L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 47 Bilag 1
Offentligt

Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

(Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)

Ekstern høring fra den 24. juni til den 25. august 2022

Biogas Danmark

Danske Regioner

Forbrugerrådet Tænk

KL – Kommunernes Landsforening

Landbrug&Fødevarer

Landsforeningen Danske Mælkeproducenter

Økologisk Landsforening

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 268949 -- BILAG 2 -- [ Biogas Danmark ] --

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Att.: [email protected]

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

25. august 2022

Høring af udkast til ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af

gødning m.v.

Miljøministeriet har udsendt ovennævnte lovudkast i høring,

j. nr. 2021-914

vedrørende reduktion af

drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold.

Biogas Danmark hilser lovforslaget velkomment som virkemiddel til at mindske klimapåvirkningen fra

husdyrbruget og til udmøntning af Landbrugsaftalen af 4. oktober 2021, herunder gennem hyppig udslusning af

gylle.

Biogasbranchen har selv sat fokus på effekten af hyppig udslusning og et rådgivningsprojekt gennemført af

Landbrugsstyrelsen med deltagelse af ca. 30 biogasanlæg og 400 leverandører af svinegylle har dokumenteret der

er et betydeligt potentiale gennem hyppig udslusning. Biogas Danmark kan derfor støtte op om krav om hyppig

udslusning i eksisterende slagtesvinestalde og alle nye svinestalde fra 1. januar 2023.

Kombinationen af hyppig udslusning og afgasning af gyllen i biogasanlæg er et særdeles effektivt dobbelt

klimavirkemiddel, som både reducerer metanudledningen i landbruget og reducerer CO2-udslippet når biogassen

erstatter fossil energi. Effekten er langt større end staldforsuring, som umuliggør nyttiggørelsen af gyllen i

biogasanlæg og at landbrugets ressourcer dermed kan bidrage til den grønne omstilling og specielt bidrage til at

det danske gasforbrug kan dækkes med biogas, hvilket mindsker afhængigheden af importeret naturgas.

Biogas Danmark skal afslutningsvist påpege, at det er vigtigt det sikres, at den hyppige udslusning

–

og specielt

kombineret med afgasning af gyllen i biogasanlæg

–

dokumenteres og indgår i Danmarks nationale

klimaopgørelser.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

27245967

[email protected]

C.c.: [email protected]

Side 1 af 1

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 268949 -- BILAG 3 -- [ Danske Regioner ] --

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Katrine Elkjær ([email protected])

Bente Villumsen ([email protected])

SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af

drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)

E-mailtitel:

SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af

drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)

08-07-2022 11:51

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Miljøministeriet

Tak for den modtagne høring. Danske Regioner har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Bente Villumsen

Enhedschef | Videncenter for Miljø og Ressourcer

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

2399 2372

[email protected]

Officiel post bedes sendt til

[email protected]

Fra:

Katrine Elkjær <[email protected]>

Sendt:

24. juni 2022 16:25

Emne:

Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af

drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)

Til høringsparter

Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af

drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) i høring.

Høringsfristen er torsdag den 25. august 2022.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Dokumenterne kan også findes på Høringsportalen her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66565

Venlig hilsen

Katrine Elkjær

Specialkonsulent | Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 29 32 48 84

|[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

| Slotsholmsgade 12 | DK 1216 København K | Tlf. +45 38 142 142 |

[email protected]

www.mfvm.dk

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 268949 -- BILAG 4 -- [ Forbrugerrådet Tænk ] --

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Katrine Elkjær ([email protected])

Pia Saxild ([email protected])

SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af

drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)

E-mailtitel:

SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af

drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)

24-08-2022 16:56

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder og

vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget

eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er

interesseret i at modtage høringer inden for området.

Med venlig hilsen

Vibeke Myrtue Jensen

POLITISK RÅDGIVER

+45 7741 7731

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Katrine Elkjær [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. juni 2022 16:25

Emne:

Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af

drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)

Til høringsparter

Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af

drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) i høring.

