L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 49 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Slagsen:

Sagsnr.:

Dok.:

20. februar 2023

Nordatlantkontoret

Julie Kjærulf

2022-490-0374

2668773

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af kriminallov for

Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige andre love

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital kommunikation i

kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig af-

gangsalder for dommere og kredsdommere m.v. og ændringer som

følge af arve- og skiftelovgivningen i Grønland)

1. Høringen

Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører ændringer af kriminallov

for Grønland om indførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse,

har i perioden fra den 11. maj 2022 til den 8. juni 2022 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, AmiAmi, Amnesty International, Avannaata Kommunia,

Børnerådet, Børnesagernes Fællesråd, Børns Vilkår, Center for

Voldtægtsofre, Center mod Menneskehandel, CEPOS, Danner, Dansk

Kvindesamfund, Dansk Rødekors, Danske Advokater, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Everyday Sexism Project Denmark, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Offentlige Anklagere i

Grønland, Foreningen Grønlandske Børn, Forsvarerforeningen i Grønland,

Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for Menne-

skerettigheder, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Sø-

strene, Justitia, KFUKs Social Arbejde, Kredsdommerforeningen, Krimi-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nalpolitisk Forening (KRIM), Kvinderådet, Kvinfo, Kommune Kujalleq,

Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsfore-

ningen KRIM, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Landsorganisa-

tionen mod Seksuelle Overgreb, Lev uden Vold, MIO (Børnetalsmanden),

Nunatsinni Advokatit, Nunaanni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit

(Ligestillingsrådet i Grønland Kalaallit), Offerrådgivningen i Danmark, Pi-

Siu (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd), Politiforbundet, Pro Vest,

Qeqqata Kommunia, Red Barnet, Reden International, Retten i Grønland,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Seksualpolitisk Forum,

Sexarbejdernes Interesseorganisation, Vestre Landsret, Voldtægtsofres Vil-

kår og Østre Landsret.

Endvidere har et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører ændringer

af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland om

digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelses-

domme og pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v., i peri-

oden fra den 19. januar 2021 til den 16. februar 2021 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Akademikerne, Avannata Kommunia, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening,

Digitaliseringsstyrelsen i Grønland, Den Uafhængige Politiklagemyndig-

hed, DJØF, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Forsvarerforeningen i Grønland, Grønlands Lands-

ret, Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

Grønlandske Advokater, Højesteret, Institut for Menneskerettigheder, Justi-

tia, Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermer-

sooq, Kredsdommerforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsforsvareren for Grønland, Politiforbundet i Danmark, Politiklagenæv-

net i Grønland, Qeqqata Kommunia, Retspolitisk Forening, Retten i Grøn-

land, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Endelig har et udkast til den del af lovforslaget, der vedrører ændringer af

retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns retsstilling, lov om

ægteskabs indgåelse og opløsning for Grønland og lov om ikrafttræden for

Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger som følge af modernisering

af arve- og skiftelovgivningen i Grønland i perioden fra den 18. oktober

2021 til den 15. november 2021 været sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer m.v.:

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet, Avannaata Kommunia, Bispekonteret i Grønland, Børnetals-

manden, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Den Danske Dom-

merforening, Det Grønlandske Hus Aalborg, Det Grønlandske Hus Køben-

havn, Det Grønlandske Hus Odense, Det Grønlandske Hus Århus, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Forsvarerforeningen i Grønland, Fængselsforbundet, Grønlands Er-

hverv, Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for

Menneskerettigheder, Grønlandske Advokater, KNAPK (Kalaallit

Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat), Kommune Kujalleq, Kommune

Queqertaliq Kommuneqarfik Sermersooq, Kredsdommerforeningen,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ligestillingsrådet i Grønland, Poli-

tiforbundet i Danmark, Qeqqata Kommunia, Retspolitisk Forening, Retten i

Grønland, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet,

SIK (Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat), Ældreforeningen i

Grønland og Ældretalsmanden.

Det bemærkes, at udkast til lovforslagets forskellige dele derudover har væ-

ret forelagt Grønlands Selvstyre til udtalelse.

