L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 46 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

10. februar 2023

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Styrket international rekruttering)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven (Styrket interna-

tional rekruttering).

Den 29. juni 2022 indgik den tidligere regering (Socialdemokratiet) aftale om ”Styr-

ket international rekruttering” med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemo-

kraterne. Der blev udskrevet valg til Folketinget den 5. oktober 2022, hvorefter af-

talen er bortfaldet. Det følger af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra de-

cember 2022, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) vil gøre

den indgåede aftale om styrket international rekruttering permanent. Lovforslaget

udmønter denne del af regeringsgrundlaget.

Et lovudkast har i perioden fra den 13. september 2022 til den 20. september 2022

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Amnesty Inter-

national, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danes Worldwide, Dan-

marks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygt-

ningehjælp, Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK), Dansk Landbrug, Dansk Me-

tal, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner,

Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Katolske Kirke i Danmark, Dansk Industri (DI), Dansk Institut Mod Tortur (DIGNITY),

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Erhvervshus Fyn,

Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Er-

hvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Side

1/20

International Arbejdskraft og EU-

ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Trine Buhr Rübner-Petersen

Marianne Ulrik Mertens

Sags nr.

2022-10601

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

(FH), Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Folkehøjskolernes

Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Lands-

styre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal,

HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospi-

tal, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Com-

munity/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsfor-

ening (KL), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening

(KA), Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

(Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen

Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af

kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,

Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), Forbundet af It-

professionelle (PROSA), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten

for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter (Det Nationale Integrationsråd), Sammenslutningen af Land-

brugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Udlændin-

genævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser

og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog i forbindelse med høringen be-

mærkninger fra Aarhus Universitet, Danes Worldwide, DA, Danske Regioner, Inter-

national Community/Erhverv Aarhus, FH, FA, Færøernes Landsstyre, HK/Handel og

HK/Privat, Horesta, KA, Københavns Universitet, Ledernes Hovedorganisation,

PROSA, SOS Racisme, Landbrug & Fødevarer og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog endvidere høringssvar fra CFU,

Den Katolske Kirke i Danmark, LOKK og Udlændingenævnet, der har oplyst ikke at

have bemærkninger til lovforslaget.

Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten fra Østre Landsret ikke har ønsket

at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelæn-

dringer og bemærkninger, der ikke vedrører det konkrete lovforslag, herunder be-

mærkninger til kravet om dansk bankkonto, sagsbehandlingstiden i Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (SIRI), positivlisten for faglærte, arbejds-

tilladelse til medfølgende familiemedlemmer, SIRI’s kontaktpersonordning, para-

digmeskiftet og forslag til ændring af SIRI’s vurdering af overenskomstdækning og

sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, indgår ikke i høringsnotatet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget.

Side

2/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det bemærkes, at permanentgørelsen af aftalen om styrket international rekrutte-

ring alene omhandler forslaget om en supplerende beløbsordning. Der ændres med

permanentgørelsen ikke på betingelserne for at kunne opnå opholdstilladelse efter

den supplerende beløbsordning, og Udlændinge- og Integrationsministeriet har på

den baggrund ikke fundet det nødvendigt at sende et lovudkast i fornyet høring.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er overordnet set enig i, at det er vigtigt,

at Danmark har en tilstrækkelig og kvalificeret arbejdsstyrke, men FH er kritiske

over for forslaget om at sænke beløbsgrænsen. For det første mener vi, at der alle-

rede er gode muligheder for at rekruttere udenlandske arbejdstagere via blandt

andet den nuværende beløbsordning og positivlisterne. For det andet mener vi, at

opsvinget skal bruges til at få flere med på arbejdsmarkedet, herunder ledige, men-

nesker med handicap og unge på kanten af arbejdsmarkedet samt at virksomhe-

derne skal løfte deres uddannelsesmæssige ansvar.

mener i den forbindelse, at det er fornuftigt, at den midlertidige sænkelse af

beløbsgrænsen er betinget af, at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede brut-

toledighed i gennemsnit ikke overstiger 3,75 pct., at der sættes et loft over antallet

af personer, der kan benytte ordningen, samt at der stilles krav om, at virksomhe-

derne forud for en ansættelse efter ordningen skal have slået stillingen op på Job-

net og EURES-portalen i mindst to uger.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

anfører, at internationale medarbejdere spiller

en væsentlig rolle på det danske arbejdsmarked, at internationale medarbejdere

har stor betydning for at fastholde og udvikle arbejdspladser i Danmark, og at DA

derfor hilser aftalen om styrket international rekruttering velkommen og anerken-

der, at forskellige hensyn er afstemt.

mener, at det er væsentligt, at grundlaget for positivlisten for videregående ud-

dannede er analytisk forankret, og at positivlisten i sin struktur er forholdsvis stabil.

Så har virksomheder rimelig tid til at finde kandidater til de stillinger, som er på

positivlisten. Derfor kan DA støtte forslaget om, at stillinger på listen tidligst kan

udgå efter to år. Forslaget om at give fagligt afgrænsede a-kasser og de regionale

arbejdsmarkedsråd mulighed for at foreslå supplerende stillingsbetegnelser til po-

sitivlisten kan udvide positivlisten og dermed øge virksomhedernes rekrutterings-

muligheder. Forslaget indebærer dog, at der vil være op til 8 supplerende positivli-

ster, hvilket øger kompleksiteten af en i forvejen meget kompleks og administrativ

svær lovgivning. DA havde derfor gerne set en mere generel udvidelse af begge

positivlister.

kan støtte, at der sker en udvidelse af mulighederne for at benytte Startup Den-

mark-ordningen.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

anfører, at manglen på arbejdskraft ak-

tuelt er stor og tyder på at fortsætte de kommende år. Manglen på arbejdskraft

udfordrer medarbejderne, den offentlige sektor og erhvervslivet, herunder betyder

de manglende kompetencer, at det bliver sværere at komme i mål med den grønne

Side

3/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

omstilling. Gode rammevilkår for rekruttering og fastholdelse af udenlandsk ar-

bejdskraft er derfor helt centralt for at reducere manglen på arbejdskraft. FA mener

derfor, at det er positivt, at lovforslaget bidrager til at sikre bedre rammevilkår for

udenlandsk arbejdskraft. Det vil vi gerne kvittere over for regeringen og aftalepar-

terne bag aftalen Styrket international rekruttering.

anfører, at det er uklart, om der i aftalen menes, at anvendelsen af ordningen

skal kunne begrænses, når der er 15.000 personer, der har fået opholdstilladelse

og er kommet i beskæftigelse som følge af ordningen, eller om den først skal kunne

begrænses, når der er 15.000 i beskæftigelse via ordningen på et givent tidspunkt.

3F mener, at der bør være et fast loft over, hvor mange der kan komme ind på den

midlertidige ordning. Det vil sige, at ordningen automatisk suspenderes, når antal-

let af opholdstilladelser via ordningen når loftet på 15.000 personer. Ligeledes bør

medfølgende familie tælle med i loftet over, hvor mange beskæftigede, der kan

komme ind på ordningen og det tilhørende fast track-spor. 3F´s analyser viser, at

medfølgende familiemedlemmer i væsentligt omfang får et job, der lønmæssigt lig-

ger under den foreslåede grænse på 375.000. Det gælder for ca. tre fjerdedele af

de medfølgende familiemedlemmer. Det er derfor særdeles vigtigt, at medfølgende

familiemedlemmer også omfattes af loftet.

