Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 49 Bilag 2
Offentligt
2665844_0001.png
17.11.22
EM2022/119
BETÆNKNING
Afgivet af Lovudvalget
vedrørende
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægts bestemmelse)
Afgivet
tii
forsiagets 2. behandiing
Udvalget har under behandlingen bestået af:
Medlem aflnatsisartut Anders Olsen, Siumut, formand
Medlem aflnatsisartut Aqqalu Jerimiassen, Atassut, næstformand
Medlem afinatsisartut Najaaraq Møller, Siumut
Medlem af Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
Udvalget har efter I. behandlingen 11. oktober 2022 gennemgået forslaget.
1. Forslagets indhold og formål
Formålet med forslaget er at udvide anvendelsesområdet for kriminallovens bestemmelse om
voldtægt, således at bestemmelsen tillige omfatter samleje eller andet seksuelt forhold med en
person, der ikke har samtykket.
Efter den gældende bestemmelse dømmes der for voldtægt i følgende situationer:
1) Hvis gerningsmanden ved vold eller trussel om vold tiltvinger sig samleje eller andet
seksuelt forhold.
(Vold skal her forstås som enhver form for fysisk magtanvendelse, dvs. ikke kun f.eks.
slag, men også fastholdelse og anden form for fysisk gennemtvingelse)
2) Hvis gerningsmanden skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold ved andre former
for ulovlig tvang (afpresning).
1
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0002.png
17.11.22
EM2022/119
3) Hvis gerningsmanden skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold til en person, der
befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at
modsætte sig handlingen (f.eks. som følge af søvn eller stærk beruselse).
4) Hvis gerningsmanden har samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under 12 år.
Forslaget om udvidelse af voldtægtsbestemmelsen har baggrund i en tilsvarende udvidelse af
den danske straffelovs voldtægtsbestemmelse, som med virkning fra 1. januar 2021 blev
gennemført på anbefaling af Straffelovrådet.
Straffelovrådet fandt, på grundlag af en gennemgang af alle domme afsagt i voldtægtssager fra
juli 2016- juli 2019, at der var forekommet tilfælde, hvor et samleje havde været ufrivilligt, og
hvor den forurettede havde givet udtryk for ufrivilligheden, men hvor der ikke efter den
dagældende lovgivning kunne straffes for voldtægt, idet der ikke var anvendt tvang.
Straffelovrådet vurderede på denne baggrund, at den dagældende voldtægtsbestemmelse ikke
ydede et tilstrækkeligt værn om den seksuelle selvbestemmelsesret.
Der er ikke i Grønland gennemført en tilsvarende gennemgang af domme i voldtægtssager, men
den dagældende danske voldtægtsbestemmelse svarer i vidt omfang til den gældende
grønlandske.
Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne dømmes for voldtægt, også i situationer
hvor gerningsmanden ikke har anvendt tvang eller trusler, og hvor den forurettede ikke har gjort
modstand.
Det, som bliver afgørende, er således, om der foreligger et samtykke til sex. Hvis man har sex
med en person, som ikke har samtykket, vil man kunne dømmes for voldtægt. Dette gælder
såvel i som uden for ægteskab og parforhold.
Samtykket behøver .ikke at være udtrykt med ord, men kan også være udtrykt gennem
handlinger, herunder aktiv deltagelse i den seksuelle aktivitet. I en situation, hvor der fra den
ene persons side udvises fuldstændig passivitet, må der som udgangspunkt antages at mangle
samtykke.
Et samtykke til en bestemt seksuel aktivitet indebærer ikke nødvendigvis, at der derved også er
givet samtykke til andre former for sex, og et samtykke til sex vil til enhver tid kunne trækkes
tilbage, også uden at dette udtrykkes med ord.
2
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 01.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0003.png
17.11.22
EM2022/119
En person vil dog fortsat ikke kunne dømmes for voldtægt, hvis den pågældende ikke har haft
forsæt hertil. For at kunne dømmes skal personen med andre ord have været bevidst om, at den
anden person ikke (hverken gennem ord eller handlinger) har samtykket. En person, som har
fejlfortolket en andens ord eller handlinger som udtryk for et samtykke, vil således ikke kunne
dømmes.
Anklagemyndigheden vil således ikke alene skulle løfte bevisbyrden for, at der har fundet et
samleje eller anden form for seksuelt forhold sted, men også at der fra den ene parts side ikke
har foreligget samtykke OG at den anden part har været klar over, at samtykke ikke forelå.
2. Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
Generelt var der tilslutning til forslaget under førstebehandlingen. Under behandlingen blev der
fremsat en anmodning om, at udvalget i forbindelse med betænkningen undersøger, hvilke
konsekvenser loven kan forventes at få, på baggrund af de konsekvenser en indførsel af
samtykkebestemt voldtægtsbestemmelser har haft i henholdsvis Sverige og Danmark. I
forlængelse af dette blev der givet udtryk for, at det er vigtigt, at det sikres, at ressourcetilførslen
til politi og domstole er tilstrækkelig. Herudover var der en generel enighed om, at det i
forbindelse med ikrafttrædelsen af forslaget er nødvendigt med omfattende oplysende
virksomhed.
3. Spørgsmål
til
Naalakkersuisut
Udvalget har i forbindelse med behandlingen af forslaget stillet spørgsmål til Naalakkersuisut.
Spørgsmålene og Naalakkersuisuts svar er vedlagt som bilag 1-4.
4. Udvalgets behandling af forslaget
4.1. Erfaringer fra Danmark:
I Danmark er det estimeret, at der finder 11.800 voldtægter sted om året
1.
Desværre er
mørketallene store. I 2015 afgav Rigsrevisionen en beretning om politiets henlæggelser af
straffesager, herunder brugen af "undersøgelsessager" på sædelighedsområdet
2.
Dette
foranledigede, at der blev iværksat initiativer for at sikre klare retningslinjer for politiets
undersøgelsessager. Dette har medført, at siden slutningen af 2015 registreres næsten alle sager
som en anmeldelse og tælles derfor med i anmeldelsesstatistikken. Derudover havde politiet i
2017 en kampagne med henblik på at få flere ofre for voldtægt til at anmelde voldtægten til
politiet.
Justitsministeriets offerundersøgelse 2005-2020, s. I 03
Justitsministeriets Forskningskontor, "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet",
Offerundersøgelseme 2005-2020, s. 100 flg.
2
1
3
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.0l/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0004.png
17.11.22
EM2022/119
Anmeldte voldtægter, sigtelser og strafferetlig afgørelse i Danmark
3 :
2022*
2017 2018 2019 2020 2021
Anmeldte
1.151 1.332 1.423 1.396 2.164 783
Sigtelser
729
861
934
1.079 1.695 593
*Tallene
for 2022 er opgiort pr. 13. juni 2022.
Afgørelser i domstolene i Danmark vedrørende voldtægter
4 :
2016 2017 2018 2019 2020
Påtale opgivet
328
442
640
684
584
Fældende dom
142
140
178
255
193
Frifindende dom
45
56
117
86
83
2021
787
188
88
2022
365
137
66
Tallene i tabellen er opgjort den 11. juni 2022. Tallene er opgjort på baggrund af politiets
sagsstyringssystem. Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da det er et
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Anmeldelser og henlæggelser er opgjort
efter antal sager. Det vil sige antallet af unikke journalnumre. Sigtelser, tiltaler og afgørelser er
opgjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor mange personer pr. journalnummer der er blevet
sigtet, tiltalt og afgjort. Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være
anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige. På grund af
behandlingstid i systemet skal man dog være forsigtig med at konkludere, hvilken effekt
lovændringen har haft i forhold til domstolspraksis. Det vil formentlig tage længere tid, før man
kan se en eventuel effekt.
Ofre for voldtægt i Danmark fordelt efter offerets kendskab og relation til gerningsmanden5:
28 %
Ukendt
8%
Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste
23 %
En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Voldtægt begået inden forholdets ophør
6%
En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Voldtægt begået efter forholdets ophør
1%
Andet familiemedlem
14%
En (tidligere) ven/kammerat
10%
Bekendt > 24 timer
2%
Bekendt
<
24 timer
1%
En man lige havde mødt på værtshus eller lign.
1%
En man lige havde mødt gennem Internettet
En offeret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør 1%
FÆU 2021-22, endeligt svar på spørgsmål 20:
https://www.ft.dk/samling/202 l l/almdel/f%C3 %A6u/spm/20/svar/ 1896286/2599483
.pdf
4
FÆU 2021-22, endeligt svar på spørgsmål 20
:
https://www.ft.dk/samling/20211
/almdel/fl/4C3
%A6u/spm/20/svar/ 1896286/2599483
.pdf
5
Justitsministeriets offerundersøgelse 2005-2020, s. I 07
3
4
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0005.png
17.11.22
EM2022/119
I
el.lign.)
