Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 09.02.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Danmark har nogle af verdens mest ambitiøse klimamål, og hvis vi skal nå dem, skal vi også finde konkrete reduktioner i landbrugssektoren. Landbruget har været, er og vil fortsat være et vigtigt dansk erhverv, der sikrer fødevarer af høj kvalitet, som ikke blot er med til at brødføde os selv, men også mange mennesker uden for landets grænser. Danmark er også et stærkt opdyrket land, og vi har mange dyr. Det ses på klimaregnskaberne, hvor udledningerne fra landbrugsarealer og skovdrift i dag udgør over 35 pct. af vores samlede udledninger. Men det er et tal, som vel at mærke vil stige til over 45 pct. i 2035, i takt med at reduktionskurverne knækkes markant inden for energi, industri og transport.

Derfor er landbrugsaftalen og dens bindende reduktionsmål for landbruget utrolig vigtig. Og lovforslaget, som vi behandler nu, L 47, følger netop op på landbrugsaftalens ambitioner om, at dansk landbrug skal levere konkrete CO2-reduktioner både i 2030, men også i 2025.

L 47 giver miljøministeren bemyndigelse til at kunne følge op på vigtige implementeringsspor i landbrugsaftalen, bl.a. i forhold til at fastsætte regler vedrørende hyppig udslusning af gylle i svinestalde, som er et af implementeringstiltagene i landbrugsaftalen, som ventes at kunne medføre CO2-reduktioner på 160.000 t i 2030. Derudover rummer landbrugsaftalen også et krav om, at der skal findes CO2-reduktioner fra kvægbestandene svarende til 170.000 t CO2-e i 2025, og der gives også med L 47 en bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler for, hvordan det kan opnås, eksempelvis gennem krav til fedtfordeling i foder eller på anden vis. Her er det opløftende at se, at der er gode resultater i forbindelse med test af fodertilskud, som peger på, at vejen fra udvikling til implementering bestemt er mulig og kan give solide reduktioner i metanudledningen fra dyrene.

Men der er også fortsat brug for mere udvikling, og derfor giver L 47 også hjemmel til, at ministeren kan fastsætte yderligere regler om de tiltag, som forligskredsen bag landsbrugsaftalen bliver enige om at implementere.

Socialdemokratiet bakker op om L 47 og ser frem til det videre arbejde med landbrugets grønne omstilling. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Den danske landbrugs- og fødevaresektor skal udvikles og ikke afvikles. Det står klart og tydeligt i landbrugsaftalen fra oktober 2021, og det er også klart markeret i regeringsgrundlaget. For vi skal udvikle på de nye muligheder og samtidig passe godt på det, som vi har. Danske fødevarer er efterspurgte både herhjemme i Danmark, men også mange andre steder rundtom i verden, og det kan vi jo kun glæde os over. Det er jeg sikker på at finansministeren også altid glæder sig over.

I lyset af et presset klima skal vi også have øje for den effekt, som dansk landbrug har på klimaet, og heldigvis er vi godt med fremme her i Danmark med hensyn til at producere fødevarer med så lav udledning som muligt og med de værktøjer, som aktuelt er til rådighed, og med den teknologiske udvikling og de muligheder, der nu er, og som der stadig væk udvikles på. I Venstre har vi stor tillid til vores landmænd og dem, som driver udviklingen i dag, og vi skal ikke jage landbrug og fødevareerhverv ud af landet – tværtimod.

Vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser mest muligt under hensyntagen til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet og dansk landbrugs konkurrenceevne. Landbruget skal sikres bæredygtige rammebetingelser og fastholdelse af arbejdspladser i alle dele af landet. Fortsat teknologiudvikling og videreudvikling af produktionsmetoderne er en vigtig del af vejen frem til det.

For kort tid siden førstebehandlede vi et lovforslag om Fonden for Plantebaserede Fødevarer, og i dag behandler vi lovforslaget om hold af husdyr, der ligeledes implementerer dele af landbrugsaftalen fra oktober 2021, som er baseret på et bredt flertal her i Folketinget.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, skaber den juridiske ramme for at udmønte de tiltag i forhold til husdyrproduktionen, der ligger i landbrugsaftalen, og det drejer sig både om implementeringstiltag, men også om de nye teknologier, der løbende udvikles. Med den foreslåede bemyndigelse sikres også grundlaget for at indføre hyppig udslusning af gylle i svinestalde, som også ordføreren for Socialdemokratiet var inde på, og det er et godt eksempel på, at der også er god gang i videreudviklingen og indførelsen af nye tiltag.

På klimaområdet kan det også nævnes, at der er god gang i udviklingen af f.eks. det nye fodertilsætningsstof Bovaer, som også kan reducere udledningerne, når det først bliver endelig indført.

Landbruget skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer for derigennem at fastholde sin gode position både på hjemmemarkedet og i den danske fødevareeksport. Så på det grundlag støtter Venstre naturligvis det her lovforslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg lagde mærke til, at ordføreren sagde, at vi skal nedbringe CO2-udledningen mest muligt fra landbruget, og det er jo meget vidtgående, at Venstre er kommet frem til den holdning. Så det ser jeg meget frem til at vi kan arbejde godt sammen om. Enhedslisten har jo stillet et moderat forslag om at halvere den animalske produktion i Danmark, for det vil være et godt første step til at komme i den retning, som Venstre nu også vil, med hensyn til at nedbringe CO2-udledningen mest muligt. For det er ikke gjort med det her lovforslag, at vi bare skal pumpe noget gylle ud lidt hurtigere. Vi er jo lidt i den lavteknologiske ende med det her lovforslag.

Så når nu ordføreren har sagt, at man vil nedbringe CO2-udledningen fra landbruget mest muligt, kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre om, hvad det er for nogle yderligere tiltag. For det med at reducere den animalske produktion er noget, der er meget effektivt, men vi har jo også lavbundsarealerne, hvor vi er bagud på point i øjeblikket, og det går for langsomt. Kan ordføreren uddybe lidt, hvordan CO2-udledningen skal nedbringes mest muligt i landbruget?

Ordføreren.

