L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 49 Bilag 1
Offentligt

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsple-

jelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige

andre love

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital kommunika-

tion i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme,

pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v. og

ændringer som følge af modernisering af arve- og skiftelov-

givningen i Grønland)

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringssvarene vedrørende indførelse af en samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse (lovforslagets § 1)

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

København, 8. juni 2022

Justitsministeriet

AMNESTY

INTERNATIONAL

DANSK AFDELING

Gammeltorv 8, 5.sal

1457 København K.

T: 33456565

F: 33456566

Amnesty Internationals bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af

kriminallov for Grønland/Nunarput (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)

Justitsministeriet har ved en e-mail den 11. maj 2022 anmodet Amnesty International (her efter Amnesty)

om en udtalelse angående vedlagte udkast til lov om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse). Amnesty takker for denne anmodning, samt for muligheden for at levere et

gennemarbejdet og grundigt notat, i kraft af en rimelig tidsfrist.

Det er med stor glæde, at Amnesty ser på udsigten til en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i

Grønland/Nunarput. Amnesty har dog visse bemærkninger, hvilket handler om følgende punkter:

•

Generelle bemærkninger

•

Tidspunktet for at loven træder i kraft

•

Definition af samleje

•

Beskrivelse om passivitet i lovforslaget

•

Implementering af samtykkelovgivningen

Generelle bemærkninger

Amnesty er overordnet særdeles positive for forslaget om en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i

Grønland/Nunarput. I lovforslaget fremgår det blandt andet at:

”Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt

til at sige fra. Tværtimod handler det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet.

Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samlejet eller det andet seksuelle

forhold. Ellers er det voldtægt – og det gælder også i parforhold.”.

Dette mener Amnesty beskriver

essensen af, hvad samtykke er og definitionen er i tråd med de definitioner af samtykke, der findes i

Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 2. Det er er netop hvad Amnesty har arbejdet for at få skrevet ind i

den danske lovgivning i mange år. Derfor var det også yderst glædeligt, at samtykke blev skrevet ind i loven

om voldtægt og trådte i kraft 1. januar 2021 i Danmark.

Amnesty opfordrer imidlertid til, at kriminalloven §77, stk. 1, udformes, så definitionen af samtykke

fremgår direkte af lovbestemmelsen, så denne

lyder ”For

voldtægt dømmes den, der har samleje eller andet

seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk

for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.”

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Samtykke er det internationalt anerkendte og vedtagne grundlag for kriminalisering af voldtægt i CEDAW-

og Istanbulkonventionen (Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold med kvinder

og vild i hjemmet), samt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Amnesty mener derfor, at

indførelsen af den samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil bringe Grønland/Nunarputs ret i bedre

overensstemmelse med internationale forpligtelser.

Seksuel og kropslig selvbestemmelse og integritet er en fundamental menneskerettighed, der også

medfører en række rettigheder som lighed og retten til privatliv. Voldtægt er dog den mest ensidigt

kønsbaserede forbrydelse mod kvinders seksuelle integritet og selvbestemmelsesret, idet voldtægt i de

fleste tilfælde begås af mænd mod kvinder

. Amnesty mener derfor, at dette bør komme til udtryk i de

generelle bemærkninger til lovforslaget og ikke blot i overordnede vendinger i afsnit 4. om

ligestillingsmæssige konsekvenser. Det bør derfor helt tydeligt fremgå, at voldtægt er en kønsbaseret

forbrydelse, som fortrinsvis rammer kvinder og piger. Dette kan man sagtes uden at benægte at mænd og

mennesker med en non-binær kønsidentitet også bliver voldtaget.

Tidspunktet for at loven træder i kraft

Det fremgår af lovforslaget, at omtalte ændringer i kriminalloven om voldtægt § 77, først vil træde i kraft

fra 1. juli. 2023. Det vil sige, at behandlingen af lovforslaget vil tage i omegnen af et år. Amnesty ser dette

som et eksempel på problematikken omkring vedtagelsen af love i Grønland/Nunarput. Det har den

konsekvens, at befolkningen i Grønland/Nunarput ofte må vente i længere tid på at få rettigheder, som

allerede er trådt i kraft i Danmark. Det mener Amnesty ikke man kan byde voldtægtsofre i

Grønland/Nunarput. Derfor opfordrer Amnesty til at fremskynde behandling og implementering af

lovændringen.

Definition af samleje

Definitionen af samleje som vaginalt og analt bør fastholdes, men Amnesty foreslår, at oralt samleje

inkluderes i definitionen af samleje under §77 stk. 1. Dette vil sikre, at det ikke fremgår som en formildende

omstændighed, at voldtægt udøves gennem tvungen oral indtrængen, frem for vaginal eller anal

indtrængen. Dels må det anses for mindst lige så krænkende for ofret at blive tvunget til oralt samleje, som

analt eller vaginalt samleje, og dels vil det bringe definitionen mere i tråd med international ret. Ifølge

international menneskerettighedslovgivning og -standarder bør en definition af voldtægt således indeholde

vaginal, anal og oral penetration af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel eller

I både voldtægts- og seksualforbrydelsessager udgør kvinderne henholdsvis 97,4 procent og 89 procent af ofrene, jf.

Danmarks Statistik 2016:24. Se også Justitsministeriets seneste offerundersøgelse, hvor der kun er nævnt kvinder

under opsummeringen om voldtægt:

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/pdf/offerundersoegelsen_2005-

2019_hovedtal.pdf Yderligere referencer: Deen, Laura, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Sanne Pagh Møller, og

Bjarne Laursen. 2018. Vold og seksuelle krænkelser: En afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og seksuelle

overgreb og omfang af seksuelle krænkelser samt en analyse af erfaringer med digitale seksuelle krænkelser.

København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Helweg-Larsen, Karin. 2012. Vold i Nære

Relationer: Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd.

København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Oldrup, Helene, Mogens N. Christoffersen, Ida

Lykke Kristiansen, and Stine Ø. Vernstøm. 2016. Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.

København: SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; WHO. 2013. Global and regional estimates of violence

against women: prevalence and health effects of intimate partner violence and non-partner sexual violence. Geneva:

World Health Organization.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

genstand uden den pågældendes samtykke.

Inddragelse af oral penetration i definitionen af samleje udgør

en nutidig og almindelig forståelse af samlejebegrebet.

Beskrivelse om passivitet i lovforslaget

I lovforslagets punkt 2.3.2. forslås det at:”[…]kriminallovens

§ 77, stk. 1, nyaffattes, så det fremover bliver

kriminaliseret at gennemføre samleje med en person, som ikke samtykker heri”.

Under forslaget står der dog

at:

”Der

vil – også ved total passivitet – efter en konkret og samlet vurdering kunne foreligge samtykke. Her

vil det naturligt kunne indgå i vurderingen, om parterne tidligere har haft gennemført samleje med samtykke,

der er foregået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller lignende, eller om

parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel relation.

”

Dette mener Amnesty er en meget problematisk

sætning, som modsiger selve idéen med samtykke. Passivitet er netop et tegn på, at initiativtageren til den

seksuelle hændelse skal gøre ekstra ud af at sikre sig samtykke fra den tilsyneladende passive part. Dette

præcis som det står beskrevet i lovforslaget:

”I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene

persons side, er der en formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må den person, der

ønsker samleje eller andet seksuelt forhold gennemført, gøre noget for at sikre sig, at vedkommende

samtykker.”.

En voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke betyder efter almindelig sprogbrug om samtykke (konkret

til samleje), at der må foreligge en eller anden form for positiv tilkendegivelse. En persons ønske om at

deltage i samleje må ikke blot komme til udtryk gennem passivitet. Der må foreligge en form for fysisk eller

verbal tilkendegivelse af at ville have samleje, og denne positive tilkendegivelse må være kontinuerlig

undervejs i den seksuelle aktivitet. Sætningen er således ligeledes modstridende med understående

sætning i lovforslaget,

hvor det står beskrevet at: ”Der

må som udgangspunkt være en formodning for, at en

person, der samtykker i et samleje eller andet seksuelt forhold, ikke blot forholder sig helt passivt, men

deltager i et eller andet omfang.”

Ligeledes er sætningen misvisende, eftersom passivitet under tidligere samleje ikke kan lægges til grund

for, at der er samtykke under et senere samleje. Dette på samme måde som, at en bestemt måde at have

samleje på tidligere, aldrig kan være udtryk for, at der er samtykke til samme måde at have samleje på, ved

et senere samleje. Amnesty frygter at tekstpassagen kan blive brugt som en form for smuthul i

lovgivningen. Gerningspersoner der gentagende gange har voldtaget den samme person, og hvor ofret alle

gangene havde en passiv traumereaktion, vil kunne påstå, at fordi vedkommende havde forholdt sig passivt

ved tidligere samleje, at så var dette et tegn på samtykke, eftersom de før havde haft samleje således.

Derfor anbefaler Amnesty, at omtalte beskrivelse om passivitet tages ud af lovforslaget til kriminalloven om

voldtægt

§ 77.

lovforslagets s. 18 fremgår: ”I

de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til

udtryk, men hvor der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anledning til at overveje rækkevidden af

samtykket, f.eks. om samtykker kun gælder vaginalt samleje, men ikke analt samleje, eller om det kun

gælder oralt seksuelt forhold, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes skulle foretages en konkret og

samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og sammenhæng fremgår et samtykke til de seksuelle

forhold.”

Istanbulkonventionen, artikel 36(1)(a). Se også Den Internationale Straffedomstol: »Elements of Crimes« (2011),

element 1 og 2, der omhandler voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden under artikel 7(1)(g)-1, p. 8, og

voldtægt som krigsforbrydelse i internationale og ikke-internationale væbnede konflikter under artikel 8(2)(b)(xxii)-1,

p. 28, og artikel 8(2)(e)(vi)-1, pp. 36-37

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Amnesty anbefaler her, at der tilføjes flere eksempler, herunder eksempler som kvælning og andre former

for anvendelse af fysisk voldelige handlinger, som i andre sammenhænge må formodes 1) at virke

intimiderende og 2) at kunne forårsage smerte. Dette særligt henset til de udenlandske erfaringer med

såkaldte ”rough sex defences”

Amnesty mener ikke, at der skal være en formodning om, at en persons passivitet er udtryk for samtykke i

nogen situationer, og at man derfor har ansvaret for at sige fra. Vi mener tværtimod, at passivitet aldrig

nogensinde må være et samtykke. At passivitet skulle være et udtryk for frivillighed og samtykke er

ligeledes ikke i overensstemmelse med det nutidige syn på køn og seksualitet, som fordrer seksuel

integritet og selvbestemmelse og dermed, at alle parter i et seksuelt forhold har et ansvar for at sikre sig

gensidighed og samtykke. Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger præciserer, at retsforfølgelse

”vil

kræve en kontekstfølsom vurdering af bevismaterialet for at fastslå fra sag til sag, hvorvidt offeret

frivilligt har givet samtykke til den seksuelle handling. En sådan vurdering skal anerkende den brede vifte af

adfærdsmæssige og traume reaktioner på seksuel vold og voldtægt, som vi eksempelvis ser i flertallets

forslag til en frivillighedsbestemmelse”.