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA)

finder, at det er meget positivt, at der arbejdes

målrettet med at styrke den internationale rekruttering, således at der kan skaffes

arbejdskraft til danske virksomheder mv. Det er afgørende for at sikre den fremti-

dige vækst og velfærd.

International Community/Erhverv Aarhus

har med stor interesse læst forslaget til

lov om at ændring af udlændingeloven, da det vedrører et særdeles vigtigt behov

for erhvervslivet i øjeblikket, nemlig muligheden for nemmere at kunne rekruttere

kvalificeret international arbejdskraft. Erhvervslivet er i hård konkurrence om inter-

nationale kompetencer, og det er nødvendigt med et højt ambitionsniveau og

handlekraft, hvis Aarhusregionens og landets virksomheder skal være i stand til at

tiltrække og fastholde de dygtigste internationale medarbejdere. Samtidig mangler

Erhvervslivet i den grad arbejdskraft og det koster kæmpe beløb i tabt omsætning.

Derfor kan vi kun kvittere for, at det er et bredt forslag med væsentlige ændringer,

som kommer erhvervslivet til gode – og det indeholder flere tiltag, som vi og andre

erhvervsorganisationer længe har efterlyst. Samlet set er der fuld opbakning til for-

slaget fra International Community/Erhverv Aarhus.

International Community/Erhverv Aarhus

mener at det er et stort fremskridt, at

positivlisten udvides med flere stillingsbetegnelser, og International Commu-

nity/Erhverv Aarhus kan kun opfordre til, at den løbende revideres, såfremt er-

hvervslivets behov ikke tilgodeses af listen.

Lederne

anfører, at manglen på medarbejdere er en af de allerstørste ledelsesmæs-

sige udfordringer, og at den hver dag bremser væksten i dansk økonomi og forrin-

ger velfærden. Lederne er positive over for ændringer, der kan afhjælpe manglen

på medarbejdere. Her spiller udenlandsk arbejdskraft en vigtig rolle. Der er solid

viden og evidens, der peger på, at både det danske samfund, danske virksomheder

Side

4/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

og danske medarbejdere nyder godt af udenlandske kollegaer. Lovforslaget inde-

holder en række positive elementer, som Lederne kan støtte. Det gælder blandt

andet udvidelsen af fast track-ordningen, så den kommer til at omfatte virksomhe-

der med mindst 10 fuldtidsansatte frem for som nu mindst 20 fuldtidsansatte samt

muligheden for automatisk jobsøgningsophold på tre år for udenlandske dimitten-

der.

PROSA

byder udenlandsk arbejdskraft velkommen i Danmark. Det skal blot være

på samme løn- og ansættelsesvilkår, som danske arbejdere har.

Horesta

bifalder overordnet set retningen og formålet med det fremsatte lov-

forslag, som vi derfor indstiller til vedtagelse med en række bemærkninger.

SOS Racisme

opfatter lovforslaget meget positivt, da det formentlig kan give nogle

udlændinge, der gerne vil blive i Danmark, mulighed for at blive her, i det tilfælde

at de lige har mistet opholdstilladelsen af anden grund – f.eks. i forbindelse ved

skilsmisse. SOS Racisme finder desuden, at det er positivt, at man giver personer,

der er ved at gennemføre, eller som har gennemført en uddannelse i Danmark som

bachelor, professionsbachelor, kandidat eller ph.d., mulighed for at blive og søge

arbejde i Danmark i 3 år, og for at gøre uddannelsen færdig, hvis de skulle være

blevet forsinket i uddannelsen. SOS Racisme mener endvidere, det vil være af afgø-

rende betydning for fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, at Danmark reelt øger

sin indsats for at bekæmpe racisme og diskrimination, og som led heri, at politikere

lader være med at behandle udlændinge som syndebukke og omtale dem som kri-

minelle. En handlingsplan mod racisme er lovet, men vi har intet hørt om den de

sidste 3 måneder.

Danes Worldwide

ønsker at tilkendegive støtte til lovforslaget og hilser ændrin-

gerne velkomne.

Landbrug & Fødevarer

har ingen bemærkninger til lovforslagets hovedpunkter om-

handlende udvidelse af fast track-ordningen, automatisk jobsøgningsophold til

visse udenlandske studerende, udvidelse af positivlisten for personer med en vide-

regående uddannelse og udvidelse af Startup Danmark-ordningen. Nærværende

høringssvar vil på den baggrund omhandle hovedpunktet om forslag til en ny mid-

lertidig supplerende beløbsordning. Landbrug & Fødevarer ser overordnet positivt

på aftalepartiernes ønske om en ny beløbsordning, der kan bidrage til, at danske

virksomheder får mulighed for at rekruttere de nødvendige internationale medar-

bejdere.

Aarhus Universitet (AU)

hilser generelt intentionen om styrkede muligheder for in-

ternational rekruttering af arbejdskraft velkommen, herunder forslaget om at er-

statte den nuværende etableringskortordning med et automatisk 3-årigt jobsøg-

ningsophold for universitetets dimittender og stipendiater.

Danske Regioner

har ikke bemærkninger til de konkrete forslag, men ser generelt

positivt på tiltag, der fremmer rekruttering af arbejdskraft.

Side

5/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivelser

om lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke indehol-

der et loft over, hvor mange udlændinge der kan få opholdstilladelse efter den nye

supplerende beløbsordning. Det fremgår derimod, at anvendelsen af ordningen skal

kunne begrænses, såfremt der opnås mere end 15.000 beskæftigede efter ordnin-

gen og det tilhørende fast track-spor, eksklusiv eventuelt medfølgende familie, og

at såfremt antallet af beskæftigede efter ordningen nærmer sig dette niveau, vil en

ophævelse af ordningen blive drøftet. I den forbindelse fremgår det også, at udlæn-

dinge- og integrationsministeren vil inddrage de partier, der stemmer for lovforsla-

get, i en drøftelse af ordningen, hvis antallet af beskæftigede efter ordningen og det

tilsvarende fast track-spor nærmer sig 15.000.

3. En ny supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft

3.1. Beløbsgrænsen

anfører, at når den midlertidige beløbsordning, der nu er aftalt, udløber, fore-

slår DA, at et flertal i Folketinget sænker beløbsgrænsen permanent til 360.000 kr.

årligt. Det vil skabe en enkel adgang til flere internationale medarbejdere.

mener, at sænkningen af beløbsgrænsen uden tvivl vil medføre en stigning i an-

tallet af udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark, og at flere faglærte

og ufaglærte vil blive udsat for lønpres fra udenlandske arbejdstagere, da lønni-

veauerne i Danmark generelt ligger over den nye midlertidige beløbsgrænse.