Tak for det. Nu er det jo sjældent, at Enhedslisten og Venstre er enige om ret meget her i salen, men lige præcis på landbrugs- og fødevareområdet skal vi være det, for vi er jo havnet i den samme aftale. Så det synes jeg da vi skal arbejde godt sammen om. Og så ser jeg jo også frem til, at Enhedslistens ordfører medvirker til at samarbejde om det, der står allerførst i aftalerne, nemlig at den danske landbrugs- og fødevaresektor skal udvikles og ikke afvikles. Jeg minder også om, at der også står, at vi lige præcis – oversat sådan lidt til dansk – ikke skal jage arbejdspladserne ud af landet. Så det ser jeg da også frem til at Enhedslisten vil begynde at gå op i.

Og så er jeg da glad for, at Enhedslisten også har noteret sig, at vi også i Venstre synes, at vi selvfølgelig skal passe godt på vores klima, og jeg har også i min ordførertale markeret et par af de ting, der er gang i. Og der er jo gang i den gode udvikling derude. Vi er også sammen om at have afsat nogle flere penge til forskning i udvikling af flere tiltag. Så lad os holde snuden i sporet på det, sådan at vi kan få de tiltag udviklet og sat ind, så vi kan sikre flere plantebaserede fødevarer. Men vi skal også lige sikre den gennemstegte bøf.

Spørgeren.

Så det var åbenbart en fortalelse om, at Venstre vil nedbringe CO2-udslippene mest muligt i landbruget. Altså, med hensyn til det der udviklingsspor i landbruget er det jo det, Enhedslisten er for. Vi har været med til at sikre 3,5 mia. kr. i landbrugsaftalen, til at det økologiske areal kan udvides. Vi har været med til at sikre det her plantespor sammen med andre partier, som gør, at der er ekstra midler til at udvikle flere plantebaserede fødevarer. Der har vi forhåbentlig den fornøjelse på torsdag at stemme det lovforslag igennem sammen med Venstre. Så der er masser af møder, vi kommer til at mødes ved, men jeg tror alligevel, vi er lidt forskellige med hensyn til den der hastighed på CO2-reduktionerne i landbruget. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jamen jeg aner også sådan en lille smule ironien i det, men vi kan jo sige, det er fælles gods, og vi har en fælles opgave med at få de her ting bragt videre i mål, i hus. Og lige præcis om det plantebaserede kan jeg bare henvise til den ordførertale, jeg også holdt her for et par uger siden. Det står vi jo fuldstændig bag i Venstre. Så også på den plantebaserede del er det fælles gods. Og jeg håber da på, at det også kan blive fælles gods, for så vidt angår den animalske produktion, og at Enhedslisten vil være med til også at se på den gennemstegte bøf fremover. Det ville da være fantastisk, hvis jeg kunne få ordføreren fra Enhedslisten til at svare på det på et tidspunkt.

Så siger vi tak til ordføreren og velkommen til ordføreren for Moderaterne, fru Charlotte Bagge Hansen. Velkommen.

Tak for ordet. Tak til ordføreren for Socialdemokratiet for en god gennemgang af L 47. I landbruget er der stor forståelse for og vilje til at nedbringe udledningen af CO2. Vi skal sørge for en kontinuerlig udvikling af og forskning i løsninger, der reducerer vores klimaaftryk.

I henhold til de aftalte reduktioner fra dansk landbrug tager vi med dette lovforslag nu endnu et skridt mod at reducere udledningen af drivhusgasser. Danmark skal fortsat gå forrest i klimakampen, men vi skal også sikre os, at vores landbrug kan følge med. De bedste resultater skabes efter min bedste overbevisning i et tæt samarbejde med landbrugets aktører. Vi skal understøtte landbruget med implementering af disse nye teknologier, så vi sammen kan gøre Danmark grønnere.

Moderaterne byder sådanne tiltag velkommen og ser frem til det fortsatte arbejde i udvalget. Tak for ordet.

Vi siger også tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste på talerstolen er Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Man må sige, at emnet, som vi debatterer i dag, er højaktuelt. Så sent som i går kom Klimarådet med en ny analyse om den helt nødvendige omstilling, der skal gennemgås af dansk landbrug. Og blandt meget andet viser analysen, igen igen, hvad Danmarks helt store problem er, når det kommer til vores landbrugsproduktion, nemlig at vi har alt for mange svin og alt for mange køer. De udleder enorme mængder CO2 og optager også et ganske betydeligt landareal. Halvdelen af Danmarks samlede landareal bliver brugt til foderproduktion. Så vi skal selvfølgelig sikre, at der bliver meget mere plads til naturen, og at vi satser mere på plantebaserede fødevarer i fremtiden. Det er også helt afgørende, at vi får en høj afgift på CO2-ækvivalenter udledt fra landbruget, så man ligesom i al mulig anden industri selvfølgelig skal betale for den forurening, man forårsager.

Så vil jeg også bare lige sige i forhold til den debat, der var lige før, om udvikling og ikke afvikling, at vi i SF også står fuldstændig bag den formulering, der er – altså at landbruget skal udvikles, ikke afvikles. Men det er jo ikke en afvikling af landbruget, hvis man omstiller til at producere flere planter og mindre kød. Det svarer lidt til at sige, at det er en afvikling af tøjproduktionen, hvis man i fremtiden producerer flere skjorter og færre T-shirts. Altså, vi mener jo åbenlyst, at vi skal producere fødevarer i det her land – det skal bare være nogle grønnere af slagsen. Så tænker jeg også, at den myte er aflivet.

Derudover er et element i omstillingen af dansk landbrug selvfølgelig også – ud over at vi skal satse mere på planteproduktion – at vi får reduceret udledningen fra den animalske produktion, som der nu engang er. Og derfor er det godt, at vi nu får implementeret den del af landbrugsaftalen, som handler om at give miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold, som det her forslag handler om.