Samtykke er en frivillig og løbende aftale om at indgå i en bestemt

seksuel aktivitet, og det kan tilbagekaldes når som helst.

Implementering af samtykkelovgivningen

Istanbulkonventionen fastsætter, at parterne er forpligtet til at ”træffe

de lovgivningsmæssige og andre

foranstaltninger, der er nødvendige for at udvise rettidig omhu i forbindelse med forebyggelse,

efterforskning, idømmelse af straf og ydelse af erstatning for voldshandler omfattet af denne konvention og

begået af ikke statslige aktører”.

Ydermere præciserer Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger,

at retsforfølgelse ”vil

kræve en kontekstfølsom vurdering af bevismaterialet for at fastslå fra sag til sag…

Lige så vigtigt er det at sikre, at fortolkninger af voldtægtslovgivning og retsforfølgelsen i voldtægtssager

ikke påvirkes af kønsstereotyper

og myter om mandlig og kvindelig seksualitet”.

For at leve op til de

menneskeretlige forpligtelser er det vigtigt, at Grønland/Nunarput får en voldtægtslovgivning, der er

baseret på samtykke, men det er også yderst vigtigt med forebyggelse, der blandt andet sker gennem

undervisning i kønsstereotyper og myter om seksualitet.

Det fremgår ingen steder i lovforslaget, at der vil være nogle ressourcer til at implementere samtykke i

retssystemet, i følgeskabet med ændringerne i kriminalloven om voldtægt. Dette er bekymrende, da

lovgivningen ikke kan stå alene. Vi ser i det danske retssystem, hvordan der blandt advokater og dommere

stadig cirkulerer voldtægtsmyter og er mangel på viden om traumereaktioner. Dette resulterer i

uhensigtsmæssig og retraumatiserende behandling af ofre for voldtægt. Det forårsager ligeledes, at der

blandt andet bliver såret tvivl om ofrets vidneforklaring, eftersom vedkommendes traumereaktioner

misforstås eller myter om, hvad samtykke til samleje kan bestå af, stadig lever i bedste velgående, blandt

fagprofessionelle, der arbejder i retssystemet.

Dette er en stor barriere for retssikkerheden for voldtægtsofre i Danmark og vil ligeledes være det for

voldtægtsofre i Grønland/Nunarput. Derfor anbefaler Amnesty, at der i følgeskab med ændringerne i

kriminalloven om voldtægt, følger ressourcer med, der kan underbygge loven gennem undervisning af

Se f.eks. om engelske forhold BBC News, ’Rough sex’ defence will be banned, says justice minister, 17. juni 2020,

tilgængelig på engelsk på:

https://www.bbc.com/news/uk-politics-53064086

Istanbul Konventionen, Forklarende bemærkninger, paragraf 192.

Istanbulkonventionen, artikel 5(2)

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

fagprofessionelle i retssystemet, så de er klædt på til at implementere den nye lovgivning. En sådan

undervisning har Amnesty anbefalinger til i udredningen

Værdighed og bedre retssikkerhed for

voldtægtsofre.

Amnesty International anbefaler således:

•

Amnesty opfordrer til, at kriminlalloven §77, stk. 1, udformes, så definitionen af samtykke

fremgår direkte af lovbestemmelsen, så denne lyder ”For

voldtægt dømmes den, der har samleje

eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives

frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den

konkrete situation.”

Amnesty opfordrer til at fremskynde behandling og implementering af lovændringen

Amnesty anbefaler at beskrivelsen i lovforslagets punkt 2.3.2 om, at passivitet godt kan være

udtryk for samtykke, hvis der førhen har været et samleje, hvor vedkommende også var passiv,

fjernes helt fra lovforslaget

I beskrivelsen af de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til

udtryk, men hvor der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anledning til at overveje

rækkevidden af samtykket, anbefaler Amnesty, at der tilføjes flere eksempler, herunder

eksempler som kvælning og andre former for anvendelse af fysisk voldelige handlinger

Amnesty anbefaler at der sørges for midler til at implementere ændringen i lovgivningen,

gennem undervisning af fagprofessionelle i retssystemet

•

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt til: [email protected]

Vesterbrogade 32

Dato 2. juni 2022

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Høringssvar over udkast til lov om ændring af kriminallov for Grønland

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) j.nr. 2021-490-0319

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og

straffeproces.

Overordnede bemærkninger

Det fremgår af indledningen til lovforslaget, at lovforslaget skal sikre, at retten til

seksuel selvbestemmelse bliver omdrejningspunktet for, hvornår der er tale om

voldtægt. Danske Advokater er meget enig i dette udgangspunkt.

Danske Advokater mener, at det af retssikkerhedsmæssige grunde er helt afgørende,

at Kriminallovens bestemmelser udformes med respekt for grundlæggende

strafferetlige principper om klarhed og forudsigelighed i lovgivningen,

uskyldsformodning, bevisbyrdespørgsmål m.v.

Danske Advokater bemærker, at udkastet til Kriminallovens § 77, stk. 1 og 2,

tilnærmelsesvis ligner bestemmelsen i Straffelovens § 216, som er baseret på

mindretallets formulering om samtykke og ikke frivillighed, som foreslået af et flertal

i Straffelovsrådet.

Vi henviser i den forbindelse til vores høringssvar af 18. marts 2020 over

Straffelovsrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivilligbaseret

voldtægtsbestemmelse samt høringssvar af 27. oktober 2020 over udkast til forslag

til lov om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), hvor

Danske Advokater i enighed med et flertal i Straffelovsrådet anbefalede en

voldtægtsbestemmelse baseret på et frivilligheds- og ikke et samtykkebegreb.

Danske Advokater bemærker endvidere, at seneste udvidelse af Straffelovens § 216,

stk. 2, hvor bestemmelsen blev udvidet til at omfatte tilfælde, hvor en person, der er

fyldt 22 år, har samleje med et barn under 15 år, ikke er medtaget i dette lovforslag.

Se § 1, nr. 2, i lov nr. 226 af 15. februar 2022, som var led i indsatsen mod seksuelle

overgreb mod børn.

Dok.nr. D-2022-019092

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi står altid gerne

til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Charlotte Hvid Olavsgaard

Danske Advokater

2/2

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Mikael Sjöberg <[email protected]>

Sent:

08-06-2022 09:33:51 (UTC +02)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Cc:

Bestyrelsen Dommerforeningen <[email protected]>; Gitte Lene

Pedersen <[email protected]>

Subject:

høring - Grønland - 2021-490-0319 *MAJO har sag

Justitsministeriet

Nordatlantkontoret

Ved mail af 11. maj 2022 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til lov om ændring af

kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)

Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Lovudkastet giver ikke anledning til bemærkninger.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2021-490-0319

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Lea Danyan Zheng <[email protected]>

Sent:

08-06-2022 10:38:31 (UTC +02)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Til Nordatlantkontoret

Domstolsstyrelsen har på det foreliggende grundlag ikke yderligere bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om

bekæmpelsesmidler. Vi henholder os dog til vores bidrag afgivet i forbindelse med prehøringen, hvori det vurderes at

de indførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i Grønland vil medføre årlige merudgifter for de

grønlandske domstole i størrelsesordenen 0,3 mio. kr.

Med venlig hilsen

Lea Danyan Zheng

Fuldmægtig

Mobil: + 45 20 49 72 12

[email protected]

Domstolsstyrelsen

Center for Forretning og Udvikling, Jura og Forretning

St. Kongensgade 1-3

1264 København K

Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22

www.domstol.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

11. maj 2022 14:28

Til:

´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Tom Ostermann <[email protected]>

Sent:

08-06-2022 13:51:21 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

Re: Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Til Justitsministeriet.

Forsvarerforeningen "Illersuisut" har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen.

Tom Ostermann, formand

onsdag den 11. maj 2022 skrev Justitsministeriet <[email protected]>:

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Kirsten Thomassen <[email protected]>

Sent:

07-06-2022 20:28:53 (UTC +02)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Til Justitsministeriet, Nordatlantkontoret

Grønlands Landsret har ingen bemærkninger til det modtagne forslag om ændring af kriminalloven med

henblik på at indføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, jf. vedhæftede høringsbrev.

Med venlig hilsen

Kirsten Thomassen

Landsdommer

Grønlands Landsret

Jens Kreutzmannip Aqqutaa 5, Postboks 1040, 3900 Nuuk

Telefon (+299) 36 39 00

Fælles postkasse:

[email protected]

www.domstol.gl

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dato: 3. juni 2022

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af kriminallov for

Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse).

Justitsministeriet har anmodet om en udtalelse om lov til ændring af kriminallov for Grøn-

land (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse).

Hermed fremsendes Ligestillingsrådets bemærkninger til høringen.

Seksuel – og voldsforbrydelser er fortsat et meget stort samfundsproblem i Grønland.

Alene i 2021, blev der anmeldt 205 voldtægter i Grønland. Set pr. indbygger, er dette tal

ca. 14 gange højere end tallene fra Danmark i 2021, og der er ingen tvivl om, at der sker

flere voldtægter end der bliver anmeldt.

At, bestemme over sin egen krop og seksualitet er en menneskeret, og det er vigtigt, at lov-

givningen afspejler dette.

Voldtægtsbestemmelsen i kriminalloven for Grønland nævner ingenting om samtykke, og

kræver bevis for, at der er brugt vold eller trusler, for at det kan betegnes som voldtægt.

Grønlands Ligestillingsråd støtter op om ændringsforslaget. At, have sex med en person

som ikke giver sit samtykke er voldtægt.

Jeg vedlægger policy brief ”Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i

Grønland er et menneskeretligt fremskridt” fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder og

Grønlands Ligestillingsråd.

Med venlig hilsen

Inge Olsvig Brandt

Sekretariatschef

1/1

Kalaallit Nunaanni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit

Ligestillingsrådet i Grønland

Council of Gender Equality in Greenland

Postboks 849

3900 Nuuk

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

E-mail:

[email protected]

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

2. juni 2022

Sagsnr. 2021-490-0319

Høring: Ændring af kriminallov for Grønland (samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)

Hos Hjælp Voldsofre har vi med tak modtaget indbydelsen til at afgive høringssvar i anledning af lov

om ændring af kriminallov for Grønland med henblik på indførelse af en samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse.

Vi anser det for meget positivt, at der i Grønland indføres en tilsvarende bestemmelse som den i

Danmark nu gældende, og er enig i, at de bærende hensyn bør være retten til seksuel

selvbestemmelse, når der er tale om voldtægt.

Vi håber, at der med lovændringen kan ske en generel holdningsændring i samfundet, ligesom det

er vores opfattelse, at det langsomt er ved at ske i Danmark efter indførelse af samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse.

Vi har ingen bemærkninger til den konkrete udformning af bestemmelsen.