HK Handel og HK Privat

mener, at forslaget af flere årsager er uforståeligt, idet en

nedsættelse af beløbet vil betyde en række negative konsekvenser for danske løn-

modtagere. Beløbet nedsættes fra 450.000 kr. årligt (37.500 kr. månedligt) til

375.000 kr. årligt (31.250 kr. månedligt). I forvejen er beløbsgrænsens løn langt un-

der, hvad mange at de meget efterspurgte IT-folk, som udgør en stor del af de, der

anvender beløbsordningen, får i løn. Gennemsnitslønnen på IT-området for IT-jobs

er således 54.983 kr. månedligt ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik, 2.

kvartal 2022. Aflønnes f.eks. IT-folk kun med beløbsgrænsens mindsteløn, vil der

allerede i dag ske en massiv løndumping. Sættes beløbsgrænsen med forslaget

endnu længere ned, vil det derudover berøre rigtig mange helt almindelige danske

lønmodtagere. F.eks. tjener en lageransat på HK Handels område gennemsnitligt

29.812 kr. (og med feriepenge 33.538 kr.). Med forslaget om en nedsat beløbs-

grænse til 31.250 kr. månedligt vil man fremover kunne ansætte lagerarbejdere fra

hele verden til en løn på 27.778 kr. månedligt. Selve lønnen i lovforslaget kan nemlig

også indeholde feriepenge for at nå beløbsgrænsen. Det virker forkert, at man

fremover vil give adgang til helt almindelige jobs på det danske arbejdsmarked for

lønmodtagere uden for EU.

HK Handel og HK Privat

anfører yderligere, at det i øvrigt virker kontraintuitivt, at

man for at tiltrække en bestemt, kompetent eller talentfuld arbejdskraft, eller hvad

Side

6/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

den ellers benævnes som, mener, at det kan gøres ved at sætte lønnen ned. Al

forskning og almindelig fornuft tilsiger, at man for at kunne rekruttere er nødt til at

gøre vilkårene, herunder lønnen, bedre. Ingen mener almindeligvis, at et lavere løn-

niveau i højere grad f.eks. vil kunne tiltrække topdirektører til store danske virk-

somheder. Og samme mekanisme gælder for den dygtigste og mest talentfulde

udenlandske arbejdskraft, der løser avancerede opgaver. Der er derfor kun ét sigte

med nedsættelsen af beløbsgrænsens løngrænse, og det er at betale mindre i løn,

end hvad man ellers skulle, hvilket kun er til gavn for den enkelte virksomhedseje-

res indtjening.

International Community/Erhverv Aarhus

glæder sig især over, at den internatio-

nale rekruttering styrkes ved at nedsætte beløbsgrænsen til 375.000 kr. fra 448.000

kr. fra 1. december 2022. Det vil så vise sig, om aftalen bør forlænges eller forbedres

efter de tre år, som aftalen løber.

PROSA

bemærker, at der står i lovforslaget, at ordningen vil være omfattet af de

betingelser, som generelt gælder for erhvervsordningerne, herunder at ansættel-

ser gennem ordningen skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Lederne

havde gerne set, at der var sket en generel nedsættelse af beløbsordnin-

gen, som er fri for bureaukratiske snubletråde, og til et beløb på 360.000 kr. Le-

derne havde foretrukket en ordning, som betød en generel strukturel forbedring af

det danske arbejdsmarked. I stedet indføres en ny midlertidig ordning, som forven-

teligt kun vil have en mindre effekt. Det er særligt den korte tidsperiode på tre år,

samt det faktum, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må

overstige 3,75 pct. målt ved et tre måneders glidende gennemsnit, der er proble-

matisk.

kan på ingen måde støtte en sænkning af beløbsgrænsen! En lavere beløbs-

grænse vil give et urimeligt pres på danske løn- og arbejdsvilkår. 3F’s beregninger

viser, at 93 nye jobkategorier vil blive konkurrenceudsat ved en beløbsgrænse på

375.000. Med den foreslåede sænkelse af beløbsgrænsen vil ikke mindre end 80

pct. af det faglærte og 60 pct. af det ufaglærte arbejdsmarked nu blive konkurren-

ceudsat. Beløbsordningen har hele tiden været tiltænkt import af højt kvalificeret

arbejdskraft. Alligevel svarer den nuværende beløbsgrænse nogenlunde til, hvad

en gennemsnitlig murer tjener i dag. Hvis den sænkes, er det ufaglærte og faglærte

lønmodtageres arbejde, der uacceptabelt bliver omfattet. Det er en helt forkert vej

at følge, og 3F vil ikke under nogen omstændigheder acceptere løndumping på det

danske arbejdsmarked. Udviklingen i den udenlandske beskæftigelse viser, at det i

høj grad allerede er muligt at tiltrække arbejdskraft fra udlandet med de nuvæ-

rende regler. Antallet af beskæftigede udlændinge slår rekord måned efter måned,

og der er nu over 350.000 udenlandske lønmodtagere i Danmark. Det betyder, at

godt hver 8. i job i Danmark er besat af en udlænding. Alene det seneste år, at der

kommet ca. 42.000 ekstra udlændinge i beskæftigelse. Det er derfor ikke nødven-

digt at lempe adgangen til udenlandsk arbejdskraft, da den allerede i stor stil kom-

mer til landet.

mener, det er helt uforståeligt, at man vil sænke beløbsgrænsen, når vi stadig

har ledige samt mange unge og seniorer, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet.

Side

7/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Selvom ledigheden er lav, er der f.eks. stadigvæk 14.000 flere dagpengemodtagere,

end vi så op til finanskrisen. Over de sidste tre måneder er både den nationale le-

dighed og ledigheden for 3F’ere steget, og vi står i den kommende tid over for en

anden og meget mere usikker konjunktursituation, end den vi så i 2021, hvor der

var tiltagende pres på arbejdsmarkedet. Finansministeriets egen prognose fra au-

gust forventer en stigende ledighed frem mod udgangen af næste år. Desuden er

der stadig 13 millioner ledige i EU, som har fri adgang til det danske arbejdsmarked.

Og mange europæere vil meget gerne til Danmark for at arbejde. Analysefirmaet

Electica har for 3F spurgt 2.000 unge mellem 20-40 år i Spanien, Portugal, Italien og

Rumænien, om de kunne tænke sig at komme til Danmark for at arbejde i kortere

eller længere tid. ”Ja”, siger mellem 70-80 pct. af de adspurgte i undersøgelsen,

som dækker både beskæftigede og ledige. Hvis blot 10 pct. gør alvor heraf, er mere

end én mio. unge sydeuropæere klar til at rejse til Danmark for at arbejde. Der er

dermed mange faktorer, der taler kraftigt imod nødvendigheden af at sænke be-

løbsgrænsen.

mener, at det derfor er helt uforståeligt, at man vil indføre en lempelse, som

ingen kender de fulde konsekvenser af. Man kan frygte, at der vil ske en fortræng-

ning og et lønpres, og at der vil ske yderligere snyd med ordningen, hvis grænsen

sættes ned, og konkurrence udefra – som nævnt – i endnu højere grad rammer det

faglærte og ufaglærte arbejdsmarked. 3F kunne godt have ønsket sig endnu flere

og strammere hegnspæle end de få, der fremgår af lovforslaget.

finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at varigheden af opholds- og arbejdstilla-

delsen forlænges med et år, fra 4 til 5 år.

finder det fornuftigt at fastsætte en varighed for opholdstilladelser efter den

midlertidige ordning til indledningsvist 5 år. DA noterer sig i den forbindelse, at det

fremgår af lovforslaget, at ordningen vil være omfattet af de betingelser, som ge-

nerelt gælder for erhvervsordninger. Det indebærer efter DA’s vurdering, at det

skal være muligt at søge om en forlængelse ud over de foreslåede 5 år på samme

beløbsgrænse for den midlertidige ordning, så længe ansættelsesforholdet består.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås, at der skal etableres en supplerende beløbsordning med en beløbs-

grænse på 375.000 kr.

