Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 49 Bilag 2
Offentligt
24-06-2022
EM2022/119
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Begrundelse
Lovforslaget er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at
udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Naalakkersuisut har i den forbindelse fremsat
ønske om, at der indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.
Formålet med lovforslaget er således at udvide anvendelsesområdet for kriminallovens
bestemmelse om voldtægt. Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 77 i kriminalloven så
bestemmelsen tillige omfatter samleje eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke
har samtykket heri.
Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra
omstændighederne ved den konkrete situation.
Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler det om, hvorvidt
parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet. Begge parter skal samtykke, og
samtykket skal foreligge under hele samlejet. Ellers er det voldtægt, og det gælder også i
parforhold.
Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at
samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter
voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en konkret og samlet
vurdering.
Samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige
former.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje
eller andet seksuelt forhold, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet
omfang.
Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje eller andet seksuelt forhold, vil
f.eks. kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, f.eks. at man
vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører
samlejebevægelser eller lignende.
Det forekommer, at en person, der udsættes for f.eks. et seksuelt overgreb, agerer ud fra en
ubevidst frygtbetinget tilstand, hvor vedkommende ikke gør modstand (”fryser”). Dette kan
give sig udslag i f.eks. dissociation eller tonisk immobilitet, hvor vedkommende ikke vil
_______________
EM2022/119
AIAN – Sags nr.: 2020 - 15349
1
 L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
kunne tale eller bevæge sig, men der ses også eksempler på, at forurettedes krop er i en sådan
frygttilstand (kører på ”autopilot”), så vedkommende fysisk kan fungere (f.eks. vende sig om
eller foretage seksuelle handlinger, hvis forurettede bliver bedt om det), uden at dette er
udtryk for forurettedes frie vilje. Dette vil både kunne forekomme før og under et samleje
eller i forbindelse med andet seksuelt forhold end samleje. I en sådan tilstand er passivitet fra
den forurettedes side således ikke et udtryk for samtykke eller for en bevidst strategi eller
handling fra forurettedes side, men et udtryk for frygt. I sådanne tilfælde foreligger der aldrig
samtykke.
Når der ses bort fra ovennævnte situationer, vil der ved total passivitet forstås den situation,
hvor den ene person ikke foretager sig nogen form for handling, der kan indikere samtykke
eller manglende samtykke til samleje.
I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side, er der en
formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må den person, der ønsker
samleje eller andet seksuelt forhold gennemført, gøre noget for at sikre sig, at vedkommende
samtykker. Også ved total passivitet må det dog afhænge af en konkret og samlet vurdering,
om deltagelse i samlejet kan anses for at være sket med samtykke.
Der vil – også ved total passivitet – efter en konkret og samlet vurdering kunne foreligge
samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen, om parterne tidligere har haft
gennemført samleje med samtykke, der er foregået på samme måde, uden at der har været tale
om indirekte trusler eller lignende, eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel
relation.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje
eller andet seksuelt forhold, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet
omfang.
I de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til udtryk, men hvor
der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anledning til at overveje rækkevidden af
samtykket, f.eks. om samtykket kun gælder vaginalt samleje, men ikke analt samleje, eller om
det kun gælder oralt seksuelt forhold, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes skulle
foretages en konkret og samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og
sammenhæng fremgår et samtykke til de seksuelle forhold. I den forbindelse vil hensynene,
som er nævnt ovenfor, ligeledes kunne indgå i vurderingen.
Om der er samtykket i et samleje eller andet seksuelt forhold beror på, om personen deltager i
den seksuelle aktivitet af egen fri vilje. Det afgørende er, at personen har haft mulighed for at
tage stilling til, om vedkommende vil deltage i den seksuelle aktivitet.
Det skal i den forbindelse understreges, at det er personens adfærd umiddelbart i
sammenhæng med og på tidspunktet for samlejet, som er afgørende for vurderingen af, om
der foreligger samtykke. Flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, eller det forhold, at en
person er gået med en anden person hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et
samleje.
Samtykke skal foreligge under hele den seksuelle aktivitet. Det forhold, at en person har givet
udtryk for, at den pågældende samtykker i den seksuelle aktivitet, udelukker ikke, at
vedkommende senere trækker sit samtykke tilbage.
2
 L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
Et samtykke må – navnlig ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn – vurderes objektivt ud fra
oplysningerne om personens deltagelse i den seksuelle aktivitet, herunder personens ord og
handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevisning. Dette indebærer f.eks., at en person,
som efter sin indre overbevisning ikke ønsker at deltage i en seksuel aktivitet, men som
alligevel vælger at gå med til dette, vil skulle anses for at have samtykket heri.
Det er retten, som efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder, vil skulle afgøre,
om der foreligger et samtykke i det konkrete tilfælde.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at højne
justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende, og således at det bedst muligt er i
overensstemmelse med befolkningens ønsker og retsfølelse.
Naalakkersuisut har derfor i maj sidste år rettet henvendelse til Justitsministeriet og anmodet
om, at der indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kriminalloven, der svarer til
den bestemmelse, der trådte i kraft i den danske straffelov den 1. januar 2021.
Voldtægt er en af de mest alvorlige personfarlige forbrydelser, og det indebærer en grov
krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret. Ethvert menneske har grundlæggende frihed
og ret til at bestemme over sin egen krop. Derfor er det afgørende ved indførelse af denne
bestemmelse at signalere, at alle seksuelle handlinger skal være baseret på begge parters
ønsker. De skal med andre ord være frivillige. I modsat fald er det voldtægt.
Indførelse af en bestemmelse, der kriminaliserer samleje uden samtykke som voldtægt, vil
derfor ikke kun have betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af politiet,
anklagemyndigheden og domstolene. Det vil også bidrage til en holdningsændring i
samfundet, som forhåbentlig vil øge fokus på respekt for andre menneskers grænser og føre
til, at der på sigt vil være færre, der overskrider disse grænser.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Eventuelle udgifter forbundet med oplysningskampagne, når lovforslaget skal træde i kraft.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget. Forslaget har været i høring fra den 11. maj 2022 til den 8. juni 2022.
Bilag
1. Resume af udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland
(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse).
2. Udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse)
3. Kommenteret høringsoversigt
3