Anden person
En analyse af offerundersøgelserne i 2019-2021
6
viser, at tilbøj.eligheden til at anmelde
voldtægt og voldtægtsforsøg er:
- Lavere blandt 16-24-årige og 25-39-årige ofre end blandt ældre ofre.
- Lavere blandt ofre, der kender gerningspersonen.
- Lavere, hvis voldtægten eller forsøget herpå er foregået i en privat bolig, end hvis
hændelsen er foregået på et offentligt tilgængeligt sted eller "andet" sted.
- Højere for de hændelser, hvor ofret har oplevet hændelsen som "meget alvorlig" fremfor
"ret alvorlig" eller "ikke særlig alvorlig".
- Ikke adskiller sig statistisk signifikant på tværs af køn eller efter antallet gange, offeret
har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå.
Blandt eksempler på årsager til hvorfor ofret ikke anmelder har ofrene besvaret7:
Anmeldelse fører ikke til noget
28%
Manglende beviser
10%
12 %
Usikkerhed om hændelsens ulovlighed
7%
Politiet kan/vil ikke gøre noget, eller offer tror ikke politi kan/vil gøre noget.
Skyld og skam
Frygt for konsekvenser
Trusler og frygt for repressalier
Nervøs for konsekvenser
11%
14%
5%
10%
4.2.Erfaringer fra Island
8:
Det islandske parlament vedtog den 23. marts 2018 en ændring af den islandske
straffelovs§ 194, som indebar, at kravet om samtykke blev indføjet direkte i lovteksten.
Kritikken af lovforslaget koncentrerede sig primært om den manglende definition af
samtykkebegrebet. Det har dog efterfølgende ikke været rejst væsentlig kritik af den
ændrede bestemmelse efter vedtagelsen. De islandske myndigheder har henvist til, at
det er den generelle opfattelse, at indførelsen af
·
en samtykkebaseret
voldtægts bestemmelse ikke substantielt har ændret den juridiske definition af voldtægt,
men at betingelserne for voldtægt nu er beskrevet klarere i lovens ordlyd. Det henvises
i denne sammenhæng til, at samtykke altid har været en grundlæggende betingelse i
sager om seksuelle krænkelser. Myndighederne oplever selv, at det indtil videre ikke
har været mærkbare ændringer i retspraksis. Der henvises dog til, at ændringen er ny,
og at den derfor ikke er blevet evalueret.
Justitsministeriet, "Anmeldelsestilbøjelighed
i
sager om vold og seksualforbrydelser", s. 50
Justitsministeriet, "Anmeldelsestilbøjelighed i sager om vold og seksualforbrydelser", s. 52
8
Straffelovsrådets betænkning nr. 1574/2020, side 79 flg.
7
6
5
EM2022/l 19
J.nr.: 01.33
.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0006.png
17.11.22
EM2022/119
4.3.Erfaringer fra Sverige:
Voldtægts begrebet blev den 1. juli 2013 udvidet i forbindelse med at begrebet "særskilt udsat
situation" blev indført. Den
1.
juli 2018 ændrede man afgrænsningen af, hvad der udgør en
strafbar handling, ved at understrege at frivilligheden for deltagelsen skal være udtalt.
Begrundelsen for at man i Sverige har lagt sig på
"frivillighed"
fremfor
"samtykke"
er, at
samtykke efter den svenske straffelovs kapitel 24 udgør en ansvarsfrihedsregel, som ikke er
i
fuldstændig overensstemmelse med, hvordan begrebet "samtykke" skulle forstås i kontekst af
seksuelle overgreb. Regeringen fandt, at begrebet "frivillighed" havde en neutral betydning,
som både kunne omfatte aktivitet og passivitet. I 2021 var der 9.668 anmeldte voldtægter. Fra
2012 til 2021 er der således en stigning på 3.344 flere voldtægter, svarende
til
en stigning på
53 %. Stigningen kan delvis kobles sammen med de lovændringer der omtales i dette afsnit.
