Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 47 Bilag 1
Offentligt
2660179_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. januar 2023
Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat om lovforslagets hovedindhold,
høringssvar og høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om hus-
dyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af drivhusgasudledninger fra
erhvervsmæssige dyrehold).
Lovforslaget vil sikre grundlaget for udmøntning af de dele af "Aftale om grøn om-
stilling af dansk landbrug", som vedrører reduktioner af drivhusgasser fra er-
hvervsmæssige dyrehold.
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse til miljøministeren
i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som kan anvendes til at fast-
sætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning
af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.
Lovforslaget har været i høring i perioden 24. juni til 25. august 2022.
Der er modtaget syv eksterne høringssvar, hvoraf fem havde bemærkninger til lov-
forslaget.
På baggrund af en bemærkning fra Landbrug & Fødevarer er lovforslaget justeret,
så det ikke længere fremgår, at der forventes fastsat krav til automatisk udslusning
for stalde af en vis størrelse. Det fremgår nu, at udslusning kan ske enten ved ma-
nuel eller ved automatisk udslusning, idet effekten er den samme.
De eksterne høringssvar har ikke givet anledning til yderligere ændringer af lov-
forslaget.
Lovforslaget er herudover justeret således, at udmøntning af hjemlen i § 35 skal
ske efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Der er
derudover foretaget få lovtekniske og redaktionelle justeringer af lovforslaget i for-
hold til den udgave, som var i høring.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget den 9. februar 2023.
Magnus Heunicke
/
Nina Porst
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk