Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige andre love. (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v. og ændringer som følge af modernisering af arve- og skiftelovgivningen i Grønland).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 22.02.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det forslag, vi nu skal førstebehandle, er et forslag, som indeholder en række ændringer af bl.a. kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. Som det fremgår af indledningen til forslaget, ønsker regeringen i Danmark et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Grønland, og derfor arbejdes der for, at standarden på danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der er imellem landene.

Naalakkersuisut har ønsket bestemte lovændringer, og det er det, som der er kommet dette lovforslag ud af, som indeholder en lang række forskellige tiltag. Jeg vil ikke bruge tiden på at læse dem alle sammen op, men blot nævne nogle få af dem. Først og fremmest stilles der forslag om at indføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kriminalloven, som svarer til den ændring af straffeloven, der er blevet gennemført i Danmark fra den 1. januar 2021. Ændringen af voldsparagraffen i straffeloven, så den nu er en samtykkebestemmelse, var historisk og et stort skridt for ligestillingen i Danmark. Forhåbentlig vil en tilsvarende bestemmelse kunne gøre en stor forskel i Grønland.

Lovforslaget lægger også op til, at der gennemføres en række initiativer, der skal være med til at lette behandlingen af kriminalsager; det handler bl.a. om nye regler for behandling af tilståelsessager og udvidelse af adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i kriminalsager. Så er der et forslag om at hæve afgangsalderen for dommere ved Grønlands retsvæsen fra 65 år til 70 år, som den også er i Danmark, og endelig lægges der op til at foretage ændringer, så det bliver muligt at gennemføre en række anordninger, som efter anmodning fra naalakkersuisut skal modernisere arve- og skiftelovgivningen i Grønland og gøre den mere tidssvarende.

For at opsummere er der tale om et forslag med en række ændringer af den grønlandske lovgivning, som udspringer af et ønske fra den grønlandske regering, og som det grønlandske parlament har tilsluttet sig. Vi kan støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Man skal have en stor fantasi for at få alt for lang taletid til at gå med det her. Jeg kan tilslutte mig det, den socialdemokratiske ordfører sagde. Det er vigtigt, at vi har et samarbejde med Grønland, og det her er efter grønlandsk ønske. Der sker nogle væsentlige ændringer i den grønlandske retspleje på den her måde, og vi får overført en lang række fornuftige danske regler til Grønland; den tidligere ordfører har lige gennemgået dem, så jeg skal ikke tærske langhalm på det. Jeg kan sige, at Venstre kan tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Jon Stephensen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Det er både vigtigt, at der mellem Danmark og Grønland er ligestilling mellem love, men også, at der er ligestilling mellem kvinder og mænd. Det her forslag er med til at bidrage til begge ting, og derfor bakker Moderaterne fuldstændig op om dette. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Lovforslaget er udtryk for et godt samarbejde mellem Grønland og Danmark. Det er godt med en høj grad af parallelitet, og det glæder os da bl.a. at se, at samtykkelovgivning også bliver indført i Grønland. Lovforslaget er allerede blevet positivt behandlet af naalakkersuisut, og SF kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Jeg følger op på, hvad rækken af hidtidige ordfører har sagt. Det er et rigtig fint forslag, hvor vi udligner eller sammenligner eller ligestiller loven i Danmark i forhold til Grønland. Det er baseret på et ønske fra hovedsagelig den grønlandske regering og det grønlandske parlament, som har tilsluttet sig enstemmigt. Derfor bakker Danmarksdemokraterne selvfølgelig fuldstændig op om det. Ønsket om lovforslaget udspringer som nævnt primært fra Grønlands side, og Danmarksdemokraterne støtter et godt og frugtbart samarbejde mellem Danmark og Grønland og støtter, at lovgivningen på alle hensigtsmæssige måder er så ens som muligt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Er der en ordfører til stede fra Liberal Alliance? Det var så ikke hr. Carsten Bach.

Jeg er standin for Carsten Bach, da han er blevet syg, desværre. Tak, formand, for lige at minde mig om, at jeg skulle komme herop.

Det er vigtigt, at vi i samarbejde med Grønlands selvstyre hele tiden udvikler det grønlandske samfund på de områder, vi har ansvaret for i Danmark. Det er et ønske fra Grønlands side, men også fra dansk side, at standarden i f.eks. det grønlandske retssystem følger standarden i det danske. Det er vigtigt for sammenhængskraften i rigsfællesskabet, men også for at sikre de grønlandske borgeres retssikkerhed. Lovforslaget, vi behandler, udspringer af det grønlandske selvstyres ønsker, som vi naturligvis respekterer, og derfor stemmer vi også for forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Det Konservative Folkeparti. Er der en ordfører fra Det Konservative Folkeparti? Det er der ikke. Så går vi videre til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil med det samme afsløre, at Enhedslisten støtter lovforslaget. Og jeg vil egentlig bare lige bruge meget kort tid, for vi har brugt lang tid herinde i dag allerede, men jeg vil bruge meget kort tid på at sige, at jeg er enormt stolt af, at samtykkeloven nu også kommer til at gælde i Grønland. Det er det største stykke retspolitiske arbejde, der er blevet lavet i det her Folketing i mange år, synes vi i Enhedslisten. Og vi er rigtig glade for, at den her lovgivning nu også kommer til at gælde i Grønland.

Vi håber, at vi, både i det danske Folketing, men også i Grønland, kan få rettet op på nogle af de – hvad kan man sige – huller, som er i den danske samtykkelovgivning, og som også har været diskuteret i løbet af de sidste par måneder. Men det tror jeg sådan set – det er i hvert fald min fornemmelse – at der er opbakning til. Så jeg tror egentlig bare, jeg vil sige tillykke med retten til egen krop til alle, som bor i Grønland. Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre støtter også lovforslag L 49, der netop skal sikre, at standarden for de her områder gælder ligeligt i Danmark og i Grønland. Og det er afgørende for os, at det her sker efter ønske fra naalakkersuisut og Inatsisartut, der endda har tilsluttet sig lovforslaget enstemmigt. Det handler jo om den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, og den er vi rigtig glade for nu også kommer til at gælde i Grønland. Det handler også om digital kommunikation i kriminalretsplejen, afsigelse af straksdomme, bøder på stedet, udeblivelsesdomme, den pligtige afgangsalder for tjenestemandsansatte jurister og dommere og en modernisering og styrkelse af arve- og skiftesagsbehandling. Og vi bakker op om, at det her nu kommer til at gælde også i Grønland.

Vi har noteret os, når det gælder den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, at danske advokater har noteret, at den bestemmelse er udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor en person er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år. Det er ikke med i lovforslaget, men vi noterer os, at der er en positiv drøftelse mellem Justitsministeriet og naalakkersuisut omkring det her, og vi håber, at det kan prioriteres, og at vi dermed også kan få den bestemmelse med i en fremtidig ændring. Men vi bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi kan ligesom de øvrige partier tilslutte os det her lovforslag og støtte det, så det skal der ikke være meget debat om.

Jeg vil dog sige, når vi nu taler om situationen i Grønland, at jeg håber, at Retsudvalget vil bruge meget energi på at følge situationen i Grønland på retsområdet, for det er et dansk ansvar, og det bør ligge det danske Folketing meget på sinde, at grønlændere, der bor i Grønland, får en ordentlig, fair behandling i retssystemet. Og vi er ikke i mål, så jeg håber, at Retsudvalget i den her periode virkelig vil holde et skarpt øje med, hvad der foregår i Grønland, og også inddrage de grønlandske folketingsmedlemmer i den proces. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Som retsordfører har jeg i sidste valgperiode ad flere omgange nævnt, at jeg syntes, det var utidigt, at vi ikke sørgede for, at lovgivningen i Grønland fulgte med lovgivningen i Danmark, når det bl.a. handlede om beskyttelse af børn, når det handlede om voldtægtssager osv.

Jeg har også flere gange måttet lægge øre til, at det kommer, når man ellers er klar til det i Grønland, og jeg synes jo – med al respekt for Grønland – at det er et fair argument. Der er bare den situation, at vi jo på nogle områder her i Folketinget har ansvaret for politikken, og derfor har vi også ansvaret for de ofre, som bliver udsat for forbrydelser, hvis ikke vi handler i tide. Af samme årsag er jeg selvfølgelig glad for, at jeg i dag er indsuppleret som grønlandsordfører og får lov til at være med til at førstebehandle et forslag, som netop gør det, som jeg har efterlyst som retsordfører, nemlig at sikre, at lovgivningen i Grønland på nogle af de her vigtige områder følger med lovgivningen i Danmark.

Der er meget at gøre i Grønland, og det skal vi følge op på. Nu er jeg jo retsordfører til hverdag, og jeg kommer til, hver gang der er retspolitik, som bliver gennemført i Danmark, at sørge for, at vi også får sagt til ministeren, når vi kan se, at det her er helt relevant i Grønland, at så skal Grønland følge med så hurtigt som muligt, ikke mindst af hensyn til de ofre, som alternativt måtte komme som konsekvens af de forbrydelser, der bliver begået. Så Nye Borgerlige bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Aaja Chemnitz, IA.

Retten til egen krop er en af de mest grundlæggende rettigheder, vi har som mennesker. I Grønland har vi 14 gange så mange voldtægter som i Danmark. Det vil sige, at vi også har 14 gange så mange ofre for voldtægt, som der er her i Danmark. Derfor er dette lovforslag så vigtigt.

Det er positivt, at regeringen i samarbejde med naalakkersuisut arbejder målrettet for at hæve standarden på danske ansvarsområder i Grønland, så lovgivningen i Grønland og i Danmark følger hinanden. Før i tiden så vi, at der gik 10-15 år, før lovgivningen i Grønland på danske områder kom op på niveau med dansk lovgivning. Vi har også stadig væk på en række områder i Grønland lovgivning, som vi bestemmer over her i Folketinget, og som er fra 1960'erne og 1970'erne, og som vi skal have opdateret.

Derfor er samtykkeloven og det, at forslaget bliver behandlet her i dag, et stjerneeksempel på, at når dansk lovgivning træder i kraft i Danmark, skal regeringen tage stilling til, om de samme rettigheder også skal være der for borgerne i Grønland. Loven trådte i kraft den 1. januar 2021, og naalakkersuisut har i forbindelse med behandlingen hjemme i Grønland i Inatsisartut meddelt, at der skal igangsættes et omfattende informationsarbejde ved indførelsen af den her lov. Det er meget, meget positivt.

Derfor har Inuit Ataqatigiit også svært ved at få armene ned, over at samtykkeloven nu snart træder i kraft i Grønland. Jeg vil give stor ros for denne proces, hvor Inatsisartut også er blevet hørt. Det lover godt for fremtidige lovforslag, herunder også det næste lovforslag, som skal behandles her i salen, nemlig L 50, som vi også fra IA's side håber kommer til at træde i kraft for Grønland.

Det glæder særlig Inuit Ataqatigiit, at ofrets retsstilling styrkes med det her lovforslag. Når der er så forholdsmæssigt mange overgreb på børn og voldtægter i Grønland i forhold til i Danmark, er det vigtigt, at vi følger arbejdet og også kigger på nogle af de her knaster, der har været med samtykkeloven i Danmark. Det er også vigtigt, at vi husker på, at hele 82 pct. af alle anmeldelser af voldtægt afvises i retterne i Grønland. Det er et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem, vi har, fordi vi mangler beviserne. Med disse ord vil vi gerne sige, at vi er glade for, at lovforslaget er blevet fremsat. Vi støtter det på det varmeste. Det er med til at sikre nogle bedre rettigheder til nogle folk i Grønland, og det glæder Inuit Ataqatigiit. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til justitsministeren. Værsgo.

Mange tak for ordet, og tak til alle ordførerne for, synes jeg, de meget positive indlæg, som vi har hørt her i dag. Også i Grønland, som flere jo har nævnt, er der er blevet set positivt på lovforslaget, som det grønlandske parlament, Inatsisartut, har tilsluttet sig enstemmigt. Det er vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til lovændringer for Grønland, fordi det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland, og det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og de grønlandske forhold, som er bedst egnede til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til forslaget. Jeg tror, at vi alle sammen kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for et velfungerende og trygt samfund. Det er også i den forbindelse afgørende, at lovgivningen på Justitsministeriets område i hele rigsfællesskabet er tidssvarende og af god kvalitet.

Det lovforslag, som vi behandler i dag, har netop til formål at styrke de danske ansvarsområder i Grønland. Lovforslaget er udarbejdet efter ønske fra og i tæt dialog med naalakkersuisut, altså den grønlandske regering. Lovforslaget indeholder en lang række elementer, og jeg vil ikke remse alle ændringerne op, men nøjes med at nævne et par af dem.

Jeg er særlig glad for, at der med lovforslaget foreslås indført en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kriminalloven, som svarer til den ændring af straffeloven, der blev gennemført i Danmark fra den 1. januar 2021, og hvis det her lovforslag bliver vedtaget, vil der således fremover også kunne dømmes for voldtægt i Grønland, hvis gerningsmanden har haft samleje eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket heri. Det er mit håb, at lovforslaget, ud over at sikre en bedre retsbeskyttelse, vil bidrage til at tydeliggøre grænserne for, hvad der er acceptabel seksuel adfærd, også i Grønland.

Det er vigtigt, at kriminalsager i Grønland behandles så effektivt som muligt, så sagerne kan afsluttes inden for en rimelig tid af hensyn til både tiltalte og forurettede, og med lovforslaget foreslås der derfor en række initiativer, der skal være med til at lette behandlingen af kriminalsager. Bl.a. foreslås der indført regler om behandling af tilståelsessager, som bl.a. indebærer, at en kriminalsag kan fremmes til en dom uden medvirken af domsmænd, hvis sigtede i forbindelse med et retsmøde afgiver en uforbeholden tilståelse. Desuden foreslås adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i kriminalsager udvidet, med henblik på at domstolene i visse typer sager ikke blot kan, men skal behandle sagen, som om tiltalte havde tilstået, hvis tiltalte udebliver uden lovlig grund.

Herudover indeholder lovforslaget bl.a. bestemmelser om, at den pligtige afgangsalder for dommere ved Grønlands retsvæsen hæves fra 65 år til 70 år, og hensigten hermed er at indføre den samme afgangsalder som i Danmark.

Endelig har Inatsisartut tilsluttet sig en række anordninger, der har til formål at modernisere arve- og skiftelovgivningen i Grønland, så den bliver tidssvarende. Anordningerne nødvendiggør en række ændringer i Grønlands retsplejelov og i den familieretlige lovgivning, og lovforslaget har derfor også til formål at gennemføre de ændringer.

Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene, og jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet, og qujanaq.

Tak til ministeren. Der er nogle spørgsmål. Først er det hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til justitsministeren for et godt lovforslag og en fin fremlæggelse. Jeg har noteret, at Danske Advokater i deres høringssvar har bemærket, at bestemmelsen om samtykke, voldtægtsbestemmelsen, er udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor en person, der er fyldt 22 år, har samleje med et barn på under 15 år. Men det er ikke taget med i lovforslaget her. Og jeg kan forstå på Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, at der er en drøftelse i gang mellem Justitsministeriet og naalakkersuisut om det. Og jeg ville bare høre, om justitsministeren allerede nu kan sige lidt om den drøftelse, og hvor langt den er kommet.

Ministeren.

Jeg kan ikke på stående fod redegøre for status på den drøftelse, men det vil vi selvfølgelig oversende til udvalgets behandling i forbindelse med lovforslaget.

Så går vi videre til den næste i rækken, som er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg har, som jeg også sagde i min ordførertale, tidligere til tidligere justitsministre nævnt, at når vi behandler lovgivning i Danmark på retsområdet, går der ofte lidt for lang tid, før det også får effekt for Grønland og Færøerne. Ofte står der, som der også står i det lovforslag, vi kommer til at behandle lige om lidt, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne. Og det betyder jo, som jeg sagde i min ordførertale, at vi påtager os et ansvar – et ansvar for de ofre, der måtte være i den periode, hvor Grønland og Færøerne slæber efter.

