagets 2. behandling
Udvalget har under behandlingen bestået af:
Medlem af Inatsisartut Anders Olsen, Siumut, formand
Medlem af Inatsisartut Aqqalu Jerimiassen, Atassut, næstformand
Medlem af Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Mariia Simonsen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Mala Høy Kùko, Siumut
Udvalget har efter 1. behandlingen 29. marts gennemgået forslaget.
Forslagets indhold og formål
Lovforslaget er udarbejdet som et led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at
udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Lovforslaget indeholder en række ændringer af
retsplejelov for Grønland, der har til formål at effektivisere behandlingen af kriminalsager.
-
-
-
Indfører hjemmel til, at der kan anvendes digital kommunikation i kriminalretsplejen.
Indfører regler om behandling af tilståelsessager, således at der kan afsiges såkaldte
straksdomme.
Udvider adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i kriminalsager. Ændringen
medfører, at domstolen i sager hvor det ikke er tale om andre foranstaltninger end bøde,
konfiskation, førerretsfrakendelse og erstatning, ikke blot kan, men skal behandle
kriminalsagen, som om tiltalte havde tilstået, og afgøre sagen uden videre bevisførelse,
hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald. Ændringen indebærer endvidere, at det
fremover bliver muligt uden tiltaltes samtykke at fremme en hovedforhandling til dom
1
____________
FM2022/19
J.nr.: 01.33.03-00151
J.nr.: 01.25.01/22FM-LABU-00019
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler retsplejelov for Grønland og tjenestemænd
02.05.22
FM2022/19
-
i tiltaltes fravær, selv om det skønnes, at det kan blive tale om anstaltsanbringelse (dog
maksimalt 6 måneder).
Hæver den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister
ved Grønlands Retsvæsen fra 65 år til 70 år samt indfører en tilsvarende pligtig afgang
for kredsdommere. Det svarer til reglerne om pligtig afgangsalder i Danmark. Reglerne
hænger sammen med at dommere alene kan afsættes ved dom. Det betyder at en
dommer der er svækket af alder, som påvirker dommerens afgørelser, vil dommeren
kunne fortsætte, indtil Den Særlige Klageret har truffet afgørelse om suspension eller
afskedigelse. Ændringen er uden betydning for, hvornår man har ret til at gå på pension.
Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
Under førstebehandlingen af forslaget blev det blandt andet rejst spørgsmål om fastsættelsen af
en pligtig afgangsalder på 70 år for dommere og kredsdommere er den rigtige løsning for
Grønland.
Udvalgets behandling af forslaget
Med hensyn til at hæve den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte
jurister ved Grønlands Retsvæsen, samt indførelse af en tilsvarende pligtig afgang for
kredsdommere, finder udvalget grund til at bemærke at den nuværende retstilstand er at
dommere og tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands Retsvæsen er pligtige til at gå af ved
65 år, og at det for kredsdommere ikke er fastsat nogen sådan fratrædelsespligt.
I Danmark har denne grænse været på 70 år, siden det blev indført i 1933. Fastsættelsen af
grænsen er en balance mellem det stillingsværn, der præger disse stillinger – det er svært at
skille sig af med dommere for at sikre, at det ikke kan bruges som pressionsmiddel for at påvirke
domstolene – og de væsentlige krav til arbejdsevne, der ligger i disse stillinger. Den tilsvarende
grænse i Grønland blev fastsat til 65 år i 1964. Begrundelsen for fastsættelse af en lavere grænse
end i Danmark blev blandt andet begrundet med en lavere gennemsnitsalder i Grønland.
Lovudvalget finder det positivt at grænsen nu hæves fra 65 til 70 år, og at denne ændring netop
tilgodeser befolkningens stigende levealder og behovet for kvalificeret arbejdskraft i Grønland.
Udvalget finder det samtidigt positivt, at reglerne fremadrettet bliver de samme for
kredsdommere.
Vedrørende forslagets tekniske udformning, bemærker udvalget, at det i bilag 2, i forslagets
bemærkninger, på side 48, fremgår følgende:
”Det følger af retsplejelovens § 283, stk. 2, at det afgøres efter § 148 f i den
danske retsplejelov, om en sag om forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse kan anlægges her i
2
____________
FM2022/19
J.nr.: 01.33.03-00151
J.nr.: 01.25.01/22FM-LABU-00019
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler retsplejelov for Grønland og tjenestemænd
2665873_0003.png
02.05.22
riget (Danmark og Grønland).”
FM2022/19
Udvalget formoder at det er tale om en slåfejl, og at den korrekte henvisning skulle være ”…
efter § 448 f i den…”
Udvalgets indstillinger
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
3
____________
FM2022/19
J.nr.: 01.33.03-00151
J.nr.: 01.25.01/22FM-LABU-00019
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler retsplejelov for Grønland og tjenestemænd
2665873_0004.png
02.05.22
FM2022/19
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
Anders Olsen
Formand
Aqqalu Jerimiassen
Næstformand
Harald Bianco
Mariia Simonsen
Mala Høy Kùko
4
____________
FM2022/19
J.nr.: 01.33.03-00151
J.nr.: 01.25.01/22FM-LABU-00019