Vi har dog lige en enkelt bøn til regeringen i forbindelse med det her forslag. I den aftale, som vi jo er en meget bred kreds af partier der har indgået, står der:

»Aftaleparterne er enige om, at udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres, samtidig med at dyrenes velfærd ikke må forringes.«

Vi synes selvfølgelig, det er vigtigt, at den formulering, der er i landbrugsaftalen, også fremgår af den lovgivning, som bliver implementeret, og derfor håber vi, at regeringen vil tage initiativ til, at den her formulering bliver skrevet ind, som jeg ved der var meget debat om i forbindelse med landbrugsaftalen. For det er jo vigtigt, når vi stiller højere klimakrav til landbruget, hvilket vi skal, at det så ikke bliver på bekostning af dyrenes velfærd. Vi har set mange eksempler gennem historien, hvor man har forsøgt at effektivisere landbrugsproduktion, men hvor det er gået ud over dyrene. Det er sådan noget som hurtigtvoksende turbokyllinger f.eks., eller det her med, at man afvænner pattegrise meget tidligt, så de får diarré og andre sygdomsproblemer. Det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af dyrene, når vi stiller øgede krav til den animalske produktion. Så den formulering, som vi er blevet enige om allerede, vil vi meget gerne have ind i aftalen.

Derudover synes vi, at det, der ligger, ser rigtig fint ud, og eftersom SF er med i aftalen om omstilling af dansk landbrug, støtter vi selvfølgelig også det her forslag. Tak.

Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo fint og godt, at alle partier kan have sådan lidt forskellige nuancer på nogle ting – specielt også i debatter. Men nu er vi i Folketingssalen, og der behandler vi så også opfølgningen på landbrugsaftalen, og så er jeg nødt til på baggrund af den ordførertale, som ordføreren holder nu, at høre, om SF står fuldstændig på mål for landbrugsaftalen og for, at den simpelt hen skal gennemføres til punkt og prikke. Det synes vi jo i Venstre den skal. Eller vil man sådan prøve, hvad det måske kunne smage lidt af man vil, at se, om man kan skære hjørner af den, eller hvad? Jeg vil bare godt lige have helt på plads, at der ikke burde være nogen tvivl om, at SF står fuldstændig bag ved den landbrugsaftale, som vi har indgået. Eller er man på vej ud af aftalen?

Ordføreren.

Jeg ved slet ikke, hvordan man kan konkludere, at vi skulle være på vej ud af aftalen med den tale, jeg holdt. Mit eneste kritikpunkt i forhold til noget af den lovgivning, vi gennemfører her, var noget, som står i landbrugsaftalen, som jeg synes manglede i det lovforslag, der blev gennemgået. Det kan være, at hr. Erling Bonnesen refererer til de ambitioner, som SF har, i forhold til at vi ønsker meget mere plantebaseret produktion og mindre animalsk produktion, og der kan jeg da bare bekræfte, at ja, vi kommer da fortsat til at arbejde for, at vi skal reducere antallet af landbrugsdyr, og min vurdering er også, at det bliver fuldstændig nødvendigt, hvis vi skal leve op til de måltal, som ligger i landbrugsaftalen. Det var i øvrigt også noget af det, som Klimarådet konkluderer i den rapport, som blev fremlagt i går. Så jeg mener sådan set, at SF fuldstændig står på mål for den landbrugsaftale, der ligger. Vi synes, den skal gennemføres, men vi synes også, at man må gå videre end det, og det tænker jeg ikke er forbudt, bare fordi man er enig i de tiltag, der nu engang ligger.

Spørgeren.

Jeg er da glad for at høre, at SF står på mål for landbrugsaftalen, og at vi skal have den gennemført, som den står. Nu nævner ordføreren lige selv til sidst, at vi skal gå videre, men er det så at gå videre på en måde, så man bryder landbrugsaftalen? Er det det, der ligger i SF's, om man så må sige, vurdering, tilgang til det? Er det bare sådan en vejsidebombe, man vil have ind der? Hvad ligger der i det sidste? Jeg går ud fra, at SF står på mål for landbrugsaftalen, og at vi skal gennemføre den fuldstændig. Hvad ligger der i det sidste?

Ordføreren.

I det sidste ligger der rigtig mange ting, men der ligger primært det, at vi ønsker øgede initiativer for at nedbringe udledningerne fra dansk landbrug, og det kommer vi fortsat til at arbejde for. Men det betyder jo ikke, at man vil smide den landbrugsaftale, der ligger, på porten. Tværtimod, vi sidder med i den kreds, som er med til at sørge for, at alt, der står her, bliver gennemført. Og noget af det, der også skal gennemføres, er de måltal, der ligger for klimaudledningen, som er i den her aftale, og hvis vi skal nå dem, tror jeg der skal en del initiativer til, som p.t. ikke står i aftalen, og det vil vi selvfølgelig arbejde for bliver gennemført.

Den næste er fru Franciska Rosenkilde.

Tak for det. Jeg kan måske i forlængelse af det, den sidste spørger sagde, sige, at vi fra Alternativets side er fuldstændig enige i hvert et ord, som ordføreren har stået og sagt, og det er måske også derfor, hr. Erling Bonnesen er bekymret.

Men når det så er sagt, kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens uddybelse af SF's holdning til reduktion af den animalske produktion. For jeg har indtil nu ikke hørt SF være ude og give et konkret bud på, hvor meget man rent faktisk burde reducere den animalske produktion med.

Så i lyset af at det var en glimrende ordførertale, og jeg er fuldstændig enig, så kunne jeg godt tænke mig at høre, om SF har et mere konkret forslag til, hvordan man skal reducere den animalske produktion. Tak.

Ordføreren.

Ja, det er sjovt; jeg fik faktisk det samme spørgsmål fra Liberal Alliances ordfører, sidst vi havde en fødevaredebat her i Folketingssalen.

I SF har vi ikke sat måltal for, hvor meget vi skal reducere den animalske produktion, men vi har sat nogle klare måltal for, hvor meget vi skal reducere vores klimaudledning. Derfor er det også klart, at vi, hvis vi skal nå i mål med de måltal, så skal reducere vores animalske produktion markant. Og vi har da også det langsigtede mål – som jeg i øvrigt også sagde til Liberal Alliances ordfører sidst – at vi ønsker, at man helt afvikler konventionel dyreproduktion, for vi mener simpelt hen ikke, at det er en etisk måde at producere dyr på.