Høringsfristen er torsdag den 25. august 2022.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Dokumenterne kan også findes på Høringsportalen her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66565

Venlig hilsen

Katrine Elkjær

Specialkonsulent | Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 29 32 48 84

|[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

| Slotsholmsgade 12 | DK 1216 København K | Tlf. +45 38 142 142 |

[email protected]

www.mfvm.dk

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 268949 -- BILAG 5 -- [ KL ] --

NOTAT

KL's høringssvar til høring af Lov om ændring af lov

om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Re-

duktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæs-

sige dyrehold)

Miljøministeriet har sendt udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og

anvendelse af gødning m.v. i høring

den 24. juni 2022. KL takker for mulig-

heden for at komme med kommentarer til udkastet til lovforslaget.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-

ringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efter-

følgende politiske behandling af høringssvaret.

Indledning

KL bakker fuldt ud op om det danske klimamål om at reducere udledningen

af CO2 med 70 procent inden 2030 – og klima er højt på dagsordenen i de

danske kommuner. Stort set alle kommuner er med i det såkaldte DK2020-

samarbejde, hvor kommunerne har forpligtiget sig til at udarbejde klima-

handlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Klimapla-

nerne har fokus på alle sektorer inden for kommunernes geografiske om-

råde, herunder også landbrugssektoren. KL hilser alle typer af politiske initia-

tiver, der kan bidrage til dette arbejde, meget velkommen.

Generelle bemærkninger

Overordnet set mener KL, at det er en god løsning at inkorporere reduktions-

kravene til erhvervsmæssige dyrehold som generel lovgivning, og at Miljø-

styrelsen skal udarbejde nogle forslag til vilkår for ensartet sagsbehandling.

Umiddelbart er det KL’s vurdering, at der er gode muligheder for at indføre

mange af reduktionskravene som generelle regler. KL er enige i, at det er at

foretrække, hvor det kan lade sig gøre. På den måde opnås bedre dokumen-

tationsmuligheder ift. reduktionseffekten, mindre træghed ift. implemente-

ringsprocessen og større ensartethed på tværs af landet og kommunerne.

Det er KL’s vurdering, at det er afgørende for landbrugets mulighed for at nå

i mål med den forventede reduktion i drivhusgasudledningen i forhold til er-

hvervsmæssige dyrehold (GHG – metan, CO2, lattergas), at reglerne er

klare, at de er lette at implementere i praksis, og at det er let at dokumen-

tere. Overholdelse af reglerne kan blandt andet sikres ved tilsyn, men der

kan også være behov for andre redskaber. Efter KL’s vurdering kan den fo-

reslåede ændring i lovgivningen ikke overholde principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning, hvis man alene baserer det på tilsyn. KL finder derfor, at

man ligeledes bør se på mulighederne for en større grad af egenkontrol og

dokumentation. Det kan eksempelvis ske via et digitalt system og udmøntes

via en strategi for det digitale tilsynsarbejde med kobling til kommunens mil-

jøsystemer.

Dato: 25. august 2022

Sags ID: SAG-2022-03538

Dok. ID: 3245653

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3868

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

Generelt set mener KL, at kommunerne fremadrettet i højere grad skal ba-

sere deres tilsynsaktivitet på landbrugsområdet på landbrugets egenkontrol-

ler (ikke kun for IE-brugene). Det vil give kommunerne bedre mulighed for at

målrette deres tilsynsindsats klogt og databaseret. Disse egenkontroller

kunne eventuelt være baseret på egenkontroller, IOT og fotodokumentation.

Til brug for inspiration hertil vil KL henvise til ’Kommunernes digitaliserings-

politik – Gentænk Velfærden’ fra maj 2022.

Endelig vil KL bemærke, at KL forventer, at indførelse af reduktionskravene

for erhvervsmæssige dyrehold vil have økonomiske konsekvenser for hus-

dyrbrugene, herunder især de eksisterende mindre brug, ligesom det vil

medføre ekstraopgaver i kommunerne. Denne omkostning vil blive forstær-

ket for både husdyrbrugerne og kommunerne, hvis de skal søge en miljøtilla-

delse for at kunne gennemføre de nødvendige tiltag. KL forventer, at det vil

blive afklaret i det sædvanlige DUT-arbejde, hvordan kommunerne skal

kompenseres for det ekstra arbejde, som kommunerne vil skulle udføre som

følge af de konkrete reduktionskrav og reglerne herfor.

Uddybende bemærkninger

Behov for klare rammer

Hvis man vil lade nogle konkrete krav indgå som vilkår i miljøgodkendelse

via husdyrbruglovens §27 stk. 1, bør der være klare rammer og forslag til vil-

kår, frister og kriterier for dispensation indbygget i lovgivningen.

Indføjelse af og præcisering af klima

Man kan overveje, om Husdyrbruglovens formålsbestemmelse bør supple-

res med ordet klima. I dag er loven formuleret således: ”§

1. Loven skal

medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyr-

produktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grund-

lag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteli-

vet.”

KL foreslår, at ordet ”klima” indføjes efter ”miljø”.

Samtidig er der ikke i udkastet til en ny § 35 eller andet sted i husdyrbruglo-

ven nærmere defineret, hvilke gasser der er tale om, når der refereres til kli-

magasser. Dette bør indarbejdes, således at der er konsensus omkring de

gasser, som reguleres med bemyndigelsen.

Afklaring af påvirkning ift. øvrig regulering

KL mener, at det bør belyses, hvordan et generelt krav om hyppig udslus-

ning vil påvirke de allerede stillede krav i tilladelser og godkendelser. Ek-

sempelvis om et vilkår i en godkendelse om automatisk logning vil blive

”overroulet” af et generelt vilkår om manuel logbog. Det er kommunernes er-

faring, at automatisk logning er at foretrække i forhold til en kontrolsituation.

I forhold til bemyndigelsen, som vedrører kvæg, er det vanskeligt for kommu-

nerne at vurdere, hvilke konsekvenser dette vil have, da det er formuleret

vagt i høringsmaterialet. Med det foreslåede stk. 2, 3. pkt. vil der kunne fast-

sættes forskellige krav om vilkår til forskellige slags erhvervsmæssige dyre-

hold. Der er nævnt svinebrug og kvægbrug i notatet. Det er dog ikke nævnt,

om der vil være forskel på kravene afhængig af husdyrbrugets størrelse, og

om husdyrbruget er et IE-husdyrbrug eller ej.

Afklaring af rammerne for tilsyn med tilsætningen af fedt i kvægfoder for

udegående dyr

Dato: 25. august 2022

Sags ID: SAG-2022-03538

Dok. ID: 3245653

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3868

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTAT

KL mener, at der skal være klare rammer for kommunernes tilsynsopgave.

Derfor foreslår KL, at Miljøstyrelsen i forbindelse med fastsættelsen af for-

slag til vilkår og/eller generel lovgivning tager stilling til, hvordan kommunen

kan fører tilsyn med tilsætningen af fedt i kvægfoder for udegående dyr.

I er meget velkomne til at vende tilbage til KL, hvis I ønsker uddybning, kon-

kretisering eller dialog på baggrund af KL’s høringssvar.

Dato: 25. august 2022

Sags ID: SAG-2022-03538

Dok. ID: 3245653

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3868

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Maria Ramsgaard Hansen

Chefkonsulent, Center for Klima og Erhverv

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 268949 -- BILAG 6 -- [ Landbrug og Fødevarer ] --

Dato

Side

25. august 2022

1 af 5

Miljøministeriet

Bæredygtigt Miljø og Produktion

[email protected]

cc: [email protected]

Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. udkast til ændring af husdyrbrugloven (J.nr.

2021-914)

Miljøministeriet har den 22. juni 2022 sendt udkast til ændring af husdyrbrugloven i høring.

Ændringen omfatter nye bemyndigelser til ministeren til at fastsætte regler for reduktion af

drivhusgasser fra husdyrhold i landbruget.

Forslaget vedrører alene bestemmelser i loven, der vedrører implementeringen af Aftale om grøn

omstilling af dansk landbrug. Landbrug & Fødevarer vil derfor i nærværende høringssvar kun

kommentere på denne del.

Generelle bemærkninger til høringsmaterialet

Med revideringen af loven gives der mulighed for at implementere to af de tiltag, der i Aftalen om

grøn omstilling af dansk landbruget blev vedtaget - henholdsvis et generelt reduktionskrav til kvæg

og et krav om hyppig udslusning. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der ved udmøntningen af

disse, såvel som eventuelle nye tiltag, er fokus på fleksibilitet og med øje for, at der løbende kommer

nye og endnu mere effektive tiltag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser i den animalske

produktion. I forhold til kvæg understreges vigtigheden af det forhold, at reduktionskravet i Aftalen

om grøn omstilling af dansk landbrug er udformet som et generelt reduktionskrav, hvilket skal

afspejles i lovbemærkningerne. Landbrug & Fødevarer vil herudover gerne påpege vigtigheden af,

at der ikke indføres nye krav og regler uden nye politiske aftaler eller accept fra forligskredsen.

Landbrug & Fødevarer noterer sig, at høringsmaterialet lægger vægt på vigtigheden af, at landbruget

skal udvikles frem for afvikles. Derfor er det også essentielt, at alle nye tiltag grundigt undersøges

for, hvilke økonomiske konsekvenser nye krav og regler vil have for erhvervet. Således hæfter

Landbrug & Fødevarer sig også ved, at Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering ikke på

nuværende tidspunkt kan vurdere de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet, men at

dette vil ske ved udmøntningen af de enkelte bekendtgørelser. Landbrug & Fødevarer opfordrer

kraftigt til, at der ved udmøntning af bekendtgørelser er stort fokus på at tiltag udmøntes med hensyn

til at minimere de økonomiske konsekvenser – herunder til dokumentation og kontrol. Generelt er der

usikkerhed om, hvordan kravene fremover skal implementeres og det fremgår også af

lovbemærkningerne, at krav enten implementeres som generelle krav eller som vilkår i de enkelte

godkendelser. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at ministeriet finder den mest optimale

implementering i dialog med erhvervet.

Det er derudover helt essentielt, at en given klimaeffekt kan medregnes i den nationale

emissionsopgørelse. På nuværende tidspunkt er der i Danmark ikke etableret et system, som

dokumenterer driftspraksis samt udbredelse af staldindretning og miljøteknologier. Derfor kan en

givet klima- og miljøeffekt reelt ikke medregnes i de nationale emissionsopgørelser. Eksempelvis

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 2 af 5

vurderes det, at 40-50 pct. af søerne i løbe- og drægtighedsperioden i dag går i stalde indrettet med

linespil, hvor gødning udtrækkes dagligt eller hver 2-3 dag. Men den manglende dokumentation af

staldindretning og driftspraksis betyder, at denne klimaeffekt ikke kan medregnes i den nationale

emissionsopgørelse. Når Danmark på bekendtgørelsesniveau ønsker at indføre nye driftsregler med

en given klimaeffekt, så forudsætter det, at der etableres et transparent og troværdigt datasystem,

som dokumenterer udbredelse af driftspraksis, miljøteknologi mv. Landbrug & Fødevarer ser gerne

en dialog om, hvordan klimaeffekter kan opgøres på nationalt niveau, så det sikres, at alle

klimaeffekter medregnes i de nationale emissionsopgørelser.

Specifikke kommentarer vedrørende krav om hyppig udslusning for grise

Overgangsordning for igangværende og projekterede projekter

Der skal sikres en overgangsordning for igangværende og projekterede byggeprojekter i forhold til

lovens forventede ikrafttræden den 1. januar 2023. En overgangsordning bør etableres, da allerede

projekterede og igangsatte projekter ikke uden videre kan ændre i indretning af gyllesystemet uden

betydelige økonomiske konsekvenser for projektet. Dette underbygges af, at det fremover forventes,

at alle staldsektioner med rørudslusning af gylle indrettes med udslusningshuller, som er forbundet

til et spjæld som åbnes når gyllen udsluses (ét spjæld per staldsektion), og at dette spjæld betjenes

enten manuelt eller af et automatisk udslusningssystem. Der vil i nye stalde relativt skulle installeres

flere udslusningshuller i en staldsektion end ved en traditionel indretning med gyllepropper, som følge

af, at afstand fra fjerneste hjørne til udslusningshul skal være kortere ved en lav gyllestand på 10-12

cm end hvis gyllestanden i kummen f.eks. er 30-35 cm. Det vil sige, at et udslusningshul dækker et

mindre kummeareal for at sikre en tilstrækkelig tilstrømning af gylle til det enkelte udsugningssted

end ved en traditionel indregning med gyllepropper.

Opbakning til forslag om grænse for krav til etablering af automatisk udslusningssystem

Det beskrives i bemærkningerne til lovforslaget, side 6, at ”nye stalde bør pålægges krav om, at de

skal indrettes med automatiserede udslusningssystemer, hvis de overstiger nærmere fastsatte

grænser.” Landbrug & Fødevarer støtter de forslåede sigtelinjer for størrelsen af nye staldanlæg

svarende til mere end 2.000 stipladser til slagtegrise eller 500 årssøer inkl. smågrise-hold. Herved

sikres proportionalitet mellem investerings- og driftsomkostning til et automatisk udslusningssystem

og en opnået miljøgevinst.