Antal anmeldte voldtægter i Sverige 2012-2021
9
2021
9.668
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
9.360
8.581
7.958
7.369
6.715
5.918
6.697
6.017
6.324
Relation mellem offer og gerningsperson ved anmeldt voldtægt i Sverige i 2021
10
(ikke
opdelt på køn):
Nærtstående gennem parrelation
35 %
Nærtstående gennem slægtskab/familie
2%
Anden relation
Ukendt med offer
38%
26%
Antal fældende domme for voldtægt i Sverige 2015-2019
11 :
Brottsforebyggande rådet:
https://bra.se/statistik/statistik-utifran-brottstyper/valdtakt-och-sexualbrott.htm I
Brottsforebyggande rådet,
https://bra.se/statistik/statistik-utifran-brottstyper/valdtakt-och-sexualbrott.html
11
Brottsforebyggande rådet,
https://bra.se/om-bra/nytt-fran-bra/arkiv/press/2020-06-15-stor-okning-a v-fallande-
domar-for-valdtakt-sedan-samtyckeslagen-infordes.html
10
9
6
EM2022/119
J.nr.:
01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0007.png
17.11.22
EM2022/119
350
297
300
250
198
151
144
155
150
100
25
2015
27
2016
200
35
26
2018
Uagtsom
voldtægt
2017
Grov
1
2019
24
12
50
0
Voldtægt
voldtægt
Af de sager hvor forholdet anmeldes, indledes efterforskning i 94 % af sagerne.
Blandt årsager til at efterforskningen indstilles, er blandt andet følgende
13 :
Ikke muligt at efterforske
11 %
Efterforskningen vækker tvivl
20%
Offeret trækker anmeldelsen
11 %
Mistænkt ikke lokaliseret
4%
Utilstrækkelige beviser
31 %
12
I Sverige har halvparten af de voldtægtsofre, som senere trækker anmeldelsen, haft en bisidder.
Dette skal holdes op mod, at tre ud af fire af de ofre, som ikke trækker anmeldelsen, har haft en
bisidder. Hvorvidt de har en bisidder, afhænger ikke af, om politiet har tilbudt det. Mange af
dem har fået tilbuddet, men har takket nej
14 .
I forbindelse med ændringen af loven i 2018 var der i Sverige kritik, som gik på, at det ville
være svært at bedøinme, om ofret havde deltaget frivilligt eller" ej. En analyse af de domme,
15
hvor der er afsagt en fældende dom, har dog afdækket, at det tydeligt er fremgået, at ofret ikke
ønskede at deltage. Det er primært i de sager, hvor der er afsagt dom for uagtsom voldtægt, at
det har været mere usikkert, hvordan ofrenes handlinger eller passivitet skal vægtes.
Brottsfcirebyggande rådet, Våldtakt från anmalan till dom, En studie av rattsvasendets arbete med
våldtaktsarenden, 2019, s. 38
13
Brottsfcirebyggande rådet, Våldtakt från anmalan till dom, En studie av rattsvasendets arbete med
våldtaktsarenden, 2019, s.12
14
Brottsfcirebyggande rådet, Våldtakt från anmalan till dom, En studie av rattsvasendets arbete med
våldtaktsarenden, 2019, s. 73
15
Brottsfcirebyggande rådet, Den nya samtyckeslagen i praktiken, En uppfciljning av 2018 års forandringar av
lagreglerna rorande våldtakt, s. l 0
12
7
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0008.png
17.11.22
EM2022/119
Gennemgangen af dommene gør det også tydeligt, at nye sager mere sjældent omhandler
voldtægter inden for nære relationer
16 .
Den dominerende relation er, at parterne er bekendte
med hinanden. I stor udstrækning unge mennesker, der har festet sammen, og som i løbet af
natten havner i en seksuel situation, som ofret opfatter som et overgreb. Analysen vurderer
også, at de beviser, der er fremlagt i de fældende domme, er af tilsvarende styrke som beviserne
i fældende domme i 201 7, altså forud for lovændringen. Gennemgangen viser yderligere, at den
gennemsnitlige længde af fængselsstraffe i voldtægtssager er øget. En sammenligning mellem
domme fra 2017 og 2019 viser at den gennemsnitlige idømte fængselsstraf for sager, som også
var strafbare i 2017, er øget med 2 måneder
17 .
4.4.Statistik om voldtægter i Grønland:
Antal anmeldte voldtægter i Grønland
18 :
2017
2018
2019
2020
2021
132
156
207
240
205
Mulige forklaringer på stigningen siden 2018 kan være, at politiet i offentligheden noget mere
tydeligt begyndte at italesætte seksuelle overgreb mod børn som et meget stort problem og
politiets absolutte topprioritet. I 2020 havde politiet kampagnen "Anmeld det", som har haft et
særligt fokus på anmeldelse af seksuelle overtrædelser. Den kraftige stigning i netop dette år
skyldes formentlig kampagnen.