Vi finder dog anledning til at gøre opmærksom på, at udvidelse af det strafbare område, for så vidt

angår voldtægt, ikke bør stå alene. Der bør sættes ind overfor en ændret opfattelse hos politiet i

relation til større forståelse og bedre modtagelse af potentielle voldtægtsofre, etablering af en

egentlig bistandsadvokatordning og en generel forbedring af retten til at få hjælp, støtte og bistand,

når man indgiver anmeldelse om et seksuelt overgreb i Grønland.

Vi bør for god ordens skyld gøre opmærksom på, at vi ikke konkret i foreningen har bistået ofre for

seksuelle overgreb i Grønland, men foreningens talsperson og advokat Helle Hald har ved et par

enkelte lejligheder haft mulighed for at bistå kvinder bosiddende i Danmark, og som har været udsat

for seksuel overgreb/voldtægt under et ophold i Grønland. Den bistand de modtog – eller mangel

på samme – adskiller sig væsentlig fra de muligheder, vi har i Danmark.

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook – Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Foreningens talsperson og foreningen som sådan bidrager meget gerne i et yderligere arbejde i

relation til at fremkomme med et muligt ”katalog” om tilbud til ofre i Grønland, såfremt dette

ønskes.

Med venlig hilsen

HJÆLP VOLDSOFRE

Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook – Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Justitsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København K

1216

København K

Sendt pr. e-mail

til

[email protected]

Sendt pr. e-mail

til

[email protected]

L D E R S

P L A D

S 8K

LDERS

PLAD

S 8K

403 KØBENHAVN K

4 0 3 KØBENHAVN K

R E K T E 9

1 3 2 5 7 6 4

REKTE 9

1 3 2 5 7 6 4

MO W

O @ H

U M

N R I

T S .

M O W

O @ H

U M

N R I

T S .

D K

ENNESKER

ET DK

E N N E S K E R

E T .

D K

O K .

R .

2 2 /

0 1 2 8 5

- 2

OK.

2 2 /

01285

- 2

7 .

U N I 2 0 2 2

Q R I

N G S S

V A

V E D R Ø R

E N D

U D K A S T T

I L L O V O M

Ø R N G S S

V A

V E D R R

E N D

U D K A S T T

I L L O V OM

D R

I N

A F K R I

N A L L

O V F O

G R Ø N

A N D

D R

I N

AF K R M

N A L L

O V F O

G R Ø N

A N D

(

MTYKKEBASERET

O L D T Æ G T S

B E S T E M

M E L S E

)

(

MTYKKEBASERET

OLDTÆGTS

BESTEM

MELSE

)

Justitsministeriet

har ved e-mail af

11.

maj 2022 anmodet om Institut

Justitsministeriet

har ved e-mail af

11.

maj 2022 anmodet om Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger

til udkast

til lov

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger

t i l udkast

til lov

ændring

af kriminallov for

Grønland

(Samtykkebaseret

ændring

af kriminallov for

Grønland

{Samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse).

Instituttet vurderer, at lovudkastet om udformning af en ny

voldtægtsbestemmelse vil være et positivt menneskeretligt skridt

blandt andet som følge af, at retten til selvbestemmelse og den

seksuelle og personlige

integritet

kommer fokus, og

fokus for

seksuelle og personlige

integritet

kommer

i fokus, og

fokus for

efterforskningen i højere

grad

bliver, om den seksuelle handling var

efterforskningen i højere

grad

bliver, om den seksuelle handling var

frivillig, end

offeret

gjorde

modstand.1

frivillig, end

offeret

gjorde

modstand.

Tal

fra

Grønlands

Politi viser, at

11,4

ud af

1.000

borgere

i Grønland

Tal

fra

Grønlands

Politi viser, at

11,4

ud af

1.000

borgere

i Grønland

anmeldte seksualforbrydelser til politiet i 2021, og antallet af anmeldte

voldtægter vokser.2

voldtægter vokser.

Instituttet bemærker, at FN’s Kvindekomité har anbefalet, at

Grønland

Instituttet bemærker, at FN's Kvindekomite har anbefalet, at

Grønland

indfører en voldtægtsbestemmelse baseret på et krav om samtykke.3

indfører en voldtægtsbestemmelse baseret på et krav om samtykke.

Istanbul konventionens ekspertgruppe

GREVIO

har fremsat tilsvarende

Istanbulkonventionens ekspertgruppe

GREVIO

har fremsat tilsvarende

Institut for Menneskerettigheder, Samtykkebaseret voldtægts-

bestemmelse i

Grønland

menneskeretligt fremskridt, mart 2022,

bestemmelse i

Grønland

menneskeretligt fremskridt, mart 2022,

tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/udgivelser/samtykkebaseret-

tilgængelig her: https://menneskeret.dk/udgivelser/samtykkebaseret-

voldtaegtsbestemmelse-groenland-menneskeretligt-fremskridt.

Grønlands

Politi, Årsstatistik 2021, side

10,

tilgængelig her:

Grønlands

Politi, Årsstatistik 2021, side

10,

tilgængelig her:

https://politi.gl/statistik-og-udgivelser/aarsstatistik.

FN’s Kvindekomité, Concluding observations on the ninth periodic

FN's Kvindekomite, Concluding observations on th e ninth periodic

report of Denmark, CEDAW/C/DNK/CO/9, marts 2021, afsnit 21(a),

tilgængelig her:

https://undocs.org/en/CEDAW/C/DNK/CO/9.

tilgængelig her: https://undocs.org/en/CEDAW /C/DNK/CO/9.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

anbefalinger.4 Anbefalingerne fra FN's Kvindekomite og

GREVIO er ikke

anbefalinger.

Anbefalingerne fra FN’s Kvindekomité og

GREVIO er ikke

retligt bindende.

Instituttet skal samtidig fremhæve, at det er vigtigt, at der sideløbende

med en lovændring af voldtægtsbestemmelsen

iværksættes

initiativer

med en lovændring af voldtægtsbestemmelsen

iværksættes

initiativer

med det formål at forebygge seksuelle overgreb og modvirke

uhensigtsmæssige normer for køn, sex og

grænser.

Det

desuden

uhensigtsmæssige normer for køn, sex og

grænser.

Det

desuden

vigtigt at

gennemføre

oplysningsindsatser og kampagner samt

vigtigt at

gennemføre

oplysningsindsatser og kampagner samt

undervisning.

Der henvises til

Justitsministeriets

sagsnummer 2021-490-0319.

Der henvises til

Justitsministeriets

sagsnummer 2021-490-0319.

M e d venlig hilsen

Med venlig hilsen

M o r t e n Emmerik Wldike

Morten Emmerik Wøldike

T E

A M L E D E R

T E

AM LEDER

GREVIO,

(Baseline) Evaluation Report on legislative and other

GREVIO,

{Baseline) Evaluation Report on legislative and other

measures

giving

effect to t h e provisions of th e Istanbul

Convention:

measures

giving

effect to the provisions of the Istanbul

Convention:

Denmark, GREVIO/Inf(2017)14, november 2017, side 46,

tilgængelig

Denmark, GREVIO/lnf{2017)14, november 2017, side 46,

tilgængelig

her:

https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/denmark.

her: https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/denmark.

GREVIO er en forkortelse for

Group

of Experts

Action against

GREVIO er en forkortelse for

Group

of Experts

Action against

Violence against Women and Domestic Violence. GREVIO er et

uafhængigt ekspertorgan, som overvåger medlemsstaternes

implementering af lstanbulkonventionen.

implementering af Istanbulkonventionen.

2/2

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Kommune Kujalleq <[email protected]>

Sent:

12-05-2022 13:21:31 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Kære Justitsministeriet,

Kommune Kujalleq har ingen bemærkninger til forslaget.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga /

Venlig hilsen

Mike K. Andersen

Borgmesterip allattaa

Borgmestersekretær

Kommune Kujalleq

3920 Qaqortoq

Telefon: +299 645302

Mobil: +299 58 22 03

E-mail:[email protected]

www.kujalleq.gl

GLN 5790002470639 - Sekretariatet

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

onsdag den 11. maj 2022 10.42

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Julie Vedel Hejlesen <[email protected]>

Sent:

08-06-2022 13:54:00 (UTC +02)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Cc:

Maise Biørn Jørgensen <[email protected]>; Henriette Rosenborg Larsen

<[email protected]>; Kirstine Troldborg <[email protected]>; Magnus Rygaard Wiik <[email protected]>; Martin

Dahl Fuglsang <[email protected]>; Morten Nielsen <[email protected]>; Emil Maegaard-Hoffmann

<[email protected]>

Subject:

journalnummer 2021-490-0319. SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af

kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)

Til Nordatlantkontoret, att.: Maise Biørn Jørgensen

Rigsadvokaten kan - efter inddragelse af Politimesteren i Grønland – oplyse, at Rigsadvokaten ikke har

bemærkninger til vedhæftede udkast til forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse).

Med venlig hilsen

Julie Vedel Hejlesen

Senioranklager

Tlf.: +45 30331714

E-mail:

[email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Retsafdelingen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Tlf.: +45 7268 9000

Fax: +45 7268 9004

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

11. maj 2022 14:42

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

[email protected] <[email protected]>

Sent:

08-06-2022 12:02:38 (UTC +02)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Cc:

Kimmi Torp <[email protected]>; [email protected] <kos-

[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Til Nordatlantkontoret

Rigspolitiet har ingen bemærkninger til denne.

Med venlig hilsen

Martin Dahl Fuglsang

Politifuldmægtig

Rigspolitiet

Koncernledelsessekretariatet

Ministerbetjening

Polititorvet 14

1780 København V

Mobil 5115 7023

E-mail

[email protected]

Web

www.politi.dk

Facebook facebook.com/politi

Twitter twitter.com/rigspolitiet

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

11. maj 2022 14:42

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Seksualpolitisk Forum <[email protected]>

Sent:

25-05-2022 09:01:43 (UTC +02)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Subject:

Re: Høring over udkast til lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) - j.nr. 2021-490-0319

Tak for invitation til at give udtalelse vedr journalnummer 2021-490-0319.

Seksualpolitisk Forum vurderer dog ikke, at vi har ekspertise eller kontakter til at deltage med en

udtalelse vedr. grønlandske forhold.

De bedste hilsner,

Seksualpolitisk Forum

v talsperson steen Schapiro

Den 11. maj 2022 kl. 14.41.58 +02.00, skrev Justitsministeriet <[email protected]>:

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

12. maj 2022

J.nr.: 22/10184-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Justitsministeriet har ved brev af 11. maj 2022 (sagsnr. 2021-490-0319) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Nordatlantkontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

Sagsbeh: Amanda Alberte Heino Stilling

Sagsnr.: 2021-490-0319

Dok.: 2225790

Fredericia d. 07. juni 2022

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for

Grønland (samtykkebaseret Voldtægtsbestemmelse)

Voldtægtsofres Vilkår har den 11. maj 2022 modtaget udkast til ny voldtægtslov i Grønland.