Tekstafsnittet i bemærkningerne til lovforslaget, side 16, første afsnit bør dog justeres og tilpasses

således, at det indholdsmæssigt er i overensstemmelse med andet afsnit side 6 i

lovbemærkningerne. Det bør således fremgå på side 16, at nye stalde kun bør pålægges krav om,

at de skal indrettes med automatiserede udslusningssystemer, hvis de overstiger nærmere fastsatte

grænser og ellers indrettes med manuelt udslusningssystem.

Forslag om præcisering i bemærkningerne til lovforslaget, side 6, anden afsnit, sidste sætning

Her foreslås indsat følgende rettelse, da det bør præciseres, at det alene omfatter eksisterende

slagtegrisestalde og at det omfatter staldsystemer, som er indrettet med rørudslusning af gylle:

For eksisterende

slagtegrisestalde indrettet med rørudslusning af gylle svinebrug

kan der i stedet

stilles krav om ugentligt at foretage manuel udslusning.

Behov for særlige undtagelser vedrørende gyllehøjde

I bemærkningerne til lovforslaget, side 8, sidste afsnit omtales det, at

”Bemyndigelsen vil endvidere

kunne anvendes til at fastsætte yderligere generelle undtagelser, hvis det eksempelvis vurderes, at

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 3 af 5

det ikke er teknisk muligt at udsluse hyppigt i særlige staldtyper på grund af manglende gyllemængder

i visse perioder”.

Landbrug & Fødevarer bemærker her, at det fremgår af et notat udarbejdet af Aarhus Universitet, at

der som minimum skal være en gyllehøje svarende til ca. 10 cm for at kunne opnå en tilfredsstillende

vakuumudslusning af gylle. Her er tale om en ekspertvurdering og ikke, at der er gennemført test og

forsøg som dokumentation for denne antagelse og vurdering. Der er derfor stor usikkerhed om en

gyllehøje på ca. 10 cm er tilstrækkelig i alle situationer, idet en tilfredsstillende tilstrømning af gylle

hen imod udslusningshullet afhænger af en række forhold som f.eks. afstand fra fjerneste hjørne og

hen til udslusningshullet, gyllens tørstofindhold som kan variere meget og som bl.a. afhænger af om

foder tildeles som tør- eller vådfoder, om der anvendes halm som rode- og beskæftigelsesmateriale,

samt af hvor meget vaske- og overbrusningsvand der anvendes.

Yderligere vil der være behov for særlige fastsatte undtagelser. I farestien har soen en lille

gødningsproduktion set i forhold til areal i gødningskummen. Tilsvarende har smågrise en relativ lille

gødningsproduktion i den første perioden efter indsættelse i smågrisestaldene. I de to situationer

opnås ikke en tilstrækkelig gyllehøjde til at gyllen generelt kan udsluses hver syvende dag. Her er

behov for i bekendtgørelsen at fastsætte særlige regler for, hvor ofte gyllen kan udsluses i nye

farestalde, samt hvor mange dage der forventeligt vil gå efter at smågrisene er indsat i nye

smågrisestalde førend, at der er opnået en tilstrækkelig gyllehøjde til, at der kan praktiseres hyppig

udslusning af gylle.

Dispensationsmulighed for visse staldanlæg der rammes atypisk hårdt

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget side 9, tredje afsnit, at

”Den foreslåede bemyndigelse

kan ligeledes anvendes til at fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation.”

Til dette

bemærkes det, at visse ældre og typisk mindre staldanlæg til slagtegrise har en indretning, som

medfører at disse rammes atypisk hårdt, hvis de skal opfylde kravet om at udsluse gyllen mindst hver

syvende dag. At en bedrift rammes atypisk hårdt, bør kunne resultere i en dispensation fra kravet.

Eksempler på staldanlæg der rammes atypisk hårdt:

Ældre stalde til slagtegrise hvor gylleproppen er placeret inde i stien. Hvis disse skal praktisere

ugentlig udslusning af gylle, vil det dels medføre et stort arbejdsforbrug når landbrugeren fysisk

skal ind i stierne blandt grisene mindst hver syvende dag for at trække en gylleprop, samt at

landbrugeren udsættes for øget arbejdsmiljøbelastning ved så ofte at skulle ind stierne blandt

grisene. I nyere stalde er gyllepropperne typisk placeret i midtergang, hvor der er nemmere

adgang til at trække propperne, samt at der typisk trækkes flere propper samtidigt. Det er typisk

ældre og mindre stalde, som har gyllepropper placeret inde i stierne, og mange af disse stalde

forventes udfaset inden for en kortere årrække.

Ældre stalde med forbundne kar. Nogle ældre staldanlæg, som trinvist er ombygget og udbygget,

kan være indrettet med en kombination af rørudslusning, linespil og spjældudslusning af gylle.

Det betyder, at et staldafsnits udslusningstidspunkt kan være afhængig af andre staldafsnits

udslusningstidspunkt, uafhængig af en aktuel gyllestand i pågældende staldafsnit. I sådanne

anlæg er det ikke altid muligt at udsluse gyllen uafhængigt af andre staldafsnit som følge af, at

staldafsnittenes gyllekummer er forbundne. Det omfatter typisk ældre stalde som forventes

udfaset over de kommende år, og at denne indretning med forbundne kar repræsenterer en lille

andel af de producerede slagtegrise i Danmark.

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 4 af 5

Positivt med enkel praksis for dokumentation

I bemærkningerne til lovforslaget, side 11, femte afsnit fremgår det, at

”Der forventes alene at være

få administrative omkostninger i tilknytning til et krav om hyppig udslusning, som vil bestå af

dokumentation i form af registrering af dato (i eksempelvis en kalender eller logbog), der har været

foretaget udslusning.”

Til dette bemærkes det, at erhvervet kun kan støtte op om en praksis med enkel dokumentation i

form af registrering af dato i f.eks. en kalender eller logbog. I denne situation er der tale om ugentlige

arbejdsrutiner, så hvis det fremgår af en arbejdsplan, at der i staldanlægget praktiseres ugentlig

udslusning af gylle, så må det også kunne være tilstrækkelig dokumentation for, at der praktiseres

hyppig udslusning af gylle (ugeoversigt med angivelse af hvilke arbejdsprocesser der bliver udført på

en given ugedag).

Specifikke kommentarer vedrørende reduktionskrav for kvægsektoren

Reduktionskrav for kvæg bør formuleres som et generelt krav

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget side 7, første afsnit, at der er to muligheder for,

hvordan man kan sikre reduktionskravet for kvæg på 0,17 mio. ton CO

e i 2025 og 0,16 mio. ton

e i 2030. Det er formuleret i lovbemærkningerne som ”Med

aftalen er det fastslået, at

reduktionsmålet enten kan fastsættes som et generelt krav, der kan opnås ved flere forskellige

virkemidler, og hvis det ikke er muligt, vil der med virkning fra 2025 blive stillet krav om tilsætning af

en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier, da fodring med fedtholdigt foder,

som for eksempel rapsfrø eller rapsolie, vil medføre, at udledningen af metan fra kvæget reduceres”.

Det bør her tydeliggøres, at der ikke er tale om et valg mellem to ligestillede løsninger, men om at

aftalen har angivet, at der skal indføres et generelt reduktionskrav på kvæg. Først hvis dette ikke

bliver muligt at fastsætte, vil aftaleparterne kunne anvende andre metoder. Det er således helt

essentielt at understrege, at det i aftaleteksten er gjort klart, at der er tale om et generelt

reduktionskrav, som det fremgår af aftaleteksten for Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug på

s. 4: ”Der

indføres også et generelt reduktionskrav på kvæg svarende til en effekt på 0,17 mio. t.

e i 2025 og 0,16 mio. t. CO

e i 2030 for at nedbringe udledningen fra husdyrenes fordøjelse.

Såfremt det ikke er muligt at fastsætte et generelt reduktionskrav, vil aftaleparterne beslutte andre

metoder for at opnå effekten, herunder indførsel af et specifikt krav om en højere fedtandel i foderet

til konventionelle malkekøer og kvier i 2025.

”

I tilknytning til ovenstående vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til, at der i implementeringen af

et generet reduktionskrav tages hensyn til, hvordan dette kan gøres på den mest

omkostningseffektive måde. Ofte vil det være sådan, at en del af kvægbrugene vil have bedre

mulighed for klimareducerende tiltag end andre dele af kvægsektoren. Et reduktionskrav bør således

implementeres på en sådan måde, at det er de mest tilgængelige og omkostningseffektive

reduktioner, der tages først.

Vigtigt at fastholde fleksibilitet i løsninger for reduktioner i kvægsektoren

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, side 7, første afsnit, at såfremt der ikke kan udformes

et generelt reduktionskrav til kvæg, så vil der med virkning fra 2025 blive stillet krav om tilsætning af

en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier, da fodring med fedtholdigt foder,

som for eksempel rapsfrø eller rapsolie, vil medføre, at udledningen af metan fra kvæget reduceres.

Til dette er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer at bemærke to ting. Dels at det fremgår i

aftaleteksten, som angivet i afsnittet herover, at et krav om højere fedtandel kan være en af de mulige

løsninger, som forligsparterne kan vælge at bruge, såfremt man ikke kan lave et generelt

reduktionskrav. Det er vigtigt, at man fastholder den fleksibilitet i løsninger, som aftaleteksten har for

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 5 af 5

øje for at sikre de bedste og mest effektive reduktioner af drivhusgasser fra kvæg. Dernæst er det

vigtigt, at såfremt man ender med et krav om højere fedtandel fra foderet, at det sikres, at fedtet

kommer fra en så bæredygtig kilde som muligt. Såfremt der kommer et krav om højere andel af fedt

i foderet, så vil man kunne risikere, at den øgede fedtration kommer fra palmeolie- eller fedt. Dette

skyldes både tilgængelighed og pris fra andre fedtkilder. Udfordringen kan dog blive, at man ender

med at skulle importere fedtkilder, som skaber en øget drivhusgasudledning på globalt plan.

De erhvervsøkonomiske omkostninger for kvægsektoren er potentielt højere end estimeret

I forhold til de estimerede omkostninger for erhvervet har SEGES estimeret de økonomiske

omkostninger til at ligge et sted mellem 145-210 mio. kr. per år for køerne og 65-85 mio. kr. per år

for kvierne. Der er endvidere indikationer på ydelsestab ved brug af høje mængder af rapsfedt i

foderet, hvilket kan forøge de erhvervsøkonomiske omkostninger markant. Vi vil derfor kraftigt

opfordre til, at ydelsestab og fedtfodring undersøges nærmere.

Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelse af ovenstående.

Med venlig hilsen

Julie Rose Bang

Miljøpolitisk Konsulent

Miljø & Bæredygtighed

M +45 2345 0711

E [email protected]

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 268949 -- BILAG 7 -- [ Landsforeningen Danske Mælkeproducenter ] --

Miljøministeriet

ATT: [email protected]

Cc:

[email protected]

Fredericia den 22. August 2022

Vedr.: Forslag til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

(Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) - Høringssvar

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har følgende bemærkninger til den foreslåede

lovændring omkring drivhusgasser fra husdyrholdet:

I §1 stk.1 (kommende §35) står der at man endnu ikke har bestemt hvilke typer af anlæg, der skal

være omfattet af reglerne om reduktion i udledning af drivhusgasser. I de tilknyttede

bemærkninger er det anført at reduktionsmålet kan fastsættes om et generelt krav, der nås via

forskellige virkemidler

–

og er det ikke muligt, vil der blive stillet krav om højere fedtandel i

foderet til de konventionelle malkekøer og kvier, eksempelvis via rapsfrø eller -olie, fra 2025.

-Det er yderst betænkeligt at man endnu ikke har fastlagt hvilke typer af anlæg, der er omfattet og

hvilke typer der ikke er. Det fremstår som tilfældighedernes spil, og det skaber i den grad utryghed

hos både nuværende og kommende fødevareproducenter. Det sætter en solid stopper for

generationsskifter og nye stalde, der jo skal følge nye regler, men når reglerne ikke er fastlagt, er

det jo mere end svært at indrette sig efter.

-Det rejser også spørgsmålet om hvordan man vil/kan måle udledningen, eller den reducerede

udledning, så præcist at det er relevant og praktiserbart på den enkelte bedrift

–

og således at det

giver et retvisende billede. Og hvordan kontrolleres/sikres/vides det om man opnår den ønskede

virkning per bedrift, per driftsgren, og på hele erhvervet.