Som nævnt følger det af det politiske grundlag for Danmarks regering ”Ansvar for

Danmark”, at aftalen om styrket international rekruttering gøres permanent. Det

indebærer, at den supplerende ordning ikke vil blive afgrænset til kun at kunne

danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse i en midlertidig periode, ligesom

en opholds- og arbejdstilladelse opnået efter ordningen vil kunne forlænges, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det med lov-

forslaget foreslås, at den supplerende beløbsordning skal være omfattet af de be-

tingelser, som generelt gælder på erhvervsordningerne, herunder at ansættelser

gennem ordningen skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Side

8/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning,

som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vur-

deringen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sæd-

vanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medreg-

nes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abon-

nementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En ar-

bejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som

et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og

bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i SIRI’s vurdering af, om de

tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gæl-

der efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil

kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. den

almindelige beløbsordning, vil det både være den del af pensionsbidraget, der be-

tales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne

medregnes. SIRI vil kunne anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse

om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

3.2. Ledighedskravet

havde gerne set, at der var fundet et mere hensigtsmæssigt niveau for ledig-

hedskravet, og at der i højere grad er fokus på at fjerne bureaukratiske elementer

for virksomhederne.

Horesta

anerkender behovet og baggrunden for denne sikringsmekanisme, men

finder det betænkeligt, at tallet udtrykkes som et nationalt bruttotal. Det medfører,

at enkelte brancher, som fortsat har et rekrutteringsbehov, som er forudsætningen

for hele den midlertidige lempelse, vil være afskåret fra at anvende ordningen på

baggrund af nationale bruttotal, som potentielt kan være stærkt afvigende relativt

til den enkelte branche. Horesta skal derfor stille i forslag, at alene de brancher, der

konkret overstiger tærsklen, afskæres fra at benytte ordningen. Alternativt at

grænsen fastholdes som en nationalt bruttotal, men at specifikke brancher, som

har en lavere ledighed, undtages. Virkningen er så vidt ses den samme, men den

sidste model vil formentligt være lettere at administrere.

anfører, at vælger man at gennemføre forslaget, er det problematisk, at grænsen

for, hvornår ordningen suspenderes, ifølge lovforslaget ikke er en fast grænse for

bruttoledigheden. I stedet er der i lovforslaget indlagt en vidtgående bemyndigelse

for udlændinge- og integrationsministeren til selvstændigt at ændre på denne

grænse via udlændingebekendtgørelsen. 3F mener, at der bør være en fast grænse

for, hvor høj bruttoledigheden må være, før der ikke længere kan tildeles opholds-

tilladelser efter den nye supplerende ordning. 3F mener desuden, at en grænse for,

hvor høj bruttoledigheden må være, bør gælde for de enkelte brancheområder og

ikke for arbejdsmarkedet som helhed.

mener, at den foreslåede bruttoledighed på 3,75 pct. er for høj, da det svarer til

omkring 110.000 fuldtidsledige. Dette niveau er en beregnet (ikke-observerbar)

Side

9/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

størrelse, hvor Finansministeriet vurderer, at der kommer aftagende hhv. tilta-

gende pres på arbejdsmarkedet. De historiske og aktuelle erfaringer viser, at et pres

på arbejdsmarkedet er med til at flytte kapacitetsgrænserne i dansk økonomi. Når

der er pres på, får folk fra kanten af arbejdsmarkedet nemlig mulighed for at få

foden inden for, og kan de fastholdes mere varigt, forbedres strukturerne på ar-

bejdsmarkedet mere permanent til gavn for vækst, velstand og de offentlige finan-

ser. Det er derfor sundt at få testet kapacitetsgrænserne.

Lederne

finder, at det særligt er den korte tidsperiode på tre år, samt det faktum,

at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75

pct. målt ved et tre måneders glidende gennemsnit, der er problematisk. Sidst-

nævnte forhold gør, at der vil være en forsinkelse i forhold til, hvornår behovet for

mere arbejdskraft opstår, og til at ordningen kan benyttes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås, at opholdstilladelse efter den nye supplerende beløbsordning skal be-

tinges af den aktuelle mangel på arbejdskraft.

Der lægges med lovforslaget op til at dette udmøntes ved, at udlændinge- og inte-

grationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrige-

rede bruttoledighed ikke må overstige, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk.

31. Det fremgår i den forbindelse af lovforslagets afsnit 2.1.2, at det med hjemmel

i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i udlændingebekendtgørelsen vil blive

fastsat, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Det

fremgår endvidere, at det er hensigten at fastsætte en regel om, at den gennem-

snitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebæ-

rer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis de seneste tre måneders

sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på an-

søgningstidspunktet.

Det fremgår også, at Udlændinge- og Integrationsministeriet med forslaget om en

bemyndigelsesbestemmelse ønsker at sikre den fornødne fleksibilitet fremadrettet,

så procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked æn-

drer sig, og at udlændinge- og integrationsministeren agter at drøfte eventuelle

fremtidige ændringer af procentsatsen med de partier, der har stemt for lovforsla-

get.

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive beregnet på baggrund af den lands-

dækkende bruttoledighed.

3.3. Kriminalitet

SOS Racisme

bemærker, at udlændinge med ophold efter beløbsordningen skal

kunne udvises af Danmark for helt små lovovertrædelser – helt ned til en bøde på

3.000 kr. for overtrædelse af straffeloven, udlændingeloven, lov om euforiserende

stoffer og lov om våben og eksplosivstoffer mv., hvilket er urimeligt og usympatisk.

Efter lovforslaget udgør det desuden en hindring for at få opholdstilladelse efter

beløbsordningen, hvis man inden for de seneste to år har fået en ubetinget eller

Side

10/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

betinget fængselsdom eller en bøde fra 3.000 kr. og opefter. SOS Racisme er selv-

sagt imod, at lovforslaget giver muligheder for at udvise udlændinge under beløbs-

ordningen, for stort set ingenting.

SOS Racisme

mener i forhold til kriminalitet, at man kun skal kunne udvises ved

meget alvorlige overtrædelser af straffeloven, våbenloven, lov om eksplosivstoffer

og lov om euforiserende stoffer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås, at det skal være en forudsætning for opnåelse og fastholdelse af en

opholdstilladelse efter den nye supplerende beløbsordning, at man ikke er dømt for

overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller udlæn-

dingeloven.

Dette foreslås med lovforslaget for det første udmøntet ved, at udlændingen ved

indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse efter den supplerende beløbsord-

ning på tro og love vil skulle erklære, at vedkommende i 2 år forud for ansøgningens

indgivelse ikke her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller

derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosiv-

stoffer m.v. eller udlændingeloven (en bagudrettet betingelse), og for det andet ved,

at opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse

ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter de

angivne love (en fremadrettet betingelse).

Hvis udlændingen ikke opfylder de nævnte betingelser, vil SIRI kunne inddrage op-

holdstilladelsen. Hvis udlændingen eksempelvis efter indgivelse af ansøgningen om

opholdstilladelse idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter de

angivne love, vil SIRI kunne inddrage opholdstilladelsen. Der ændres ikke på de gæl-

dende udvisningsregler.