Vil ministeren i modsætning til tidligere justitsministre være åben for i højere grad at effektivisere den måde, vi lovgiver i Grønland på, sådan at de ofre, der jo helt åbenlyst er i Grønland, bliver færre og ikke flere fremover?

Ministeren.

Jeg tror i hvert fald, at jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg fuldstændig anerkender præmissen og også problemformuleringen i det spørgsmål, som fru Pernille Vermund stiller. Det er jo også derfor, vi har det som ambition hele tiden at sørge for at gøre alt, hvad vi kan, for at der lovgivningsmæssigt er de samme standarder på både Færøerne og i Grønland, som der er i den danske lovgivning. Hvis der derfor er noget, vi kan gøre for at smidiggøre de processer, vil vi selvfølgelig gøre det for vores del.

Når det er sagt, tror jeg også, man skal have respekt for de sagsgange og de lovgivningsmæssige skridt, som man skal igennem i henholdsvis Grønland og på Færøerne, når det er, at lovgivningen skal opdateres til de standarder, som vi har sat her i Folketinget.

Ønskes en anden kort bemærkning? Nej. Så går vi videre til den næste, og det er fru Aaja Chemnitz, IA. Værsgo.

Tak. Allerførst vil jeg bare sige: Qujanaq illillu – selv tak, tak for lovforslaget. Det er rigtig positivt og et godt eksempel på, hvordan man kan samarbejde mellem Grønland og Danmark. Ja, det tager tid, når Inatsisartut skal høres, men det er jo også vigtigt, at man hører Grønlands parlament først og vi får det med i lovprocessen.

Noget af det, som er en udfordring i praksis, er, at mens der minimum sidder otte ovre i Nordatlantenheden i Justitsministeriet, sidder der typisk én i naalakkersuisut, der arbejder med hele justitsområdet hjemme i Grønland. Det er en udfordring i forhold til netop at kunne sikre den her hurtige smidiggørelse af at få de her love i Danmark til også at træde i kraft i Grønland. Er det noget, man kunne kigge på fremadrettet, altså hvordan man i højere grad kan samarbejde, også når man tager det in mente, at ressourcefordelingen kan være lidt skæv? For det kan også være en hindring for, at lovgivningen ligesom bliver smidigere i forhold til Grønland og Danmark.

Ministeren.

Tak for det. Vi er åbne over for alle gode forslag til, hvordan man kan smidiggøre det samarbejde, selvfølgelig med al respekt for at der proportionalt er forskelle i, hvad det er for nogle ressourcer, der er til rådighed. Jeg synes i forvejen, at vi – mellem fru Aaja Chemnitz og mig selv, men også, hvad jeg hører, bredere i regeringen – har et rigtig, rigtig godt og frugtbart samarbejde. Det vil vi jo naturligvis gerne fortsætte, og vi vil også fortsætte den tætte dialog om, hvordan vi så også kan smidiggøre de lovgivningsprocesser, som gør, at den grønlandske lovgivning kan opdateres hurtigere til den danske lovgivningsstandard.

Fru Aaja Chemnitz.

Tak for det, og også tak for det gode samarbejde. I den tid, jeg har været i Folketinget, som snart er 8 år, er det min oplevelse, at Grønland venter på Danmark og Danmark venter på Grønland. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi får en afklaring af, hvem det egentlig er, der skal tage teten. Det er derfor, jeg spørger ind til det her. For der er også noget strukturelt, som vi er nødt til at være mere opmærksomme på. Kunne man forestille sig, at man fra dansk side tog noget mere initiativ til, at man, når der var nogle nye ting på justitsområdet, så rakte ud til Grønland, frem for at man skal vente på, at Grønland beder om, at lovgivningen skal træde i kraft for Grønland?

Ministeren.

Det tror jeg sagtens man kunne forestille sig. Jeg tror, jeg vil gribe opfordringen og så ved passende lejlighed inden for en overskuelig fremtid invitere fru Aaja Chemnitz til en kop kaffe, hvor vi så måske kan drøfte de her spørgsmål videre. Vi har allerede drukket én kop kaffe, hvor vi kort berørte det her, men det kunne jo være nærliggende at snakke lidt mere grundlæggende om det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)