Vi ser meget hellere, at man satser på økologisk produktion og noget, der ligner det, og så meget mere på planteproduktion. Men det er selvfølgelig klart, at det er et langsigtet mål, og at det er en meget stor omstilling af dansk landbrug. Men det er der, vi gerne vil hen, og det vedtog vi i vores grønne program på vores landsmøde sidste gang. Så det er ved at være gammel politik efterhånden.

Spørgeren.

Tak. Det er jeg jo meget glad for at høre, for det er også der, hvor vi er enige. Men ordføreren lægger selv op til, at det her med en reduktion af CO2-udledningen er én ting, og at det ikke må gå på kompromis med dyrevelfærd. Så jeg undrer mig over, hvis SF egentlig selv har en politik, der er baseret på klimagasser og ikke så meget på det enkelte dyrs rettigheder. Så kan ordføreren eventuelt sige lidt mere om, hvad forskellen er på klimagasudledningsreduktionen og så dyrevelfærden?

Ordføreren.

Det synes jeg er to meget forskellige ting, og det er to helt forskellige debatter. Det er jo klart, at det, når vi har et langsigtet mål om at udfase konventionelt dyrehold, så er af dyreetiske grunde, men det er åbenlyst også af klimamæssige grunde, og det skal gå hånd i hånd. Det er også derfor, at vi, når vi så f.eks. behandler et lovforslag som det her, der handler om at reducere udledningen fra den animalske produktion, der nu engang er, så slår et slag for dyrenes rettigheder. Det er det, vi forsøger at få indskrevet i aftalen her, og det er klart i forlængelse af det, der står i landbrugsaftalen.

Så er det hr. Carsten Bach.

Tak. Det kommer måske ikke så meget bag på hr. Carl Valentin, at jeg godt vil kredse lidt mere rundt om de her målsætninger, som man har i SF i forbindelse med afvikling af den animalske produktion i Danmark. Jeg kan se, at ordføreren allerede ryster lidt på hovedet, men nu må vi lige se, hvordan hovedbevægelserne bliver senere, når jeg har fået stillet mit spørgsmål. Ordføreren lægger jo vægt på i sin tale, at man står på mål for, at dansk landbrug skal udvikles og ikke afvikles, og det er jeg jo sådan set meget glad for. Der bliver også talt om mindre kød, og på svaret på et tidligere spørgsmål blev der jo sagt: afvikling af konventionel animalsk produktion i Danmark. Det betyder jo 100 pct., sådan som jeg forstår det. Er det korrekt – altså 100 pct. afvikling af konventionel animalsk produktion i Danmark?

Ordføreren.

Grunden til, at jeg lige rystede på hovedet i starten, var, at ordføreren sagde: afvikling af den animalske produktion – som om SF slet ikke mener, der skal være en animalsk produktion i Danmark. Og der vil jeg bare lige sige, at det ikke er SF's politik. Det, vi har vedtaget, er, at vi har en langsigtet målsætning om at afvikle konventionelt husdyrhold, og det er to meget forskellige ting. Det er bare lige for at få det på plads.

Men ja, det er jo rigtigt, at vi har et langsigtet mål om at udfase konventionel dyreproduktion. Og det handler simpelt hen om, at vi synes, at det er en uetisk måde at producere dyr på at putte tusindvis af dyr ind i store betonhaller, som er den måde, man primært producerer kød på i dag – desværre. Vi synes, at det er vigtigt, at dyrene har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Det har de meget mere i produktioner, der er økologiske eller minder om økologisk produktion. Derfor ser vi, at det er den måde, man i fremtiden bør producere kød på. Hvis man vælger at give dyrene markant mere plads, hvilket man efter vores etiske overbevisning bør gøre, så er man dog også nødt til at have meget mindre dyreproduktion, for ellers kan vi bruge hele vores land på at producere dyr, og det er måske heller ikke en farbar vej. Det er bl.a. også derfor, at vi skal fremme de plantebaserede fødevarer.

Spørgeren.

Ja, og man kan sige, at ordføreren på en eller anden måde kommer mig lidt i forkøbet. Men jeg vil så i virkeligheden godt stille spørgsmålet alligevel, for hvad så, hvis vi konverterer hele den animalske produktion i Danmark – gris for gris, ko for ko – fra normal konventionel drift til økologisk drift? Ville det så rent faktisk ligge inden for det, der er SF's målsætning med den animalske produktion i Danmark?

Ordføreren.

Nej, det ville være fuldstændig umuligt. Altså, hvis man tager de millioner og atter millioner af grise og de i øvrigt over 100 millioner kyllinger, som vi producerer i Danmark om året, og giver dem væsentlig mere plads, så er der ikke mere plads i Danmark. Så det kan man simpelt hen ikke. Det er ikke muligt arealmæssigt at have en animalsk produktion med så mange individer, hvor de har meget mere plads. Derfor skal det gå hånd i hånd, at dyrene får bedre vilkår, og at vi får færre af dem.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det, formand. Jeg er lidt nysgerrig i forhold til at spørge ordføreren ind til den del, der handler om bemyndigelsen, som man giver ministeren her, for ordføreren svarer hr. Erling Bonnesen, at man står fuldstændig på mål for den aftale, der er lavet. Samtidig bemærker ordføreren i sin tale, at man kun kan indfri de mål, SF har til reduktionen i drivhusgasudledningen, hvis man reducerer antallet af individer, altså den animalske landbrugsproduktion. Jeg kunne godt tænke mig vide: Forventer SF, at ministeren bruger den bemyndigelse, som et, går jeg ud fra, stort flertal i Folketinget giver ministeren og regeringen i dag til dramatisk at reducere den konventionelle animalske landbrugsproduktion i Danmark?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg faktisk ikke den bemyndigelse giver vidtgående nok muligheder for. Så det tænker jeg ikke at ministeren har tænkt sig at gøre, for det kan han ikke. Det kræver væsentlig mere. Det kræver, at vi, en masse partier i fællesskab, træffer nogle valg, og jeg ved jo, at der langt ind i regeringen også er stemmer, som siger, at vi skal reducere den animalske produktion i Danmark. Udenrigsministeren har f.eks. sagt det relativt åbent i valgkampen, og jeg har da talt med mange socialdemokrater, der også har det synspunkt. Så mon ikke et flertal herinde på et tidspunkt kommer til at indse, at vi er nødt til at reducere den animalske produktion, hvis vi skal komme i mål med vores målsætninger? Det tror og håber jeg.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at Danmarksdemokraterne ikke er et parti, som synes, at vi skal gøre et favntag med den animalske produktion i Danmark. Vi mener faktisk, vi skal understøtte og hjælpe hele vores landbrugserhverv, og at vi skal understøtte og hjælpe hele vores fødevareerhverv, den kæde, der er med de mange, mange tusind af jobs, der er inden for området. Men vi skal gøre det med kloghed og skarphed, og vi skal finde de innovative løsninger. Og nogle af de innovative løsninger findes også, hvis man kigger i den aftale, der blev indgået af et særdeles bredt udsnit af Folketinget tilbage den 4. oktober 2021. Danmarksdemokraterne var ikke et parti dengang, vi eksisterede ikke, men det ændrer ikke på, at vi egentlig er ret store tilhængere af den landbrugsaftale, som ligger, og de delelementer, som der er i den aftale om grøn omstilling. Så vi støtter det her lovforslag, vi synes, det er helt okay, at vi fastsætter de her regler, og at vi også giver en diskret bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte de her nærmere regler omkring indretning af drift osv.