Voldtægtsofres Vilkår stiller sig meget positive overfor ændringen af den grønlandske

voldtægtsbestemmelse, og vi ser det som tiltrængt og nødvendigt at sikre den grønlandske

befolkning en fundamental og lovbestemt ret til egen krop og seksuel autonomi.

En ny voldtægtsbestemmelse kan dog ikke stå alene, og det er nødvendigt som i Danmark med

systemiske initiativer til at sikre ofrenes retsbeskyttelse herunder en mere kompetent efterforskning

med fokus på traumatiserede ofre.

Med øje for den betydelige stigning af anmeldelser i Danmark, som lovændringen her har medført,

opfordrer vi også til en opjustering af af ressourcer hos politi, domstol og i sundhedssektoren.

Endelig opfordrer vi til igangsættelse af kampagner og uddannelsesindsatser, der skal sikre den

grønlandske befolknings kendskab til lovgivning og nyvundne rettigheder.

Vi stiller os gerne til rådighed for dialog om ovenstående

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

På vegne af foreningen

Kirstine Holst

Forkvinde

Voldtægtsofres Vilkår

Chr. Winthers vej 1B

7000 Fredericia

Telefon: 61 66 28 23

[email protected]

www.offervilkaar.dk

Voldtægtsofres Vilkår er interesseorganisation for voldtægtsofre i Danmark. Vi arbejder for bedre

vilkår for voldtægtsofre hos politi og retssystem, samfund og medier, og vi er uafhængige af

politiske og økonomiske interesser. Vi styrker voldtægtsofres vilkår i samfundet ved at arbejde for

en kompetent og retfærdig behandling af ofre i retssystemet, en fair og respektfuld behandling af

ofre i medierne, og forbedre voldtægtsofres muligheder for hjælp til restitution. Vi formidler viden

om voldtægt for at gøre op med myter og stereotype forestillinger, som kan stigmatisere ofrene.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Nordatlantkontoret

19. maj 2022

J.nr.: 22/10125-2

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 11. maj 2022 (sagsnr. 2021-490-0319) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringssvarene vedrørende digital kommunikation i

kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme og

pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.

(lovforslagets § 2, nr. 1-3, 5, 7 og 9-21, og § 3)

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>

Sent:

03-02-2021 12:24:01 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>; Martine Cecilie Lund

Frederiksen <[email protected]>

Subject:

Sv: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov

om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) -

j.nr. 2019-490-0140 (Sagsnr.: 2021 - 207)

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Fra:

Titel:

Justitsministeriet ([email protected])

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens

tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) - j.nr.

2019-490-0140

Sendt

19-01-2021 16:21

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Mikael Sjöberg <[email protected]>

Sent:

23-02-2021 14:56:12 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>; Martine Cecilie Lund

Frederiksen <[email protected]>

Cc:

Kirsten Thomassen <[email protected]>; Stig Nørskov-Jensen <[email protected]>;

Rikke Søndergaard Larsen <[email protected]>

Subject:

2019-490-0141 høring

Justitsministeriet

Nordatlantkontoret

Ved mail af 19. januar 2021 har Justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til

udkast til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland (digital

kommunikation i kriminalretsplejen mv. og pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere).

Forslagene har været drøftet i Dommerforeningerns bestyrelse.

Forslagene giver ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Naalakkersuisut

Government of Greenland

Digitaliseringsstyrelsen

Justitsministeriet

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendes via email til

jm@jm

.dk

Brevdato: 8. februar 2021

Sags nr. 2021 - 2352

Akt. nr. 15961613

Postboks 1078

3900 Nuuk

Tel. (+299) 34 50 00

E-mail: [email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland

og lov om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i

kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.)

Digitaliseringsstyrelsen takker for muligheden for at afgive et høringssvar.

Digitaliseringsstyrelsen har følgende kommentarer vedrørende Offentlig Digital Post i

Grønland.

Rigsmyndigheder i Grønland kan benytte postløsningen Offentlig Digital Post Jf.

Inatsisartutlov nr. 14 af 8. juni 2017 om Offentlig Digital Post § 13, stk. 14, hvorefter

Naalakkersuisut efter forhandlinger med rigsmyndighederne kan fastsætte regler om, at

rigsmyndigheder i Grønland kan blive anset for offentlige afsendere. Herved kan

rigsmyndighederne benytte lovens § 15, der er en komme-frem bestemmelse.

Naalakkersuisut har på nuværende tidspunkt ikke fastsat nogle regler for

rigsmyndighedernes tilslutning til Offentlig Digital Post.

Der har været indledende drøftelser omkring det tekniske set up. Center for

Arbejdsskader havde indbudt alle rigsmyndighederne til et møde med

Digitaliseringsstyrelsen i 4. kvartal 2019. Her besluttede de deltagende

rigsmyndigheder, at Rigsombuddet skulle være den drivende kraft i sagen. Mødet

afslørede flere væsentlige tekniske udfordring for nogle rigsmyndigheder i deres

tekniske setup, da de benytter it-systemer, der placeret i Danmark og benyttes fælles

med deres danske tilsvarende myndighed.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Erik Frydensberg-Holm (Digitaliseringsstyrelsen)

Toqq/direkte 34

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Aarhus, 26-01-2021

Journalnr.: 139-52-21

Sekretær: Jytte Kronborg

Sagsbehandler: Claes Vestergaard

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for

Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland (Digital

kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelses-

domme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.) -

Justitsministeriets sagsnr. 2019-490-0140

Ved brev af 19. januar 2021 har Justitsministeriet fremsendt udkast til

ovennævnte lovforslag og anmodet Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed (Politiklagemyndigheden) om en udtalelse.

I den forbindelse kan Politiklagemyndigheden oplyse, at vi ikke har be-

mærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Claes Vestergaard

kontorchef

Banegårdspladsen 1A, 1. sal

8000 Aarhus C

Telefon 41 78 35 00

[email protected]

politiklagemyndigheden.dk

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Morten Jacob Leth <[email protected]>

Sent:

10-02-2021 15:22:10 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

Sv: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov

om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) -

j.nr. 2019-490-0140DIGST (Id nr.: 1038422)

Kære Mette Ewald

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Leth

________________________________

Morten Jacob Leth

Fuldmægtig, jurist

T: +45 41782431

E: [email protected]

Kontor for jura og internationale forhold

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Til:

Fra:

Titel:

Justitsministeriet ([email protected])

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens

tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) - j.nr.

2019-490-0140

Sendt

19-01-2021 16:21

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

16. februar 2021

J.nr.: 21/01479-11

Sagsbehandler:

Maria Louise Jensen

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af 19. januar 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens

tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.).

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:

Domstolsstyrelsen henholder sig de bemærkninger, der blev afgivet i forbindelse med

præhøringen af 13. januar 2021, herunder at en indførelse af tilståelsessager på

kriminalsagsområdet i Grønland skønnes at resultere i merudgifter til efteruddannelse på op til

ca. 0,5 mio. kr., hvilket vurderes at kunne afholdes inden for domstolenes nuværende rammer.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTYRELSEN – STORE KONGENSGADE 1-3 – 1264 KØBENHAVN K – TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]

CVR-NR. 21659509 – EAN.NR. 5798000161184

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Kirsten Thomassen <[email protected]>

Sent:

16-02-2021 18:15:34 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>; Martine Cecilie Lund

Frederiksen <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov

om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) -

j.nr. 2019-490-0140

Til Nordatlantkontoret

Grønlands Landsret har ingen bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Med venlig hilsen

Kirsten Thomassen

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

8. februar 2021 09:39

Til:

Post Landsret <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens

tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) - j.nr. 2019-

490-0140

Kære Grønlands Landsret,

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: +45 24 78 89 39

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 91325719

MIKL@HU MA NR IGHT S .DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 21/00351 -2

16. FEBRUAR 2021

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF RETSPLEJELOV FOR GRØNLAND OG

LOV OM STATENS TJENESTEMÆND I GRØNLAND

Justitsministeriet har ved e-mail af 19. januar 2021 anmodet om Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til

lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens

tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen,

tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere

og kredsdommere m.v.).

SAMMENFATNING

Med forslaget foreslås en række ændringer af retsplejelov for Grønland

og tjenestemandsloven for Grønland. I retsplejeloven foreslås (1) en

hjemmel, der muliggør anvendelse af digital kommunikation i

kriminalretsplejen, (2) regler om behandling af tilståelsessager, så der

kan afsiges såkaldte straksdomme, og (3) udvidelse af adgangen til at

afsige udeblivelsesdomme i kriminalsager. I tjenestemandsloven

foreslås at hæve den pligtige afgangsalder for dommere og andre

tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen fra 65 år til 70

år samt indføre en tilsvarende pligtig afgangsalder for kredsdommere.

Instituttet har bemærkninger til den del af forslaget om at udvide

adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i kriminalsager i sager, hvor

tiltalte ikke har afgivet samtykke. Med udkastet vil tiltalte i sådanne

tilfælde fremadrettet kunne idømmes anbringelse i en anstalt på op til

6 måneder.

En så betydelig forøgelse af adgangen til at afsige udeblivelsesdomme

er efter instituttets opfattelse svær at forene med hensynet til

retssikkerheden, sådan som det afspejlede sig i det oprindeligt

tiltænkte anvendelsesområde for udeblivelsesdomme.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det nøje overvejes,

om der er et behov for at udvide retsplejeloven, så der uden tiltaltes

samtykke kan afsiges udeblivelsesdomme om anbringelse i anstalt

på op til 6 måneder.

Det foreslås endvidere, at en hovedforhandling skal fremmes til dom i

tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse

nødvendig, når tiltalte idømmes udvisning.

Der er imidlertid ikke nogen nærmere behandling i lovudkastet af den

nødvendighedsvurdering, som domstolene skal foretage af tiltaltes

tilstedeværelse i sager, hvor der er nedlagt påstand om udvisning.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i

lovudkastet redegør for den nødvendighedsvurdering, som

domstolene skal foretage af tiltaltes tilstedeværelse i sager, hvor

der er nedlagt påstand om udvisning.

UDVIDET ADGANG TIL U DEBLIVELS ESDOMME

Med forslaget om at udvide adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i

kriminalsager foreslås det blandt andet at nyaffatte to bestemmelser i

retsplejelov for Grønland (§ 453, stk. 3 og 4), så bestemmelserne i den

danske retsplejelov om fremme af sager i forbindelse med tiltaltes

udeblivelse (§ 855, stk. 3 og 4), i sin helhed overføres til den

grønlandske retsplejelov (de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1).

Forslaget vil blandt andet medføre, at hovedforhandlingen i en

kriminalsag vil skulle fremmes til dom i tiltaltes fravær og uanset, om

tiltalte har samtykket, når tiltalte ikke idømmes andre følger end

anbringelse i anstalt i 6 måneder eller derunder, bøde, konfiskation,

udvisning, førerretsfrakendelse eller erstatning (forslag til

retsplejelovens § 453, stk. 3, nr. 4).

Hvis tiltalte ikke har samtykket er det en betingelse for at fremme

sagen, at den tiltalte har været lovligt indkaldt til hovedforhandlingen,

og at det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt

forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for forhold, som tiltalen angår

(den foreslåede § 453, stk. 4).

Instituttet bemærker, at instituttet var kritiske over for den tilsvarende

ændring af reglerne i den danske retsplejelov, hvor adgangen til at

afsige udeblivelsesdomme blev udvidet. Instituttet anbefalede således i

et høringssvar over nogle af ændringerne fra 2017, at reglerne om

2/6

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

udeblivelsesdomme bevarede sin nuværende udformning og ikke blev

udvidet til at omfatte op til 6 måneders ubetinget fængsel.

Instituttet havde endvidere bemærkninger til en ændring af den danske

retsplejelov fra 2019 om udvidet adgang til at afsige

udeblivelsesdomme i sager, hvor der er nedlagt påstand om udvisning.

DEN MENNESKERETLIG E BESKYTTELS E

Det følger af formålet med den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6, at tiltalte i en straffesag har

ret til at være til stede under hovedforhandlingen. Dette udledes

desuden af artikel 6, stk. 3, litra c, d og e, idet de opregnede rettigheder

ikke vil kunne fungere, såfremt tiltalte ikke havde ret til at være til

stede.

Beskyttelsen er ikke til hinder for, at en straffesag kan gennemføres

uden tiltaltes tilstedeværelse. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har imidlertid fastslået, at det er en

betingelse for, at straffesagen kan gennemføres i tiltaltes fravær, at

myndighederne har gjort sig rimelige anstrengelser for at gøre tiltalte

bekendt med, at der er indledt en straffesag mod vedkommende.

der tvivl om, hvorvidt tiltalte er behørigt indkaldt til

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar over udkast til

lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf

m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital

kommunikation i straffesager m.v.), 11. november 2016, side 1-6,

tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/udeblivelsesdomme-forkyndelse-

anvendelse-digital-kommunikation-straffesager-mv.

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar over udkast til

lovforslag om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i sager

med påstand om udvisning og anvendelse af telekommunikation med

billede i retsmøde), 11. februar 2019, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/udeblivelsesdomme-sager-

paastand-udvisning-anvendelse-telekommunikation-billede.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Colozza mod Italien,

dom af 12. februar 1985, præmis 27.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Colozza mod Italien,

dom af 12. februar 1985, præmis 28, Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, F.C.B mod Italien, dom af 28. august 1991

præmis 33.

3/6

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hovedforhandlingen, påhviler det de nationale myndigheder at afklare

denne tvivl.

Det er endvidere en betingelse for gennemførelsen af en

udeblivelsessag, at domfældte har mulighed for at opnå en fornyet

behandling af straffesagens faktiske og retlige spørgsmål.

kontraherende stater har i den forbindelse en vid skønsmargin for,

hvordan de vælger at indrette deres retssystem for at iagttage

forpligtelsen.

Derudover følger det af retspraksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol om artikel 8, at en udlænding (alene) kan

udvises, hvis udvisningen står i et rimeligt forhold (er proportionalt)

med formålet med udvisningen.

Proportionalitetsafvejningen foretages på baggrund af en samlet og

konkret vurdering af en række elementer, som Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har givet retningslinjer for.

Denne

vurdering omfatter blandt andet en række elementer, som vedrører

udlændingens personlige forhold.

INSTITUTTETS BEMÆRKN ING ER

Udgangspunktet i retsplejeloven er, at en tiltalt skal være til stede i

retten under hele hovedforhandlingen i en straffesag, medmindre

andet er bestemt i loven. Tiltaltes tilstedeværelse er en afgørende

forudsætning for, at tiltalte kan imødegå vidneudsagn og tilrettelægge

sit forsvar, men er også afgørende for, at retten kan vurdere

pålideligheden af tiltaltes eventuelle forklaring over for andre beviser i

sagen, og vurdere, om der foreligger formildende omstændigheder i

sagen.

Med udkastet sker der en markant udvidelse i adgangen til at afsige

udeblivelsesdomme blandt andet fordi det bliver et krav, at domstolene

afsiger udeblivelsesdom, medmindre tiltaltes tilstedeværelse er

nødvendig. Domstolene fratages derved en del af deres beføjelse til at

styre processen omkring afsigelse af udeblivelsesdomme.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Somogyi mod Italien,

dom af 18. maj 2005, præmis 73-74.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Colozza mod Italien,

dom af 12. februar 1985, præmis 29.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Somogyi mod Italien,

dom af 18. maj 2005, præmis 67.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Maslov mod Østrig,

dom af 23. juni 2008, præmis 68.

4/6

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at udeblivelse ifølge en

undersøgelse fra Domstolsstyrelsen fra 2015 langt fra var den største

grund til, at straffesager omberammes eller udsættes af domstolene.

Undersøgelsen viste, at der i en periode på 5 uger, blev omberammet

eller udsat op mod 1400 retsmøder i straffesager ud af i alt ca. 4-6000

retsmøder i samtlige byretter, landsretterne og Grønlands Landsret.

Alene 178 af disse sager blev omberammet eller udsat, fordi tiltalte var

udeblevet.

Hvis tiltalte er udeblevet på trods af lovlig forkyndelse, kan tiltalte

fremadrettet idømmes anbringelse i en anstalt på op til 6 måneder.

Også dette fører til en øget anvendelse af udeblivelsesdomme, der

oprindeligt var tiltænkt mindre, ukomplicerede sager, hvor domstolene

kunne være betrygget i, at tiltaltes tilstedeværelse ikke ville ændre

(betydeligt) på sagens udfald. Instituttet finder, at den øgede

anvendelse af udeblivelsesdomme i tilfælde, hvor tiltalte i sit fravær og

uden samtykke kan idømmes op til 6 måneders anbringelse i anstalt

forringer den tiltaltes retsstilling ganske betydeligt.

En så betydelig forøgelse af adgangen til at afsige udeblivelsesdomme

er efter instituttets opfattelse svær at forene med hensynet til

retssikkerheden, sådan som det afspejlede sig i det oprindeligt

tiltænkte anvendelsesområde for udeblivelsesdomme.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det nøje overvejes,

om der er et behov for at udvide retsplejeloven, så der uden tiltaltes

samtykke kan afsiges udeblivelsesdomme om anbringelse i anstalt

på op til 6 måneder.

Det foreslås endvidere, at det skal være muligt at fremme en sag, hvor

der er nedlagt påstand om udvisning i en situation, hvor tiltalte er

udeblevet, og hvor der ikke foreligger et samtykke fra tiltalte (forslaget

til retsplejelovens § 453, stk. 3, nr. 4).

Udvisning vil i almindelighed være en indgribende retsfølge for en

udlænding, som ikke møder op i retten, og udvisning udgør ligeledes i

almindelighed et indgreb i retten til respekt for privat- og familielivet

efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Undersøgelsen fremgår af ”Oplæg fra arbejdsgruppen om optimering

af straffesager (2015)” af 7.

august 2015, som er tilgængeligt her,

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemed

delelser/pdf/2015/Opl%C3%A6g%20fra%20arbejdsgruppen%20om%20

optimering%20af%20berammelse%20af....pdf.

5/6

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

For at en domstol kan vurdere, om en udvisning med sikkerhed vil

stride mod artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

er det nødvendigt, at domstolen har et fyldestgørende

oplysningsgrundlag, herunder om tiltaltes personlige forhold.

Det foreslås med lovudkastet, at en hovedforhandling skal fremmes til

dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse

nødvendig, når tiltalte idømmes udvisning (den foreslåede § 453, stk. 3,

nr. 4).

Der er imidlertid ikke nogen nærmere behandling i lovudkastet af den

vurdering, som domstolene skal foretage, af, om tiltaltes

tilstedeværelse er nødvendig i sager, hvor der er nedlagt påstand om

udvisning.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i

lovudkastet redegør for den nødvendighedsvurdering, som

domstolene skal foretage af tiltaltes tilstedeværelse i sager, hvor

der er nedlagt påstand om udvisning.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2019-490-0140.

Med venlig hilsen

Mikkel Lindberg Laursen

SPEC IAL KO NS ULE NT

6/6

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Frank Nielsen <[email protected]>

Sent:

16-02-2021 10:42:54 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>; Martine Cecilie Lund

Frederiksen <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov

om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) -

j.nr. 2019-490-0140

MEDST j.nr. 2021-337

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag om

ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i

kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.).

Med venlig hilsen

Frank Nielsen

_____________________________

Frank Nielsen

Chefkonsulent

Jura & Pension

+45 35 27 11 27

[email protected]

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Landgreven 4, 1301 København K

www.medst.dk

Når du er i kontakt med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, indebærer det en behandling af de

personoplysninger om dig, som fremgår af beskeden. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på

https://www.medst.dk/privatlivspolitik.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

19. januar 2021 16:21

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens

tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) - j.nr. 2019-

490-0140

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Stig Bertelsen <[email protected]>

Sent:

16-02-2021 11:30:30 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Cc:

Martine Cecilie Lund Frederiksen <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om

statens tjenestemænd i Grønland

Justitsministeriet har ved brev af 19. januar 2021, JM´s sagsnr. 2019-490-0140, sendt det ovenfor nævnte

udkast til lovforslag i høring.

Politiforbundet har ikke bemærkninger til forslaget til ændring af retsplejelov for Grønland.

Med hensyn til forslaget om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland er Politiforbundet enig i,

at der for kredsdommere må gælde samme regler for pligtig afgangsalder, som de til enhver tid for

dommere/andre tjenestemandsansatte jurister gældende regler.

Af udkastet til lovforslaget fremgår imidlertid ikke en nærmere begrundelse for forslaget om at forhøje den

pligtige afgangsalder for dommere/andre tjenestemandsansatte jurister fra 65 år til 70 år, udover at de

hensyn, som hidtil har været anført til støtte for en lavere pligtig afgangsalder i Grønland end i Danmark,

ikke længere kan begrunde en 65-års afgangsalder, samt at levealderen er stigende i Grønland.

Politiforbundet skal dog i denne forbindelse bemærke, at den gennemsnitlige levealder i Grønland fortsat

er lavere end i Danmark.

Politiforbundet kan derfor i det hele tilslutte sig det af Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) den 15.

februar 2021 afgivne høringssvar.

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Stig Bertelsen

Juridisk chef

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

Mobil

E-mail

+45 3345 5932

+45 2252 0720

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-

politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-

mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang

til at sende fra sikkermail.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Lars-Christian Sinkbæk <[email protected]>

Sent:

11-02-2021 17:55:39 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>; Martine Cecilie Lund

Frederiksen <[email protected]>

Cc:

Stig Nørskov-Jensen <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov

om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) -

j.nr. 2019-490-0140

Til

Justitsministeriet,

Nordatlantkontoret,

Retten i Grønland har følgende bemærkninger til ovennævnte høring:

Ad indførelse af digital kommunikation i kriminalretsplejen:

Retten i Grønland hilser det velkomment, at der indføres digital kommunikation i kriminalretsplejen som

anbefalet af Rådet for Grønlands Retsvæsen. Det bemærkes dog, at Grønlands Domstole p.t. ikke har

adgang til e-Boks.

Det bemærkes endvidere, at indførelsen af hjemmel til anvende digital kommunikation kun kan antages at

medføre forbedringer i sagsbehandlingen, hvis det også sikres, at anklagemyndigheden, retterne,

advokater, autoriserede forsvarere, tiltalte og andre relevante aktører i kriminalsagskæden også har de

fornødne tekniske muligheder for at anvende den digitale kommunikation som afsender og modtagere, og i

fornødent omfang har pligt hertil. I forhold til fremtidssikring af muligheden for anvendelse af digital

kommunikation må der derfor dels sikres mulighed for, at de relevante aktører kan anvende Offentlig

Digital Post i Grønland, dels at der er understøttelse heraf i de sagsbehandlingssystemer, som

myndighederne anvender, hvad enten der er tale om eksisterende systemer, der er sat eller bliver sat i drift

i Grønland eller nyudviklede systemer hos myndighederne. I relation hertil må det sikres, at systemer, der i

dag fungerer ved hjælp af NemID dels kan anvendes, dels fortsat vil kunne anvendes, når MitID i løbet af

2021 afløser NemID og sidstnævnte udfases.

Ad behandling af tilståelsessager:

I forhold til indførelse af tilståelsessager som ny afgørelsesmåde for kriminalsager i Grønland, vil Retten i

Grønland navnlig gøre opmærksom på, at det efter rettens opfattelse vil kræve en betydelig indsats i

forhold til efteruddannelse af størstedelen af kriminalsagskæden, nemlig såvel kredsdommere,

kredsdommerkandidater, dommerfuldmægtige, retssekretærer, anklagere og forsvarere, hvis indførelsen af

tilståelsessager skal blive en succes. I modsat fald vil det betyde om-berammelse af kriminalsagerne til

domsmandssager, der så vil øge domstolenes sagsbehandlingstider yderligere.

I forhold til rettens personale, vil der skulle indgås aftale med en eller flere domstolsjurister og

retssekretærer fra Danmark, der har erfaring med behandling af tilståelsessager i Danmark. Disse personer

vil skulle frigives af deres embeder i Danmark til at kunne deltage i undervisning i Grønland og – i tilfælde

af, at der fortsat gælder restriktioner på indrejse til Grønland som følge af Covid-19 – skulle kunne visiteres

til eventuel myndighedsflyvning hertil.

Hertil kommer, at den praktiske tilrettelæggelse (berammelse) af tilståelsessager, herunder håndtering af

sager, der alligevel ikke kan afsluttes som tilståelsessager, men skal udsættes på behandling som

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

domsmandssager, vil kræve koordination mellem både retten, anklagemyndigheden, forsvarerne og evt.

kriminalforsorgen (i forhold til indhentelse af personundersøgelser til udsatte sager). En del af

koordineringen kan formentlig ske ved tilpasning af den eksisterende berammelsesaftale mellem

domstolene i 1. instans og anklagemyndigheden.

Ad udvidelse af adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i kriminalsager:

I forbindelse med præhøring vedrørende denne del af lovforslaget, nærmere bestemt § 1, nr., 10, (ny

bestemmelse i retsplejelovens § 467, stk. 2, nr. 6), har Grønlands Landsret gjort opmærksom en sproglig

udfordring i forbindelse med forsvarerens mulighed for at dokumentere tiltaltes forklaring til politirapport

under hovedforhandling af en sag uden tiltaltes fravær. Landsrettens bemærkninger, som Retten i

Grønland kan tiltræde for 1. instansernes vedkommende, gengives for god ordens skyld nedenfor:

”Forsvarerens mulighed for at kræve dokumentation af politirapporten vil ikke give helt den samme

mulighed for oplysning af sagen i Grønland som i Danmark, da politirapporter altid er skrevet på dansk,

også selv om afhøringen er foregået på grønlandsk.

Den danske oversættelse af sigtedes forklaring til politiet foretages af den afhørende betjent, som ofte ikke

behersker dansk på modersmålsniveau. Da oversættelse fra grønlandsk til dansk er en vanskelig disciplin,

kan den danske gengivelse af en grønlandsk forklaring være vanskelig at forstå, når den er oversat af en

betjent, der har grønlandsk som modersmål.

Ved landsretten oplever vi desuden meget ofte, at tiltalte og vidner ikke kan bekræfte, at han/hun har

forklaret sådan, som forklaringen er gengivet (oversat) i afhøringsrapporten. Dette kan blandt andet hænge

sammen med, at når en grønlandsk talende person foreholdes politiets gengivelse af vedkommendes

forklaring vil der være mindst 2 oversættelser af den forklaring, der præsenteres for vedkommende. Den

første oversættelse er foretaget af en ansat hos politiet, ofte den afhørende polititjenestemand, der ikke er

professionel tolk, og den anden oversættelse sker i retten, hvor der normalt vil være en neutral, professionel

tolk.

Man kan derfor frygte, at dokumentation af en skriftlig afhøringsrapport i en del tilfælde kan gøre det

nødvendigt at udsætte sagen for at få uddybet tiltaltes forklaring, og at sådanne udsættelser kan føre til en

mere tidskrævende proces, hvorved formålet med lovændringen forspildes.

Afspilning af en lydoptagelse af tiltaltes forklaring til politiet vil i nogle tilfælde kunne imødegå de

oversættelsesproblematikker, som vi nu må forholde os til. I de tilfælde, hvor afhøringen er foregået på

grønlandsk, vil rettens tolk kunne stå for tolkningen i retten. Jeg vil derfor foreslå, at der indsættes en

hjemmel til at afspille en optaget politiafhøring i retten på lige fod med dokumentation af

afhøringsrapporter. Det vil herefter være op til politiet og anklagemyndigheden at beslutte, om en

grønlandsk afhøring skal optages, så den kan afspilles i retten….”

Det bemærkes, at der samtidig ses at være lovforslag i høring, (sagsnr. 2019-490-0141, dok. 1795958), hvori

man bl.a. ændrer konfiskation fra at være ”foranstaltning” til ”anden retsfølge”. Dette ses dog ikke at ville

få nogen praktisk betydning i forhold til forslaget om udvidelse af adgangen til at afsige

udeblivelsesdomme.

Ad pligtig afgangsalder for dommere, tjenestemandsansatte jurister og kredsdommere:

Retten i Grønland har i forbindelse med præhøringen vedrørende denne del af lovforslaget, § 2, tiltrådt

bemærkningerne fra Grønlands Landsret til samme præhøring. Retten i Grønland kan fortsat tiltræde disse

bemærkninger, der for god ordens skyld gengives nedenfor:

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

”Om baggrunden for at opretholde en pligtig afgangsalder for dommere, fremgår under punkt 2.4.2.1. (side

34 ff) i de almindelige bemærkninger til lovforslaget blandt andet, at der i Danmark blev nedsat et udvalg,

der skulle vurdere, om den pligtige afgangsalder skulle ændres. Udvalget anbefalede, at den danske pligtige

afgangsalder blev fastholdt med følgende hovedbegrundelse:

”…

Det fremgår i den forbindelse bl.a. af udtalelsen (s. 7), at det var udvalgets vurdering, at en aldersbetinget

svækkelse af en dommer i praksis langt fra altid vil indtræde og forløbe på en sådan måde, at det – hvis

dommeren ikke selv ønsker at fratræde sin stilling – vil være muligt straks at tilvejebringe det sikre

grundlag, som vil være en forudsætning for, at den pågældende dommer vil kunne suspenderes eller

afsættes ved dom afsagt af Den Særlige Klageret. Det betyder, at den pågældende – i hvert fald i en periode

– vil virke som dommer uden at være i stand til at varetage sine arbejdsopgaver forsvarligt. I lyset af de

opgaver, som domstolene varetager, kan dette efter omstændighederne være forbundet med ganske

vidtrækkende konsekvenser for de berørte borgere, virksomheder mv.

Det fremgår endvidere af udtalelsen (s. 64), at udvalget fremhævede, at det er afgørende, at dommere og

andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene også fremover kan leve op til de væsentlige krav, der

stilles til deres arbejdsevne. Det bør således efter udvalgets opfattelse søges undgået, at der sker en

forøgelse af antallet af sager om afskedigelse af dommere på grund af aldersbetinget svækkelse, idet en

sådan forøgelse bl.a. vil kunne bidrage til at svække borgernes tillid til domstolene.

…”

Efter min opfattelse taler de hensyn, der begrunder bestemmelsen om en pligtig afgangsalder for at

opretholde den nuværende pligtige afgangsalder på 65 år i Grønland. Jeg er enig i, at der bør gælde den

samme alder for alle dommere og kredsdommere. Jeg kan godt se, at det kan give anledning til undren, hvis

fuldmægtige kan fortsætte til de er 70 år, mens udnævnte dommere skal gå, når de er 65 år, men

fuldmægtige befinder sig normalt i Grønland i en kortere periode end udnævnte dommere og

kredsdommere, og jeg mener derfor at en højere pligtig afgangsalder for fuldmægtige er forsvarlig.

Min bekymring for at hæve den pligtige afgangsalder skyldes navnlig de sundhedsmæssige data for

Grønland. Disse data viser, at sundhedstilstanden i Grønland ikke er sammenlignelig med danske forhold.

Blandt andet er middellevetiden betydeligt lavere i Grønland (ca. 68,5 år for mænd og ca. 72,5 år for

kvinder) end i Danmark (ca. 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder). Befolkningsundersøgelserne viser

endvidere, at der ikke er en entydig positiv udvikling i den generelle sundhedstilstand i Grønland.

Samlet set taler de hensyn, der begrunder en pligtig afgangsalder efter min opfattelse for at fastholde den

nuværende afgangsalder på 65 år for dommere og at indføre samme afgangsalder for kredsdommere.…”

Det bemærkes dog, at den kortere forventede levetid for grønlandskfødte mænd og kvinder end

gennemsnittet i den vestlige verden ifølge Grønlands Statistik primært skyldes en højere dødsrate på grund

af ulykker og selvmord.

Ad diverse konsekvenser af lovforslaget:

Det er anført blandt andet, at lovforslaget forventes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser

for det offentlige, økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. eller administrative

konsekvenser for borgerne.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Henset til de oven for nævnte bemærkninger vedrørende blandt andet tekniske forudsætninger for digital

kommunikation, efteruddannelse af aktører i kriminalsagskæden m.v. og i mangel af oplysninger om, hvad

forventningerne om ingen konsekvenser er bygget på, kan Retten i Grønland ikke umiddelbart tilslutte sig

disse antagelser. Vedtagelse af lovforslaget og ikrafttræden af ændringsloven, vil ikke medføre, at de nye

regler bliver til praksis uden en betydelig implementeringsindsats, der ikke blot kan antages at kunne klares

inden for de eksisterende økonomiske rammer for blandt andet Grønlands Domstole i 1. instans.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga/Med venlig hilsen

Lars-Christian Sinkbæk

Eqqartuussisup tullia/retsassessor

Tullersorti/Souschef

Mediator

Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik/Retten i Grønland

Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1

Postboks 1220

3900 Nuuk

Oqa./tlf. (+ 299) 36 38 00

Mail:

[email protected]

Fra:

Justitsministeriet

Sendt:

19. januar 2021 12:27

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens

tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) - j.nr. 2019-

490-0140

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Julie Vedel Hejlesen <[email protected]>

Sent:

12-02-2021 11:04:10 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Cc:

Flemming Petersen <[email protected]>; Kirstine Troldborg <[email protected]>; Martine

Cecilie Lund Frederiksen <[email protected]>; Julie Christine Gade Mikkelsen <[email protected]>; Kimmi Torp

<[email protected]>

Subject:

Rigsadvokatens høringsvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for

Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen,

tilståelsessager mv.

Til Nordatlantkontoret, att.: Martine Cecilie Lund Frederiksen

Justitsministeriet har ved brev af 19. januar 2021 anmodet om Rigsadvokatens bemærkninger til

vedhæftede udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd i

Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig

afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.).

Rigsadvokaten har i anledning heraf anmodet Politimesteren i Grønland om en udtalelse.

Rigsadvokaten har – i lighed med politimesteren – ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Julie Vedel Hejlesen

Senioranklager

Tlf.: +45 30331714

E-mail:

[email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Retsafdelingen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Tlf.: +45 7268 9000

Fax: +45 7268 9004

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

<[email protected]>

Sent:

16-02-2021 13:33:42 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Cc:

Martine Cecilie Lund Frederiksen <[email protected]>; kos-

[email protected] <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov

om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) -

j.nr. 2019-490-0140

Til Justitsministeriet

Rigspolitiet har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Kimmi Torp

Chefkonsulent

Rigspolitiet

Koncernledelsessekretariatet

Polititorvet 14

1780 København V

Mobil 41 74 74 29

E-mail [email protected]

Web www.politi.dk

Facebook facebook.com/politi

Twitter twitter.com/rigspolitiet

Fra:

Justitsministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. januar 2021 16:21

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens

tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager m.v.) - j.nr. 2019-

490-0140

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

21. januar 2021

J.nr.: 21/01666-2

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Justitsministeriet har ved brev af 19. januar 2021 (sagsnr. 2019-490-0140) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om

statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager,

udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

5. februar 2021

J.nr.: 21/01404-1

Sagsbehandler: sdy

Sendt pr. mail til

[email protected]

Justitsministeriet har ved brev af 19. januar 2021 (sagsnr. 2019-490-0140) anmodet om eventuelle bemærkninger

til høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd i

Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder

for dommere og kredsdommere m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.• Tlf. 99 68 62 00 • Mail:

[email protected]

• Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringssvarene vedrørende ændringer som følge af moderni-

sering af arve- og skiftelovgivningen i Grønland (lovforslagets

§ 2, nr. 4, 6 og 8, og §§ 4-6)

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Marianne Abildtrup <[email protected]>

Sent:

27-10-2021 15:38:19 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

Sv: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov

for Grønland om børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004 (Sagsnr.: 2021 - 3426)

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Marianne Abildtrup

Direktionssekretær

Direkte +45 33 96 97 79

Advokatsamfundet

· Kronprinsessegade 28 · 1306 København K

Telefon +45 3396 9798 ·

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Fra:

Titel:

Justitsministeriet ([email protected])

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns

retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Sendt

18-10-2021 14:16

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: +45 24 78 89 39

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

København, den 15. november 2021

Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om

børns retsstilling, lov om ægteskabets indgåelse og opløsning for Grønland og lov om ikrafttræden for

Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger (Ændringer som følge af ikrafttræden for Grønland af

arveloven, ægtefælleskifteloven, dødsboskifteloven og lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven,

tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love (Ændringer som følge af

lov om skifte af dødsboer)), Deres sagsnr. 2017-490-0004

Justitsministeriet har ved mail af 18. oktober 2021 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens

eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland

om børns retsstilling, lov om ægteskabets indgåelse og opløsning for Grønland og lov om ikrafttræden for

Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger (Ændringer som følge af ikrafttræden for Grønland af

arveloven, ægtefælleskifteloven, dødsboskifteloven og lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven,

tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love (Ændringer som følge af

lov om skifte af dødsboer)).

Foreningen skal i den anledning meddele, at foreningen ikke har bemærkninger til de enkelte dele af

lovforslaget. Foreningen finder anledning til at bemærke, at der ved de enkelte love overføres sagsområder

fra kredsretterne til Retten i Grønland i et omfang, som nødvendiggør, at der tilføres eller overføres

ressourcer til Retten i Grønland.

Dette høringssvar sendes alene elektronisk til: [email protected] med kopi til [email protected]

På foreningens vegne,

René Bergfort

Høringsansvarlig

Dommerfuldmægtigforeningen

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til:

[email protected]

15. november 2021

Dok.nr.: 21/23883-5

Sagsbehandler:

Rasmus Blaabjerg Laursen

Dir. tlf.: 42 48 40 41

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af 18. oktober 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag om børns retsstilling, lov om ægteskabets indgåelse og

opløsning for Grønland og lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger

(Ændringer som følge af ikrafttræden for Grønland af arveloven, ægtefælleskifteloven,

dødsboskifteloven og lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om

ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om skifte af

dødsboer) (Justitsministeriets j.nr. 2017-490-0004).

Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Lars Krogsgaard-Jensen | Grønlands Erhverv <[email protected]>

Sent:

15-11-2021 13:11:16 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Cc:

Søren de Paoli <[email protected]>; Karsten Lyberth-Klausen | Grønlands Erhverv

<[email protected]>

Subject:

Høringssvar til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland

om børns retsstilling, lov om ægteskabets indgåelse og opløsning for Grønland og lov om ikrafttræden for

Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger.

Under henvisning til Justitsministeriets skrivelse af 18. oktober 2021 i ministeriets sag nr. 2017-490-0004,

skal det herved meddeles, at Grønlands Erhverv ikke har bemærkninger til ovennævnte ændringsforslag.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga / Med venlig hilsen / Kind regards

Lars Krogsgaard-Jensen

Siunnersorti / Konsulent / Consultant

Mobil(e) +299 56 60 11

Direkte / Direct office +299 36 37 12

[email protected]

–

www.ga.gl

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Post Landsret <[email protected]>

Sent:

21-10-2021 17:13:08 (UTC +02)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>; Søren de Paoli

<[email protected]>

Subject:

Jeres sagsnummer 2017-490-0004, høring over lovforslag om ændring af

retsplejelov for Grønland m.v.

Til Justitsministeriet, Nordatlantkontoret

Grønlands Landsret har ingen bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag, der blev sendt i høring

ved høringsbrev af den 18. oktober 2021.

Med venlig hilsen

Kirsten Thomassen

Landsdommer

Grønlands Landsret

Jens Kreutzmannip Aqqutaa 5, Postboks 1040, 3900 Nuuk

Telefon (+299) 36 39 00

Fælles postkasse:

[email protected]

www.domstol.gl

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

<[email protected]>

Sent:

26-11-2021 15:18:19 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>; Søren de Paoli

<[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov

for Grønland om børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Til

Justitsministeriet, Nordatlantkontoret,

Fuldmægtig Søren de Paoli,

Nunatsinni Advokatit – Grønlandske Advokater har ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af

blandt andet retsplejeloven for Grønland i anledning af den kommende skiftereform.

Af hensyn til advokatstandens muligheder for at forberede sig selv og vores klienter på reformen, vil foreningen meget

gerne orienteres om forventet ikrafttrædelsestidspunkt for reformen. Dette er navnlig i lyset af, at 2. behandlingen af

beslutningsforslaget om tiltrædelse af anordningerne om dødsboskifteloven, arveloven og ægtefælleskifteloven i

Inatsisartut (foreløbig) er udskudt til forårssamlingen 2022.

Med venlig hilsen / Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga / Best regards,

Lars-Christian Sinkbæk

Advokat / Attorney at law, Mediator

Formand for

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Dato:

18. oktober 2021 kl. 14.17.05 CEST

Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for

Grønland om børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: +45 24 78 89 39

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

£Lovkvalitetskontoret (951s08) <[email protected]>

Sent:

17-11-2021 14:37:13 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for

Grønland om børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Fra:

Birthe Lennert <[email protected]>

Sendt:

16. november 2021 15:15

Til:

Justitsministeriet <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om

børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

’’Kære Justitsministeriet

Kommuneqarfik Sermersooq har ingen bemærkninger til denne høring: Høring om Høring over udkast til

lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-

490-0004

I må have en fortsat god dag

Med venlig hilsen

Birthe Lennert

Inuss. inuull. · Med venlig hilsen · Kind regards

Birthe Lennert

Konsulent

E-mail:

[email protected]

Direkte tlf.: (+299)

367028

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Pisortaqatigiit Allatseqarfiat - Ledelsessekretariatet

GLN.

5790002

292064

Kuussuaq 2 · Postboks 1005 · 3900 Nuuk · Greenland

Kommuneqarfik Sermersuup COVID-19 ilungersunartutut isigaa. Taamaattumik malittarisassat atuuttut naapertorlugit

inunnik nunanit allanit tikeqqammersunik naapilluni ataatsimiinnerit ingerlanneqarneq ajorput. Ataatsimiinnissamut

piareersarnermut atatillugu qanittumi nunami allamiissimanersutit ilisimatitsissutigilaassavat. Oqarasuaatikkut

videokkullu ataatsimiinnerit ingerlanneqarnissaannut aaqqissuussisoqarsinnaassaaq.

Kommuneqarfik Sermersooq tager COVID-19 alvorligt. Derfor afholdes i henhold til gældende retningslinjer ikke

fysiske møder med personer, der er ankommet fra udlandet for nylig. Du bedes i forbindelse med planlægning af

møder oplyse, om du har været i udlandet for nylig. Der vil være mulighed for at arrangere telefon- og videomøder

som alternativ.

Fra:

Mehdi Shams <[email protected]>

Sendt:

15. november 2021 09:39

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til:

Birthe Lennert <[email protected]>

Emne:

FW: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om

børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Inuss. inuull. · Med venlig hilsen · Kind regards

Mehdi Shams

Inatsisinik malitsitsinissamut pisortaq - Compliancechef

E-mail:

[email protected]

Direkte tlf.: (+299)

367093

Mobil: (+299)

284041

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Inatsiseqarnermut malitsitsinermullu immikkoortortaq - Compliance og Jura

GLN.

5790002

437694

Kuussuaq 2 · Postboks 1005 · 3900 Nuuk · Greenland

Kommuneqarfik Sermersuup COVID-19 ilungersunartutut isigaa. Taamaattumik malittarisassat atuuttut naapertorlugit

inunnik nunanit allanit tikeqqammersunik naapilluni ataatsimiinnerit ingerlanneqarneq ajorput. Ataatsimiinnissamut

piareersarnermut atatillugu qanittumi nunami allamiissimanersutit ilisimatitsissutigilaassavat. Oqarasuaatikkut

videokkullu ataatsimiinnerit ingerlanneqarnissaannut aaqqissuussisoqarsinnaassaaq.

Kommuneqarfik Sermersooq tager COVID-19 alvorligt. Derfor afholdes i henhold til gældende retningslinjer ikke

fysiske møder med personer, der er ankommet fra udlandet for nylig. Du bedes i forbindelse med planlægning af møder

oplyse, om du har været i udlandet for nylig. Der vil være mulighed for at arrangere telefon- og videomøder som

alternativ.

From:

Mehdi Shams

Sent:

15. november 2021 08:33

To:

'Birthe Lennert' <[email protected]>

Subject:

RE: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om

børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Kære Birthe,

Under henvisning til nedenstående mail kan følgende informeres:

Kommuneqarfik Sermersooq har ingen bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om

ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-

0004.

From:

Birthe Lennert <[email protected]>

Sent:

20. oktober 2021 09:49

To:

Mehdi Shams <[email protected]>

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om

børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

’’Kære Mehdi

Kommuneqarfik Sermersooq har d. 18.10.2021 modtaget en høringsanmodning om:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns

retsstilling m.v.

Følgende forvaltninger eller fagområder bedes at afgive et høringssvar senest d. 15.11.2021 til

Ledelsessekretariatet, som udarbejder det endelige høringssvarmateriale:

Fagforvaltning

Såfremt der er andre, som skal involveres i høringen, bedes I venligst melde herom.

Med venlig hilsen

Birthe Lennert

Inuss. inuull. · Med venlig hilsen · Kind regards

Birthe Lennert

Konsulent

E-mail:

[email protected]

Direkte tlf.: (+299)

367028

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Pisortaqatigiit Allatseqarfiat - Ledelsessekretariatet

GLN.

5790002

292064

Kuussuaq 2 · Postboks 1005 · 3900 Nuuk · Greenland

Kommuneqarfik Sermersuup COVID-19 ilungersunartutut isigaa. Taamaattumik malittarisassat atuuttut naapertorlugit

inunnik nunanit allanit tikeqqammersunik naapilluni ataatsimiinnerit ingerlanneqarneq ajorput. Ataatsimiinnissamut

piareersarnermut atatillugu qanittumi nunami allamiissimanersutit ilisimatitsissutigilaassavat. Oqarasuaatikkut

videokkullu ataatsimiinnerit ingerlanneqarnissaannut aaqqissuussisoqarsinnaassaaq.

Kommuneqarfik Sermersooq tager COVID-19 alvorligt. Derfor afholdes i henhold til gældende retningslinjer ikke

fysiske møder med personer, der er ankommet fra udlandet for nylig. Du bedes i forbindelse med planlægning af møder

oplyse, om du har været i udlandet for nylig. Der vil være mulighed for at arrangere telefon- og videomøder som

alternativ.

Fra:

Kommuneqarfik Sermersooq <[email protected]>

Sendt:

18. oktober 2021 11:22

Til:

Birthe Lennert <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om

børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Inuss. inuull. · Med venlig hilsen · Kind regards

Kommuneqarfik Sermersooq

E-mail:

[email protected]

Direkte tlf.: (+299)

+299 367000

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Aqutsinermut Allatseqarfik - Ledelsessekretariatet

GLN.

5790002

292064

Kuussuaq 2 · Postboks 1005 · 3900 Nuuk · Greenland

Kommuneqarfik Sermersuup COVID-19 ilungersunartutut isigaa. Taamaattumik malittarisassat atuuttut naapertorlugit

inunnik nunanit allanit tikeqqammersunik naapilluni ataatsimiinnerit ingerlanneqarneq ajorput. Ataatsimiinnissamut

piareersarnermut atatillugu qanittumi nunami allamiissimanersutit ilisimatitsissutigilaassavat. Oqarasuaatikkut

videokkullu ataatsimiinnerit ingerlanneqarnissaannut aaqqissuussisoqarsinnaassaaq.

Kommuneqarfik Sermersooq tager COVID-19 alvorligt. Derfor afholdes i henhold til gældende retningslinjer ikke

fysiske møder med personer, der er ankommet fra udlandet for nylig. Du bedes i forbindelse med planlægning af møder

oplyse, om du har været i udlandet for nylig. Der vil være mulighed for at arrangere telefon- og videomøder som

alternativ.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

18. oktober 2021 10:17

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns

retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: +45 24 78 89 39

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Max Heilmann Larsen <[email protected]>

19-10-2021 12:32:15 (UTC +02)

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Søren de Paoli <[email protected]>

Høringsbrev besvarelse

Kære

Kommuner Kujalleq takker for muligheden at blive hørt vedrørende de fremsendte forslag til lovændringer.

Kommunen har ikke bemærkninger til disse.

Max Heilmann Larsen

Allattoqarfimmi Pisortaq

Sekretariatschef

Kommune Kujalleq

3920 Qaqortoq

Telefon: +299 64 53 12

Mobil: +299 54 95 91

E-mail:

mahl

@kujalleq.gl

GLN 5790002470639 -Sekretariatet

www.kujalleq.gl



Una allagarsiaq naqitanngortitsinnagu, avatangiisit eqqarsaatigikkit. Tænk venligst på miljøet, inden du printer denne mail. Please consider the enviroment before

you print this mail.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt via e- mail:

[email protected]

Vedr.: Høringssvar - ministeriets j. 2017-490-0004

Ligestillingsrådet i Grønland har med tak modtaget forslag om ændring af retsplejelov for

Grønland, lov for Grønland om børns retsstilling, lov om ægteskabets indgåelse og opløsning for

Grønland og lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger.

Generelt hilser Ligestillingsrådet en løbende opdatering af familieretten velkommen. I forhold til

det konkrete forslag hæfter Ligestillingsrådet sig særligt ved forslagets § 4 som er en positiv

forbedring, af den eksisterende retstilstand.

Ligestillingsrådet i Grønland har ikke bemærkninger til forslaget i øvrigt.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Jan Hempel <[email protected]>

Sent:

03-11-2021 12:20:48 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Cc:

Søren de Paoli <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov

for Grønland om børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2021-01436.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-

politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-

mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang

til at sende fra sikkermail.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

18. oktober 2021 14:17

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns

retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: +45 24 78 89 39

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Jakob Julskjær <[email protected]>

Sent:

15-11-2021 11:20:02 (UTC +01)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>; Søren de Paoli

<[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov

for Grønland om børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Til besvarelse af den nedennævnte høring kan jeg på vegne af Retten i Grønland oplyse, at der ikke er

bemærkninger.

Administrerende dommer ved Retten i Grønland, Stig Nørskov-Jensen, finder, at høringen giver anledning

til igen at pege på det, der fremgår om øget ressourcetræk i Domstolsstyrelsens høringssvar af 25.

september 2020 (om til udkast til kongelige anordninger om ikraftsættelse af arveloven,

ægtefælleskifteloven, dødsboskifteloven og konkursloven i Grønland) side 10 og frem, hvor det blandt

andet fremgår, at Domstolsstyrelsen vurderer, at ikrafttrædelse af anordningerne vil medføre årlige

merudgifter på op til 1,8 mio. kr. til dækning af udgifter til en jurist og to kontoransatte ved Retten i

Grønland.

Med venlig hilsen

Jakob Julskjær

Dommer

[email protected]

Retten i Grønland

Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1

Postboks 1220

3900 Nuuk

Oqa./Tlf. (+299) 36 38 00

www.domstol.gl

Fra:

Post Rig

Sendt:

18. oktober 2021 13:22

Til:

Jakob Julskjær

Emne:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om

børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

18. oktober 2021 10:00

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns

retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: +45 24 78 89 39

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Julie Vedel Hejlesen <[email protected]>

Sent:

25-10-2021 16:01:42 (UTC +02)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>

Cc:

Søren de Paoli <[email protected]>; Henriette Rosenborg Larsen <[email protected]>;

Kirstine Troldborg <[email protected]>; Martin Dahl Fuglsang <[email protected]>; Emil Maegaard-Hoffmann

<[email protected]>; Morten Nielsen <[email protected]>

Subject:

VS: Frist den 15. nov.

Til Nordatlantkontoret, att.: Søren de Paoli

Justitsministeriet har ved brev af 18. oktober 2021 anmodet om Rigsadvokatens eventuelle bemærkninger

til udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns retsstilling, lov

om ægteskabets indgåelse og opløsning for Grønland og lov om ikrafttræden for Grønland af lov om

ægteskabets retsvirkninger (Ændringer som følge af ikrafttræden for Grønland af arveloven,

ægtefælleskifteloven, dødsboskifteloven og lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven,

tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love (Ændringer som følge af

lov om skifte af dødsboer)).

Rigsadvokaten har i anledning heraf indhentet en udtalelse fra Politimesteren i Grønland, der har oplyst, at

Grønlands Politi ikke har anklagerfaglige bemærkninger til udkastet.

Rigsadvokaten kan tilslutte sig det af Politimesteren i Grønland anførte, idet udkastet ikke ses at indeholde

elementer af anklagerfaglig relevans.

Spørgsmål kan rettes til Julie Vedel Hejlesen.

Med venlig hilsen

Julie Vedel Hejlesen

Senioranklager

Tlf.: +45 30331714

E-mail:

[email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Retsafdelingen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Tlf.: +45 7268 9000

Fax: +45 7268 9004

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

<[email protected]>

Sent:

21-10-2021 09:33:59 (UTC +02)

To:

£Nordatlantkontoret (951s89) <[email protected]>; Søren de Paoli

<[email protected]>

Cc:

[email protected] <[email protected]>;

Kimmi Torp <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov

for Grønland om børns retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Til Nordatlantkonotoret

Rigspolitiet har ingen bemærkninger til denne høring.

Med venlig hilsen

Martin Dahl Fuglsang

Politifuldmægtig

Rigspolitiet

Koncernledelsessekretariatet, Center for Ministerbetjening

Polititorvet 14

1780 København V

Mobil 5115 7023

E-mail

[email protected]

Web

www.politi.dk

Facebook facebook.com/politi

Twitter twitter.com/rigspolitiet

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

18. oktober 2021 14:17

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns

retsstilling m.v. - j.nr. 2017-490-0004

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Overassistent

Nordatlantkontoret

Slotsholmsgade 10

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

1216 København K

Tlf. direkte: +45 24 78 89 39

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]