3.4. Krav om stillingsopslag på Jobnet og EURES-portalen

Horesta

undrer sig over behovet for denne betingelse, som da heller ikke fremgår

af den eksisterende ordning, som med lovforslaget alene lempes en smule i en mid-

lertidig periode. Denne midlertidige mindre lempelse bør ikke afstedkomme nye

grundlæggende betingelser, som der ikke er fundet behov for i hovedloven. Det må

have en stærk formodning for sig, at virksomheder, som anvender denne ordning,

er båret af den samme motivation, som lovforslaget bygger på. Disse virksomheder

vil derfor af sig selv udfolde alle rimelige bestræbelser på at rekruttere indenlandsk,

henset til hastigheden og det administrative arbejde forbundet med udenlandsk

rekruttering. Virksomheden har ikke noget selvstændigt formål med at rekruttere

udenlandsk, hvis det samme formål kan nås ved hurtigere og mindre administrativ

tung indenlandsk rekruttering. Virksomheder, som anvender ordningen direkte,

uden forudgående indenlandsk rekruttering, vil gøre det på et overvejet og erfa-

ringsbaseret grundlag under inddragelse af de samme relevante hensyn, som

denne begrænsning skal imødekomme. Der synes ikke at være noget relevant for-

mål med at udlægge dette benspænd for disse virksomheder, og i øvrigt besværlig-

gøre ordningen med administration af en kontrolmekanisme.

Side

11/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Landbrug & Fødevarer

mener, at den midlertidige beløbsordning er bureaukratisk

tung og ufleksibel, når virksomhederne bl.a. pålægges et krav om, at ledige stillinger

skal have været slået op på Jobnet i mindst to uger, før ansøgninger på ordningen,

kan indgives. Når der med lovforslaget fastsættes en grænse for sæsonkorrigeret

bruttoledighed på 3,75 procent for en periode på 3 måneder før den nye ordning

kan anvendes, må man gå ud fra, at dette i sig selv er udtryk for et arbejdsmarked,

hvor man på tværs af brancher har svært ved at skaffe de nødvendige medarbej-

dere. Det bliver dermed overflødigt og uhensigtsmæssigt også at stille et krav til

virksomhederne om, at stillinger skal have været slået op på Jobnet i to uger. Kravet

bør på den baggrund bortfalde. Landbrug & Fødevarer foreslår, såfremt kravet om

stillingsopslag fortsat skal indgå i den nye ordning, at antallet af jobportaler, som

virksomhederne skal slå stillinger op på, udvides, så det afspejler den egentlige job-

søgningspraksis på det danske arbejdsmarked. Mange virksomheder vil have for-

trukne portaler, som er mere relevante og brugbare end andre. Det gælder bl.a. for

landbrugsvirksomheder, hvor Jobstafet anvendes i højere grad, da den er målrettet

det grønne område. Lovforslaget bør derfor lægge op til en bredere brug af danske

jobportaler i forbindelse med kravet om opslag af stillinger.

mener, at alle virksomheder bør dokumentere, at stillingen har været slået op

på Jobnet og EURES-portalen i mere end 14 dage. Det gælder ifølge lovforslaget for

virksomheder på fast track-ordningen, så det er uforståeligt, at det ikke også skal

gælde andre virksomheder. Desuden bør en virksomhed kun have mulighed for at

anvende den nye midlertidige ordning, hvis de forgæves har haft slået tilsvarende

stilling, dvs. på sammenlignelige løn- og ansættelsesvilkår, op på Jobnet. Det bety-

der bl.a., at der skal afgives erklæring om, at stillingsopslaget ikke har medført kva-

lificerede ansøgere til stillingen. 3F mener derudover, at virksomheder også bør

kunne dokumentere, at de har været i kontakt med den relevante fagforening/fag-

lig funderede a-kasse eller jobcentret omkring den ledige stilling.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede sup-

plerende beløbsordning er en ny erhvervsordning, der – hvis den vedtages – vil

gælde ved siden af den gældende beløbsordning. Der ændres ikke med lovforslaget

på den gældende beløbsordning. Den nye supplerende beløbsordning vil indeholde

andre og flere betingelser end den gældende beløbsordning.

Det foreslås med lovforslaget, at det skal være en betingelse for meddelelse af op-

holdstilladelse efter den supplerende beløbsordning, at virksomheden ved ansøg-

ningens indgivelse skal erklære, at stillingerne har været slået op på Jobnet og EU-

RES-portalen i mindst to uger. Det fremgår i den forbindelse af lovforslaget, at ud-

lændingemyndighederne i et antal sager vil føre en stikprøvevis kontrol af, om er-

klæringen er korrekt. Det foreslås også med lovforslaget, at der etableres et fast

track-spor for de certificerede virksomheder, der ønsker hurtig jobstart, og at hvis

der søges opholdstilladelse efter fast track-sporet, skal virksomheden i forbindelse

med ansøgningens indgivelse dokumentere, at den relevante stilling har været slået

op på Jobnet og EURES-portalen i mindst to uger ved fremlæggelse af kopi af det

relevante jobopslag.

Side

12/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Betingelsen om, at en stilling skal have været slået op på Jobnet og EURES-portalen

i mindst to uger, vil således både finde anvendelse for ansøgninger efter den nye

supplerende beløbsordning og det nye fast track-spor, der er tilknyttet til den sup-

plerende beløbsordning.

Det bemærkes, at Jobnet er den offentlige jobportal i Danmark, som ledige skal op-

rette profil på for at kunne få udbetalt visse offentlige ydelser, og at stillingsopslag,

der bliver slået op på Jobnet, også automatisk bliver slået op på EURES-portalen.

3.5. Kontrol

mener, at det vil stille endnu større krav til kontrolindsatserne med social dum-

ping, hvorfor kontrollen med løn- og ansættelsesforhold for udenlandske arbejds-

tagere på beløbsordningen og de andre erhvervsordninger bør styrkes.

HK Handel og HK Privat

anfører, at en udbredt omgåelsesmetode i en række sager

om social dumping har været at betale en almindelig løn, men til gengæld lade de

pågældende udlændinge arbejde mere, end lønnen var forudsat for. F.eks. at af-

kræve 50-60 timers arbejde i stedet for 37 timer. Med så mange timer er den fakti-

ske timeløn langt under sædvanligt niveau, hvorved der tydeligvis er tale om løn-

dumping. Som kontrollen udøves nu, sikres det imidlertid ikke, at arbejdstiden ind-

går som et forhold i en vurdering. Og det også selvom dette er særdeles afgørende,

og noget som f.eks. på IT-området ville kunne tjekkes via opkoblinger til mobiltele-

foner, pc-netværk og andre elektroniske adgangsmekanismer. De anvendte lønnin-

ger, som lægges til grund for om en løn er sædvanlig, baseres på lønstatistik, hvor

lønningerne udgøres af en arbejdstid, som er 37 timer. Det følger heraf, at man ikke

blot kan afgøre, om en løn er sædvanlig, ved at se på selve pengelønnen, men også

er nødt til at inddrage, hvor lang tid der er arbejdet. Arbejdstid bør derfor som en

selvfølge indgå i vurderingen og kontrollen af, om der er tale om sædvanlige løn og

vilkår.

mener, at der bør etableres en offentligt tilgængelig overvågning af brugen af

både den midlertidige supplerende beløbsordning samt de øvrige erhvervsordnin-

ger. For at sikre den nødvendige transparens er det vigtigt, at der inden for GDPR-

reglerne bliver offentlig adgang til at se, hvilke firmaer der har søgt og fået arbejds-

kraft via ordningerne, og at dette opdeles på brancher og fag. Dermed vil offentlig-

heden og parterne kunne følge, om ansættelserne sker efter almindelige danske

løn- og ansættelsesvilkår. Endvidere mener 3F, at kontrollen med løn- og ansættel-

sesforhold for udlændinge på beløbsordningen og de andre erhvervsordninger bør

styrkes. Blandt andet bør arbejdstagerens løn på månedsbasis kontrolleres i e-ind-

komstregistret for at kontrollere, om der rent faktisk aflønnes på det korrekte ni-

veau. Desuden bør man udvide og styrke den stikprøvebaserede kontrol med, hvor-

vidt betingelserne for ophold er overholdt.

PROSA

anfører, at udenlandske kollegaer skal have præcis de samme forhold og

vilkår, som deres danske kollegaer. Sikrer vi ikke de udenlandske medarbejdere

samme vilkår, som danskere får, vil det undergrave de danske lønninger og arbejds-

forhold generelt. Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft laver opgaver

Side

13/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

i Danmark til en langt lavere løn og ringere arbejdsforhold end deres danske kolle-

ger. Derfor skal arbejde i Danmark foregå på danske løn- og arbejdsvilkår.

mener, at det kun bør være virksomheder, der er dækket af overenskomst med

en overenskomstbærende fagforening for den pågældende faggruppe, der har mu-

lighed for at anvende den midlertidige supplerende beløbsordning samt de øvrige

ordninger om ophold til erhverv for udlændinge fra tredjelande. Udlændinge er

særligt udsat på arbejdsmarkedet og skal derfor have ordentlig retssikring gennem

kollektive overenskomster og let adgang til rådgivning og interessevaretagelse via

de overenskomstbærende faglige organisationer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at SIRI i dag fører kon-

trol med, at betingelserne for de opholds- og arbejdstilladelser, som styrelsen ud-

steder, overholdes. Hovedparten af SIRI’s kontrolindsats gennemføres på baggrund

af registersamkøring, hvor oplysninger fra aktive tilladelser i styrelsens sagsbehand-

lingssystem samkøres med oplysninger fra bl.a. Det Centrale Personregister, Byg-

nings- og Boligregistret og indkomstregistret, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 10.

Herved undersøges f.eks., om der er indberettet løn i overensstemmelse med betin-

gelserne i tilladelsen, og om en arbejdstager arbejder for andre arbejdsgivere, end

vedkommende har tilladelse til. SIRI foretager endvidere stikprøvekontrol af betin-

gelser, der ikke kan kontrolleres via registersamkøring, og kontrol på baggrund af

konkrete omstændigheder. Derudover fører SIRI kontrol med, at udlændinge ikke

opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet i forlængelse af en opholdstilla-

delse meddelt af SIRI.

SIRI foretager endvidere udgående kontrolbesøg, som også har til formål at under-

søge, om betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse meddelt af SIRI bliver

overholdt, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 19. Under kontrolbesøg foretager SIRI

typisk korte samtale med arbejdstager og evt. også arbejdsgiver for at vurdere, om

løn- og arbejdsforhold er i overensstemmelse med opholds- og arbejdstilladelsen.

Herudover deltager SIRI bl.a. i udgående kontrol ved virksomhedsbesøg i samar-

bejde med Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, primært i regi af den fælles

myndighedsindsats for ordnede forhold (Social Dumping). På disse kontrolbesøg bi-

står SIRI politiet ved kontrol af antrufne tredjelandsstatsborgeres grundlag for op-

hold og arbejde samt vejleder arbejdsgivere om reglerne herom. SIRI deltager i ak-

tioner rettet mod brancher, der erfaringsmæssigt beskæftiger tredjelandsstatsbor-

gere, og i aktioner på baggrund af konkrete anmeldelser.

Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke ændres på kontrolmulighederne hos

SIRI.

3.6. Kravet om, at ansættelsen ikke må være omfattet af en lovlig arbejds-

konflikt

Kristelig Arbejdsgiverforening

bemærker, at der ved forslaget lægges op til, at det

skal være et krav, at ansættelsen ikke er omfattet af en lovlig konflikt. KA finder, at

det i lyset af bl.a., at en lovlig konflikt i forvejen medfører endog meget væsentlige

ulemper for en virksomhed, at der på anden vis ved kravet om sædvanlige løn- og

Side

14/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ansættelsesvilkår stilles krav om rimelige ansættelsesvilkår, og at adgangen til ar-

bejdskraft er et væsentligt konkurrenceparameter, er urimeligt, at man lovgivnings-

mæssigt ved at opstille dette krav er med til at udbygge disse væsentlige ulemper

for konfliktramte virksomheder, når der er tale om virksomheder, der via medlem-

skab af en arbejdsgiverforening allerede inden etableringen af konflikten er omfat-

tet af en kollektiv overenskomst, der er anerkendt af SIRI. KA bemærker, at et så-

dant lovgivningsmæssigt krav endvidere er med til at forvride konkurrencen mel-

lem arbejdstagerorganisationer/arbejdsgiverorganisationer, hvilket findes at være

urimeligt og ikke sagligt begrundet. KA opfordrer på den baggrund til, at dette krav

kun skal være gældende, hvor arbejdsgiveren ikke via medlemskab af en arbejdsgi-

verforening er forpligtet af en kollektiv overenskomst. KA bemærker, at det tilsva-

rende bør være gældende ved de andre ordninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af udlændinge-

lovens § 9 a, stk. 9, følger, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14, ikke kan gives, hvis den ansættelse,

som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig

arbejdskonflikt. Det foreslås med lovforslaget, at den supplerende beløbsordning

skal være omfattet af de betingelser, som generelt gælder på erhvervsordningerne.

Der lægges derfor med lovforslaget bl.a. op til, at der ikke skal kunne meddeles op-

holdstilladelse efter den supplerende beløbsordning, hvis den ansættelse, som ud-

lændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt.

3.7. Dispensationsmuligheder

Horesta

stiller forslag om en klar hjemmel for den relevante sagsbehandlende myn-

dighed til at dispensere for objektive krav i tilfælde, hvor særligt undskyldelige mo-

menter kan begrunde det.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det generelt gælder,

at betingelserne efter erhvervsordningerne ikke kan fraviges.

3.8. Ikrafttræden

Lederne

påpeger, at man gerne havde set et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt end

1. december 2022, når man tager de aktuelle og betydelige udfordringer med man-

gel på medarbejdere i betragtning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der blev udskrevet

valg til Folketinget den 5. oktober 2022, hvorefter aftalen om styrket international

rekruttering bortfaldt. Med lovforslaget udmøntes den del af regeringsgrundlaget,

der omhandler, at regeringen vil gøre aftalen permanent. Der lægges med lovforsla-

get op til, at loven skal træde i kraft den 1. april 2023.

4. Udvidelse af fast track-ordningen

HK Handel og HK Privat

mener, at det i forvejen er tvivlsomt, om virksomheder

med kun 20 fuldtidsansatte har professionel viden og kapacitet evt. via organisering

Side

15/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

i en arbejdsgiverforening til at kunne håndtere udenlandske ansattes forhold på

betryggende vis. Dette har hidtil været begrundelsen for ikke at nedsætte størrel-

sen af virksomheder, der kan gøre brug af ordningen. Med nedsættelsen vil de på-

gældende udlændige ikke mere kunne forudsætte, at de får alle rettigheder på et

niveau, som svarer til danske medarbejdere. Dette også som følge af, at der ikke er

en grænse for, hvor mange udlændinge der kan ansættes i den enkelte virksomhed.

Der kan hermed blive tale om virksomheder, som kun består af udlændinge. Og

derved skabes en uønsket opdeling af arbejdsmarkedet med virksomheder overve-

jende med danske arbejdstagere og et arbejdsmarked overvejende med udenland-

ske lønmodtagere.

HK Handel og HK Privat

anfører, at der i den gældende ret er en særdeles kritisabel,

usaglig og ubalanceret forudsætning knyttet tildeling af certificeringer (afsnit 2.2.1.

”Gældende ret”, side 17, nederst, i bemærkninger til lovforslaget). Her overlades

det virksomhederne selv med en såkaldt ”tro-og-love”-erklæring at afgøre, om an-

sættelsen sker på sædvanlige vilkår. Et forhold, som ellers kun afgøres af arbejds-

markedets parter. Her er tildelt en helt ensidig bemyndigelse til virksomhederne af

et forhold, hvor de pågældende virksomheder har en egeninteresse i at slippe så

billigt som muligt i aflønning af den pågældende udenlandske arbejdskraft. Og i øv-

rigt i et afhængighedsforhold til virksomheden, hvor de udenlandske arbejdstagere

ikke kan forudsættes at turde at gøre brug af f.eks. medlemskab af fagforeninger.

International Community/Erhverv Aarhus

finder det positivt, at fast track-ordnin-

gen udvides, så kravet til antallet af fuldtidsansatte nedsættes fra mindst 20 til

mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere. Dermed kan flere virksomheder benytte

sig af ordningen.

mener, det er den forkerte vej at gå, at endnu flere små virksomheder kan blive

certificeret til fast track-ordningen. Det betyder, at nye typer virksomheder end

hidtil får muligheder for fast track. Udvidelsen af ordningen vil betyde, at mange

flere virksomheder får mulighed for at hente arbejdskraft til Danmark, hvor udlæn-

dingen kan påbegynde arbejdet, selvom SIRI ikke har meddelt endelig opholdstilla-

delse, dvs. uden ansættelsesforholdene er blevet kontrolleret endnu. Det åbner

markant op for muligheden for at omgå reglerne, f.eks. ved at spekulere i at have

udlændinge ansat på dårlige vilkår i kort tid, indtil SIRI har behandlet ansøgningen

om opholdstilladelse. 3F ser i stedet gerne, at kravene for at blive certificeret skær-

pes. F.eks. så det kun er virksomheder, der er dækket af overenskomst med en

overenskomstbærende fagforening for den pågældende faggruppe, der kan certifi-

ceres. Det vil sikre, at kun virksomheder med ordentlige løn- og ansættelsesvilkår

kan benytte sig af ordningen. Desuden er det vigtigt med styrket og løbende kontrol

af, om fast track-virksomheder lever op til kravene i ordningen, eller om deres cer-

tificering bør inddrages.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås, at kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have

ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-ordningen, skal nedsæt-

tes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte.

Side

16/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er bl.a. en betingelse for som virksomhed at blive certificeret til at benytte fast

track-ordningen, at virksomheden er omfattet af en kollektiv overenskomst eller på

tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår. Dette

følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 2.

SIRI kan inddrage en certificering, hvis certificeringen er opnået ved svig, eller hvis

betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Dette følger af udlændin-

gelovens § 9 a, stk. 22. Dette beror på en konkret og individuel vurdering. SIRI fore-

tager løbende kontrol af, om de certificerede virksomheder efterlever betingelserne

for certificeringen. Kontrollen bliver bl.a. udført via stikprøvekontroller. Inddrages

en certificering, træffer SIRI samtidig afgørelse om karantæne i en periode på 1 år

efter tidspunktet for SIRI’s afgørelse, hvor virksomheden ikke kan certificeres.

I 2021 blev der inddraget 1 certificering. I 2022 var tallet 8.

Det bemærkes endvidere, at en udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i

en certificeret virksomhed, som i dag vil kunne påbegynde ansættelsen, selvom SIRI

ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet an-

søgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde ar-

bejdet. Der ændres med lovforslaget ikke på, at det er en grundlæggende betingelse

for at opnå opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningen, at det konkrete

ansættelsestilbud skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. SIRI’s sagsbe-

handling tager normalt 1 måned. Er udlændingen påbegyndt arbejdet, og meddeler

SIRI efterfølgende afslag på opholds- og arbejdstilladelse, vil udlændingen ikke læn-

gere have ret til at arbejde. Udlændingen vil samtidig få fastsat en udrejsefrist.

Det bemærkes, at der i 2021 ud af 4.121 afgørelser om opholds- og arbejdstilladelse

efter fast track-ordningen blev meddelt 4.100 tilladelser og 21 afslag. I 2022 er tal-

lene henholdsvis 7.989 tilladelser og 155 afslag.

Kontrol af opholdstilladelser efter fast track-ordningen indgår i øvrigt i SIRI’s almin-

delige efterfølgende kontrol af, om betingelserne for opholdstilladelser med henblik

på beskæftigelse overholdes af udlænding og virksomhed.

5. Automatisk jobsøgningsophold til dimittender

bakker op om et automatisk jobsøgningsophold til internationale dimittender,

der afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddan-

nelse. Det sender et klart signal til internationale studerende om, at vi gerne vil

have dem til at blive. Det vil samtidig forbedre muligheden for, at kompetente in-

ternationale medarbejdere bliver fastholdt i Danmark.

ser særligt positivt på, at de udenlandske studerende meddeles et automatisk

jobsøgningsophold på tre år. Vi ser dette initiativ som et skridt på vejen mod, at vi

som samfund bliver bedre til at fastholde de udenlandske studerende i Danmark

efter endt uddannelse. I dag er andelen af udenlandske studerende, som fortsætter

på det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse, forholdsvis lav. En bedre fast-

Side

17/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

holdelse vil øge Danmarks kompetenceniveau, velstand og velfærd, og vi håber der-

for, at regeringen vil fortsætte med at forbedre fastholdelsen af udenlandske stu-

derende efter endt uddannelse.

International Community/Erhverv Aarhus

mener, at det er positivt, at udenland-

ske dimittender automatisk får et jobsøgningophold, så flere kan komme ud i dansk

erhvervsliv efter endt uddannelse. Det sender samtidig et signal om, at vi rigtig

gerne vil have dem til at blive, frem for at de rejser ud af landet, lige så snart de er

færdiguddannede.

Københavns Universitet (KU)

støtter tanken om, at der lægges en automatik ind i,

at et studieophold med gennemført uddannelse giver ret til jobsøgningsophold ef-

terfølgende. KU er enig i, at det sender et positivt signal til kommende internatio-

nale studerende, og at dette i sig selv kan øge tilgangen af velkvalificerede stude-

rende. Imidlertid noterer KU sig, at ministeren kan ændre både på gruppen af per-

soner, som vil få det automatiske jobsøgningsophold, – samt på opholdets varig-

hed. Ministerens ret til at ændre giver en fleksibilitet ift. konjunkturer; men der er

risiko for, at et studieophold med forventning om bestemte rettigheder til jobsøg-

ning – post-study work rights – ikke bliver opfyldt. Derved kan retsstillingen teore-

tisk blive forringet ift. den gældende situation med etableringskortet.

PROSA

tager stærkt afstand fra forslaget om, at der gives et automatisk jobsøg-

ningsophold på 3 år til udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professions-

bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og at jobsøgningsopholdet skal give

adgang til at arbejde tre år efter endt uddannelse. Tiltaget skal erstatte den nuvæ-

rende etableringskortordning. Erfaringerne med etableringskortordningen er me-

get dårlige. Etableringskortordningen er problematisk, fordi den tillader, at uden-

landske nyuddannede kan tage et hvilket som helst job til hvilken som helst løn i en

periode efter afslutningen af deres studium. Når man ser på erfaringerne med etab-

leringskortordningen, kan man også se, at lønnen i cirka halvdelen af sagerne ligger

under lønnen i beløbsordningen. Udlændingene arbejder i mange tilfælde også i

brancher, hvor de ikke anvender deres uddannelse. I seks ud af 10 tilfælde arbejder

udlændingene således med rengøring, i hoteller og på restauranter og med grup-

pen øvrige.

PROSA

mener yderligere, at det automatiske jobsøgningsophold på 3 år til udlæn-

dinge er en udvidelse af etableringskortordningen og er et skridt i den helt forkerte

retning. PROSA har den holdning, at udenlandske dimittenders løn- og ansættelses-

vilkår skal være sædvanlige efter danske forhold. Det vil sige, at udenlandske dimit-

tender skal søge om opholds- og arbejdstilladelse efter en af erhvervsordningerne.

PROSA har dog den holdning, at udenlandske dimittender skal have lov til at op-

holde sig i Danmark og starte på et job inden for et år efter endt uddannelse, uden

at de skal afvente, at deres ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en af

erhvervsordningerne er blevet behandlet.

mener, at det er særdeles problematisk, at jobsøgningsopholdet for udenland-

ske studerende udvides fra 6 måneder til 3 år. 3F har udarbejdet en analyse, der

viser, at mange udlændinge på den eksisterende etableringskortordning arbejder

Side

18/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

på et lavere kvalifikationsniveau end det, de er uddannet til. Det gælder for 43 pct.

af de beskæftigede på ordningen. Hele 21 pct. arbejder tilmed på ufaglært niveau

inden for primært rengøring, madlavning, transport og lager samt produktion. De

personer, der arbejder i ufaglærte jobs, har desuden en gennemsnitlig løn, der lig-

ger under den foreslåede midlertidige beløbsgrænse. Der er således stor risiko for,

at en udvidelse af jobsøgningsopholdet til 3 år vil medføre, at mange udlændinge,

der har afsluttet en lang videregående uddannelse i Danmark, vil tage et job på et

lavere kvalifikationsniveau og dermed fortrænge ufaglærte og faglærte arbejdsta-

gere. Det er næppe hensigten med ordningen.

mener derfor, at der bør indføres følgende hegnspæle for at sikre, at ordningen

ikke medfører en fortrængning af ufaglært og faglært arbejdskraft: Det er et krav,

at ansættelsen skal være på det opnåede uddannelsesniveau. Det er et krav, at an-

sættelsen er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der ikke er politisk vilje

til at indføre disse hegnspæle, bør der i det mindste etableres løbende kontrol af,

hvilken type job de udenlandske dimittender bliver beskæftiget i, så der sikres en

optimal anvendelse af deres uddannelsesressourcer. Derudover er det vigtigt, at

offentligheden får viden om, hvorvidt udenlandske dimittender får beskæftigelse i

stillinger, der svarer til deres kvalifikationsniveau, eller om de bliver beskæftiget i

stillinger, der lige så godt kunne besættes af ufaglærte eller faglærte.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås, at etableringskortordningen skal ophæves og erstattes af et automa-

tisk jobsøgningsophold på tre år til udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-,

professionsbachelor, kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Når jobsøgningsopholdet er udløbet, vil udlændingen kunne søge og opnå fortsat

ophold efter en af erhvervsordningerne, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det bemærkes, at det af Rapport om Udvikling i International Rekruttering 2019-

2021 fremgår, at der i 2021 var 1.252 beskæftigede personer med etableringskort

svarende til 716 fuldtidsbeskæftigede personer, at ca. 17 pct. var i lønniveauet

300.000 kr. – 350.000 kr., og at forholdsvis få havde en lønindkomst, der var over

600.000 kr. Det fremgår endvidere, at udlændinge med etableringskort er spredt

over mange brancher, men at der er flest inden for rejsebureau, rengøring o.a. ope-

rationel service med 18 pct. i 2021 efterfulgt af hoteller og restauranter med 16 pct.

(også i 2021).

6. Udvidelse af Startup Denmark-ordningen

Aarhus Universitet (AU)

bemærker, at kvoten på maksimal tildeling af opholdstil-

ladelser efter ordningen potentielt kan medføre en væsentlig ulempe for startups,

hvis kvoten opbruges. Det vil betyde en uhensigtsmæssig pausering af startup’en

frem mod åbning af kvote det følgende år. AU opfordrer derfor til, at kvoten fast-

sættes erfaringsbaseret.

Side

19/20

L 46 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

International Community/Erhverv Aarhus

anfører, at det bliver spændende at

følge om udvidelsen af Startup Denmark ordningen betyder, at flere udenlandske

virksomheder rykker til Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås, at Startup Denmark-ordningen skal udvides, således at en udenlandsk

virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en eksisterende virksom-

hed, skal kunne opnå opholdstilladelse gennem Startup Denmark. Det foreslås end-

videre, at det præciseres i udlændingeloven, at en udlænding, der allerede har stiftet

en selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark – f.eks. mens udlændingen havde

et andet opholdsgrundlag – har mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem

Startup Danmark til at drive virksomheden.

Lovforslaget indeholder ikke forslag om at ændre på den gældende kvote for, hvor

mange opholdstilladelser der årligt kan meddeles efter Startup-Denmark-ordnin-

gen.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at ministeriet ikke har beregnet lovforslagets

administrative og erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet forud for denne hø-

ring, og at de vil forbeholde sig retten til at kommentere senere i lovprocessen, når

de foreligger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der af lovforslaget

som fremsat fremgår følgende om de økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.:

”Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De administrative konsekvenser består i, at populationen af virksomheder, der kan

certificeres til fast track-ordningen, udvides fra at være virksomheder med over 20

ansatte til at være virksomheder med over 10 ansatte. Virksomheder, der søger om

at komme på fast track-ordningen, skal udfylde en ansøgning indeholdende blandt

andet virksomhedsoplysninger som navn og CVR-nummer samt en tro og love-er-

klæring. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvanti-

ficeres nærmere.

Lovforslaget vurderes derudover at medføre afledte administrative positive konse-

kvenser for virksomheder, idet det bliver nemmere at rekruttere udenlandsk ar-

bejdskraft.”

Der henvises til lovforslagets afsnit 5.

Side

20/20