Men som sagt skal det foregå ud fra en innovativ, løsningsbaseret model, hvor vi også har fokus på både speederen og bremserne samtidig. Vi skal ikke bare sætte automatgearet i gang, vi skal have fokus på, at det foregår med skyldig respekt og hensyn over for de mange virksomheder, som der er inden for området, og de mange landmænd, som også vil komme til at skulle omstille en del af deres produktion eller hele deres produktion. Det skal foregå i en god respekt over for hinanden.

Flere ordførere har været ind på de forskningsresultater fra Foulum, som bl.a. kom frem i sidste uge, og som har været særdeles positive, de forskningsresultater, der er kommet om de her tilsætningsstoffer til landbruget, hvad angår den konventionelle del – det kan ikke rigtig bruges i økologien endnu – men hvor man jo faktisk vurderer, at man er i stand til at nedbringe udledningen med omkring 30 pct. ved at ændre lidt på fodersammensætningen og den måde, som det gøres på. Og det er netop innovativt og ændrer noget indefra, og det er en god måde at gennemføre nogle af miljøforbedringerne på til gavn og glæde for virksomhederne, og det er faktisk også en model, som gør, at man kan se nogle perspektiver i det i forhold til udlandet og i forhold til kommercielle interesser.

Alle de ting er noget, som Danmarksdemokraterne bifalder, og vi synes, det er sund fornuft, og at det er godt, når vi har nogle eksempler, hvor tingene går i den rigtige retning, og hvor der også samtidig foregår en sikker forskningsbaseret indsats. Så vi støtter lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Flere ordførere har allerede gjort rigtig fint rede for nogle af de lidt mere tekniske detaljer i lovforslaget, så jeg vil egentlig blot sige, at som ved alle andre regulerende tiltag på landbrugsområdet er det vigtigt for Liberal Alliance, at landbrugets organisationer inddrages tæt i implementeringen, og det gælder jo selvfølgelig også i det her tilfælde. Det fremgår af høringsnotatet, at ministeren har været imødekommende over for en række bemærkninger fra landbruget og andre interessenter. Det bifalder vi selvfølgelig i Liberal Alliance.

Det er væsentligt, at der i forbindelse med den udmøntende bekendtgørelse tages højde for den løbende teknologiske udvikling på området, og at bekendtgørelsen ikke låser erhvervet fast med snævre og indskrænkende formuleringer, men tværtimod skaber rum for fleksibilitet til nye innovative tiltag, der effektivt kan reducere klimapåvirkningen fra den animalske produktion i Danmark. Samtidig er det så også vigtigt for Liberal Alliance, at der i dialog med interessenterne tages højde for eksisterende forhold og investeringer, der allerede er foretaget på de enkelte bedrifter rundtomkring i landet, og at der gives plads til overgangsordninger, dispensationer m.v. i relevante situationer.

Som ordfører og en del af forligskredsen ser jeg spændt frem mod at følge udviklingen på området og at blive inddraget i de fremtidige drøftelser og arbejdet med bekendtgørelsen og eventuelt kommende regulering. Liberal Alliance støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er jo aftalestof, som bygger på den fornuftige landbrugsaftale, vi lavede i 2021, og som jo her udmøntes i forhold til reduktion af klimagasserne fra den animalske produktion. Jeg synes faktisk rigtig godt om forslaget. Der er rigtig gode elementer, som det er nævnt, f.eks. noget i retning af hurtig myndighedsbehandling, og det er der behov for, så man kan komme hurtigt i gang. Der er også en passus omkring et ønske om at udvikle og ikke afvikle den animalske produktion. Det synes jeg også ligger godt i tråd med det, vi har aftalt, og så er jeg også glad for, at det gælder nye anlæg, så der ikke skal foretages nogen markante investeringer i ældre anlæg i forhold til udslusning af gylle hyppigere end tidligere og i forhold til forsuring.

Og så skal jeg selvfølgelig hilse og sige, at Konservative som altid appellerer til, at man minimerer bureaukratiet så meget som overhovedet muligt. Det er der altid behov for at have fokus på, så det ikke stikker af. Samlet set stemmer vi Konservative selvfølgelig for forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det her lovforslag er jo en udmøntning af en del af landbrugsaftalen, og vi er sådan set fra Enhedslistens side med på at stemme det her lovforslag igennem. Det er jo et ret lille lovforslag; det er et spørgsmål om at håndtere noget gødning på en lidt anden måde. Der er lagt op til, at forligskredsen bliver inddraget, efter at ministeren via det her lovforslag får noget ekstra bemyndigelse, og der er også nogle ting, der skal udmøntes i nogle bekendtgørelser, hvor jeg kan læse mig til, at det også er noget, forligskredsen bliver inddraget i. Og derfor er vi lidt mere trygge ved at give kompetence til en minister.