Hvem der i Grønland begår den seksuelle vold mod kvinder
19 :
Nuværende eller tidligere ægtefælle/samlever/kæreste
En ven eller bekendt
En fremmed
Andet familiemedlem
Forældre/plejeforældre
En anden person
20,0%
18,5 %
12,3 %
9,2%
3,1 %
36,9%
4.5.Vedrørende oplysningsarbejdet i forbindelse med forslagets ikrafttrædelse:
Vedrørende indholdet og omfanget af oplysningskampagnen i forbindelse med forslagets
Brottsforebyggande rådet, Den nya samtyckeslagen i praktiken, En uppfoljning av 2018 års forandringar av
lagreglema rorande våldtakt, s. 9
17
Brottsforebyggande rådet, Den nya samtyckeslagen i praktiken, En uppfoljning av 2018 års forandringar av
lagreglerna rorande våldtakt, s. 11
18
Fra Politiets årsrapport for 202 l
19
Statens Institut for Folkesundhed, "Vold og seksuelle overgreb i Grønland", 2019, s. 7
16
8
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0009.png
17.11.22
EM2022/119
ikrafttrædelse, har Naalakkersuisut i sit svar til udvalget givet udtryk for følgende:
"Departementet for Råstoffer og Justitsområdet har indgået et samarbejde med
Socialstyrelsens forebyggelsesafdeling Paarisa, som arbejder med
sundheds fremme ogforebyggelse indenfor det sociale og sundhedsfaglige
område. Det er planen, at en oplysningskampagne til borgerne om, hvad retten til
seksuel selvbestemmelse betyder
-
navnlig målrettet unge mennesker
-
skal skydes i
gang i Uge Sex, som finder sted i årets 6. uge, hvor der i forvejen sættes fokus på
seksuel sundhed. Paarisa er gået i gang med at indhente relevante data på
området hos de unge, bl. a. GU-elever, samt de unge, som har deltaget i Ung til
Ung projektet i Grønland. De unges viden og nuværende behov for information
omkring samtykke skal danne grundlaget for de temaer, som
oplysningskampagnen skal have fokus på. Paarisa søger ligeledes inspiration i det
oplysningsmateriale, der blev udarbejdet af organisationen Sex og Samfund i
forbindelse med indførelse af samtykke/oven i Danmark, ligesom de har skelet til
det oplysningsmateriale, man har brugt i Sverige i forbindelse med gennemførelse
af en lignende lovgivning.
Herudover vil Paarisa indlede et samarbejde med uddannelsesstyrelsen om
udarbejdelse af oplysningskampagne målrettet ældstetrinnet i folkeskolen samt
andre unge studerende på GU, andre ungdomsuddannelser og institutioner. Der
er allerede udviklet undervisningsmateriale, som italesætter grænsesætning og
sundseksualitet. Materialet er rettet mod ældstetrinnet i folkeskolen, og omfatter
bl.a. videoer om emnet. Planlægning af implementeringen er i gang i samarbejde
med uddannelsesstyre/sen.
Endelig vil Justitsministeriet sørge for at klæde de relevante myndigheder under
ministeriet på til at kunne håndtere de nye bestemmelser. Det drejer sig navnlig
om medarbejdere i politi og retsvæsen. !forbindelse med efteruddannelse af
kredsdommerne har de.r således allerede været afholdt et undervisningsoplæg
vedrørende samtykkeloven.
"
Vedrørende udgifterne til oplysningskarnpagnen, har Naalakkersuisut i sit svar til udvalget
givet udtryk for følgende:
"Der er på finanslovsforslaget for 2023 søgt om midler til information om
konsekvenserne af den samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Da
oplysningskampagnen i øvrigt falder ind under eksisterende opgaver om oplysning
om seksuel sundhed og seksualundervisning i skolerne, forventes eventuelle
udgifter herudover at kunne afholdes indenfor eksisterende budgetter.
9
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 01.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0010.png
17.11.22
EM2022/119
Justitsministeriet afholder udgifter til undervisning og information af egne
myndigheder under.
"
Udvalget finder den foreslåede indsats vigtig, men udvalget er dog af den opfattelse at den ikke
kan stå alene. Udvalget opfordrer Naalakkersuisut på den baggrund til at også udarbejde en
oplysningskampagne rettet mod voksne og afsætte de nødvendige ressourcer hertil.
4.6.Vedrørende muligheden for bisidder eller bistandsadvokat
I
"Naalakkersuisuts
visioner og prioriteringer 2022" fremgår følgende:
"Retten kan beskikke en bisidder for forurettede til at støtte og vejlede under en
retssag. Det kan både være i form af orientering om kriminalsagens forløb og om
adgangen til psykologhjælp, ligesom en bistandsbisidder kan være til stede under
politiets afhøring og i retten sammen med ofret.
Naalakkersuisut mener, at det er en væsentlig opgave, at forurettede får tilstrækkelig
støtte og vejledning
-
særligt set i lyset aj at der ikke findes bistandsadvokater i
Grønland Det er imidlertid en udfordring, at der ikke findes et tilstrækkeligt antal
bistandsbisiddere, og Naalakkersuisut ønsker således et øget fokus på rekrutteringen
heraf Et væsentligt element i rekrutteringen er honoreringen, hvorfor der bør afsættes
ekstra midler hertil.
"
Naalakkersuisut har i sit svar
til
udvalget besvaret følgende:
"Det er Naalakkersuisuts ønske, at der etableres en bistandsadvokatordning i
Grønland, og at denne indsats prioriteres, hvor en bistandsadvokat varetager mange
af de samme opgaver som en bistandsbisidder, men har også opgaver og beføjelser af
mere juridisk karakter. Det er beskrevet i Naalakkersuisuts Visioner og
prioriteringer på justitsområdet 2022 som en indsats under afsnittet
"Retsfølelse". Spørgsmålet blev senest drøftet på møde i Rådet for Grønlands
Retsvæsen i september 2022, og Justitsministeriet arbejder videre med mulige
implementeringsmodeller.
"
Da erfaringerne fra blandt andet Sverige indikerer at det at have en bisidder kan have afgørende
betydning for om offeret opretholder anmeldelsen, finder udvalget det særligt vigtigt at det
arbejdes på at finde en løsning på denne udfordring.
4.7.Vedrørende de forventede økonomiske konsekvenser af forslaget:
Det fremgår af forslagets bemærkninger, at
"lovforslaget forventes at medføre økonomiske
konsekvenser for politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen på i alt 1,5
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0011.png
17.11.22
EM2022/119
mio. kr. i 2023, og 2,5 mio. kr. fra 2024 og frem. Merudgifterne kan primært henføres til en
tilgang af anstaltsmasse til kriminalforsorgen."
På denne baggrund har udvalget spurgt N aalakkersuisut om udgifterne forventes afholdt inden
for de eksisterende bevillinger, eller om det forventes at Justitsområdet tilføres yderligere
midler for at kompensere formerudgifterne. Naalakkersuisut har besvaret dette med følgende:
"I forslag til den danske finanslov for 2023, som blev udarbejdet inden afholdelse
af folketingsvalget, er der lagt op til, at merudgifterne bliver fuldt finansieret ved
tilførelse af yderligere midler til justitsområdet i Grønland.
Eksempelvis fremgår det i forslaget under konto 11.23.01 vedrørende midler til
politiet:
"Kontoen
er forhøjet med 0,3 mio. kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. årligt i 2024
og frem til udgifter forbundet med indførelse af samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse i Grønland
"
Vedrørende retterne fremgår det i forslaget til konto 11.41.02:
Kontoen er forhøjet
med 0, 3 mio. kr. årligt fra 2023 og frem som følge af ændring af kriminalloven
ved indførsel af samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i Grønland
Også for så vidt angår Kriminalforsorgen i Grønland forventes merudgifterne
fuldt finansieret ved tilførelse af yderligere midler."
4.8.
Vedrørende den grønlandske udgave af forslaget:
I
den grønlandske udgave af forslaget benyttes ordlyden: "akuersissuteqaqqaarnissamik
tunngavilimmik
pinngitsaaliilluni
atoqatiginninneq
pillugu
aalajangersagaq".
Direkte
oversat
betyder
dette:
"samtykke
til
voldtægt".
Udvalget finder, at denne ordlyd er mindre heldig i forhold til det foreslåede. Udvalget foreslår
denne
baggrund,
at
ordlyden
erstattes
med:
"Pinngitsaaliilluni atoqatiginninneq pillugu aalajangersagaq akuersissuteqaqqaamissamik
tunngavilik"
5. Udvalgets indstillinger
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
11
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2665844_0012.png
17.11.22
EM2022/119
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
Forma.11d
Aqqalu Jerimiassen
Næstformand
Najaaraq Møller
Harald Bianco
Asii Chemnitz Narup
12
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119