2. Høringssvarene vedrørende indførelse af en samtykkeba-

seret voldtægtsbestemmelse (lovforslagets § 1)

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Amnesty International, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening,

Domstolsstyrelsen, Forsvarerforeningen i Grønland, Grønlands Landsret,

Grønlands Ligestillingsråd, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettighe-

der, Kommune Kujalleq, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Seksualpolitisk

Forum, Vestre Landsret, Voldtægtsofres Vilkår og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2.1. Generelt

Vestre Landsret og Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovudka-

stet.

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Forsvarerforenin-

gen i Grønland, Grønlands Landsret, Kommune Kujalleq, Rigsadvoka-

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ten, Rigspolitiet

Seksualpolitisk Forum

har ikke bemærkninger til ud-

kastet.

Amnesty International, Grønlands Ligestillingsråd, Institut for Menne-

skerettigheder, Hjælp Voldsofre

Voldtægtsofres Vilkår

er generelt

positive over, at der indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i

Kriminallov for Grønland.

Grønlands Ligestillingsråd

bemærker, at seksual- og voldsforbrydelser er

et meget stort samfundsproblem i Grønland, og støtter derfor lovforslaget

Amnesty International

anfører, at det bør fremgå tydeligt i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at voldtægt er en kønsbaseret forbrydelse, som for-

trinsvis rammer kvinder og piger uden at benægte, at mænd og mennesker

med non-binær kønsidentitet også bliver voldtaget.

2.2. Om begrebet samtykke

Amnesty International

opfordrer til, at kriminallovens § 77, stk. 1, udfor-

mes således, at det fremgår, at samtykke skal gives frivilligt og være udtryk

for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne i den kon-

krete situation.

Danske Advokater

bemærker, at udkastet til kriminallovens § 77, stk. 1 og

2, ligner bestemmelsen i straffelovens § 216 om samtykke og ikke frivillig-

hed, som blev foreslået af et flertal i Straffelovsrådets betænkning nr.

1574/2020 om en frivilligbaseret voldtægtsbestemmelse i Danmark. Danske

Advokater fremhæver i den sammenhæng, at organisationen er enig i Straf-

felovsrådets anbefaling om en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillig-

hedsbegrebet og ikke et samtykkebegreb.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fin-

der Justitsministeriet på samme måde som for Danmark, at en samtykkeba-

seret voldtægtsbestemmelse for Grønland er bedre egnet til at sikre den

seksuelle selvbestemmelsesret end en frivillighedsbaseret voldtægtsbestem-

melse, idet der bl.a. henvises til, at der med en samtykkebaseret voldtægts-

bestemmelse i passivitetssituationer vil kunne påhvile den initiativtagende

part en videre forpligtelse til at sikre, at den anden part samtykker, hvis

vedkommende forholder sig passiv, end ved en frivillighedsbaseret bestem-

melse.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at der både efter en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse, som et flertal af Straffelovrådets medlemmer fore-

slog, og den i lovforslaget foreslåede samtykkebaserede voldtægtsbestem-

melse, som et mindretal af Straffelovrådets medlemmer foreslog, vil skulle

foretages en konkret og samlet vurdering af, om der foreligger et samtykke.

Samtidig vil der efter begge de foreslåede modeller kunne være tale om hen-

holdsvis frivillighed eller samtykke i situationer, hvor der foreligger passi-

vitet. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at begrebet

”samtykke” ikke er et mere uklart begreb end ”frivillighed”.

2.3. Nærmere om passivitet

Amnesty International

anfører, at passivitet ikke bør kunne fortolkes som

samtykke. Organisationen finder det endvidere problematisk, hvis tidligere

total passivitet under et seksuelt hændelsesforløb kan være udtryk for

samtykkende sex ved et senere hændelsesforløb. I forlængelse af dette an-

befales det, at der tilføjes flere eksempler i beskrivelsen af de situationer,

hvor samtykke er kommet til udtryk, men hvor der undervejs udvises passi-

vitet, og der derfor er anledning til at overveje rækkevidden af samtykket.

Som det fremgår af punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, må der som udgangspunkt

være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje, ikke blot

forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet omfang, dvs. ved ord

eller handling. Den person, der ønsker et samleje gennemført, må således

gøre noget for at sikre sig, at den anden person samtykker. Også ved total

passivitet må det dog afhænge af en konkret og samlet vurdering, om delta-

gelse i samlejet kan anses for at være sket med samtykke.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det bl.a. vil kunne

indgå i vurderingen af passivitetstilfælde, om parterne tidligere har haft

samleje gennemført med samtykke, der er foregået på samme måde, uden at

der har været tale om indirekte trusler eller lignende, eller om parterne ikke

tidligere har haft nogen seksuel relation.

Justitsministeriet bemærker, at der her omtales tilfælde, hvor et samleje tid-

ligere er gennemført med samtykke, og således ikke tilfælde, hvor et samleje

tidligere er gennemført uden samtykke

2.4. Om definition af samleje

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Amnesty International

foreslår, at definitionen af samleje udvides til også

at omfatte oral penetration, idet det vil sikre, at det ikke fremgår som en

formildende omstændighed, at voldtægt udøves gennem tvungen oral ind-

trængen, frem for vaginal eller anal indtrængen.

Justitsministeriet bemærker, at kriminallovens § 77 finder tilsvarende an-

vendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje. Forståelsen af

»andet seksuelt forhold« forudsættes ikke ændret med forslaget. Andet

seksuelt forhold vil således som efter gældende ret efter omstændighederne

eksempelvis kunne omfatte oralt seksuelt forhold og kys mv. på kønsdele.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at begrebet ”samleje” er bedre egnet

til i almindelig sprogbrug at beskrive den handling, hvor der sker hel eller

delvis indføring af penis i vagina eller anus.

2.5. Om forebyggende indsatser mv.

Amnesty International

anfører, at det ikke fremgår af lovudkastet, at der

vil være ressourcer til implementering af samtykke i retssystemet. Organi-

sationen fremhæver, at der i følgeskab med ændringerne af kriminalloven,

bør følge ressourcer med, der kan underbygge loven gennem undervisning

af fagprofessionelle i retssystemet.

Hjælp Voldsofre

anfører, at organisationen ikke har bemærkninger til den

konkrete udformning af bestemmelsen i lovforslaget. Organisationen gør

dog opmærksom på, at en udvidelse af det kriminaliserede område ikke kan

stå alene, men at det er nødvendigt med en større forståelse for og bedre

modtagelse af potentielle voldtægtsofre ved bl.a. politiet. Derudover be-

mærkes det, at der bør etableres en egentlig bistandsadvokatordning og en

generel forbedring af retten til hjælp, støtte og bistand, når man indgiver en

anmeldelse af voldtægt.

Institut for Menneskerettigheder

fremhæver, at det er vigtigt, at der side-

løbende med lovændringen iværksættes initiativer med det formål at fore-

bygge seksuelle overgreb og modvirke uhensigtsmæssige normer for køn,

sex og grænser. Det fremhæves endvidere, at det er vigtigt, at der gennem-

føres oplysningsindsatser, kampagner samt undervisning.

Voldtægtsofres Vilkår

bemærker, at en ny voldtægtsbestemmelse ikke kan

stå alene, og at det er nødvendigt med systemiske initiativer til at sikre of-

renes retsbeskyttelse, herunder mere kompetent efterforskning med fokus

på traumatiserede ofre. Med henvisning til stigningen af anmeldelser i Dan-

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

mark, som lovændringen i Danmark har medført, opfordrer Voldtægtsofres

Vilkår til en opjustering af ressourcer hos politiet, domstol og i sundheds-

sektoren. Der opfordres herudover til, at der igangsættes kampagner og ud-

dannelsesindsatser, der skal sikre kendskab til lovgivningen.

Justitsministeriet kan oplyse, at der på justitsområdet i Grønland gennem

de seneste år har været øget fokus på den generelle indsats over for ofre for

forbrydelser, og at der i forlængelse heraf ved lov nr. 572 af 10. maj 2022

bl.a. er sket en betydelig styrkelse af retsstillingen for forurettede i krimi-

nalsager. Herudover har Justitsministeriet i samarbejde med myndighe-

derne på justitsområdet foretaget en kortlægning af de senere års initiativer

på voldtægtsområdet i Danmark og på den baggrund iværksat et arbejde

med henblik på tilsvarende at implementere relevante initiativer i Grønland.

Endelig har Rådet for Grønlands Retsvæsen på rådets møde i 2022 drøftet

mulighederne for at etablere en bistandsadvokatordning i Grønland, herun-

der konkrete modeller for en sådan ordning.

2.6. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

Danske Advokater

bemærker, at den seneste udvidelse af straffelovens §

216, stk. 2, hvor bestemmelsen blev udvidet til at omfatte tilfælde, hvor en

person, der er fyldt 22 år, har samleje med et barn under 15 år, ikke er med-

taget i lovforslaget for Grønland.

Justitsministeriet drøfter løbende med Naalakkersuisut, hvilke konkrete lov-

givningsinitiativer for Grønland der skal prioriteres inden for den kapacitet,

som er til rådighed. Hvis Naalakkersuisut således måtte have et ønske om

at den nævnte ændring foretages for Grønland, vil sagens prioritering mv.

blive aftalt nærmere med Naalakkersuisut.

Amnesty International

opfordrer til, at behandlingen og implementeringen

af lovændringen fremskyndes, da lovændringen efter udkastet først træder i

kraft den 1. juli 2023.

Regeringens forslag til love, der omfatter Grønland, skal inden fremsættel-

sen for Folketinget fremsendes til Grønlands Selvstyre til udtalelse, jf. § 17,

stk. 1, i lov om Grønlands Selvstyre. Inatsisartut tilsluttede sig den 17.

november 2022 lovforslaget efter parlamentarisk behandling.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3. Høringssvarene vedrørende digital kommunikation i kri-

minalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme og plig-

tig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v. (lovfor-

slagets § 2, nr. 1-3, 5, 7 og 9-21, og § 3)

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Den Danske Dom-

merforening, Digitaliseringsstyrelsen i Grønland, Den Uafhængige Politik-

lagemyndighed, Domstolsstyrelsen, Grønlands Landsret, Institut for Men-

neskerettigheder, Politiforbundet, Retten i Grønland, Rigsadvokaten, Rigs-

politiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

3.1. Generelt

Vestre Landsret og Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovudka-

stet

Advokatrådet, Den Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politik-

lagemyndighed, Digitaliseringsstyrelsen, Grønlands Landsret, Rigsad-

vokaten og Rigspolitiet

har ikke bemærkninger til lovudkastet.

3.2. Digital kommunikation i kriminalretsplejen

Retten i Grønland

er positivt indstillet over for, at der med lovforslaget

indføres hjemmel til at anvende digital kommunikation i kriminalretsplejen.

Retten i Grønland bemærker endvidere, at hjemlen til at anvende digital

kommunikation kun antages at medføre effektivisering i kriminalsagskæ-

den, hvis det sikres, at de relevante aktører har de fornødne tekniske mulig-

heder for at anvende digital kommunikation, herunder Offentlig Digital

Post, som afsender og modtager.

Digitaliseringsstyrelsen i Grønland

har bemærket, at rigsmyndigheder i

Grønland kan benytte postløsningen Offentlig Digital Post, jf. § 13, stk. 4, i

Inatsisartutlov nr. 14 af 8. juni 2017 om Offentlig Digital Post, hvorefter

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Naalakkersuisut efter forhandlinger med rigsmyndighederne kan fastsætte

regler om, at rigsmyndigheder i Grønland kan blive anset for offentlige af-

sendere.

Digitaliseringsstyrelsen i Grønland oplyser i den forbindelse, at der har væ-

ret indledende drøftelser om det tekniske set-up i forbindelse med rigsmyn-

dighedernes tilslutning til Offentlig Digital Post, men at der er konstateret

væsentlige udfordringer hermed for nogle rigsmyndigheder.

Justitsministeriet bemærker, at der ikke med lovforslaget tages stilling til,

hvorvidt digital kommunikation i dag er teknisk muligt for aktørerne i kri-

minalsagskæden, jf. pkt. 2.2.2 i lovforslaget.

3.3. Tilståelsessager

Retten i Grønland

har bemærket, at indførelsen af tilståelsessager som ny

afgørelsesmåde vil kræve en betydelig indsats i forhold til efteruddannelse

af hovedparten af aktørerne i kriminalsagskæden, herunder kredsdommere,

kredsdommerkandidater, dommerfuldmægtige, retssekretærer, anklagere og

forsvarere.

Domstolsstyrelsen

har bemærket, at indførelsen af tilståelsessager på kri-

minalsagsområdet skønnes at resultere i merudgifter til efteruddannelse på

op til ca. 0,5 mio. kr., hvilket vurderes at kunne afholdes inden for domsto-

lenes nuværende rammer.

Justitsministeriet er enig med Retten i Grønland i, at det vil kræve en indsats

fra alle relevante aktører i kriminalsagskæden, for at de nye bestemmelser

om tilståelsessager anvendes efter hensigten. Justitsministeriet er ligeledes

enig i, at de nye regler vil kræve efteruddannelse af aktørerne i krimi-

nalsagskæden, før den forventede effektivisering kan realiseres.

Retten i Grønland

anfører, at den praktiske tilrettelæggelse (berammelse)

af tilståelsessager, herunder sager som alligevel skal udsættes til behandling

som domsmandssager, vil kræve koordination mellem både retten, anklage-

myndigheden, forsvarerne og evt. kriminalforsorgen.

Justitsministeriet bemærker, at det med lovforslaget forudsættes, at ankla-

gemyndigheden, retterne i første instans og eventuelt landsforsvareren fo-

retager de tilpasninger af berammelsesaftalen, som er nødvendige for at

sikre tilrettelæggelse og koordinering af tilståelsessager.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3.4. Udvidelse af adgang til at afsige udeblivelsesdomme

Retten i Grønland

anfører, at forsvarerens mulighed for at dokumentere

tiltaltes forklaring til politirapporten ikke giver den samme mulighed for op-

lysning af sagen i Grønland som i Danmark. Det skyldes, at politirapporter

altid er skrevet på dansk, og at oversættelsen fra grønlandsk til dansk fore-

tages af den afhørende betjent, som ofte ikke behersker dansk som moders-

mål.

Retten foreslår derfor, at der indsættes hjemmel til at afspille en optaget po-

litiafhøring i retten på lige fod med dokumentation af politirapporter efter

den foreslåede § 467, stk. 2, nr. 6. Det vil herefter være op til politiet og

anklagemyndigheden at beslutte, om en grønlandsk afhøring skal optages,

så den kan afspilles i retten.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 467, stk. 2,

nr. 6, skal betragtes som en retssikkerhedsmæssig garanti for den tiltalte.

Som det fremgår af pkt. 2.4.2.3 i lovforslaget, svarer den foreslåede bestem-

melse til § 871, stk. 2, nr. 6, i den danske retsplejelov, som har til formål at

sikre, at alle oplysninger, som kan bevirke et for tiltalte gunstigere resultat,

kan indgå i sagen, selvom tiltalte ikke er til stede og kan afgive forklaring.

Det vil således være op til forsvareren i hver enkelt udeblivelsessag at vur-

dere, om en forklaring til politirapporten skal dokumenteres. Det bemærkes

i forlængelse heraf, at Grønlands Politi har oplyst, at afhøringer som ud-

gangspunkt ikke optages, og at politiet ikke på nuværende tidspunkt råder

over en it-løsning, der kan sikre en korrekt og sikker opbevaring af lydfi-

lerne, herunder senere journalisering og arkivering.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at indsætte

en bestemmelse, som foreslået af Retten i Grønland.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det overvejes, om der er

behov for at udvide adgangen til at afsige udeblivelsesdomme, således at der

uden tiltaltes samtykke kan afsiges udeblivelsesdom om anbringelse i an-

stalt i op til 6 måneder.

Som det fremgår af punkt 2.4.2.1 i lovforslaget, har Rådet for Grønlands

Retsvæsen anbefalet, at der indføres en udvidet mulighed for anvendelse af

udeblivelsesdomme i kriminalsager, hvilket selvstyret har tilsluttet sig. Ju-

stitsministeriet er enig i denne anbefaling og har i den forbindelse fundet

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

det hensigtsmæssigt, at der i den grønlandske retsplejelov indføres en be-

stemmelse svarende til den danske retsplejelovs § 855, stk. 3 og 4, herunder

en bestemmelse om at en sag under visse omstændigheder skal fremmes til

dom om anstaltsanbringelse i op til 6 måneder uden tiltaltes tilstedeværelse

og samtykke.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at der efter den foreslåede

bestemmelse i § 453, stk. 4, fortsat skal foretages en konkret vurdering af,

om betingelserne for at afsige udeblivelsesdom er opfyldt, herunder om der

er sket lovlig indkaldelse.

Justitsministeriet bemærker endelig, at de retssikkerhedsmæssige betænke-

ligheder ved udeblivelsesdomme i øvrigt imødekommes ved de foreslåede

regler om genoptagelse i lovforslagets §§ 592 a og b.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler endvidere, at Justitsministeriet

redegør for den nødvendighedsvurdering, som domstolene skal foretage af

tiltaltes tilstedeværelse i sager, hvor der er nedlagt påstand om udvisning.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fundet anledning til at

præcisere punkt 2.4.2.1 i lovforslaget samt bemærkningerne til den foreslå-

ede bestemmelse i § 453, stk. 3.

Det er således tilføjet, at det forhold, at en udlænding ikke har bidraget med

oplysninger om sin tilknytning til Danmark – f.eks. i forbindelse med en af-

høring efter § 26 i anordning om udlændingeloven – ikke i sig selv vil være

tilstrækkeligt til, at retten kan undlade at fremme sagen til dom.

Hvis retten derimod finder, at der er konkrete grunde til, at tiltaltes tilste-

deværelse under hovedforhandlingen er nødvendig, kan retten beslutte, at

sagen ikke kan fremmes til dom i tiltaltes fravær. Det vil kunne tænkes at

være tilfældet, hvis der mangler oplysninger om varigheden af udlændin-

gens lovlige ophold eller andre relevante oplysninger om personlige for-

hold, som vurderes at være afgørende i relation til spørgsmålet om udvis-

ning.

3.5. Pligtig afgangsalder

Retten i Grønland

har udtrykt bekymring over at hæve den pligtige af-

gangsalder fra 65 år til 70 år for dommere og andre tjenestemandsansatte

jurister, da sundhedstilstanden i Grønland ikke er sammenlignelig med dan-

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ske forhold. Retten bemærker i den forbindelse, at gennemsnitslevetiden er

betydeligt lavere i Grønland (ca. 68,5 år for mænd og ca. 72,5 år for kvinder)

end i Danmark (ca. 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder), og at befolk-

ningsundersøgelser viser, at der ikke er en entydig positiv udvikling i den

generelle sundhedstilstand i Grønland.

Centralorganisationernes Fællesudvalg

har bemærket, at lovforslaget

ikke indeholder oplysninger om årsagen til, at de hensyn, der hidtil er blevet

anført til støtte for en lavere pligtig afgangsalder i Grønland end i Danmark,

ikke længere gøres gældende.

Centralorganisationernes Fællesudvalg bemærker endvidere, at hvis den

pligtige afgangsalder fastsættes til 70 år, er det afgørende for Centralorga-

nisationernes Fællesudvalg, at ændringerne ikke har negative konsekvenser

i forhold til pensionsrettigheder for de omfattede ansatte, og at lov om pen-

sion til statens tjenestemænd m.v. i Grønland ændres i overensstemmelse

med ændringen i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Politiforbundet

har i det hele tilsluttet sig det af Centralorganisationernes

Fællesudvalgs afgivne høringssvar. Forbundet er desuden enig i, at der for

kredsdommere bør gælde den samme pligtige afgangsalder som for dom-

mere og andre tjenestemandsansatte jurister.

Det er i en rapport om folkesundheden i Grønland på baggrund af tal fra

dødsårsagsregistret beregnet, at den forventede levealder i perioden 1961-

65 var omtrent 57 år og 63 år for henholdsvis mænd og kvinder. Tal fra

Grønlands Statistik viser, at den forventede levealder i perioden 1977-78

var 62,4 år og 68,0 for henholdsvis mænd og kvinder, mens de tilsvarende

tal i perioden 2018-19 var 68,6 år og 72,4 år for henholdsvis mænd og kvin-

der. Der er i perioden fra 1961-65 til 2018-19 tale om en stigning på cirka

11 år for mænd og 9 år for kvinder.

Justitsministeriet kan tilslutte sig Retten i Grønlands bemærkninger om, at

gennemsnitslevetiden i Grønland er kortere end i Danmark. Dog må det be-

mærkes, at den forventede levealder i Grønland særligt er påvirket af døds-

fald i ung alder. Dødelighedsmønsteret i Grønland er præget af en høj bør-

nedødelighed, ungdomsselvmord og ulykker blandt yngre og midaldrende,

hvilket betyder, at middellevetiden er lav sammenlignet med de fleste indu-

strilande og på niveau med flere sydøstasiatiske lande (”Folkesundhed i

Grønland”, s. 24). Spædbarnsdødeligheden i Grønland er omtrent tre gange

højere end i Danmark, og selvmordsraten var i perioden 2012-2014 40 pr.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

100.000 indbyggere om året. Særligt unge mænd tager deres eget liv

(”Hvordan går det? Folkesundhed i Grønland 2014”, s. 11 og 36). Til sam-

menligning var selvmordsraten i Danmark i samme periode omtrent 12 pr.

100.000 indbyggere om året (Verdensbanken:

Suicide mortality rate (per

100,000 population) - Denmark | Data (worldbank.org)).

Justitsministeriet har således ved udarbejdelse af forslaget om at hæve den

pligtige afgangsalder fra 65 år til 70 år for dommere og andre tjeneste-

mands ansatte jurister og forslaget om at indføre en tilsvarende pligtig af-

gangsalder for kredsdommere lagt vægt på den generelt stigende levealder

i Grønland. Derudover er det tillagt vægt, at den lave forventede levealder

i Grønland (set i forhold til Danmark) blandt andet er begrundet i omfanget

af spædbarnsdødelighed og ungdomsselvmord.

For så vidt angår eventuelle ændringer af lov om pension til statens tjene-

stemænd m.v. i Grønland har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen over

for Justitsministeriet oplyst, at forhøjelsen af den pligtige afgangsalder til

70 år for dommere m.fl. ikke vil medføre ændringer i forhold til pensions-

rettighederne for de berørte medarbejdere, der vil optjene yderligere pen-

sionsalder ved tjeneste efter det fyldte 65. år, hvis de ikke allerede på dette

tidspunkt har nået højeste pensionsalder på 37 år. Endvidere har Medar-

bejder- og Kompetencestyrelsen oplyst, at aldersgrænsen på 65 år i § 6, stk.

1, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, blev indsat i

loven i forbindelse med ophævelsen af den generelle pligtige afgangsalder

på 65 år i 2009, jf. lov nr. 249 af 31. marts 2009 om ændring af lov om

statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd

m.v. i Grønland. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen bemærker hertil, at

der er tale om en beregningsregel ved beregning af kvalificeret svagelig-

hedspension, hvor den hidtidige pligtige afgangsalder på 65 år anvendes

som loft for fremregningen af pensionsalderen. Bestemmelsen gælder for

alle tjenestemænd, dvs. såvel tjenestemænd, der ikke er omfattet af regler

om pligtig afgangsalder, som tjenestemænd, der er omfattet af lovbestemte

afgangsaldre. Dette gælder tilsvarende for statens tjenestemænd i Danmark,

hvor den hidtidige generelle pligtige afgangsalder på 70 år anvendes som

loft ved fremregning af pensionsalderen ved beregning af en kvalificeret

svagelighedspension. Det forhold, at den pligtige afgangsalder for dommere

mfl. hæves fra 65 år til 70 år, giver ikke grundlag for at ændre beregnings-

reglen i § 6, stk. 1, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland,

der som anført gælder generelt for statens tjenestemænd i Grønland.