Med hensyn til lovforslagets størrelse ser vi jo frem til flere forhandlinger om udmøntning af landbrugsaftalen, og hvis vi ikke er effektive nok, bliver der jo et genbesøg af landbrugsaftalen. Hvis det der tekniske spor, som fylder temmelig meget i beskrivelsen af tingene i landbrugsaftalen, ikke har den hastighed og effekt, som der er skitseret, jamen så skal vi jo finde på andre løsninger. Det bliver rigtig spændende, og det er jo der, det nok vil være svært at blive enig i hele aftalekredsen.

Men vi står altså over for nogle store problemer, fordi udtagningen af de her lavbundsarealer, som jo på den lavteknologiske måde kunne bringe os meget langt, går for langsomt. Man kan jo sådan set tælle op år for år – nu kommer Klimarådet med endnu en rapport på torsdag – hvor meget det ser ud til at vi er bagefter, og hvad der så bør gøres. Så jeg tror sådan set, vi i løbet af det kommende år kommer frem til, at der skal gøres mere. Der skal gøres noget, der er mere effektivt. Der skal tænkes nye tanker, og det er jo ikke forbudt i forhold til landbrugsaftalen. Der står også hen mod slutningen, at man kan vedtage yderligere tiltag, f.eks. i forbindelse med en finanslov, og det har vi så ikke i Enhedslisten nogen tiltro til at vi kommer til at være med i i år. Men der kommer et år næste år, hvor vi jo håber, der er en anden regering, der er mere fornuftig.

Så står vi også over for en kæmpe udfordring med at leve op til vandrammedirektivet; det står jo sådan set i landbrugsaftalen. Og vi har et kæmpeproblem med, at vi har så mange husdyr i Danmark, og at der jongleres rundt med så mange næringsstoffer, så meget fosfor og kvælstof, som er en stor belastning for vores vandmiljø. Så når man diskuterer landbruget, jamen så er det, som om hvis man skal finde hurtige og gode løsninger, er det altså færre husdyr, vi skal frem til. Så er det altså ikke nok, at man håndterer noget svinegylle hver uge på en lidt smartere måde. Der skal altså mere til. Og jeg håber, at vi kommer frem til en forståelse omkring det, og at vi sådan set har nogle løsninger lige for.

Altså, man kan omlægge landbruget til økologi, for så kommer vi egentlig frem til, at det er en halvering af husdyrholdet helt automatisk, fordi man må have færre husdyr, fordi man må bruge mindre gødning i det økologiske landbrug. Vi står over for, at vi skal redde vores grundvand, og hvordan gør vi bedst det? Jamen det er jo sådan set ved økologi, ved mere skov, ved mere natur, ved at passe på der, hvor vandet dannes, sådan at vi også for de næste generationer har chance for at have noget rent drikkevand. Så vi står over for, at der også CO2-mæssigt er nogle kæmpe udfordringer i landbruget.

Og så kommer vi lige et lillebitte stykke i den rigtige retning ved at pumpe noget gylle lidt hurtigere. Ja, det tager vi da med, men på den store klinge skal vi altså godt nok op i tempo. Og der ligger jo en kæmpe opgave hos miljøministeren i at samarbejde med landbrugsministeren om det. Man kan jo godt blive lidt betænkelig ved, om der er hastighed nok i tingene, så det ikke er sådan en træde vande-regering, som ikke får udrettet det, som egentlig står i nogle aftaler, der er indgået. Og der vil vi fra Enhedslistens side presse på for, at der skal være mere handling. Der skal være mere klimahandling. Der skal være mere miljøhandling. Så vi vil stemme for det her lovforslag, men samtidig gøre opmærksom på, at der godt nok skal rykkes på den store klinge.

Der er ingen bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg er slet ikke vant til al den vækst. Vi ønsker dansk landbrug den samme voldsomme vækst, som vi har haft i Dansk Folkeparti de sidste måneder. Ej, jeg vil gerne starte med at sige, at vi fra Dansk Folkepartis side synes, vi har verdens bedste landbrug i Danmark. Vi er meget stolte af det, og mange af os, uanset for hvilket parti vi er valgt, er blevet valgt i områder, hvor landbruget spiller en vigtig rolle, er en stor jobskaber og er noget, vi lægger mærke til i det daglige, og generelt er vi stolte af den produktion, der er. Det kan vi godt tage hatten af for.

Vi er en del af landbrugsaftalen, og vi står fuldstændig ved de aftaler, vi har indgået, og derfor støtter vi selvfølgelig også det lovforslag, der ligger her, som jo er en udmøntning, der handler om, at vi reducerer drivhusgasudledningen fra den animalske produktion. Jeg vil også sige – og det er måske sådan en lidt mere generel betragtning – at vi er ret skeptiske over for at give de her bemyndigelser til ministre til bare at kunne ændre bekendtgørelserne. Som jeg forstår det, er der over 5.000 bekendtgørelser i Danmark, og vi er skeptiske over for den del, der handler om at trække beslutningskraft ud af Folketinget og i stedet for lægge det ovre hos regeringen, men da det her er en aftale, som vi har været med i, så støtter vi selvfølgelig også det lovforslag, der ligger her. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo helt i orden at være stolt af dansk landbrug, men er det ikke lidt for generel en betragtning? Det er i orden, at man er stolt over, at der nu kan pumpes gylle lidt hurtigere ud, men vi står f.eks. i den situation, at vi har et landbrugserhverv, hvor der foregår systematisk ulovlig halekupering af smågrise, som der eksporteres 15 millioner af, fordi det åbenbart er det, som markedet kræver.

Er ordføreren stolt af, at der sker en systematisk halekupering af smågrise i Danmark, fordi det åbenbart er det, som markedet kræver?

Ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen, fordi man er stolt af noget, behøver man jo ikke mene, at alt er perfekt. Men det, jeg bemærkede, da jeg var medlem af Europa-Parlamentet, var, at alle politikere, der blev sendt derned, var stolte af deres egen produktion, undtagen os danskere – vi havde travlt med bokse på plads, mobbe, se ned på osv. Det synes jeg ikke er på sin plads. Jeg synes faktisk, vi gør det rigtig godt i Danmark sammenlignet med mange andre steder. Det betyder ikke, at jeg køber den samlede pakke og siger, at alt er fryd og gammen, og at der ikke er noget, vi skal ændre på, men det betyder, at jeg synes, vi gør det ret godt – faktisk meget godt – sammenlignet med mange andre.

