Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 47 Bilag 5
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 47
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 22. marts 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v.
(Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)
[af miljøministeren (Magnus Heunicke)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget bakker fuldt ud op om
tiltag, der er med til at reducere udledningen af CO
2
. Derfor
er det afgørende, at landbrugssektoren også bidrager til en
reduktion af drivhusgasudledningerne.
Den grønne omstilling må og skal have et teknologisk
spor. På den baggrund bakker Alternativet op om dette for-
slag.
Når det er sagt, løser vi ikke den grønne omstilling med
teknologi – langtfra. Opgaven er simpelt hen for stor. Vi har
brug for reelle reduktioner nu og her.
Grundlæggende ønsker vi i Alternativet, at vægtningen
mellem teknologiske forbedringer og grundlæggende foran-
dringer forskydes. Vi kan ikke fortsætte den nuværende pro-
duktion, ikke i landbruget, ikke i industrien – ingen steder.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2023 og var til
1. behandling den 21. februar 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
valget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri sendte den 26. juni 2022 dette udkast til udvalget, jf.
MOF alm. del – bilag 612 (folketingsåret 2021-22). Den 9.
februar 2023 sendte ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
AX028522