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

4. Høringssvarene vedrørende ændringer som følge af mo-

dernisering af arve- og skiftelovgivningen i Grønland (lovfor-

slagets § 2, nr. 4, 6 og 8, og §§ 4-6)

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Grøn-

lands Erhverv, Grønlands Landsret, Grønlandske Advokater, Kommune

Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq Ligestillingsrådet i Grønland, Poli-

tiforbundet, Retten i Grønland, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Grønlands Erhverv, Grønlands

Landsret, Grønlandske Advokater, Kommune Kujalleq, Kommu-

neqarfik Sermersooq, Politiforbundet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet

har ikke bemærkninger til lovudkastet.

Ligestillingsrådet i Grønland

bemærker, at lovforslagets § 4, som indehol-

der ændringer af retsvirkningsloven for Grønland, udgør en positiv forbed-

ring af den eksisterende retstilstand.

Justitsministeriet noterer sig de positive tilkendegivelser fra Ligestillings-

rådet i Grønland.

Dommerfuldmægtigforeningen

Retten i Grønland

har ikke konkrete

bemærkninger til lovforslaget, men bemærker, at der ved ikrafttræden for

Grønland af bl.a. ægtefælleskifteloven og dødsboskifteloven overføres sags-

områder fra kredsretterne til Retten i Grønland, som nødvendiggør, at der

tilføres eller overføres ressourcer til Retten i Grønland. Retten i Grønland

henviser i den forbindelse til, at Domstolsstyrelsen tidligere har vurderet, at

ikrafttræden af anordningerne vil medføre årlige merudgifter på op til 1,8

mio. kr. til dækning af udgifter til en jurist og to kontoransatte ved Retten i

Grønland.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne i pkt. 5 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget, at den del af lovforslaget, der

L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

vedrører modernisering af arve- og skiftelovgivningen, forventes at medføre

merudgifter for domstolene på skønnet 1,3 mio. kr. årligt. Dette udgiftsskøn

er udarbejdet på baggrund af en revideret vurdering af de økonomiske kon-

sekvenser fra Domstolsstyrelsen. Udgifterne er håndteret i finansloven for

2022.

5. Lovforslaget i forhold til de lovudkast, der har været i hø-

ring

I forhold til de udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende ændringer:

5.1.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af en

samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, er der ikke foretaget nogle ind-

holdsmæssige ændringer.

5.2.

I relation til den del af lovudkastet, der vedrører digital kommunikation

i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme og pligtig af-

gangsalder for dommere og kredsdommere m.v., er der foretaget ændringer

i retsplejelovens § 283, stk. 1 og 2. Der er tale om konsekvensændringer,

idet disse bestemmelser henviser til bestemmelser i den danske retsplejelov,

som tilsvarende finder anvendelse i Grønland. Den danske retsplejelov er

imidlertid blevet revideret, hvorfor der er behov for at foretage konsekvens-

ændringer i bestemmelserne, således at henvisningerne i retsplejeloven er

opdateret.

5.3.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører ændringer i en

række love som følge af modernisering af arve- og skiftelovgivningen i

Grønland, er der foretaget ændringer i § 4, nr. 1, i det henvisningen til »§

22, stk. 1, 2. pkt.« er ændret til: » § 22, stk. 1, 4. pkt.«. Der er desuden

foretaget en uddybning af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, § 4,

nr. 1, og § 6, nr. 1.

5.4.

Herudover er der foretaget visse ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter samt indarbejdet en beskrivelse af lovforslagets økonomiske kon-

sekvenser.