Spørgeren.

Det er jo ikke et spørgsmål om at rakke ned, men helt ærligt, når vi f.eks. har en massiv eksport af levende dyr fra Danmark med lange dyretransporter, der varer over 8 timer, kan man så ikke tillade sig at være lidt kritisk over for det? Kunne man ikke i EU være lidt dygtigere til at producere sine egne husdyr lokalt, sådan at man slap for udsætte dyrene for den dårlige velfærd, som de lange dyretransporter er ensbetydende med? Må man ikke være kritisk over for det i de enkelte lande? Kunne man ikke have en landbrugspolitik i EU, som var mere nationalt funderet, og hvor man ikke udsatte vores husdyr for det her?

Ordføreren.

Jo, det synes jeg godt man kunne. Lige præcis her tror jeg godt vi kunne mødes, altså bl.a. i forhold til den måde, man behandler dyr på, og den måde, man håndterer spørgsmålet om dyretransporter på. Der må man jo sige, at det godt kunne være noget, Dansk Folkeparti og Enhedslisten kunne blive enige om, for der har man jo i den grad sovet i timen i EU.

Så er der et spørgsmål fra fru Franciska Rosenkilde.

Tak. Jeg vil bare lige følge op på noget. Hvis ordføreren her er enig i, at vi bør gøre noget for dyrevelfærden, bl.a. ved at undgå halekuperinger – en af årsagerne til, at det her sker, er jo netop pladsmangel, i forhold til at dyrene kan udøve deres naturlige adfærd, og i forhold til at de ikke bider hinanden i halerne – vil Dansk Folkeparti så være med til at skabe mere plads til de dyr, vi producerer i Danmark?

Ordføreren.

Vi er faktisk ret optagede af, at dyrevelfærden er i orden rundtomkring i dansk landbrug. Det er mit indtryk, at vi generelt er rigtig godt med i Danmark sammenlignet med rigtig mange af de lande, vi normalt ville sammenligne os med. Det er også derfor, jeg kan stå her på talerstolen og sige, at jeg er stolt af dansk landbrug. Jeg er stolt af den måde, vi producerer fødevarer på i Danmark, men det betyder jo ikke, at vi er i mål på alle parametre, og at vi ikke kan gøre tingene anderledes. Jeg vil sige, at jeg er meget sikker på, at lige præcis når det handler om dyrevelfærd, er der nogle ting, hvor vi i Dansk Folkeparti måske godt kunne mødes med nogle af de partier, der traditionelt har ligget langt ude på venstrefløjen, i forhold til at sige, at det kan man sagtens gøre bedre.

Spørgeren.

Tak. Jamen det er jo glædeligt at høre, for én ting er at være stolt af noget, men noget andet handler om, hvis der er mulighed for at gøre nogle ting bedre ved bl.a. at løfte dyrevelfærden, så jeg synes, det er interessant, at vi mødes omkring det. Det er jo en fuldstændig grundlæggende ting og det primære i forhold til det med dyrevelfærd, nemlig at dyrene skal have mere plads. Så det glæder jeg mig til fortsat at diskutere med Dansk Folkeparti. Tak.

Ordføreren.

Jeg glæder mig til debatten.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Den grønne omstilling må og skal have et teknologisk spor. På den baggrund bakker Alternativet op om dette forslag. Men når det så er sagt, løser vi jo ikke spørgsmålet om den grønne omstilling med teknologi – langtfra. Opgaven er simpelt hen for stor, og vi har brug for reelle reduktioner. Alternativet er heller ikke med i den samlede landbrugsaftale, fordi den simpelt hen ikke løser problemet. Grundlæggende ønsker vi i Alternativet at bruge energien på at skabe grundlæggende, bæredygtige forandringer af vores samfund og sikre reelle reduktioner. Vi kan ikke fortsætte den nuværende produktion, hverken i landbruget eller i industrien – ingen steder.

I mine og Alternativets øjne har vi brug for et helt andet landbrug – en produktion, som baserer sig på langt færre dyr og mange flere planter, fordi det netop ikke kun handler om CO2-reduktioner, men også om dyrevelfærd, miljø, natur og biodiversitet. Fra politisk side skal vi skabe de regler og rammer, der sikrer, at markedet fungerer optimalt. Det er vores opgave at skubbe på, så det bæredygtige valg også er det billigste og det bedste. F.eks. skal vi understøtte efterspørgslen på plantebaserede fødevarer ved at gøre det grønnere i de offentlige kantiner, hvor der hver dag serveres op mod 800.000 måltider og alt for meget kød.

Derudover bør vi understøtte efterspørgslen på økologiske fødevarer. I den forbindelse opfordrer Arla lige nu sine økologiske mælkeproducenter til at omlægge fra økologisk til konventionel drift. Det er et tilbageskridt, som vi er nødt til at modarbejde politisk. Vi har brug for mere økologi, ikke mindre. Vi har brug for et grønnere landbrug, ikke et mindre grønt. Det er fremtiden. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det miljøministeren.

Tak for det, formand, og tak til hele Folketinget, som jeg noterede – det gælder både dem, der er forligsparter, og alle andre partier – støtter op om det her forslag. Så tak for det, og tak for gode kommentarer og en god og spændende debat undervejs. Her i min tale, som mine gode embedsfolk har skrevet, er jeg lidt nervøs for, at jeg vil blive beskyldt for at være sådan en greenwashing type, der synes, at det her er et lille skridt for én mand og et kæmpestort spring fremad for menneskeheden. For sagen er den, at det her er et fornuftigt skridt fremad, og det er også derfor, Folketingets partier bakker op om det, og jeg kan helt tilslutte mig ordførernes kommentarer. Men vi må jo også være ærlige og sige, at det selvfølgelig ikke er det her element, som redder vores klimaindsats og dansk landbrug.

Vi har lavet den brede aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug. Vi skal mere end have halveret CO2-udledningen fra dansk landbrug i 2030. 7,4 mio. t bliver det til, og af de 7,4 mio. t udgør det her 0,3 mio. t, dvs. 330.000 t, når det er fuldt indfaset. Så selvfølgelig er det ikke det her konkrete element, som sikrer implementeringen og opfyldelsen af de bindende mål, der er i aftalen. Det er vi alle sammen fuldstændig enige om. Ikke desto mindre er det da værd at hæfte sig ved, at det er et skridt i den rigtige retning, og der ligger jo det i den landbrugsaftale, som vi har indgået, at vi tager alt det, vi kender, alt det, vi ved virker, og sætter i gang, og så sætter vi gang i en masse udvikling og forskning i, hvad der ellers skal til for at nå resten af vejen her.

De her to konkrete implementeringstiltag, som jo altså handler om husdyrproduktion, består af den her hyppige udslusning og det generelle reduktionskrav for kvæg. Det er to ting, vi ved kan virke, og det blev besluttet i landbrugsaftalen at stille de her krav. Lad os starte med den her hyppige udslusning. Det er altså svinestaldene, det handler om. Ret lavpraktisk og konkret handler det om at få gyllen hurtigere ud i gyllebeholderen. Der står den jo typisk køligere, og det nedsætter metandannelsen, og så skal det også gerne videre til biogasanlæg, og det vil nedsætte udledningen yderligere. Konkret står det i landbrugsaftalen til at kunne reducere drivhusgasudledningen med, hvad der svarer til 170.000 t CO2 i 2030.

Det andet handler om kvægproduktionen, hvor man enten kan vælge at udforme det som et generelt reduktionskrav eller et krav om at anvende mere fedt i kvægfoderet, hvilket jo også nedbringer drivhusgasudledningen. Det giver altså, hvad der svarer til en reduktion på 160.000 t CO2 i 2030.

Så er der det tredje element, som er udviklingsindsatsen. For vi skal jo ikke kun fokusere på de virkemidler, som vi ved virker og vi kan iværksætte, så snart lovforslaget er vedtaget. Vi skal jo også se længere frem og sikre, at nye teknologier udvikles løbende, og at vi kan tage de næste skridt, som gerne skulle have endnu større rækkevidde end det her gode skridt, som vi tager i dag. Det er altså det, som landbrugsaftalens udviklingsspor handler om. Der er afsat betydelige beløb til at udvikle og undersøge nye teknologier for at reducere landbrugets udledning, og der bliver arbejdet på tværs af ministerier for at færdiggøre strategier for at indfri reduktionspotentialerne i landbrugsaftalens udviklingsspor.

Så er der også flere, der har været inde på – og det er helt korrekt – at hele landbrugsaftaleplanen skal, som det hedder i aftalen, genbesøges i 2023 og 2024 netop for at finde ud af, hvordan det går med fremdriften, hvordan det går med opfyldelsen af målene, og også, om der er nogen teknologier, vi skal sætte i spil, som vi ikke har sat i spil endnu.

Så lovforslaget her skaber altså den juridiske ramme for at udmønte tiltagene i forhold til husdyrproduktion, og det gælder altså både grise og køer – det er både i svinestalden og hos vores kvæg. Der er et par ordførere, der har været inde på, at det er en bemyndigelse, der er tale om. Der skal jeg måske for en god ordens skyld sige – det vil jeg i hvert fald gerne – at vi selvfølgelig vil drøfte med forligsparterne, hvordan den bemyndigelse skal se ud. Derudover er der altså også den prioritet, at nye virkemidler, der arbejdes med inden for udviklingssporet, skal tages i brug så hurtigt som overhovedet muligt. Så forslaget sikrer også hjemmel til at fastsætte regler om tiltag, som forligskredsen bag landbrugsaftalen træffer beslutning om at implementere.

Vi når ikke helt til månen med det her forslag, men vi når et godt skridt videre hen imod et mere grønt dansk landbrug og får nedbragt drivhusgasudledningen, og det er i hvert fald to gode, fornuftige skridt. Jeg ser frem til drøftelserne. Jeg ved, at der er et par spørgsmål, også nogle skriftlige spørgsmål, som jeg selvfølgelig svarer udvalget på, så hurtigt jeg overhovedet kan. Tak, formand.

Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for en god tale. Jeg er enig i, at det her ikke er verdens største ændring, men dog et skridt den rigtige vej.

Jeg har dog lige et enkelt spørgsmål, som jeg også gjorde opmærksom på i min tale, og det handler om at overholde den landbrugsaftale, som vi er blevet enige om i fællesskab. Der står nemlig i den:

»Aftaleparterne er enige om, at udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres, samtidig med at dyrenes velfærd ikke må forringes.«

I forlængelse af det vil jeg derfor bare spørge ministeren, om han vil sørge for, at det i den lovtekst, som vi indfører her, selvfølgelig fremgår, at dyrenes velfærd ikke må kompromitteres med de tiltag, som man nu engang måtte indføre.

Ministeren.

Tak for lige at nævne det også her. Det er helt korrekt, at det fremgår af landbrugsaftalen – og det synes jeg er en klog beslutning – at udmøntning af initiativer inden for gylle- og gødningshåndtering, og det er det, vi taler om her, og fodertilsætningsstoffer skal ske, uden at dyrenes velfærd forringes. Naturligvis vil de hensyn indgå i det videre arbejde.

Der er stillet en række spørgsmål – jeg tror faktisk, det er hr. Carl Valentin, der har stillet dem – og vi er i gang med at svare på dem. Ofte kan sådan et svar være tilstrækkeligt, så det kan være, at det svar beroliger alle og vi kan gå videre der. Så lad os lige se, hvordan vi juridisk får formuleret det svar. Men der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig er en vigtig prioritet for, jeg tror faktisk alle aftalepartierne.

Spørgeren.

Det har jeg forståelse for, og jeg glæder mig til at se det skriftlige svar. Jeg vil dog alligevel lige høre ministeren, om han ikke vil bekræfte her, at initiativer, som tages for at mindske klimabelastningen fra landbruget, selvfølgelig ikke må kompromittere dyrevelfærden.

Ministeren.

Jo, det er jeg enig i, og jeg mener også, det er den eneste læsning, der er gyldig, af den brede aftale, der er lavet – altså at det skal ske, uden at dyrenes velfærd forringes. Det mener jeg også kan lade sig gøre, men det er meget, meget vigtigt, at vi hele tiden har fokus på det også.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.