Som mælkeproducenter og landmænd virker det som om man har gjort regning uden vært, bort

set fra at det er landmændene der kommer til at mærke det, når det både kan få effekt via nye

miljøgodkendelser, og generelle krav.

-I det hele taget finder foreningen det yderst problematisk at der lægges op til at der kan

efterreguleres i vidt omfang i forhold til både drift og driftsbygninger. Staldbyggerier til kvæg skal

holde i 30 år, og det er derfor ikke muligt at efterrationalisere og lave mulighed for eksempelvis

hyppig udslusning eller andre tiltag, der kræver bygningsændringer. Foreningen finder det også

særdeles problematisk at man muliggør at landbruget ifølge disse regler kan pålægges alle

tænkelige ændringer.

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-Med hensyn til virkemidlerne er der ikke mange, der er rettet mod enterisk metan, som er

tilgængelige på det danske marked endnu. Der er peget på rapsfrø og -olie som alternativt

virkemiddel. Priserne er høje i øjeblikket, hvordan vil man forvente at kan sikres at landmændene

stadig har råd til at købe når den forøgede efterspørgsel slår igennem med højere priser i

markedet?

- De omkostninger der er angivet i bemærkningerne til lovændringen for tilsætning af foderfedt til

rationen, virker til at være lavt sat. Man foreslår raps som fedtkilde og som tidligere påpeget er

der risiko for at øget efterspørgsel presser priserne i vejret, og rapsolie anvendes også i vid

udstrækning i humanernæring.

Fedt- og olieprodukter, vil som følge af deres energiindhold være i direkte konkurrence med

energiefterspørgsel, hvorfor prisen må imødeses at være noget højere end den, der opereres med

i beregningseksemplerne.

- Et andet problem i forhold til at hæve fedtindholdet i rationen er at rapsfrø har et noget højere

indhold af fosfor end andre proteinfodermidler som eksempelvis soja. I nogle kvægbedrifters

miljøgodkendelse er det et vilkår at fosforindholdet i gødning/gylle ikke overskrider bestemte

niveauer. Der er et fosforloft. Det ses også i bedrifternes foderplaner hvor fosforindholdet skal

være under en vis mængde per kg tørstof. Vælger bedriften at anvende alternative fedtkilder som

eksempelvis palmefedt, giver det også problemer i forhold til afskovning og biodiversitet der hvor

palmerne vokser. Alternativt bør man sikre at bedrifternes miljøgodkendelser udvides i forhold til

øget anvendelse af raps i foderrationen.

- Et højt niveau af raps og rapsprodukter i køernes foderration giver udfordringer i forhold til at

man har pålagt kvægbedrifter et fosforloft på 30 kg per ha. Fodrer man med eksempelvis 22 kg

tørstof per årsko per dag, vil det kræve at næsten 2,9 kg knuste, eller valsede rapsfrø for at opnå

en tildeling på 63 g råfedt/kg tørstof i rationen. Råfedtmængden er fundet i forsøg, der ser på

reduktion af metan fra køer fordøjelse.

Fosforindholdet i det ekstra raps, der skal tildeles, kan med 7,6 g P/kg tørstof i de ca. 2,9 kg raps-

tørstof, give en ekstra tilførsel af P på 21,5 g per ko/dag. I en besætning på 200 årskøer giver det

cirka 1570 kg P på et år, og hvis fosforloftet allerede er nået på bedriften, svarer det til at

landmanden skal ud at finde 52 ha mere jord, når loftet er på 30 kg/ha. Hertil kommer at kvierne

også skal tildeles raps af hensyn til reduktion af metanudledningen.

- De krav der stilles til øgede tildelinger af fedt i køer og kviers foderration vil de facto være en

kvælning af produktionen uden nødvendige tilretninger i miljøgodkendelserne.

Med venlig hilsen

På Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters vegne,

Lone Vestergaard

-2-

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

-- AKT 268949 -- BILAG 8 -- [ Eksterne høringssvar ] --

Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

(Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)

Ekstern høring fra den 24. juni til den 25. august 2022

Biogas Danmark

Danske Regioner

Forbrugerrådet Tænk

KL – Kommunernes Landsforening

Landbrug&Fødevarer

Landsforeningen Danske Mælkeproducenter

L 47 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren